Fremavl af Skovtræer Status 2 Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen
i Indhold : side 1. Indledning 1 2. Målsætning for fremavlsprogrammet 2 3. Fremavlspakken 2 4. Samarbejdspartnere 3 5. Frø- og plantematerialets egenskaber 4 6. Frøkildetyper 5 7. Genetisk forbedring 7 8. Statusopgørelse 8 8.1 Dimensionering af fremavlsarealerne 8 8.2 Samlet arealstatus (anlagte og planlagte fremavlsarealer) 1 8.3 Samlet potentiel planteproduktion 12 9. Fremavlsprogrammet år 2 + 14 9.1 Drift og vedligehold af eksisterende anlæg 14 9.2 Viderudvikling af fremavlsprogrammet 14 9.3 Fremtidigt behov for nye arealer 15 Annex 1 3 (oversigt) 17
1 1. Indledning. Skov- og Naturstyrelsens fremavlsprogram omfatter anlæg af frøkilder med henblik på produktion af genetisk forbedret frø- og plantemateriale. Planteavlsstationen er ansvarlig for fremavlsprogrammet, og det gennemføres i tæt koordination med forædlingen og proveniensforskningen ved Arboretet og Forskningscentret for Skov og Landskab i Hørsholm. Det er afgørende vigtigt, at resultaterne fra forædlingen og proveniensforskningen bliver omsat til praktisk anvendelse i form af genetisk forbedret frø- og plantemateriale. Kun på denne måde kan skovbruget få det fulde udbytte af de investeringer, der gennem årene er foretaget i forædlingen og proveniensforskningen. Fremavlen kan betragtes som redskabet, der omsætter proveniens- og forædlingsresultaterne til praktisk anvendelse. Hovedparten af frøforsyningen kommer i dag fra almindeligt kårede bevoksninger. Statusrapporten omfatter som udgangspunkt kun fremavlsprogrammet, men for at få et fuldstændigt billede af den samlede frøavl, er der i de træartsvise oversigter i annex 2 også medtaget oplysninger om frøavlen fra almindeligt kårede bevoksninger i statsskovene. Efterhånden som fremavlsprogrammet udbygges, og de enkelte anlæg starter frøproduktion, vil en tiltagende del af frøforsyningen komme fra fremavlsanlæggene. Statusopgørelsen er begrænset til skovtræarterne, og den omfatter kun Skov- og Naturstyrelsens program. Den private frøavl er p.t. altovervejende baseret på almindeligt kårede bevoksninger; dog har i første række Hedeselskabet men også skovdistrikter anlagt et begrænset antal fremavlsanlæg. Fremavl af busk- og landskabsarter er ikke omfattet af denne statusopgørelse, men vil blive behandlet i et andet dokument. I annex 1 præsenteres en samlet oversigt over de enkelte træarter, som indgår i fremavlprogrammet, og der gives for hver træart en summarisk oversigt over proveniensforskningen, forædlingen og de vigtigste forædlingsmål. I rapporten præsenteres en samlet status over fremavlsprogrammet pr. år 2: I afsnit 2 beskrives målsætningen for fremavlsprogrammet. I afsnit 3 gives der en kort præsentation af Fremavlspakken, som er et særligt projekt, der blev planlagt og igangsat i slutningen af 198 erne med henblik på at udbygge den samlede fremavlskapacitet. I afsnit 4 7 gives en generel beskrivelse af fremavlsprogrammets gennemførelse, herunder samarbejde med skovdistrikter og forskningsinstitutioner, frø- og plantematerialets egenskaber, de anvendte frøkildetyper samt den genetiske forbedring, der generelt kan opnås via fremavlen. Afsnit 8 er det indholdsmæssige hovedafsnit. Det indeholder oplysninger om programmets dimensionering, herunder en samlet opgørelse af de anlagte og planlagte fremavlsarealer. Der præsenteres oversigter over de genetiske forbedringer, som kan opnås via programmet, og der er foretaget et skøn over den potentielle fremtidige forsyning af forbedret plantemateriale. Afsnit 8 skal ses i sammenhæng med annex 2, som giver en mere detaljeret opgørelse over de enkelte træarters fremavlsarealer samt deres produktionspotentiale frem til år 23.
2 Afsnit 9 omfatter en beskrivelse af det fremtidige vedligehold samt af den videre udvikling af fremavlsprogrammet. 2. Målsætning for fremavlsprogrammet. Den overordnede målsætning er at bidrage til udvikling af et bæredygtigt skovbrug, som imødekommer både skovejernes og samfundets flersidige behov. Valg af træart, valg af driftsform (skovdyrkningspraksis) samt valg af frøkilde (det genetiske grundmateriale) er de væsentligste faktorer, som bidrager til opfyldelse af den overordnede målsætning. Der er et tæt samspil mellem de tre faktorer. Kravene til frøkilderne (= det genetiske grundmateriale) ændres derfor i takt med ændrede træartsprioteringer eller ændret skovdyrkningspraksis. Det specifikke formål med fremavlsprogrammet er at sikre forsyning af det til enhver tid bedst egnede genetiske frømateriale til plantning i skovbruget og i det åbne land. Dette afføder følgende specifikke krav til programmet : Produktionskapacitet : Fremavlsanlæggene skal dimensioneres således, at de i kombination med den private frøforsyning vil være i stand til at dække det forventede fremtidige danske frøbehov. Dimensioneringen baseres på et skøn over frøbehovet kombineret med en vurdering af frøproduktionen i fremavlsanlæggene. Både skønnet over det fremtidige frøbehov samt vurderingen af frøproduktionen er behæftet med betydelig usikkerhed, og der vil derfor være behov for en løbende tilpasning af fremavlsprogrammet i takt med, at der kan fremskaffes mere præcise baggrundsoplysninger. I den overordnede planlægning af Planteavlsstationens fremavlsprogram stiles der som udgangspunkt mod et produktionspotentiale på ca. 75% af det samlede fremtidige frøbehov for nåletræarter og ca. 5% for løvtræarter. Den specifikke %-vise dækning for de enkelte træarter vil dog afhænge af flere forhold, specielt vil der blive taget hensyn til i hvor vid udstrækning private distrikter deltager i fremavl af de pågældende arter. Den genetiske kvalitet : Fremavlsanlæggene skal indeholde det bedst egnede materiale, dels til de specifikke plantningsformål og dels til de givne plantningslokaliteter. Det indebærer, at anlæggene skal anlægges og løbende fornyes, efterhånden som der fremkommer nyt og bedre genetisk materiale fra forædlingen og proveniensforskningen. For prioriterede træarter, som indgår i aktive forædlingsprogrammer, vil der ske en relativ hurtig udskiftning, og de genetisk forældede anlæg skal erstattes med nye. 3. Fremavlspakken Planteavlsstationen har arbejdet aktivt med fremavl siden dets etablering i 1947. I slutningen af 198 erne blev fremavlsprogrammet analyseret med henblik på at tilpasse det til den opstillede målsætning (se ovenfor). Gennemgangen resulterede i udarbejdelse af et specifikt projekt - Fremavlspakken.
