Minikursus i videoredigering med Pinnacle 11 Videoredigering for begyndere
2
Kære kolleger Denne lille vejledning er lavet i forbindelse med et kursus i video-redigering for begyndere på PMC i Horsens i efteråret 2007. Vejledningen er tænkt som en hjælp til den, som første gang stifter bekendtskab med videoredigeringsprogrammet Pinnacle, og lægger derfor hovedvægten på nogle udvalgte grundfunktioner. Pinnacle er et stort program med rigtig mange funktioner og finesser - derfor kan programmets dansksprogede hjælpefunktion varmt anbefales til de, som gerne vil arbejde videre med programmet. Alle skærmdumps stammer fra Pinnacle version 11, som ligger på de medarbejder-computere, som Horsens kommune tilbød lærerne i foråret 2007, men vejledningen vil sikkert også kunne bruges ved arbejde med version 9 og 10. Rigtig god arbejdslyst - det er bare sjovt! Lene Brok Hattingskolen 3
Import - optagelse Før man kan redigere i video-filmen, skal den flyttes fra video-kameraet og over på en computer, som har en stor harddisk, fordi videofilm fylder rigtig meget. Hvis man redigerer videofilm på en bærbar computer, kan man med fordel tilslutte en ekstern harddisk til lagring af video og billeder. Man skal IKKE redigere video over skolens netværk - dvs. gemme filer på P eller N-drevet, da det skaber al for stor data-trafik på netværket! Computeren skal også have et videoredigeringsprogram - på medarbejder-pc erne ligger et godt program: Pinnacle 11. I Windows ligger desuden et mindre program, kaldet Moviemaker, som også kan bruges - det har dog ikke så mange funktioner! Sådan gør du: 1. Forbind videokameraet til computeren v.h.a. et FireWire-kabel - se fotoet her. 2. Der findes 2 typer kabler: A - anvendes oftest til stationær PC B - anvendes oftest til bærbar PC A B. 4
3. Åbn programmet Pinnacle 11 på computeren. 4. Lige under Menu-linien foroven sidder 3 faneblade. 5. Vælg her det første: Optag. 6. Tænd video-kameraet på Play-funktionen - sørg for at filmen er spolet helt tilbage til starten af den film, som du vil importere. 7. I skal nu have indstillet jeres import med denne boks: 8. Klik på Mappen øverst og lav en mappe med et genkendeligt navn til video-projektet. Denne mappe skal bruges under hele forløbet. 9. Vælg DV hvis kameraet har DV-bånd Vælg MPEG hvis kameraet har harddisk 10. Start optagelse med den grønne knap nederst. Giv optagelsen et sigende navn - evt. med efternavnet råfilm - så man senere er klar over, at det er den uredigerede version. 5
11. Man bliver nu spurgt, hvor lang tid der skal importeres - hvis harddisken er af typen FAT (det gælder mange), så kan der højst importeres 17 min. og 55 sek. ad gangen. Er der mere video, importerer man blot ad flere omgange. 12. Giv gerne filmen efternavnet råfilm som fortæller, at dette er den uredigerede version af videoen. 13. Klik på Start optagelse 14.. Og så skulle importen gerne starte - hvis kameraet har DV-bånd vil man kunne se og høre kameraet arbejde. Øverst på skærmen lægger film-sekvenserne sig som billeder. 6
Rediger Story-board 15. Når importen er færdig, skiftes til Rediger - fanebladet i midten. 16. Når man skal indsætte en titelside eller en tekstside midt i video-filmen, klikkes på dette ikon. 17. Træk med musen den bogstavtype der ønskes ned på første scene i story-boardet. 18. Dobbeltklik på titelsiden, så dukker der værktøjer til formatering af skrifttyper m.m.- se næste side 7
Rediger 19. Herefter dukker dette redigeringsvindue op - marker teksten og skriv din titeltekst og leg lidt med de forskellige skrifter og skriftstørrelser osv. 20. Der er dog lige et par knapper, som er gode at kende - markeret med røde pile på det øverste skærmpump: Rulletekster Tiden som teksten skal vises. Klik til slut OK 20. For at vende tilbage til redigering af filmen, klikkes på dette ikon 8
