bloddonor til dig der redder liv Tema: PLASMA MORTEN WIEGHORST ANGREBET AF SIN EGEN KROP Anadora på to år er afhængig af plasma Opskrifter på lækker juice og smoothie NR. 118 FORÅR 2016
nr. 118 FOrår 2016 148053_Bloddonor 118_nr.1-2016.indd 1 27/04/16 13.30 bloddonor til dig der redder liv Tema: PLASMA Fodboldtræneren Morten Wieghorst indhold NR. 118 FORÅR 2016 MOrten WieghOrst Angrebet Af sin egen krop Anadora på to år er afhængig af plasma Opskrifter på lækker juice og smoothie Fotograf: Gitte Grøning Kildelund Nr. 118 forår 2016 Udgives af: Bloddonorerne i Danmark Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup magasinet@bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen Redaktion: Tanya Møller Christiansen Tom Erik Kampman Malou Rode Lægefaglig konsulent: Karin Magnussen 14 Siden hun var helt lille, har Anadora på to år været afhængig af immunglobulin, der bliver lavet af bloddonorers plasma. Bloddonor har mødt Anadora og hendes familie i Tranbjerg ved Aarhus. 24 Hvorfor ikke forkæle dig selv og dine venner med lækker juice og smoothies? Vi giver dig et par gode opskrifter, der ser appetitvækkende ud og er sunde. Design og produktion: Datagraf Communications Trykt på svanemærket papir Oplag: 205.000 Næste udgivelse: Oktober 2016 ISSN 0902-2643 FOTO: BEN CURTIS 8 På side 8-13 kan du læse om fodboldtræneren Morten Wieghorst, der blev angrebet af sin egen krop og paralyseret fra top til tå. Indædt viljestyrke og plasma fra bloddonorer fik ham på banen igen. 20 Når blodet er blevet tappet, bliver det sendt til fraktionering, hvor bl.a. plasmaet bliver skilt ud. Blodet skal fraktioneres inden for 24 timer, efter det er blevet tappet. Vi er taget i Blodbanken for at følge fraktioneringen. 2 bloddonor forår 2016
Leder Fokus på plasma Du vil sikkert opleve en del forandringer i dette nummer. For det første har vi skiftet navn til Bloddonor. Vi vil på den måde gerne signalere, at magasinet handler om dig. Vores hjemmeside og profiler på Facebook og Instagram hedder allerede Bloddonor, og nu har vores trykte magasin altså fået samme navn. Bloddonorer er en broget flok, men vi er alle fælles om at ville gøre en indsats og redde liv. Som bloddonor er du desuden generelt sund og har en naturlig interesse for at vide mere om blod og dets betydning. Derfor vil du selvfølgelig her i magasinet kunne læse historier om mennesker, der er afhængige af, at du giver blod. Men du vil også kunne finde anmeldelser, opskrifter og ny viden, som vi håber interesser dig som bloddonor. Vi har også ændret antallet af udgivelser til kun at være to gange om året, til gengæld bliver magasinet dobbelt så tykt, når det kommer til dig. I dette nummer af Bloddonor er der fokus på plasmadonation. Der bliver stadig flere donationer, hvor man kun giver plasma, og det udløser selvfølgelig automatisk mange spørgsmål. Hidtil har forbruget af plasma ikke været så synligt, da det blev videreforarbejdet fra fuldblodet. De fleste har en fornemmelse af hvilken forskel fuldblod og de røde blodlegemer gør, men medicintyperne albumin og immunglobulin, som bliver udvundet af plasma, er der ikke så mange, der kender. Så du vil møde en række personer, der har eller har haft hårdt brug for plasma. Du vil også komme med ind i blodbanken og se, hvad der sker med blodet, når du er blevet tappet. Og du får desuden en række facts om plasmadonation. Vi er stolte af, at mange allerede har meldt sig som plasmadonorer og bruger den ekstra tid i blodbanken, det tager at give plasma. Vi håber, at du vil nyde det nye magasin, gemme det, tage det frem med jævne mellemrum og evt. give det videre til dine venner og familie, så de får lyst til at melde sig som donorer. Velkommen til magasinet Bloddonor og tak fordi du redder liv. Jesper Villumsen Ansvarshavende redaktør JAKOB BRUN 28 år, bliver tappet på AUH i Skejby, nord for Aarhus Jeg blev plasmadonor efter en almindelig tapning. En af sygeplejerskerne spurgte mig. Der er ikke nogen grund til ikke at gøre det, synes jeg. Jeg synes ikke, at den længere tid betyder noget. Forskellen er minimal. Når du er blevet tappet for fuldblod, anbefaler de, at man skal sidde 15 min. Det behøver jeg ikke, når jeg giver plasma, så det er stort set den samme tid, jeg bruger på det. Når jeg motionerer dagen efter, kan jeg ikke mærke noget. Ved en fuldblodstapning er det tydeligt, at jeg er blevet tappet, for så er min konditionsevne mindre. PRIVATFOTO bloddonor forår 2016 3
Donorhistorie Bliv donor og red (dit eget) liv I 1974 aftjente jeg min værnepligt i Sandholmlejren. Dengang fik vi et tilbud om at lade os tappe; de fleste af os sagde ja tak. Efter aftjening af værnepligten meldte jeg mig som frivillig bloddonor, og jeg er blevet tappet 98 gange. For omkring tyve år siden oplevede jeg en episode med en, i mine øjne, ældre herre. Han fik besked på, at det var slut med blodtapning. Det var helt klart, at han var ked af den melding. Sygeplejersken takkede for de mange tapninger, som jo sikkert har reddet liv. Dertil kunne jeg kun sige, at det måske var dem, der havde reddet mit liv. Det er ikke sjovt at blive kasseret, når du gerne vil give dit bidrag. Så blev det min tur. I min absolut gode tro udfyldte jeg skemaet med helbredsoplysninger, og jeg skrev under på, at jeg følte mig fuldstændig rask. Det følte jeg virkelig, at jeg var. Da jeg fik målt blodtryk og puls, viste det sig, at der var noget helt galt. Helt uforstående for mig fik jeg at vide, at de ikke måtte tappe mig, da min puls var alt for lav og uregelmæssig. Derfor skulle jeg tage til min egen læge og få det tjekket. Resultatet blev, at jeg skulle på sygehuset og have undersøgt hjertet. Der blev målt og målt og skrevet lange lister ud med hjerteslag. Så kom der en læge og kiggede på disse målinger. Han spurgte ind til, hvordan jeg havde det, og om jeg havde haft det dårligt, mens jeg fik foretaget målingerne. Da jeg havde haft det fint, kunne jeg ikke helt forstå hans spørgsmål. Men faktum var, at hjertet ikke havde det så godt. Pulsen var i perioder så lav, at jeg burde besvime. Resultatet blev, at jeg skulle have en pacemaker for at undgå den lave puls. Lægefagligt var min tilstand: Syg sinusknude syndrom, der svarer til, at motoren i en bil ikke får tænding nok og det blev så repareret med en pacemaker. Nu har jeg det godt. Det værste under forløbet var faktisk ikke det fysiske. Jeg følte mig ganske rask og kom lynhurtigt over operationen. Det var mere det mentale at gå og tænke på, at hjertet ikke slog korrekt. Så kom jeg til at tænke på den stakkels sygeplejerske, der skulle fortælle mig, at jeg ikke kunne blive tappet, fordi pulsen var for lav. Den dag syntes jeg, at det var forfærdeligt, at jeg skulle sendes hjem med uforrettet sag. I dag kan jeg kun takke for, at miseren blev opdaget, og at jeg ikke selv er kommet til skade eller har skadet andre. Jeg er blevet tappet 98 gange og ville naturligvis gerne have fortsat, men nu er den tid forbi. Ganske vist blev jeg indkaldt til tapning igen, men jeg blev nødt til at stoppe pga. pacemakeren og den medicin, jeg får. Sygeplejersken takkede for de mange tapninger, som jo sikkert har reddet liv. Dertil kunne jeg kun sige, at det måske var dem, der havde reddet mit liv. Så derfor: Bliv donor og red (dit eget) liv. Mogens Nielsen Aalborg 4
