Interviewundersøgelse beboere under 65 år i plejeboliger Indhold

Interviewundersøgelse beboere under 65 år i plejeboliger Indhold Baggrund... 2 Metode... 2 Populationen... 2 Undersøgelsens resultater... 3 Sammenfatning af resultaterne... 3 Analyse af borgernes ønsker... 4 Konklusioner på baggrund af undersøgelsen... 4 Uddybning af undersøgelsens resultater... 5 Overordnet tilfredshed... 5 Deltagelse i aktiviteter... 7 Ønsker til andre aktiviteter... 9 Mulighed for at komme ud... 10 Kontakt til familien... 12 Samvær med de ældre beboere... 12 Forholdet til de demente beboere... 14 Muligheden for at bestemme over sin hverdag... 15 Den sociale konsekvens af at bo på plejehjem... 16 1

Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af Ældreboligplan for Randers Kommune 2014-17 blev det besluttet, at de nuværende beboere under 65 års ønsker i relation til boligen skulle analyseres nærmere. Forvaltningen har gennemført denne analyse som en interviewundersøgelse blandt borgere under 65 år, der bor i en plejebolig på et af Randers Kommunes ældrecentre. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 8.-10. oktober 2013. Undersøgelsen omfattede i alt 16 ud af de 27 beboere. Metode 15 interviews blev gennemført i borgerens eget hjem, mens det sidste foregik i et personalerum på borgerens ønske. To interviews blev gennemført, mens der var en medarbejder til stede, mens de 14 blev gennemført alene sammen med borgeren. Erla Buhl fortalte kort om undersøgelsen og interviewede borgeren, mens Gry Brun Jensen noterede borgerens svar. De enkelte interviews udviklede sig meget forskelligt, men det blev forsøgt at få svar på følgende spørgsmål: Hvad laver du i løbet af dagen her på centeret? Hvilke aktiviteter deltager du i? Hvor tilfreds er du med de aktiviteter, der er på ældrecenteret? (Ved du hvilke aktiviteter, du har mulighed for at deltage i? Kan du se dig selv i aktiviteterne?) Er der andre ting, du kunne tænke dig at lave? Er du sammen med de andre beboere på centeret? (Evt. hvorfor ikke?) Hvor tilfreds er du med samværet med de andre beboere? Du bor sammen med nogen, der er væsentligt ældre end dig selv. Har du alligevel mulighed for at leve, som du har lyst til? (f.eks. i forhold til at høre musik, sengetid, spisetid) Hvor tilfreds er du alt i alt med at bo på ældrecenteret? Hvilke ønsker har du for fremtiden? Hvor ville du helst bo, hvis du selv kunne bestemme? Populationen Gruppen omfattede i alt 27 borgere. Heraf vurderede medarbejderne på de enkelte centre, at ni borgere var så dårlige, at de ikke kunne interviewes eksempelvis grundet manglende sprog, manglende orientering i tid og sted eller stærk demens. Desuden var der to borgere, som alligevel ikke ønskede at deltage. Undersøgelsen endte derfor med at omfatte 16 respondenter. Borgerne var mellem 49 og 63 år. Gennemsnitsalderen var 57 år. 2

Borgerne bor på følgende centre: Center Antal beboere under 65 år Kollektivhuset 2 Kristrupcenteret 2 Lindevænget 1 Tirsdalen 3 Vorup 1 Asferg 7 Borupvænget 2 Dronningborg 1 Gudenåcenteret 3 Kildevang 5 Undersøgelsens resultater Overordnet set er der er en utrolig stor spændvidde inden for gruppen lige fra dem, der stort set kun kan svare med enstavelsesord, til dem, der kan føre en almindelig samtale. De færreste har forslag til andre aktiviteter, som de kunne tænke sig at deltage i. Det kan dog hænge sammen med, at de i situationen eller generelt har svært ved at se alternativer til dét, de kender. Sammenfatning af resultaterne På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen kan der identificeres fordele og ulemper ved, at borgere under 65 år bor på plejehjem sammen med borgere, der er væsentligt ældre, end de selv er. Borgerne er generelt tilfredse med at bo på centrene, men enkelte trives slet ikke. Hovedparten ønsker ikke at flytte. Der er stor forskel på respondenternes deltagelse i aktiviteter. Dette beror tilsyneladende på forskelle i borgernes ønsker og evner - nogle deltager i mange aktiviteter, mens andre hellere vil holde sig for sig selv. Enkelte respondenter har ikke lyst til at deltage i de aktiviteter, der tilbydes. Af andre interesser nævnes musik (koncerter eller selvudøvet), sport og evt. kæledyr. Undersøgelsen har også vist, at mobilitet og muligheden for at komme ud er vigtigt for respondenterne. Derfor kan elscootere, ledsagerordning, udflugter sammen med familie/venner osv. forbedre livskvaliteten. Det kan også forbedre livskvaliteten, at samværet med de ældre giver respondenterne mulighed for at gøre en forskel for andre mennesker. De fleste respondenter har et godt forhold til de ældre beboere på centeret og er generelt rummelige og tolerante i forhold til de ældre med demens, som de bor sammen med. Kun to nævner selv aldersforskellen, heraf mener en, at det er et problem. Enkelte respondenter giver udtryk for, at de gennem samværet med de ældre får mulighed for at gøre en forskel for andre mennesker. 3

