Dommerbetænkning. Februar 2016 FANØ BAD. Danmarks første internationale Badested

Relaterede dokumenter
K L O S T E R V E J I R Y

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April

Konkurrenceprogram. Revitalisering af FANØ BAD. Danmarks første internationale Badested

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

Uddrag af kommuneplan Genereret på

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

ESTER. Skitseforslag

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

FREMTIDENS BYMIDTE I SKOVLUNDE.

Nyt liv ved Fjellerup Strand

HASLE OMRÅDEFORNYELSE

6 PROJEKTIDEER: Solnedgangspladsen. Status Fanø Bad 8/ Spektrum Arkitekter

/ Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

RÅDHUSPLADSEN. ØSTERGADE - SILKEBORG volumenstudie

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK

KRAGH & BERGLUND. Plads til leg

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

P L E J E C E N T E R B A N E B O

NATURLEGEPLADS PÅ BAKKEGÅRDS ALLÉ.

STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO

Indledning. Arkitektonisk udtryk

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den Resume af Følgegruppens holdninger

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 37

Kommissorium for Gl. Havn

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

Sammen om sundhed

Københavns Tømrerlaug

S T R AT E G I

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Indstilling. Tillægsbevilling - Idékonkurrence for Bispetorvet. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 24. maj 2007.

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

LOKALPLAN for 10 nye rækkehuse ved Porsvej

FANØ BAD TILBAGE TIL NATUREN, TILBAGE TIL FREMTIDEN

IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Skole. Politik for Herning Kommune

L Æ R I N G S H I S T O R I E

10 principper bag Værdsættende samtale

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR.348. For Torvet og del at Torvegade

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

ET GRØNNERE BRYGGEN. Forslag til ny grøn byrumsplan for Islands Brygge lavet af Amager Vest Lokaludvalg og Islands Brygges Lokalråd.

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

Øresu ndspa rken. DOMMERBETÆNKNING Indbudt arkitekt- og grundsalgskonkurrence

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK

LABLAND ARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG 23. APRIL 2015 EN NATURLIG FORBINDELSE DET GODE BOLIGLIV PROJEKTNR. 3B-18-2

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL

Møde i arbejdsgruppen Tilgængelighedens By

Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1

Albue Bugt. Sønderho


stationsforpladsen hedehusene

VELKOMMEN TIL BORGERMØDE I DAMMS GAARD 25. JUNI 2015 PRÆSENTATION AF OMRÅDEFORNYELSES- PROJEKTET. Områdefornyelse i Felsted Aabenraa Kommune

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Fokusgruppe om idrætsfaciliteter

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Indhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1: Projektområdet 1: Billeder fra stedet

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Bagenkop Nedslag - færgehavn

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

Planlægning for kystturisme - Kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen

BAGERI & SANDWICH BAR

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi

Transkript:

Dommerbetænkning Februar 2016 FANØ BAD Danmarks første internationale Badested 1

Indledning 05 Generelle bemærkninger - Afgørelse 06 Forslag 55521 08 Forslag 63587 18 Forslag 21046 24 Den videre proces 31 2

Dommerbetænkning Januar 2016 FANØ BAD Danmarks første internationale Badested FORORD Med arkitektkonkurrencens tre forslag har vi fået tre kvalificerede bud på, hvordan der igen kan komme liv ved Fanø Bad. Stedets stolte fortid kender de fleste, historien og nutidens udfordringer er de fleste også bekendt med. Fanø Byråd har med projektet taget initiativet til et udvidet samarbejde om stedets udvikling og fremtid. Fanø Kommune har ledet en proces, hvor alle interessenter og ejere inden for projektområdet er blevet personligt inviteret til at komme med ideer og input til et anlægsprojekt for byrummet, som kunne være med til at føre stedet i en ny retning. Fanø Kommune har med Spektrum Arkitekter som rådgiver stået for den forudgående borgerinddragelse, som har kunnet munde ud i denne arkitektkonkurrence. Jeg er glad for os at se, at så mange ejere og andre aktører fra området er mødt op, og deltaget på de workshops og borgermøder, vi har afholdt undervejs. Byrådet vil således kvittere for opbakningen ved sammen med Realdania nu at betale for viderebearbejdningen, og derefter selve gennemførelsen af det projektforslag, hele dommerkomiteen i enighed har udpeget som vinder af arkitektkonkurrencen. Projektet er således nu et tilbud til ejerforeningerne og de andre aktører ved Fanø Bad om en forskønnelse af byrummet 100 % finansieret af Realdania og Fanø Kommune. Budgettet for projektet er på 3,4 mio. kr. De private står altså til at høste gevinsterne ved projektet uden at skulle bidrage med andet end ideer og samspil om pladsen på grænsen mellem de private og offentligt ejede arealer. 3