Blodstrømmen Med mor til tapning I starten af året gav Rikke Lyngby von Müllen blod for 9. gang. Selv om der ikke var tale om et jubilæum, var donationen alligevel speciel. Det var Rikkes første efter en længere karantæne pga. graviditet og amning, og hun havde taget sin syv-årige datter Pil med til tapning på Rigshospitalet. Pil fik leukæmi for to år siden og har været afhængig af donorblod. Hun er stadig i kemobehandling. Derfor syntes Rikke, at Pil skulle med og se, hvordan en bloddonation foregår. Der var også en anden grund til, at Rikke havde taget Pil med. Pil har været så sej, når hun er blevet stukket, så det var vist på tide, at jeg fik vist, at mor også tør få en nål i armen. Ved samme lejlighed meldte Rikke Lyngby von Müllen sig som stamcelledonor. Stamcelledonationer redder især liv for netop leukæmibørn. Karl Landsteiner Den østrigske biolog, der delte blodet ind i typer. Generne kan afsløre risiko for jernmangel FOTO: TOMAS BERTELSEN Bestemte varianter af dine gener kan have indflydelse på, hvor højt eller lavt dit jernniveau er. Biolog og laboratorieleder, Erik Sørensen, har med et projekt ved Det Danske Bloddonorstudie taget første skridt på vejen til at skabe en genpakke, der kan fortælle, om en bloddonor er i fare for at udvikle jernmangel. På baggrund af tidligere forskning i genetik og dens betydning for jernniveauet har Erik Sørensen udvalgt seks genvarianter, som han har undersøgt nærmere for at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem gensammensætningen og donorernes jernniveauer. Undersøgelsen er lavet på 20.000 bloddonorer. På trods af at undersøgelsen har givet nogle lovende resultater i forhold til at kunne forebygge jernmangel hos donorer, er det kun første skridt på en relativt lang rejse. Til gengæld tager udviklingen for øjeblikket syvmileskridt. Mængden af DNA-byggesten, som man kan læse med de forskellige metoder, mangedobles hele tiden, så pludselig vil vi måske kunne tage et målmæssigt tigerspring på ganske kort tid, siger Erik Sørensen. bloddonor forår 2016 5
Anmelder: Adam Bencard, adjunkt i forskningskommunikation Medicinsk Museion ANMELDELSE: The Knick sæson 1 Den højspændte HBO-dramaserie The Knick handler bl.a. om de første forsøg med blodtransfusioner. I sidste afsnit af The Knicks første sæson forsøger den arrogante, talentfulde, viljestærke og kokainafhængige kirurg John Thackery (fremragende spillet af den engelske skuespiller Clive Owen) at udføre en dramatisk blodtransfusion mellem sig selv og en ung, kvindelig patient. Transfusionen udspiller sig i den hvidmalede operationsstue på The Knickbocker, et hospital i New York, år 1900. Kameraet følger nøje operationsbordet og patientens hvide klæder, skalpellen, der åbner årerne, og blodet, der flyder i primitive gummirør mellem kirurgen og patientens arm. Om forsøget lykkedes skal ikke afsløres her, men scenen er karakteristisk for hvad The Knick har at byde på: Højspændt drama, en imponerende visuel detaljegrad, stor historisk stoflighed og masser af blod. Seriens hidtil to sæsoner er instrueret af den erfarne amerikanske filminstruktør Steven Soderbergh og er absolut værd at se både som historisk dokumentar og som underholdende drama. Overbevisende serie Rent medicinhistorisk er serien overbevisende og imponerende i sin detaljerigdom samt stoflige gengivelser af både operationer og operationsstuer. Den tilstræber en høj grad af realisme og er derfor heller ikke for sarte sjæle der er John Thackery og hans personale udfører en operation i auditoriet under overværelse af andre læger og professorer, der kommer med udbrud undervejs. 6 bloddonor forår 2016
som sagt rigeligt med blod, indvolde, lig og kropsvæsker. Men det er med til at understøtte kirurgiens virkelige drama; balancen mellem liv og død på operationsbordet. Eneste mindre historiske anke er, at mens serien foregår år 1900, så beskriver den kirurgien mere som den så ud omkring 1880. I de 20 år mellem 1880 og 1900 var kirurgien blevet mere grundig og klinisk, og alene mellem 1880 og 1890 blev der udviklet mere end 100 nye kirurgiske indgreb. De store gennembrud i anæstesi og antiseptik, der fandt sted i den anden halvdel af 1800-tallet, var blevet mere konsekvent indført og rutinegjort, end det lidt vildere indtryk, du får i The Knick. The Knick er først og fremmest en dramaserie, men formår også at minde om, hvor meget nærmere døden og sygdomme var i perioden, mens den moderne kirurgi og Hovedpersonen er inspireret af Dr. William Halsted, der udførte en af de første vellykkede blodtransfusioner med sig selv som donor. lægevidenskab bliver grundlagt og inden de mange medicinske gennembrud, der kom i første halvdel af det 20. århundrede. Døden lurer konstant lige om hjørnet i The Knick, og den er derfor, udover dens værdi som dramatisk og velkonstrueret tvunderholdning, også en relevant og tankevækkende påmindelse om, hvor meget kirurgien og lægevidenskaben har udviklet sig de sidste 100 år. Håndhygiejne er del af arbejdsgangen på The Knick, men få årtier tidligere blev det ikke anset for vigtigt. The Knick baseret på en virkelig person Seriens John Thackery er inspireret af en virkelig kirurg, Dr. William Halsted. Han var en vigtig figur i udviklingen af kirurgien både i USA og internationalt og var med til at skubbe kirurgisk praksis og undervisning i en langt mere grundig og videnskabelig retning. I 1889 var han sammen med tre kolleger således med til at grundlægge Johns Hopkins hospital i Baltimore, et af de mest legendariske hospitaler i USA. Her ledte han den kirurgiske afdeling og underviste studerende på Johns Hopkins universitetet. Han var i øvrigt også den første til at introducere brugen af latexhandsker under operationer. Blandt hans mere legendariske kirurgiske bedrifter hører blandt andet en af de første galdeblæreoperationer udført i USA, som han udfører i 1882 på sin egen mor på et køkkenbord, samt en af de første vellykkede blodtransfusioner, som han udførte på sin egen søster med sig selv som donor, da hun var ved at bløde ihjel efter en fødsel. FOTO: HBO NORDIC The Knick kan streames på HBO Nordic. FOTO: HBO NORDIC bloddonor forår 2016 7
