INGEN SEXSYGDOMME ØNSKEBØRN SEKSUEL TRIVSEL Undervisningsmateriale til lærere og elever Kære lærer. Velkommen til Uge Sex! Uge Sex er en tilbagevendende begivenhed som fra og med 2008 hvert år i uge 6 - vil sætte fokus på unge, kærlighed og sex. Uge Sex afholdes i 2008 fra den 4.-8. februar. et er at styrke unges viden om seksualitet, seksuel sundhed, prævention og sexsygdomme for at gøre dem i stand til at træffe kvalificerede valg om egen seksualitet, og for at sikre at deres seksuelle grænser ikke krænkes, at de ikke bliver uønsket gravide eller bliver smittet med en sexsygdom. Sex & Samfund arbejder for god og vedkommende seksualundervisning året rundt, og lærere kan altid hente inspiration og ny viden på www.bedreseksualundervisning.dk. Uge Sex arrangeres af Sex & Samfund og støttes økonomisk af Sundhedsstyrelsen. Dette hæfte udgør hovedelementet i Uge Sex 2008 og indeholder en række temaer, undervisningsidéer, aktiviteter, information om konkurrencer og fakta om sexsygdomme og prævention. Uge Sex er en god anledning til at sætte fokus på seksuel sundhed, kærlighed og følelser. Vi er rigtig glade for, at I har valgt at være med! Mange kærlige hilsner, Sex & Samfund Indhold Forord... 2 Praktisk info....................................................... 3 Konkurrence... 4 Faglige vinkler... 5 Undervisningsidéer: Tema 1: Unge og sex......................................... 6 Tema 2: Prævention og sexsygdomme... 11 Tema 3: Forelskelse og kærester............................. 19 Tema 4: Den første gang...25 Tema 5: Porno og medier...30 Artikler og supplerende information.............................. 36 Bilag: Quizzer... 37 Bilag: Elevartikler................................................. 39 Uge Sex, 2008 Sex & Samfund 2008 Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold og redaktion: Marianne Lomholt, Line Anne Roien og Joachim Maxen.
Forord Tak fordi du har tilmeldt dig Sex & Samfunds nyeste initiativ for at sætte fokus på skolernes seksualundervisning: Uge Sex. Vi er glædeligt overraskede over den store tilslutning, som endnu engang bekræfter os i, at viljen til at gøre en forskel i allerhøjeste grad er til stede. Danmark er når vi selv skal sige det frisindets eget hjemland. Vi har kønsligestilling og fri abort. Vi har registrerede partnerskaber og seksuel tolerance. Og vi har obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen. Det har vi haft siden 1970, men selvom vi altså har kunnet øve os i næsten 40 år, står vi stadig over for store udfordringer. Vi ved, at seksualundervisningen fungerer fint på mange skoler, og vi ved, at mange lærere gør en flot indsats. Men vi ved også, at undervisningen ofte bliver klemt i en travl skolehverdag og vi ved, at kun hver tiende lærer er fuldt ud tilfreds med sin aktuelle indsats. Årsagerne er mange: Seksualundervisningen hører til de timeløse fag, og faget har i årevis været nedprioriteret på landets lærerseminarier. Desuden opleves emnet ofte som grænseoverskridende tæt på, og mange lærere efterlyser tidssvarende materialer og metoder. Vi lever i den mest seksualiserede af alle tidsaldre, og det er vigtigere end nogensinde at komme i dialog med de unge om komplicerede emner som krop, køn, intimitet, kærlighed og seksualitet. Vi skal ikke længere docere og formane. Vi skal ikke moralisere og advare. Vi skal lytte til de unge og i fællesskab undersøge deres verden og hverdag. Give dem livsmod og handlekompetencer. Gøre dem til ansvarlige, nysgerrige og kritiske eksperter på deres eget liv. God fornøjelse med undervisningsmaterialet og med Uge Sex! Sex & Samfund er en privat, ikke statslig organisation (NGO), som siden 1946 har arbejdet med oplysning og vejledning om seksualitet, prævention og seksuelt overførte infektioner samt med lobbyarbejde. Sex & Samfund driver (a) en præventions- og rådgivningsklinik, (b) Sexlinien for Unge, som er en landsdækkende telefon- og internetrådgivning, (c) hjemmesiderne www.abortnet.dk og www.sexsygdom.dk, der sørger for videndeling mellem fagfolk og almindelige brugere om prævention, sexsygdomme og abort samt (d) et seksualundervisningsprojekt, der via kurser og hjemmesiden www. bedreseksualundervisning.dk skal forbedre seksualundervisningen i Danmark. Christian Graugaard Læge, ph.d., formand for Sex & Samfund 2008 / 2
Praktisk info Dette undervisningsmateriale er bygget op omkring en række undervisningsidéer og aktiviteter, som gennemgås i afsnittet Undervisningsidéer. Inden dette afsnit har vi dog valgt at informere om en spændende konkurrence din klasse kan være med i ( Konkurrence ) og fortælle om mulighederne for at bruge materialet i forskellige fag ( Faglige vinkler ). Herefter følger førnævnte afsnit med undervisningsidéer, som er opdelt i fem temaer: Tema 1: Unge og sex Tema 2: Prævention og sexsygdomme Tema 3: Forelskelse og kærester Tema 4: Den første gang Tema 5: Porno og medier Under hvert tema finder du 4-6 konkrete undervisningsidéer. Hver undervisningsidé er opdelt i afsnittene mål, tidsforbrug, materialer, forberedelse, beskrivelse og tips til underviseren. Enkelte metoder bliver gentaget flere gange, og i disse tilfælde beskrives metoden kun første gang. Undervisningsmaterialet afsluttes med en kort introduktion til en række elev- og underviserartikler samt oversigt over en række gode links. I bilagene er tilføjet 2 quizzer om henholdsvis Unge og sex og Sexsygdomme og prævention. Pædagogiske overvejelser Uge Sex inspirerer til en uges fokus på seksualundervisning for 7.