2010-11 9. klasses årsplan Turen går til Beitostølen HJ, HL, JØ, KS OG TT Rønbækskolen 27-08-2010
Samarbejdsaftale for 9. årgang 2009/10 Teamet: Teamet består af JH, HL, JØ, KS og TT Forventninger: Vi har en forventning om, at vi støtter hinanden i svære problemstillinger. Der skal være plads til at komme med sine tanker og ideer, hvorefter teamet er åbne og lyttende overfor disse. Vi forventer fleksibilitet og engagement til dagligt og til teammøderne. Vi forventer et tværfagligt samarbejde på årgangen. Konfliktløsning: Vi vil i teamet søge at skabe et åbent forum, således at alle kan komme af med deres frustrationer, og vi hurtigst muligt kan komme videre med en fornuftig arbejdsproces. Vi vil bestræbe os på, at dette foregår på en anerkendende måde. Udgangspunktet er, at man går efter sagen og ikke efter personen. Mødestruktur: Mandag kl. 13.45-15.15 Dagsorden udarbejdes af teamkoordinator senest dagen før, hvorefter den er tilgængelig i årgangens samlemappe. Desuden sendes der en kopi til kontoret. TT tager referat og lægger dem i samlemappen. Teamet skal automatisk have besked, når referatet er i samlemappen. Referenten er ordstyrer ved teammøderne og medbringer en pc til referat. Møderne bliver udelukkende brugt til at tale om drift og udvikling i teamet, samt LP-arbejde. Al anden forberedelse i forbindelse med undervisning foregår i faglige teams. Dog vil der være fælles planlægning i forbindelse med de åbne uger. Som afslutning på et møde sørger vi i fællesskab for punkter til næste møde. Punkter, der efterfølgende dukker op, skal sendes til teamkoordinatoren. Teamkoordinator: Koordinatorens opgave er at holde teamet ajour i forhold til krav og ønsker fra ledelsen. Derudover er det koordinatorens opgave at lave en dagsorden forud for hver teammøde. Udvikling og fokus: Der vil være fokus på at der et godt samspil i de to nye klasser. Elevernes trivsel og Turen til Norge bliver et godt afsæt til dette at opnå dette mål. Logbogen vil i alle fag blive brugt som den primære evaluerings- og reflektionsform; eleverne får et hæfte til noter i den daglige undervisning, og skal på baggrund af lave disse lave en sammenfatning elektroniske logbog på elevintra. IT Vi vil have øget fokus på integreringen af IT i de steder, hvor det er relevant og passende. Det vil være øget brug af elevintra til fællesnoter, aflevering via mail, opgaveløsning via chatrooms etc.
Sundhed Der vil på 9. årgang være fokus på den almene sundhed. Begrebet sundhed skal forstås i en bred kontekst som værende fysisk og psykisk velvære. Den anerkendende tilgang vil danne grundlag for kommunikationen på årgangen. Vi vil i den forbindelse tage udgangspunkt i elevernes egne ressourcer, for herigennem at skabe meningsfuldt ejerskab over deres skolegang og fremtid. Portefølje/Logbøger Vi vil i samtlige fag arbejde med den elektroniske logbog på elevintra. Logbogen bruges som portefølje og et personligt evalueringsværktøj. Eleven evaluerer på de af læreren opsatte faglige mål, og på deres egne personlige mål. De faglige mål evalueres efter hvert forløb, og de personlige efter behov. Evaluering: Som et led i skolens IT-satsning vil vi på 9. årgang arbejde