6Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning
Ulykker inden for Skorstensfejning 6.0 Forekomsten af ulykker 6.0 Forekomsten af ulykker 3 6.1 Hvilket arbejde giver anledning til skade? 4 6.2 De typiske ulykker 4 6.3 Ulykker ved fald 5 6.4 Ulykker ved udskridning og nedfald 6 6.5 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser 7 6.6 Trafikulykker 8 6.7 Voldsulykker 9 6.8 Andre ulykker 9 I perioden 1993-1999 er der anmeldt i alt 175 arbejdsulykker inden for Skorstensfejning, dvs. mellem 20 og 30 ulykker om året. Med en gennemsnitsbeskæftigelse på 742 personer (DS 95-98) udgør branchens gennemsnitlige incidens 33,7 ulykker pr. 1.000 beskæftigede. Delbranchen er lille og beregningerne er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Tabel 6 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 I alt Dødsfald Andre alvorlige ulykker 8 1 4 11 5 9 5 43 Anmeldte ulykker I alt 23 13 22 29 31 28 29 175 Tabel 6 viser antallet af anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet for Skorstensfejning i perioden 1993-1999. Dødsulykker og andre alvorlige ulykker Skorstensfejervirksomhed har ikke haft dødsulykker i perioden 1993-1999, men der er registreret 43 andre alvorlige ulykker, hvoraf 37 er knoglebrudsskader og 6 er skader på omfattende dele af legemet. Den gennemsnitlige ulykkesincidens for de alvorlige skader for denne branche er på 8,3 ulykker pr. 1.000 beskæftigede. Knoglebrudsskader fordeler sig næsten ligeligt på hænder og fingre (18) og ben og fødder (13). Desuden er der knoglebrudsskader på andre kropsdele (6), som må medtages i overvejelserne om forebyggelsestiltagene. Ulykker med andre væsentlige skadetyper Det er desuden væsentlig at bemærke antallet af forstuvninger (80), hvoraf der i en del tilfælde er tale om rygskader (15) i en eller anden form. Ellers vedrører forstuvningerne overvejende traditionelle forstuvninger på ben og fødder (33) og på arme, hænder og fingre (23) samt andre kropsdele (9). Bløddelsskaderne (20) rammer oftest andre kropsdele end arme og ben (12). Der er dog tilfælde, der rammer arme/hænder/fingre (3) samt ben/fødder (5). Sårskaderne (20) rammer ligeledes oftest andre kropsdele end arme og ben (10). Sårskader på hænder (1) og fingre (2), samt på ben og fødder (7) udgør en mindre andel. Desuden er der registreret ætsningsskader (1), brandsårsskader (1) og uoplyste skader (16). Forfatter: Kirsten Jørgensen, Civ. ing. Ph.D, Langesø Analyse Udgiver: Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser Design og grafisk tilrettelæggelse: Grinsted Public a/s September 2000 3
6.1 Hvilket arbejde giver anledning til skade? 6.3 Ulykker ved fald Med arbejde er ment den type arbejdsopgave, som er angivet på ulykkesanmeldelserne. Arbejdsopgaven er registreret efter Danmarks Statistiks klassifikation, som kaldes DISCO. Inden for Skorstensfejning sker alle ulykkerne ved bygningsrengøringsarbejde, hvilket i denne terminologi er ensbetydende med skorstensfejerarbejde. 6.2 De typiske ulykker Der er 5 typiske ulykker, som omfatter 79 % af de anmeldte ulykker inden for denne branche. Der er tale om følgende ulykkestyper: 1. Ulykker ved fald (86), herunder fald til lavere niveau (57), fald i samme niveau (16) og snubleulykker (13). 2. Ulykker ved udskridning og nedfald (28). 3. Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser (13). 4. Trafikulykker (7). 5. Voldsulykker (5) De 86 ulykker ved fald dækker både over fald til lavere niveau med 57 tilfælde, fald til samme niveau med 16 tilfælde og snubleulykker med 13 tilfælde. Faldulykkerne rummer 20 knoglebrud, 36 forstuvninger, 8 sårskader, 16 bløddelsskader samt 6 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Fald til lavere niveau sker klart nok, hvor der er niveauforskelle. I en del af ulykkerne har skadelidte opholdt sig eller haft sin færden på tage, da ulykken skete (23). I de øvrige tilfælde har skadelidte enten befundet sig på trapper (6), stiger (17) eller arealer i øvrigt. Fald til samme niveau og snubleulykker sker primært i forbindelse med skadelidtes færden på trapper, tage, veje og mv. Faldulykkerne til lavere niveau er i mange tilfælde nedstyrtning fra tage (24), fra skorstene (4), fra stiger (17) eller ned af trapper (5). Fald i samme niveau sker, fordi skadelidte er gledet på tage (7), trapper (2) eller på veje og pladser (6). Stort set samtlige snubleulykker sker, fordi den skadelidte er kommet til at træde skævt eller er snublet over noget, på trapper, tage eller gulve i øvrigt (13). For fald til lavere niveau er det ligeledes selve faldet, dvs. nedstyrtningen, der har forvoldt skaden (49), eller at skadelidte er ramt imod en genstand i faldet (5). For faldulykker i samme niveau er det selve faldet, der har forvoldt skaden (11), samt at skadelidte i faldet er ramt imod genstande (2). For snubleulykkerne er skademåden primært forvridninger, dvs. overbelastningsskader af ben eller fødder (8). Hvor falder man henne? I en del tilfælde er faldet sket på eller fra tage (34). I en del tilfælde er faldet sket på eller fra stiger (23). I enkelte tilfælde er faldet sket fra skorstene (5). I enkelte tilfælde er faldet sket på trapper (8). I en række tilfælde har is/sne og våde overflader været skyld i faldet (11). 4 5