-10. klasse. Når undervisningen spænder over forskellige aldre, sociale sammensætninger og andre faktorer, er det vigtigt at tage hensyn til elevernes baggrund for at diskutere sex og kærlighed. Derfor er undervisningsmaterialet bygget op, så det netop kan varieres og tilpasses den enkelte klasse. Én lektion eller temauge Undervisningsmaterialet er tænkt således at underviseren kan anvende øvelserne både separat, eller som en samlet pakke til en eller flere dage. Det er helt valgfrit, hvordan man ønsker at arbejde med Uge Sex og om man ønsker at inddrage få eller flere øvelser og idéer fra undervisningsmaterialet. Konkurrencen om pornoficering kan med fordel inddrages i undervisningen. Se nærmere under Konkurrencer. Nedenfor kan du læse nogle forslag til forskellige typer forløb. 1-2 lektioner: Undervisningsidé 2.1 varer f.eks. 1 til 2 lektioner. Du kan også bruge f.eks. undervisningsidé 2.4 og 3.2 sammen. Med andre ord er det let at plukke ud og variere undervisningen. Find en øvelse eller to, som du finder relevant for eleverne i netop din klasse. Det kan være fra samme eller forskellige temaer. 1 dag: Brug en dag på et samlet tema som er særlig relevant for din klasse f.eks. Prævention og sexsygdomme, eller sammensæt selv ved at plukke øvelserne fra de forskellige temaer. 2-5 dage: Sammensæt flere dage selv ved at plukke i materialet. Eller benyt det samlede undervisningsmateriale med et tema for hver dag. Du kan i øvrigt finde mange flere konkrete undervisningsidéer på Sex & Samfunds hjemmeside til seksualundervisere www.bedreseksualundervisning.dk. Her kan du også tilmelde dig hjemmesidens nyhedsbreve og således i fremtiden sikre dig i forhold til opdatering og inspiration i relation til seksualundervisningens indhold, metoder, litteratur etc. Supplerende undervisning Dette undervisningsmateriale kan danne grundlaget for en eller flere dages undervisning i seksuel sundhed, kærlighed og sex. Det vil dog være oplagt at inddrage andre materialer, foldere og bøger om emnet. I hvert tema har vi anført nogle forslag til litteratur du kan dog også prøve at kontakte det lokale Center for Undervisningsmidler for inspiration. I Danmark er der en tradition for, at skolerne også benytter sig af eksterne undervisere til at supplere seksualundervisningen. I de fleste kommuner findes forskellige tilbud om supplerende seksualundervisning, og i nogle kommuner kan det lokale tilbud om ung-til-ung undervisning og den lokale sundhedsplejerske eller forebyggelseskonsulent også komme og snakke med eleverne. Du skal dog være opmærksom på, at dette ofte koster penge. Du kan se en liste over supplerende seksualundervisningstilbud på www.bedreseksualundervisning.dk. Mere information Du er altid velkommen til at kontakte Sex & Samfund for yderligere information. Sex & Samfund, Rosenørns Allé 14, 1634 kbh. V., Tlf. 33931010, E-mail info@sexogsamfund.dk Læs mere om os på www.sexogsamfund.dk. 2008 / 3
Konkurrence I forbindelse med Uge Sex kan alle landets 7.-10. klasser deltage i en foto-konkurrence, der stiller skarpt på pornoficering. Klassen deltager ved, at eleverne tager fotos med deres mobiltelefoner eller digitalkameraer og sender dem ind til Uge Sex konkurrencen. Konkurrencen ligger i forlængelse af Tema 5: Porno og medier (undervisningsidé 5.4) i undervisningsmaterialet, hvor eleverne skal gå ud i deres lokalområde for at dokumentere en eventuel pornoficering. Konkurrencen giver eleverne en mulighed for at give deres mening til kende over hele landet. Det går konkurrencen ud på Klassen deltager med to billeder i konkurrencen: Et foto af et billede, en reklame, en begivenhed, en musikvideo etc. i lokalsamfundet som klassen mener, er udtryk for pornoficering. Et foto af nøgenhed, følelser etc., der ikke er udtryk for pornoficering. Klassen udvælger i fællesskab ét foto i hver kategori, som de sender ind til konkurrencen med en kort begrundelse for valget af de to fotos. Det er vigtigt, at billederne ikke krænker andre personer eller viser personer i situationer, de ikke selv har givet tilladelse til. Hvis man vælger at tage et foto af en person, foreslår vi, at det anonymiseres. Sex & Samfund forbeholder sig ret til ikke at publicere fotos, der ikke overholder disse retningslinier. Formålet med konkurrencen er at tydeliggøre for eleverne om og evt. i hvilken grad der er sket en pornoficering i deres lokalsamfund. Klassen kan udvælge de to fotos ved at diskutere de forskellige aspekter ved porno og pornoficering, og denne diskussion kan danne udgangspunkt for den korte skriftlige begrundelse. Præmie Klassen kan vinde en flot præmie for de fotos der, på den bedste og mest kreative måde viser de positive og/eller negative aspekter ved motiver, som eleverne mener er porno-agtige (f.eks. nøgne kroppe, udfordrende påklædning eller stillinger, der signalerer sex), og motiver, der måske signalerer nøgenhed, men som gør det uden at være porno-agtige. Læs om præmien www.ugesex.dk fra slutningen af januar. Sådan deltager klassen Klassen skal sende to fotos med en kort begrundelse samt kontaktoplysninger på deres lærer til ugesex@sexogsamfund.dk. Hvert foto må maks. fylde 0,5 Mb og skal være i jpeg-format. Fotos skal senest være indsendt fredag d. 8. februar 2008 kl. 15.00. Vinderne bliver offentliggjort på www.ugesex.dk mandag d. 18. februar. 2008 / 4