3 Målet med pakken var følgende : - udbygning af den samlede frøproduktionskapacitet til at kunne dække det fremtidige frøbehov - anvendelse af det bedst mulige materiale, som var til rådighed, herunder udskiftning af ældre frøkilder, som havde vist sig uegnede til anvendelse i skovbruget Fremavlspakken omfatter både skovtræarter og landskabsarter; men i denne opgørelse omtales kun skovtræarterne. Fremavlspakken var oprindelig planlagt til at omfatte anlæg af i alt 295 ha fordelt til 14 ha frøplantager og 155 ha frøavlsbevoksninger. Pakken er i løbet af 199 erne løbende justeret i takt med, at forventningerne til det fremtidige frøbehov er justeret. Der har specielt været tale om et betydeligt fald i den forventede efterspørgsel efter rødgran- og sitkagranfrø, medens forbruget af løvtræfrø forventes at stige. Det samlede areal efter justeringerne er på 29 ha omfattende både løv- og nåletræarter. Målet var oprindeligt at implementere Fremavlspakken over en 1-årig periode, dvs. med afslutning ved år 2. For de fleste træarter er dette gennemført; men specielt for egearterne har det ikke været muligt at afslutte programmet som planlagt. Den væsentligste årsag hertil er dels at der er igangsat intensiv forædling i 199 erne, hvilket indebærer at etableringen af nye fremavlsarealer afventer resultaterne fra forædlingsprogrammet, og dels at der har været vanskeligheder med den praktiske formering. I alt ca.173 ha er blevet anlagt som oprindeligt planlagt inden år 2. Tilbage står ca. 36 ha, som vil blive anlagt inden for de nærmeste år (se også afsnit 8.2). 4. Samarbejdspartnere. Fremavlsprogrammet gennemføres i samarbejde internt med statsskovdistrikterne og eksternt med private skovdistrikter, Hedeselskabet, det franske statsskovbrug samt med forskningsinstitutioner. Statsskovdistrikterne. Fremavlsarealerne anlægges næsten udelukkende på statsskovdistrikterne. I to tilfælde er der opkøbt landbrugsejendomme specielt med henblik på fremavl (Sdr. Skovgård v/ Fyns Statsskovdistrikt og Tuse Næs (Gammelmosegård m.fl.) v/ Odsherred Statsskovdistrikt). Planteavlsstationens budget finansierer etablering, vedligehold og drift af fremavlsanlæggene. Planteavlsstationen er ansvarlig for driften, som i praksis gennemføres i samarbejde med de pågældende distrikter. Arboretet. De økonomisk vigtigste træarter indgår i intensive forædlingsprogrammer, hvoraf Arboretet er ansvarlig for træarterne rødgran, sitkagran, stilkeg og vintereg. Med intensiv forædling forstås programmer omfattende selektion af enkelttræer (plustræer) samt systematisk afprøvning af plustræernes egenskaber. Forædlingen og fremavlsprogrammet for disse arter bliver løbende koordineret, dels via årlige forædlermøder, dels via en løbende kontakt mellem de involverede medarbejdere. Forskningscentret for Skov og Landskab (FSL). FSL er ansvarlig for den intensive forædling af pyntegrøntarterne Nordmannsgran og nobilis. Herudover varetager FSL
4 proveniensforskningen for skov- og landskabsarterne. Der sker en løbende koordinering mellem forædlingsprogrammerne og proveniensforskningen, svarende til samarbejdet med Arboretet. Hedeselskabet. Hedeselskabet har igennem en lang årrække anlagt og drevet fremavlsanlæg specielt af træarter til plantninger i Jylland. Fremavlsaktiviteterne har dog i de senere år været relativt begrænsede. Planteavlsstationen driver to anlæg i fællesskab med Hedeselskabet (rødgran frøplantage på Stiftelsen Hofmansgave's arealer og sitkagran frøplantage på Frederiksborg Statsskovdistrikt). Private skovdistrikter. Planteavlsstationen har på Odsherred Statsskovdistrikt anlagt en A. bornmulleriana frøplantage i samarbejde med Frijsenborg Skovbrug (WEFRI A/S). Endvidere drives tre frøplantager i samarbejde med Sorø Akademi's Skovdistrikt. Herudover er der i flere tilfælde tale om samarbejde vedr. adgang til udgangsmateriale, deling af forædlet materiale samt koordination af afprøvning af materialet. Som eksempel kan nævnes samarbejde med Bregentved skovdistrikt vedr. fremavl af eg. Det franske Statsskovbrug. Planteavlsstationen anlagde i midten af 197 erne to frøplantager i det sydlige Frankrig i samarbejde med det franske statsskovbrug (i dag ONF). Det drejer sig om en rødgran frøplantage og en douglas frøplantage. Rødgran frøplantagen er i realiteten overdraget til ONF, idet frøet som er af østeuropæisk oprindelse i dag er uden interesse for dansk skovbrug. Douglas frøplantagen derimod er en væsentlig frøforsyner til dansk skovbrug. Baggrunden for at anlægge frøplantager i Frankrig var primært en forventning om at opnå en forbedret frøproduktion under de varmere himmelstrøg. Forventningen til øget frøproduktion er i praksis blevet indfriet. Derimod er der stillet spørgsmålstegn ved, om frøavl under så afvigende klimaforhold kan have en indflydelse på frø- og plantematerialets egenskaber (den såkaldte efter-effekt, som eksempelvis i Norge er observeret i rødgran i forbindelse med store flytninger af materialet). Intet tyder umiddelbart på, at der er sket ændringer i materialets egenskaber, men forholdene undersøges i forbindelse med afprøvning. 5. Frø- og plantematerialets egenskaber. Målsætningen for fremavlen er som nævnt at fremskaffe det til enhver tid bedst egnede frø- og plantemateriale. Det betyder i praksis, at materialet fra fremavlen skal være tilpasset de forskellige plantnings-lokaliteter, og det skal besidde egenskaber, som kan bidrage til at tilfredsstille de fremtidige - flersidige - behov, som stilles til plantningerne. Indtil videre stammer en væsentlig del af frøforsyningen fra almindelige kårede bevoksninger. Ved kåring af disse bevoksninger lægges der vægt på de almindelige forstlige egenskaber så som vækst, kvalitet og sundhed. I de fleste tilfælde er der tale om fænotypiske kåringer (valgt på grundlag af bevoksningernes ydre fremtoning), og den genetiske forbedring som kan opnås er almindeligvis relativt begrænset. I fremavlsprogrammet er det i langt højere grad muligt specifikt at vælge og forbedre de ønskede egenskaber. De genetiske forbedringer, som kan opnås, er derfor generelt også større
