Projekt Pigefodbold 2012 Testbatteri
Banebrydende nyt projekt i DBU regi Nu igangsætter DBU Jylland et stort banebrydende projekt, der har til formål at indsamle ny og vigtig viden omkring pigefodboldspillere. DBU Jylland har til det formål indgået et unikt samarbejde med danske forskere, som på verdensplan er førende inden for fodbold- og skadesforskning. Forskergruppen er samlet fra Universiteter i København, Odense og Århus, Hvidovre og Amager Hospital samt det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Forskergruppen består bl.a. Peter Krustrup, Morten B. Randers, Per Hölmich, Kristian Thorborg, Lars Andersen og Mette K. Zebis, samt intet mindre end 3 A-landsholdspillere, Christina Ørntoft, Tine Cederkvist og Julie Rydahl Bukh. Projektet er delvist støttet af Nordea. Flere forskningsprojekter har vist, at fodbold er en alsidig træningsform, som øger kondition og muskelstyrke, mens fedtprocent og blodtryk sænkes. Desværre findes der også en bagside nemlig forekomsten af skader. Vigtigheden af dette projekt understreges af, at der specielt blandt helt unge kvindelige fodboldspillere ses mange skader, hvoraf mange af disse skader er alvorlige. Knæskader såsom korsbåndskader og meniskskader øger risikoen for at udvikle slidgigt i en meget tidlig alder. Landsholdsspiller Julie Rydahl Bukh udtaler: Første gang jeg blev alvorligt skadet var jeg 15 år, hvor jeg fik mit korsbånd revet over. Siden da har jeg haft store problemer med mit knæ, og har måtte holde pauser fra fodbold flere gange i løbet af min karriere pga. smerter i knæet. Projektet sigter således mod at kortlægge fysisk form, sundhedstilstand og skadesmønster hos pigefodboldspillere og - ikke mindst - at vurdere, hvilken betydning boldens vægt/størrelse har for kamppræstation og skadesmønster. Alle hold i DBU Jyllands U-18 Pigerækker deltager i projektet, så grundlaget for undersøgelsen bliver så bredt som muligt. Halvdelen af holdene/rækkerne skal i perioden fra januar-juli 2012 benytte en mindre/lettere bold - både under træning og kamp. Ud over ny viden og deltagelse i et spændende projekt, uddeles nye bolde til alle de hold, der skal spille med den mindre/lettere bold. Til information har denne bold været benyttet i 2 år i DBU København. I efteråret/vinteren 2011 er målet at alle test som er skitseret i denne folder bliver afprøvet i klubberne. Vi håber at spillere, trænere og forældre vil bakke om dette projekt, da det er afgørende for projektets gennemførelse og succes.
Indholdsoversigt Udførelse af testene i praksis gode råd Spørgeskema til trænerne Fodboldfærdigheder Spørgeskemaer til spillerne (selvrapporteret funktionsevne knæ og hofte/lyske): KOOS (Knæ) HAGOS (Hofte og/eller lyske) Fleksibilitets-tests: Ryg, haser (Fingerspids til gulv) Ankel, Læg (Knæ mod væg) Eksplosivitets-tests: Højdespring Længdespring Yo-Yo Interval udholdenhedstest niveau 1 test
Udførelse af testene i praksis Det nemmeste er at udfylde spørgeskemaer og udføre indendørstest på en og samme dag. Yo-Yo testen kan passende udføres på en separat dag. Der skal altså påregnes en 1-2 test-seancer (dage) af ca. 1 times varighed. Spørgeskema og indendørstest kan organiseres sådan, at alle spillere først udfylder spørgeskemaerne, imens træneren udfylder spørgeskemaet om spillernes individuelle fodboldfærdigheder. Herefter kan indendørstesten udføres. Indendørstesten kan organiseres således: De 4 indendørstest kan udføres i grupper af 5. Det smarteste er at lade en person for hver gruppe kører hele test-batteriet igennem og få sine resultater nedskrevet af træneren. På denne måde får alle de andre spillere set, hvad testene går ud på. Denne 1. person for hver gruppe kan herefter være behjælpelig med at notere resultater ned for de 4 andre i gruppen. Disse 4 kan stille op på en række og køre testene igennem det antal gange, som det er påkrævet. På denne måde får spillerne en passende pause, samtidig med at testene kan løbes rimeligt hurtigt igennem. Sørg for at kvaliteten i målinger og testudførelse er så god som overhovedet muligt. Yo-Yo Interval Udholdenheds Niveau 1 testen kan organiseres således: For at holde styr på antal gennemførte løbeture (præstationen), skal en testhjælper markere på testarket, hver gang en løbetur er gennemført. Her noteres også informationer om underlag og evt. vejrforhold. Man kan sagtens teste flere spillere på en gang, men det anbefales, at der minimum er en testhjælper pr. 6 spillere. Det er vigtigt, at det er samme person (helst træneren) ved hver test, der vurderer om spillerne er inde eller ude. Testhjælperens opgave er at notere antal gennemførte ture, når spilleren bliver dømt ude. Spillerne kan evt. bruges som test-hjælpere for hinanden ved at gentage testen 2 gange efter hinanden med halvdelen af spillerne i hver testgruppe.