målrettet med den elektroniske portefølje. Porteføljen vil blive brugt efter hvert emne/tema, det er her, eleverne har mulighed for at evaluere sig selv i forhold til de fagmål, der sættes op før hvert forløb. Desuden vil porteføljen blive et refleksionsredskab, hvor man noterer, hvad der er sket i undervisningen den forgående uge. Udover den elektroniske portefølje får eleverne også udleveret et lille orange hæfte, denne bruges i den daglige undervisning som et huskeredskab, til den elektroniskeportefølje. Arbejdet på 9. årgang skal lede frem mod at eleverne får tilegnet sig de kompetencer, de skal bruge inden den afsluttende prøve. Studiegrupper: Vi har på årgangen valgt at etablere studiegrupper i klasserne bestående af 4-5 elever. formålet med dette er: at styrke gruppearbejdet, at gøre dem individuelt ansvarlige overfor egen læring, at give og modtage respons. Studiegrupperne er dannet på baggrund af ønsker, men sammensat af lærerne. Grupperne evalueres til efterårsferie, men det forventes, at de fortsætter uforandret. Morgenbånd: Morgenbåndet på 9. årgang bruges til fagliglæsning, film, oplæg eller andre faglige indslag, der har sammenhæng med det emne, der ellers arbejdes med i fagenes timer. De vil dog også blive brugt i andre sammenhænge blandt i planlægningsøjemed, hvor eleverne i højere grad har medindflydelse og til diskussion/orientering af væsentlige problemstillinger, To morgenbånd er afsat til studiegruppetid, hvor eleverne i deres studiegrupper har tid til at løse faglige opgaver, som studiegruppen selv har planlagt fx lektier, begrebsafklaring eller opgaver stillet af lærerne. Planen over fordelingen af morgenbåndet, ændringer kan forekommer i løbet af året. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Samfundsfagligt Sprogligt Studiegruppe arb. Naturfagligt Studiegruppe arb. 2-sprogede elever: Vi har 2 tosprogede elever på årgangen, som vi vil have et særligt fokus på at have med i undervisningen. Hermed skal forstås, at vi løbende vil have en mundtlig evaluering med de enkelte elever.
Aktivitetesplan Uge Dato Aktivitet 35 30/8 Forældremøde 37 Lejskole til Norge 41 Åben uge Sundhed Skolernes Motionsdag om fredagen Praktik 42 Efterårsferie 44 Avisen i Undervisningen (landsdækkende aviskonkurrence) 48-50 Projektopgave Elevplaner udsendes 50 17/12 Sidste skoledag før jul 1 6. og 7./1 Terminsprøver 5-6 Forældresamtaler 7 Vinterferie 9 Ca. 1. marts præcis dato følger Sidste frist for aflevering af ansøgning til ungdomsuddannelse og uddannelsesplan 15 Åben uge Minisamfund 16 Påskeferie 18 Skriftlige prøver starter 21 27/5 Sidste skoledag 22-24 Mundtlige prøver 25 22/6 Dimission Sociale mål Samarbejde på årgangen: Da alle lærerne på 9. årgang har kendskab til eleverne begge klasser, samarbejder vi ved mange aktiviteter på tværs af årgangen. Dette gælder i de åbne uger, ekskursioner og i planlægningen af den daglige undervisning. Samarbejdet bevirker en stor fleksibilitet blandt lærerne. Lærerne på årgangen holder en tæt daglig kontakt, hvor teamet holder hinanden ajour om undervisningen og elevernes trivsel. Ligeledes afholdes et ugentligt teammøde, hvor alt omkring årgangen drøftes og planlægges.