5 sammenlignet med de alm. kårede bevoksninger. Graden af forbedring vil især afhænge af, hvor intensivt de enkelte forædlingsprogrammer gennemføres. I takt med at der specielt igennem de seneste 1 år er sket betydelige driftsmæssige ændringer i retning af mere naturnære driftsformer, stilles der tilsvarende ændrede krav til det genetiske frø- og plantemateriale. Tidligere blev der i forædlingen og i fremavlen generelt lagt størst vægt på de produktionsmæssige aspekter, og det er fortsat vigtigt at fastholde produktiviteten i skovene. I de seneste år er der imidlertid lagt særlig vægt på at opnå øget stabilitet i skovene samt på at udvikle et materiale, som er fleksibelt og derfor kan tilpasse sig til ændrede klima- og dyrkningsforhold, herunder mere naturnære dyrkningssystemer. Der henvises i øvrigt til Skov- og Naturstyrelsens strategioplæg Brug af frøkilder af træer og buske (1997), som indeholder nærmere redegørelser for valg og prioriteringer af frø- og plantematerialets egenskaber. I Planteavlsstationens nuværende fremavlsprogram er følgende overordnede egenskaber derfor prioriteret højest: Forbedret sundhed og robusthed. For de fleste træarter drejer det sig primært om at fremavle et lokalitetstilpasset og klimaresistent frø- og plantemateriale. Plantningernes robusthed, stabilitet og tilpasning til plantningslokaliteterne er i de senere år prioriteret særligt højt i programmet. Forbedret kvalitet. Det vurderes, at en fortsat forbedring af træprodukternes kvalitet vil medføre en forbedret udnyttelse og dermed en større værdi af træet. Det drejer sig for de fleste skovtræarter i første række om forbedret vedkvalitet og stammeform, to egenskaber som er af stor betydning for træmaterialets anvendelse. For juletræs- og pyntegrøntarterne drejer det sig om at forbedre de særlige juletræs- og klippegrøntegenskaber. Forbedret tilpasningsevne. Dette opnås ved at indbygge buffer i materialet i form af genetisk variation i frøkilderne. Dette vil gøre plantematerialet mere robust mod ændringer i f.eks. klimaet, og samtidig gøre materialet fleksibelt i forhold til evt. ændrede skovdyrkningssystemer herunder naturnær skovdrift med øget brug af selvforyngelser. Graden af genetisk variation i frøkilderne vil variere med træarten. For arter, som dyrkes i lange omdrifter, er det særligt vigtigt at basere frøavlen på et genetisk bredt grundlag. For eksempelvis juletræsarter, hvor omdriften er kort, er det af relativt mindre betydning. 6. Frøkildetyper I programmet indgår forskellige typer af frøkilder. Valget af frøkildetype hænger nøje sammen med intensiteten af den forædling, som gennemføres for den pågældende art. I det følgende præsenteres en oversigt over de frøkildetyper, som indgår i fremavlsprogrammet : Frøavlsbevoksninger. Denne type består af bevoksninger, som er anlagt med særlig henblik på frøavl. Der er i de fleste tilfælde tale om en simpel reproduktion af eftertragtede bevoksninger (provenienser); men i andre tilfælde bliver bevoksningerne yderligere forbedret via en kraftig selektiv tynding. Extended Seedling Seed Orchard (ESSO). Denne type indeholder afkom af udvalgte enkelttræer (plustræer). Afkommene blandes inden udplantningen i ESSO-bevoksningen,
6 hvilket medfører at det ikke længere vil være muligt at identificere de enkelte afkom i ESSO en. Oftest er der tale om afkom efter fri bestøvning (pollen stammer fra alle træer i udgangsbevoksningen). I nogle tilfælde kan der være tale om kontrollerede krydsninger, hvor der udelukkende anvendes pollen fra de udvalgte plustræer. Den genetiske kvalitet af ESSO en er selvsagt højere i de tilfælde, hvor den er baseret på kontrolleret bestøvning. Denne frøkildetype anvendes i forbindelse med ekstensive forædlingsprogrammer, hvor der ikke ønskes afkomsbedømmelse af plustræerne. Seedling Seed Orchard (SSO) Frøplante frøplantage. Denne type frøplantage indeholder afkom af udvalgte plustræer, men modsat ESSO en holdes de enkelte afkom (familier) adskilt i frøplantagen. Det betyder at de enkelte familier kan identificeres, og det er dermed muligt at foretage en genetisk tynding i frøplantagen. SSO er plantes normalt ud i egentlige forsøgsdesign, og det er som regel opmålinger i selve SSO en som danner grundlag for den genetiske tynding. Som omtalt for ESSO en kan der også i SSO en anvendes afkom efter enten fri bestøvning eller efter kontrolleret bestøvning. Anlæg af SSO er sker normalt i forbindelse med relativt ekstensive forædlingsprogrammer, eller i tilfælde hvor det af praktiske eller økonomiske grunde er vanskeligt at pode materialet. Clonal Seed Orchard (CSO) Klon frøplantage. Denne type indeholder vegetativt formerede kloner af udvalgte plustræer. Klonerne kan være opformeret som podninger eller som stiklinger. Podninger stammer normalt fra ældre plustræer; men i enkelte tilfælde podes dog også unge plustræer. Brug af stiklingeformering er kun mulig med unge plustræer. Ved hjælp af den vegetative formering foretages en kopiering af plustræerne, og klon frøplantagerne indeholder derfor udelukkende plustræmateriale. Hvis det podede materiale i frøplantagen stammer fra ældre plustræer kan det forventes, at blomstringen begynder forholdsvis tidligt. Generelt regnes med at de ældre podninger resulterer i, at blomstringen indledes 5-15 år (afhængig af tæart) tidligere end blomstring i frøavlsbevoksninger, ESSO er og SSO er. De fleste nye klon frøplantager anlægges i forbindelse med intensive forædlingsprogrammer, hvor de udvalgte plustræer afprøves i afkomsforsøg på flere lokaliteter. Resultaterne fra disse afkomsforsøg danner grundlag for den genetiske tynding, som fortages i frøplantagerne. I en del ældre frøplantager og i enkelte af de nyere er der dog ikke planlagt genetiske tyndinger i frøplantagerne. 1.5 generations CSO. Denne type indeholder udelukkende kloner, som efter afkomsbedømmelse har vist sig særligt egnede. Der er tale om en meget kraftig selektion af materialet, og de genetiske forbedringer, som kan opnås, er betydelige. 2. generation CSO. Denne type afløser med tiden 1. generation klon frøplantagerne, når disses afkom når en alder, hvor de begynder at blomstre. Udvalget af de nye plustræer sker i afkommet af de tidligere udvalgte og testede plustræer. Udover de ovenfor omtalte frøkildetyper skal også omtales de almindeligt kårede bevoksninger. Det drejer sig om produktionsbevoksninger, som er blevet udvalgt og godkendt (kåret) til frøproduktion. I de fleste tilfælde er bevoksningerne kåret på grundlag af deres fænotype (ydre fremtoning). I nogle tilfælde foreligger der afprøvninger af bevoksningerne (proveniensforsøg), og kåringerne kan i disse tilfælde foretages på grundlag af afprøvningsresultaterne. Den genetiske forbedring er mindre end for de øvrige frøkilder, dog med enkelte undtagelser, hvor
7 afprøvede bevoksninger har vist sig særligt gode. De almindeligt kårede bevoksninger udgør ikke en del af det egentlige fremavlsarbejde. 7. Genetisk forbedring. Den genetiske forbedring, som kan opnås via fremavlen er direkte afhængig af proveniensforskningen samt intensiteten i forædlingen. Der er som også beskrevet ovenfor - en tæt sammenhæng mellem forædlingsintensiteten og de anvendte frøkildetyper. I tabel 1 nedenfor er der vist en oversigt over de genetiske værdiforbedringer, som generelt kan forventes for de forskellige frøkildetyper. De genetiske forbedringer er angivet som %-vise værdiforbedringer over en omdrift for de egenskaber, som indgår i forædlingsprogrammet. Hvis forædlingen og fremavlen for en given art omfatter flere egenskaber (ex. både sundhed og vedkvalitet), så vil den %-vise forbedring i skemaet angive et samlet skøn. De anførte forbedringer skal ses i forhold til en gennemsnitlig kåret bevoksning. Skønnene over de genetiske forbedringer er selvsagt behæftet med usikkerhed, og oversigten i tabel 1 må derfor betragtes som vejledende. I de træartsvise oversigter i annex 2 gives der et skøn for hver enkelt frøkilde.