Fodboldfærdigheder, spørgeskema (udfyldes af træner) Vejledning Vurdér spilleren og sæt kryds i den tilhørende rubrik, hvor du mener spilleren befinder sig i forhold til gennemsnittet (middel) for spillertruppen. For hvert spørgsmål kan spilleren befinde sig på ét af 4 færdighedsniveuaer: Blandt de 25 % svageste, blandt de 25 % under middel, blandt de 25 % over middel eller blandt de 25 % bedste. Sæt kun ét kryds pr. færdighed. Brug kuglepen og kryds af i hele rubrikken.
KOOS spørgeskema (udfyldes af alle spillere): Spørgeskemaet, der skal vurdere spillernes funktionsevne i forhold til deres knæ, skal besvares individuelt uden indblanding fra træner eller kammerater. Vejledning til besvarelse følger med hver enkelt spørgeskema, men kan også ses nedenfor. Alle skal svare også de uden knæproblemer. Vejledning til KOOS
HAGOS spørgeskema (udfyldes af alle spillere): Spørgeskemaet,der skal vurdere spillernes funktionsevne i forhold til deres hofte/lyske, skal besvares individuelt uden indblanding fra træner eller kammerater. Vejledning til besvarelse følger med hver enkelt spørgeskema, men kan også ses nedenfor. Vejledning til HAGOS
Fleksibilitet i Ryg og Hase (baglår): Formål: Vurdere bevægeligheden i ryg og hasemuskulatur. Udstyr: En kasse man kan stå på, målebånd, et papir som tapes på kassen, en tusch som laver en sort streg der flugter med kassens øverste kant og angiver 0 punktet. Procedure: 1) Udgangsposition: Stående på kassen, uden sko, med samlede fødder. 2) Testpersonen instrueres i at bøje sig så langt forover som muligt, med strakte ben, arme og fingre under hele bevægelsen. 3) Den lodrette afstand mellem kassens kant og langefinger spidsen måles til nærmeste hele centimeter og nedskrives. Afstanden er positiv hvis testpersonen ikke kan nå 0-punktet. 0 hvis de lige akkurat kan nå. Negativ hvis de kan nå længere ned end 0-punktet. Der udføres 1 godkendt forsøg, som måles og noteres.
Fleksibilitet (Ankel og læg): Formål: Vurdere bevægeligheden i ankel og lægmuskulatur. Udstyr: Målebånd, væg uden fodpanel. Procedure: 1) Målebåndet fastmonteres på gulvet med tape, med 0-punkt inde ved væggen. 2) Udgangsposition: Stående med fronten mod væggen, uden sko eller strømper i en passende afstand. Indersiden af foden skal være parallel med målebåndet. 3) Testpersonen instrueres i at bøje i knæet på det ene ben så knæskallen lige akkurat kommer ind og rører væggen, uden at man samtidig løfter hælen. Modsatte ben placeres i en vilkårlig behagelig stilling, men skal have kontakt med jorden. 4) Testpersonen har derefter højest 5 forsøg til at opnå den maximale afstand mellem væg og spidsen af storetåen. 5) Den maximale afstand i hele cm mellem væg og storetå måles og noteres. 6) Testen udføres og noteres for begge ben.
Eksplosivitet (Højdespring): Formål: Vurdering af lodret springhøjde (eksplosiv kraft). Udstyr: Væg med højt til loftet, målebånd, kridt. Procedure: 1) Udgangsposition: Fronten mod væggen. Afstanden mellem fødderne skal svare til bredden mellem skulderne. Den ikkedominante hånd, dvs. den man ikke kaster med, placeres på hoften. 2) Testpersonen får et stykke kridt i den dominante hånd (den hånd personen skriver med). Udfra udgangspositionen afsættes et mærke så højt oppe på væggen som muligt. Begge fodsåler skal røre jorden, man skal have front mod væggen og tåspidserne i kontakt med væggen. Kridtmærket repræsenterer udgangshøjden (nederste målepunkt). 3) Testpersonen placeres dernæst i udgangspositionen igen, fronten mod væggen, i en selv-valgt afstand (dog så bagkanten af hælene max. er 70 cm fra foden af væggen). 4) Testpersonen instrueres i at springe så højt som muligt og afsætte ny kridtstreg (øverste målepunkt). Hånden i siden må ikke slippe hoften under udførelsen af springet. 5) Den lodrette afstand mellem det nederste og det øverste målepunkt (niveau) måles og noteres, og udgør springhøjden i cm. 6) Der udføres 1 prøve-spring. 7) Derefter udføres 3 godkendte spring. Alle 3 godkendte spring måles og noteres.
