Finansforbundets magasin nr. 2, 2009 TØJ TIL BANKFOLK

Finansforbundets magasin nr. 2, 2009 TØJ TIL BANKFOLK Hvis du med dit ydre viser, at du har overblik og styr på tingene, vinder du på få sekunder kundens tillid, mener stylist, som opfordrer bankfolk til at skrue lidt op for farverne i tøjet Læs side 18-21

Deltag på årets pensionsseminar og hør om: Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

indhold Mariannes triste dag 22-23 14 Diskretion belønnes Banker betaler millioner af kroner for at fejl ikke skal komme frem 18 KUNDERNE BEDØMMER DIG PÅ TØJET 22 mariannes triste dag Efter 32 år i Fionia Bank valgte Marianne Schiødt at forlade arbejdspladsen på en frivillig fratrædelsesaftale 24 flere kræfter til finanstilsynet Ekstra millioner skal bruges til at overvåge sektoren tættere Tema: finansiel astrologi 30-37 40-42 Langt fra finanskrisen 26 hverdagen er vendt på hovedet I Roskilde Bank handler det ikke om at sælge bankprodukter men om at skille sig af med kunder 30 TEMA: Finansiel astrologi En frustreret finansverden vender sig mod overtro og det spirituelle. Finansfolk investerer milliarder af kroner på baggrund af stjernes stilling, hellige tal og kontakt med okkulte kræfter 40 langt fra finanskrisen Efter 37 år i bankverdenen har Hanne Aaberg taget et halvt års orlov og er rejst til Gambia for at lave regnskaber for danske ulandsprojekter 44 lad mig få røde høreapparater Myten om døv og dum lever i bedste velgående 48 FLERE IT-MEDLEMMER I FORBUNDET Antallet af medlemmer med it-baggrund vokser markant 56 FYRING SKUBBER KARRIEREN I EN NY RETNING To fyrede bankfolk vil nu være henholdsvis lærer og socialrådgiver 4-12 Nyheder 7 leder 38-39 globalt 43 bankhistorie 50-51 spørgehjørnet 52-53 ajour med finansforbundet 54 arrangementer for ledige og seniorer det faste Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 2, februar 2009. Næste nummer fredag 6. marts 2009 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 16. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: 56.000 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Ricky Molloy Finans februar 2009 3

Nyheder ANTAL FYRINGER I FINANSSEKTOREN Højsæson for fyringer Januar 2009 har været mere kold og kedelig for flere finansansatte, end måneden normalt er. Mere end et dusin finansvirksomheder har nemlig tilsammen valgt at skille sig af med omkring 400 medarbejdere. Finansforbundet har været inddraget i forhandlinger om fyringsrunder i en række virksomheder. Selv om en række fyringer er begrundet med faldende indtjening og reduceret aktivitetsniveau, er der ifølge Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, også en tendens til, at virksomheder fyrer på et tyndt grundlag Det kan virke som om, at nogle arbejdsgivere mere skal demonstrere handlekraft under finanskrisen, end at man reelt skal reducere omkostningerne. For det er begrænset, hvor meget afskedigelsen af 10-15 medarbejdere betyder på bundlinjen. I øvrigt vidner det ikke om særlig kløgtig ledelse, at man nu fyrer medarbejdere, når alt peger på, at man om få år skal ansætte flere bankfolk, fordi store årgange til den tid forlader arbejdsmarkedet, mener Kent Petersen. Han glæder sig dog over, at mange virksomheder respekterer det kodeks for ansvarlige massefyringer, som Finansforbundet offentliggjorde i december. En hel del af de finansvirksomheder, som i januar har skilt sig af med medarbejdere, har gået i en god dialog med tillidsmændene og har tilbudt de afskedigede fornuftige fratrædelsesvilkår, siger Kent Petersen. Telefonstorm i Finansforbundet Finansforbundets kriseberedskab har rigeligt at se til med de mange fyringsrunder i sektoren. En stab af jurister, arbejdsmarkedskonsulenter, socialråd givere og a-kassekonsulenter fra FTF-A er klar til at svare på spørgsmål om afskedigelsesregler, karriere- og uddannelsesmuligheder, dagpenge og alt muligt andet, som medlemmerne har på hjerte. Og denne service benytter mange medlemmer sig af. Finansforbundet bliver i disse uger kimet ned af medlemmer, som frygter at blive fyret, eller som netop er blevet det. Og det er medlemmerne meget velkomne til. Det er det, fagforeningen er til for. I forbindelse med hver fyringsrunde arrangerer Finansforbundet orienteringsmøder for de berørte personer enten i lokaler nær virksomheden eller i forbundets hovedsæde i København hvor blandt andet arbejdsmarkedskonsulenter og a-kassekonsulenter orienterer om muligheder og regler i forhold til karriereplanlægning, jobansøgninger, dagpengeregler, efterløn med videre. Læs mere om kriseberedskabet på finansforbundet.dk, og klik dig også ind på forbundets jobportal finansjob.dk, hvor det er muligt at få hjælp til jobsøgning og at få karriererådgivning. 2009 Spar Nord 6 januar BEC 21 januar Sparekassen Faaborg 7 januar EBH Bank 14 januar Alm. Brand Bank 14 januar PBS 12 januar BRF Kredit 10 januar Finansbanken 6 januar Fionia Bank 70 januar Sparbank 23 januar FIH Erhvervsbank 70 januar Acta Kapitalforvaltning 18 januar Fondsmæglerselskabet Investering og Tryghed 4 januar Roskilde Bank 21 januar Dansk Pantebrevs Børs 30 januar 2008 Sparekassen Faaborg 2 december EBH Bank 4 december Egns Invest 3 november Sparekassen Bredebro 3 november DiBa 31 november GE Money Bank 15 november Sparekassen Østjylland 23 november Førøya Banki 14 november Vestjysk Bank 5 november Citibank 9 oktober Alm. Brand Bank 18 oktober MaxBank 22 oktober HSH Bank 9 oktober Roskilde Bank 64 oktober Skjern Bank 8 oktober Danske Bank 7 oktober Sparinvest 7 oktober Dansk Pantebrevsbørs 12 september Saxo Bank 315 september HSH Bank 18 september Roskilde bank 5 august CitiBank 24 maj Bankinvest 21 april I alt 965 4 Finans februar 2009