En del af respondenterne har børn, som typisk er i 20 erne. De respondenter, der har besvaret spørgsmålet, har kontakt til deres børn og får besøg på centeret. Respondenterne har generelt gode muligheder for selv at bestemme deres døgnrytme. Flere er selv i stand til at stå op og gå i seng uden hjælp. Endelig er der en respondent, som ikke selv er interesseret i at flytte, men som foreslår, at et evt. tilbud til yngre beboere kaldes noget andet end plejehjem, da dette signalerer sygdom og pleje. I stedet kan et ord som Bofællesskab anvendes. Det vil føles mindre stigmatiserende, hvis man som beboer skal tale med almindelige mennesker. Analyse af borgernes ønsker De interviewede borger er 16 forskellige individer og har dermed alle forskellige ønsker og behov i relation til boligen. Undersøgelsen har bl.a. afdækket følgende ønsker - At kunne leve et almindeligt liv derhjemme - At blive rask - At kunne få de basale behov opfyldt mad, rent tøj, bad osv. - At kunne få tiden til at gå med noget meningsfuldt - At have mulighed for at komme ud og opleve noget - At have mulighed for at kunne trække sig tilbage - At være noget for andre - At kunne deltage i aktiviteter, som interesserer én - At bestemme over sit eget liv - At være sammen med andre på sin egen alder - At kunne få besøg af sin familie og sine venner - At bo i fredelige omgivelser på landet - At bo i byen, hvor man er tæt på alt Konklusioner på baggrund af undersøgelsen De borgere under 65 år, som i dag bor i plejeboliger, er generelt tilfredse og ikke interesserede i at flytte. De bør derfor som udgangspunkt blive boende i deres nuværende bolig. Der er dog også grundlag for at udvikle et tilbud til de yngre beboere, så disse kan bo sammen. Det kan f.eks. kaldes et bofællesskab eller lignende, så det sprogligt adskilles fra ældrecentrene. Fysisk kan det dog godt placeres sammen med et ældrecenter, da de yngre også kan have glæde af samværet med de ældre, kan deltage i de samme aktiviteter etc. Personalet kompetenceudvikles i forhold til de problematikker, der gør sig gældende for denne aldersgruppe. Dermed kan de i højere grad støtte de borgere, som ikke trives. Ved at samle de yngre kan man i højere grad tilpasse sig borgernes behov. Det kan f.eks. være ved at have en kaffemaskine og en mikroovn, så man kan byde sine gæster på kaffe eller aftensmad. Det kan også være 4