DOMMERBEMÆRKNING OG AFGØRELSE GODKENDT AF: Alle forslag er indleveret til tiden og opfylder de tekniske og formelle betingelser for at blive Alle forslag er indleveret til tiden og opfylder de tekniske og formelle betingel- optaget til bedømmelse. ser for at blive optaget til bedømmelse. Erik Nørreby Borgmester, Fanø Kommune Lars Autrup Projektchef, Realdania Torben Schønherr Landskabsarkitekt, fagdommer. 4

Selvom projektet her ikke forandrer alting med det samme, vil det et være markant løft for Fanø Bads byrumsmiljø. En større udvikling ved Fanø Bad kræver meget mere end (blot) en ny indretning af vej- og byrumsmiljøet. Det kræver også vilje til at se muligheder i stedet, og til at ville indgå i et samarbejde på tværs af det offentlige og private skel. Og som bekendt handler et succesfyldt samarbejde om at alle parter både giver og tager. Med projektet giver byrådet et tilbud til Fanø Bad, som vi både håber man vil tage i mod, men også noget som kræver deltagelse og medansvar fra flere aktører. Vinderprojektet her viser os nu de muligheder, der ligger i, at tænke på tværs af snævre interesse- og matrikelskel, og i stedet se, hvordan det fælles offentlige rum kan være med til at skabe en positiv udvikling for området. Der forestår nu et større arbejde med gennemførelse af lokalplanlægning og bearbejdelse af vinderprojektet, så forslaget og ideerne kan blive omsat til et konkret projekt. Erik Nørreby Borgmester, Fanø Kommune 5

Konkurrencen har været afholdt med følgende tre prækvalificerede konkurrenceteams; Masu Planning Everyday Jesper Kongshaug Erik Brandt Dam Arkitekter Cornelius + Vôge Primus Arkitekter Sted Dommerkomiteen har bestået af følgende; Erik Nørreby, Borgmester, Fanø Kommune Lars Autrup, Projektchef, Realdania Torben Schønherr, Landskabsarkitekt, fagdommer. Konkurrencens sekretærer; Joan Raun Nielsen, Spektrum Arkitekter Sofie Willems, Spektrum Arkitekter Rådgivere for dommerkomiteen; Vibeke Kinch, kommunaldirektør Anne Bjerggaard, planlægger Jacob Bay, projektkoordinator 6

INDLEDNING Fanø Kommune har afholdt en konceptkonkurrence om revitalisering af Fanø Bad med støtte fra Realdania, med et overordnede formål at igangsætte en positiv udviking i Fanø Bad. En udvikling, der tager afsæt i stedets potentialer og hvor omdrejningspunktet er de mennesker, der besøger Fanø Bad. Ønsket har været at styrke og udvikle Fanø Bad som bade- og ferieby, så det igen bliver et attraktivt sted at holde ferie. Ønsket er i første omgang at bringe badekulturen fra stedets storhedstid tilbage i en ny fortolkning, men med tydeligt afsæt i historien og den karakter, der prægede området før. Hensigten er på sigt at få genskabt et levende feriebyrum, der indbyder til ophold og aktivitet, der skaber fornyet liv og gode rammer for samværet i området - til glæde for alle. 7

GENERELLE BEMÆRKNINGER OG AFGØRELSE To overskrifter har været ledetråd for dommerkomiteen i dens bedømmelse af de indkomne forslag; 1. Udvikling af et arkitektonisk hovedgreb, et koncept, der skaber fysisk, mental og social sammenhæng og identitet i Fanø Bad. 2. Udviklingen af ét nedslag, et centralt mødested, et torv, der giver Fanø Bad et synligt løft. Alle tre teams har på bedste vis forholdt sig til disse overskrifter og givet hver deres bud på dette. Alle tre teams giver ligeledes bud på et hovedgreb, der hver på deres måde anviser forslag til en større sammenhæng, og giver forskellige forslag på etapedelinger. Forslag 63587 anviser punktnedslag to steder i fase 1, ved Torvet og ved ankomsten til Fanø Bad, og forslag 21046 og forslag 55521 foreslår at hele forløbet aktiveres i fase 1. To af forslagene, forslag 63587 og forslag 21046 lader torvet indgå som en del af det store forløb uden en særlig torvedannelse, og de landskabelige billeder hentes fra første klitrække. Forslag 55521 arbejder med en tydelig torvedannelse men stadig som en del af helheden, og de landskabelige billeder hentes i mindre grad fra første klitrække. Overordnet har alle tre teams ligeledes vist stor forståelse for stedets historiske betydning, og alle har på forbilledlig vis taget udgangspunkt i Fanø Bads glansperiode, både i materialer og motiver. Især forslag 55521 viser en særlig helhedsmæssig forståelse for Fanø Bad, dens skala og samhørighed med det omgivende landskab. Alle tre forslag har gode anvisninger til inddragelse af alle parter i den kommende planlægnings- og udførelsesproces, og især forslag 55521 skal fremhæves for sin forståelse for dette. Den landskabelige tilgang til opgaven deler sig i to. Forslag 63587 og forslag 21046 henter sine land- 8