nyheder it-folk fyret i BRFkredit Mandag den 12. januar afskedigede BRFkredit 10 medarbejdere i it-afdelingen. Afskedigelserne skyldes omstruktureringer, i forbindelse med at man skifter it-system. Derfor er der ikke nogen sammen hæng med finanskrisen. Fyringerne kom bag på de berørte. Det er altid en tragisk og rystende oplevelse for den enkelte at blive afskediget, hvad enten det skyldes krise eller personlige årsager, siger personaleforenings formand Laila Busted i BRFkredit. Hun betegner forløbet af afskedigelsesprocessen som god og konstruktiv. Ledelsen har lyttet til tillidsmændene i forhandlingerne. Der er aftalt ekstra fratrædelsesgodtgørelse og outplacement-forløb, så de fyrede kan få konsulentbistand til at finde nye job. Finansforbundets kodeks for ansvarlige fyringer er overholdt, vurderer Laila Busted. Foto: Scanpix 23 mister jobbet hos Sparbank Årets første massefyring i finanssektoren fandt sted i Skive tirsdag den 6. januar, da Sparbank meddelte medarbejderne, at 21 skal afskediges. Det sker i forbindelse med en spareplan, der blandt andet lukker filialen på Nørreport i Skive den 1. februar og omfatter et salg af filialen i Sønderborg til Broager Sparekasse. Antallet af medarbejdere, der mister jobbet, steg til 23, da to Sparbankansatte i Sønderborg i forbindelse med fusionen med Broager Sparekasse blev præsenteret for en fyreseddel. Den ene blev dog tilbudt et midlertidigt job, hvilket hun takkede nej til. Alle vidste, at det var muligt, der skulle skæres ned, fordi banken også er ramt af finanskrisen, men det kom bag på folk, at 21 skulle fyres straks i det nye år, siger Mette Dahl Christensen, fællestillidsmand for de cirka 550 medarbejdere i Sparbank. 70 fyret hos FIH Onsdag den 28. januar blev 70 af FIH Erhvervsbanks 490 medarbejdere fyret. Siden 1. oktober 2008 er antallet af medarbejdere i banken dermed reduceret med 91. FIH Erhvervsbank, der målt på egenkapital er en af landets største, har i de seneste måneder forgæves søgt efter en køber, efter at den islandske ejer, Kaupting Bank, blev nationaliseret. Vi synes selv, vi har fået forhandlet nogle rimelige vilkår for fyringerne, så selv om stemningen er trykket, er det ikke et gravkammer, siger fællestillidsmand Jacob Baggers. I bankens aftrædelsesordning indgår økonomisk kompensation, fritstilling, 30.000 kr. pr. medarbejder til outplacement og mulighed for at købe hjemmearbejdspladser til favorabel pris. 70 forlader Fionia Bank For en måned siden beskæftigede Fionia Bank 665. Nu er tallet lidt under 600. Den fynske bank meldte mandag den 12. januar ud, at 70 stillinger skulle spares væk, og at medarbejderne fik en uge til at overveje en frivillig fratrædelsesaftale, som ville udløse en månedsløn oven i den normale fratrædelsesløn. 32 medarbejdere valgte at takke ja til tilbuddet, og dermed blev 38 heraf tre ledere prikket onsdag den 21. og torsdag den 22. januar. De 70 stillinger nedlægges ved, at 38 fyres heraf er tre ledere -og 32 får en frivillige fratrædelsesaftale. Efter prikkedagen er der stillet psykologhjælp, konsulentbistand og penge til rådighed til videreuddannelse for de berørte personer. I forbindelse med afskedigelserne nedlægger Fionia Bank sit finanscenter og de tre regioner, man oprettede sidste år. Foto: Stig Stasig Fyrede medarbejdere hos PBS i chok Foto: Scanpix Fyringen af 12 medarbejdere i PBS salgsafdeling mandag 12. januar lever ifølge fællestillidsmand Frank A. Olsen ligeledes op til det kodeks for ansvarlige fyringer, som Finansforbundet formulerede i december, når det gælder fritstilling, fratrædelsesgodtgørelse og tilbud om outplacement-forløb. Men det er aldrig rart at blive afskediget. De fleste var chokerede over beskeden, og folk var både kede af det og vrede, siger Frank Olsen. Fyringerne hænger ikke direkte sammen med finanskrisen. I forbindelse med en omorganisering af salgsafdelingen og dele af Business Product Development havde man fra ledelsens side forsøgt at omrokere de berørte medarbejdere til andre job, men det lod sig desværre ikke gøre for alle, forklarer han.

