Bilag 1, Interview A, Hanne



Relaterede dokumenter
Interview med drengene

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med Thomas B

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Dukketeater til juleprogram.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Børnehave i Changzhou, Kina

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Kvinden Med Barnet 1

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Holmegården Plejecenter

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Rejsebrev fra Færøerne

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Kapitel 1. Noget om årets gang

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet. Mens Health Week 2016

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Denne dagbog tilhører Max

Forord. Julen Hej med jer!

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Diktat 1 Lørdag morgen

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Peters udfrielse af fængslet

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

Det svære liv i en sportstaske

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

BM: jeg sætter lige mikrofonen til her (skratter). Super, øhm, jamen øh først skal jeg lige have dit navn og alder?

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Nej sagde Kaj. Forløb

Du er klog som en bog, Sofie!

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB

Jeg besøger mormor og morfar

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d L: Lars.. = mindre pause

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Eksempel Beboerdemokrati. Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19

Vi gør det sammen -6

Interview med frivillig fra URK.

Interview med afdelingsøkonoma

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Indsamlerevaluering 2012

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

dit liv. dine muligheder to kulturer

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer:

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Vi besøger farmor og farfar

2. Rejsebrev. London

Elcykel Testpendlerforløb

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

OBS: Denne annonce er kun et lille eksempel - Denne annonce er kun et lille eksempel

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Tal langsomt 1: Træk konsonanten og konsonant plus e over til vokalen

Transkript:

Bilag 1, Interview A, Hanne #00:13 Interviewer 1: Hvis du lige, for interviewets skyld her, vil give en lille kort forklaring omkring hvem du er, hvad du hedder, hvor du kommer fra og så videre, så vi har lidt baggrundsinformation. #00:25 Interviewperson: Hvad mener du med, hvor jeg kommer fra? Hvor jeg bor? #00:28 Interviewer 1: Ja altså, din nationalitet. Om du er afrikaner, eller om du er fra Tyskland og #00:32 Interviewperson: Ja, okay. Jeg hedder Hanne [navn ændret af hensyn til anonymitet, red.], og ikke Hillie, jeg hedder Hanne [navn ændret af hensyn til anonymitet, red.], men jeg bliver kaldt det. Og jeg bor i Hjørring. Jeg er tysker, jeg har tysk pas, men jeg har boet i Danmark i nogle og 30 år. Jeg er praktiserende læge her i byen. Ja. Det var det. [overlap] Jeg er 66 år. #01:00 Interviewer 1: Super duper. Jamen det var simpelthen hele spektret med nogle formelle informationer. Det var godt. Okay. Er du, er du klar til det første spørgsmål? #01:10 Interviewperson: Ja. #01:11 Interviewer 1: Det var godt. Og det er jo selvfølgelig omkring Venligboerne. Vedrørende Venligboerne kontra din indsats. Og vi vil gerne starte med at høre, om du var en af dem, der var med til at opstarte Venligboerne i Hjørring? #01:30 Interviewperson: Ja.

#01:31 Interviewer 1: Det var du? #01:33 Interviewperson: Altså ikke Hjørring. Venligboerne det startede jo ikke som en slags flygtningehjælp. Venligboerne det startede som en gruppe kvinder, som for nogle år siden ja mindst to år siden tror jeg det var, hvor jeg ikke var med, de startede med at ville gøre Hjørring til en venlig by. Og så mødtes de og snakkede, og snakkede om, hvordan de kunne gøre det. Og så, som jeg har forstået det, så deres hovedarbejde det første år det bestod i at finde et navn. Og så fandt de navnet Venligboerne, som jo kommer fra vendelboerne, ikke? De er jo vendelboere heroppe. Så kaldte de sig venligboere. Så den måde, jeg kom ind på, det var for cirka et år siden, knap et år siden. Jeg tror, det var i november sidste år. I kan ikke hænge mig op på det, nøjagtig hvad dato det var, jeg har ikke ført dagbog over det. Men der fik jeg, der kom en masse flygtninge til Hjørring, og, men de tog jeg mig egentlig ikke så meget af. Jeg gik jo på arbejde hver dag. Men så pludselig så havde jeg sådan en patient siddende i min stol, som kom fra Venezuela og han havde en alvorlig sygdom, og han skulle til Århus, og det skulle gå hurtigt, og det ene med det andet, og jeg kunne ikke snakke med ham. [uforståeligt] og han skulle til Århus. Så kørte jeg ud, derud hvor de boede. De boede i Hjørring, i sådan en hytte, hvor folk fra Danacup normalt boede om sommeren, når der er Danacup her. Det ved I nok hvad er. [overlap] Det er sådan noget ungdomsfodboldturnering. Det er ret stort. Nå, men så tog jeg derud og det var en mørk dag og det regnede, og det. Så kom jeg derhen og det var faktisk meget uhyggeligt at komme derhen, syntes jeg. At komme til sådan et sted, hvor der boede en masse mørkhudede mennesker. Som sagt, det var jo mørkt og jeg skulle jo finde en, og de var meget meget venlige. Jeg var helt overrasket over, hvor venlige de var, og de hjalp mig med at finde ham, og de gjorde alt for mig. Vi fandt ham så ikke alligevel, men det var min første kontakt med dem. Så henvendte jeg mig til kontoret næste dag og spurgte, om de havde, så tænkte jeg, at vi må se at få noget kontakt med de folk, der bor der. Det kan ikke passe, vi er i sådan en by her og der er sådan et samfund ved siden af. Så derfor henvendte jeg mig til kontoret næste dag og spurgte, om der var nogen flygtninge-vendelboere, eller hvad de kaldte det. Nej, det var der ikke. Men jeg kunne blive skrevet op, hvis der kom noget. Hvis der kom noget. Så gik der nogle uger og så blev jeg inviteret til et møde med de her venligboere. Og så dér startede Venligboerne Flygtningehjælp. Det andet det var bare Venligboerne. Og ja, det var

sådan vi gik i gang. Og så snakkede vi om, hvad vi kunne gøre for at der kunne komme bedre kontakt mellem hjørringboerne og dem der bor på asylcenter. Der bor flere hundrede mennesker i små hytter. Og, ja, hvad var det egentlig, vi snakkede om. Så fandt vi ud af, at vi skulle lave en café og vi fik også kontakt til administrationen i hyttebyen, og så fik vi en lille en af de hytter til rådighed, til at lave en café. Og så viste det sig så, at der var behov for at kvinderne havde et sted for sig selv, fordi der var en anden hytte, hvor der var computere og wifi, og det blokerede mændene. For kvinderne de stod ude foran, de stod i anden række og de kunne aldrig komme til, og de havde ikke noget sted at mødes. Så jeg var med til at starte en kvindecafé op. Og hvordan fungerede det? Det fungerede bare sådan, at der var nogen, der skaffede nogle møbler. Af den her gruppe, vi var måske 10 til at starte det op og så fik vi møblerne, og så skrev vi bare på Facebook. Nej, vi startede med at skrive på døren, hvornår der var åbent, og så kom dem, der havde lyst til det. Der kom måske 10 12 forskellige fra Syrien og mange fra Eritrea var der. Og jamen, så drak vi kaffe og sang sange og snakkede egentlig bare om, hvor de kom fra og hvad de lavede her. Hvad de håbede. Jamen, det, der kom snart så mange tøjdoneringer fra byen, at vi druknede i det. [overlap] Hele caféen blev fyldt op med tøj og hver gang man kom derhen, så skulle man rydde op. Og samtidig var det også sådan at Mikkel [navn ændret af hensyn til anonymitet, red.] jeg ved ikke, om I har hørt fra ham han var egentlig ansat i administrationen, men han blev egentlig en venligboer. [overlap] Han begyndte at blive meget aktiv og skabe mange kontakter og prøvede at hjælpe de beboere med at komme ud i byen. Han fik kontakt med nogle efterskoler og han lavede en hel masse ting. #07:29 interviewer 1: Ja, han er faktisk en af de mulige kandidater, som vi også gerne ville have til et interview. #07:34 interviewperson: Ja, han, ham ville jeg mene var en vigtig person. Så er der en anden vigtig person, det er Merethe Pilgaard, som også optræder tit som ham, man har set en masse steder. #07:46 interviewer 1: Undskyld, kan du lige gentage det navn en gang til?