skabelige motiver fra første klitrække, hvor forslag 55521 henter sine landskabelige motiver fra det omgivende landskab i alle retninger, hvilket dommerkomiteen finder væsentligt og rigtigt. Alle teams har i større eller mindre grad arbejdet med møblering og belysning, nogen meget enkelt i form af egetræstømmer, andre arbejder bevidst med møbleringen og belysningen som rumdannende elementer. Dommerkomiteen finder at alle tre forslag har en høj kvalitet og samlet giver et godt overblik over muligheder for en udvikling af Fanø Bad. En samlet dommerkomite har, efter en grundig gennemgang og vurdering af de enkelte forslag, valgt at pege på forslag 55521 som vinder. Dommerkomiteen skønner, at man med dette forslag får et planmæssigt godt grundlag for det videre arbejde med udviklingen af Fanø Bad, og et forslag, der vil tilføje stedet en ny værdi allerede i første fase. 55521: MASU PLANNING ApS, EVERYDAY STUDIO og Jesper Kongshaug 63587: Primus Arkitekter, Sted By og Landskab og From the Bahamas 21056: EBD arkitekter ApS og Cornelius + Vöge ApS 9

FORSLAG 55521 MASU PLANNING ApS, EVERYDAY STUDIO og Jesper Kongshaug 10

BESKRIVELSE Forslaget tager udgangspunkt i en analyse af stedet, dets potentialer og dets udfordringer. Det beskrives hvorledes Fanø Bad har mistet sin oprindelige naturlige samhørighed med landskabet, især på strækningen hvor Strandvejen går gennem byen. Der gøres opmærksom på, at det skyldes det store antal af afvisende facader og døde arealer samt introverte strukturer, der tilsammen gør at byen vender sig bort fra sig selv. Det fremhæves samtidig at byen og vejen ikke er i kontakt med sine landskabelige omgivelser, og det foreslås, at dele af byens huse så vidt muligt tilbageføres til en landskabelig situation, hvor huset på alle sider er i forbindelse med det omgivende landskab. Der arbejdes endvidere med at byens overordnede struktur nedbrydes således at landskabet i alle retninger, nord, syd, øst og vest, tages ind som en medspiller, så at det ikke kun er forbindelsen til havet, der fremhæves. Som koncept arbejdes der med en planlægning, hvor både kommunen og de private lodsejere inddrages, og der vises hvorledes dette kan finde sted. Der arbejdes med en samlende struktur, der, som i tidligere tider, sammenbinder området ved hjælp af en belægning bestående af tegl. Teglbelægningen tænkes indarbejdet i Strandvejens fulde længde allerede i første etape, og udvider sig til en samlet bevæget teglflade ved Torvet. Der viser ligeledes 11

FORSLAG 55521 MASU PLANNING ApS, EVERYDAY STUDIO og Jesper Kongshaug 12

BESKRIVELSE multifunktionelle belysningsforslag og byrumsmøbler der tager afsæt i stedet og dets historie. Herudover arbejdes der med to slags felter, mulighedsfelter og udviklingsfelter. Udviklingsfelterne skal ses som inspiration for de enkelte lodsejere til at skabe imødekommende facader, med et liv som er synligt i gadebilledet. Mulighedsfelterne skal ses som felter hvor der kan etableres et byrumsliv, f.eks ved Kellers Hotel, Restaurant Fanø Bad og Victorias Palace. På vej til stranden foreslås det at toiletbygningen frigøres fra strandkiosken og der skabes et mødested, og der etableres ligeledes en solnedgangsplads i klitterne med strandmøbler og betonplinte. 13