nyheder Foto: Scanpix Flere indbrud i netbanker It-kriminelle slap af sted med i alt 9,1 millioner kroner fra 156 netbankindbrud i 2008. Året før var der 85 netbankindbrud med et udbytte på i alt 3,2 millioner kroner Selvom antallet af netbankindbrud steg med 84 procent fra 2007 til 2008 fra 85 til 156 mener Finansrådet ikke, at tallet er alarmerende. Mere end 3,3 millioner danskere ordner de res banksager på nettet, så det er en forsvindende lille andel, der bliver ramt af netbankindbrud. Og skulle det ske, er det banken, der dækker tabet for privatkunderne, påpeger kontorchef i Finansrådet Birgitte Mikkelsen over for KAPITALNYT, der udgives af Finansrådet. Tabet på netbankindbrud blev i 2008 på i alt 9,1 millioner kroner mod 3,2 millioner kroner i 2007. Næsten halvdelen af indbruddene i 2008 skete i perioden 1. juli til 30. september, men umiddelbart er der ingen forklaring på, hvorfor dette kvartal var højsæson for it-kriminelle. Alle netbankindbrud er sket ved, at it-kriminelle lægger spionprogrammer på kundernes pc. Spionprogrammet giver de it-kriminelle adgang til alt på kundens pc, for eksempel adgangskoder, fotos og mailboks, og dermed også adgang til kundens netbank. Ifølge Birgitte Mikkelsen er en løbende opdatering af programmerne på computeren det bedste værn mod netbankindbrud. De fleste danskere har installeret antivirus og firewall og husker også at opdatere disse. Men opdatering af styresystemer og andet software som for eksempel Adope, Java eller QuickTime er lige så vigtigt. De it-kriminelle udnytter sikkerhedshuller i uopdaterede systemer og software til at få spionprogrammet ind på kundens pc, forklarer Birgitte Mikkelsen til KAPITALNYT./CJO Fordobling af politi sager Finanstilsynet sendte i 2008 44 anmeldelser om insiderhandel, kursmanipulation og brud på børsreglerne til Bagmandspolitiet. Året før var tallet 22. Dels har vi skærpet overvågningen, dels er der sket en stigning i handelsomfanget. Det er blevet nemmere at handle, og derfor er det blevet nemmere at lave noget ulovligt. Samtidig kan det være, at der er nogle, som i disse krisetider bliver lidt lettere fristet til at lave noget ulovligt, siger kontorchef Mads Mathiassen fra Finanstilsynets Børskontor til Berlingske Business. Tvungne udskiftninger i bankbestyrelser Nye regler fra Finanstilsynet om, at der skal være mindst et uafhængigt bestyrelsesmedlem med faglig indsigt i risikostyring, regnskab og revision, betyder, at en lang række banker er tvunget til at skifte ud i bestyrelsen ved næste generalforsamling. Det skriver Nyhedsbrevet for Bestyrelser. Netop bestyrelsernes manglende indsigt i bankernes risikotagning har været i fokus ved flere bankers kollaps i 2008. 55 procent flere bankrøverier Antallet af bankrøverier steg i 2008 med op mod 55 procent fra 71 i 2007 til 108 i 2008, viser Finansrådets årlige opgørelse. Røveritallet er dog kun det halve af, hvad det var i årene 2000-2002. Finansrådet forstår ikke, at så mange kriminelle forsøger sig som bankrøvere. Dels er straffen for røveri minimum 1½-2 års fængsel, og dels er udbytterne i de fleste tilfælde af yderst begrænset størrelse, siger kontorchef i Finansrådet Niels Crone Lyngkjær, der glæder sig over, at opklaringsprocenten for bankrøverier er på cirka 60 på nuværende tidspunkt 6 Finans februar 2009

leder træd ind i bestyrelseslokalet Kreditpakken er fornuftig og når vidt omkring, men krav til bestyrelserne er den sidste brik, der kan gøre pakken mere fremtidssikret. Finansforbundet opfordrer derfor forligsparterne til også at træde ind i bestyrelseslokalet Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen Udspillet til en kreditpakke ligger nu klar, og helt overordnet er Finansforbundet tilfreds. Mange hjørner i pengeinstitutternes virke har været til debat, og flere har fundet vej til udspillet. Der skal blandt andet være rammer for, hvordan medarbejderne rådgiver kunderne, der er forbud mod lånefinansieret aktiesalg og forbud mod aktieoptionsprogrammer for direktører. Men der mangler en vigtig brik i debatten og i udspillet, nemlig rammerne for bestyrelsernes arbejde. I Finansforbundet undrer vi os over, at bestyrelserne hverken er nævnt eller seriøst drøftet i forbindelse med debatten op til udspillet. Bestyrelserne spiller en kæmpe rolle, når det handler om at trimme pengeinstitutterne, så de kan styre uden om de katastrofer, vi har set i den seneste tid. De har nemlig et ansvar for at råbe vagt i gevær, hvis pengeinstituttet er på gyngende grund. Et ansvar, som mange ikke har levet op til, og som nogle totalt har svigtet. Derfor mener vi i Finansforbundet, at der også bør stilles krav til bestyrelserne. For det første bør der på linje med restriktionerne for direktørerne også for bankbestyrelserne være forbud om, at de får adgang til aktieoptionsprogrammer. For hvis der er risiko for, at en direktør vil drive banken ud fra et kortsigtet ønske om at banke kurserne i vejret for egen vindings skyld, så må samme risiko jo være til stede for bestyrelser med aktieoptioner. Et andet helt centralt problem er bestyrelsernes kompetencer eller mangel på samme. Alt for mange bestyrelser har ikke den viden, der er nødvendig for at kunne vurdere, om virksomheden drives fornuftigt. Sammensætningen af bestyrelsen skal matche virksomheden. I Finansforbundet har vi længe uddannet de medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelserne. Et sådant tilbud om uddannelse findes bare ikke for aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer i hvert fald ikke i sektorens regi. Behovet for uddannelse er typisk ekstra stort i de virksomheder, der er vokset meget, eller som har flyttet sig strategimæssigt, uden at bestyrelsen er ændret og fulgt med udviklingen. Finansforbundet har allerede inviteret Finansrådet til at deltage i en fælles opbygning af en sådan uddannelse, og de er positive. Så sektoren kan forhåbentlig i nær fremtid levere et uddannelsestilbud til både medarbejdervalgte og aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer. Finans februar 2009 7

nyheder Foto. Scanpix Kreditpakken er fornuftigt håndværk Overordnet er kreditpakken et passende redskab til at genoprette og sikre et sundt dansk lånemarked, men Folketinget bør ikke blande sig i lønfastsættelsen for direktører, mener Finansforbundet Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen var i fokus ved offentliggørelsen af kreditpakken. Udspillet til en kreditpakke, som et bredt politisk spekter lagde frem søndag den 19. januar, er generelt blevet positivt modtaget af finanssektoren. Finansforbundet er også overordnet set glad for pakken, der er sat i verden for samfundets skyld. Modellen for pakken er grundlæggende rigtigt skruet sammen og ligner også i høj grad vores eget udspil. Det er især positivt, at der skal udarbejdes halvårlige redegørelser for udviklingen i kreditmulighederne, så der kan holdes øje med og følges op på, om tiltagene virker efter hensigten, siger Finansforbundets formand, Allan Bang. Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og lov om ændring af lov om finansiel stabilitet, som kreditpakken hedder på juristsprog, ventes forhandlet færdig og vedtaget af Folketinget i februar./ CJO Læs også side 7, side 24-25 og side 39 Hovedpunkter i kreditpakken Der vil blive tilført banker op til 75 milliarder kroner og realkreditinstitutter op til 25 milliarder kroner i form af lån fra staten. Det statslige tilskud er et lån, der skal forrentes og tilbagebetales. Staten skal have et afkast, der svarer til den risiko, staten får ved at stille kapital til rådighed. Renten bliver i gennemsnit 10 procent årligt. Den rente, bankerne betaler, vil være forskellig. Renten vil blive fastsat individuelt for hvert penge- og realkreditinstitut. Rentesatsen afspejler risikoen for staten ved udlånet. Banker og realkreditinstitutter skal fremover offentliggøre deres individuelle solvensbehov. Alle solvente pengeinstitutter kan søge om at låne penge. Man kan søge om lån frem til den 20. juni 2009. Direktionslønninger begrænses. Skal staten stille kapital til rådighed, må penge- eller realkreditinstituttet ikke fradrage mere end halvdelen af den enkelte direktørløn. Penge- og realkreditinstitutter kan efter tre år indfri det statslige kapitalindskud. 8 Finans februar 2009