ved at fokusere på borgerens uafhængighed, hvor en elscooter, ledsagerordningen eller lignende tiltag kan øge borgerens mulighed for at færdes frit. Endelig kan det give anledning til overvejelser omkring hvilke aktiviteter, der skal tilbydes og om de skal foregå i dagtimerne, om aftenen, på hverdage eller i weekenderne. Aldersgrænse Undersøgelsen er foretaget blandt borgere, der i dag er under 65 år. Det betyder ikke, at denne aldersgrænse kommer til at gælde for bofællesskabet, da også borgere over 65 år kan være i målgruppen. Økonomi Der vil i perioder være tomgangsboliger i bofællesskabet, da en ledig bolig ikke nødvendigvis straks kan besættes med en yngre borger. Ledige boliger kan evt. anvendes til korttidspladser. Der vil dog komme et huslejetab. Uddybning af undersøgelsens resultater I det følgende uddybes undersøgelsens resultater ved hjælp af citater fra de enkelte interviews. Overordnet tilfredshed Otte respondenter giver udtryk for, at de er tilfredse med at bo på plejecenteret. Tre er decideret utilfredse med at bo på plejecenteret en udtrykker det som Det er ad helvede til. Ud fra det generelle indtryk i forbindelse med disse interviews formodes det, at utilfredsheden ikke er rettet mod det konkrete plejecenter, hvor borgeren bor, men mod omstændighederne generelt. De vil alle tre hellere bo inde i Randers, heraf giver en eksplicit udtryk for, at ønsket er at bo i sin egen lejlighed. Fem borgere er mere ambivalente i forhold til spørgsmålet. To er glade for at bo på centeret, men ville hellere hjem. Èn føler ikke længere, at hun hører til på plejecenteret, og er efter eget udsagn skrevet op til en anden boligform. Èn siger, at han i det store hele er tilpas med at være her, men virker ikke helt tilfreds. Èn siger, at hun har det godt nok med det, men har over for personalet givet udtryk for, at hun gerne ville bo sammen med andre yngre borgere. Jeg er tilfreds. Der har været én skal du ikke til at flytte? Nej, hvor pokker skulle jeg flytte hen? Og så var det noget med, at der var kommet et nyt sted. Nej, jeg har det jo godt. Jeg bliver boende, indtil jeg skal bæres herfra. Vi har det sgu udmærket her. Jeg er så glad for den her lejlighed. Jeg kommer i bad og får noget at spise. Jeg kan ikke få det bedre I det store hele tilpas med at være her. Jeg synes da, der er dejligt. Jeg ville jo helst være hjemme hos mig selv. Jeg synes, jeg bor fint her, det synes jeg helt bestemt. Det er ad helvede til. Er du glad? Nej. 5

Her er der ro og fred, og det er rart i stedet for det, man er vant til som dørmand, hvor der er musik hele natten. Der er jo også det med, at man kommer fra Randers, og mange kan huske en. Jeg kan godt lide at være her, men jeg vil gerne hjem at bo. Jeg har det godt nok med det. I forlængelse heraf blev der spurgt ind til, om borgerne var interesserede i at flytte. Borgernes kommentarer tyder på, at de i et vist omfang baserer deres svar på valget mellem at bo på centeret og at bo i egen lejlighed. Det er derfor muligt, at de fordele, borgerne ser ved at bo på centeret, også kunne opnås på et andet center. Ni borgere ønsker ikke at flytte, om end nogen som tidligere nævnt gerne vil hjem igen. Jeg synes, jeg bor fint her, det synes jeg helt bestemt. Jeg har levet et noget vildt liv, så det passer mig godt nok. Mit liv har været så voldsomt. Den samtale har jeg haft med min mor om det er et sted for mig Jeg er så glad for den her lejlighed. Jeg kommer i bad og får noget at spise. Jeg kan ikke få det bedre. Nej.. Nej, hvor pokker skulle jeg flytte hen? Jeg har det jo godt. Jeg bliver boende, indtil jeg skal bæres herfra.. Jeg kunne ikke forestille mig, hvor jeg ellers skulle bo. Jeg er ikke spor i tvivl om, at jeg er det rette sted. Nej. Her er der ro og fred, og det er rart i stedet for det, man er vant til som dørmand, hvor der er musik hele natten. Det tænker jeg ikke på. De er så søde alle sammen. Jeg synes da, der er dejligt. Jeg ville jo helst være hjemme hos mig selv. Fire borgere ønsker at flytte: Jeg skal flytte. Jeg står på venteliste til Silkeborg. Jeg skal ikke bo på plejehjem mere. Ja, jeg vil gerne bo inde i Randers. Der kommer jeg jo fra (i egen lejlighed (red.)) Jeg vil hellere bo inde i byen i Randers eller Viborg. Hvis jeg skal af sted, vil jeg helst til Viborg. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg er kommet her. 6