8 Frøkildetype og forædlingsintensitet % forbedr. -5% forbedr. Frøavlsbevoksninger - Afprøvet / praktisk erfaring + 5-1% forbedr. 1-15% forbedr. 15-2% forbedr. >2% forbedr. ESSO-bevoksninger - Fri eller kontrol. bestøvning + + Seedling Seed Orchards - Uden genetisk tynding - Med genetisk tynding + + + + + Klon frøplantager - Uden genetisk tynding - Med genetisk tynding + + + + + + 1.5 gen. klon frøplantager + + 2. gen. klon frøplantager + Alm. kårede bevoksninger - Ikke afprøvet - Valgt eft.afprøv. / praktisk erfaring + + Tabel 1. Skøn over genetiske værdiforbedringer over en generation for forskellige frøkildetyper. Udover de anlagte frøkilder (= fremavl) er der også medtaget alm. kårede bevoksninger i oversigten. 8. Statusopgørelse 8.1 Dimensioneringen af fremavlsarealerne For at kunne dimensionere fremavlsarealerne til at dække efterspørgslen kræves der 1) et skøn over det fremtidige årlige frøbehov 2) et skøn over frøproduktionen incl. hyppighed af blomstringsår samt 3) en vurdering af muligheden for at opbevare frøet mellem frøårene. Det årlige frøbehov. Vurderingen af det fremtidige frøbehov er for de enkelte træarter baseret dels på et skøn over det nuværende frøforbrug, dels på en vurdering af den fremtidige udvikling i tilplantningen og dermed frøforbruget. Der føres ikke en samlet statistik over det årlige frøforbrug i Danmark. Det nærmeste man kan komme er Herkomstkontrollens årlige oversigter over indsamling og omsætning af frø. Planteavlsstationens eget frøsalg bidrager til at fremskaffe et billede af det samlede frøforbrug, herunder de artsvise forskydninger der forekommer i salget. Det faktiske frøforbrug er altså ikke kendt fuldt ud, og det må derfor skønnes ud fra forholdsvis usikre oplysninger.
9 Skønnene over det fremtidige frøbehov er behæftet med en betydelig grad af usikkerhed. Dels er skønnet over det aktuelle frøforbrug ret usikkert; men endnu større usikkerhed knytter sig til evt. fremtidige ændringer i skovdyrkningspraksis og træartsvalg samt til omfanget af skovrejsnings- takten. I annex 2 er der for de enkelte træarter givet et skøn over den forventede udvikling i frøbehovet frem til år 23. Frøproduktion. Frøproduktionen varierer fra år til år, og afhængig af træart går der typisk 2 til 1 år mellem gode frøår. For enkelte arter som f.eks. grandis forekommer der kun sjældent frøsætning i Danmark. Ved anlæg af frøkilderne tilstræbes det at placere anlæggene på lokaliteter, hvor sandsynligheden for god blomstring er størst. Det drejer sig typisk om arealer på lette jorder og så vidt muligt i egne med mange solskinstimer (dvs. lav årlig nedbør). Arealerne bør også placeres på lokaliteter, hvor risikoen for frost er lav. Endelig skal der ved placeringen tages hensyn til, at der ikke i nærheden findes andre bestande, som kan krydsbestøve med fremavlsmaterialet. Selve anlægsteknikken spiller også en rolle for blomstringen. Eksempelvis vil træer på stor planteafstand udvikle store kroner, hvilket igen fremmer blomstringen. Tidspunktet for frøproduktionens start varierer også fra art til art. Eksempelvis birk, lærk og ask starter frøproduktion allerede i 5-1 års alderen. Nordmannsgran starter typisk ved 25-3 års alderen. Hvis frøkilderne består af podninger fra ældre plustræer, kan blomstringsstarten dog fremskyndes (se også afsnit 6). I annex 2 er der for hver træart giver en oversigt over den forventede årlige frøproduktion. Opbevaring af frøet. Frøproduktion under danske forhold er som omtalt ovenfor meget uregelmæssig. En kontinuert frøforsyning til planteskolerne er derfor kun mulig i forbindelse med lageropbygning i forbindelse med frøårene. Dette forudsætter, at opbevaringsteknikkerne er tilstrækkeligt gode til at kunne bevare frøets spireevne mellem frøårene. For langt de fleste arter er dette muligt, og planteskolerne kan dermed sikres en jævn forsyning. For enkelte arter er der imidlertid stadig alvorlige problemer. Det gælder i første række eg, som er en såkaldt recalcitrant art, dvs. at frøet ikke tåler nedtørring, og derfor hurtigt mister spireevnen. Med den nuværende teknik vil det højst være muligt at opbevare agern over to vintre dvs. i ca. 1.5 år. Det betyder, at der i gode frøår kan indsamles frø til i alt to sæsoners forbrug i planteskolerne. Dette skal sammenholdes med, at der går ca. 5 år mellem gode frøår. Konsekvensen er derfor, at der i mange tilfælde stadig må importeres agern fra udlandet for at dække behovet. Lignende problemer vil formentlig opstå for Grandis og i visse år for bøg. Samlet vurdering af arealbehov pr. træart. Der foretages for hver træart en samlet vurdering af de ovenfor nævnte faktorer, og på dette grundlag beregnes det samlede arealbehov. Ud fra kendskabet til den private fremavl tages der herefter stilling til, hvor stor en andel af frøbehovet der ønskes dækket af Skov- og Naturstyrelsens fremavlsprogram. Resultaterne af disse beregninger og vurderinger fremgår af de træartsvise præsentationer i annex 2. I beregningerne af arealbehovet er der som udgangspunkt regnet med, at det producerede frø for en given træart vil blive udnyttet fuldt ud. Praksis viser imidlertid, at det er meget vanskeligt at dimensionere de enkelte frøkilder således, at der opnås sikkerhed for frøets afsætning. Det skyldes primært, at de fleste frøkilder er specifikke med hensyn til egenskaber og plantningsformål og de er tiltænkt bestemte lokalitetsstyper. Hvis efterspørgslen efter dette specifikke materiale ikke helt svarer til frøproduktionen, vil der opstå en u-balance enten i