nyheder De positive elementer ifølge Finansforbundet Kreditpakken er en anerkendelse af, at sektoren løser en væsentlig opgave i samfundsøkonomien. Kreditpakken giver grundlag for vækst og beskæftigelse. De 100 milliarder er tilgængelige for alle penge- og realkreditinstitutter. Der er tale om lån på forretningsmæssige vilkår og ikke tilskud. Individuel rentefastsættelse for det enkelte pengeinstitut. 3-årig overgangsordning for aftalen om sikring af finansiel stabilitet (også realkredit). Forbud mod lånefinansieret salg af egne aktier og garantbeviser. Fokus på, om virksomheden oplyser fyldestgørende i forbindelse med salg af egne aktier. Generalforsamling skal forholde sig til direktionens aflønning. Det er selvfølgelig altid svært at føre lønforhandling på en generalforsamling, men der vil være en god synlighed i bestyrelsens begrundelse. Styrkelse af Finanstilsynet. Anvendelse af hybrid kernekapital som instrument. Private investorer (for eksempel ATP) kan deltage. Til det forventede afkast kan det blive en attraktiv mulighed. Offentlig redegørelse for udlånspolitik og -udvikling. Forbud mod aktieoptions- og tilbagekøbsprogrammer frem til 1. oktober 2010. Styrkelse af Forbrugerombudsmandens muligheder for at indgå i konkrete sager. Stemmeretsbegrænsninger ophæves, såfremt staten vil skulle konvertere hybrid kernekapital til aktier, hvis virksomheden kommer i vanskeligheder. De negative elementer ifølge Finansforbundet Forbud mod udbyttebetaling Umiddelbart er det ikke rimeligt, at en del af den ansvarlige kapital aktierne ikke må få afkast, mens staten som kapitalindskyder kan tage en høj rente (9-12 procent) af lånet. I stedet for et absolut forbud mod udbyttebetaling bør man stille kvalificerede krav for udbyttebetaling. Det vil dels kunne tiltrække aktionærer og dermed styrke de enkelte penge- og real-kreditinstitutter, og dels vil det give en større konkurrencemæssig ligestilling mellem penge- og realkreditinstitutter, som indgå i koncern med et udenlandsk moderselskab og andre penge- og realkreditinstitutter. Skatteincitamentet omkring direktørernes løn Fastsættelsen af lønnen sker i forhold til ansvar og kompetencer, så der er ikke noget løndæmpende element i denne paragraf. Det er alene et spørgsmål om omkostningen for virksomheden. Det virker som en misundelses-afgift eller en leflen for folkestemningen. Generelt krav om, at variable løndele ikke må overstige 50 procent af grundlønnen Det er en uhørt indblanding af forholdet mellem ejer og ledelse. Hvis en direktør har gjort det godt et enkelt år, skal bestyrelsen kunne honorere dette med en éngangbonus som generalforsamlingen jævnfør forslaget skal forholde sig til. Manglende vilkår for bestyrelser Man har i løn- og honorarspørgsmålet alene forholdt sig til den daglige ledelse, men undladt at gå ind i vilkårene for bestyrelserne. For eksempel ville det være naturligt med forbud mod optionsprogrammer til bestyrelsen eller tilsvarende direktionen og vurdering af honorarstørrelse på generalforsamling. Man har ikke genåbnet bankpakke I I realiteten er flere institutter stadig i en situation, hvor de må have fokus på balanceslankning. Offentliggørelse af individuel solvens Det kan virke destabiliserende i de tilfælde, hvor en virksomhed har et større solvenskrav der jo ikke nødvendigvis betyder, at virksomheden har problemer. En virksomhed, der har krav på for eksempel 10 procent, kunne jo ligge på 14 procent. Manglende international koordinering De mange bankpakker og samfundspakker i forskellige europæiske lande strider mod principperne for reguleringen af det indre marked. Dermed er den finansielle sektor blevet underkastet forskellige regler i de forskellige lande. Finans februar 2009 9

nyheder Stor interesse for job i Roskilde Bank Bankmedarbejdere flokkes om at være med til at afvikle Roskilde Bank. 15. januar var der frist for at søge job som erhvervs-, kredit- og privatkunderådgiver i afviklingsselskabet. Og interessen har været stor. Roskilde Bank har modtaget 97 ansøgninger til de 30 ledige jobs, som er tidsbegrænset for en periode mellem et og tre år. I jobannoncen appellerede banken til erfarne bankfolk, idet det fremgik, at banken havde en velvillig indstilling overfor ansøgere, der ønsker at slutte karrieren af. Og denne opfordring synes at have virket. Størstedelen af ansøgerne har rundet de 50 år. Hele 90 procent af ansøgerne er mænd. Nogle af de 30 nye medarbejdere er allerede begyndt i Roskilde Bank, resten begynder snarest muligt./bv Læs også side 26-29 Professor: Stop hemmelige lønninger På de færreste arbejdspladser taler man åbent med sine kolleger om, hvad man får i løn. Og for ledelsen er det tilsyneladende mest bekvemt, at medarbejderne ikke ved, hvad kollegerne får. Men det forstår Henrik Holt Larsen, professor i Human Ressource Management på Copenhagen Business School, ikke. Det er grotesk, at mange virksomheder i princippet har hemmelige lønninger, hvis de samtidig tror på, at løn er en motivationsfaktor. For mig at se er det ulogisk at holde det hemmeligt, siger han til magasinet Lederne. Han vurderer, at der vil være større fordele ved at have åbenhed om lønnen. Ikke mindst fordi man ville kunne bruge det som styringsværktøj og målestok: Hvis man konstaterer, at ens kollega får mere i løn end én selv, vil man få mulighed for at gå mere målrettet efter at ændre sin arbejdsindsats eller udvikle netop de egenskaber, der synes at være forbundet med høj løn. Og det ville være en mere effektiv måde at håndtere lønspørgsmålet på, mener Henrik Holt Larsen ifølge magasinet Lederne. Medlemsrekord i Finansforbundet Finansansatte fortsætter med at strømme til fagforeningen. I løbet af 2008 er Finansforbundets medlemstal steget med 1.458, så man ved årsskiftet havde 54.668 medlemmer. Det er det højeste medlemstal i fagforeningens 17-årige historie. Siden 1. juli 2004, hvor medlemstallet var 49.136, er det kun gået en vej: Frem. Og på 4 ½ år har Finansforbundet fået 11 procent flere medlemmer. Det er meget tilfredsstillende, at vi, i en tid hvor nogle har dømt fag bevægelsen ude, kan præstere en kontinuerlig medlemsfremgang. Det betyder, at vi står rigtig stærkt i forhold til arbejdsgiverne med den op bakning, vi har i finanssektoren, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. Dykker man ned i medlemstallene, fremgår det, at 3.462 personer meldte sig ind i Finansforbundet i 2008, mens 2.004 ophørte med at være medlemmer. Knap 2.000 af nyindmeldelser skete i første halvår af 2008, inden finanskrisen for alvor blev synlig i Danmark. 10 Finans februar 2009

