Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer



Relaterede dokumenter
Valg af stald til drægtige søer

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Farestier til løse søer

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Viden, værdi og samspil

Du passer soen og soen passer grisene

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Løse søer i farestalden

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Best practice i drægtighedstalden

Workshop Faresti med so i boks

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Viden, værdi og samspil

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Farestien til 15 og 20 grise

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Fodring af søer, gylte og polte

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Udviklingsaktiviteter i VSP

FLASKEHALSE I SOHOLDET

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Skuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen

KAPACITETSPROBLEMER I SOHOLDET: LØSNINGSFORSLAG FLERE FARESTIER

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Færre døde og behandlede grise

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

BEDRE BEN. Elisabeth Okholm Nielsen, dyrlæge Kongres for Svineproducenter 2009 DOK NR: Benproblemer Hvad koster det, hvis en drægtig so må aflives?

EN GØDEVÆG PÅ SPALTEGULVET I DRÆGTIGHEDSSTIER MED ESF KAN MINDSKE AREALET MED GØDNING

Antal blandinger til fremtidens sohold

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion

Transkript:

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen, VSP

2013-problematikken 25-30 pct. af de drægtig søer er fortsat i boks Tidspres og lille motivation for omlægning Finanskrise nybyggeri ikke altid en mulighed Men det kan lade sig gøre!!!

Velkommen til to timer med fire indlæg Preben: Overordnede betragtninger af ejendommen, produktionen, ejeren og økonomien Torsten: Thomas: Lisbeth: Valg af fodringsprincip, indretning af stier og lidt om forsøget hos Torsten Overvejelser omkring overgang fra bokse til løsdrift. Erfaringer med indretning af stier til løsgående søer Klima og varme i drægtighedsstalde udgangspunkt i Torstens stald

Overordnede betragtninger ved Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Udgangspunkt for indlægget Tro på at der vil være økonomi i svineproduktionen fremover! Det er muligt at skaffe finansiering til et fornuftigt projekt! Miljøtilladelser kan opnås inden for tidsfristen

Den positive vinkel! Kan 2013-situationen bruges til at afhjælpe svagheder i den nuværende produktion?

Eksisterende produktionsanlæg Hvor er de svage punkter ved smågrisene?»lav fravænningsalder»overfyldte smågrisestalde»dårlig sektionering»dårlig smågrisekvalitet: sundhed, størrelse eller mængde

Eksisterende produktionsanlæg Hvor er de svage punkter ved søerne?»manglende flytteplader»for kort opholdstid i løbeafdelingen»for mange flytninger med dyr, dårlig logistik»flaskehalse?»dårlig sektionering i farestalden

Knopskydningsramt ejendom med dårlig beliggenhed!

Knopskydningsramt ejendom med dårlig beliggenhed! Yngre svineproducent» Sælg ejendommen» Flyt produktionen til et fremtidssikret sted» Optimer produktionen med fokus på effektivitet og afskrivningsperiode Ældre svineproducent» Optimer produktionen med fokus på bundlinje og afskrivningsperiode

Pas på fælden! Udvikling af produktionsanlægget på langt sigt forudsætter topresultater og en fornuftig bundlinje Billig, halvdårlig, midlertidig løsning med middelmådige produktionsresultater = afvikling

Økonomisk eksempel Eksempel: Nudrift = 500 årssøer For en begrænset investering kan opretholdes en produktion på 450 årssøer i eksisterende rammer Umiddelbart fald i DB på kr. 250.000,-

Skal man investere for at holde på de 50 årssøer? 450 årssøer = tab af DB, 50 årssøer á 5.000,- - 250.000,-/år 500 årssøer Forrentning og afskrivning af f.eks. 1.000.000,-, 4 % over 10 år - 125.000,-/år 500 årssøer Forrentning og afskrivning af f.eks. 2.000.000,- 4 % over 10 år - 250.000,-/år

450 årssøer = tab af DB, Mulige fordele ved færre søer 50 årssøer á 5.000,- - 250.000,-/år Højere fravænningsalder og lavere belægning i smågrisestalden + 50.000,-/år F.eks. + 2 kg salgsvægt Besparelse, lavere arbejdsforbrug F.eks. 50 søer x 12 timer x 130,- + 78.000,-/år Flere ammesøer, f.eks. fald i dødeligheden før fravænning på 1 % + 36.000,-/år Fald i besætningsværdi (engangsbeløb) 125.000,- 50 søer x ca. 2.500,-

Anmeldeordning dyrevelfærd Kan anvendes: Tilbygning Udskiftning af inventar og spalter (bagatelgrænse) Uændret besætningsstørrelse Kan ikke anvendes (medfører miljøgodkendelse): Ændring af gulvkonstruktion Bygning af farestier

Anmeldeordningen - dyrevelfærd Relevante situationer: Husdyrbrug med en placering hvor der ikke kan opnås ny miljøgodkendelse Forlænge levetid af eksisterende staldanlæg Hvor finanskrise umuliggør finansiering af en ønsket udvidelse af soholdet

