Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde, I har lagt for dagen. Det kunne mange mennesker lære af, ikke mindst på Christiansborg, hvor jeg har været stedfortræderde sidste par uger. Jeg synes jo, at netop Folketinget hvor vores love bliver til burde være en plads for anstændighed. Men det er ret åbenbart, at det ikke er tilfældet. Lovene er lang fra altid anstændige. Og det er de mennesker, der laver dem, heller ikke. I forgårs deltog jeg i en debat om kviklån. Flere og flere danskere tager dyre kviklån hvert år og ender i gældsspiraler bagefter. For mig er det ikke så underligt. Vi lever i en tid, hvor syge og ledige bliver mere og mere fattige sammenlignet med resten af befolkningen. Det fører til desperate situationer og desperate løsninger så som kviklån. De konservatives Søren Pape så helt anderledes på sagen for, som han sagde fra talerstolen: Folk kan da bare spare op. - Men hvis man har en meget lille indtægt, så er der ikke noget at spare op af. - Hvis man er på kontanthjælp, så må man slet ikke spare op. - Hvis man er fattig i Danmark, så er 1500 kr. ikke bare noget man kan spare op til et par sko. Det er penge til at reparere køleskabet. Til at sende børnene på skoleudflugt. Til at betale tandlægeregningen. Det er der overhovedet ikke noget bare over. I hvert fald ikke hvis man lever i den virkelige verdenuden for Christiansborg, hvor der ikke er luksuspensioner at lande på, når man fylder 60. De tre myter 1
Men den virkelige verden lever alt for mange politikere ikke i. Derfor er afstanden mellem det, der er anstændigt uden for Christiansborg, og det, der tæller som anstændigt i folketingssalen blevet alt, alt for stor. Fra folketingets talerstol kan man, hvis man ellers kan komme derop, slippe af sted med at sige alt for meget virkelighedsfjernt vrøvl. - Man kan få lov til at male et fordrejet billede af, hvordan det er at være fattig i Danmark, - hvordan det er at være syg, - hvordan det er at være ledig. Der er tre særligt farlige myter, der florerer på Christiansborg: 1. Myten om, hvor mange der står uden for arbejdsmarkedet 2. Myten om, hvor meget man får, hvis man står uden for arbejdsmarkedet 3. Og myten om, hvorfor folk står uden for arbejdsmarkedet. Den første myte gentager et mantra om, at hele800.000 danskere står uden for arbejdsmarkedet. Højrefløjen og Dansk Industri har nævnt det store tal igen og igen men tallet bliver ikke mindre absurd af den grund. - Jeg er faktisk selv en af de 800.000, som bliver regnet med, selvom jeg går på arbejde næsten hver dag. Jeg arbejder nemlig i et fleksjob og så er man åbenbart uden for arbejdsmarkedet! - Rigtig mange andre ville nok blive overraskede over, at de er talt med i de 800.000. Folk på skolebænken med revalidering. Folk på ferie med feriedagpenge. Folk på barselsorlov. Folk, der er midlertidigt sygemeldte, men har et job. - Hvis man tæller med sådan en tryllelommeregner, så kan man hurtigt komme op på 800.000 personer. Men tallet siger ikke noget som helst om, hvor mange der egentlig står klar til at tage et job i morgen. Den anden myte maler et billede af, at mennesker på førtidspension og især kontanthjælp lever etluksusliv i sus og dus. - Sidste år forlød det i en masse medier, at Kontanthjælpsmodtagere får mere, end hver tredje lønmodtager tjener. De tal, der forargede mange danskere, havde højrefløjen også brugt en tryllelommeregner for at nå frem til. 2
- Dels brugte de den absolut højeste sats for kontanthjælp som udgangspunkt. Den, som man får, hvis man er enlig forsørger over 30 år med flere børn. - Dels lagde de børnepenge, boligsikring og tilskud til daginstitutioner oveni, som om det er noget, kun kontanthjælpsmodtagere får. Og det er jo noget vrøvl. - Og de tilskud tryllede de større end i virkeligheden med nogle virkelig kreative skatteberegninger. På den måde kom det til at se ud som om, kontanthjælp er en luksusydelse. Men igen, hvis man ser ud fra kontorerne på Christiansborg eller hos Dansk Industri, hvis man kigger ud på virkeligheden, så er sandheden en anden: - Sidste år fik en enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år under 11.000 kroner om måneden før skat. - En enlig under 30 år, uden børn og uden uddannelse, fik 6000 før skat. - Og en kontanthjælpsmodtager gift med en nogenlunde gennemsnitlig lønmodtager fik overhovedet ingenting. - Oveni kommer, at kontanthjælpsmodtagere hverken må eje bil eller spare mere end 10.000 kr. op. - At de