Faglige vinkler Der er mange muligheder for at bruge dette undervisningsmateriale i forskellige fag udover seksualundervisningen samt som udgangspunkt for tværfaglige projekter og temauger. Materialet er udviklet til brug i uge 6 2008, men du er velkommen til at bruge det i forbindelse med undervisning på andre tidspunkter af året. Andre fag Det er oplagt at inddrage folkeskolens andre fag i seksualundervisningen her er en række forslag til hvilke fag, der kan inddrages, og hvordan: Biologi: Gennemgang af kroppen og dens opbygning f.eks. undervisning om menstruation, abort, hormoner etc. Historie: Historisk udvikling i f.eks. accepten af homoseksualitet, kønsroller, porno, prævention etc. Matematik: Statistikker over forskellige temaer fra ugen f.eks. stigningen i sexsygdomme, udviklingen i hiv-smittede og antallet af aborter. Billedkunst: Eleverne kan lave deres egne billeder og kunstværker inden for de forskellige temaer i undervisningsmaterialet, evt. kan det bruges til udstillinger på skolen. Samfundsfag: Undersøgelse af hvilken holdning de forskellige politiske partier har til f.eks. abort, pornografi og gratis prævention. Diskussion af menneskerettigheder herunder seksuelle rettigheder og situationer hvor disse ikke respekteres, og hvor der sker diskrimination. Den internationale dimension: Inddrage regler for brug af prævention, abort og lovgivning omkring bl.a. homoseksualitet i andre lande. Det er også en mulighed at diskutere udbredelsen af f.eks. hiv/aids i Afrika. Dansk: Det er oplagt at skrive et essay over et eller flere temaer. Der er også mange muligheder for læsning af skønlitteratur skrevet til unge samt arbejde med ældre og nyere ungdomsfilm (find f.eks. undervisningsmateriale via Det Danske Filminstitut). Analyse af pornografiske og pornoficerede billeder i massemedier. Fælles mål Uge Sex er tilrettelagt under hensyntagen til Fælles om undervisningen i faget Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og ved at deltage i ugen er du med til at nå de mål der er opstillet. Se målene for faget her: www.faellesmaal.uvm.dk/fag/sundhed/formaal.html. 2008 / 5
Tema 1 Unge og sex Sex er en stor del af unges liv. I puberteten oplever de, at de får lyst til sex, og der kommer måske en kæreste ind i billedet. Formålet med dette tema er, at de unge bliver opmærksomme på deres seksualitet og får en større indsigt i deres egen og andres forhold til sex: Hvad ønsker man selv? Hvilke grænser har man? Hvordan respekterer man andres grænser? Forslag til litteratur Parat til sex - om unges seksuelle adfærd; Red. Casper Aaen, Brian Linke og Marianne Lomholt; Gyldendalske Boghandel 2002. Ung 2006. 15-24 åriges seksualitet unges viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning; Sundhedsstyrelsen 2007. Kan downlades gratis på www.bedreseksualundervisning.dk under Litteratur og Rapporter. Generation XXX: Unge og pornografi. NIKK Magasin nr. 2/2006; Nordisk institutt for kvinne- og kjønnsforskning 2006. Kan downlades gratis på www.nikk.no under Publikationer og NIKK Magasin. Fakta Den seksuelle debutalder ligger for begge køn stabilt omkring de 16 år og har ikke ændret sig nævneværdigt i de sidste mange år. Hovedparten af de unge siger, at de havde lyst eller var forelskede, da de havde deres første samleje. Kun meget få følte sig tvunget eller presset til sex. 13 % af de unge var fulde eller skæve ved det første samleje. De fleste unge passer godt på sig selv og er veloplyste. Flertallet har forstået budskaberne om prævention, seksuelt overførte sygdomme og graviditet. Kondom og p-piller er de foretrukne præventionsformer blandt unge. De 15-17-åriges primære kilde til viden om sexsygdomme er lærere eller ung-til-ung undervisere. Oplysningen i skolen har stor betydning for de unges viden om sex. Der er en stor gruppe, hhv. 14 % mænd og 9 % kvinder i aldersgruppen 15-24 år, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme. Alle oplysninger er fra undersøgelsen Ung 2006. 15-24 åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd, udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2007. 2008 / 6
Tema 1 Unge og sex 1.1 Quiz om unge og sex At eleverne individuelt og i fællesskab reflekterer over, hvordan de opfatter den seksuelle adfærd blandt unge i deres egen aldersgruppe. At eleverne får nuanceret deres forståelser af, hvad der er normalt blandt unge, når det handler om sex. Ingen påkrævet. Underviseren kan dog med fordel have orienteret sig i litteratur om unge og sex (se forslag til læsning først i temaet). Alle elever gives en udgave af quizzen Unge og sex, som de får ca. 5 minutter til at besvare individuelt. Herefter gennemgår underviseren quizzens spørgsmål sammen med eleverne. Dette kan f.eks. gøres på én af to følgende måder: Tidsforbrug Ca. 20-30 min. Kopier af quizzen om Unge og sex (se bilag). Det kan være en god idé, at man som underviser har prøvet at svare på quizzens spørgsmål selv, inden man laver øvelsen med klassen, og ligeledes, at man selv har reflekteret over de spørgsmål, der er foreslået til opsamling på øvelsen. 1) Underviseren gennemgår spørgsmål og svar ét for ét sammen med klassen. Det kan være en god idé, hvis underviseren kan supplere svarene med uddybende spørgsmål til eleverne. F.eks. Hvorfor tror I, at mange har den opfattelse, at unges debutalder er lavere end 16 år?. I hvilke grupper tror I, at hiv er en mere udbredt sygdom?. Hvorfor tror I, at mange vælger at bruge p-piller frem for kondom?. Osv. 2) Underviseren laver en fiktiv linie på gulvet i klasseværelse. I den ene ende af linien lægges et stykke papir, hvorpå der står a, midt på linien lægges et papir med bogstavet b og i den anden ende af linien et papir med bogstavet c. Når underviseren har læst et spørgsmål op, placerer eleverne sig på det bogstav, som viser deres svar. Herefter spørger underviseren ind til hver gruppe af elever ( Hvorfor har I placeret jer her? ), som så efterfølgende argumenterer for deres svar. På denne måde gennemgås alle spørgsmålene ét for ét. Som opsamling kan der f.eks. tales om: Hvor mange rigtige svar eleverne fik, og om der evt. var nogle svar, der overraskede dem. Hvorfra eleverne tror, de har deres viden om unge og sex, og om de tænker, at deres viden repræsenterer alle unge i Danmark? De rigtige svar på quizzen Unge og sex : 1:C, 2:B, 3:A, 4:B, 5:A, 6:A, 7:C, 8:B, 9:C, 10:C, 11:B, 12:A, 13:C og 14:C. 2008 / 7