To banker hædret for god ledelse Finansforbundet har aktivt taget del i udarbejdelsen af Den Danske Ledelseskanon Inden for kulturområdet er der de senere år udarbejdet danske kanoner for blandt andet musik, film, scenekunst og arkitektur. Og nu eksisterer der også en kanon for danske ledelsesbedrifter i perioden 1945-2005. Det har Mandag Morgen og en partnerkreds, som blandt andet tæller Finans forbundet, sørget for. Vi er med i projektet, fordi vi er optaget af god ledelse, og faktisk har vi altid beskæftiget os med ledelse. Måske er det lidt utraditionelt, at vi som fagforening er med i Den Danske Ledelseskanon, men man skal huske på, at vi har 4.000 medlemmer, som er ledere, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. Et kanonudvalg bestående af de fem professorer Majken Schultz, Per Jenster, Steen Hildebrandt, Kurt Klaudi Klausen og Per Nikolaj Bukh har udvalgt de bedrifter, der skal med i Den Danske Ledelseskanon. Ifølge kanonudvalget er en ledelsesbedrift ikke enkeltpersoner og virksomheder, men i stedet tendenser, tænkning, værdier og holdning fortalt gennem konkrete cases. I forbindelse med to af de 12 fremhævede ledelsesbedrifter, som blev offentliggjort 12. januar, nævnes banker. Danske Banks anvendelse af én it-platform og én organisation til at understøtte de mange brands i organisationen fremhæves som en case til ledelsesbedriften Konceptudvikling i stor skala, hvor der refereres til bankens aggressive opkøbsstrategi i 1990 erne og begyndelsen af det nye årtusind, som har kunnet gennemføres uden at øge omkostningerne i samme takt. Og Spar Nord fremhæves som case under ledelsesbedriften Forretningsorienteret, værdibaseret ledelse, idet man som den første virksomhed i Danmark i 1990 offentliggjorde et etisk regnskab. På det tidspunkt hed banken Sparekassen Nordjylland, og regnskabet, der blev til i samarbejde med to professorer fra Handelshøjskolen i København, havde til formål at koble virksomhedens værdier til forretningen. Han er glad for, at to banker er blandt de virksomheder, som hædres for god ledelse. Mange har en tilbøjelighed til at opfatte banker som en ensartet størrelse, men eksemplerne med Danske Bank og Spar Nord i ledelseskanonen her illustrerer glimrende den spændvidde, som finanssektoren har. Danske Bank hædres for sin tekniske professionalisme, sin rationalitet, kan man sige. Mens Spar Nords indførelse af etisk regnskab sidst i 1980 erne er udtryk for værditænkning, siger Michael Budolfsen./CJO Det er altid svært at sige "NEJ" NYT KURSUS FRA FINANSRÅDET OG FINANSFORBUNDET I en periode med skærpede krav til kreditgivningen og øget konkurrence bankerne imellem, vil du som rådgiver eller servicemedarbejder oftere komme ud for at skulle give afslag på kreditansøgninger eller at skulle forhandle ind- og udlånsrenten. Interessekonflikten mellem bank og kunde øger risikoen for, at samtalen resulterer i en dårlig oplevelse for kunden og dermed dårlig omtale, eller at banken mister kunden. Finansrådet og Finansforbundet udbyder derfor kurset "Forhandlinger i kundesamtalen" den 28. - 29. april 2009. På kurset trænes du i at give afslag og håndtere potentielle interessekonflikter med kunder. Jo bedre forberedt du er, desto større er chancen for succes. Tilmelding senest den 1. april 2009 til Finansrådet via din HR-afdeling eller på mail til lth@finansraadet.dk (oplys: navn, cpr.nr. og fuld arbejdsadresse) Har du spørgsmål eller har du brug for rådgivning, så kontakt uddannelseskonsulent Lars Truelsegaard på telefon 3370 1131. Du finder yderligere information på: www.finansraadet.dk/kurser Læs mere på ledelseskanon.dk Finans februar 2009 11