#07:50 interviewperson: Merethe Pilgaard. [overlap] Hun bliver altid interviewet, når der er nogen, der ringer fra avisen eller fjernsynet, eller får priser og sådan noget, så er det hende. Det er hende, der står for hele Facebook-siden også. Hun skriver hele tiden nogle venlige ting hun vil gerne holde en venlig tone der på Facebook. [overlap] Så min andel er egentlig mere at holde kontakter med de forskellige mennesker der, som efterhånden er blevet mine venner. [overlap] nogle af dem. Og så kan det godt begynde at vokse en over hovedet, fordi så er der to af dem de kalder mig for mor, og det er jo meget godt i starten men det forpligter sådan set også. #08:41 Interviewer 1: Er det børn eller unge mennesker? #08:43 Interviewperson: Ja, i forhold til mig. De kunne være mine børn. De er 30 år. [overlap] 25 30 år som så, efterhånden som de får opholdstilladelse, ja, så flytter de jo væk fra byen, ikke? Så får de jo besked på, at nu skal I bo i den og den kommune. Og så pludselig har man jo sådan et barn i Holstebro. Det lyder måske ikke langt for jer, men for mig er det meget langt. Det tager næsten to timer at køre derhen i bil. Og jeg har et barn i [uforståeligt], som ligger nede ved [uforståeligt], som ligger nede ved Vejle. Og de kalder mig stadigvæk for mor. Altså, jeg ved ikke, de kalder også hinanden meget nemt for mor, når man er i den generation, så kan de godt gøre det. Ja, men det er en helt anden sag. Det er sådan forgreninger af den aktivitet, der er der, ikke? #09:42 interviewer 1: Jo, men selvfølgelig. Men det tilhører jo også. Det er jo en del af den [overlap]. #09:46 interviewperson: [uforståeligt] hun er fra Albanien, næ fra Armenien, som ikke, som har fået afslag på opholdstilladelse, og så går vi jo allesammen i krise. Dem, der kender hende, og hende, hun går jo allermest i krise så. Så ud fra mit professionelle arbejde som læge, der har jeg jo sådan lært at holde afstand. Men det gør jeg ikke med de her folk. Det er min private side, der pludselig,

hvad skal man sige, ikke er professionel. [overlap] Det er jo min hobby, kan man sige. Det er jo ikke mit arbejde. #10:33 Interviewer 1: Nej, lige præcis. Det bliver jo nogle venskaber, der pludselig bliver etableret. [overlap]. Rigtig dejligt at høre. Nu lige tilbage til noget af det, du sagde. Det virkede, det er i hvert fald interessant at høre og gå lidt mere i dybden med. Du nævnte, at under det her Danacup, der var, der boede de, altså de her flygtninge der kom til Danmark, de boede i nogle små hytter? #10:58 Interviewperson: Ja, det er der at dem fra Danacup, de normalt bor. I de hytter der. Det er en slags campinghytter. #11:07 Interviewer 1: Okay. Så det er campinghytter, det var lige præcis det, jeg bare lige ville høre. #11:09 Interviewperson: Der er opvarmning deri. #11:12 Interviewer 1: Okay, men det er nogle, hvad skal man sige, nogle helårs-faciliteter, der ligger der. #11:16 Interviewperson: Ja altså, de skal ud på toilettet et andet sted. Det syntes, de var træls [overlap]. Men de er flyttet derfra nu. Da der kom Danacup, der blev de flyttet til noget, der hedder Gunderuplund, noget uden for Hjørring. Så det. Vil du høre om det? #11:36 interviewer 1: Det vil jeg da godt. #11: 38 interviewperson:

Altså, det er faktisk ikke et godt sted, synes jeg. Det er en gammel institution for narkomaner, som de har fornyet og fået shinet lidt op, og så bor de der. Og det er uden for Hjørring, og det tager, der kommer man ikke tilfældigvis forbi så og de kommer heller ikke tilfældigvis herind. De skal altid tage, enten tage en bus eller cykle. Det er nok en 2,5 km uden for byen. [overlap] Så det har så gjort, for mig har det gjort, at jeg ikke har så meget kontakt til dem mere. Vores café er ødelagt. Altså, det var jo inde i hyttebyen og vi har ikke fået stillet nye lokaler til rådighed på Gunderuplund. Selvom de har lovet os det. Så. Men så er der nogle andre fra Venligboerne, der er gået i gang med at lave en café i Hjørring for alle. Altså også for dem, der er flygtninge og har fået opholdstilladelse. [overlap] For vores første målgruppe det var jo egentlig asylansøgere, som bare sidder i venteposition. #12:52 Interviewer 1: Ja. Men nu er det sådan mere med asylansøgere, plus dem der har fået opholdstilladelse. [overlap] Så de ligesom også kan bidrage til #13:00 interviewperson: [uforståeligt] der ligger slet ikke fysisk i forbindelse med det sted, hvor de bor [uforståeligt]. # 13:10 interviewer 1: Du nævnte, at den første café var blevet ødelagt? #13:13 Interviewperson: Ja ja, fordi så kom Danacup her i sommers, og så skulle de flytte ud. Altså asylansøgerne. [overlap] Og så havde vi ikke noget sted mere der. Så, ja, den er ikke ødelagt, men den skulle så egentlig flyttes til Gunderuplund, men det blev det aldrig, fordi at de har, de har jo selvfølgelig også mange problemer med, at der kommer hele tiden nye asylansøgere og nu er det vi kaldte hyttebyen før, hvor Danacup var i, der er kommet 150 flygtninge. Altså 150 ansøgte asylansøgere her forleden. [overlap] Så der starter en ny æra derinde igen. [overlap] der kommer nye. [overlap] Og alle dem der var, der var mange, der var Venligboerne før de har nu koncentreret deres kræfter på café Venligboerne, [overlap] og nu må vi se, om der kommer nogle nye aktive, der vil tage kontakt. Og lave måske en ny café derinde igen i hyttebyen. [overlap] Så kan I forestille jer, hvordan det foregår?