I de to 9. klasser fortsætter følgende sociale mål: Vis hensyn Vær ansvarlig Vær positiv Vi har valgt fælles retningslinier med hensyn til konsekvenser på årgangen. Dette vedrører opførsel generelt, at komme for sent, fravær, glemte bøger, afleveringsfrister, at være uforberedt og misligholdelse af inventar. Disse vil blive udarbejdet og lagt ud på forældreintra, ligeledes vil eleverne blive orienteret mundtligt. Konfliktløsning Arbejdet med konflikter på årgangen vil ske i det omfang, som de opstår. Løsninger ligger som udgangspunkt altid i kommunikationen ud fra den anerkendende tilgang. Der afholdes regelmæssige møder i de enkelte klasser og efter behov på årgangen. Vi har i teamet diskuteret og fundet frem til en fælles indstilling, som vi naturligvis bakker op omkring. Dansk Undervisningen er i år tilrettelagt med 3 dobbeltlektioner og en enkelt lektion, som vil blive brugt til klassens tid. I begge klasser vil der være en ekstra lærer i en dobbeltlektion om ugen. Vi vil bruge denne ekstra ressource til dels at lave holddeling samt at støtte op omkring de elever der har brug for lidt ekstra støtte. Undervisning vil variere mellem klasseundervisning, individuelt arbejde og studiegruppetid. Der vil året igennem være et øget fokus af integrering af IT i din daglige undervisning, blandt andet via intra, sms-noveller, faglig chat etc. Gennem året vil der blive taget diktater, læseprøver og afleveret 6 større skriftlige afleveringer. De skriftlige opgaver vil spænde vidt, så eleven har kendskab til de forskellige genrer, man kan komme ud for til en afgangsprøve. Arbejdet med genrekendskab er også integreret i årsplanen. Eleverne skal gennemføre prøveform B til afgangsprøven, som er en synopseprøve.. Prøveform A vs. prøveform B Prøveform B adskiller sig fra prøveform A væsentligst, ved at forberedelsen foregår i den allersidste del af undervisningstiden. En anden markant forskel er, at eleven trækker et danskfagligt område som udgangspunkt for sin prøve, og derefter vælger han i samråd med læreren sit prøveoplæg. Her forefindes et link til håndbog for synopseprøven : http://www.dansklf.dk/page.dsp?area=1214 Klassens tid fokuserer på klassens trivsel. Der vil til timerne være en fast struktur, hvor praktiske informationer formidles; yderligere har eleverne været medbestemmende i, at der udføres en runde på klassen, hvor alle fortæller, hvordan de ser deres egen og klassens status pt. Denne metode er baseret på fortællekredsens grundtanke. Fra gang til gang skiftes studiegrupperne til at have arrangeret en social aktivitet af 5-10 minutters varighed; der vil også fra lærersiden blive inddraget cases med passende mellemrum som et led i den sociale træning.
Periode Emne Mål Evaluering 32-36 Romantikken 1800-1870 Litteraturhistorisk forløb om perioden 1870-1920 ud fra Realiteternes Verden Sæt skrivespor Fokus på de forskellige skriftlige fremstillingsformer Bruge viden om litteraturens forandring i perioden og hvordan det afspejler sig i tekst, billeder etc. Kendskab til væsentlige forfattere, deres hovedværker og deres betydning for perioden Skriftligt fastholde det væsentlige af en tekst Hurtigt og sikkert læse vanskelige ord i forskellige tekster Disponere mit stof, så budskabet i mine tekster kommer igennem Anvende varieret ordforråd og sætningsbygning Forklare forskellige genrers særpræg Kan skrive i forskellige genrer Logbog ud fra opstillede mål /quiz
38-40 Billedanalyse Kende til opbygningen af et maleri/reklame/ fotografi, analysen og formidlingen heraf Fremlægge stof på en velegnet måde og med velvalgte hjælpemidler Logbog ud fra opstillede mål 43 Sagprosa Optakt til Avisen i Undervisningen Indsigt i og kan anvende forskellige tekster inden for sagprosaen Strukturere tekster og tilpasse dem formålet Logbog og fremstilling af avis, som stiller op i den landsdækkende konkurrence Sproglig og kulturel indsigt til brug i en globaliseret verden, hvilket har høj relevans i forbindelse med Avisen i Undervisningen Bruge IT kritisk og huske angive kilder 44 Avisen i Undervisningen Eleverne skal kende til opbygningen af en avis. De skal have genrekendskab til nyhedsartikel, læserbreve, kronikker, klumme m.m. 45-46 Intet af Janne Teller (romanlæsning) Tværfagligt med kristendom Trænes i selv at skrive og bruge billeder og layout hensigtsmæssigt Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i tekster og andres udsagn Læse skønlitteratur hurtigt og sikkert Logbog ud fra opstillede mål Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form