FORSLAG 55521 MASU PLANNING ApS, EVERYDAY STUDIO og Jesper Kongshaug STRATEGI LANDSKAB TÆTTERE CENTRUM OG NY RELATION MED LANDSKABET ETABLERES - LANDSKABET TRÆKKES IND, CENTRUM INTENSIVERES Den eksisterende by deles ind i to overordnede dele, én del som bliver mere landskabelig og én del som intensiveres bymæssigt. Fanø By bliver igen liggende i sin smukke kontekst. Dele af byen føres tilbage til at ligge i landskabet som de gamle strandvillaer, Perlargoniehuset, Kongen af Danmark og Kurhotellet. Uden at sandet spiser byen, trækker klitlandskabet sig op fra stranden, skoven ind fra øst og landskabskilen ved Golfbanen trækkes på tværs af gadeforløbet. Landskabet giver en stedlighed til byen. Landskabstrækket giver os muligheden for at minimere og intensivere centrum til et tydeligere sted- det er her det sker! NETVÆRK PROMENADEKULTUREN GIVES NYE VILKÅR - STRANDVEJEN GØRES LANGSOM OG BYENS STI OG -BYRUMSNETVÆRK STYRKES Strandvejen går fra at være en utryg og trafikeret vej, til at blive et oplevelsesrigt gaderum. Gaden underdeles med mindre rumsekvenser som haver en relation og responderer på aktiviteter, landskab og bebyggelse i sit forløb. Den kobles tydeligt op på omkringliggende stier og netværk. Samlet etableres det mange loops og muligheder for at promenere i byen og landskabet. De eksisterende steder langs vejen styrkes og i byens forstærkes med ophold og funktioner. KANTER BYEN SKAL HENVENDE SIG MOD SIG SELV - NYE FORSIDER OG BYLIVSKANTER MOD BYEN Byen skal vende sig mod sig selv, det skal etableres nye kanter som adresserer og udveksler med gaden, både i bebyggelse samt brugen af areal. Bebyggelsen skal vise sin bedste side ud mod gaden, og døde gavle, døde funktioner og bagside fornemmelsen skal vendes og repareres. Udefinerbare arealer som halv-offentlige soner gøres tydelige og intensiveres med program og landskab. 14

BEDØMMELSE Forslaget viser i sin læsning af stedet stor forståelse for de udfordringer og de potentialer, som stedet rummer. Ved både at tænke landskabet ind som bevægelser både øst/vest og nord/syd, neddrosles byen skala, og balancen mellem landskabet og bebyggelsen genskabes. Dommerkomitéen ser det som et væsentligt træk at skoven mod øst kommer tættere på byen. Det er ligeledes væsentligt at forslaget arbejder med at tilbageføre så mange huse som det er muligt, til huse, der på alle sider er en del af landskabet. Der benyttes efterfølgende en byrumsstrategi, der på forbilledlig vis anviser muligheder for at alle involverede parter, offentlige som private, som man kan tro på, kan være et brugbart redskab. Ved at arbejde med mulighedsfelter, udviklingsfelter og offentlige arealer, gives fine anvisninger til hvorledes Fanø Bad kan vende blikket mod sig selv og skabe en reel bygade og ikke blot en hurtig vej til stranden. Det er dommerkomitéens opfattelse at brugen af tegl vil give en fin sammenhæng i hele Strandvejens længde, og ser det som væsentligt at hele forløbet aktiveres i etape 1. Etape 2 er ligeledes overkommelig og arbejder på bedste vis sammen med de private arealer, som kunne ønske at være med på dette stade. Det er ligeledes væsentligt at de tværgående pauser i tegl opdeler det indsnævrede vejforløb og gør det til naturlige opholdssteder og forbindelser til andre aktiviteter som ved tennisbanerne. Ved at lade teglbelægningen spænde ud over Torvet skabes der sammenhæng og biltrafikken neddrosles naturligt. Den bølgede teglflade skaber sammen med klitformationen foran Feriecenter Fanø Bad et naturligt afgrænset byrum, og ved at foreslå ankomsten til parkerings- 15