En enkelt borger giver udtryk for, at centrene nok ligner hinanden så meget, at det ikke gør den forskel. Senere siger han, at han gerne vil ind til Randers. Hvor kunne du ellers tænke dig at bo? Det ved jeg sgu da ikke. Kunne du tænke dig noget andet? Det er vel ligedan det hele. Jeg vil da ind til Randers. Endelig er der en borger, der ikke direkte blev stillet dette spørgsmål, og som heller ikke har besvaret det andre steder i interviewet. Deltagelse i aktiviteter Ni borgere deltager i aktiviteter på kommunens ældrecentre og/eller på Ståstedet, som er et samværs- og aktivitetstilbud for senhjerneskadede. Mængden af aktiviteter varierer afhængigt af borgernes fysiske og psykiske tilstand, personlige interesser osv. Fem borgere deltager ikke i aktiviteterne og giver udtryk for, at det er selvvalgt. Hos en slår fysikken ikke til, en vil helst isolere sig og en læser og hører radio. To borgere giver udtryk for, at de ikke er interesserede i at deltage i de aktiviteter, der tilbydes. En borger deltager ikke, idet der efter hans udsagn ikke sker noget på centeret. Endelig er der en borger, der ikke har besvaret spørgsmålet. Hvilke aktiviteter deltager du i? Nogle af tingene er gode nok, men nu har jeg i 30 år i hvert fald ikke stået op før over middag, så jeg får lov til at sove til kl. 10 Jeg spiser i caféen. Deltager i fester. Har du nogen interesser? Lystfiskeri, så det er dejligt nemt. Jeg kan selv køre derned. Gymnastik og fredagscafé på Borupvænget. Tager du også nogen gange med på tur? Ja. Jeg spiller billard om mandagen. Der er vi 3-4 stykker, også nogen, der kommer udefra. Så får vi sludret lidt. Jeg er gerne ovre at træne, og så kommer jeg til Dronningborg Ståstedet og Tronholmen. Mandag er der sang her. Og så kommer jeg i caféen og får en øl og noget knever Alene det, at man får tiden til at gå, for ellers bliver tiden lang. Jeg kunne ikke forestille mig at blive 105 år Hvis ikke det interesserede mig, ville jeg ikke gå til det. Træningen er god for mig. Musik og banko og sådan noget. Er du med til høstfester og julefester? Ja, det tror jeg nok. Jeg er lige kommet fra ridning, og så går jeg til fysisk træning to gange om ugen. Hører du Elvis? Jeg har været på Elvismuseet. Har du også været til koncerter? Jeg har været til en Kim Larsen-koncert, men det bliver ikke til meget. 7

Mandag slapper jeg af. Tirsdag går ud ad landevejen jeg væver og går til sang. Det er noget af det bedste, jeg ved. Jeg døjer med at læse, men det er en god øvelse med ordene. Onsdag går jeg til vævning. Fredag går jeg til fredagscafé, hvor vi synger og spiller. I dag har jeg været i Storcenteret og købe nye hjemmesko Om sommeren går jeg meget udenfor for at få sol. Ellers laver jeg noget herhjemme. Hvorfor deltager du ikke? Se skemaet (med aktiviteter, bl.a. ridning og Ståstedet). Jeg skulle ha været på Ståstedet i dag, men så kom I jo Der er høstfest og sådan. Nogen gange deltager jeg, andre gange trækker jeg mig hjem til mig selv. Når jeg bliver træt af snakken, trækker jeg mig Jeg har været til en Elvis-koncert på Værket Lørdag og søndag er fridag. Så ser jeg fjernsyn. Jeg har altid noget at lave. Der sker sgu ingenting. Deltager du i ture med bussen? Der er ingen ture. Skal du så ikke med til sang og musik? F.eks. når Jens Aage spiller harmonika? Hvem? Jens Aage. Forstanderen. Der er sgu ikke nogen, der laver noget. Spiller på hvad? Harmonika. Hvornår? Det er vist om onsdagen. Hvorhenne? Nede i spisestuen. Næhæ! Jeg er lidt af en eneboer, for jeg holder mig mest for mig selv. Jeg kan hverken bruge arme eller ben, så det kan være lige meget. Jeg tilbringer det meste af tiden herinde. Tager du med på udflugter med bus? Nej jeg kan ikke holde til det, fordi jeg ikke kan rette på stolen inde i bussen. Så kan jeg ikke sidde stille så længe. Så jeg har takket nej Det er selvvalgt, at jeg ikke deltager. Når jeg ikke har lyst på forhånd, er der ingen grund til at tage med. Nej, ikke så meget Jeg læser og hører radio. - Jeg er en person, der helst isolerer mig, men der foregår aktiviteter, hvis man har lyst til det. Nej, så skal de være meget tillokkende, hvis jeg skal springe på. Rent ud sagt jeg gider ikke. 8