47-48 Projektopgave Demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven og vise overblik over relevante stofområder Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven og vise overblik over relevante stofområder. Planlægge og gennemføre projektugerne. 49 Projektfremlæggelser Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten 50 Projektfremlæggelser Logbog ud fra opstillede mål / aflevering af projektopgave 2 3 De gale af Kim Fupz Aakeson (romanlæsning) Sæt skrivespor 2 (Fokus på de forskellige skriftlige fremstillingsformer) Forklare sammenhængen mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation Kunne skabe overblik og fastholde det væsentlige i et større værk Logbog ud fra opstillede mål 5-6 De gale af Kim Fupz Aakeson (romanlæsning) Sæt skrivespor 2 (Fokus på de forskellige skriftlige fremstillingsformer) 8-9 Kortfilm Som at være der selv 10-12 Date med en Engel af Ronny Andersen (Romanlæsning) Fortolke, vurdere og perspektive ud fra en analyse af andre udtryksformer Forklare sammenhængen mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation Kunne skabe overblik og fastholde det væsentlige i et større værk Logbog ud fra opstillede mål Logbog ud fra opstillede mål
13-14 Självklart (fokus på svenske og norske tekster) Kende til forskelle og ligheder mellem norsk og svensk Logbog ud fra opstillede mål Læse svenske og norske tekster 17 Dansk i Dybden med fokus på digte Kende til forskellene mellem Logbog ud fra de forskellige undergenrer af opstillede mål lyrik Ydermere er det vigtigt at eleverne: Læsetræner som en fast del af deres hverdag Matematik Kendskab til lyrikkens sproglige virkemidler Arbejdsbeskrivelse Undervisningen er i år tilrettelagt med to dobbeltlektioner og to enkeltlektioner. i begge klasser vil der være en ekstra lærer i dobbeltlektionerne. Vil vil bruge denne ekstra ressource til dels at lave holddeling samt at støtte op omkring de elever der har brug for en lidt ekstra støtte. Der skal i løbet af året afleveres problemregningsopgaver (tidligere afgangsprøver), og der vil i timerne blive arbejdet med færdighedsregningsprøver. Det forventes at eleverne har deres matematikredskaber med til timerne hver gang, dvs. lommeregner, lineal, vinkelmåler, passer, regelhæfte/computer og selvfølgelig blyant, bøger og hæfter. Som et led i skolens IT-satsning vil vi på 9. årgang arbejde målrettet med den elektroniske logbog. Logbogen vil blive brugt en gang om ugen, det er her, eleverne har mulighed for at evaluere sig selv i forhold til de fagmål, der sættes op før hvert forløb. Desuden vil Logbogen blive et reflektionsredskab, hvor man noterer, hvad der er sket i matematikundervisningen den forgående uge. Udover den elektroniske logbog får eleverne også udleveret et lille orange hæfte, denne bruges i den daglige undervisning som et huskeredskab, til den elektroniskelogbog. Desuden er der muligt at få udleveret et regelhæfte, hvis man ikke ønsker at notere på sin egen bærbare computer. Arbejdet på 9. årgang skal lede frem mod at eleverne får tilegnet sig de kompetencer de skal bruge inden den afsluttende prøve. Prøven har traditionelt foregået uden brug at IT. I dette skoleår, vil det være muligt for de elever der ønsker det, at lave prøven på computer. Kravet er dog at alle afleveringerne i dette skoleår også afleveres elektronisk. Der vil gennem hele året sigtes mod at eleverne tilegner sig kompetencer der sætter dem i stand til at: - Bruger diverse matematiske hjælpemidler - lommeregner, lineal, passer, vinkelmåler IT etc. Og anvende dem hensigtsmæssigt. (hjælpemiddelskompetence) - Kommunikere med de korrekte matematiske begreber. - Bruge de matematiske symboler - Resonere matematisk - Udvikle deres modelleringskompetence - Løse matematiske problemer og forholde sig kritisk til dem