#14:32 Interviewer 1: Ja. Jamen altså. Du tegner et rigtig godt billede af det og det, det er rigtig godt, fordi så kan vi også sidde og følge lidt med her på vores egen nethinde, så at sige. Men det er klart, selvfølgelig er der nogle spørgsmål en gang imellem. For eksempel, jeg har også et spørgsmål. Har du sådan et skel eller et skøn på, hvor mange flygtninge, og altså asylansøgere har, der er kommet og gået, altså i alt har været i Hjørring, den tid du har været der? #15:05 Interviewperson: Nå, hvad flow der var? Eller hvad? #15:08 Interviewer 1: Ja, lige præcis. #15:09 Interviewperson: Jeg tror, det var en 260, der boede der i hyttebyen, eller måske var det 300 [overlap]. Altså, så kan man sige, nogle flytter så ud, ikke? Af de, de fleste får måske opholdstilladelse, men det er rent et skøn, det ved jeg ikke, om det passer. Det kan være, det er 5 6 måneder for syrerne [overlap], og, og, så, lidt længere for dem fra Eritrea. Så hænger der stadig nogle, der, efter et år, ikke har fået opholdstilladelse fra nogle andre lande [overlap], fra Kina og fra Tibet og fra Armenien og fra sådan nogle forskellige [uforståeligt]. De skal jo bevise, at de er forfulgt, så det tager længere tid [overlap]. Det er derfor, de får opholdstilladelse hvis deres identitet er bekræftet og [uforståeligt] situation fra deres land [overlap], og nogle af dem, de får opholdstilladelse i Hjørring, de ønsker at få opholdstilladelse i Hjørring. Der er mange, der ønsker det. De bliver glade for det, når de hører, at de må blive i Hjørring. #16:15 Interviewer 1: Det var faktisk mit næste spørgsmål. Det var at vide, om der var nogen, der var blevet altså havde fået opholdstilladelse til at bo i Hjørring? Og så havde bosat sig i Hjørring? #16:23 Interviewperson: Ja, de kommer egentlig fra [uforståeligt] fra København, det er rigtig mange.

#16:27 Interviewer 1: Det skal du lige gentage, der var lidt [uforståeligt]. #16:29 Interviewperson: Der er faktisk altid, mange jeg har, eller en del jeg har snakket med, de ønsker at få opholdstilladelse til København, men der er jo ikke nogen, der får det [overlap], men når de har været her et stykke tid, måske en 3-4 måneder, så er der mange der siger, de vil helst til Hjørring, og det er pga. os, tror jeg. Og det er ikke for at rose mig selv, men det har virkelig undret mig. Jeg kender for eksempel en interessant filur [uforståeligt], han kom fra Syrien og han fik ikke[uforståeligt]. Han ventede og ventede og ventede, og han fik ikke svar på sin opholds, på sin ansøgning om opholdstilladelse, så jeg tror efter knap et år, så tog han selv til Udlændingestyrelsen og så havde de glemt ham [overlap]. Og så fik han, [overlap] sådan forstår jeg det, de fik måske dårlig samvittighed. De sagde til ham, okay, men så får du opholdstilladelse nu, og hvor vil du helst bo, og så siger han i Hjørring, og siger de, det er i orden, her har du det [overlap]. Det er, og ham ved jeg 100 procent, jeg kan nemlig huske i jul, der lavede jeg sådan en lille tre-stævne [overlap] ude i hyttebyen, som jeg kalder det. Der hørte jeg ham sige jeg snakkede med min søn, som var på besøg, han kommer fra København, og kan du ikke hjælpe mig med at komme til København. Han vil så gerne til København, så det var rigtig sjovt at høre ham det sige senere, at han ville til Hjørring [overlap]. Så slemt er det ikke at bo her. #18:14 Interviewer 1: Nej, jeg skulle lige til at sige det, det vidner da om en hyggelig by, det er helt sikkert. Ja du, nu har du faktisk #18:22 Interviewperson: Der kommer, når man spørger dem hvorfor de vil bo her, så siger de, nå, ja men vi har så mange venner her. #18:27 Interviewer 1:

Ja men, hvis det også er oprindet i, altså i Hjørring, hele det her koncept med først at være venlige, og så være venlige mod flygtninge, så er det jo, hvad skal man sige, en tilstedeværelse, der mærkes af dem, der bor der og dem, der er tilkommere der. Så det virker som om, at hele den her fantastiske rare atmosfære, som er startet omkring Venligboerne, den ligesom, selvfølgelig er startet i Hjørring, men også er 110 procent til stede der. Netop i og med at du bekræfter med, at der er rigtig mange, der godt gider at være bosat der og ikke komme direkte til København [overlap]. Har du nogen nu er det så lige et, et spørgsmål også vedrørende noget af det her. Har du mange så at sige venner, som du kendte på forhånd, som er med i Venligboerne, eller dem du kender nu, er det nogle du har mødt gennem organisationen? #19:23 Interviewperson: Nej, jeg kendte dem egentlig ikke rigtig, der er selvfølgelig nogle af dem har jeg set i byen [overlap], men det var, jeg har fået mange venner, det er også en del af det, ja. #19:35 Interviewer 1: Så man, man skaber lidt et kæmpe netværk og, og, og får rigtig mange [overlap] nye bekendtskaber ved at være deltagende. #19:40 Interviewperson: Det er meget, meget bekræftende at være medlem i den her aktivitet, fordi, og det kan I jo nok også regne ud, fordi man møder mennesker, der måske tænker lidt som en selv [overlap] og, eller har, i hvert fald i forhold til flygtninge, den samme indstilling, en åben indstilling. Og byen er ikke så stor, at man taber hinanden igen. Fordi hvis nu, nu kender vi hinanden, ikke? Så er der nogen, der for eksempel siger, jeg har ikke set dig i en hel måned, hvor har du været henne, så siger man nå ja, jeg har været i Berlin [overlap], så det skaber nogle venner. Det skaber rigtig mange venner. #20:20 Interviewer 1: Det var godt at høre. Så har du sikkert også noget kendskab til de her personer, fordi vi ville jo selvfølgelig godt vide lidt omkring selve organisationen, hvis man må kalde det det, Venligboerne i Hjørring. Hvordan sådan strukturen er, fordi nu nævnte du selv at I havde startet en café og samlet nogle møbler ind, og det hele startede med et opslag på døren, og så