Tekst: Tom Erik Kampman Foto: Gitte Grøning Kildelund MORTEN WIEGHORST Paralyseret fra top til tå Morten Wieghorst fortæller her om kampen for at komme tilbage til en normal tilværelse igen, efter hans muskler blev lammet af sygdommen Guillain-Barré syndrom, som sendte ham i respirator. 8 bloddonor forår 2016
bloddonor forår 2016 9
FOTO: Polfoto Det er hårdt at gå fra supermand til ingenting. Morten Wieghorst betegner det selv som at gå fra supermand til ingenting. På mindre end tre uger oplevede han at gå fra sit højeste fysiske niveau til ikke at kunne noget som helst selv ikke engang trække vejret uden hjælp. Jeg blev frataget det, som de fleste af os tager for givet. Dit helbred og din selvstændighed. Det var det største chok. At gå fra at være selvkørende til at være fuldstændig afhængig af andre. Den følelse er ikke rar, siger Morten Wieghorst. Da Wieghorst for 16 år siden var på toppen af sin fodboldkarriere i den skotske klub Celtic, blev han ramt af sygdommen Guillain-Barré syndrom, der lammede alle hans muskler og sendte ham i respirator. Ved hjælp af læger, fysioterapeuter og ikke mindst donorers plasma kom han tilbage til livet igen. Kunne ikke løfte benene Det startede på et tidspunkt, hvor Morten Wieghorst ellers så på fremtiden med stor optimisme. Efter et fem måneder langt skadesforløb var han på vej tilbage på holdet i sin skotske klub Celtic. Han var blevet sluset med i truppen til UEFA Cup-kampen ude mod HJK Helsinki for at blive integreret på holdet igen. Wieghorst så frem til at komme i gang, for han var på sit højeste fysiske niveau nogensinde. I Helsinki træner han lidt ekstra for sig selv, fordi han formentlig ikke skal i kamp. Men da han vil lave nogle løb, har han svært ved at løfte benene. Jeg tænkte: Det er satans, så tungt det er. Det var ligesom at løbe i en sump. Men jeg tænkte ikke nærmere over det. Jeg troede, at jeg var træt efter min genoptræning eller havde fået en kraftig influenza. På flyet tilbage til Danmark begyndte mine tæer at sove. Jeg slog det hen med, at der ikke var så meget plads i flyet, fortæller 45-årige Morten Wieghorst, der i dag arbejder som fodboldtræner. Dagen efter er den helt gal med balanceevnen. Jeg siger til klublægen, at der er noget, som ikke føles helt rigtigt. Mine hænder er begyndt at sove, mine fødder har sovet, lige siden vi fløj hjem, og nu har jeg mistet min koordination en smule. Så 10 bloddonor forår 2016
nævner han Guillain-Barré syndrom, som han husker fra sit lægestudie. Han siger, at jeg være opmærksom på, at jeg ikke får problemer med vejrtrækningen, men at jeg ellers ikke skal bekymre mig så meget om det. Efter sin genoptræning vender Morten Wieghorst hjem på krykker med troen på en normal hverdag. Kan ikke komme op af sofaen De næste par dage går det bare nedad for Morten Wieghorst. Kræfterne bliver mindre og mindre, koordinationsevnen forsvinder, smagssansen bliver påvirket. Det hele kulminerer, da han ikke kan komme op af sofaen. Han bliver kørt til hospitalet Southern General i Glasgow og får stillet diagnosen Guillain-Barré syndrom. Inden der er gået 14 dage, er han paralyseret fra top til tå. Jeg kunne kun lige ligge ned og dreje hovedet en lille smule. Jeg anede ikke, hvad der foregik, hvad jeg skulle forvente. Jeg kunne se, at så længe jeg ikke blev lagt i respirator med vejrtrækningsproblemer, så var det i orden, siger Morten Wieghorst. Lagt i respirator Lægerne har allerede sagt til ham, at han ikke ville blive lagt i respirator. Men da Morten ikke længere kan synke maden selv og er ved at blive kvalt i den, sker det alligevel. Det var lidt af et knæk. Det må jeg indrømme. For det havde jeg rent mentalt ikke sat mig i hovedet. Så den skulle jeg lige over. Og så blev det igen en mental kamp at komme tilbage. Jeg kunne se, at de, der besøgte mig, var meget påvirkede af det. Vores børn kom ikke ind på intensiv. De skulle ikke se deres far ligge med alle de der ledninger og rør, der stak ud af mig. Det var der ingen grund til, at de skulle opleve, fortæller han. I de første 14 dage af forløbet får Morten Wieghorst immunglobulin, fremstillet af bloddonorers plasma, for at stabilisere sygdommen. Efter de 14 dage får han plasmaferese, og det fortsætter han med på intensiv afdeling. Det var sådan en lidt længere proces at få plasmaferese. Jeg husker det som om, at det var flere timer ad gangen. Det var noget, jeg værdsatte. I sidste ende kan det godt være, at det er det, der har hjulpet mig til at blive stabiliseret, så jeg kunne se fremad igen, mener han. Efter syv dage på intensiv kommer der endelig nogle af de fremskridt, som han selv, læger, familie og venner havde længtes efter. Han kan begynde at løfte den ene arm. Selvom det var en minimal ting, så følte jeg, at det her var vendepunktet. Efter 11 dage på intensiv kunne jeg trække vejret så meget selv, at de hægtede mig af respiratoren. Stille og roligt begyndte det så at gå fremad. Det var jo fantastisk. Altså, lige så hårdt det var at gå fra supermand til ingenting, lige så fantastisk var det at opleve turen tilbage igen til mit gamle jeg, selv om det tog langt længere tid. Små delmål Det er ikke til at vide, hvorfor Morten Wieghorst blev ramt af Guillain-Barré syndrom. Det er en sygdom, der rammer GUILLAIN- BARRÉ SYNDROM Guillain-Barré syndrom er en sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber nerver og muskler. Symptomerne er, at musklerne bliver gradvist svagere. Det starter i fødderne og bevæger sig opad i i ben og krop. Omkring en ud af fem får lammelser af vejrtrækningen. I sjældne tilfælde kan du blive fuldstændig lammet. Sygdommen behandles på hospital med immunglobulin og/ eller plasmaferese. De fleste kommer sig fuldstændigt efter sygdommen, men det kan tage op til et år. Ca. 80% bliver helt raske, 15% får i nogen grad permanent påvirket nervesystemet. Ca. 5% dør, fordi åndedrættet bliver lammet. Kilde: Patienthåndbogen bloddonor forår 2016 11