Emne Undervisningsfokus/ form Mål Evaluering Geometri (Rumfang og Perspektivtegning ) Brøkregning Målestok Arbejdet med geometri tager udgangspunkt i virkelighedens objekter og fænomener, i geometriske former og egenskaber samt i den viden og kunnen, eleverne tidligere har opbygget. Der være mange repræsentationer i spil, og problemløsning vil være en central del af arbejdet. Der vil i dette forløb sigtes, at eleverne opnår rutine, der gør dem i stand til at benytte de korrekte brøkregningsregler. Arbejdet med målestoksforhold vil tage udgangspunkt i landkort samt konstruktion af diverse plantegninger. I forbindelse med at der opnås sikkerhed indenfor emnet vil vi arbejde med de ekstreme målestoksforhold indenfor astronomien. der vi i dette emne arbejdes tværfagligt med naturfagene. Eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at: - Finde rumfanget af forskellige figurere - Benytte de rigtigt formler og opnå fortrolighed med formelsamlingen - kunne tegne forskellige figurer i perspektiv - fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger - kende og anvende målingsbegrebet Eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at: - vurdere de løsninger de kommer frem til - bruge relevante regneregler Eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at: - Kende og anvende målestoksforhold - Anvende Pythagoras Der evalueres gennem elevernes logbøger. Forløbet starter og slutter med en test. - Der sigtes mod en en gennemsnitlig forbedring på 60 % for de elever der har under 50 % af opgavebesvarelsen korrekt. - for de elever der her over 50 % korrekt i den første test sigtes der mod en forbedring på 20 %. Der evalueres gennem elevernes logbøger. Økonomi (matematik i anvendelse) Undervisningen forankres i begyndelsen med hverdagens problemstillinge. I takt med, at eleverne gradvis møder mere komplicerede problemstillinger, øges kravene til en mere bevidst brug af de matematiske kompetencer i arbejdet med problemstillingerne. Eleverne tilegner si Der evalueres gennem kompetencer der gør dem i elevernes logbøger. stand til at: - forstå rentesbegrebet - omregner valutakurser - forstå grundprincipperne i aktiehandel - læse og forstå en lønseddel - forstå generelle træk ved træk ved samfundsøkonomien nationalt og globalt. - udgifter ved at optage lån - forstå en lejekontrakt
Emne Undervisningsfokus/ form Mål Evaluering Bevisførelse ligninger, uligheder, ligninger med to ubekendte og andengradslignin ger Eleverne kommer til at arbejde med enkelte beviser og geometriske argumenter. Der vil indenfor dette emne blive arbejdet meget med logbogen. I forbindelse med at eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at sætte ord på matematikken. Der vil i dette forløb sigtes, at eleverne opnår rutine, der gør dem i stand til at benytte de korrekte regler til løsninger af ligninger og uligheder. både grafisk og matematisk. Eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at: - Gengive algebraiske sammenhænge i geometrisker repræsentationer Eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at: - anvende korrekte regler - løse forskellige problemstillinger matematisk - anvende funktioner til at beskrive sammenhænge. Der evalueres gennem elevernes logbøger. Forløbet starter og slutter med en test. - Der sigtes mod en en gennemsnitlig forbedring på 60 % for de elever der har under 50 % af opgavebesvarelsen korrekt. - for de elever der her over 50 % korrekt i den første test sigtes der mod en forbedring på 20 %. Naturfag Der vil blive arbejdet tværfagligt indenfor naturfagene med forskellige udgangspunkter indenfor emnerne: Biologi og økosystemer hænger sammen med syre, salte og baser i fysik/kemi og emnet jordbund i geografi. Disse emner vil vil starte med i dette skoleår med. krop og sundhed i biologi vil komme til at hænge sammen med radioaktivitet i fysik/kemi Læs nærmere om hvordan de forskellige fag byder ind i de forskellige emner Fysik/Kemi Mål: Undervisningen i fysik/kemi skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Hvert af de enkelte forløb i løbet af skoleåret, er målsat med udgangspunkt i Fælles Mål (se nedenstående skema). Undervisningens tilrettelæggelse: Der vil være en vekslen mellem tavleundervisning og forsøg enten parvis eller i grupper. Det er vigtigt for os, at eleverne oparbejder en fortrolighed med at benytte de kemiske og fysiske arbejdsredskaber. Derfor prioriterer vi det praktiske arbejde højt. Der lægges i det praktiske arbejde vægt på, at eleverne kender og overholder de sikkerhedsmæssige forskrifter, som forsøgene kræver.