FORSLAG 55521 MASU PLANNING ApS, EVERYDAY STUDIO og Jesper Kongshaug 16

BEDØMMELSE arealerne til Feriecenter Vesterhavet og Victorias Palace flyttet, opstår muligheden for et byrum, man kan tro på vil fungere. De viste byrumsmøbler skal fremhæves for deres bevidste forankring til stedet og deres multianvendelighed. Dog vil de nok kræve en viderebearbejdning. Udformningen af Strandkiosken og solnedgangspladsen vil givet være et oplagt samlingssted. Dog bør det overvejes om betonplintene kunne udføres i træ, hvilket er et mere venligt materiale at sidde på, eller om de helt kan undværes. Dommerkommiteen ser forslaget som et meget kompetent og anvendeligt bud på en revitalisering af Fanø Bad, både som et planlægningsværktøj, der kan anvendes over flere år, og som et fysisk projekt der kan begynde en forandring nu. Dog finder dommerkomiteen at det er væsentligt at der anvises det samme antal parkeringspladser på torvet som i dag. Det bør tillige overvejes, om der med fordel kan indarbejdes mere lægivende beplantning på torvet. 17

FORSLAG 63587 Primus Arkitekter, Sted By og Landskab og From the Bahamas 18

BESKRIVELSE Forslaget begrunder sig i stedets potentialer, der udmønter sig i fire dele; KLITLANDSKABET, som trækkes ind i byen for at skabe en tilknytning til dette. BADEHOTELLET, hvor enkeltdele hentes fra det traditionelle badehotel; Verandaen, Badebroen, Trappen, Balkonen og Terrassen. Disse elementer tænkes som det, der skal være med til at genskabe badehotelskulturen. FÆLLESSKABET som det, der skal skabe fælles fysiske rammer, for i det der benævnes som samskabelse, ved at tænke i greb i stedet for indgreb. FORANDERLIGHED, der tager udgangspunkt i at Fanø Bad er et sted, der henover året forandrer sig både fysisk og i brug. Disse potentialer indbygges ligeledes som elementer i NATURTORVET, der sammen med et ankomsttorv ved Fiskerhusene og en træterrasse ved kiosk/toiletbygningen udgør første fase. Hele forløbet tænkes som et slynget vejforløb bestående af kostede betonstave lagt med et lille mellemrum, alle lagt parallelt med havet, og dette udtryk føres ligeledes ind på nogle af de private arealer. I overgangen til stranden tænkes en badebro i træ. Der arbejdes endvidere med kantmøbler bestående af træelementer, der med inspiration i historiske konstruktioner, danner et modulsystem, som kan bruges i forskellige sammenhænge. Naturtorvet opbygges i overvejende grad af naturens elementer i form af et klitlandskab, der omslutter en lavning bestående af det nuværende vejforløb, der ændres til en sammensat pladsdannelse med opløste kanter, hvor op til Verandaen, Trappen, Balkonen tilstøder. En del af parkeringspladsen foran Victorias Palace omdannes således at den kan bruges til forskellige former for boldspil, og der foreslås plantet fyrretræer. 19

FORSLAG 63587 Primus Arkitekter, Sted By og Landskab og From the Bahamas 20

BEDØMMELSE Forslaget er i sit udgangspunkt et meget tiltalende forslag, som på bedste vis bygger på stedets naturlige elementer og den historiske badekulturs arkitektur, hvorfra de væsentligste indgår i projektet. Forslaget viser ligeledes stor forståelse for vigtigheden af, som man kalder det, samskabelse, altså at al planlægning skal foregå med udgangspunkt i de mennesker, der bebor og bruger stedet. Det bevægede vejforløb, som er en væsentlig forudsætning for at den kørende og den gående trafik kan komme overens på en tryg måde, er rigtigt og flot tænkt. Forslaget kommer efter dommerkomitéens vurdering dog ikke helt i mål på alle punkter. Overordnet er forslaget, grundet den noget svævende og poetiske og ikke så konkrete fremstilling, et svært forslag at bedømme, det gælder både som tegning og som beskrivelse, hvilket dog ikke fratager det dets væsentlige kvaliteter. Dommerkomiteen er ikke overbevist om at de foreslåede faser fungerer optimalt, især i fase 1, hvor ankomsttorvet ved Fiskerhusene virker mere som et vejbump end som en pladsdannelse. Udformningen af Naturtorvet vil, efter dommerkomitéens opfattelse være svær at opfatte og bruge som et torv, og måske mere vil opfattes som en del af vejforløbet. Der stilles ligeledes spørgsmålstegn ved om den foreslåede betonbelægning, både med hensyn til holdbarhed, økonomi og i særdeleshed i forhold til brug for mennesker med nedsat førlighed, er den 21

