Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen
Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion Ældre (før 1870) og nyere litteratur f.eks. noveller, uddrag af roman, digte, essay Anden fiktion end litteratur Ikke Fiktion Sagprosa f.eks. artikler, læserbreve, erindringer Andet sagstof end sagtekster f.eks. reklame, tv- reklame, dokumentar f.eks. spillefilm, kortfilm, kunstbilleder Til FSA skal opgives 3 større fiktive værker to af disse skal være danske romaner, det tredje kan være drama, spillefilm mm. Til FS10 skal opgives 2 større fiktive værker en dansk roman og en dansk spillefilm For begge prøveniveauer gælder, at der skal opgives mellem 80 og 100 normalsider (en normalside svarer til 1300 bogstaver) Til prøven skal eleven læse det der svarer til ½ normalside op - altså ca 650 bogstaver. Synopsen en disposition for den mundtlige prøve lærer og censors menukort Synopsen skal skrives af eleven selv og ifølge Vejledning i prøverne i dansk (uvm.dk) skal den indeholde følgende: En forside med: Elevens navn og evt. skolens navn. Titel på fordybelsesområdet som eleven har trukket Titel mm på det prøveoplæg som eleven i samråd med læreren har valgt, Samt en kort begrundelse for valget af dette prøveoplæg. En side 2 med: Disposition for den mundtlige prøve Præsentation af analyse- og fortolkningspunkter Præsentation af perspektiveringsområder Angivelse af oplæsningsafsnittet Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger, der er anvendt i fordybelsesarbejdet. Derudover skal synopsen omfatte selve prøveoplægget. Synopsen anses for at være en slags udvidet disposition og indgår ikke i selve bedømmelse og karaktergivningen.
Når du har trukket dit fordybelsesområde, kan du gøre følgende: 1. Skriv ned i en logbog eller lav evt. en mappe på din computer hvordan du forstår dit lodtrukne fordybelsesområde. Hvad tror DU, at det indeholder? 2. Hvad ved du om dit fordybelsesområde, skriv det ned i noteform. Du kan evt. lave hurtigskrivning og et mindmap. 3. Kig de noter fra undervisningen igennem som handler om dit fordybelsesområde, og skriv ned hvad du kan bruge af dem. 4. Hvilke fordele kan du umiddelbart se ved dit fordybelsesområde? 5. Hvilke problemer kan du umiddelbart se ved dit fordybelsesområde? 6. Gør dig klart hvilken/hvilke genre(r) og tema din prøvetekst skal indeholde? Når du har fundet din prøvetekst og den er godkendt af din lærer, kan du gøre følgende: 1. læs teksten grundigt igennem og noter alle de ord og afsnit, som du måske ikke forstår 2. Undersøg hvad ordene og afsnittene betyder og skriv et referat af prøveoplægget. Hvis det er et billede eller anden udtryksform, du har valgt, så skaf dig et overblik over indholdet. 3. Hvilke sammenhænge kan du se mellem dit fordybelsesområde og din prøvetekst skriv mindst 5 punkter/sammenhænge ned. Det kunne f.eks. være genre, fortælleform, personer, perioder mm. 4. Kig igen på dit fordybelsesområde og analyser dit prøveoplæg grundigt! Du kan evt. aftale at sparre med en kammerat omkring jeres tekster. 5. Skriv din analyse af oplægget ned. Til dit analyse arbejde kan du bruge ene eller flere analysemodeller og tekståbnere, alt afhængig af hvilket oplæg du har. En analyse kan indeholde overvejelser om fortælleform, karakteristik af miljø og personer, tid, forfatteroplysninger, intertekstuelle træk, kompositioner osv. 6. Hvilke tekster kan du perspektivere dit prøveoplæg til? En perspektivering kan f.eks. være en sammenligning mellem sproglige forhold, tematiske sammenhænge og genresammenhæng til andre tekster.