Ønsker til andre aktiviteter Respondenterne blev spurgt, om der var andre aktiviteter, de kunne tænke sig at deltage i, om de har andre interesser etc. 11 borgere har besvaret spørgsmålet. Musik spiller en rolle hos tre af respondenterne som muligheden for selv at spille eller opleve koncerter. To har tidligere dyrket sport og en har spillet billard. Tre har ikke umiddelbart ønsker til andre aktiviteter. Det, at ikke alle respondenter på stående fod kan nævne deres interesser eller ønsker, er dog ikke ensbetydende med, at de ingen ønsker har, eller at de ikke ville være interesserede i at deltage, hvis de fik tilbudt andre aktiviteter. Det kunne jeg sådan set godt tænke mig - at komme til koncert og høre musik og få noget knever. Jeg har [min ven] S., og så kan vi jo tage til Århus i Den Gamle By og sådan noget. ja, jeg kan godt lide musik. Da jeg boede hjemme, var der en, der spillede banjo. Min farbror spillede harmonika. Pludselig stod der en hel flok ude på vejen, der gerne ville høre musik. Jeg har selv spillet harmonika og blokfløjte. Jeg kunne også godt tænke mig at spille banjo. Hvad med sport på stadion? Nej, det har jeg ikke lyst til. I TV kan man slukke, når man vil, når de spiller for ringe. Hvilke interesser har du? Jeg har læst meget før i tiden, men jeg kan ikke engang bladre i en bog. Jeg ser mest fjernsyn. Hvad ville du gerne have, der skulle ske? Det ved jeg dælme ikke Jeg skulle gerne være rask. Har du nogen fritidsinteresser? Det ved jeg sgu ikke. Hvad interesserer du dig for? Min musik. Kommer du til koncert? Nej. Du hører det her? Ja. Kunne du tænke dig at komme til koncert? Ja. Hvad hører du? Alt muligt. Jeg kan se, du har en guitar Jeg har været medlem af fagforeningen og spillet mange jobs. Er der noget, du kunne tænke dig at lave? Nej. Havde du nogen interesser tidligere? Det kan jeg ikke huske. Hører du musik? Nej, det er ikke lige mig. Hvad med koncerter og biografture længes du efter det? Nej, det gør jeg ikke. Jeg har gået til håndbold og gymnastik, men håndbold er der jo ikke meget af her. Du mangler ikke at komme til koncert? Nej, det eneste, jeg mangler, er at komme hjem. 9

Jeg har boet i Randers i 33 år og er kommet på Den Røde Bodega, hvor jeg har spillet billard. Det med billard duer ikke mere det bliver sommetider sent om aftenen. Når jeg er blevet klippet, går jeg ned og får en lille en, snakker om gamle dage og tager en taxa hjem bagefter. Det med billard blev sent, fordi vi tog ud til andre byer. Jeg savner det, men jeg har sagt til mig selv, at det er slut. Der er en fin gymnastiksal her. Jeg ville gerne deltage, men døjer så meget med kadaveret. Der er grænser for, hvad man kan deltage i fysisk. Så det er ikke svært at få tiden til at gå? Nej. Jeg hygger med at se fjernsyn. Er der noget, du savner? Jeg savner at have dyr. Jeg havde også cairn terrierer, som vi avlede på som hobby. Der kommer én med en hund af og til. Jeg kunne godt passe en hund, men vi må ikke have dyr. Jeg ville gerne have en terrier. Kan du få dagene til at gå? Nej, det synes jeg ikke. Hvad kunne du tænke dig? Det ved jeg ikke. Havde du nogen interesser? Jeg løb meget, jeg løb 40 km. om ugen, svømmede to gange om ugen og spillede badminton 1-2 gange om ugen. Jeg kunne godt tænke mig at gå til svømning, men transporten er et problem. Fysikken er ikke et problem. Badminton kræver jo en makker. Mulighed for at komme ud Ni af interviewsene bevægede sig ind på borgerens muligheder for at komme ud. Tre af respondenterne kan bevæge sig relativt frit omkring via henholdsvis elscootere og en eldrevet kørestol, hvilket betyder meget for deres muligheder for at være uafhængige af andres hjælp. En respondent tager en taxa, hvis han har brug for at komme ind til byen. En af respondenterne er ofte ude sammen med en af sine venner, mens en anden har mulighed for at komme ud hver anden uge sammen med sin ledsager fra ledsagerordningen. To af respondenterne kommer ikke ret meget ud i byen den ene pga. nedsat syn, mens den anden lider af angst. Jeg har en trehjuler, så jeg kan komme ind til byen. Der skal være noget at køre efter. Jeg tager også stien op til Rema. Det er en, der følger mig hun hjælper med at finde det billigste. Hun kommer her hver 2. uge. Jeg har aldrig før købt så meget tøj, som jeg gør nu. Det måtte jeg ikke før. Jeg nyder at komme ud og se noget anderledes. Og så er hun så flink og hjælpsom. 10