skal arbejde i nyttejob i op til 37 timer om ugen for kontanthjælpen. - At de skal tage imod et hvilket som helst anvist job eller aktivering ellers ryger kontanthjælpen. Det er fakta. Det andet er en myte. Den tredje og sidste myte siger, at det ikke kan betale sig at arbejde. Og det er derfor, nogle mennesker er ledige. De kan godt arbejde, men de vælger at lade være, fordi det er lettere. - Men man kan ikke bare arbejde, hvis der ikke er noget arbejde at få. - Man kan heller ikke bare arbejde, hvis man er for syg til det. - Og det er der rigtig, rigtig mange især på kontanthjælp, der er. - Når aftalepartierne bag den nye kontanthjælpsreform påpeger, at flere og flere kommer på kontanthjælp, så er det ikke fordi, det er lukrativt at være på kontanthjælp. - Det er fordi folk er faldet ud af dagpengesystemet. 3
- Og det er fordi folk, der egentlige er for syge til at arbejde, ikke længere kan få førtidspension. - Hele 3 ud af 4 på kontanthjælp vurderes slet ikke som jobparate. Så strander de på kontanthjælp i stedet for. Det handler ikke om manglende vilje det handler om sygdom og sociale problemer. Det handler ikke om manglende incitament det handler om et arbejdsmarked, der kun tager imod dem, der kan yde mindst 100 pct. Myten om, at det ikke betaler sig at arbejde, er måske den mest uanstændige af dem alle. - For den siger, at alle ledige selv er ude om det. - Den forveksler sygdom med dovenskab. - Den gør ledige til andenrangsborgere med dårlig moral. Myter: Konsekvenserne af dem Tilsammen betyder de her tre myter, at skiftende regeringer over de sidste par år har formået at retfærdiggøre en stribe rædselsfulde reformer. - De har finansieret skattelettelser til de rigeste på bekostning af de fattigste uden for arbejdsmarkedet, så uligheden er blevet endnu større. - De har gjort fleksjob til job, hvor det er helt okay at underbetale folk eller sætte dem til at søge efter stillinger på ned til 40 minutter om ugen. - De har gjort det stort set umuligt at få en førtidspension, så alvorligt syge mennesker i stedet strander på kontanthjælp. Og nu træder endnu en uanstændig reform i kraft. Den indfører et loft over kontanthjælpen. Og den indfører en regel om, at man skal have 225 timer almindeligt arbejde om året for at beholde sin kontanthjælp. Uanset om man egentlig er på kontanthjælp, fordi man er for syg til at arbejde. Konsekvenserne af reformen bliver brutale. - For en enlig forsørger med ét barn betyder det nye kontanthjælpsloft, at han kan miste 30.900 kr. i rådighedsbeløb årligt. - For en enlig forsørger med to børn betyder det nye kontanthjælpsloft, at hun kan miste 36.300 kr. i rådighedsbeløb årligt. 4
- For ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, betyder 225 timers reglen, at de kan miste 162.000 kr. om året. Regeringen tror ikke engang selv på, at reformen hjælper beskæftigelsen! - De regner kun med, at reformen vil få 700 flere vil få et job i 2020! - De regner til gengæld med, at mere end 30.000 mennesker bliver ramt af reformen. Det er usikre tal fra en tryllelommeregner. Virkelighedens tal kan sagtens blive mere dystre. Og helt uden tryllelommeregner kan vi med sikkerhed sige, at den her reform vil føre til - at flere ikke kan betale deres husleje - at flere børn kommer til at vokse op i fattigdo - at uligheden i Danmark bliver større. Outro: Gør op med myter giv anstændigheden plads Reformer, der ikke får flere i arbejde men kun gør flere mennesker fattige. Det er indbegrebet af uanstændigt. Men ved hjælp af myterne om, at der er for mange ledige, at de ledige lever i luksus, og at det ikke kan betale sig at arbejde så lykkes det desværre politikere at få det uanstændige til at virke anstændigt. Det lykkes at kamuflere brutale angreb på udsatte mennesker som nødvendig politik. Derfor er vi nødt til at gøre op med myterne. - Vi må slå fast, at der mangler job, især rummelige job. - Vi må erkende, at nogle af os aldrig kommer til at arbejde på almindelige vilkår. - Eller til at arbejde overhovedet. Men det kan aldrig nogensinde retfærdiggøre, at mennesker skal leve i fattigdom. Det kan aldrig nogensinde retfærdiggøre, at mennesker regnes for andenrangsborgere. Derfor skal vi samtidig i kroner og øre sikre os, at vi alle sammen har nok at leve for. Men vi skal til gengæld holde op med at bruge kroner og øre til at vurdere, om mennesker er noget værd. Vi skal give anstændigheden plads. Så vi alle sammen, som mennesker, får plads. 5
6