Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er tiden atter inde til at kigge såvel tilbage på den forgangne sæson, som til at se fremad, mod de kommende sæsoner i biavlen Lave honningpriser og problemer med afsætningen præger stadig væk biavlen, og mange overvejede desværre nok om det er besværet værd fortsat, at drive biavl. Det er selvfølgelig ikke optimalt for vores forening, som jo i høj grad har behov for optimisme og lyst til og behov for at udvide biavlen og dermed behov for at drive mere avlsarbejde. Heldigvis er der fortsat rigtig mange som finder det umagen værd at drive biavl og som jeg vil fortælle senere er der da også mange som finder at avlsarbejdet er så spændende at de tager fat på denne spændende facet af biavlen. Jeg mener derfor at der generelt er grund til at bevare optimismen og til at forsøge på at udbrede kendskabet til dronningavl,ikke mindst blandt de mange nye biavlere som vi for tiden heldigvis kan se som deltagere på begynderkurserne i Biavl rundt omkring i landet Sæsonen: Med et store vintertab i 2008 i mente, var vi mange som så frem mod udvintringen 2009 med en vis frygt. De milde Danske vintre medfører, at der ikke længere er lange yngelfrie perioder hos vore honningbier. Det betyder desværre, at varroamiden har optimale forhold at yngle under, således at en effektiv varroabehandling nu er vigtigere en nogensinde før. De meget milde vintre giver således ikke mere en så optimal udvintring. Det var derfor en lettelse at vintertabet holdt sig inden for det normale på omkring de 10 %. Som altid er der dog enkelte biavlere, som alligevel har måttet notere større tab. Erfaringen fra tidligere store vintertab viser også, at det efterfølgende år altid giver en pæn udvintring. Om det skyldes, at der i sæsonen bliver sat ekstra fokus på varroabehandlingen og plejen af bierne, eller om det er fordi der dannes mange nye småfamilier, ved vi ikke med sikkerhed nok om endnu, der er dog Tyske undersøgelser som tyder på netop dette forhold. Sæsonen udviklede sig normalt og flere steder også med tilfredsstillende honningudbytter. Lyngen var desværre nok en stor skuffelse. Lyngen fik ikke det vand, den skulle have før Skt. Hans, og lyngens bladbille havde gjort sit indhug i flere af de større hede arealer. Som nævnt er honningsituationen på grossistmarkedet er yderst problematisk. Denne forløbne sæson har ikke givet den stigning i honningprisen, som vi havde ønsket os. Afregningsprisen i grossistleddet ligger i underkanten af, hvad der er rentabelt for biavlen, såfremt man kun afsætter til grossist. Tilsyneladende magter grossistleddet ikke at øge afsætningen af Dansk honning i øjeblikket. Et af argumenterne er den økonomiske krise. Det er derfor glædeligt at prisen på staldørshonning, generelt ikke faldet eller kun faldet lidt, ligesom mange biavlere også har øget deres egen andel af direkte salg af honning til forbrugeren. 1
Avlsarbejdet: Sæsonen startede normalt, idet vi dog i slutningen af maj, havde nogle problemer med antagelsen af dronningeceller. Det betød at starten på avlssæsonen blev noget forsinket hvilket gav sig udslag i tilførslen af dronninger til vore parringsstationer på de første ture på øerne. Em kølig og regnfuld start på juni, betød samtidig at parringsprocenten på de første ture desværre blev lavere en normalt. Heldigvis rettede dette sig til de næste ture, og vi fik atter mere normale tilførsler af dronninger, ligesom parringsprocenten rettede sig. Alt i alt kan vi vel sige at sæsonen, set med dronningavlernes øjne, blev en meget normal sæson og jeg tror da også, at vore parringsprocenter ligger på noget som kan betegnes som et normalt gennemsnit. Så nævnt på sidste års generalforsamling lavede vi et tiltag rettet mod skolebigårdene, for at få dem til at prøve at bruge vore parringsstationer, et tiltag som medførte at vi solgte 114 kassetter og tilhørende parringer på vore parringsstationer. Jeg