HVAD ER... PLASMA: Menneskets blod er et levende væv. Det består af celler (ca. 45%) i en væske (ca. 55%), som kaldes plasma. I gennemsnit har et menneske ca. fem liter blod. Plasma fylder ca. det halve. Det er en gullig væske, som består af 95% vand med en saltkoncentration, der er meget lig havvands. Plasmaet indeholder mange forskellige proteiner, fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner, vitaminer og affaldsstoffer, der bliver transporteret rundt med blodet. Hvis du vil donere plasma, kan du forhøre dig om muligheden på dit tappested. IMMUNGLOBULIN: Immunglobulin er antistoffer, dvs. kroppens forsvar mod fremmede organismer. Antistofferne udgør ca. 20% af plasmaets proteiner. Som lægemiddel bliver antistoffer brugt ved indsprøjtning af immunglobulin, der er fremstillet ved oprensning af blodplasma. PLASMAFERESE: Patientens blodplasma bliver udskiftet med plasma fra bloddonorer for at fjerne affaldsstoffer og tilføre de stoffer, der mangler. uventet, og derfor gør han i dag også meget for at udbrede kendskabet til sygdommen og at fortælle, hvordan han selv kom ud af sygdommen. Da jeg fik sygdommen, ledte vi med lys og lygte efter positive historier. Jeg fik henvendelser fra mellem 50 til 100 mennesker, som enten selv havde været igennem det, eller hvor familiemedlemmer eller venner havde været igennem det. Det var en fantastisk støtte for mig. Hvis ikke jeg havde været så privilegeret, som en kendt person er, havde jeg ikke fået den hjælp. En af mine målsætninger blev, at jeg også skal være et forbillede for dem, der er så uheldige at opleve sygdommen, pointerer han. Et af de råd, han giver, er at skrive sine delmål ned undervejs uanset hvor små fremskridtene er. Hvis du ikke skriver det ned, så synes du med tiden, at det går for langsomt. Men hvis du har skrevet det ned, kan du gå tilbage i dine noter og se, at du for 30 dage siden kun kunne stå oprejst i et halvt minut. På den måde bliver du mindet om, at du er på rette spor. Det var et råd, han selv fik af sin fysioterapeut på Southern General i Glasgow, der i starten af forløbet begyndte at opstille ugentlige mål, som Morten skulle nå. I starten var det bare små ting som at gå på toilettet og selv tage sokker på, og så blev der bygget på uge for uge. Tilbage på holdet I juli 2001 kom det konkrete resultat af Morten Wieghorsts og fysioterapeutens anstrengelser. Han spillede med i en træningskamp for Celtic. Fire måneder senere var han tilbage på førsteholdet. Jeg var nervøs den dag, for jeg kunne godt mærke, at min koordination ikke helt var, hvor den skulle være. Kræfterne var heller ikke helt, som de skulle være. Men jeg kunne spille med. Ligesom jeg kunne lave de ting, som fysioterapeuten sagde til mig i genoptræningen, fortæller Wieghorst, der to måneder senere for alvor var tilbage, da han scorede et mål i pokalkampen mod Alloa Athletic. Et halvt år efter den kamp vendte han også tilbage på det danske landshold. Symbolsk nok i en kamp mod Skotland, hvor han blev skiftet ind i 2. halvleg. Brug for bloddonorer Hjælpen til at komme tilbage til en normal tilværelse og ovenikøbet kunne fortsætte sin fodboldkarriere er noget, Morten Wieghorst sætter stor pris på i dag. Derfor synes han også, at det er vigtigt, at så mange som muligt er med til at give blod. Wieghorst har selv tidligere været bloddonor, men må ikke donere længere, da han har boet i Storbritannien, og det betyder, at der er en minimal risiko for at overføre kogalskab. Jeg ville overhovedet ikke tøve med at give blod, hvis jeg kunne. Jeg synes også, at det er enormt vigtigt, at folk donerer plasma, så dem, der har brug for hjælp, kan få det, pointerer han. 12 bloddonor forår 2016
BLÅ BOG MORTEN WIEGHORST Født 25. februar 1971 Gift med Anna, far til Sebastian på 18 år og Sofie på 17 år Debut på A-landsholdet i 1994. 30 kampe, 3 mål. Vandt i 1995 Confederations Cup med de daværende Europamestre Skotsk mester med Celtic 1998 Kåret til Årets Fodboldspiller 2003 Cheftræner for FC Nordsjælland 2006-2011, træner for U/21-landsholdet 2011-2013, assistenttræner for Swansea 2013-2014 og cheftræner for AGF 2014-2015 bloddonor forår 2016 13
Tekst: Tanya Møller Christiansen Foto: Fotografhuset/Brian Rasmussen Afhængig af plasma fra donorer Anadora er kun to år gammel, men allerede afhængig af immunglobuliner fra plasma for at klare sig gennem hverdagen. 14 bloddonor forår 2016
Anadora skal have forebyggende medicin hver dag for at undgå at blive ramt af sygdom. Derudover får hun tilført immunglobuliner hver uge. bloddonor forår 2016 15
Man kan ikke se det, hvis man ikke lige ved det. Udadtil ligner Anadora en helt almindelig pige på to år fuld af energi og med et stort smil på læben. Men i virkeligheden er Anadoras liv langt fra som andre to-åriges. Hun er dybt afhængig af immunglobuliner fra plasma for at klare sig gennem hverdagen. Det startede i sommeren 2014. På det tidspunkt var Anadora blot tre måneder gammel. Familien var taget afsted på den årlige sommerhustur nær Skagen. Julie og Jesper, som er forældre til Anadora, havde glædet sig til turen. Det skulle have været en hyggelig uge sammen med hele familien, men i stedet blev det starten på et langt sygdomsforløb, hvor fremtidsudsigterne for Anadora var meget usikre. Anadora har været afhængig af immunglobuliner fra plasma, siden hun var helt lille. Uden dem kan hun ikke klare sig gennem hverdagen. Svært ved at trække vejret Da de tog afsted på sommerhusturen, var Anadora stadig forkølet. Hun havde været småsyg i længere tid, og Julie havde derfor været til lægen med hende flere gange. Men på det tidspunkt troede man, at det bare var en forkølelse, som var lang tid om at forsvinde. De første dage i sommerhuset gik meget godt. Anadora sov godt nok meget, men det var ikke noget, Julie og Jesper tænkte nærmere over. Det var jo bare tegn på, at de havde fået et nemt barn. Men så opdagede de noget på Anadora, der så helt forkert ud. Jeg kan huske, at jeg sad inde i stuen, da jeg pludselig hørte Jesper kalde på mig og sige: Julie, du skal lige komme herud. Der er noget, du skal se, fortæller Julie og fortsætter: Jesper var ved at skifte Anadora, så hun lå på puslebordet. Lige omkring hendes lunger kunne vi se, at det var som om, hun havde nogle indtrækninger, og det lignede, at hun hev lidt efter vejret. Julie og Jesper tog straks til lægen, som lyttede til Anadoras lunger. Han mente, at der var tale om lungebetændelse på Anadoras venstre