Tema 1 Unge og sex 1.2 Cases fra Sexlinien om unge og sex At eleverne i fællesskab forholder sig til unges tanker og bekymringer inden for temaet sex. Tidsforbrug Ca. 10-15 minutter pr. case. Underviseren udvælger spørgsmål fra Sexlinien for unge, som er relevante for eleverne. Se forslag under øvelsesbeskrivelsen eller find selv gode spørgsmål på www.sexlinien.dk. Kopier af udvalgte brevkassespørgsmål fra Sexlinien for Unge (evt. på transparent eller i en powerpoint-præsentation). Underviseren præsenterer deltagerne for et brevkassespørgsmål (en case), evt. på en overhead. Eleverne fortælles, at det er et ægte spørgsmål stillet på www.sexlinien.dk, som er en anonym brevkasse, hvor unge kan henvende sig, hvis de har problemer eller spørgsmål omkring sex og følelser. Spørgsmålet læses op, evt. af en elev. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper á 2-5 personer, hvor det er deres opgave at være rådgivere og give gode råd og svar på spørgsmålet. Giv dem blot 2-4 minutter at tale sammen i. Underviseren interviewer nu grupperne ( Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke råd har I? ) og skriver stikord op på tavlen. Gennemgangen sluttes med en opsummering. Case-eksempel 1: Mig, min ven, min kæreste Hej. Mit problem er: Jeg har på et tidspunkt været vild med min bedste ven. Men da han så fandt sig en kæreste måtte jeg lige som droppe tanken om ham. I mellemtiden fandt jeg mig en sød og dejlig kæreste som jeg elsker overalt på jorden. Nu er min ven så gået hen og er blevet forelsket i mig, og jeg holder også virkelig meget af ham. Men har jo min kæreste, og kan ikke få mig selv til at gå fra ham og komme sammen med min bedste ven? Case-eksempel 2: For genert Jeg har et problem. Jeg er 15 år og har ikke haft en kæreste endnu. Nok fordi jeg ikke kan få mig til at tage til fester og andre forskellige sammenkomster. Jeg er vildt genert og ved fanme ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Case-eksempel 3: Seksuel lyst Hej brevkasse. Jeg har haft seksuelle lyster i længere tid. Tænker tit på, hvordan det mon er og onanerer i badet. Er det normalt for en 12-årig at gå sådan op i sex? Jeg fantaserer også sommetider om det. På forhånd tak :) Case-eksempel 4: At komme? Hejsa. Hvad betyder helt præcist at komme?? Hilsen mig. Case-eksempel 5: Er min pik stor nok? Hej Brevkasse, Jeg er en fyr på 15 år, der har en pik, som kun er 12 cm. lang. Er det ikke ret småt? De er flere fordele ved at benytte sig af autentiske cases i undervisningen, f.eks.: Det engagerer eleverne, at spørgsmålene er ægte og kommer fra rigtige unge, ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at man ikke taler om de konkrete elevers egne erfaringer, men taler om andre unge, der ligeså godt kunne være eleverne selv, men som netop ikke er det. Den centrale udfordring for underviseren er at skabe et åbent forum for samtalen om casen, hvor det er elevernes tanker og holdninger, der er i fokus og ikke underviserens. 2008 / 8
Tema 1 Unge og sex 1.3 Seksuelle rettigheder for alle! At eleverne får kendskab til de seksuelle og reproduktive rettigheder. At eleverne aktivt forholder sig til hvilken sammenhæng, der er mellem rettighederne og deres eget liv. Ingen påkrævet. Inddel eleverne i mindre grupper. Uddel 9 stykker papir til dem hver med ét af følgende udsagn trykt på. Lad grupperne læse udsagnene igennem og herefter diskutere, hvilke af de følgende udsagn, de finder væsentligst for deres egne liv: Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop. Unge har ret til at mene, hvad de vil om sex og seksuelle emner. Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen. Unge har ret til anonymt at kunne finde oplysninger om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv., f.eks på nettet. Unge har ret til anonymt at kunne få rådgivning om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med. Unge har ret til selv at vælge, om de vil giftes. Unge har ret til privatliv. Unge har ret til ikke at blive diskrimineret pga. deres seksualitet. Gruppen skal ende med at prioritere arkene i en diamant-form : Øverst lægges arket med dét udsagn, der er vigtigst for dem. Herunder lægges to ark, dernæst tre ark, to ark og et ark. Det nederste ark er altså dét udsagn eller dén rettighed - der opleves som mindst relevant for deres liv. Diskussionen om, hvor de enkelte ark skal placeres, er den væsentlige. Er eleverne uenige, skal de derfor opfordres til at argumentere og evt. søge kompromisser, de kan være tilfredse med. Når alle grupper er færdige, præsenterer de deres diamanter for hinanden, og man diskutere i fællesskab ligheder og forskelle mellem gruppernes prioriteringer. Tidsforbrug 1-2 timer. Eksemplarer af kopier med rettighederne (en på hvert ark) til alle grupper. De nævnte rettigheder er omformuleringer af det, der kaldes de seksuelle og reproduktive rettigheder. Disse rettigheder har alle deres baggrund i internationale konventioner som FN s Menneskerettighedserklæring og FN s Børnekonvention. Danske unges liv er fyldt med dilemmaer og forhandlinger både i forhold til deres forældre, deres venner og dem selv: Hvor er min grænse? Hvad har jeg lyst til? Hvorfor må jeg ikke tage den bluse på for mine forældre? Skal jeg have sex med min kæreste nu, eller skal vi vente? etc. Hvert ungt menneske står overfor valg, der handler om sex og seksualitet hele tiden og skal besvare dem ud fra deres viden, deres holdninger og deres kompetence. Helt overordnet er det derfor vigtigt for unge at kende til deres rettigheder, fordi det giver dem et holdepunkt i forhold til de forhandlinger og valg, de hele tiden står i. Rettighederne kan give dem en støtte i forhold til at mærke efter, hvad de selv mener og med denne baggrund kunne træffe informerede beslutninger om deres handlinger. Øvelsen afrundes med, at man taler om f.eks.: Er dette rettigheder som alle unge i Danmark har i dag? Gælder disse rettigheder kun for unge eller for alle? Er der nogen rettigheder, som der mangler? Hvilke af disse rettigheder oplever eleverne oftest overtrædes i deres egne liv? Hvad kan man gøre for at sikre, at unge ikke får overtrådt deres seksuelle rettigheder? 2008 / 9