Når du har arbejdet med dit prøveoplæg og dit fordybelsesområde, skal du skrive din synopse. Det kan du evt. gøre på følgende måde (du kan også benytte skabelonen, jeg har lagt i lectio) Lav en forside med: dit navn, prøveniveau, skolens navn, titlen på dit lodtrukne fordybelsesområde og titel, samt oplysninger om dit prøveoplæg. Skriv en begrundelse for valg af prøveoplæg På side 2 skal du: lave en disposition over det, du vil sige til den mundtlige prøve. En disposition er en liste med en rækkefølge over det, du vil sige i punktform. Du skal huske, at du har ca. 10-12 minutter, som er dine, som indledning til prøven. Derfor er det vigtigt, at du ved præcist, hvad du vil sige og i hvilken rækkefølge. Disposition gælder for hele prøven.(husk at angive hvornår du vil læse op) Skriv en præsentation af analyse- og fortolkningspunkter. Det vil sige, at du skal kigge i dine noter fra analysearbejdet. Du skal IKKE skrive hele analysen ned i din synopse den skal du jo komme med til prøven, så sørg for at få skrevet det ned i punktform på synopsen og skriv det så ned i dine egne noter, så det er nemt for dig at overskue, uden at du kommer til at læse op af noterne til prøven. Skriv en præsentation af perspektiveringsområder. Du skal bruge dine noter fra arbejdet med analysen. Husk at skrive kort, hvorfor du netop har valgt disse perspektiverings- områder hvad er det du vil perspektivere til og hvordan? Endelig skal du lave en kildefortegnelse, over det du har læst i forbindelse med arbejdet med synopsen det gælder også de sider, du har fundet på nettet. Når du har skrevet synopsen færdig, skal du rette den igennem for stavefejl og andre fejl. Få evt. en klassekammerat til at læse den igennem og kommentere den det er også en god ide at få feedback fra kammerater eller andre i løbet af processen. Du kan også aftale med en kammerat, at han/hun stiller 3-5 spørgsmål til din synopse, som du skal forsøge at svare på. Husk du skal markere meget tydeligt og præcist i din synopse og i din prøvetekst, hvilket oplæsningsstykke, du vil læse op til den mundtlige prøve. Det skal fylde ca. en halv normalside (650 bogstaver). Det skal markeres med sidetal og linjer (f.eks. s. 43, linje 16 42), så vi ved hvor du vil læse op fra. Du skal sætte linjetæller på din tekst (5, 10, 15) Har du billede, reklame eller film, skal du finde et tekststykke som kan supplere dit oplæg evt. i samråd med mig. Du må gerne dele din oplæsning i flere dele hvis dette er meget velbegrundet, men flere end to må jeg stærkt fraråde, da det ikke giver mulighed for at vise jeres oplæsning bedst muligt.
Oplæsning: Kravet til oplæsning ved prøven er: Oplæsningen skal være klar og forståelig og stemmeføringen være afpasset den genre og situation, den knytter sig til. Du skal altså være meget opmærksom på, hvordan du læser op, alt afhængig af hvilket prøveoplæg du læser op fra. Der er stor forskel på om du læser et digt op, eller du læser op fra en artikel. Du skal tænke på frasering, betoning, pauser og din stemmeføring. Sådan kan du øve dig: Du kan vælge at gøre det på forskellige måder. Du kan finde et afsnit hjemme, som du øver og derefter læser op for en kammerat. Du kan prøve at læse teksten op: Monotont Smilende Hurtigt eller langsomt Med den følelse der er i teksten (trist, glad, festligt, truende) Holde pauser på forkerte steder At holde pause på de rigtige steder og begrunde hvorfor Finde direkte tale i teksten og give dem en stemme. Alle disse ting kræver, at du har sat dig ind i teksten og har overvejet f.eks. stemningen, eller hastigheden i det der sker, er der mange punktummer eller lange beskrivelser. Et godt råd ville være, at indtale din oplæsning brug evt. det gratis program audacity til computeren. Lyt indspilningen igennem og vurder hvordan den fungerer, og hvad du måske skal arbejde med. H.C. Andersen har skrevet historien To jomfruer Denne tekst har mange forskellige stemmer i spil. Gå sammen med nogle af dine kammerater og læs denne tekst to og to mens I diskuterer, hvordan den skal lyde. Eller tag nogle af de tekster vi har opgivet og forsøg jer med dem. http://www.hcandersen- homepage.dk/?page_id=1814 (link til to jomfruer )
Perspektivering Perspektivering kan være meget svært at arbejde med, fordi det kan være meget bredt, hvordan man forstår perspektivering. En god danskfaglig perspektivering er karakteriseret ved: En sammenhæng med tekstopgivelserne i forhold til tematisk sammenhæng, sproglige forhold, forfatterperspektivering, person- eller miljøskildringer, genretræk. En perspektivering kan også omfatte din egen læsning, film du har set, egne erfaringer og oplevelser. Men det primære er dit fordybelsesområde. Når vi har arbejdet med tekster i undervisningen, har vi talt om, at I kan genkende mønstre i teksten fra andre tekster. Dette spørgsmål bør kunne kvalificere jeres perspektivering, så de ikke kun kommer til at omhandle mere eller mindre overfladiske sammenligninger, men netop være litterære perspektiveringer (ikke bare det er ligesom den tekst, vi læste på klassen ) Vær tekstnær og præcis, også med din perspektivering. Ved prøven er det et krav, at du laver en perspektivering. Og det kan til tider give problemer, fordi I ofte i jeres iver med at udarbejde synopsen jonglerer rundt med flere tekster på en gang. At perspektivere til mange tekster gør ikke automatisk din præstation bedre, fordi du kan komme til kun at referere den indholdsmæssige eller tematiske sammenhæng mellem teksterne. Derfor kan det anbefales, at du ved synopseprøven vælger en eller få tekster at perspektivere til, men at du så til gengæld gør det grundigt, så du viser, at du kan begrunde sammenhængen velvalgt og gennemtænkt.