Eksplosivitet (Længespring): Formål: Vurdering af benenes funktionelle styrke Udstyr: Målebånd, tape. Procedure: 1) Udgangsposition: Spidsen af begge sko er lige bag startlinjen. Afstanden mellem fødderne skal svare til bredden mellem skulderne. 2) Testpersonen instrueres i at springe så langt som muligt fra udgangspositionen. Medsving af arme og forspænding i ben er tilladt. Ved landing skal testpersonen blive stående på landingsstedet (ingen ekstra skridt/efterjusteringer må laves inden udmåling er fuldført) for at springet kan godkendes. 3) Distancen mellem bagerste hæl ved landing og startlinjen måles i hele cm og nedskrives. Der udføres 3 godkendte spring med passende pause imellem. Alle 3 godkendte spring måles og noteres.
Yo-Yo Interval-udholdenhedstest niveau 1 : Formål: Vurdering af evnen til vedvarende at udføre interval-løb. Udstyr: Ghettoblaster, CD med Yo-Yo Interval- Udholdenhedstest niveau 1, målebånd (minimum 20 m), kegler, test-ark til notering samt et gult og et rødt kort. Hvis man ikke har et langt målebånd, kan man måle et stykke snor op til henholdsvis 20m og 2,5m. MÅL det 2 gange for at være sikker på længden. 2,5 m 20 m Forberedelse: 1) Banen opmåles og kegler til markering af banen placeres. Man måler altid fra midten af keglen til midten af den anden kegle. Lad evt. en linje følge en af linjerne på fodboldbanen. En bane er 20 m lang og 2 m bred. 2,5 m bag startlinjen sættes en vendekegle (Se figur). Der laves således baner ved siden af hinanden til hver af spillerne. 2) Hvis ghettoblasteren skal køre på batteri, er det en god idé at have nye batterier, så tempoet ikke falder i takt med at batterierne bliver flade. 3) Testen udføres altid på samme underlag og med samme slags fodtøj. Foregår testen på græs skal der anvendes fodboldstøvler. 2 m
Yo-Yo Interval-udholdenhedstest niveau 1 : Opvarmning: Opvarmning forud for Yo-Yo testen udføres ved at gennemføre de første 3 minutter af testen. Herefter er der 2 minutters pause, hvorefter man starter den egentlige test forfra. Udførelse af testen: Spillerne stiller sig parat ved startlinjen. Når bippet lyder fra ghettoblasteren, løber spilleren 20m frem, vender ved linjen på næste bip (2.bip). Her er det nok at have en fod på linjen. Spilleren behøver ikke at vende præcist på bippet, men spilleren skal være tilbage og ramme startlinjen inden 3. bip. Mellem hvert løb (2x20 m) er der 5 sekunders aktiv pause, hvor spilleren skal runde vendekeglen bag startlinjen (2x2,5 m) og stille sig parat til næste løbetur. Det er vigtigt at spilleren står stille inden næste løbetur, og det er ikke tilladt at tyvstarte.
Yo-Yo Interval-udholdenhedstest niveau 1 : Udførelse af testen (fortsat): 1. gang spilleren ikke når tilbage til startlinjen inden bippet, får spilleren en advarsel. Når spilleren modtager en advarsel, skal spilleren ikke runde vendekeglen men må stille sig parat ved startlinjen med det samme. 2. gang spilleren ikke når tilbage inden bippet, får spilleren et rødt kort,og testen er slut. Den sidste påbegyndte tur er testresultatet som noteres på testarket. Man kan således kun få advarsel eller rødt kort, hvis man ikke når tilbage til startlinjen inden bippet. Det er altså ok ikke at vende på bippet, hvis bare man når tilbage. For at holde styr på antal gennemførte løbeture (præstationen), skal træneren markere på test-arket, hver gang en løbetur er gennemført. Her noteres også informationer om underlag og evt. vejrforhold. Man kan sagtens teste flere spillere på en gang, men det anbefales, at der er en testhjælper pr. 6 spillere. Men det er vigtigt, at det er samme person (træneren) ved hver test, der vurderer om spillerne er inde eller ude.