Eleverne arbejder i faste studiegrupper som i Fysik/kemi bliver til to forsøgsgrupper. hver studiegruppe afleverer en forsøgsbeskrivelse af alle forsøg der gennemføres gennem året. forsøgsvejledningerne afleveres i en samemappe på elevintra. I slutningen af skoleåret skal til en individuel prøve i Fysik/Kemi derfor prioriteres det højt at alle eleverne er i stand til at udføre alle årets forsøg. Der vil ydermere blive arbejdet tværfagligt i relevante sammenhænge. (samfundsfag, matematik, geografi og biologi) Brugen af IT i undervisningen prioriteres højt. Derfor skal alle forsøgsvejledniger laves ved brug af computer. I selve vejledningerne vil det være vigtigt, at der er brugt billeder til at illustrere forsøgene, samt at indholdet er organiseret på en pæn og ordentlig måde. Evaluering: Der vil efter hvert forløb være rapportskrivning, samt mundtlig evaluering af forløbet. Rapporterne vil sammen med en række begrebsark komme til at indgå i elevernes individuelle elevmapper. Eleverne vil også i løbet af året undergå forskellige tests i nogle af de gennemarbejdede emner. Endelig vil der i slutningen af skoleåret blive øvet i hvordan prøvesituationen ved folkeskolens afgangsprøve vil være. Emne Mål Evaluering Syrer, baser og salt. Jordens salte (Fælles med biologi og geografi) Eleverne tilegner sig kompetencer Skriftlig test efter forløbet. der gør dem i stand til at: - Beskrive hovedtræk af nitrogenets Kritik på forsøgsvejledninger. kredsløb i naturen - Problemer der knytter sig til menneskets anvendelse af naturen. - Kende nitrogens kredsløb i naturen - sætte sig ind i, hvordan menneskelig aktivitet påvirker miljøet - Beskrive forudsætninger for plantevækst på det mikroskopiske plan Radioaktivitet (Fælles med biologi) Eleverne tilegner sig kompetencer Skriftlig test efter forløbet. der gør dem i stand til at: - Kende til de biologiske virkninger Kritik på forsøgsvejledninger. af ioniserendestråling - Beskrive/vise farer og kendetegen ved forskellige radioaktive partikler
Emne Mål Evaluering Vekselstrøm, induktion og elektromagnetisme Eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at: - Beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning Skriftlig test efter forløbet. Kritik på forsøgsvejledninger. Atmosfæren omkring os. - Beskrive energiomsætninger i Skriftlig test efter forløbet. blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i Kritik på forsøgsvejledninger. energikvalitet - Forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet. - Kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning Geografi I geografi i 9. klasse er faget skemalagt til 1 time om ugen. Formålet med undervisningen i Geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af: De naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande Samfundenes/landenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Evalueringen vil foregå løbende ved samtaler om lektier, test og vurdering af deres opgaver. desuden evalueres der udfra de opsatte mål i den elektroniske logbog.
Emne Danmarks kultur- og naturlandskab: Emner Kortlære Bebyggelsestyper Landvinding Landbrug (fælles med bio og f/k) Jordbund (fælles med bio og f/k) Mål - Anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forstå- else af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden - Vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) - Kende til dannelse af overfladevand og dets betydning for rent drikkevand i andre dele af verden - Forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag - Kende de forskellige bytyper - Kende til begrebet landvinding i forbindelse med det danske kulturlandskab - Kende forskellige dyrkningsmetoder i det danske landbrug - Kende til eksporten af de danske landbrugsvarer - Kende til de krav der stilles i forbindelse med økologisk landbrug Industri Emner Industri I Danmark Placering af industri Eksempler fra USA og Rusland I- og ulande Emner Ulighed Udvikling Levevilkår Bæredygtig udvikling Storbyer Befolkningsudvikling Urbanisering Slum Det internationale samfund Emner FN, EU, NATO m.m - Anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden og miljømæssige konsekvenser - Vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) - Kende de forskellige industrityper der befinder sig i Danmark - Forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande - Beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning - Bruge begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI). til forståelse af generelle levevilkår. - Kende til konsekvenser af fattigdom i verdenen. - Kende til betydning og omfanget af ulandshjælpen - Vurdere internationale sammenslutningers betydning for Verdenssamfundet - Forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf - Kende de forskellige internationale organisationer og deres arbejdsområder Sidst på året vil vi lave en opsamling på diverse emner fra de sidste to års undervisning, herunder bl.a. Vejr og klima, pladetektonik og landskabsdannelse.