1 form af en mangelsituation eller en overforsyning. Vi kan dermed komme i en situation, hvor der for en given træart kan være overskud af frø fra én frøkilde, mens der er underskud af frø fra en anden frøkilde. Denne tendens til u-balance vil formentlig tiltage i takt med, at det fremavlede materiale bliver mere specifikt både mht. plantningsformål og plantningslokalitet. Den beskrevne u-balance betyder, at der for visse træarter vil være et behov for at overdimensionere frøkilderne for derigennem at sikre en tilstrækkelig forsyning. Det gælder eksempelvis skovfyr, hvor der forekommer meget store proveniensforskelle, og hvor de enkelte frøkilder derfor vil være specifikke til bestemte lokalitetstyper. For sitkagran og eg vil der tilsvarende let kunne forekomme u-balance mellem efterspørgslen og forsyningen. I de træartsvise fremavlsplaner (annex 2) er der indtil videre kun i begrænset omfang taget højde for de skitserede problemer; dog er der for skovfyr planlagt en mindre overkapacitet. 8.2 Samlet arealstatus (anlagte og planlagte fremavlsarealer) I tabel 2 ses en samlet opgørelse over antallet af fremavlsanlæg. Oversigten viser status pr. 199 og 2 samt forventet status år 21. Den største udvidelse i antallet fandt sted i perioden 199-99 som et resultat af Fremavlspakken. Status-år Klon Frøplantager Seedling Seed orchards ESSO bevoksninger Frøavlsbevoksninger Antal I alt Status 199 24 1 18 43 Status 2 49 7 3 3 89 Fv. st. 21 55 8 4 35 12 Tabel 2. Udviklingen i antallet af fremavlsanlæg. I figur 1 er der vist en grafisk præsentation af arealudviklingen for de forskellige frøkildetyper. Der er i graferne vist arealstatus i 199 og i år 2, som viser den relativt store nettoudvidelse af arealerne i denne periode. I alt er nettotilgangen på ca.173 ha. Denne øgning er et direkte resultat af Fremavlspakken. Den forventede arealstatus ved år 21 afspejler den planlagte nettotilgang af arealer i løbet af 1-års perioden 2-9. Det drejer sig i alt om ca. 36 ha. Med den skitserede nettotilgang i perioden 2-9 vil den kapacitetsmæssige målsætning med Fremavlspakken være opfyldt. Fremavlsarbejdet vil herefter koncentrere sig om vedligehold af anlæggene samt om udskiftning til stadigt bedre genetisk materiale, som er til rådighed eller som løbende fremkommer fra forædlingen og proveniensforskningen (jfr. Afsnit 9).
11 Fremavlsarealerne er i fig. 1 fordelt til forskellige typer af frøkilder. Klon frøplantagerne og de mere ekstensive frøavlsbevoksninger udgør hovedparten af arealerne. Andelen af klon frøplantager vil i 21 udgøre lidt over halvdelen af det samlede areal, medens frøavlsbevoksningerne vil komme op på ca. 35 %. Ha 35 Frøavlsbevoksninger ESSO-bevoksninger Frøplantager (SSO) Frøplantager (klon) 3 25 2 15 1 5 Status 199 Status 2 Forv. Status 21 Fig. 1. Udviklingen i arealet af fremavlsanlæg. I 199 var der i alt anlagt 91,5 ha, i 2 264,2 ha og i 21 forventes der i alt at være anlagt 3,4 ha. Andelen af løvtræ i fremavlsanlæggene er tiltaget markant i perioden 199 til 2, og det forventes yderligere at stige i perioden indtil år 21. Løv/nål-fordelingen i fremavlsarealerne forventes i 21 at være ca. 1 til 2. Etableringsomkostningerne samt driftsomkostningerne vil variere fra art til art. Planteavlsstationens gennemsnitlige direkte omkostninger baseret på de seneste 1 års fremavlsarbejde beløber sig til 5 1. kr pr. ha nyanlagt fremavlsareal. Klonfrøplantagerne koster ca. 1. kr pr. ha, og almindelige frøavlsbevoksninger koster i gennemsnit ca. 5. kr pr. ha. Hertil skal lægges generalomkostninger, som vil udgøre ca. 3 5. kr pr. ha. Altså en samlet omkostning på 8 15. kr. pr. ha nyanlagt fremavlsareal.
12 Fremavlsarealerne er med enkelte undtagelser placeret på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Et betydeligt antal er koncentreret på de to frøavlsejendomme Sdr. Skovgård og Tuse Næs. De øvrige anlæg er fordelt til statsskovdistrikterne, dog med en overvægt af arealer på de østlige distrikter som følge af de gunstigere klimaforhold (se oversigtskortet i fig. 2). Frøavlsejendom Frøplantager Frøavlsbevoksninger Fig. 2. Fremavlsarealernes placering. De røde punkter viser frøplantager (både klon frøplantager og SSO er) og de blå viser frøavlsbevoksninger og ESSO er. På frøavlsejendommene er der koncentreret 17 frøplantager og 5 frøavlsbevoksninger. 8.3 Samlet potentiel planteproduktion Med udgangspunkt i den forventede frøproduktion for de enkelte træarter er det muligt at skønne omfanget af den potentielle årlige planteproduktionen, som kan baseres på det fremavlede frø. Et skøn over udviklingen er vist i fig. 3. Den viste graf omfatter udelukkende planter, som stammer fra fremavlsprogrammet. Planter fra alm. kårede bevoksninger er altså ikke medtaget. Skønnene er baseret på praktiske erfaringer med planteudbytter i planteskolerne for de pågældende træarter. Herudover er der regnet med, at kun 5% af planteskoleplanterne i den sidste ende bliver plantet ud i skoven. De træartsvise planteudbytter er herefter sammenlagt og præsenteret samlet i grafen i fig. 3. Præsentationen omfatter de i alt 29 arter, som er listet i annex 1. Grafen er baseret på de
13 træartsvise frøproduktionsoversigter i annex 2, og den viser den gennemsnitlige årlige mængde af planter, som det potentielt vil være muligt at producere. Plantemængden er fordelt til kategorier af genetisk forbedring. Denne fordeling til forskellige kategorier er som tidligere omtalt behæftet med nogen usikkerhed, bl.a. fordi den genetiske forbedring dækker over flere forskellige egenskaber, afhængig af træart (se også afsnit 5). Oversigten vil dog på trods af denne usikkerhed give et billede af omfanget af de forbedringer, som det potentielt vil være muligt at opnå. Som det fremgår, vil det i løbet af de næste 3 år være muligt gradvis at øge mængden af genetisk forbedret plantemateriale. Den relativt langsomme udvidelse af produktionspotentialet skyldes, at der for de fleste træarter går mellem 15-25 år fra anlæg af frøkilden til det første frø kan høstes. Mængden af potentielle planter fra fremavlsprogrammet vil fra omkring år 21 årligt kunne nå op på godt og vel 2 mill. planter. Heraf vil de ca. 1 mill. være forbedret med min. 1% svarende til, at ca. 2. ha ny skov hvert år har min.1% bedre sundhed/robusthed/kvalitet/produktion. Fra år 23 vil mængden af planter, som er forbedret med min. 1% kunne øges yderligere til i alt ca. 2 mill. planter pr. år, svarende til ca. 4. ha pr. år. Disse tal skal sammenholdes med et forventet årligt kulturareal på mellem 5 og 1. ha afhængig af skovrejsningstakten. Mængden af stærkt forbedret materiale (kategorierne 15-2% og >2% forbedret) vil først komme på markedet fra 215. Potentialet vil være på 5-1 mill. planter pr. år af dette materiale, svarende til 1.-2. ha pr år. Plt/år (1 stk) 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1995-99 2-4 25-9 21-14 215-19 22-24 225-29 -5% 5-1% 1-15% 15-2% >2% Fig. 3. Skøn over den potentielle planteproduktion baseret på fremavlsprogrammet, som det er vist i fig.1. Den skønnede genetiske forbedring er angivet i %-vise forbedringer, som omtalt i afsnit 7. ne i grafen angiver perioderne for frøproduktionen, og der skal altså lægges 2-4 år til de anførte perioder for at få tiderne for planternes fremkomst på markedet.