Tema 1 Unge og sex 1.4 Essay om unge og sex At eleverne individuelt formulerer deres tanker og holdninger om temaet unge og sex. Ingen. Tidsforbrug 1-2 timer evt. mere. Evt. computere. Lav en brainstorm med eleverne ud fra overskriften unge og sex. Brainstormen kan laves hele klassen i fællesskab eller i mindre grupper. Laves den i mindre grupper, er det væsentligt med en opsamling, hvor der i fællesskab sættes ord på, hvilke tanker og overvejelser eleverne har i forhold til temaet. På baggrund af brainstormen vælger hver elev et tema eller en problemstilling, som de ønsker at sætte fokus på i essayet. Herefter arbejder de individuelt med tekstskrivningen, evt. ud fra fastlagte rammer som underviseren sætter op (f.eks. længde). Elevernes essays kan afslutningsvist præsenteres for resten af klassen, f.eks. ved højtlæsning eller ved samling i et hæfte, på en hjemmeside eller lignende. I stedet for at indlede med en brainstorm, kan underviseren på forhånd have fundet fotos eller (overskrifter på) artikler, der handler om unge og sex, som eleverne kan benytte som udgangspunkt for essayskrivningen. Det er også muligt at lade eleverne selv foretage dette undersøgende arbejde. Arbejdet med essayskrivningen kan være en god måde både at indlede og at afslutte et længerevarende undervisningstema. Bruges essayet som afslutning, kan det have en evaluerende funktion i forhold til undervisningen. 2008 / 10
Tema 2 Prævention og sexsygdomme Formålet med at arbejde med dette tema i undervisningen er både at informere eleverne om fakta om prævention og sexsygdomme og give dem handlekompetencer til at træffe de valg, der er rigtige for dem. Danske unge har generelt en høj viden om prævention og sexsygdomme. Alligevel er det vigtigt at fortælle de unge om de korrekte fakta ikke mindst for at fjerne myter indenfor området. Det er også vigtigt at opstille handlemuligheder for eleverne: Hvad kan man gøre for at sikre, at f.eks. kondomet bliver brugt, når man har sex? Forslag til litteratur Læs om prævention på www.praeventionsguide.dk. Læs om sexsygdomme på www.sexsygdom.dk. Læs om abort på www.abortnet.dk. Undervisning om kondomer (oversættelse af artiklen Metoder af Hans Olsson fra Kondomboken, 2003:RFSU). Artiklen kan downloades gratis fra www.ugesex.dk. Sex og risikotagning (oversættelse af artiklen Sex och risktagende af Ronny Tikkanen fra Kondomboken, 2003:RFSU). Artiklen kan downloades fra www.ugesex.dk. Der var engang et kondom af Michael G. Madsen (2008: Sex og Samfund). Artiklen ligger som bilag til undervisningsmaterialet. Hvor kommer kondomerne fra? af Michael G. Madsen (2008: Sex og Samfund). Artiklen ligger som bilag til undervisningsmaterialet. Fakta Der findes mange forskellige former for prævention. Der er fordele og ulemper ved alle præventionsmetoderne. De fleste har stor sikkerhed, men kun hvis de bruges korrekt og hver gang. De mest brugte præventionsformer blandt unge er p-piller og kondomer. Den eneste form for prævention, der beskytter både mod uønsket graviditet og sexsygdomme, er kondom. Sexsygdomme er de sygdomme, der smitter mellem mennesker via seksuel kontakt. Sexsygdomme kan forårsages af bakterier, virus, svampe og parasitter. De mest udbredte sexsygdomme i Danmark er klamydia, herpes og kønsvorter (kondylomer). Antallet af unge der testes positive for sexsygdomme primært klamydia har været stigende de sidste år. Man regner med at ca. 5-10 % af alle unge mellem 16-25 er smittet med klamydia. De unge har først og fremmest deres viden om sexsygdomme og om graviditet fra jævnaldrende, selvom forældrene også spiller en betydelig rolle. Men der er også en relativt stor gruppe, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme eller graviditet. Alle oplysninger er fra hjemmesiderne www.sexsygdom.dk og www.praeventionsguide.dk 2008 / 11
Tema 2 Prævention og sexsygdomme 2.1 Formidling af fakta om prævention og sexsygdomme At eleverne kender til relevante informationer om prævention og sexsygdomme. At eleverne ved, hvordan de undgår uønskede konsekvenser af usikker sex, og at de ved, hvad de skal gøre, hvis noget går galt. Underviseren kan forberede sig på undervisningen ved at opdatere sin viden om de relevante præventionsformer og sexsygdomme på hhv. www.praeventionsguide.dk (prævention) og www.sexsygdom.dk (sexsygdomme). Tidsforbrug Ca. 45 min. til 1,5 time. Kondomer og penis-attrap til instruktion af kondombrug. Man kan købe en materialepakke hos Sex & Samfund se mere på www.ugesex.dk. Computer og projektor til visning af instruktionsvideo om kondombrug. Videoen kan hentes på www.ugesex.dk. Underviseren begynder med at spørge eleverne, hvad de tror, en sexsygdom er (se faktaboks først i temaet), og hvilke sexsygdomme de kender. Deres forslag listes på tavlen. Herefter spørger underviseren, hvilke