efterfølgende er det blevet til nogle Facebook-kommentarer og så videre. Men hvordan samles I, hvordan mødes I og hvordan kommunikerer I? #21:00 Interviewperson: Ja, det er svært at vide, hvordan vi kommunikerer. Det har jeg også prøvet at finde ud af egentlig, for jeg er ikke helt inde i kernen, jeg er ikke helt inde i styrelseskernen, hvis der er en kerne, men der er en kerne [overlap], som, som jeg har været med i fra starten, men som jeg har holdt mig lidt udenfor på grund af, at jeg ikke havde så meget tid. Så jeg ved, der er nogle personer som Merete Pilgaard og Jens og nogle par andre stykker, som en gang imellem mødes. Og de har også dannet en slags organisation eller hvor, fordi man modtager jo penge og det skal jo bogføres et eller andet sted, ikke? [overlap] De har den struktur omkring det [overlap], og de mødes også et par stykker om den her Facebook-side for at holde den clean, hvis du forstår, eller hvis I forstår for at holde linien der, det ved jeg de gør. Men ellers så er det jo. Nå, jeg kan kun fortælle for mig selv, hvordan det foregår. Jeg læste på Facebook på den der side her. Der er nogle, der foreslår om vi skulle holde en høstfest. Jamen, det havde jeg lyst til der ville jeg gerne være med, skriver jeg så, hvem vil ellers være med. Ja, det og det og det [uforståeligt] og så laver vi sådan en, hvad hedder sådan noget, en gruppe, under Messenger [overlap] og så bliver det ping pong. Det var rigtig interessant. Det kan være mens jeg laver mad, at jeg svarer på, at jeg synes, der skal være hestevogn eller sådan noget, og så bliver det forkastet, fordi det er for dyrt og så brygger vi sammen, og når det så kom, kom tættere på, så siger vi, at vi bliver nødt til at mødes. Så møder vi en gang eller to gange, og så laver vi sådan en fest der. Fordeler opgaver mellem dem der vil og det var også meget overraskende for mig, for jeg troede egentlig vi var kun fire om det den dag. Vi havde så fest og så er der pludselig ti, der ville hjælpe. Jeg ved ikke, hvor de kom fra jo, det ved jeg faktisk. Det var nogle af de andre, der havde spurgt, vil du ikke med og kommer du ikke her. Men hvem der egentlig er leder af sådan en gruppe, det, det afhænger af personlighederne, har jeg indtryk af. Nogle gange tror de, det er mig, fordi jeg er læge men det er jeg ikke. Altså, de bliver sådan nå ja, det er dig, der er trådholder der, eller hvad kalder man sådan noget. Så tænkte jeg, hvordan har de egentlig fundet ud af det, at jeg skulle være det? Jeg har jo ikke, det har jeg jo overhovedet ikke sagt, og jeg tror det, det er fordi de mener, at jeg, det har hun overskud til, eller det kan hun.

#23:49 Interviewer 1: Ja ja. #23:51 Interviewperson: Men jeg kan se, når vi så mødes, så er det ikke mig, så er der bare en der siger hele tiden, det er mig, men det er det ikke. #23:57 Interviewer 1: Det er sådan lidt ansvarsfravigelse, det bliver skubbet lidt over på dig, Hanne [navn ændret af hensyn til anonymitet, red.]. #24:02 Interviewperson: Det skal jeg nok spørge hende der om, Lis. Jeg skal sgu møde hende i dag nemlig. Så jeg spørger hende om [uforståeligt] siden, fordi det var hende, der var det. Jamen, det tror jeg, nej men det ved jeg egentlig godt, for det var hende, der skulle spille, spille violin [overlap]. Hun synes ikke, hun kan styre det hele på en gang, ikke? [overlap] Så må hun hellere gøre det, men det fungerer godt nok. #24:28 Interviewer 1: Det lyder i hvert fald sådan. Og nu nævner du også selv, at det er meget op til de her personligheder i forhold til, hvem der er medlem, og det bringer os faktisk hen til et andet spørgsmål, som også kunne være rigtig interessant fordi vi ville også gerne høre fra din side af, hvem du ser der typisk er medlem, eller ikke er medlem, men typisk er med i Venligboerne og hvem der typisk er med til de her arrangementer. Altså som mennesker [uforståeligt] politisk aktive, er det erhvervsdrivende, er det? #25:03 Interviewperson: Nå, sådan noget. #25:05 Interviewer 1: Altså, er det en meget blandet landhandel, eller er der en eller anden form for karakteristik igennem linjen så at sige?

#25:11 Interviewer 2: Det kunne også være nogen, der generelt er meget optaget af organisationer som, som Røde Kors eller noget i den stil? Eller meget unge mennesker? #25:21 Interviewperson: Jeg tror, det er meget forskelligt. Altså nu er der noget, jeg tænker på. Jeg kender, ja det er jo tit kvinder i min alder, fordi vi har overskud til det, vi har ikke nogen små børn og nogen gange, de fleste holder op med at arbejde. Men der er også yngre, der også en del yngre. Der er en del, som der, måske fyrre år, de har børn, og der er i teenage alderen, så de kommer med ind i det. Dem jeg lige tænker på, nå men der er nogen, der er, der er en, der er erhvervsdrivende i hvert fald, der er en, der er kunstner, der er en, der er sygeplejerske, der er en, der er ansat ved kommunen. Der er en kunstner mere. Det er sådan noget der. #26:17 Interviewer 1: Og hvordan er, hvordan er aldersspektrummet? Nu siger du, det er både lidt ældre, men det er også de ældre, der tager deres børn med? #26:26 Interviewperson: Ja [overlap]. De er måske femten til, der er måske nogle i halvfjerdserne eller sådan noget. #26:39 Interviewer 1: Okay, så det er meget bredt udvalg. #26:41 Interviewperson: Men det, kvinder og mænd, det er mest, der er mange kvinder, men der er også mænd. Det er ikke sådan, at der kun er kvinder. #26:49 Interviewer 1: Nej. #26:50 Interviewperson:

Enten tager kvinderne deres mand med, så bliver de også aktive, eller også så er der også nogle, der på forhånd nogle mænd, der er aktive. #27:00 Interviewer 1: Og er der nogen der i organisationen, eller i den her deltagelse, som går ind med en politisk baggrund, eller politisk grund, eller politisk initiativ? #27:13 Interviewperson: Nej. #27:15 Interviewer 1: Nej okay. #27:16 Interviewperson: Det er ikke nogen som er politisk aktive, jeg har set. #27:18 Interviewer 1 & 2: Okay. #27:19 Interviewperson: Altså, der er ikke nogen fra, alle jeg kender, nu er der ikke så mange her, der er. For eksempel, der er meget få fra Enhedslisten her i byen, så dem kender man jo [overlap], så de er ikke aktive. De støtter det, men de er ikke aktive i det, og nej, der er ikke nogle politikere. #27:37 Interviewer 1: Nej, Okay. Det er også rigtig interessant. Super. #27:44 Interviewperson: Jeg kan huske, hvis det er interessant for jer, det min, det er min egen observation, jeg ved ikke om det passer. Og det er bare fordi jeg selv ikke er dansker, ikke? [overlap] Så har jeg opdaget, at der er mange af dem, der heller ikke er rene danskere, hvis man kan sige det, der er aktive. Det er ret sjovt [overlap]. Der er en, der for eksempel er fra England, der er en, der

er fra Sydafrika, som har danske rødder, som er flyttet til Danmark. Men det kan godt være tilfældigt, at jeg kommenterer på det, så jeg ved egentlig det er selvfølgelig ikke alle sammen, men der er så i hvert fald en del af dem der også har været flygtninge, eller. #28:34 Interviewer: Som ikke er aktive i det her arbejde? #28:38 Interviewperson: Ja, hvor datteren så er aktiv, ikke? #28:43 Interviewer 1: Jo. #28:45 Interviewperson: Så der er og det har jeg snakket med en af asylansøgerne også om, som har boet der i et år nu, og det har hun også lagt mærke til. Så det er ikke kun mig. #28:52 Interviewer 1: Nej, okay. #28:55 Interviewperson: Og det kunne jo være fordi man selv var sådan en, så lægger man jo mærke til det, ikke? Men. #29:01 Interviewer 1: Nu skal jeg, nu skal jeg lige have det på det rene [overlap]. Altså danskere, eller beboere i Hjørring, med anden etnisk baggrund, såsom dig selv, som var fra Tyskland, er de. #29:15 Interviewperson: Er det mig der har anden etnisk baggrund i den definition der? Vi kan godt kalde det det. #29:22 Interviewer 1:

[overlap] Så at sige, du siger jo du har tysk pas, ikke? Ja, tysk pas, i hvert fald anden baggrund end, end, end 100 % dansk baggrund [overlap], som er bosat og bor i Hjørring og selvfølgelig med hele molevitten dertilhørende. Så, var tendensen så i forhold til dig og din mening, var tendensen så, at disse mennesker ikke aktivt deltager, eller var det at de særligt aktivt deltager? Det synes jeg var lidt forvirrende undskyld. #29:51 Interviewperson: Det, er, de er overrepræsenteret. #29:56 Interviewer 1: Okay, okay. Jamen, super, det var, perfekt. Det var rigtig interessant. Så skal jeg lige se her. #30:08 Interviewperson: Det er måske sådan noget, jeg tænkte på. Om de er mere åbne, eller om de føler sig mere tilpas i det selskab. #30:12 Interviewer 1: Det har nok noget med det at gøre. Der er nok nogle forskellige tråde, man kan trække der. Hanne [navn ændret af hensyn til anonymitet, red.], nu skal vi lige se engang i vores lille spørgeskema her. Hvad vi har af spørgsmål ellers på dagsorden og det har vi jo været inde på, okay. Det næste spørgsmål, som vi sådan har, for du har sådan i dine fortællinger dækket nogle af dem, hvilket er rigtig godt, men det næste er sådan lidt mere konkret om selve arbejdet, der bliver gjort. #31:04 Interviewer 1: Nå, som sagt så er det næste spørgsmål sådan lidt igen, lidt mere konkret omkring, hvad det er for noget arbejde, I gør for de flygtninge og tilkommere, der kommer til byen og omegn der. Er der noget her i forhold til de aktiviteter, som I foretager jer, som du ikke indtil videre ikke har nævnt og som du synes bør nævnes i forhold til det Venligboerne gør? #31:26 Interviewperson:

Der er for eksempel der, der er nogle der har, nogle der har sådan nogle gå grupper. De siger, at i morgen kl. 17:00 så kommer vi der og hvem vil med og gå en tur?. Så samler de folk omkring sig. #31:41 Interviewer 1: Lige præcis. #31:43 Interviewperson: Det handler meget om at skabe kontakt. Der er nogen, der siger de kommer med en kage. Jeg håber der er nogle vil spise den sammen med os. Der er nogle, hvad gør de mere? Der er nogle, der inviterer folk med hjem til sig selv. [overlap] Ja og det er det. Ja det er så. #32:09 Interviewer 1: Der er altså en masse sociale aktiviteter i gang? Altså netop... Der er nogle gå grupper, der er nogle møder, der er nogle invitationer hjem til. #32:30 Interviewperson: Og de inviterer jo også selv altså. Asylansøgerne inviterer jo også selv hjem til sig selv også laver de mad. #32:28 Interviewer 1: Så laver de mad? #32:30 Interviewperson: Det har jeg også set der var en, der var en, der blev inviteret - en kvinde der var meget aktiv hos Venligboerne - og så blev hun inviteret hjem til dem, for så ville de holde fødselsdag for hende. Så 150 mennesker havde holdt fødselsdag for hende. [overlap] Og det, og det var der selvfølgelig nogle få, der havde taget initiativet til derude og det syntes jeg var fantastisk, at de gjorde. #32:51 Interviewer 1: Det var det, det er da også fantastisk.

#32:55 Interviewperson: Det vil jeg da også gerne have at nogle holder for mig. #33:01 Interviewer 1: Det kan jeg da godt forstå. Det virker også, det virker også som en særlig begivenhed, det er helt sikkert. #33:10 Interviewperson: Jeg tror det der, det der sker er, at der kommer, der bliver lavet flere kontakter og så kommer der flere undergrupper som, som bliver privat. #33:22 Interviewer 1: Altså så Så det bliver sådan lidt mere uddelegeret til, til, til, når man kommer længere ind i det, til enkelte personer. Og så foregår resten sådan mere privat kontakt? #33:30 Interviewperson: Altså, nu kender jeg nogle der, de kender så også hende her. Nu kender jeg hende her fra Albanien som hedder Elisabetha. Hende kender jeg godt fordi, at jeg har fulgt med i mange ting; op og nedture ved hende og også andre kontakter, og så når jeg lige besøger hende, så sidder de der jo også, og så er vi jo sådan en gruppe og så snakker vi jo om noget. Det opstår spontant, det opstår spontant og så opstår disse undergrupper. Så ved I også, men jeg ved ikke om man kan kalde dem undergrupper, de er jo ikke lukkede. Det er bare strukturen, der gør det. Det sker meget på tværs. Så har man nogle venner der, og så har de nogle venner, osv. Nogle asylansøgere kender ham og så møder man ham, det er jeg nogle små steder. Det er spontane venskaber, nogle spontane venskaber der skaber grupper. #34:34 Interviewer 1: Helt bestemt. Okay, ydermere, gør I noget som Venligboere? Gør i noget for, gør i noget uden for landets grænser? Altså nu, man hører jo så meget om de her flygtninge der kommer til Danmark, som har familie stadig tilbage i deres hjemland, men bliver nødt til at flygte én

person, og derfor må de krydse grænser og så videre. Gør i noget i forhold til familiesammenføring eller etablere kontakt tilbage til hjemlandet? #35:05 Interviewperson: Nej, det ved jeg ikke, om der er nogen der gør. Nogen gør måske privat, jeg gør ikke. #35:09 Interviewer 1: Nej, så det hele er fokuseret på... #35:14 Interviewperson: Vi har været med til at indsamle til Dansk Flygtningehjælp sidste år. Så var der en fra Hjørring og en fra asylcenteret, som gik rundt og samlede ind. #35:26 Interviewer 1: Skal I også være med, her den 8. november? #35:28 Interviewperson: Ja. #35:29 Interviewer 1: Næste spørgsmål. Det her er sådan lidt mere omkring Venligboernes kommunikation, ikke så meget imellem men, det har du lidt snakket om, det sker spontant. Men hvordan prøver I, eller hvordan spreder I sådan budskabet til de mennesker, der ikke er en del af Venligboerne? Til den almene dansker? #35:58 Interviewperson: Det er, det er til henvendelse af pressen ikke? #36:03 Interviewer 1: Okay. #36:06 Interviewperson:

Det kan godt være, at til åbningen af caféen, hende jeg snakkede om, Merete Pilgaard, hun har helt sikkert kontaktet pressen der, for der er tit interviews. #36:19 Interviewer 1: Ja, det har vi også fulgt aktivt med i og der er nemlig også flere interviews med hende Merete og cafeen på Vesterbro. Det var bare om der om om, om, der blev gjort andet eventuelt og om du havde en finger på tråden med, så at sige. Hvad gør I, hvis du har noget kendskab til det, hvad gør I for at kommunikere lidt bredere end bare ud til den almene dansker? Søger i sådan lidt målrettet efter nogle personer eller målgrupper så at sige? Og hvordan foregår det lidt mere globalt eller internationalt så at sige? #37:07 Interviewperson: Nej det tror jeg ikke, at vi gør. Altså om vi opsøger politikere ikke også? Sådan noget? Vi er ikke politisk aktive. Altså Merete kalder os upolitiske, men vi er selvfølgelig ikke. For helt upolitiske, for alt hvad man gør i offentligheden er politisk. Men, men jeg tror ikke at der er nogen der, du mener om der er nogle der prøver at forbedre asylansøgernes forhold? #37:30 Interviewer 1: Ikke decideret. Ikke decideret prøve aktiv eller prøve at indvirke på det for det. Men selvfølgelig, det er jo klart for Venligboernes budskab er jo venlighed, og venlighed fører én rigtig langt og hvis vi alle sammen er venlige overfor hinanden, så er verden et bedre sted at leve i. Men det fungerer jo rigtig godt så at sige, og kom hurtigt og nemt ud til de sociale medier og pressen i Danmark. Men gør I noget, som sagt, udover det for at nå ud til de resterende lande f.eks. i Europa? #38:05 Interviewperson: Der har vi Mikkel [navn ændret af hensyn til anonymitet, red.] tror jeg. Han har sådan en, en ungarsk gruppe. #38:09 Interviewer 1: En ungarsk gruppe?