Kan du selv gå ned i byen? Jeg tør ikke prøve, for jeg ser ikke ret godt. Hvad, hvis du skal have smøger? Er der én, der køber dem til dig? Der er en kiosk her på stedet. Hvad, når du skal have tøj? Det siger mig ikke så meget. Det er mange år siden, at modetøj sagde mig noget. Der er en frelserbutik med genbrugstøj, hvor jeg har købt noget. Jeg stiller sgu ikke så mange krav til sådan noget. Jeg er bare lykkelig over at være i live. Det er nogle helt andre krav, jeg stiller til livet, i forhold til hvad jeg gjorde engang. Jeg tænker mere over, hvad jeg har brugt mit liv på, at jeg har været snotdum. Det fylder en stor del af mit liv at tænke på det. Jeg har levet et ret vildt liv. Det, der irriterer mig nu, er, at jeg kan se, at folk har prøvet at fortælle, at jeg skulle slappe lidt af. Men jeg har simpelthen ikke forstået det. Men det kan jeg ikke gøre noget ved nu. Hvis jeg var fortsat på den måde, var jeg død. Lystfiskeri, så det er dejligt nemt. Jeg kan selv køre derned. Senere skal jeg ind med min telefon, som er i stykker, så kører jeg selv derind. Den (elscooteren) kan køre, men den kører ufatteligt langsomt. Ældre damer med stok går forbi én. Nej, det duer slet ikke. Jeg lider af angst. Jeg kan ikke køre bus. Hvis jeg har brug for at købe noget, tager jeg en taxa ind til byen. Det koster 100 kr. hver vej. Jeg var oppe hos min kammerat S. i lørdags. Vi har kendt hinanden i mange år. Han har to små gravhunde, den ene hedder Fiffi. Så jeg kommer ud jeg er ikke bare buret inde. Nej, jeg har kendt ham, siden vi var 16 år. Han er en del af familien. Forrige lørdag fik vi en hel steg. Han bor på samme vej som min lillebror, B. I lørdags fik vi smørrebrød, som vi købte ind til i Kiwi, med lun leverpostej og det hele. Jeg er ikke bare buret inde. Hvad med at tage ind til byen? Får jeg lyst til at handle, tager jeg i Storcenteret sammen med mine to piger. Så har vi en tre timer. Og bruger en masse penge det er det, jeg er bedst til. Om sommeren er jeg ude mindst en gang om dagen bare her i området. Jeg har også præsteret at få soleksem. Det er en god kørestol, du har. Jeg er også glad for den. Sidste år fik jeg en formstøbt ryg, så jeg ikke længere falder ud til siden. Jeg kan regulere benstøtten og ryggen, og det er også meget værd. Jeg sidder her jo fra 8.30-22.30. Det er lige så godt som at ligge ned i sengen. Jeg bliver stresset bare ved tanken om at ligge ned midt på dagen. Hvis jeg får lyst til at kigge på samfundet, kan jeg jo bare gøre det. Den gør mig mere uafhængig. Ellers skulle jeg jo bare sidde i en almindelig stol. 11

Kontakt til familien De ni personer, der har svaret på, om de har kontakt med venner og/eller familie, får alle besøg i et eller andet omfang. "Min svigerinde kommer hver 2-3 dag, min bror kommer også tit." Min søn kommer i dag ved aftenstide. Mine børn bor stadig i Århus, men min far bor her. Nu er mine børn blevet så store, at de kommer her. Jeg har tre. Den yngste er 19, den ældste er 28. Det er hårdt at flytte fra alle venner og bekendte. Selvfølgelig kommer de her, men alligevel Jeg havde regnet med, at jeg kendte Randers, men det har forandret sig på de 30 år. Mine to piger bor i Romalt med børnebørn og et oldebarn. Mine piger er her mindst en gang om ugen. Er der noget, jeg mangler, er det bare at ringe til dem, så tager de det med. Især min lillesøster er flink til at besøge mig, og så sætter jeg kaffe over. Kaffemaskinen var jeg nede at købe sammen med [min ven] S. Jeg kan også bede om at få en kande kaffe, men jeg kan godt lide at lave den selv. Min datter kommer en gang om ugen. Har du børn? De er 28 og 23 år. De kommer og besøger mig. Jeg har kun en kammerat i Randers, de andre er væk pga. druk. Jeg har en søn, men han har vist nok i sit eget. Han kommer på besøg. Vi er begyndt at få bedre kontakt. Vi har aftalt, at vi skal ses lidt oftere. Forleden dukkede min søn op ud af det blå. Samvær med de ældre beboere Der blev spurgt ind til, hvordan det er at bo sammen med beboere, der er en del ældre end en selv. 12 af de adspurgte har et positivt syn på de ældre på centeret. Kun en enkelt nævner selv, at han gerne ville være sammen med andre yngre beboere. Personalet fortæller, at endnu en beboer i andre sammenhænge giver udtryk for det samme ønske. To personer har ikke besvaret spørgsmålet. Omfanget af kontakten til de øvrige beboere varierer dog meget. Der er desuden fire borgere, der omtaler, at de i et eller omfang hjælper de ældre beboere. Særligt for to af respondenterne er det vigtigt, at de bliver værdsat af de øvrige beboere og personalet. 12