21. Scenerne fra råfilmen ligger klar i den øverste del af skærmen - de trækkes nu med musen ned på Story-boardet. Når en scene er brugt, kommer der en lille vinge i øverste højre hjørne. Scenerne kan bruges flere gange og i den rækkefølge, der ønskes - ligesom dårlige scener kan udelukkes. 22. Beskæring Når scenerne er lagt ind, kan de klippes til - dvs. at man afkorter dem, hvis de er for lange, så der kun er det vigtigste med i den rigtige film. 23. Dobbeltklik på scenen på Story-boardet, så dukker klippe-bordet frem: 24. Med skydeknapperne i hver side, kan man klippe i start og slut ved at skubbe til skyderne med musen. På billedet her har jeg klippet lidt af både start og slut! 25. Vil man klippe i midten, skal scenen tages med to gange! 26. Når scenen er klippet lukkes boksen med krydsknappen øverst 9
27. Overgange: Ved at klikke på lynet i venstre værktøjsboks får man adgang til en lang række overgange. 28. Der åbner sig nu et nyt vindue, hvor man kan vælge overgange - det er muligt at afprøve overgangen ved at klikke på afspilleren til højre i vinduet. Den valgte overgang trækkes med musen ned mellem to scener. Gem projekt som Husk at gemme dit arbejde jævnligt. Første gang du gemmer, bruges : Fil - Gem projekt som Sørg for at gemme i den mappe, som du har oprettet til dit video-projekt. Efterfølgende klikkes på Fil - Gem projekt 10
Lyd / musik Der kan arbejdes med 3 lydspor i Pinnacle: 1. Real-lyd - dvs. den lyd som blev optaget på videobåndet sammen med billederne. 2. Underlægningsmusik og/eller lydeffekter 3. Speak - man kan indtale speak v.h.a. en mikrofon. Man kan vælge 1, 2 eller 3 lydspor på sin film. 1. Skift til denne tidslinie i stedet for storyboard, hvor man kan se de øvrige spor. Klik her Real-lyd-spor Speak og lyd-effekter Underlægningsmusik 2. Klik på højtaler-ikonet øverst til venstre for at åbne lyd-værktøjerne. 3. Med højtaler-ikonet kan man justere lyden på alle spor 4. Med mikrofon-ikonet kan man optage speak 5. CD-ikonet giver mulighed for at tilføje musik fra CD 6. Her kan laves automatisk underlægningsmusik 7. Lyd-effekter som lægger sig oven i audioklip. 11
8. Underlægningsmusik fra CD - indsæt en CD og vælg spor nummer. Indtast navnet på musikstykket i øverste linie. Som det ses, er der mulighed for at bestemme længden af musikstykket samt at sætte nummeret til at spille i sløjfe (den runde pil). 9. MP3-musik fra computer Man kan vælge MP3-filer fra computeren under samme ikon, som tilføjer lydeffekter. Klik på højtaler-ikonet i venstre værktøjsbjælke: Ved at vælge anden mappe (ved den røde pil) er det muligt at søge efter MP3- mapper på computeren. 12
10. Når der er klikket på begge højtaler-ikoner, får man mulighed for at justere alle lydspor. 11. Lyden kan også ændres ved at trække i den gule volumen-linie. På det nederste lydspor her, har jeg leget lidt med at trække i linien på nummeret Our Shangri-La - se de gule punkter, hvor jeg har trukket med musen. 12. Lydsporet her er længere end filmen - man kan forkorte længden ved at trække med musen. 13. Det var alt om lyd her - leg evt. selv videre med mikrofon, lydeffekter m.m. 13
Filmfremstilling 1. Klik på Opret film DISK - DVD 2. Man kan nu vælge, om filmen skal oprettes på en disk, som fil, bånd - eller den skal udgives på internettet med det samme. 3. Her vælges at brænde filmen på en DVD (kræver at der er DVD-brænder i computeren). Klik på Disk - DVD 4. Under DVD-vinduet kan man vælge kvalitet. Ved bedste kvalitet kan der være 69 minutters video på DVD en, og det er jo i de allerfleste tilfælde langt rigeligt. 5. Klik herefter på Opret disk - hav her lidt tålmodighed, for det kan godt tage lang tid. 6. I stedet for at lave en DVD kunne man på samme måde have valgt CD. 14
Fil 1. Hvis din videofilm skal gemmes på computeren, skal du oprette en fil. 2. Klik på Fil og vælg filtype. Her er næsten for mange at vælge imellem - hvis du vil være helt sikker på, at filen kan afspilles på alle computere, så vælg MPEG-1 og VHS-kvalitet. 3. Klik på opret fil - husk at gemme filen et sted, hvor du kan finde den igen - måske i mappen, som du oprettede til dette projekt. 4. Under Fil er det også muligt at oprette Windows Media-filer, som egner sig godt til at blive afspillet via Internettet. 5. Der er rigtig mange valgmuligheder m.h.t. filstørrelser - på kursets sidste gang vil vi kikke nærmere på de forskellige valg. 15
16