#38:11 Interviewperson: Ja. Hvor de havde planer om at tage til Ungarn og holde en stor, en stor koncert. De, de havde planlagt det hele. De ville tage derned i busser, men de have trukket sig, da de havde nogle asylansøgere med i bussen og det måtte de jo ikke. De må ikke komme udenfor og de havde ikke mulighed for at krydse landets grænser. Så der er en gruppe, en ungarsk gruppe. Og han, han er i det hele taget meget international og samler folk fra alle mulige steder så, så det er det eneste jeg kan komme i tanke om, så jeg tror I skal snakke med ham. #38:45 Interviewer 1: Ja det kan vi godt høre. Det er også, det er også, hvad hedder det? Vi sætter lige en streg under nogle af de spørgsmål om kommunikation og formidling på de sociale medier, det er i hvertfald, det er en anden person og en aktiv person der står for kommunikation derigennem som vi skal snakke med. Det kan blandt andet Mikkel [navn ændret af hensyn til anonymitet, red.] eller Maria. #39:10 Interviewperson: Merete. Maria er i København. #39:12 Interviewer 1: Ja lige præcis. #39:17 Interviewperson: Også Merete Pilgaard, men hun har så travlt. Måske skal I snakke med Jens, jeg ved ikke hvad han hedder. Jens. Skal jeg slå ham op? #39:30 Interviewer 1: Det må du meget gerne. #40:16 Interviewperson: Han hedder Jens Guldsmed. #40:18 Interviewer 1:

Jens Guldsmed, så har vi det med på diktafonen. #40:23 Interviewperson: I har Facebook, så I kan jo prøve at kontakte ham der. #40:29 Interviewer 1: Ja. Vi har lige et relevant spørgsmål tilbage omkring kommunikation. For det burde godt kunne besvares her i hvert fald. For de flygtninge der kommer til Hjørring, de er jo fra, fra hvad kan man sige. Det er jo ikke sikkert, at de taler dansk, det er i hvert fald højst sandsynligt, at de ikke gør det. Så hvordan foregår kommunikationen til de her flygtninge? Hvordan foregår kommunikationen mellem jer og dem? Hvordan foregår det? #40:59 Interviewperson: Det er engelsk. #41:01 Interviewer 2: Er de gode til engelsk? #41:03 Interviewperson: De, der taler engelsk, oversætter til de andre. #41:05 Interviewer 1: Okay så det er, det er udelukkende engelsk? #41:08 Interviewperson: Ja. [overlap] Vi prøver flere gange at sige til dem, at de skal snakke mere dansk. Det prøver man også, men det kommer man ikke langt med. Så bliver det engelsk. De går jo på sprogskole, men det tager lang tid. #41:23 Interviewer 1: Der går i hvert fald lidt tid før at man har fået det basale på plads, okay.

#41:30 Interviewperson: Men de bliver ikke bedre, hvis de snakker engelsk hele tiden. #41:32 Interviewer 1: Nej nej, selvfølgelig ikke, selvfølgelig ikke. Det skal være en god blanding ikke? Så de ikke føler de bliver undermineret. #41:41 Interviewperson: Men det bliver hurtigt på engelsk. [overlap] Man må bare ikke tror, at alle taler engelsk. [overlap] Vi har en fra Kina og han taler kun kinesisk og så bliver det et problem. #41:55 Interviewer 1: Hun kan ikke andet end kinesisk? #41:59 Interviewperson: Han og nej. #42:00 Interviewer 1: Men hvordan. Men er der nogen i Hjørring der taler kinesisk da? #42:05 Interviewperson: Når der endelig skal oversættes er der en i Hjørring der kan, men han er en meget ensom type, synes jeg. Man skulle tro, at han lærte dansk ret hurtigt, men det gør han heller ikke. Jeg ved det ikke. Vi danskere har også prøvet at kommunikere med ham, han vil ikke rigtigt. Jeg har også prøvet at kommunikere med ham via Google translate. #42:26 Interviewer 1: Hvordan gik det? #42:28 Interviewperson: Det gik meget fint, men jeg ved ikke om det var det rigtige, der bliver, ikke? Nogen gange oversatte de forkerte ting, men det var ret sjovt og han blev da glad for det.

#42:39 Interviewer 1: Ja ja, det er jo forsøget der tæller, ikke? Okay Hanne [navn ændret af hensyn til anonymitet, red.] Vi har også nogle spørgsmål, hvor du er kommet lidt ind på det selvfølgelig. Det er klart, det kan man ikke undgå, men sådan mere generelt omkring din motivation bag om at være med i Venligboerne. Hvad motiverer dig? #43:05 Interviewperson: Altså i starten. Jeg kunne ikke have, at folk boede, at de boede i sådan et samfund for sig selv. Men det er selvfølgelig også nysgerrig. Jeg er meget nysgerrig og jeg elsker at rejse og når jeg rejser til andre lande, er det jo bedst, når jeg kommer i kontakt med dem der bor i det land, som jeg rejser til. Her i sidste uge rejste jeg til hyttebyen og der kendte jeg ikke nogen men efter 5 minutter, så havde jeg kontakt til to fra Bangladesh, og så snakkede jeg med dem. Så det er nysgerrighed. #43:45 Interviewer 1: Jamen, det med at rejse, det tror jeg, at jeg havde gættet og det tror jeg også [Interviewer 2, red.], havde gættet i forhold til, der er et landkort bag dig, men det er også hyggeligt. Har du, hvad skal man sige. I Forhold til de andre der også deltager, altså medlemmerne der også deltager i Venligboerne, er der sådan nogle motivationer der stikker ud? Nogen der er særlig bemærkelsesværdige? Eller er det hele nysgerrighed og det at prøve at gøre en forandring? #44:19 Interviewer 2: Er der nogle motivationer, som, som du har hørt, som virkelig, hvad skal man sige, satte stort præg eller gav noget stof til eftertanke? Eller har den generelle, hvad skal man sige, venligboer den samme motivation som dig? #44:39 Interviewperson: Det tror jeg. Det er det samme. #44:42 Interviewer 1: Ja. Okay. All right.