nyhed Lær at håndtere truende kunder Finansrådet og Finansforbundet udbyder sammen et kursus, hvor bankrådgiverne blandt andet skal lære at give et afslag til kunden og forhandle rente og samtidig bevare det gode kundeforhold Modelfoto: Territorium Tonen i kundesamtalen mellem en kunde og en bankrådgiver har ændret sig. Som det fremgik af seneste nummer af Finans, oplever medarbejdere i Danske Bank et stigende antal trusler fra kunder. Skærpede krav til kreditgivning og øget konkurrence bankerne imellem stiller også højere krav til bankråd giverne og gør det til en udfordring at bevare den gode stemning i kundesamtalen. Især når man giver kunden et afslag. Derfor udbyder Finansrådet og Finansforbundet nu et helt nyt kursus i at håndtere afslag på kreditansøgninger samt forhandle ind- og udlånsrenten med kunden og samtidig bevare et godt kundeforhold. Kurset Forhandlinger i kundesamtalen hen vender sig til kunderådgivere og andre med behov for forhandlingskompetencer i forbindelse med kundemødet. Udgangspunktet for kurset er, at det er lige så god rådgivning at sige nej til kunden. Kurset handler om at forstå kunderne og om at give dem et afslag med udgangspunkt i deres økonomi og fremtid, uden at kunden føler det som et personligt angreb. Og det kan godt være svært. For ofte knuser bankrådgivere kundens drøm om at få en ny bil eller drømmehuset, men et nej er også god rådgivning. Det handler om at levere budskabet på en måde, så kunderne selv kan se, at afslaget er bedst for dem, siger uddannelseskonsulent Lars Truelsegaard fra Finansrådet. Ud over at give kursusdeltagerne et indblik i forhandlingsteknik er intentionen med kurset også at gøre rådgiverne i stand til at tackle de følelsesmæssige reaktioner, der kan komme i en svær forhandling. Kurset klæder bankmedarbejderne på til at tage konflikter i opløbet og undgå, at kunderne føler sig misforstået og handler aggressivt. Vi vil gerne undgå situationer, hvor man kommer ud i, at kunden bliver så utilfreds, at han eller hun tyer til fysiske handlinger eller verbale overfald, siger han. Kurset Forhandlinger i kundesamtalen kører over to dage den 28.-29. april i Finansforbundet i København. Du kan læse mere om det på finansforbundet.dk under kurser & karriere. Seneste tilmelding er 1. april. /BV bankkunder får ret i klagesager Det kan betale sig at klage over banken. I hvert fald hvis man går til Pengeinstitutankenævnet. I over halvdelen af de sager, der bliver indbragt for nævnet, får klageren et økonomisk udbytte. I 2007 var det hele 61,7 procent af de 300 indbragte sager, hvor kunden fik gevinst. Derudover var der 49 sager, der blev afvist. Typisk fordi sagerne ikke hørte under nævnet, eller en afgørelse krævede en bevisførelse. I næsten en af tre sager er klagen nok til at få banken til at indrømme dens fejl. Bankerne vurderer sagerne, og når de kan se, at de vil tabe, så indgår de et forlig i stedet for at spilde parternes tid, siger Henrik Davidsen, der er sekretariatschef og daglig leder af Pengeinstitutankenævnet. Det er dog kun i omkring 40 procent af sagerne, at kunderne får opfyldt hele deres krav. Resten af vindersagerne er kun delvise sejre. I 2008 steg antallet af klager med næsten 70 procent. Hele 569 klager landede på nævnets bord. Det er finanskrisen, der giver flere klager. Når konjunkturerne går ned, så går antallet af klager op, siger Henrik Davidsen. Men det betyder også, at andelen af sager, hvor kunderne får ret, går ned. Der er nemlig en markant stigning i antallet af klager over investeringsrådgivning. I disse sager er det sjældnere, at kunderne får ret, men de endelige tal for 2008 er endnu ikke udregnet./jsi 12 Finans februar 2009

Langsigtet investering i en kortsigtet verden Investering handler om at vurdere risiko og afkast. Men når kurserne svinger, som de gør lige nu, handler det også om at have is i maven og tænke fremad. Det handler om at tænke langsigtet. I Sparinvest ved vi, at de gode langsigtede afkast skabes ved at investere med omtanke og fastholde fokus. Derfor satser vi aldrig på døgnfluer eller går efter hurtige og risikofyldte gevinster. Vi fastholder vores langsigtede perspektiv, og vi vurderer altid nøje forholdet mellem risiko og afkast, inden vi investerer uanset om markedet bevæger sig op eller ned. Nogle kalder det kedeligt eller konservativt. I Sparinvest kalder vi det investering med omtanke. sparinvest.dk

14 Finans februar 2009

imagepleje Vi indgår fortrolige forlig, fordi det kan give medlemmet et bedre resultat. Samtidig er det hurtigere og langt mindre opslidende, end hvis vi skulle have været gennem en retssag. Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet Diskretion belønnes Når pengeinstitutterne klumrer i det, gemmer de det for offentligheden. Alene i sidste halvdel af 2008 har man indgået en snes fortrolige forlig, hvor man har udbetalt omkring 5,5 millioner kroner til medlemmer af Finansforbundet. Klogt med fortrolighed, mener kommunikationseksperter Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel Fyring af højgravide kvinder, manglende bonusudbetalinger eller lange fingre i kassen. Det er ikke noget, der traditionelt forbindes med finanssektoren, men det er der en årsag til. Bankerne går langt for at sikre deres image i offentligheden. Derfor indgår pengeinstitutterne fortrolige forlig om deres og de ansattes bommerter. Hos Finansforbundet har der i andet halvår 2008 væ - ret omkring 20 fortrolige forlig, hvor der i alt er blevet ud - betalt omkring 5,5 millioner kroner til medlemmer af forbundet. Tilsvarende var der kun et enkelt fortroligt forlig i første halvår af 2008. Men derudover er der et ukendt antal sager, der bliver ordnet direkte mellem de ansatte og bankerne. De mange fortrolige forlig kommer blandt andet som følge af, at finanskrisen har fået pengeinstitutternes ledelser til at indlede store prikkerunder, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen. Det er nemlig især i forbindelse med fyringer, bankerne begår fodfejl i større og mindre grad. For eksempel overtrædelser af overenskomster og manglende bonusudbetalinger til de ansatte, der er på vej ud af døren. Og antallet af opsigelser i finanssektoren er eksploderet på det seneste. Alene i de sidste tre måneder af 2008 blev der fyret næsten 600 i finanssektoren. Den udvikling er fortsat i begyndelsen af 2009, og derfor forventer Finansforbundet, at de vil indgå flere fortrolige forlig i 2009. Kent Petersen har dog ingen problemer med, at de indgår disse forlig, der pudser glorien på finanssektoren. Vi indgår fortrolige forlig, fordi det kan give medlemmet et bedre resultat. Samtidig er det hurtigere og langt mindre Finans februar 2009 15

