Lærervejledning til renæssancen på Aalborg Historiske Museum Aalborgs originale bøddelsværd fra 1600-tallet. Kan ses i renæssanceudstillingen. Renæssancen på Aalborg Historiske Museum Renæssancen var en storhedstid for Aalborg. Byen blomstrede og der var et rigt handelsliv med mange kontakter ude i verden. Byens storkøbmænd byggede huse, hvoraf nogle findes den dag i dag. På museet er der to renæssanceudstillinger: 1) Udstillingen "Fra grevens fejde til enevælden", der fortæller om og viser genstande fra byens administration (byråd og lensmand), Grevens fejde, ret og straf, tro og overtro, dagligliv, handel og håndværk m.m. 2) Aalborgstuen fra 1602. En smuk udskåret panelstue fra renæssancen. Børnene må gerne sætte sig på vægbænkene. Besøg evt. også Apotekersamlingen og hør om den historiske baggrund for lægevidenskabens udvikling fortalt gennem den lokalhistoriske optik. Samlingen er placeret øverst i Jens Bangs Stenhus og knytter sig i høj grad til de samfundsmæssige og religiøse strømninger i Renæssancen. Skolemateriale På museet er udarbejdet en række opgaver til udstillingerne. Opgaver er lagt an på, at eleverne aktivt skal opsøge viden i museets udstilling og dermed opnå bevidsthed om de muligheder museet giver. Der er både traditionelle svar-ark, kryds og tværsopgaver og opgaver hvor man skal gå på jagt efter skrift og bogstaver. Der bliver også lagt op til at sidde og fornemme renæssancens mørke i Aalborgstuen og tale om tro og overtro. Barnekiste fra udstillingen "Fra grevens fejde til enevælden" Til brug hjemme på skolen er der også en række opgaveforslag.
Ønsker man at afsætte flere timer til forløbet er det muligt at bestille en skolekasse med renæssancegenstande, der indbyder til opleve renæssancen gennem sanser, leg og fordybelse. Det er i denne forbindelse muligt, at downloade vores Renæssanceskolehæfte, der er fyldt med inspiration til eksempelvis en emneuge. Baggrundsoplysninger til udstillingerne Aalborgstuen fra 1602 Aalborgstuen er Danmarks bedst bevarede borgerlige stue fra Renæssancen. Stuen har været typisk for mange af datidens bedre stillede borgere i byen og navnet er således ikke et udtryk for, at stuen har en speciel officiel status, men siden den blev genopstillet i museet for over 100 år siden, har den været kendt som Aalborgstuen. Oprindeligt var stuen at finde i Niels Christensens gård, der lå på hjørnet af Østerågade og Ved Stranden. Huset lod Niels Christensen opføre i 1602 og i 1866 blev det gamle hus revet ned, da Aalborg Håndværkerforening købte grunden. De bevarede panelstuen på loftet af nybygningen og i 1897 blev panelerne flyttet til museet. Ved genopstillingen på museet fandt man ud af, at panelerne stammede fra to forskellige stuer og den bedst bevarede af dem, er oven i købet prydet med Davids salme nr. 103 Min sjæl pris Herren med forgyldte bogstaver på sort baggrund. Huset, hvori stuerne oprindeligt stod, var som mange andre på denne tid et såkaldt gavlhus. Dvs. med indgangen i gavlen ud mod gaden. Det forreste rum i disse huse brugte man oftest i forbindelse med beboerens erhverv, om han var håndværker med et værksted, småhandlende med sin butik eller storkøbmand med kontor. Langsiderne på huset, der i denne forbindelse vendte ud mod Limfjorden, var ikke så betydningsfulde. I rummets bagvæg førte en dør ind til den egentlige beboelse, hvor familien opholdt sig. Bortset fra bænkene ved man intet om møbleringen af stuen. Bænkene blev rekonstrueret, da stuen blev genopstillet og har sandsynligvis heller ikke været betrukket med læder, men med farvestrålende stof. Skabene er fra ca. samme periode. Det ene af de to skabe hedder Galskytskabet og har tilhørt magister Thomas Christophersen Galskyt, der var sognepræst i Hammer Sogn lige nord for Nørresundby fra 1589-1624. Det er fra ca. 1610 og er prydet med fire bibelske motiver: Korsfæstelsen, Opstandelsen, Abraham ofring af Isak og Johannes Døberen, der døber Jesus. Det andet skab er fra 1611 og er med skårne billeder af Mariæ bebudelse, Jesu fødsel og dåb.