6.4 Ulykker ved udskridning og nedfald 6.5 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser De 28 ulykker ved udskridning eller nedfald dækker over ulykker, hvor enten det, skadelidte står på, er skredet ud/brudt sammen og styrtet ned sammen med skadelidte, eller hvor noget er skredet ud/brudt sammen eller på anden måde styrtet ned og ramt skadelidte. Der er sket 8 knoglebrud, 14 forstuvninger, 1 sårskade, 3 bløddelsskader samt 2 uoplyste skader. Aktivitet i ulykkesøjeblikket I langt de fleste tilfælde har skadelidte opholdt sig på en stige, da ulykkes skete (21). En række af disse ulykker er sket ved, at noget er væltet eller skredet ned over eller sammen med skadelidte. Dette har i en række tilfælde hængt sammen med sammenstyrtede skorstene (5), udskridende stiger (21) og nedfald af luger på mandehuller (2). I de fleste tilfælde er det nedstyrtningen, dvs. faldet, der er den skadevoldende del (17). I enkelte tilfælde er skaden sket ved at skadelidte er blevet ramt af det, der er faldet ned (4). Hvilke genstande skrider ud eller falder ned? I de fleste tilfælde er det stiger, der skrider (21). I enkelte tilfælde er skorstene styrtet sammen (5). I enkelte tilfælde er luger til mandehuller smækket i (2). I 13 tilfælde er ulykkerne sket alene ved uhensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løft, træk eller skub, og hvor der ikke har været nogen form for teknologi indblandet i ulykkeshændelsen. Det er sket 11 forstuvninger, heraf mange rygskader, samt 2 uoplyste skader. Aktivitet i ulykkesøjeblikket I en række tilfælde har skadelidte været i færd med at løfte en stige (4). I en række tilfælde har skadelidte gået op eller ned af en stige, stået på den eller gået på et tag (7). I enkelte tilfælde har skadelidte været i færd med at transportere stiger eller ledninger (3). Afgrænsningen af denne type af ulykker er, at der alene er tale om en overbelastning af kroppen sket ved skadelidtes egenbevægelse, dvs. i forbindelse med løft, færden, håndtering osv. Langt de fleste af ulykkerne er sket i forbindelse med en uhensigtsmæssigt bevægelse enten ved et løft, drej eller på anden måde (13). Der er generelt tale om akutte overbelastningsskader, primært ved løft, men også ved skub og træk, samt vridning af kroppen. Hvad er det, der løftes? Det er især håndtering af og færden på stiger, der resulterer i disse ulykker. 6 7
6.6 Trafikulykker 6.7 Voldsulykker De er registreret 7 trafikulykker i branchen, som har medført 4 tilfælde med knoglebrud, 1 forstuvning, mens 2 tilfælde er uoplyst. Trafikulykker er ulykker sket på offentlig vej i forbindelse med transport. Aktivitet i ulykkesøjeblikket I de fleste tilfælde har skadelidte været fører af en knallert (1), bil (5) eller passager heraf (1). I de fleste tilfælde har skadelidte mistet kontrollen over sit køretøj (4). I en række tilfælde er det anden person, der har mistet kontrollen over et køretøj og er kørt ind i skadelidte (3). Skaderne er sket ved, at skadelidte er ramt imod eller kollideret med et andet køretøj (5). I et enkelt tilfælde er skadelidte væltet med sit køretøj (1). I et enkelt tilfælde er skadelidte faldet med sin knallert (1). Hvilke typer transportmidler? Ulykkerne er sket i 5 personbiler, 1 lastbil og på 1 knallert. I 5 tilfælde er ulykkerne sket som følge af en voldshandling fra mennesker eller dyr. Alle 5 skader er sårskader. Aktivitet i ulykkesøjeblikket Der har primært været tale om kontakt med dyr i forbindelse med skorstensfejerarbejdet. I alle tilfælde er der tale om skader forvoldt af aggressive hunde (5). I alle tilfælde er skadelidte blevet bidt af hunde (5). 6.8 Andre ulykker Andre ulykker rummer et antal ulykkestyper, som der kun er sket ganske få tilfælde af i denne branche, samt et stort antal ulykker, hvor oplysningerne har været så mangelfulde, at det ikke har været muligt at angive ulykkestypen. Der er sket 4 ulykker med manuelt håndværktøj, hamre og koste. Der er sket 2 ulykker med transportmidler (ikke trafik), bl.a. en sækkevogn. Der er sket 1 ulykke ved brand. 8 9
10 11
12