imagepleje Internt ved folk godt, hvad der sker. Men i finanssektoren er der en tradition for, at diskretion er en æressag. Derfor er tavshed det bedste for bankerne, Henrik Byager, kommunikationsekspert opslidende, end hvis vi skulle have været gennem en retssag. Der kan også være sager, hvor vores medlemmer har lavet en dum fejl, og så er det en værdi, at de ikke bliver hængt ud offentligt, siger Kent Petersen. God bankstrategi Kommunikationseksperten Henrik Byager mener, at det er en fornuftig strategi, bankerne lægger, når de søger at udrede fejl i skyggerne. Specielt set i lyset af finanskrisen. Den har gjort, at medierne er langt mere kritiske over for finanssektoren, end den har været før. Henrik Byager mener, at specielt optionsprogrammerne til bankernes ledelser har spidset pennen hos journalisterne. Men også fra andre sider er tonen ændret. Helle Thorning omtaler branchen som arrogant og grådig. Sådan har en branche ikke været omtalt i årtier. Det er jo næsten, som det er dyretransporter, siger Henrik Byager. Derfor er det særligt vigtigt for pengeinstitutterne at have styr på situationen. Bankerne er ekstra sårbare i en situation, hvor der er bankpakker og samfundspakker i luften, hvor politikerne kan blive påvirket af oppustede historier i medierne. Skal bankerne begå sig, er de nødt til at have et 360 graders imageberedskab. De kan ikke vide, hvilken flanke de bliver angrebet på, siger Henrik Byager. Esben Høstager, der er seniorpartner hos kommunikationsbureauet Jøp, Ove og Myrthu, er enig i behovet for en professionel tilgang til pengeinstitutternes image. Ledelserne har haft medvind en årrække, men nu er det en anden verden. Tingene er anderledes på direktionsgangen. Nu er der også bøvl og problemer, fortæller Esben Høstager. Han mener ikke, at bankerne har noget alternativ til at indgå de fortrolige forlig. Selv de gode historier bliver vendt og drejet af pressen og er svære at søsætte. Hvorfor kommer de med den historie nu? Skjuler de noget? Der er banker, der har haft en noget selvfed holdning til deres kommunikation. Men det er nu, at fårene bliver skilt fra bukkene, siger Esben Høstager. Rygter og myter Selvom forligene er fortrolige, så slipper detaljerne alligevel ofte ud. Ikke i medierne, men i bankerne. Internt ved folk godt, hvad der sker. Men i finanssektoren er der en tradition for, at diskretion er en æressag. Derfor er tavshed det bedste for bankerne, siger Henrik Byager. Helt tavse er de bankansatte ikke, og et fasttømret rygte i folkemunde er, at bankansatte ikke bliver politianmeldt, hvis de stjæler fra kassen. Men i hvert fald ikke alle sager ordnes internt. I begyndelsen af januar kom det frem, at en ansat i investerings - banken Carnegie var sigtet for svindel for 17 millioner kroner. Direktør Peter Hansen var åben om det i forhold til pressen og udtrykte, at han var rystet over den ansattes handlinger. Det mener Esben Høstager var en klog strategi. Bankerne må lave en vurdering af, om de kan holde sagerne hemmelige. Det er lettere selv at italesætte en hændelse frem for at blive afsløret på et senere tidspunkt, siger Esben Høstager. Han mener, at myterne kan gå i selvsving, og der kan komme et tidspunkt, hvor bankerne bliver nødt til at kommentere dem, men han advarer bankerne mod at tro, at en åben strategi er løsningen. Det drejer sig om mennesker, og det kræver en vis fortrolighed. Hvis de åbner op, hvornår skal de så sige stop? Det er mere bekvemt med fortroligheden, siger Esben Høst ager. n 16 Finans februar 2009

Hvad med en tv-reklame for Bankpension? Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension. For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge. Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter. Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame. Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Performance 18 Finans februar 2009

Kunderne bedømmer dig på tøjet Du kan godt tale dig ind på en ny kunde, men i første omgang afgør dit ydre, om kunden opfatter dig som kompetent. Du behøver ikke at klæde dig traditionelt og kedeligt af den grund. Tværtimod, mener stylist Af Henrik Stanek, freelancejournalist Tænker du over, hvad du vil udstråle over for kunderne, når du klæder dig på om morgenen? Eller tager du bare det tøj på, der hænger forrest i klædeskabet? Det er ikke nok, at du er en dygtig rådgiver. Hvis du med dit ydre viser, at du har overblik og styr på tingene, vinder du på få sekunder kundens tillid. Tøj betyder rigtig meget for vores image. Vi kan bruge det til at signalere, hvem vi er. Det ligger for eksempel i os, at et jakkesæt skaber autoritet, troværdighed og succes. Tænk bare på en velklædt mand, der har glemt sin pung. Han kan let låne til en parkeringsbillet, mens vi straks tror, at den usoignerede drikker pengene op, siger Susanne Thrane. Hun driver Typestyling i Ry, hvor hun som beklædningsdesigner og stylist hjælper folk med at finde en tøjstil, der eksempelvis passer til deres faglige kompetencer. Slipset er også en autoritær ting. Hvis vi ser et pænt bundet slips, tænker vi straks, at manden har tjek på tingene. Ure betyder også meget for mænd. De kan både signalere sex, stil og status, siger Susanne Thrane. En rullekrave sender et signal om lukkethed, mens en V-krave viser, at du er åben. På samme måde illustrerer en åbenstående jakke, at du er imødekommende. Jo mere hud du viser, desto mere åben virker du. Men kvinder skal passe på, at mænd ikke kommer til at tænke for meget i sex. Det er Lene Espersen et godt eksempel på. Da hun begyndte som justitsminister, var hun så nedringet, at hendes kavalergang hele tiden blev kommenteret, siger Susanne Thrane. I stedet kan kvinder fastholde det feminine med en tækkelig nederdel eller kjole. Moden skal nok sørge for noget til at understrege det feminine med. Lige nu er det pufærmer og puf i silhuet, siger Susanne Thrane. Brug tøjet bevidst Hvis du er en type med meget gang i, kan du tone dig ned med afdæmpede farver. Omvendt nytter det ikke, at du klæder dig i tøj, som får dig til at falde i et med væggen, hvis du mangler gennemslagskraft. Men igen vær bevidst om dit valg, råder Susanne Thrane. En af mine kunder fortalte, at hun havde været til møde i banken, hvor den kvindelige rådgiver sad ved skrivebordet med en stor Mickey Mouse på blusen. Min kunde var meget i tvivl om, om hun kunne overlade det til rådgiveren at varetage hendes interesser. Du skal dog passe på, at du ikke bliver for velklædt. Det gør ikke noget, at dit tøj giver dig en høj status, hvis du skal rådgive folk, for de må gerne tænke, at du har tjek på tingene. Men hvis du gerne vil optræde ligeværdigt med dine kunder, skal du passe på med at blive for fin, siger Susanne Thrane. Danskere er ikke dresset nær så meget op som i mange andre lande, fordi vi intellektuelt ikke tillægger det så stor betydning, om folk har jakke på eller ej. Men det skal man ikke lade sig snyde af. Vi læser hinanden med vores følelser. Det er ren overlevelse fra tidernes morgen, da vi var nødt til at være på vagt, når vi mødte fremmede: Er han fjendtligsindet, eller kan vi slappe af? Det sidder dybt i os, siger Susanne Thrane, der mener, at ansatte i pengeinstitutter ligner hinanden. Mennesket er et flokdyr, så vi er afhængige af de andres accept. At blive accepteret er det bedste, vi ved, og det opnår vi blandt andet ved at gå klædt som dem, vi færdes sammen med. Vi lever ganske vist i en individuel tidsalder, men vi nøjes med at vise vores individualitet med et ur fra Schweiz eller et armbånd fra ferien på Malta, siger Susanne Thrane. Skru op for blusset Hvis bankrådgivere har tid nok, kan de vinde kundens tillid ved at tale sig ind på ham. Især når der er tale om gentagne møder. Men derfor behøver de ikke at gå så hamrende kedeligt klædt, som de gør, mener Susanne Thrane. Mænd kan vælge skjorter og slips i friske farver, gerne så der er kontrast mellem skjorte og slips. Men det gør de ikke. Deres tøj er uinteressant. Det gælder også kvindernes. Selv om der findes mange dygtige designere i Danmark, vælger bankansatte altid det meget traditionelt sikre, siger Susanne Thrane. Et stykke hen ad vejen forstår hun deres valg. Jeg har stylet studieværter på TV AVISEN, og hvis slipset er for ternet, eller ørenringene dalrer for meget, hører seerne ikke efter. Fokus skal være på nyhederne. I banken er det forretningerne, der er i centrum. Det er trods alt deres pengesager, folk kommer ind med. Men jeg kunne nu godt ønske mig af få fingre i nogle bankfolk og få dem til at skrue lidt op for blusset med gladere farver og sjovere tøj, siger Susanne Thrane. Læs mere på stylist.dk. n Finans februar 2009 19