Om at være noget for andre: Personalet kan jeg skidegodt lide. Vi arbejder godt sammen. Jeg stikker en hånd ud og hjælper, hvor jeg kan. Jeg følger de gamle op i caféen og tilbage igen. Jeg hjælper også med at dække bord i caféen. Jeg kører terror på alt og alle. Jeg tager pis på dem og de griner. Da jeg kom, var der kun to, der spiste frokost i caféen. Så hørte de om ham den nye, der var fuld af fis og ballade, så nu spiser de der alle sammen. Jeg spiller meget ludo med E. og går ture med hende. Er det personalet, der hjælper, når du skal spille ludo med E. Nej, det er mig selv. Jeg henter hende og går ture med hende. Jeg kan med alle de ældre beboere. Der er især én Hun kan vende på en tallerken humørmæssigt pludselig bander og svovler hun og bliver hidsig. Jeg er den eneste på hjemmet, der kan berolige hende. Jeg giver hende bare et kys på kinden, og så bliver hun helt sådan Pigerne siger du er bare den bedste, for du har det der i dig. Jeg kan få E. ned igen. Jeg kan ikke tillade mig ikke at være hjemme, for så har de andre været nede ved mig, fordi de skal bruge mig til noget. Om aldersforskellen: Er du sammen med de ældre? Nej. Jeg kunne jo være deres søn. Jeg ville sådan set godt være sammen med nogle yngre. Nu er jeg jo noget yngre end de andre, men alt i alt går det fint. Andre tanker om samværet med de ældre: Det er såmænd godt nok. Jeg kom oprindeligt fra Randers, så mange af de ældre damer kender jeg jo gennem min farmor, far osv. De er flinke. Der er jo tit en kamp af en eller anden slags. Der er jo mange af de ældre mænd, der gerne vil snakke om det. Så er det jo godt at få det set. Min nabo kommer herind af og til, men hun er ikke dement. Hun bliver 104 år. Hun er frisk og rask, men døjer med at høre og se." Jeg har jo min egen lejlighed, så det er privat alligevel, selvom her bor mange. Jeg har det såmænd godt nok. Jeg holder mig meget for mig selv. Jeg hilser på folk og de hilser igen. Jeg lader den for det meste stå åben. Så kan jeg også følge med i, hvad der sker ude på gangen. 13

Det er da søde og rare mennesker. Jeg har jo arbejdet på plejehjem, så det er ikke sikkert, det er sådan for alle. Jeg passer mig selv, ellers snakker jeg med dem, der sidder derude. Jeg snakker med L., men han er ikke ældre. Jeg vil helst ikke være her, så jeg holder mig mest for mig selv. Når jeg går ud, snakker jeg med L. eller dem, jeg sidder ved. Forholdet til de demente beboere Borgerne er generelt rummelige og tolerante i forhold til de demente. Kun en enkelt bliver frustreret, når de ikke kan huske, hvad hun tidligere har fortalt, og en enkelt har haft problemer med demente, der har forstyrret natteroen. Otte respondenter har ikke forholdt sig til spørgsmålet. Jeg lader det gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. De kan jo ikke selv gøre for det. De ved det nok ikke. Man behøver ikke at gøre dem opmærksom på det. Vi har hver vores handicap og vores særheder og goder. Man skal bare lade det suse igennem Hvis jeg ikke kan lide at høre på dem, går jeg ned til mig selv. Jeg har selv besluttet at spise med de andre, for jeg er et meget socialt menneske. Der er mange demente hoveder. De demente fortæller samme smøre hver dag. Der er en, der snakker om sin mand, som hun skal hjem og lave mad til, selvom han har været død i 20 år. De fleste, der bor her, er så demente, at de ikke kan huske, hvad jeg siger til dem. Jeg skal sige det så mange gange, og de kan ikke huske det alligevel, og så bliver jeg gal. Det gør mig ikke så meget. Sådan er livet jo. Det rører mig ikke, for man finder jo hurtigt ud af, at de er demente. Der har været nogen, men de er her ikke mere. Det er ikke så slemt. Det værste er, hvis de går rundt om natten. Man kunne ikke undgå at vågne, for han bankede på dørene og råbte på gangen. Så er man lige faldet i søvn, så sker det en gang mere. Det må man tage som en oplevelse, det er man nødt til. 14