lunge og sendte dem videre til Hjørring Sygehus. På sygehuset målte de indholdet af ilt i Anadoras blod. Nu var det tydeligt, hvorfor hun hev efter vejret. Målingen lød på 78, hvilket er alt for lidt. Raske personer har et iltniveau på næsten 100. Vidste ikke, hvad der var galt På sygehuset tog de røntgenbilleder af Anadora. På billederne kunne lægerne se et hvidt slør, der lå henover Anadoras lunger, men de kunne ikke sige præcist, hvad det var. Det kunne være astmatisk bronkitis. Julie og Anadora var indlagt på sygehuset i nogle dage, hvor Anadora fik Ventoline (astmamedicin) og ilt om natten. Derefter blev de udskrevet og fik Ventoline med hjem til at give Anadora. Efter nogle dage skulle de opsøge egen læge for at tjekke op på Anadora. Allerede kort tid efter de var kommet hjem fra hospitalet, havde Julie en fornemmelse af, at der var noget galt. Det var, som om Ventolinen ikke hjalp nok. Anadora hev stadig lidt efter vejret, og det var tydeligt, at hun var præget af et eller andet. Efter nogle dage tog Julie som aftalt op til sin egen 16 bloddonor forår 2016
læge, som hurtigt konstaterede, at Anadora skulle videre på sygehuset. Vores læge ringede med det samme op til modtagelsen på sygehuset og fortalte dem, at vi var på vej. Og så kan jeg huske, at hun sagde: Jeg tror lige, at du skal pakke en taske. Bare for en sikkerheds skyld, fortæller Julie og fortsætter: Så jeg pakkede en taske og tænkte egentlig, at vi ville komme hjem igen efter et par dage. Men den taske blev jo først pakket ud igen engang i august. Ventede på svar i tre uger På sygehuset blev der taget en masse blodprøver på Anadora for at finde ud af, hvad der var galt. Julie var indlagt med Anadora Man kan næsten ikke mærke på Anadora, at hun er syg. Hun sover mere end andre børn, men når hun er vågen, er hun fuld af energi. i tre uger, før lægerne fandt ud af, hvad der var årsag til Anadoras vejrtrækningsproblemer. Det viste sig, at hun havde fået en CMV-virusinfektion og pneumocyster. CMV-virussen er normalt en harmløs virus, der rammer de fleste mennesker, men for små børn kan den være farlig, især hvis de ikke er i stand til at slå den ned. Pneumocyster er en slags svampevækst på lungerne, som gør, at iltoptagelsen bliver dårligere. Normalt ser man kun pneumocyster hos HIV-patienter, så både Jesper og jeg måtte jo blive testet for HIV, men testresultaterne var negative, fortæller Julie og fortsætter: Lige nøjagtig den her kombination af CMV-virus og pneumocyster, som Anadora HYPER IGM SYNDROM Hyper IgM syndrom er en gruppe på mindst fire immundefektsygdomme med det fælles træk, at immunsystemet kun kan producere immunoglobulin M (IgM ) og ikke andre immunoglobuliner. Disse sygdomme fører til gentagne bakterieinfektioner i luftvejene og i to af formerne også lungebetændelse med Pneumocystis jirovici (en svamp tidligere kaldet Pneumocystis carinii) og vira. Hos nogle kan sygdommen udvikle mangel på en bestemt type hvide blodlegemer (neutrofile), hvilket øger risikoen for andre alvorlige infektioner. Dødeligheden er høj (40% ved 20- års alderen), men ved behandling kan mange unge blive symptomfrie og leve et normalt liv. Kilder: Immun Defekt Foreningen og Socialstyrelsen.se bloddonor forår 2016 17
Anadora skal sove 3-4 timer om eftermiddagen, når hun kommer hjem fra dagpleje. Ellers har hun ikke energi nok resten af dagen til at være sammen med familien. En sygeplejerske kom løbende efter os og sagde: Stop, I bliver nødt til at komme tilbage på jeres stue. I skal i isolation. Vi har fundet noget. havde, var meget atypisk, og de kunne ikke finde ud af, hvorfor hun havde fået dem, fortæller Julie. Kom i isolation I den tid Julie lå indlagt på sygehuset sammen med Anadora, blev Jesper boende derhjemme sammen med deres fire-årige søn, Lucas Harry, og Jespers datter fra tidligere ægteskab, Isabella på 12 år, som boede der halvdelen af tiden. De savnede at være sammen som en rigtig familie. Derfor fik de lov til at tilbringe en weekend på Familiehuset, som er et sted for kræftramte eller langtidssyge børn, hvor hele familien kan blive indlogeret. Weekenden kom, og mens Jesper var taget ud for at hente børnene, sørgede Julie for at gøre hende og Anadora klar til at tage afsted til Familiehuset. Men de nåede ikke særlig langt. Da vi var på vej ud af hospitalet, kom der pludselig en sygeplejerske løbende efter os og sagde: Stop, I bliver nødt til at komme tilbage på jeres stue. I skal i isolation. Vi har fundet noget. Der kommer en bagvagt og fortæller jer mere om det, men lige nu skal I blive her, fortæller Julie. Hyper IgM syndrom Julie var helt ude af den. Det ene øjeblik havde de været på vej til Familiehuset på weekendtur, og pludselig måtte de ikke forlade hospitalet og skulle i isolation. Der gik omkring tre timer, før lægen kom, som skulle give dem nærmere besked. På det tidspunkt var Jesper også kommet op på hospitalet. De havde fundet ud af, at Anadora havde noget, der hed Hyper IgM syndrom. Meget mere kunne vi ikke få at vide om sygdommen, fordi det var en reservelæge, der gav os beskeden. Vi skulle vente, til en anden læge kunne komme og tale med os. Men vi fik at vide: Lad være med at gå ind og læse om sygdommen på Google. Men Julie kunne ikke lade være. Hun gik straks på Google for at søge på Hyper IgM syndrom. Det var en ret sjælden sygdom, som man endnu ikke vidste så meget om, så informationerne var begrænsede. Men noget af det, der gik igen, var, at prognoserne ikke var særligt gode. Mange patienter med Hyper IgM syndrom fik kræftsygdomme eller svære infektioner, fordi tilstanden svækkede deres immunforsvar. Da Julie læste det, brød hun fuldstændigt sammen. Jeg havde egentlig hele tiden været meget optimistisk og tænkt, at Anadora nok skulle komme over det. Og pludselig finder man ud af, at hun faktisk kan dø af det. Det kunne jeg bare slet ikke bære, fortæller Julie. Både Julie og Jesper græd hele den følgende nat. Beskeden havde slået dem helt ud. Men så blev de enige om, at de nu skulle lade det ligge og vente at høre, hvad lægen kunne fortælle dem om det. Og det hjalp faktisk at have lidt ventetid til at gå og bearbejde situationen. Det gav dem en styrke, som hjalp dem gennem det videre forløb. Stærkt nedsat immunfunktion Om mandagen kom den læge, der var tilknyttet Anadoras sag, og som stadig er deres læge i dag. Det viste sig, at Anadoras immunsystem fungerede meget dårligt. Sygdommen gjorde nemlig, at hun ikke dannede antistoffer, som hun skulle. IgM, IgG og IgA er betegnelsen for de antistoffer, som kroppen normalt danner, og som beskytter os mod sygdomme. Anadora danner for meget af det antistof, der hedder IgM, men hun danner slet ikke noget af det, der hedder IgG og IgA. Det betyder, at hendes krop ikke er i stand til at slå virusinfektioner ihjel. Derfor skal hun have tilført understøttende immunglobuliner hver uge. De fungerer som antistoffer 18 bloddonor forår 2016