synes godt, at vi kan betegne det som en succes og der er da også flere skolebigårdsleder som har spurgt, om vi ikke vil gentage ordningen i år. Desværre har vi ikke kassetter nok til en gentagelse; men det er bestemt et initiativ som vi kommer til at drøfte i bestyrelsen i fremtiden. Medlemsarrangementer: Vi startede traditionen tro med vores generalforsamling d. 14. marts 2009, på Fjeldsted Skov Kro, med 20 deltagere, ud over generalforsamlingen fik vi et fagligt indslag af Eigil Holm, i anledningen af sin nye bog om Dronningavl og genetik. Ud over dette arrangement må vi erkende at vores efterårs arrangement desværre ikke blev til noget. Det kan vel ikke rigtig tilskrives vor forening som et medlemsarrangement, men jeg mener at det bør nævnes at vi var repræsenteret på Dansk Biavlskonferens i februar i år, idet formanden var indbudt til at holde et indlæg på konferencen om Dronningavl for Skolebigårdene og for den lille biavler. Jeg mener at det er et vigtigt element i forsøget på at udbrede kendskabet til dronningavl specielt for vore såkaldte yngre biavlere, således at de får det ind med modermælken, som en helt naturlig del af det at drive biavl. Jeg mener desuden, at det er helt afgørende for vores forening at man tidligt i sin karriere som biavler, får øjnene op for at det er helt nødvendigt, at bedømme sine bifamilier og at drive målrette avlsarbejde for at sikre nogle fornuftige bifamilier at arbejde med, ikke mindst i skolebigårdene rundt omkring i landet 2
Kurser: Traditionen tro fik vi også arrangeret er begynderkursus i Dronningavl, denne gang blev det i det Nordjyske hos Willy Svendsen, hvor Carl Andersen var så venlig at assistere. Igen kunne vi konstatere, at der er god søgning til disse kurser idet kurset ret hurtigt blev fyldt op. Vi er enige i bestyrelsen om at denne kursusaktivitet er et vigtigt element i arbejdet for at skaffe nye medlemmer til vores forening og personligt kunne jeg godt ønske mig at vi var i stand til at afholde nogle lignende kurser lokalt i skolebigårdene rundt omkring i landet. Jeg tror det kunne blive et vigtigt element i uddannelsen af dem vi betegner som yngre biavlere, altså erfaringsmæssigt, ikke nødvendigvis set i forhold til dåbsattesten. Hjemmesiden: Vores hjemmeside bliver et stadig vigtigere kommunikationsmiddel, vi mærker det tydeligt på vore begynderkurser rundt i landet. Den nye biavlere bruger i stadig stigende grad at surfe sig til informationer på nettet og derfor tror jeg at det i fremtiden bliver endnu vigtigere at være den eller de foreninger som kan Brande sig her, som det vist hedder på nydansk, når man har en hjemmeside med informationer som bliver opfattet som væsentlige og troværdige. Vi valgte således i forbindelse med skolebigårdsprojektet sidste år, at lægge vejledningen til en trykkoger på hjemmesiden, som en hjælp til de instruktører som skulle undervise i skolebigårdene. Jeg er af den opfattelse, at det her gælder mere om at have de rigtige informationer på hjemmesiden end det gælder op at se på hvordan man kan sikre at det kun er foreningens medlemmer som har adgang til informationerne. Jeg tror at netop det at være et Brand betyder at vi vil have lettere ved at tiltrække nye medlemmer. Parrringsstationerne: Som jeg har nævnt tidligere er parringsstationerne vores vigtigste aktiv, og jeg vil også i år gerne udtrykke min store taknemmelighed overfor vore stationsledere, som gør at stort og uvurderligt stykke arbejde, for at holde dem i drift med noget velafprøvet og veldokumenteret avlsmateriale. Som vi drøftede ved sidste års generalforsamling, så er det store frivillige og ulønnede arbejde, helt afgørende for, at vi som forening kan tilbyde vore biavlere i Danmark, muligheden for at drive et vigtigt avlsarbejde uden at skulle investere en masse tid og penge i det. Ser vi på vores broderfolk i Norge, så er det faktisk således at staten yder et stort økonomisk bidrag til at sikre den samme mulighed for den menige biavler, idet der drives et statsstøtte avlsarbejde som forsyner de enkelte fylker med det nødvendige avlsmateriale. 3