af disse sygdomme, som eleverne tror, at unge er mest i risiko for at få ved usikker sex. Relevant skriftligt materiale til uddeling blandt eleverne (flere foldere kan f.eks. bestilles gratis hos Sex & Samfund). Disse sexsygdomme er klamydia, kønsvorter (kondylomer) og herpes, og informationer om dem gennemgås for eleverne. Det er imidlertid også en god ide, at fortælle dem om hiv/aids. Primært for at gøre det klart, at de som unge ikke er i stor risiko for at blive smittet med denne sygdom. De væsentligste informationer at formidle er: Hvor udbredt er sygdommen, særligt blandt unge? Hvordan smitter sygdommen? Hvilke symptomer har sygdommen? Hvordan bliver man testet for sygdommen? Hvordan behandles sygdommen? Hvilke konsekvenser kan sygdommen have? Når de 3-4 sexsygdomme er gennemgået tages fat på temaet prævention. Dette kan f.eks. gøres ved, at underviseren spørger eleverne, om de ved, hvilken præventionsform der som den eneste, beskytter mod sexsygdomme (kondom), og hvilke andre præventionsformer de kender til. Alle forslagene listes på tavlen, og underviseren spørger herefter eleverne, hvilke præventionsformer, som de tror, er mest brugt blandt unge. 2008 / 12
Tema 2 Prævention og sexsygdomme Formidling af fakta om prævention og sexsygdomme Disse præventionsformer er kondom og p-piller (evt. mini-piller), og informationer om disse gennemgås derfor mest grundigt for eleverne. Det er imidlertid også en god ide at informere om præventionsformerne p-plaster og p-ring, da disse er nye produkter, som endnu ikke er så udbredte, men som pga. deres lette anvendelse kan være særdeles egnede til unge piger. De væsentligste informationer at formidle er: Hvordan virker præventionsmidlet? Hvordan bruger man præventionsmidlet? Hvilke fordele og ulemper er der ved præventionsmidlet? Hvordan får man fat i præventionsmidlet, og hvad koster det evt.? Det kan være en god ide at gennemgå, hvordan kondomet bruges ved en konkret instruktion, som enten underviseren står for eller ved at vise en video om, hvordan det rulles på og tages af. Eleverne må også meget gerne selv prøve at gøre dette, da det er vigtigt (måske særligt for pigerne), at de har haft et kondom i hånden før deres første samleje. Dette kan evt. gøres kønsopdelt, hvis man synes, det er relevant for klassen. Hvis eleverne ikke allerede har bragt det på banen tidligere, fortæller underviseren efter gennemgangen af præventionsformerne om nødprævention ud fra de samme overskrifter. Denne formidling af informationer kan finde sted som traditionel klasseundervisning, hvor underviseren gennemgår de relevante fakta, men kan med fordel gøres mere dialogisk ved at inddrage elevernes viden og spørgsmål så meget som muligt. Generelt set har danske unge et godt vidensniveau om netop sexsygdomme og præventionsformer, men undersøgelser viser tydeligt, at en stor gruppe ikke formår at omsætte denne viden til sikre seksuelle handlinger. Meget viden er altså ikke nødvendigvis lig med handlekompetence. Derimod peger meget på, at undervisning, der sætter fokus på dialog og hvor eleverne får mulighed for at tale om holdninger, handlinger og dilemmaer, er væsentlig for udviklingen af handlekompetence. Det anbefales derfor, at den faktaorienterede undervisning som her er præsenteret, suppleres med de andre typer af undervisningsidéer, som er præsenteret i dette tema. 2008 / 13
Tema 2 Prævention og sexsygdomme 2.2 Quiz prævention, sexsygdomme og abort At eleverne kender til relevante informationer om prævention og sexsygdomme. At eleverne ved, hvordan de undgår uønskede konsekvenser af usikker sex, og at de ved, hvad de skal gøre, hvis noget går galt. Ingen påkrævet. Underviseren kan dog med fordel have orienteret sig i litteratur om prævention og sexsygdomme (se forslag til læsning først i temaet). Se under Tema 1: Unge og sex (undervisningsidé 1.1). Tidsforbrug Ca. 20-30 min. Kopier af quizzen om Prævention og sexsygdomme (se bilag). Se under Tema 1: Unge og sex (undervisningsidé 1.1). Som opsamling kan der f.eks. tales om: Hvor mange rigtige svar eleverne fik, og om der evt. var nogle svar, der overraskede dem. Hvorfra eleverne tror, de har deres viden om prævention, sexsygdomme og abort? Opfatter eleverne det sådan, at der findes mange myter blandt unge om disse temaer - hvorfor/hvorfor ikke? De rigtige svar på quizzen Prævention og sexsygdomme : 1:B, 2:A, 3:C, 4:A, 5:B, 6:C, 7:C, 8:A, 9:A, 10:C og 11:B. 2008 / 14
Tema 2 Prævention og sexsygdomme 2.3 Hvordan får man fat i kondomer? At eleverne instrueres i hvordan et kondom bruges. At elevernes handlekompetence i relation til kondombrug øges gennem diskussion af deres indbyrdes forestillinger om og holdninger til kondombrug. Ingen. Underviseren indleder med at spørge eleverne, om de ved hvilken præventionsform, der er den mest brugte blandt unge ved deres seksuelle debut (kondom) og hvorfor mon de tror, at det er sådan. Herefter taler underviseren med eleverne om forskellige perspektiver på kondomet. Der kan bl.a. tales ud fra følgende spørgsmål: Hvor kan man købe kondomer? (Vær så konkret som muligt: få eleverne til at nævne navne på butikker, kiosker mv. i deres nærområde) Hvor finder man helt præcist kondomerne henne i de forskellige butikker? Hvad koster kondomer? Er der forskellig pris forskellige steder? Hvordan tror eleverne, at det er at købe kondomer de forskellige steder? Er nogle steder bedre end andre - hvorfor? Tror eleverne generelt, at unge synes, at det er pinligt at købe kondomer hvorfor/hvorfor ikke? Tidsforbrug Ca. 30-45 min. Kondomer og penis-attrap til instruktion af kondombrug. Man kan købe en materialepakke hos Sex & Samfund se mere på www.ugesex.dk. Computer og projektor til visning af instruktionsvideo om kondombrug. Videoen kan hentes på www.ugesex.dk. Pjecen Klar besked om kondomer til uddeling blandt eleverne (bestilles gratis hos Sex & Samfund). Underviserens rolle i denne øvelse er todelt: 1) Dels at præsentere den korrekte viden om brug af kondom og 2) dels at facilitere samtalen om kondomer ved gennem åbne og uddybende spørgsmål at sørge for, at elevernes forestillinger og holdninger kommer så meget på banen som muligt. Efter samtalen om hvordan man får fat i kondomer, instruerer underviseren eleverne i pårulning af kondomet på en penisattrap. Se evt. også/i stedet videoen om hvordan kondomet rulles på og tages af. Derefter tilbydes eleverne selv at prøve. Dette kan evt. gøres kønsopdelt, hvis man synes, det er relevant for klassen. Efter instruktionen er det tid til igen at diskutere forestillinger og holdninger til kondombrug blandt unge. Dette kan gøres f.eks. gennem følgende spørgsmål: De fleste unge i Danmark ved godt, hvordan kondomet bruges. Alligevel er der mange, der ikke bruger det hver gang, de har sex. Hvorfor tror I, det er sådan? Hvilke barrierer for (problemer med) brug af kondomet, tror I at unge oplever (f.eks. uvidenhed, glemsomhed, ligegyldighed, det er bedre uden, det er svært at tale om med sin partner, der er noget, der er værre end risikoen for en sexsygdom eller graviditet)? Hvilke tror I evt. er myter og hvilke er reelle nok? Hvad tror I, der skulle til for at flere unge brugte kondom både ved deres seksuelle debut og bagefter? 2008 / 15
Tema 2 Prævention og sexsygdomme 2.4 Bring kondomet på banen! At eleverne i fællesskab diskuterer hvilke problemer, de forestiller sig, der kan være ved at tale med sin partner om at bruge kondom. At eleverne tilbydes konkrete handlemuligheder i forhold til, hvordan man kan tale med en partner om at bruge kondom. Ingen nødvendig, men det kan være en god ide at arbejde med undervisningsidé 2.2 inden arbejdet med denne øvelse. Tidsforbrug Ca. 20-30 min. Kopier af øvelsens historie eller mulighed for at vise den på tavlen med en projektor. Underviseren præsenterer eleverne for historien om Lise og Lars. Lad evt. en elev læse den højt. Herefter inddeles klassen i mindre grupper (2-4 personer), der skal arbejde videre med historien ud fra spørgsmålet: Hvad sker der videre lørdag aften hjemme hos Lise?. Grupperne skal max. have omkring 10 min. til gruppearbejdet. Historien om Lars og Lise, en aften og et kondom: Lars og Lise er begge 15 år og har været kærester i 4 måneder. Lise er alene hjemme denne lørdag, og de har aftalt, at de skal i gå seng sammen. Lars har tidligere været i seng med en anden pige til en fest. Aftenen er forløbet godt: de har hygget sig, tændt stearinlys og set Titanic med Leonardo DiCaprio. Nu ligger de efterhånden nøgne og kysser og kæler i Lises seng. Efter noget tid tager Lise en pakke kondomer op af skuffen i natbordet, hvortil Lars siger: Det behøver vi da ikke. Når tiden er gået, fremlægger grupperne deres bud på historiens slutning for de andre. Underviseren spørger ind til historierne med det formål at uddybe gruppernes overvejelser. Afslut med at tale om hvilke historier, eleverne synes er mest realistiske, og hvorfor. Ved præsentationen af historierne kan underviseren f.eks. benytte sig af følgende spørgsmål til grupperne: Hvad gør Lise, efter at Lars har sagt, at de ikke behøver kondomer? Hvad gør Lars? Har de samleje den aften? Eller evt. en anden form for sex? Bruger de kondom? Hvordan kunne Lise helt konkret sige til Lars, at hun ønskede at bruge kondom? Er der risiko for, at den ene smitter den anden med en sexsygdom? Hvad hvis det var Lise, der ikke ville bruge kondom, men Lars gerne ville? Er skuffen i natbordet et godt sted at opbevare sine kondomer? Hvor lang tid skal man egentlig have været kærester, før man går i seng sammen? 2008 / 16
Tema 2 Prævention og sexsygdomme 2.5 Fra stol til stol om kondomer At eleverne øver sig i at tage stilling og anerkende deres eget og andres standpunkter. At eleverne reflekterer individuelt og i fællesskab over temaet kondomer. Inden øvelsen påbegyndes, skal alle eleverne introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er, at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt start med et alment udsagn (se listen nedenfor). Eleverne vurderer individuelt, om de er enige eller uenige i udsagnet. Hvis de er uenige, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også er enige (man må ikke gå direkte tilbage til den stol, man kom fra). Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med underviseren. Efter alle udsagn er læst højt, spørger underviseren: Var der nogle spørgsmål, hvor I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive siddende?. Med dette spørgsmål tages fat i tvivlen og nuanceringen hos eleverne, og det er denne, der er særlig interessant at tale med dem om. Samtalen fortsættes ved, at elevernes stillingtagen til forskellige udsagn undersøges ud fra, hvad de selv bringer op. Underviserens rolle er at spørge ind til elevernes forklaringer med åbenhed og respekt ( Hvorfor tror du, at du var i tvivl her?, Kan du fortælle lidt mere om det? osv.). Undgå udviklingen af en egentlig diskussion mellem eleverne, men lad baggrunden for de forskellige standpunkter blive hørt. Udsagn om kondomer: I dag er det (mandag, tirsdag, et dejligt vejr osv.). Det er let at få fat på kondomer. Det er pinligt at købe kondomer i en butik. Det er pinligt, hvis ens forældre finder kondomer på ens værelse. Det er en selvfølge at bruge kondomer, når man har samleje. Det er ansvarsfuldt at