IMMUN- GLOBULINER Immunglobuliner (Ig) bliver også kaldt antistoffer. Antistoffer overføres med modermælken ved amning, og på den måde er amning med til at styrke immunforsvaret. Den menneskelige organisme har et ekstremt stort antal forskellige Ig-molekyler. Antistofferne beskytter mod infektioner, fremmedstoffer samt mod kroppens egne abnorme celler. Kilder: sundhed.dk og Medwiki.dk og er vigtige for immunforsvaret, fortæller Julie og fortsætter: Man ved stadig ikke så meget om den her sygdom, og Anadora har faktisk udviklet sin egen version af den. Men vores læge har været rigtig god til at tage hånd om os og forklare, hvad det går ud på. Han siger altid: Kom endelig og spørg mig, hvis der er noget, I er i tvivl om. I skal ikke gå ind og søge på Google, for det er ikke nødvendigvis retvisende i forhold til Anadora. Det, vi ved i dag, er ikke det samme som det, vi ved i morgen. Derfor ved man endnu heller ikke, hvordan fremtiden ser ud for Anadora. Måske vil hun med tiden kunne vokse sig til et bedre immunforsvar og på den måde helbrede sig selv. Måske får hun brug for en knoglemarvstransplantation på et tidspunkt. Måske skal hun have understøttende immunglobuliner resten af sit liv. Men Julie og Jesper er optimistiske. Det løfte, som lægen gav dem, da de direkte spurgte, hvor gammel de kunne forvente, at Anadora ville blive, glemmer de aldrig: Jeg skal nok sørge for, at Anadora bliver både mor og mormor. Så bakterier overalt Det var et hårdt forløb, familien måtte igennem i tiden efter at have fundet ud af, at Anadora havde Hyper IgM syndrom. Sygdommen betød, at hun ikke selv kunne slå CMV-virussen ihjel. Derfor skulle de i gang med en meget hård behandling med noget medicin, der stammer fra kemo-familien. Den blev sprøjtet direkte ind i årerne på hende. Medicinen var rigtig hård mod Anadoras knoglemarv. På et tidspunkt var hendes knoglemarv så presset, at hun havde brug for blodtransfusioner, og hun sov stort set hele tiden. Men man var nødt til at slå alt ned, for at hun kunne få det godt igen, fortæller Julie og fortsætter: Bagefter var hun også meget sårbar, så vi skulle virkelig være omhyggelige med at beskytte hende mod bakterier. Alt blev tørret af med sprit og svampedræbende midler. Det var virkelig svært at være med til større sammenkomster, for man ville jo helst ikke have, at nogen skulle røre hende. Man så bare bakterier overalt. I dag er Anadora meget stærkere både pga. medicinen, og fordi hun selv er blevet mere stabil. Men de skal stadig være påpasselige. De må f.eks. ikke tage ud at rejse, fordi de skal kunne komme på hospitalet hurtigt, hvis der sker noget. Ind imellem kan Anadora da også stadig tage et dyk, hvor hun bliver rigtig syg og ikke vil spise noget. Så sker det, at hun skal have lagt sonde, indtil hun kommer på benene igen. Atypisk patient Anadora har lige fra starten været en meget atypisk patient. Da hun lå på sygehuset med hårdt belastede lunger, kunne lægerne næsten ikke tro deres egne øjne, når de kom ned på stuen for at se til hende. De kunne ikke få det til at hænge sammen, at de syge lunger, som de lige havde set billeder af, skulle tilhøre den lille glade pige. I dag kan man stort set ikke mærke eller se på Anadora, at hun er syg, udover at hun sover mere end andre børn. Julie henter hende fra dagpleje hver dag omkring kl. 13, og så bliver Anadora nødt til at sove indtil kl. 16-17, hvis hun skal have noget ud af resten af dagen. Uden sin eftermiddagslur har Anadora simpelthen ikke overskud til at være sammen med sine søskende. Men så snart hun er vågen, er hun fuld af energi og i godt humør. Selv de hyppige kontroller på sygehuset og medicinindtaget tager hun med et smil. Bloddonorer er vigtige Når vi er inde på sygehuset for at få taget blodprøver, græder hun aldrig. Hun sidder bare og pludrer løs sammen med sygehuspersonalet. Det rører hende heller ikke at få medicin og immunglobuliner. Jeg giver Anadora immunglobuliner hver uge. Det sker ved, at jeg stikker en nål i hendes lår, hvor der er lidt fedt at få fat i, og så sætter jeg en pumpe på, som sørger for, at immunglobulinerne kommer ind. Det er ren rutine. Derudover skal hun have forebyggende medicin hver dag for at undgå, at hun bliver ramt af sygdom, fortæller Julie og fortsætter: Det er så vigtigt at have bloddonorer, som donerer plasma. Det har Anadoras situation vist os. Og så har den virkelig været med til at sætte tingene i perspektiv. Man lærer at sætte pris på de små ting og lade være med at bekymre sig om ligegyldige ting. Vi ville selvfølgelig helst have været det her foruden, men vi har virkelig lært meget. Tænk at sådan et lille menneske skulle lære os så meget, siger Julie med et smil. bloddonor forår 2016 19
Fotoreportage: Tomas Bertelsen 1. Efter blodet er blevet tappet, sendes det til fraktionering. Blodet skal fraktioneres inden for 24 timer, efter det er blevet tappet. Her bliver blodposerne sat ned i en stor centrifuge, der går op til 3.000 g. FRA BLOD TIL PLASMA Mange kan sikkert huske, det var med nød og næppe, at James Bond i filmen Moonraker slap med livet i behold, da han blev fanget og kastet rundt i en kæmpe centrifuge på Hugo Drax rumbase. Den danske astronaut Andreas Mogensen er også blevet slynget rundt i en af de store centrifuger, som findes i Star City ved Moskva, hvor han blev trænet i at styre det russiske Sojusrumskib. Her blev den danske astronaut udsat for 8 g. 1 g svarer til accelerationen på jorden; tyngdeaccelerationen. En normal sund person kan overleve op til 6 g uden at besvime. På Rigshospitalet findes imidlertid en centrifuge, der fraktionerer donorernes blod den går op til 3.000 g. Alt tappet blod i Danmark bliver samlet i de store blodbanker, hvor bioanalytikere forarbejder det. Udover at bruge plasma direkte i patientbehandlingen, bliver der også fremstillet livsvigtig medicin af plasma. Her kan du se, hvordan en blodportion bliver til plasma. 20 bloddonor forår 2016