Det ville naturligvis være dejligt hvis det samme var muligt i Danmark; men hvis vi skal være realistiske, så ville det kræve en organisation som vi i hvert fald p.t. ikke råder over i Dronningavlerforeningen i Danmark. Jeg mener derfor at vi af frivillighedens vej er nået et meget langt i vort avlsarbejde i Danmark, på et niveau som vi bør kæmpe for at bevare. Det er derfor også glædeligt, at vi kan se at der er tilført mere end 44 % flere dronninger til stationerne i den forløbne sæson en året tidligere. Dette niveau skulle vi gerne kunne øge i fremtiden med nye tiltag, som vi skal høre nærmere om senere. Binævnet: Som nævnt på sidste års generalforsamling udløb funktionsperioden for de udpegede medlemmer til Binævnet d. 31. oktober 2009 og vi blev derfor bedt om at udpege nye medlemmer til nævnet. En enig bestyrelse valgte at pege på formanden som ordinært medlem af nævnet i den kommende 3 års periode og samtidig indstillede vi, at vores nyvalgte bestyrelsesmedlem Henrik Kjelkvist blev indstillet som suppleant. Vores indstilling blev taget til efterretning og jeg fortsætter derfor i nævnet som ordinært medlem i de kommende 3 år. Der har kun været afholdt 2 møder i 2009, hvilket er det som er berammet som værende det normale antal årlige møder i nævnet. Det betyder ikke at der har været færre mødeaktiviteter, idet de 5 formænd for de landsdækkende biavlsorganisationer har fortsat med at mødes med jævne mellemrum. Senest, i et forsøg på at lave en fælles strategi for projektansøgninger til honningfondsmidlerne. Desværre måtte vi her erkende, at forskellighederne i vore strategier i foreningerne var for store til at vi kunne komme overens om en fælles strategi. Dette resulterede i et antal individuelle ansøgninger til Fødevareerhverv, som behandler disse. Traditionen tro har vi som forening valgt at anbefale enkelte af de projekter, som vi finder, har interesse for vor forening, dette ved at sende en anbefaling til Fødevareerhverv af disse projekter. Vi afventer nu resultatet af behandlingen, således at vi kan se hvilke projekter der kan sættes i værk Økonomi: Jeg skal ikke her redegøre for vort regnskab; men i lighed med sidste år, kan jeg ikke undlade at give vores økonomi et ord med på vejen. Sidste års beskedne overskud er i år vendt til er rimelig pænt overskud, hvilket hovedsagelig skyldes at vi har haft flere indtægter og færre udgifter til vore parringsstationer, dels pga. flere tilførte dronninger og dels fordi stationerne nu er etableret og i drift. Det er naturligvis en udvikling som vi håber, vil fortsætte så vi kan nå tidligere tiders driftsresultater for vores forening og jeg kan love at vi i bestyrelsen er meget opmærksomme på at vores økonomi. 4
Fremtiden: Som nævnt har vi i bestyrelsen arbejdet med en ny aktivitet i vores forening, idet vi har besluttet at lave en såkaldt puljeparringsstation, i samarbejde med Aage Oksbjerg på Helnæs. Det betyder, at vi nu forsøger at lave en renparringsstation, hvor vi i modsætning til de øvrige stationer, ikke blot har droner fra én avlslinie med fra flere. Da området jo er godkendt til Ligustica bier, er de naturligvis alle fra forskellige Ligustica avlslinier. Det skal blive spændende at se hvor stor interessen er for puljeparringer og ligeledes at se om de parrede dronninger får en større vitalitet, som vi forventer. Hvis det bliver en succes er det måske en ide vi skal tage op på flere parringsområder. Emnet er meget aktuelt, idet det jo også er noget af det som drøftes i COLOSS projektet, som en mulig årsag til de store vintertab, altså den måde vi hidtil har drevet vores linieavl på. Men jeg er sikker på at det bliver noget af det vi kommer til at høre mere om i eftermiddagens indlæg af Martin Nehmann. 5