#44:46 Interviewperson: Der er selvfølgelig også nogle der, jeg kender en, som, som har arbejdet i en genbrugsbutik før, som [uforståeligt] mente der manglede noget meningsfuldt i sit liv - en det er jo egentlig også det samme, jeg ved ikke, om det er samme motivation - som så er kommet over til Venligboerne, fordi det synes han er mere tilfredsstillende. #45:07 Interviewer 1: Ja. Okay. Det virker også som et godt aktivitet - eller en god aktivitet - at, at give sig i kast med, hvis man har sådan en udfordring. #45:27 Interviewperson: Men alt det der, det giver jo noget tilbage, ikke? Altså, det jo, det jo ikke Man får jo noget for det, det er jo ikke, det er jo ikke fordi man lige giver sig selv og ikke får noget. #45:37 Interviewer 1: Nej. #45:38 Interviewperson: Man får noget hele tiden. Man får glade mennesker at se og deter jo ikke sådan, at de ser triste ud, det gør de ikke. #45:46 Interviewer 1: Nej, det jo. Jeg går ud fra, at de sætter stor pris på jeres hjælp. #45:49 Interviewperson: [uforståeligt] Ja, ja, de er meget, meget positive. Så det. Så det giver jo det giver et eller andet. [overlap] Men det skal være en fest! Det har jeg også tænkt på. Der er nemlig én, som jeg virkelig har taget mig sammen til at, at, at holde fast ved, fordi hun gav ikke noget tilbage. Hun så bare trist ud. Fik et barn og lærte ikke dansk, og jeg kunne ikke snakke noget sprog med hende. Og, jeg vil, jamen, det var egentlig mere taget fra [uforståeligt] min funktion som læge, jeg tænkte jamen det vil jeg lige holde øje med og hvordan det går med det barn. Men

det skulle jeg virkelig tage mig sammen til, fordi det var, det var, det var mere sådan pligt, etik end det var lysten. [overlap] Det slog mig der. #46:37 Interviewer 1: Ja, okay. Det kan jeg godt se, hvordan, hvordan #46:45 Interviewperson: Nu har jeg tabt hende. Fordi hun er sådan flyttet så langt væk. [overlap] Det er svært at følge med. For jeg kan jo ikke engang ringe til hende og spørge hvor bor du?, fordi hun kan ikke sige, kun kan ikke tage Hun kan jo ikke høre hvad jeg siger. #47:00 Interviewer 1: Nej. #47:00 Interviewperson: Fordi, og så er, vi har via nogle andre fået kontakt med hende, som - det er en pige fra [uforståeligt] af - som, som jo så havde spurgt en af de andre [uforståeligt] kvinder, om ikke de ikke lige kunne ringe til hende og spørge, hvor hun bor. Jeg vil gerne besøge hende. Så havde hun den anden ringet til hende, og så kunne hun ikke se, hvor hun boede henne. Og så, jamen til sidst så fandt vi ud af, at så skulle hun tage et foto af sit sygesikringskort, og så fandt vi ud af, hvor hun boede henne. Langt ude i skoven der ved, i Bredskov. Det er så langt væk herfra. [overlap] Og så har jeg ikke taget mig sammen til at besøge hende. Så nu har jeg tabt hende jo. #47:37 Interviewer 1: Ja ja, okay. [Interviewperson er uforståelig her] #47:40 Interviewer 1: Hvor gammel er, hvor gammel er hun, tror du? Og hvor gammel er barnet? Ved du det? #47:44 Interviewperson:

Ja, barnet det blev født her i Hjørring - så det er nok - det er født i maj måned. [overlap] Og hun er en 25. Der er mange, der er en del, der bliver gravide her. #47:59 Interviewer 1: Er der det? Har du, var, har du været. #48:05 Interviewperson: [uforståeligt] Jeg kan ikke finde ud af, hvem der er faderen. Og hvordan det hænger sammen. [overlap] Jeg har prøvet, men det er ikke. Det er ikke sikkert, jeg får det rigtige at vide. #48:19 Interviewer 1: Nej nej, det jo selvfølgelig. Det kan man jo ikke være helt sikker så i sådan en situation. Ved du hvor mange, graviditeter og, og hvor mange børn, der sådan er født i Hjørring her? #48:26 Interviewperson: Nej, nej, de bliver jo hurtigt flyttet. Hvis de får dem. Hvis de bliver gravide og får børn, så bliver de flyttet til Brønderslev. [uforståeligt] Forskellen, jeg ved ikke, hvorfor de har gjort det, men her, her der bor der kun [uforståeligt]. Der bor ingen familier. Der bor ingen børn. #48:45 Interviewer 1: Hvem sørger, hvem sørger for at flytte dem? Og hvem tager initiativet til at flytte dem? Er det det kommunale, er det sygehuset? #48:50 Interviewperson: Det, jamen, nej det er [uforståeligt], der har forskellige asylcentre i hele Jylland, tror jeg. [overlap] Det er dem, der styrer det. Fordeler dem rundt. #49:01 Interviewer 1: Okay, og hvordan foregår det, hvis man som flygtning er blevet gravid her i Hjørring? Går man så hen og siger noget, eller kommer der nogen og siger, at, eller? #49:08 Interviewperson:

Altså, det fungerer, eller jeg ved ikke hvem der, hvordan det bliver op-, hvordan det bliver opdaget [uforståeligt]. De har jo deres eget lægesystem[overlap]de har en ekstra læge ansat, som er 25 kilometer her fra Hjørring, i Brønderslev. Og jamen, de melder det vel også. Det ved jeg ikke. Ja, men de er i hvert fald gravide og så bliver der lavet en plan for, hvordan det skal foregå. Og det synes jeg, de gjorde fint med hende, med, som jeg fortalte om. Så flyttede de hende til Brønderslev i en lejlighed. De får bedre bo forhold, ikke? Når de får børn. [overlap] Og så skal de ikke bo i sådan [uforståeligt] mere, hvor de skal ud om natten. Og så boede hun i en lejlighed sammen med en anden én, for at koncentrere sig om kun de, om kun engelsk. Så hun, hun, de hjalp hinanden. Så det var egentlig fint, de gjorde det. [overlap] Men så fik hun opholdstilladelse, så, så blev hun flyttet. Hun var stadigvæk asylansøger på det tidspunkt. #50:09 Interviewer 2: Er der større sandsynlighed? #50:10 Interviewperson: Det tror jeg [uforståeligt]. Det ved jeg ikke om det er flygtninge, det er udlændingestyrelsen, der, de bestemmer jo, hvor de skal flytte hen i sidste ende. I hvad for en kommune. Og så får kommunen [uforståeligt]. #50:24 Interviewer 2: Men tror du, der er større sandsynlighed for, at de får opholdstilladelse i Danmark, hvis de får børn i Danmark? #50:31 Interviewer 1: Det har jeg ikke hørt om. De får jo alligevel ikke dem fra [uforståeligt]. [overlap] All right, og det var jo også en vigtig, en vigtig ting at have med. Det er helt sikkert. #50:45 Interviewperson: Jamen, jeg synes da, at du skal finde ud af det. Det tror jeg ikke, du skal bore for meget i. Det er svært at. [overlap], Det er svært. Det er faktisk meget svært at få et ærligt svar fra nogen. Når man spørger sådan nogle ting.