2. Centrifugeringen varer 8 minutter og får blodet til at dele sig i dets forskellige dele. De enkelte blodkomponenter bruges nemlig til forskellige formål. De røde blodlegemer er tungest og samler sig i bunden af posen, mens plasmaet samler sig foroven. Blodpladerne er lettere celler, og de samler sig derfor mellem de røde blodlegemer og plasmaet. 3. Ved hjælp af et specielt apparat bliver plasmaet ledt over i en ny og tom pose. De røde blodlegemer bliver presset over i en anden pose, som indeholder saltvand og en række næringsstoffer. Blodpladerne bliver i den oprindelige blodpose. 4. Det plasma, som ikke bliver brugt til patienternes blodtransfusion, bliver lavet om til livsvigtig medicin såsom albumin og immunglobulin (antistoffer). Morten Wieghorst og Anadora er i live i dag takket være immunglobuliner fra de danske donorer. 5. Plasmaet fryses ned, så det kan holde sig brugbart i flere måneder. Hospitalerne har dog altid et akutlager med optøet plasma, som kan bruges i meget alvorlige situationer. 7. Blodet bliver altid testet for blodtype og virustyperne HIV, 6. Det plasma, der kommer hepatitis B og hepatitis C, før det fra fuldblodsportionerne, er kommer videre til patienterne. ikke tilstrækkeligt. Derfor lader Derfor bliver blodet opbevaret i nogle donorer sig tappe kun for karantænekøle- eller fryseskabe, plasma. Hvordan det foregår, indtil det er blevet testet og kan kan du læse om på næste side. frigives. bloddonor forår 2016 21
3 skarpe om plasma Som plasmadonor behøver du ikke vente tre måneder med at blive tappet næste gang som ved almindelige fuldblodstapninger. Du kan blive tappet op til 10 gange om året. Det skyldes, at du ikke mister de røde blodlegemer og derved ikke risikerer at komme i blodmangel. Plasmaproteiner bliver hurtigt gendannet efter en tapning. Dansk plasma Plasma bliver brugt til at fremstille lægemidlerne immunglobulin og albumin til patienter i Danmark. De danske donorers antistoffer passer bedre til danske patienter. Det skyldes, at vi bliver udsat for de samme mikroorganismer til daglig. Sådan foregår en plasmatapning En plasmatapning tager omkring 45 minutter. Blodet bliver tappet og ført over i en speciel maskine, der sorterer plasmaet fra. Resten af blodet bliver sendt tilbage til donoren gennem den samme slange, som bliver brugt til tapningen. Det kræver større blodvolumen og lidt stærkere vener at være plasmadonor i forhold til at være almindelig fuldblodsdonor. FRA ARM TIL PLASMA Plasma bliver ikke kun hentet ved fuldblodstapninger. Der er også tapninger, hvor Du kan høre nærmere i din donoren kun bliver tappet for plasma. blodbank om Ligesom ved en almindelig fuldblodstapning får donor en kanyle i armen. Blodet tappes muligheden for at blive plasmadonor. centrifugerer blodet og sorterer plasmaet fra. Plas og bliver ført over i en blodcelleseparator, som maet samles i en pose og det resterende blod føres tilbage til donor gennem den samme slange, som bliver brugt til tapningen. Maskinen veksler mellem at trække blod over i maskinen og give det tilbage. En plasmatapning tager typisk 40-45 minutter og der tappes mellem 600 og 800 ml plasma. Forarbejdet plasma bliver brugt til lægemidler. Mange danskere har en sygdom, hvor deres immunsystem er brudt ned. For dem er det livsnødvendigt at få lægemidler i form af immunglobulin. Andre lider af blødersygdomme eller har fået svære forbrændinger. De har brug for lægemidlet albumin. Disse lægemidler er fremstillet af plasma. 22 bloddonor forår 2016
Derfor er jeg plasmadonor PRIVATFOTO PRIVATFOTO MIA LEHMANN 29 år, bliver tappet på AUH i Skejby, nord for Aarhus Jeg er plasmadonor, fordi jeg synes, at det er vigtigt at hjælpe der, hvor jeg kan. Det kunne være en selv, der en dag fik brug for det. Mange er udelukket fra at være donorer. Det er enormt hyggeligt at være derinde på sygehuset. Jeg slapper af; sidder og læser nyheder. Jeg har læst en del om plasma, og synes at det er enormt vigtigt at udvikle ny medicin. PRIVATFOTO CHRISTINA LARSEN 34 år, bliver tappet på OUH i Odense Jeg har faktisk været donor, siden jeg var 20, men pga. udenlandsrejser og arbejde i 3. verdenslande, så blev min karantæne bare ved og ved. Men nu er jeg i gang. Der er plasmatapning jo smart, fordi jeg kan donere hver måned, og bivirkningerne er minimale. Jeg er slet ikke så træt, som efter en almindelig donation - som jeg stadig gør i. TOKE ARNDAL 34 år, bliver tappet på OUH i Odense De spurgte mig i blodbanken, om jeg ville donere. Jeg stiller gerne op med det, de vil have. For mig er det ligegyldigt, at det tager lidt længere tid. Jeg snakker med sidemanden og spiller lidt. Jeg synes, at det er en dejlig nem måde at gøre en rimelig stor tjeneste for nogle. Det kræver ikke en hel masse. Ikke andet end lidt tid. JULIE SCHEVING PRIVATFOTO 28 år, bliver tappet på AUH i Skejby, nord for Aarhus Jeg blev det ret hurtigt, efter de begyndte med tapninger på Skejby for et års tid siden. Jeg synes generelt, at det er interessant, hvad man kan bruge blodet til. Så jeg vil egentlig gerne prøve de forskellige muligheder. Plasmadonation passer også godt til mig. Nogle gange blev jeg sløj, når jeg gav fuldblod. Med plasmaet føler jeg, at jeg har det helt normalt. Selvfølgelig tager det længere tid, men det passer mig egentlig ret godt. Jeg er studerende, så jeg kan planlægge min tid. Der er hyggeligt derude på Skejby. Jeg sidder tit og læser ugeblade. Men ellers har jeg en bog med og slapper af. Det er sådan en halv times afladning for mig. PRIVATFOTO NIKOLAI NØRNBERG NIELSEN 31 år, bliver tappet på Aalborg Universitetshospital Nord Den første gang, jeg blev tappet, blev jeg nysgerrig over, hvorfor nogle var tilkoblet maskiner i modsætning til os almindelige donorer. Da jeg spurgte en af de søde sygeplejersker i Aalborg, fortalte de lidt omkring, hvad plasma bliver brugt til. Derefter var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville være plasmadonor, da jeg har haft nogle af slutprodukterne tæt inde på livet. Min kone og jeg blev forældre i marts sidste år. Efter seks aborter lykkedes det syvende gang i fællesskab med Rigshospitalets abortklinik, hvor en af deres behandlingsformer er behandling med immunglobulin. Det var medvirkende til, at vi fik en lille frisk og sund pige. Samtidig har jeg en kollega, som har en blødersygdom, hvor hun også drager nytte af det, plasmaet kan bruges til. Så for mig giver det kun mening at kunne give noget tilbage, så længe man har muligheden for det, og dejligt jeg kan komme forbi blodbanken en gang om måneden. bloddonor forår 2016 23