Baggrunden for Grevens Fejde : Borgerkrig (1533-1536) Da Christian III (1503-1559) i 1534 bliver indsat som konge, sker det ikke uden betydelige stridigheder. Hans far, Frederik I (1471-1533), også kaldet Adelens fange, overtog magten i landet efter Christian II (1481-1559), der i 1523 bliver afsat som konge af en adel, der på ingen måde var tilfredse med de ændringer, som kongen gennemførte. Christian II ville nemlig gøre Danmark mere moderne og et bedre sted for bønderne og borgerne. Han henter derfor nogle hollandske bønder til landet, for at vise danskerne, hvordan man dyrker nye afgrøder, han opretter et postvæsen og han gør det lettere for handlende over hele landet, ved at gøre samme vægt og mål gældende i alle byer. Problemet for Christian II er, at adelen er utilfreds med disse tiltag og frygter, at det skal gå ud over deres magt og indflydelse. I stedet for, at tage kampen op mod adelen, vælger Christian II, at flygte til Holland med sin familie. 8 år efter vender han tilbage med en hær for at generobre tronen, men narres til forhandling om magten i København af den siddende konge, Frederik I, hvorefter han tilfangetages og sættes i fængsel. På trods af, at Frederik I bl.a. lovede adelen og kirken, at værne om den katolske kirke, vil han ikke gribe ind, da nye strømninger fra Tyskland truer kirkens magt. Martin Luthers protester mod den katolske kirkes afladshandel, dyrkelse af helgener m.m. vinder stor sympati, også i Danmark og hos kongen. Hans søn Christian III er på samme vis positivt stemt overfor Lutherdommen eller det vi i dag kender som protestantismen, og ønsker ikke, at overtage kronen på adelens betingelser. Det er derfor kun nødtvunget, at adelen og kirken anmoder Christian III om at sætte sig på tronen efter sin fars død i 1533. I hele det østlige Danmark har den Lübeckske Grev Christoffer af Oldenburg besat landet under påskud af, at ville genindsætte Christian II som konge. Dermed er der lagt op til borgerkrig mellem adelen og kirken på den ene side og på den anden side greven af Oldenburg, samt de bønder og borgere, der sympatisere med Christian II. Efter borgerkrigens afslutning gennemfører Christian III en række ændringer indenfor kirken, der bl.a. betyder, at kongen bliver kirkens overhoved, gudstjenester kommer til at foregå på dansk i stedet for latin og kirken mister sin magt og sine mange rigdomme. Det er disse forandringer vi i dag kalder Reformationen. Spørgsmål til diskussion: Hvad tror I det betyder for de almindelige borgere og bønder i landet, at gudstjenesten kommer til at foregå på dansk? Kan man se tegn på borgerkrigen dengang i dagens samfund? Skipper Clement
Skipper Clement (Clement Andersen) blev født omkring 1484 i Aaby sogn i Vendsyssel og døde i Viborg i 1536. Han var bondesøn og søofficer under Christian II. Under Grevens Fejde fører Skipper Clement bønderne i Jylland i kampen mod adelen. Bondeoprøret bredte sig langt ned i Midt- og Vestjylland, så langt som til Varde. Undervejs brænder bønderne en række herregårde af, som følge af deres had til adelen, og den 16. oktober 1534 tilføjer de adelens hær et stort nederlag syd for Aalborg. Frederik I s feltherre Johan Rantzau kommer dog adelen til undsætning og jager oprørshæren tilbage op gennem Jylland, og den 18. december 1534 bliver Skipper Clement og hans omkring 800 mand nedkæmpet i Aalborg efter få dages belejring af byen. Skipper Clement undslipper i første omgang Rantzaus hær, men bliver angivet af en bonde nogle kilometer sydøst for Aalborg, hvor de resterende styrker af oprørshæren har gemt sig. Den 9. september 1536 bliver Skipper Clement henrettet på Viborg Landsting. Efter halshugningen blev hans lig parteret og lagt på hjul og stejle. På hans afhuggede hoved satte man en krone af bly. Bondeoprøret blev det sidste af sin slags i Danmark. Spørgsmål til diskussion: Hvorfor tror I, at man udstillede Skipper Clements lig på denne måde? Børnespejlet Barndommen i renæssancen var meget anderledes end det, vi kender til i dag. Faktisk vil nogen mene, at der slet ikke fandtes barndom i denne periode, fordi børnene blot var små voksne, der skulle vokse sig større. Den bog, som betragtes som Danmarks ældste børnebog, udkom i 1568 i renæssancen. Den blev skrevet på dansk, så alle kunne være med. Dengang var bøger for de lærde, dvs. hovedsagelig præster, og ligesom biblen var på latin, var de fleste bøger, der blev skrevet i denne tid også på latin. Bogen hedder Børnespejlet og er skrevet af præst og forfatter Niels Bredahl (ca. 1500-1580). Niels Bredahl var den første rektor på Vejle Latinskole og var lærer der i næsten 50 år. Børnespejlet er en etikettebog skrevet til borgerskabets børn, for at de kunne lære rette manerer. Den har rytme i sine strofer, højst sandsynligt med henblik på udenadslære.
I fortalen til bogen hedder det: Nu er de få, som holder deres børn i skolen, og end færre, som lærer dem latin. Det er derfor han påtager sig at give børnene en vejledning på dansk i, hvordan man bør begå sig; og det er især de velstillede byborgeres børn, han henvender sig til. Den lære i god opførsel, som Bredal præsenterer, og som han bl.a. har hentet inspiration fra hos Erasmus af Rotterdam, er karakteristisk ved at lægge vægten på at man kan beherske sig og sin krop; det er det overordnede krav til civiliseret optræden i de bymiljøer, som fik stadig større indflydelse på mentalitetsudviklingen i de europæiske lande, især de protestantiske. Svar på kryds og tværs-opgaverne til renæssanceudstillingen Opgave 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1 : bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 1 Fra UVM Dansk fællesmål 2009
Opgave 2 Opgave 3
Fødevarer og krydderier fra renæssancen: Brød, fisk, kastanjer, sild, safran, nelliker, appelsin, øl, kål, citron, kardemomme, vin, kartoffel Snydeord: sushi, burger, pizza Opgaverne er lavet af Allan, Aksel, Elmer og Simon, hold 10-4 på Læreruddannelsen i Aalborg.