Kristendom Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Gennem mødet med de forskellige former for spørgsmål og svar om livet, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng, men vil samtidig sammenligne og drage paralleller til andre store verdensreligioner. Evaluering: Efter hvert forløb vil skal eleverne evaluere ud fra de opsatte mål i deres elektroniske logbog, ydermere vil der blive inddraget prøveoplæg, så de bliver klædt på en eventuel afgangsprøve. Mål: I henhold til faghæftet skal eleverne på 8. og 9. årgang stifte kendskab til følgende CKF er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser De 4 vinkler vil forsøge at blive integreret i emnerne året igennem. Vi vil gennem året arbejde ud fra bogen Liv og religion 9 og andet materiale, hvor vi vil beskæftige os med følgende emner:
Periode Emne Mål Evaluering 32-40 Introduktion Urimelig Retfærdighed Retfærdighed Fristelse Lidelse Udtrykke viden om centrale Logbog og fortællinger fra Det Gamle prøveoplæg og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv Forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål Reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål Vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen Diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag Diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. 45-47 Intet af Janne Teller. (Tværfagligt med dansk) Arbejde med en roman set fra forskellige vinkler Logbog
2-9 Hvad vil det sige at tro? (et dybdegående arbejde i tro og religion, hvor de store verdensreligioner sammenlignes) Reflektere over Logbog og grundlæggende prøveoplæg tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser Udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv Forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål Give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, Forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen Forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv.
10-14 Moral og Etik (Et case arbejde ud fra dilemmaer) Logbog og Reflektere over prøveoplæg grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser Vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikkekristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen Udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikkekristne religioner og livsopfattelser 17-20 Filosofi Få eleverne til at reflektere over livets spørgsmål og give dem nye vinkler at beskue det på Engelsk Logbog og prøveoplæg Formålet for engelsk i 9. klasse er en stadig forbedring af kommunikationsevnen. Der stilles øgede forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af sproget, både mundtligt og skriftligt. Derfor arbejder vi i år meget mere systematisk med de centrale punkter inden for grammatikken. Herigennem lærer de også forskel på tale- og skriftsprog. De skal aflevere et vist antal skriftlige opgaver i form af af traditionelle stile, grammatiske opgaver, referat af bog eller novelle m.m. Desuden skal de optrænes i opslag i ordbøger, kunne søge informationer på nettet. I det mundtlige arbejder vi med lyttefærdighed, fx bånd, film, diskussionsoplæg. Vi opøver den mundtlige sprogfærdighed gennem diskussioner, fremlæggelser, referater. Undervisningen foregår næsten udelukkende på engelsk, og målet er at få eleverne til at diskutere med hinanden på engelsk Målet er også at få dem til at tale med en vis fluency med en tydelig engelsk udtale. Udvalget af tekster, emner og aktiviteter skal være varieret og stort. De skal både læse skønlitterære tekster og sagtekster. Det er et krav, at eleverne skal have kendskab til kultur- og samfundsforhold i andre engelsktalende lande end England. Desuden skal de kunne drage sammenligninger mellem fremmed og egen kultur. Endelig skal de være i stand til at anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, fx i mødet med udlændinge, på rejse o.a. Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, studiegruppearbejde, elevfremlæggelser.