14 9. Fremavlsprogrammet år 2 + I perioden indtil 21 er der planlagt en begrænset udbygning af programmet i overensstemmelse med de træartsvise planer, som der er redegjort for i annex 2. Det drejer sig i alt om ca. 36 ha svarende til ca. 3,6 ha pr. år (se også tabel 1 og fig.1 i afsnit 8.2). Der vil - med de gældende forudsætninger - ikke være behov for en yderligere arealudbygning efter år 21. Aktiviteterne fremover vil i stedet komme til at bestå dels af drift og vedligehold af de ca. 3 ha, som er etableret og dels af en løbende udskiftning og yderligere forbedring af de eksisterende arealer. 9.1 Drift og vedligehold af eksisterende anlæg Ud over almindelig pasning i form af hegning, renholdelse mv., kræver vedligehold af fremavlsarealer ofte en række særlige tiltag : Registreringer. Ca. halvdelen af det samlede fremavlsareal, dvs. omkring 15 ha, består af frøplantager. I frøplantagerne skal hver enkelt klon eller familie kunne identificeres, og i praksis betyder det, at de enkelte træer som regel er afmærkede. Herudover er det nødvendigt at udarbejde og vedligeholde oversigter og et præcist kortmateriale, hvor de enkelte kloners/familiers placering i frøplantagerne er vist. Pasning af podninger. Specielt pasning af podninger kræver en ekstra indsats i de første år af frøplantagernes liv. Arbejdet består især af mærkning af podestedet samt klipning af grundstammeris. Genetisk tynding. I de fleste frøplantager foretages der en genetisk tynding, dvs. at de genetisk dårligste kloner eller familier hugges bort. Udvælgelsen er baseret på resultater fra afkomsforsøg eller fra klontest. Fremme af frøproduktionen. Blomstringen og frøproduktionen ønskes fremmet mest muligt. Blomstringen og frøsætningen kan normalt øges, hvis træerne holdes grønne til jorden. Af denne grund holdes træerne i fremavlsanlæggene på stor afstand. Herudover kan der være behov for intensiv renholdelse eller særlig jordbehandling for at fremme blomstringen. Undtagelsesvis kan det blive nødvendigt at foretage giberellin-behandling, ringning af barken, special-gødskning o.l. for at fremme blomstringen. Der er alt i alt tale om en relativ intensiv plejeindsats, specielt i forbindelse med de yngre anlæg. Fremavlspakkens mange nye anlæg vil derfor kræve en betydelig indsats i de nærmeste ca. 1 år. Arbejdet udføres i samarbejde med statsskovdistrikterne. For at forenkle og rationalisere arbejdsopgaverne er fremavlsanlæggene så vidt muligt søgt koncentreret, eksempelvis på de to frøavlsejendomme Sdr. Skovgård og Tuse Næs (jfr. fig. 2). 9.2 Videreudvikling af fremavlsprogrammet Den videre udviklingen af programmet indebærer, at de eksisterende anlæg løbende bliver udskiftet og i de fleste tilfælde genetisk forbedret. Der er følgende vigtige årsager til udskiftning af anlæg : Ældre anlæg. Når anlæggene når en vis alder (5-1 år, afhængig af træarten) kan det blive teknisk vanskeligere at samle frøet, og træerne kan med ældelsen forventes at få en faldende frøproduktion. Mængden af arealer, der skal udskiftes som følge af ældelse vil i de nærmeste 2-3 år dog være relativt begrænsede, idet hovedparten af de eksisterende arealer er af yngre
15 dato. Det er dog vigtigt at tænke på, at udskiftningen skal indledes 1-25 år i forvejen, afhængig af træart, for at få en kontinuert frøproduktion. Genetisk forældede anlæg. Fremavlsprogrammet skal følge med den genetiske udvikling, og løbende etablere nye anlæg, som kan omsætte de genetiske forbedringer til praktisk anvendelse. Genetisk forældelse er erfaringsmæssigt en væsentlig årsag til udskiftning af fremavlsanlæg. Som eksempler kan nævnes erstatning af rødgran frøplantager indeholdende østeuropæisk materiale samt contorta frøplantager indeholdende kysttype contorta. For begge træarter har proveniensforsøg og alm. erfaring vist, at det oprindeligt anvendte materiale var uegnet til dansk skovbrug. For pyntegrøntarterne Nordmannsgran og nobilis har den intensive forædling allerede nu medført, at ekstensive fremavlsarealer, som var anlagt for blot 1-15 år siden vil være genetisk forældede inden de når frøproduktionsalderen. Dersværre går der forholdsvis lang tid fra etableringen af et nyt anlæg til begyndende frøproduktion, hvilket betyder at der i praksis vil gå 1-25 år inden de forældede anlæg kan afløses af nye. Omfanget af den fremtidige udskiftning vil afhænge af omfanget og intensiteten af proveniensforskningen og forædlingsindsatsen. Hvis forædlingsarbejdet for de vigtigste træarter forsætter på uændret niveau, kan der forventes et betydeligt behov for udskiftninger (se nedenfor). Ændrede målsætninger og bruger ønsker. Det er brugerne af plantematerialet, dvs. de ansvarlige for træplantningerne både i skovbruget og i landskabet, som fastsætter, hvilke egenskaber ved materialet der skal lægges vægt på. De seneste 1 års ændringer i formål og drift af skovene har eksempelvis betydet, at der er foretaget en ganske betydelig re-orientering af fremavlsprogrammet indebærende en opprioritering af materialets sundhed/robusthed, kvalitet og tilpasningsevne (omtalt i afsnit 2 og 5). Skov- og Naturstyrelsen har i 1999 financieret en brugerundersøgelse for at få belyst, hvilke specifikke ønsker brugerne har til det genetiske materiale. Resultaterne af undersøgelsen vil være vejledende for den videre udvikling af programmet. De nyere fremavlsanlæg er såvidt det er muligt søgt fremtidssikret, idet der i nogen grad er indbygget muligheder for omstilling og tilpasning. Men væsentlige ændringer i kravene til materialet vil indebære, at der må etableres nye anlæg. 9.3 Fremtidigt behov for nye anlæg. Med de allerede anlagte og planlagte fremavlsarealer vil programmet være kapacitetsmæssigt fuldt udbygget. Det er dog ikke ensbetydende med, at det genetiske potentiale i alle tilfælde er fuldt udnyttet i fremavlsprogrammet. Det er et prioriteringsspørgsmål, hvornår og i hvilken udstrækning de genetiske forbedringer, som foreligger eller fremkommer, skal udnyttes i den videre udvikling af fremavlsprogrammet. For at skitsere det mulige omfang er der i nedenstående skemaer præsenteret et skøn over omfanget af udskiftningen i to forskellige scenarier illustrerende to ambitionsniveauer: 1) Udskiftning af ældre anlæg; men herudover ingen aktiv genetisk forbedring af fremavlsanlæggene. 2) Udskiftning af ældre anlæg samt løbende udskiftning for at udnytte nye resultater fra proveniensforskningen og skovtræforædlingen (forudsætter at proveniensforskningen og forædlingen fortsætter)