sunde drikke Som bloddonor er du generelt sund, og det er der er masser af gode grunde til at blive ved med at være. Specielt når du kan forkæle dig selv med velsmagende juice og smoothies. Her er et par gode opskrifter, som du bør unde dig og din familie/venner. SAFT Opskrifterne er fra bogen SAFT af Sarah Cadji, udgivet af Politikens Forlag. 24 bloddonor forår 2016
GRØN ENERGI Til 1 person (3½ dl) DET SKAL DU BRUGE: 2 grønne æbler, uskrællede 1 stængel bladselleri 1 stykke frisk ingefær (tommelfingerstort), uskrællet 1 håndfuld koriander 1 citron (dryppet i eller presset med) SÅDAN GØR DU: Kør æbler, bladselleri, ingefær og koriander på maskinen og afslut med citron. Drik saften straks eller hæld den i en lufttæt beholder og opbevar den i køleskabet i op til 12 timer. Æblet er en fantastisk frugt. Hvis du starter dagen med en frugt, så lad det være æblet. Æblet har et meget lavt frugtsukkerindhold, som vil få nedbrydningen af kulhydrater til at ske langsommere. Spiser du morgenmad sammen med saften, er det en god idé at komme et æble med i saften. Det vil hjælpe kroppen med at regulere blodsukkerniveauet, og dagen igennem vil du føle dig mere afbalanceret. bloddonor forår 2016 25
RØDBEDETONER Til 1 person (3½ dl) DET SKAL DU BRUGE: 2 gulerødder, skrællede 1 hel rødbede, gerne med de grønne blade, godt vasket og uskrællet 1 grønt æble, uskrællet 1 håndfuld brøndkarse SÅDAN GØR DU: Kasser aldrig bladene fra friske rødbeder, hvis de stadig sidder på, når du køber dem. De grønne blade indeholder en forbløffende mængde næringsstoffer og har en intens smag. Pres gulerødderne, derefter rødbeden med blade og afslut med æblet og brøndkarsen. Husk at røre rundt i saften undervejs så træder smagen tydeligere frem. Drik saften straks eller hæld den i en lufttæt beholder og opbevar den i køleskabet i op til 12 timer. Rødbeder styrker blodomløbet og nedsætter blodtrykket. Det er dokumenteret, at rødbeder øger ens modstandskraft, og det er præcis, hvad du har brug for, hvis du kan mærke energien dale midt på dagen. Rødbedens betalainer er med til at rense leveren og nedbryde de giftstoffer, som er lagret i kroppen. 26 bloddonor forår 2016
Blodstrømmen Blodets dag Den 14. juni er det International Bloddonordag, og den bliver også fejret her i Danmark. Dagen falder på Karl Landsteiners fødselsdag. Landsteiner var den østrigske biolog, der inddelte blodet i typer. Du kan læse mere om de forskellige arrangementer, der er planlagt den 14. juni og i dagene omkring på bloddonor. dk/bloddonordag. FOTO: TINE VOIGT Ophængte bloddonorer Rundt om i landet er det for øjeblikket muligt at se en fotoudstilling med portrætter af fem bloddonorer og fem modtagere af blod. De 10 portrætter hænger parvis mand og kvinde, hvoraf den ene er donor og den anden modtager af blod. Under hvert billede er der en kort tekst om personen på billedet; navn, alder og en beskrivelse af deres baggrund som enten bloddonor eller -modtager. Portrætterne er taget af fotograf Nikolaj Grundtvig. Vandreudstillingen er tidligere bl.a. blevet vist på Hovedbiblioteket i Odense, i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup, til adventuremessen Playpark i København og på AUH i Aarhus. På bloddonor.dk/udstilling kan du se, hvor udstillingen bliver sat op. 218.000 ANTALLET AF BLODDONORER I DANMARK bloddonor forår 2016 27
Tekst: Tanya Møller Christiansen Illustration: Annette Carlsen FIK DU DET HELE MED? Når du giver blod de første par gange, er personalet på tappestedet meget opmærksomme på at fortælle, hvad det er vigtigt at huske på som bloddonor. Det er dog ikke alle, der efterfølgende husker det hele, fordi de første tapninger måske er ledsaget af en portion nervøsitet. Vi genopfrisker din hukommelse. 4 sider til nye donorer Selvom der overordnet ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, fordi de skal erstatte dem, der går på donorpension. Derfor betyder det meget, at du har valgt at blive bloddonor. Hver eneste gang du giver blod, hjælper du op til tre personer. En portion blod adskilles nemlig i tre bestanddele, som anvendes med hvert deres formål, og kan dermed hjælpe tre forskellige patienter. 28 bloddonor forår 2016
BESTIL TID Blodbanken sender dig en indkaldelse, når det er tid til at give blod. Du kan bestille en tappetid på bloddonor.dk. Her vælger du den region, du hører til, og så bliver du viderestillet til det rette login-site og vejledt derfra. Du kan også booke telefonisk ved at kontakte din lokale blodbank. Der kan være stor forskel på, hvor ofte du bliver indkaldt. Det afhænger af, hvilken blodtype du har, og hvor stort forbruget er på netop dit blod. Det vigtigste er ikke, hvor ofte du giver blod, men derimod at du er der, når der er behov for det. DIT HELBRED ER VIGTIGT Hver gang du bliver tappet, måler blodbanken din hæmoglobinværdi, også kendt som blodprocent. Det er for at være sikker på, at din krop kan tåle at give blod. Mange blodbanker måler med jævne mellemrum også ferritinindholdet i dit blod. Det viser, hvor stort dit jerndepot er. Underskud af jern kan medføre, at hæmoglobinværdien falder. Hvis du mangler jern, vil blodbanken tilbyde dig jerntabletter i et antal, der sikrer, at du opbygger et godt jerndepot. Det er vigtigt, at du tager disse tabletter. Jern er vigtigt for mange af kroppens funktioner, ikke mindst når der skal dannes nye røde blodlegemer efter en bloddonation. Du skal altid fortælle blodbanken om din helbredsmæssige tilstand, så de kan vurdere, om det er godt for dig at give blod. Hvis du for eksempel har taget medicin forud for tapningen, skal blodbanken have det at vide. På min.medicin.dk kan du slå din medicin op og se, om det forhindrer dig i at give blod. SPØRGESKEMAET Inden selve tapningen udfylder du et spørgeskema, og det er meget vigtigt at svare ærligt. Blodet kan ikke testes for alle sygdomme, og spørgeskemaet er derved med til at sikre, at bloddonationen ikke kan risikere at skade modtageren af blodet eller dig selv. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du må give blod, kan du finde karantænereglerne på bloddonor.dk eller spørge i din blodbank. Det er en god idé at undersøge det, inden du tager i blodbanken, så du ikke risikerer at gå forgæves. Hvis du ved, at du ikke kan tappes i en længere periode, kan du sætte dig i karantæne på bloddonor.dk eller kontakte din blodbank. Så bliver du ikke indkaldt, før du er klar igen. bloddonor forår 2016 29