Anmeldeordningen - dyrevelfærd Væsentlige betingelser Placeres i umiddelbar tilknytning til hidtidige bebyggelse Må ikke dimensioneres større end til formålet

Generelle overvejelser vedr. dimensionering og indretning Typisk: placér søerne i eksisterende bokse i 5 uger efter fravænning som løbeafdeling eller løbe- kontrolafdeling (flytning). Løbes poltene i bokse, ellers overvej det igen Placér eventuelt poltene i bokse nogle uger inden løbning (giver ikke ekstra pladser, men udnytter pladsen lovligt) Placér ikke-drægtige slagtesøer i bokse

Generelle overvejelser vedr. dimensionering og indretning Overvéj skifte fra egenproducerede polte til indkøbte polte, det frigiver mere plads Er der slagtesvinestalde eller lignende som kan anvendes til søer? Stier til gylte: gulv- eller krybbefodring er billigt, fleksibelt og velfungerende.

Konklusion Se kritisk på dit produktionsanlæg Se kritisk på dine løsningsmuligheder

Overordnede betragtninger af ejendommen, produktionen, ejeren og økonomien Valgt at ændre eksisterende drægtighedsstald fra bokse til løsgående søer Valg af fodringsprincip Indretning af stier og forsøget hos Torsten Sygestier

2013-problematikken Det er fortsat muligt at have søer i boks i perioden fra fravænning til 4 uger efter løbning. 90 cm fast gulv i kontrolbokse. Soen skal uhindret kunne rejse og lægge sig. Bredde (cm) Længde (cm) Bokse i løbe-/ Standard 60 210 kontrolstalden (opbokset) Store 70 210 Æde-/hvilebokse (løsdrift) 60 210 Se notat 0502

Æde-/hvilebokse: 50 % reduktion Elektronisk sofodring: 9 % reduktion Gulvfodring: 16 % reduktion Vådfodring i krybbe: 26 % reduktion

Renovering fra bokse generelle udfordringer Udfordring: 1,3 m 2 leje med fast/drænet gulv og strøelse Udfordring: Beskyttelse af søerne under fodring Æde-/ hvilebokse til 2/3 af søerne Langkrybbe til resten af søerne Udfordring: Skridsikkert gulv

Tilpasning af eksisterende bokse Se dem i funktion før køb

Forenklet Opti-Sti Ønsker et velfungerende leje med strøelse Forsøg med leje i den ene ende af stien

Halm på 1,3 m 2 pr. so

En anden indretning Ønsker et velfungerende leje med strøelse Forsøg med leje parallelt med boksene

Skridsikre gulve

Renovering fra bokse til ESF Fra artikel af Morten Thomsen

Eksempler på indretning af sti til ESF Gylte 6 hold 6 hold A B Sygestier Gylte Gylte ESF træning Sygestier Gylte Små redekasser Store redekasser Tilb Tilbygning for at have det samme antal pladser i

Renovering til ESF Individuel fodertildeling Maks. 65 søer pr. foderstation. Attraktive lejer 3,5 4 m dybe 1,3 m 2 /so med fast/drænet gulv og strøelse. Skridsikkert gulv i aktivitetsområdet. Gylte 6 hold B Sygestier Gylte Gylte ESF træning Sygestier Gylte

Gulvfodring

Renovering til gulvfodring Tilbygning for at have det samme antal pladser A 1 2 3 4 5 6 Sygestier Gylte B 7 8 9 10 11 12 Sygestier Gylte

Renovering til gulvfodring Ikke individuel fodertildeling indsættelse 4 uger efter løbning. Sortering af ugeholdet i 2-3 hold (huldstyring). Separat gyltesti. Cirka 15 søer pr. sti. Foderet skal spredes over hele det faste gulv (1,3 m 2 /so). Melfoder. Én daglig fodring. Bufferstier og ekstra sygestier (10 pct.).

Vådfodring i langkrybbe - 1 eller 2 krybber

Renovering til vådfodring i langkrybbe Tilbygning for at have det samme antal pladser 1 2 3 4 5 6 Sygestier Gylte 7 8 9 10 11 12 Sygestier Gylte

Renovering til vådfodring i langkrybbe Ikke individuel fodertildeling indsættelse 4 uger efter løbning. Sortering af ugeholdet i 2-3 hold (huldstyring). Separat gyltesti. Cirka 15 søer pr. sti. Minimum 50 cm krybbeplads pr. so. Krybberne skal kunne rumme hele dagsrationen. Alle søer i samme sti skal fodres på én gang. Bufferstier og ekstra sygestier (10 pct.).

80 pct. af søer i sygesti kan forbliver produktionsdyr Lovkrav om minimum 2,5 pct. sygesti pladser. Behov for 5-10 pct. Stierne bør placeres inden i drægtighedsstien eller tæt på. Krav om blødt underlag.

Blød gummimåtte med fald Se produktliste på VSP hjemmesiden

Drænet strøet halmmåtte Ca. 15 cm halm-bræt. 2 kg/uge/sti

Opsamling og spørgsmål Mulighed for huldstyring Attraktivt leje med strøelse Skridsikre gulve Sygestier