16 Arealskønnene i de efterfølgende tabeller er baseret dels på aldersfordelingen i de eksisterende fremavlsanlæg, og dels på et kendskab til FSL s og Arboretets forædlingsprogrammer. Skønnene er selvsagt behæftet med nogen usikkerhed; men det vil på trods heraf kunne give en idé om omfanget. 2-9 21-19 22-29 Færdiggørelse af 36 (3,6 ha/år) Fremavlspakken Udskiftning af ældre anlæg 16 (1,6 ha/år) 15 (1,5 ha/år) Total 36 (3,6 ha/år) 16 (1,6 ha/år) 15 (1,5 ha/år) Tabel. 3. Nye arealer - scenario 1 : Færdiggørelse af Fremavlspakken (jfr. afsnit 8.2) samt planmæssig udskiftning af ældre anlæg. 2-9 21-19 22-29 Færdiggørelse af 36 (3,6 ha/år) Fremavlspakken Udskiftning af ældre anlæg 11 (1,1 ha/år) 7 (,7 ha/år) Genetisk forbedring 44 (4,4 ha/år) 94 (9,4 ha/år) 93 (9,3 ha/år) Total 8 (8, ha/år) 15 (1,5 ha/år) 19 (1,9 ha/år) Tabel. 4. Nye arealer - scenario 2 : Færdiggørelse af Fremavlspakken (jfr. afsnit 8.2), planmæssig udskiftning af ældre anlæg samt udskiftning for at udnytte nye proveniens- og forædlingsresultater. Der forudsættes fortsat intensiv forædling af rødgran, sitkagran, stilkeg, vintereg, Nordmannsgran og nobilis. Der er i tabellen kun regnet med udskiftning til et bedre genetisk materiale i de tilfælde, hvor der kan opnås en forventet genetisk forbedring af materialet på min. 5%. Hvis scenario nr. 1 vælges bliver der tale om relativt begrænsede arealer i de nærmeste 3 år. Med det nuværende prisniveau vil de skønnede årlige anlægs- og driftsomkostninger være på 25. - 5. kr først i perioden, faldende til 125-225. kr efter år 21. Vælges scenario nr. 2 skal der fremover anlægges i størrelsesordenen 1 ha pr. år. Med det nuværende prisniveau beløber det sig til en årlig anlægsomkostning på 8. 1.5 million kr. For både scenario 1 og 2 er der tale om et fald i forhold til perioden 199-99, hvor der årligt blev anlagt ca. 16 ha nye arealer. Det anbefales at vælge scenario 2 for derigennem at leve op til den overordnede målsætning om at fremavle det til enhver tid bedst egnede materiale til skovbruget.
17 Annexer : side Annex 1. Træartsvis oversigt over forædlingsaktiviteter 18 Annex 2. Træartsvis oversigt over fremavlsarealer og kårede bevoksninger samt årlig frøproduktion 1995-23 2 Løvtræarter Ask 21 Bøg 23 Stilkeg 25 Vintereg 28 Vortebirk 3 Andet løv 32 Nåletræarter Alm. Ædelgran 35 Contortafyr 37 Douglasgran 39 Hybridlærk 41 Japansk lærk 43 Nobilis 45 Nordmannsgran 47 Rødgran 49 Sitkagran 51 Skovfyr 53 Anden nål 55 Andre Abiesarter 61 Annex 3. Oversigt over frøplantager og frøavlsbevoksninger 64
Annex 1 : Oversigt over forædlingsintensiteten samt specifikke forædlingsegenskaber. 18 Træart Forædling Specifikke egenskaber Ask (Fraxinus excelsior) Birk (Betula verrucosa) Bøg (Fagus sylvatica) Fuglekirsebær (Prunus avium) Rødel (Alnus glutinosa) Småbladet lind (Tilia cordata) Stilkeg (Quercus robur) Vintereg (Quercus petraea) Ær (Acer pseudoplat.) Bornmulleriana (Abies bornmuller.) Contortafyr (Pinus contorta) Cypres (Chamacyparis l.) Douglasgran (Pseudotsuga m.) Europæisk lærk (Larix decidua) Fransk bjergfyr (Pinus uncinata) Grandis (Abies grandis) Hybridlærk (Larix eurolepis) Japansk lærk (Larix Lasiocarpa (Abies lasiocarpa) Extensiv forædling (Planteavlsstationen). Extensiv forædling (Skogforsk, Sverige + Planteavlsstationen). Ingen forædling. Extensiv forædling (DJF, Årslev). Ingen forædling. Extensiv forædling (DJF, Årslev + FSL). Intensiv forædling (Arboretet). Intensiv forædling (Arboretet). Ingen forædling. Extensiv forædling (Planteavlsstationen i samarb.med WEFRI A/S). Extensiv forædling (Arboretet). Extensiv forædling (Planteavlsstationen). Extensiv forædling (Planteavlsstationen). Ingen forædling. Extensiv forædling (Planteavlsstationen). Ingen forædling. Extensiv forædling (Arboretet). Extensiv forædling (Arboretet). Ingen forædling. Plustræer er valgt primært for god stammekvalitet. Plustræerne er valgt i bevoksninger af dansk oprindelse. Fremavlen er baseret på Vissingø-birk, sydsvensk birk og på dansk birk. Stammekvalitet er vigtigste egenskab Gode bevoksninger (provenienser) anvendes som grundlag for fremavlen Plustræer er valgt for sundhed og forventes testet for virus. Plustræer valgt for sundhed Der forædles på to puljer : dansk eg og hollandsk eg. De vigtigste egenskaber er stammekvalitet og sundhed. Der forædles i puljen af Jysk vintereg. De vigtigste egenskaber er sundhed (robusthed) og stammekvalitet. Vigtigste egenskab er egnethed til juletræer. Plustræer valgt i sunde provenienser (P. cortorta var.latifolia). Vigtigste egenskaber er sundhed og stammekvalitet. Vigtigste egenskab er klippegrønt-kvalitet Plustræer valgt for stammekvalitet og sundhed. Plustræerne er valgt i danske bevoksninger. Plustræer valgt for stammekvalitet. Plustræerne især valgt for stammekvalitet Plustræer især valgt for stammekvalitet
Nordmannsgran (Abies nordmann.) Nobilis (Abies procera) Omorika (Picea omorika) Rødgran (Picea abies) Sitkagran (Picea sitchensis) Skovfyr (Pinus sylvetris) Thuja Tsuga Ædelgran Østrigsk fyr Intensiv forædling (FSL). Intensiv forædling (FSL). Ingen forædling. Intensiv forædling (Arboretet). Intensiv forædling (Arboretet). 19 Extensiv forædling (Planteavlsstationen). Ingen forædling Ingen forædling Extensiv forædling (Planteavlsstationen). Ingen forædling. Plustræer valgt og testet for juletræsegenskaber, klippekvalitet og sundhed. Plustræer valgt og testet for klippekvalitet og juletræsegenskaber. Plustræer blev valgt for stammekvalitet, vækst, vedkvalitet og sundhed. Der lægges særlig vægt på at forbedre sundheden samt stamme- og vedkvaliteten. Der vil i én af frøplantagerne blive lagt særlig vægt på juletræsegenskaber. Der forædles på fire puljer : Washingtonmateriale, Queen Charlotte Island materiale, afkom F.299 (Rye Nørskov) og afkom (F.) (Havredal). Plustræer er valgt og testet primært for stammekvalitet og sundhed (frostresistens). Plustræer er valgt i tre puljer : Skotsk fyr, Norsk fyr og Baltisk fyr. Plustræerne er valgt primært for stammekvalitet og sundhed. Plustræer valgt i gode provenienser. Primært valgt for sundhed og stammekvalitet.