FORSLAG 63587 Primus Arkitekter, Sted By og Landskab og From the Bahamas 22

BEDØMMELSE rigtige. En sammenhængende pladsstøbt betonbelægning havde sikkert været at foretrække. De foreslåede kantelementer kan også efter dommerkomitéens opfattelse have den effekt, at de flere steder mere adskiller end sammenbinder området. Dommerkomiteen finder afslutningsvis, at forslaget i for høj grad tager udgangspunkt i at stranden og sandklitlandskabet skal være det bærende landskabselement i byrummene. 23

FORSLAG 21046 EBD arkitekter ApS og Cornelius + Vöge ApS 24

BESKRIVELSE Forslagets analyse af stedet koncentrerer sig omkring Fanø Bad og den tabte værdi som badeby. Fritidsbyen, hvor mennesker har været sammen under kultiverede former, midt i den store natur, et fritidsliv i fastlagte rammer og idealet om et sted, hvor det frie, kropsbevidste menneske kunne udfolde sig. At se og blive set, flanere, udflugter, et badeliv med stil. Forslaget tager sit udgangspunkt i det historiske fortov bestående af røde teglsten, og det foreslås, at der i hele Strandvejens længde på sydsiden etableres et bredt fortov i dette materiale. Fortovet bredde opnås ved at inddrage cykelstien, således at biler og cykler deler den reducerede vejbredde. Langs denne nye promenade foreslås det, at de private arealer foran Hotel Kellers, Hotel Fanø Bad og Ny Form, ligeledes belægges med tegl i en afvigende farve. Ved Hotel Fanø Bad foreslås det at der etableres butikker og cafeer under søjlegange. Selve vejbanen fastholdes som en asfaltbelægning. Vejbanen hæves ud for Hotel Kellers og i svinget mellem Victorias Palace og Hotel Fanø Bad for at skabe sammenhæng på tværs, og belægges med et toplag af OB belægning i en ikke nærmere beskrevet farve. På Strandvejens nordside foreslås det, at der anlægges et klitlandskab og der tænkes langs Strandvejen anlagt et 1m bredt sandfortov. Den landskabelige udformning på denne side af Strandvejen bygger på begrebet osmose ; en zone der er åben og opløselig, uden skarpe grænser. Fra Feriecenter Fanø Bad og til et stykke forbi strandkiosken anlægges der på nordsiden af Strandvejen ligeledes et teglfortov. Strandkiosken og toiletterne tænkes erstattet af en ny bygning bygget ind i klitterne. 25

FORSLAG 21046 EBD arkitekter ApS og Cornelius + Vöge ApS 26

BEDØMMELSE Dommerkomiteen hæfter sig ved forslagets gode analyse af Fanø Bads grundlæggende værdier som badested og en enkel og nede på jorden tilgang til opgaven. Brugen af den røde tegl som promenade kan på en meget enkel måde skabe en sammenhæng, der sammen med den reducerede vejbredde og den osmosiske, landskabelig nordside, kan angive en tone af at strandlivet allerede begynder her. Dommerkomiteen finder dog, forslagets øvrige kvaliteter taget i betragtning, at forslaget i for høj grad fremtræder som opgradering af et vejforløb, uden at der dermed gives plads til ophold og aktivitet, og i mindre grad som et projekt, der er tænkt sammen med Fanø Bad og det omgivende landskab som en helhed. Dommerkomiteen finder ligeledes at ankomsten til byen kunne markeres tydeligere, og at overgangen fra en stor vejbredde til en smallere vejbredde kunne markeres bedre. Der kan ligeledes stilles spørgsmålstegn ved, om vejbanens hævede arealer belagt med et toplag af OB belægning er indbydende og markante nok til at skabe den ønskede forbindelse på tværs. Dommerkomitéen finder ligeledes at Forten, Torvet i Fanø Bad, er svær at tro som en Forte eller et torv, da vejbanens belægning føres igennem også på dette sted. Afslutningsvis finder dommerkomiteen ligeledes at forslaget rent landskabeligt for ensidigt fokuserer på at drage de yderste klitrækkers udtryk ind i byen. 27

FORSLAG 21046 EBD arkitekter ApS og Cornelius + Vöge ApS 28

29

30

DEN VIDERE PROCES Med afsæt i vinderforslagets ideer og konceptuelle plan for Fanø Bad skal projektet i den næste del af processen tilrettes således alle parter kan se det endelige projekt udfolde sig i virkeligheden. Der forestår således en proces, hvor grundejere, interressenter og Kommune skal viderebearbejde projektet sammen med det team af arkitekter, som har vundet konkurrencen. 31