Muligheden for at bestemme over sin hverdag I undersøgelsen blev der spurgt ind til borgernes mulighed for at bestemme over deres døgnrytme og selv vælge, hvor de spiser. Ti respondenter har forholdt sig til deres mulighed for at bestemme over deres egen døgnrytme. Ni af dem giver udtryk for, at de selv kan bestemme den sidste svarer, at han bliver vækket, hvis han sover, men det er ikke ud fra svaret tydeligt, om han selv har medbestemmelse. Flere af respondenterne er selv i stand til at stå op og gå i seng. Døgnrytme kan du selv bestemme, hvornår du vil i seng?: Ja - de kender mig jo." Det bestemmer jeg selv. Jeg kan selv klare at stå op og gå i seng. Jeg går i seng 22.30. Det er forskelligt, hvornår jeg står op halv otte-otte. Jeg kan selv stå op og gå i seng. Jeg er i bad hver morgen, når de kommer. Når jeg ligger og sover, vækker de mig. Vi har aftalt, at jeg kommer i seng 22.30 og op 8.30 eller deromkring, når det lige passer. Bare jeg ikke skal ligge for længe, når jeg er vågen, for det er for hårdt. Jeg vil helst tidligt op, så det kommer jeg. Og så i seng, når jeg synes. De bliver nødt til at tage hensyn, hvis jeg ser film. Jeg går først i seng kl. 23.30. Jeg laver thekort til 10 kr. stykket af selve thebrevet. Jeg kan sidde stille og roligt og lave det selv, og så er tiden pludselig gået. Jeg er sådan en sgufandens kælling, så det hjælper ikke at sige, at jeg ikke må. Hvornår går du i seng? Når jeg bliver træt. Ja, det tror jeg nok Ti af respondenterne har svaret på, om de spiser i deres egen lejlighed eller sammen med de øvrige beboere. Halvdelen spiser primært sammen med de øvrige beboere, mens den anden halvdel helst spiser i deres egne lejligheder. Jeg spiser mest herinde og af og til i fællesrummet. Tit vil jeg gerne sidde for mig selv. Jeg har selv besluttet at spise med de andre, for jeg er et meget socialt menneske. Jeg spiser deroppe hver middag og hver aften. Jeg vil helst spise i lejligheden, selvom mange spiser i caféen. Er du med oppe at spise? Nej, det gør jeg her. Ja, jeg spiser i caféen. Deltager i fester. Maden er jo dagens højdepunkt. Der er jo mange derhenne. Jeg får maden her. Nej, jeg spiser inde i min lejlighed. Jeg spiser derude. Sammen med de andre 15

Den sociale konsekvens af at bo på plejehjem En af beboerne reflekterede over ordet plejehjem og hvordan det påvirker mødet med nye almindelige mennesker. Hvis man skulle lave noget for de yngre, skulle det kaldes bofællesskab i stedet det lyder hverken som gamle eller syge. Så ville man føle sig mere tilpas så er man yngre, synes jeg, når det bliver sagt. Det lyder yngre og friskere. Kan du ikke godt se, det lyder bedre friskere og gladere end plejehjem og ældrecenter. Det ville ikke være så svært at blive anbragt der. Det lyder bedre, når der bliver sagt: Hvor bor du henne?. Det lyder friskere og mere behageligt. Hvor bor du henne? Et bofællesskab Hvor ligger det henne?. I stedet for Hvor bor du? På et plejehjem Nå, hvorfor det?. Der er mange, der køber villaer og bor 2-3 familier sammen. Det hedder også bofællesskaber. Det gør det nemmere, når man snakker med almindelige mennesker. 16