#50:57 Interviewer 1: Det tror jeg, du har helt ret i. #51:01 Interviewer 2: Hvad med de overordnede mål? Sådan har der, har der været nogen? [overlap], som det har udviklet sig? #51:08 Interviewer 1: Jamen har vi ikke sådan været inde på det? #51:11 Interviewer 2: Jo, det kan godt være. [uforståeligt] #51:14 Interviewer 1: Ja, det kan vi jo godt tage, hvis du har nogle, nogle uddybende tanker omkring det. Vi har nemlig et spørgsmål, der hed; hvilke tanker havde I, i opstarten af organisationen og hvilke mål, overordnede mål, har I? Altså, det med, med tanker og i starten af organisationen, det er vi jo sådan lidt kommet ind på, men, men, men hvilket overordnet mål har I, har I, Venligboerne, i Hjørring? #51:37 Interviewperson: Vi har bare Vi vil gerne være venlige over for de nye, der kommer. [overlap] [uforståeligt] #51:47: Interviewer 1: Vi havde faktisk et, et, et hvad skal man sige, et sådan lidt afsluttende, konkret, spørgsmål eller flere spørgsmål her. Men det kan godt være, at det slet ikke er noget, du har hørt om, eller noget der har relevans for dig overhovedet. Men der har jo været den her, altså siden at flygtningetilstrømmen i Danmark den steg - og den lige pludselig var, var, var meget voldsom i forhold til mange politiske syn - så var der jo, rigtig mange mennesker, eller der var nogle mennesker i hvert fald, nu skal jeg heller ikke overdrive, der var nogle mennesker, der var

involveret i en såkaldt menneskesmugling, hvor at de, fragtede mennesker fra, fra Rødby og til Sverige. Og det, det er jo anset som en, en lovovertrædelse, netop fordi det er en sag som menneskesmugling. Er det noget, du har noget kendskab til? #52:49 Interviewperson: Nej, ikke mere end I har. #52:50 Interviewer 1: Nej, okay, så du, du kender [overlap] Nej, du kender ikke nogen, der har været en, en, en, en del af det her? #52:56 Interviewperson: Nej, ikke privat, nej. #52:58 Interviewer 1: Nej, okay. Hvad har du, har du ellers nogle, nogle, nogle tanker her til sidst? #53:06 Interviewperson: Nej. #53:07 Interviewer 1: Jeg tror faktisk, at, Hanne [navn ændret af hensyn til anonymitet, red.] nu har vi nået alle de sådan skrevne spørgsmål igennem her, og, og, og vi har sådan forsøgt at prøve at, at stille nogle spørgsmål ind imellem det du har sagt. Har du, har du noget på hjertet, som du tænker, at det her, det sidder du, det mangler du at få sagt? I forhold til alt hvad vi har snakket om. #53:27 Interviewperson: Nej. Det tror jeg ikke. #53:29 Interviewer 1: Nej, okay. Okay.

#53:32 Interviewperson: Ikke hvad jeg kan komme i tanke om. #53:34 Interviewer 1: Nej. Okay. Helt sikkert. Fordi at, jamen altså, vi har jo som sagt, vi har, vi har lavet nogle spørgsmål. De er blevet besvaret og vi er mere end fuldt ud tilfredse med den besvarelse, vi har fået. Så jeg, jamen, jeg tror faktisk sådan, hvad skal man sige, helt, helt. #53:50 Interviewperson: Tiden er ovre nu. #53:52 Interviewer 1: Jeg tror vi, jeg tror vi er ved at være overståede med, med det grufulde interview her. #53:56 Interviewperson: Godt. Men så må jeg også til at [uforståeligt]. Altså, vil I have at jeg skal skaffe nogle kontakter, eller? #54:02 Interviewer 1: Meget gerne. #54:03 Interviewperson: Altså, er det bedre at, altså jeg har indtryk af, at I skal have nogle mere, der er mere inde i kernen af det. #54:11 Interviewer 1: Det vil vi også gerne. #54:12 Interviewperson: Jeg er ikke i den hårde kerne. I den glade kerne, eller hvad man skal sige. #54:16 Interviewer 1:

Nej, men du er en del af det, og det er helt perfekt, men vi vil netop, som du siger, gerne også have nogen, der er en del af kernen. Så, så hvis du har nogen. #54:24 Interviewperson: Men nu har I fået de navne dér, så kan I selv kontakte dem. #54:26 Interviewer 1: Ja, det vil vi også. #54:28 Interviewperson: [uforståeligt]. Så kan I sige, jeg har, jeg har sagt det. Altså, jeg har henvist til. #54:31 Interviewer 1: Helt bestemt. Hanne [red.], jeg skal lige høre en gang er du, er du på Facebook? #54:36 Interviewperson: Ja. #54:37 Interviewer 1: Okay. Er det, er det sådan så, at, jeg må ansøge dig om venskab på Facebook, hvis jeg har nogle spørgsmål eller noget? #54:44 Interviewperson: Ja. #54:45 Interviewer 1: Okay. #54:46 Interviewperson: [uforståeligt]. Du kan også skrive på min mail jo. #54:48 Interviewer 1:

Jeg kan også skrive på din mail. Jeg har også din mail. #54:50 Interviewperson: Ja. #54:51 Interviewer 1: Men, men, så, hvad hedder det, så kan, så kan, så kan vi i hvert fald, hvis der er nogle yderligere spørgsmål, så kan vi jo altid køre en korrespondance over der. #55:00 Interviewperson: Ja, hvis I mangler noget [uforståeligt], der skal udtale sig. #55:03 Interviewer 1: Helt bestemt. Men vi er i hvert fald, nu har vi jo fået nogle anbefalinger til yderligere kontakter, med nogle der er lidt mere inde i selve kernen, og vi har også, ja, fuldbyrdet det her interview i hvert fald. Og du havde som sagt, du havde ikke mere på hjertet, du ønskede at sige i forhold til det her? #55:19 Interviewperson: Nej. Det har været meget interessant at svare på de spørgsmål. For det som om man, måske lidt mere klar over, hvad man har gang i. [overlap], #55:27 Interviewer 1: Det sætter tingene lidt i perspektiv, ikke? #55:29 Interviewperson: Ja. Jeg troede I ville spørge om noget civil ulydighed. Og så tænkte, men det, det bliver svært, fordi det har jeg ikke noget at gøre med her. #55:37 Interviewer 1:

Nej. Nej. Lige præcis. Men det er også derfor. Det er, det, det, hvad skal vi sige, det er også mere målrettet, nogle, nogle andre mennesker, eller nogle mennesker mere end andet, ikke? Eller andre. #55:47 Interviewperson: Ja, jeg kom til at tænke på, at det oprindeligt, det kan godt være, det startede i Hjørring, men det er jo, jeg tror egentlig, der er sådan en generel beredskab til at hjælpe og til at hjælpe flygtninge. Det er ikke fordi det er venligboere. Det er jo, det jo også i Tyskland, ikke? Der jo rigtig mange, der gerne vil hjælpe. Det bare organiseret på den her måde, men jeg synes ikke at vi kan tage æren for at [uforståeligt], det stammer her fra. Forstår du det? #56:17 Interviewer 2: Ja. #56:17 Interviewer 1: Helt bestemt. #56:18 Interviewperson: Altså det, [uforståeligt] det faldet på en tør plet, ikke? #56:22 Interviewer 1: Jo, jo. #56:23 Interviewperson: Så det, så der nogen der har givet et navn. Og det også fint at have et navn for det. Og, og en, en kommunikationsmåde. Det har jo selvfølgelig noget med det også at gøre. Det Facebook. [overlap] Men, men hvis der ikke har været en generel beredskab, så, så ville det jo nok bare være bleven her i Hjørring. #56:44 Interviewer 1: Helt sandt.