Performance Kunderne vil aldrig se mig i en storblomstret kjole. Tilliden skal være der med det samme, så de må ikke tænke: Hvordan er det dog, hun ser ud? Pernille Kragh, formuerådgiver i Nordea Mit tøj skal skabe tillid Pernille Kragh tænker over, hvad hun skal tage på, når hun rådgiver kunder om, hvordan de bedst plejer deres formuer Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Ricky Molloy Når Pernille Kragh står foran sit klædeskab, vælger hun tøj efter, hvilke opgaver der venter hende i Nordeas specialistafdeling i København. Jeg kan godt tage cowboybukser på, når jeg skal tilbringe dagen på kontoret. Men aldrig, når jeg skal til kundemøde. Jeg er høj, så jeg har heller ikke sko med for meget hæl på. Det tænker jeg over, siger Pernille Kragh. Som formuerådgiver møder hun højst sine kunder to gange, og hun bruger sit tøj til at sende et professionelt budskab. Bankforretningen skal være i fokus, og derfor skal mit tøj være neutralt og afdæmpet. Kunderne vil aldrig se mig i en storblomstret kjole. Tilliden skal være der med det samme, så de må ikke tænke: Hvordan er det dog, hun ser ud? Pernille Kraghs uniform består af bukser, skjorte, bluse og måske en jakke, typisk i klassisk snit og i grå, sorte og hvide nuancer. Det hele understøttes af diskret makeup. Om det er murermesteren eller den administrerende direktør, så forventer de, at jeg er pænt klædt. Tit har jeg en investeringsrådgiver med, og når han sidder i jakke og slips, skal vi matche hinanden, siger den 30-årige formuerådgiver. Pernille Kragh går ikke op i mærkevarer, men indimellem køber hun tøj af bedre kvalitet, blandt andet cowboybukser. Hvad ville der ske, hvis du en dag mødte på arbejde i joggingbukser og uden makeup? Det sker aldrig! Mine kolleger ville tro, jeg var syg. Det er helt sikkert, siger Pernille Kragh og tilføjer: Jeg bruger nok ikke flere penge på tøj end mine kvindelige kolleger. Jeg har ikke børn, så måske bruger jeg lidt mere end nogle kvinder, men ikke i forhold til mine jævnaldrende. Ingen indflydelse på karrieren Hvor meget tid bruger du på dit udseende? Jeg kan sagtens blive færdig på 20 minutter. Det er mest, når jeg skal til fest, at jeg ikke synes, jeg har noget at tage på. Når jeg skal på job, har jeg altid en bluse. Hvornår begyndte du at gå op i dit udseende? Mine forældre vil sige, at det har jeg altid gjort. Men jeg er sproglig student, og dengang gik jeg i islændere og Dr. Martin-støvler, så hvis jeg havde valgt en anden vej end banken, havde jeg uden tvivl haft en anderledes tøjstil. Når jeg mødes med mine gamle veninder direkte efter arbejde, er jeg altid den fine. Har din omhyggelige påklædning haft betydning for din karriere? Nej. Jeg er blevet formuerådgiver, fordi jeg gjorde det godt som bankrådgiver. Mine ledere har set på, hvordan jeg performer i forhold til jobbet. Det har meget at gøre med personlighed, og den måde jeg taler med folk på. Men selvfølgelig spiller tøjet en rolle. Mange af mine kunder kunne være mine forældre, så jeg skal matche dem, og det gør jeg ikke i meget ungdommeligt tøj. Hvilke råd vil du give til andre bankansatte om at klæde sig? Det allervigtigste er, at de tager tøj på, de har det godt i, så de hviler i sig selv. Men det er også vigtigt at have øje for kunderne. Kunden skal være i fokus, siger Pernille Kragh. n 20 Finans februar 2009