Forløbet med arbejdet med synopseprøven: Ud fra pensumopgivelserne tilrettelægges fordybelsesområderne. RMS kommer med et udkast, som gennemgås sammen med jer og finpudses. Lodtrækning af fordybelsesområder 1.maj 2013 Forberedelsesperiode (10 lektioner pr. klasse), hvor eleven udvælger prøvestof og fordyber sig i sit valgte prøveoplæg. Dette foregår med læreren som vejleder og evt. i samarbejde med en bibliotekar. Udformning og aflevering af synopse for den mundtlige prøve. Synopsen skal afleveres i 3 eksemplarer torsdag d. 23.maj klokken 12.00! Mundtlig prøve og karaktergivning. Krav til prøveoplægget: Prøveoplægget skal vælges af eleven Prøveoplægget skal godkendes af læreren Prøveoplægget må IKKE være bearbejdet i undervisningen Prøveoplægget skal være på dansk, kortfilm og reklamer skal være danske. Det er særdeles vigtigt, at læreren vurderer om den tekst, du er i gang med at vælge, også er en hensigtsmæssig prøvetekst. Indeholder den tilpas udfordringer for dig, harmonerer den med dine færdigheder og kundskaber, er den af passende sværhedsgrad for prøveniveauet.
Selve den mundtlige prøve Du skal indlede prøven med et oplæg, som højest må vare halvdelen af den samlede prøvetid (der er afsat 25 minutter pr. elev, 20 minutter til selve prøven og 5 minutter til votering og karaktergivning) Det kræver, at du øver dig og har overblik over, hvad du vil sige. Du kan evt. bruge nogle af følgende punkter i din forberedelse og til prøven: Gør dig klart, hvad du vil sige til den mundtlige prøve skriv det ned i stikordsform. Det kan IKKE anbefales at du laver et referat af din prøvetekst, højst et KORT resume. Find og skriv de vigtigste punkter op fra din synopse Skriv hvordan du er blevet klogere på dit prøveoplæg efter udarbejdelsen af synopsen. Find nogle pointer du IKKE har skrevet i din synopse vurder hvor vigtige de er Øv igennem hvad du vil sige til prøven. Fortæl højt hvad du vil sige og tag tid på det, så du kun bruger ca. 10 minutter. Det kan IKKE anbefales, at du bruger mere tid, du bliver også bedømt på, hvordan du disponerer din tid til prøven. Og du bliver afbrudt af lærer og censor efter de ca. 10 minutter. Herefter skal du indgå i en samtale med os omkring dit oplæg. Hav godt styr på dine notater find ud af hvilken form der fungerer bedst for dig, stikordskort, håndskrevet, punktform osv. Du skal ikke læse dine notater op! Du skal fortælle og have øjenkontakt med lærer og censor undervejs i din eksamination. Vær tekstnær, henvis til og udpeg steder i teksten som understreger din analyse eller fortolkning. Hav styr på dine ting! Hvis du f.eks. skal vise klip fra en kortfilm, så hav klippet klart på computeren, så der ikke går tid med det inde til prøven. Kom i god tid gerne 25 minutter før din egen prøvetid hvis der nu skulle være sygdom eller frafald af en af de andre. Tag den med ro! Hvis du er nervøs, så bed evt. om et glas vand, tag en dyb indånding og hold øjenkontakt med mig. Husk, selvfølgelig er det en prøvesituation, men som udgangspunkt er censor og jeg dine medspillere ikke modspillere. Du skal ikke blive nervøs over at censor sidder og skriver en masse ned, mens du taler. Det er bl.a. censors opgave at tage en del notater til prøven, disse skal gemmes på skolen i et år efter prøven.
Vurderingskriterierne: I Vejledning til prøverne i faget dansk står der på side 84: For en præstation i middelområdet ved fs10 prøven i mundtlig dansk gælder følgende: Elevens præsentation viser god indsigt i hovedindholdet og dets væsentlige elementer. Der præsenteres en god sammenhæng mellem prøveoplæg og fordybelsesområde. Analyse og fortolkning viser en god indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre og begrundes med forskellige iagttagelser i oplægget. Brugen af danskfaglige tilgange er hensigtsmæssig, og elevens vurdering af oplægget er velbegrundet. Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster og udtryksformer begrundes med faglige argumenter. Præsentationen er klart disponeret og begrundet. Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er forståeligt og i overvejende grad klart. Dialogen om det danskfaglige stof afspejler et rimeligt overblik over faget og viser færdighed i at lytte opmærksomt. Oplæsningen er klar og forståelig og med tilfredsstillende blik for tekstens genre og indhold. Der mangler sikkerhed i en del færdigheder. Husk nu: Ned i teksten op i karakter og Prøven er en festdag for den velforberedte Jeg glæder mig til at skulle have jer til prøve i dansk. Jeg ved, det bliver rigtigt godt! Hilsen Rikke