2 Annex 2 : Træartsvis oversigter over frøbehov og frøproduktion 1995-23. I annexet præsenteres træartsvise oversigter over det skønnede frøbehov samt over den forventede frøproduktion. Der omtales i alt 29 arter. For de vigtigste 15 træarter gives en relativ detaljeret beskrivelse. De små træarter er summarisk omtalt under hhv. Andre løvtræarter, Andre nåletræarter og Andre Abiesarter. For de vigtigste arter præsenteres følgende data : 1. Oplysninger om proveniensforskningen og skovtræforædlingen, som danner grundlag for fremavlen. 2. Det forventede årlige frøbehov. Det samlede årlige behov er vurderet ud fra det eksisterende frøforbrug samt ud fra en vurdering af den fremtidige anvendelse af den pågældende træart. Endvidere er der anført den andel af frøproduktionen, som Planteavlsstationen forventer at dække. 3. Et skøn over den gennemsnitlige årlige frøproduktion pr. ha i forskellige typer af frøkilder. For de fleste træarter vil det være muligt at opbevare frøet mellem frøårene, således at der kan opnås en kontinuerlig frøforsyning til planteskolerne. For enkelte træarter (f.eks eg) kan frøet kun opbevares i en kortere årrække. I disse tilfælde vises den gennemsnitlige produktion i den periode, som frøet faktisk kan opbevares (F.eks to år for eg). 4. En samlet oversigt over eksisterende fremavlsanlæg samt over de anlæg, som er planlagt etableret inden for de nærmeste 1 år. Endvidere er der vist eksisterende kårede bevoksninger. Typen af frøkilde er anført i skemaet (CSO = klon-frøplantage, SSO = Seedling Seed Orchard, ESSO = Extended Seedling Seed Orchard, FA = Frøavlsbevoksning og BEV = Alm. kårede bevoksninger). I oversigterne er også anført det forventede startår og slutår for frøproduktionen. 5. I oversigterne er der endvidere anført kategorien for den forventede genetiske forbedring, som kan opnås via frøet. Følgende kategorier er anvendt : A = %, B = -5%, C = 5-1%, D = 1-15%, E = 15-2% og F = >2%. 6. Grafiske præsentationer af den forventede årlige frøproduktion i perioden 1995-23. Graferne viser den gennemsnitlige årlige frøproduktion i 5-årige tidsperioder. For enkelte arter, hvor det ikke er muligt at opbevare frøet mellem frøårene er dette anført på grafen. I den ene graf vises frøproduktionen i hhv. alm. kårede bevoksninger og i fremavlsanlæg. I den anden graf vises frøproduktionen i fremavlsanlæggene fordelt til forskellige kategorier af genetisk forbedring. For de små træarter, hvor der ikke foretages forædling vises kun én graf pr. træart.
Ask (Fraxinus excelsior) 21 Proveniensforsøg og forædling. Der foreligger ingen proveniensforsøg. Kåringer af bevoksninger er derfor udelukkende sket på grundlag af den fænotypiske fremtoning. Planteavlsstationen har gennemført et ekstensivt forædlingsprogram omfattende udvalg af plustræer i bevoksninger af dansk oprindelse. De ældste frøplantager indeholder relativt få kloner i modsætning til de nyeste, som indeholder 3-5 kloner. Forventet årligt frøbehov. Det årlige frøbehov forventes at ligge på ca. 1 kg. Planteavlsstationen stiler mod en forsyning på ca. 75 kg/år. Gennemsnitlig årlig frøproduktion pr. ha. Frøkildetype / alder 1-15 år 15-2 år 2-25 år 25-1 år Klon-frøplantager 13 13 27 27 Alm. kårede bevoksninger 13 13 Oversigt over eksisterende og planlagte frøkilder. Frøkilde nr. Navn Frøkil de type Anlægs år Slut år Areal ha Kat. % gen. forb. Bemærkninger/ Oprindelse/ Egenskaber FP22 Birkemarken,Pl.di. CSO 1947 21 1,5 C Valgt i danske bevoksninger FP212 Valdemarslund,Kr.d CSO 1948 21 1,5 C Valgt i danske bevoksninger FP217 Tisvilde,Ti.di CSO 1949 21 1,3 C Valgt i danske bevoksninger FP28 Tuse Næs CSO 1998 258 2, B Valgt i danske bevoksninger FP281 Tapsøre, Ha.di CSO 1999 259 2, B Valgt i danske bevoksninger Ialt Frøplantager 8,3 F.615 Nørreskov, Gr.di. BEV 1959 215 1,5 A F.691 Østerskov, Ha.di. BEV 1955 215,9 A Ialt Kårede bevoksn. 2,4
22 Forventet frøproduktion i perioden 1995-23. Frøproduktionen er vurderet ud fra de anlagte og planlagte frøkilder, som er listet i skemaet ovenfor. 24 Ask : Samlet årligt frøbehov og gns. årlig frøproduktion 2 16 12 8 Kåret bev. Fremavl 4 1995-99 2-4 25-9 21-14 215-19 22-24 225-29 24 FREMAVL Ask : Årligt frøbehov og gns. årlig frøproduktion fordelt til kategorier af genetisk forbedring 2 16 12 8-5% 5-1% 4 1995-99 2-4 25-9 21-14 215-19 22-24 225-29