tage kondomer med sig, når man går i byen. En pige, som har kondomer med, når hun går i byen, er en sej pige. En fyr, som har kondomer med, når han går i byen, er en sej fyr. En pige, som har kondomer med sig i byen, risikerer at få et dårligt rygte. Fyre har mere usikker sex end piger. Det er lettere for fyre end for piger at foreslå, at man skal bruge kondom. Det er svært at vide, hvad man skal gøre med kondomet bagefter. Det er godt for fyre at øve sig i at bruge kondom, når de onanerer. Piger skal også øve sig i at bruge kondomer. Man behøver ikke bruge kondom, hvis man bruger p-piller. Det er fyrens ansvar, at man bruger kondom ved samleje. Man bør lade sig teste for sexsygdomme, hvis man har haft usikker sex. Tidsforbrug Ca. 15-25 minutter. Ingen ud over stole til alle elever. Med denne øvelse vil man ofte opleve, at eleverne ikke altid giver udtryk for deres egen stillingtagen, men derimod gør som de andre. Dette er imidlertid en helt naturlig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Tværtimod har de måske en mere eller mindre bevidst indre dialog om, hvorvidt de skal rejse sig eller ej selv om de andre ikke gør det samme. Denne indre dialog er meget væsentlig og forudsætningen for, at den enkelte elev på et senere tidspunkt måske har mod til at melde sin egen holdning ud over for gruppen. Derudover er det væsentligt, at man ikke presser eleverne til at deltage i den efterfølgende samtale. Her er det helt ok udelukkende at lytte med til, hvad de andre siger, hvis det er det, man har mest lyst til. Denne type undervisning kaldes for vurderingsøvelser eller aktive vurderinger. Læs mere om disse på www.bedreseksualundervisning.dk under metoder. 2008 / 17
Tema 2 Prævention og sexsygdomme 2.6 Den dårligste undskyldning for ikke at bruge kondom! At eleverne individuelt og i fællesskab gennem humor - reflekterer over, hvilke barrierer unge oplever i forhold til at bruge kondom. Ingen. Tidsforbrug Ca. 30 min. En kasse til bidragene helst én, der kan lukkes, så man ikke kan snydekigge. Lav en konkurrence i klassen (eller evt. blandt flere klasser) om, hvorfor mange unge ikke bruger kondom, når de har sex. Konkurrencen kan f.eks. gennemføres ved, at underviseren opstiller en kasse i klassen (eller centralt på skolen) i et par dage, mens konkurrencen løber. Lad eleverne lægge sedler i kassen med undskyldninger for, hvorfor unge ikke bruger kondomet. Begynd evt. konkurrencen med, at alle (evt. i grupper á to personer) skriver minimum én seddel, man lægger i kassen. Når konkurrencefristen udløber samles alle elevernes bidrag. Beslutningen om, hvilke undskyldninger, der vinder, fordi de opfattes som de bedste (eller måske rettere: de dårligste), kan f.eks. træffes på én af følgende måder: Overvej om forslagene skal være anonyme, eller om eleverne skal skrive navne på. Bliver konkurrencen anonym, er der ingen elever, der fremhæves mere end andre. Omvendt kan det være et sjovere konkurrence-element, at det rent faktisk er konkrete elever, der kan ende med at vinde konkurrencen. 1. Hvis konkurrencen gennemføres i én klasse: Eleverne inddeles i grupper á f.eks. 4-5 personer, der hver især får uddelt alle undskyldningerne. Sammen udvælger de f.eks. fem bidrag, som de mener, skal nomineres til at vinde konkurrencen. Alle grupperne præsenterer herefter deres nominerede sammen med argumentationer for, hvorfor de er de bedste. Til slut stemmer eleverne om, hvilken af de nominerede, de synes skal vinde konkurrencen, og konkurrencens vinder findes. 2. Hvis konkurrencen gennemføres i flere klasser: Et konkurrence-udvalg bestående af en række udvalgte elever samler alle undskyldningerne og beslutter, hvilke 10 undskyldninger der skal nomineres til at vinde konkurrencen. De nominerede præsenteres sammen med argumentationer for, hvorfor de er de bedste. Til slut stemmer eleverne i de deltagende klasser om, hvilken af de nominerede, de synes skal vinde konkurrencen, og konkurrencens vinder findes. Konkurrencen afsluttes med, at eleverne ud fra konkurrence-bidragene diskuterer mere seriøst, hvorfor mange unge lader være med at bruge kondom. Tal f.eks. om hvilke ideer de har til at få flere til at bruge kondomet. Underviserens rolle er at stille åbne, anerkendende og undersøgende spørgsmål til elevernes overvejelser og bud. Til slut kan eleverne henvises til Sexlinien for Unge, hvor de kan finde en række bud på Den dårligste undskyldning for ikke at bruge kondomet sammen med kommentarer til undskyldningerne. Disse findes på http://www.sexlinien.dk/default.aspx?id=13212. 2008 / 18
Tema 3 Forelskelse og kærester Det at blive forelsket og få en kæreste er skønt, men også forbundet med problemer og usikkerhed for de fleste unge. Dette tema skal gøre eleverne mere bevidste om, hvad det vil sige at være forelsket og være kærester: Hvordan ved man, om man er forelsket? Hvad laver man sammen med en kæreste? Temaet er meget anvendeligt til f.eks. 7.-8. klassetrin. Forslag til litteratur Se litteraturlisten for elever og lærere på www.bedreseksualundervisning.dk. Parat til sex - om unges seksuelle adfærd; Red. Casper Aaen, Brian Linke og Marianne Lomholt; Gyldendalske Boghandel 2002. Fakta Piger snakker oftest følelser med deres venner og veninder, mens drengene ikke bruger venner i helt samme grad, selvom de også for drenge er vigtige. Mor er også en meget brugt samtalepartner for piger, mens drengene bruger moren i mindre grad. Kæresten er en meget brugt samtalepartner for både drenge og piger (jvf. undersøgelsen Ung 99 en seksuel profil). Noget af det, som unge gerne vil høre meget mere om i seksualundervisningen, er temaer som følelser hos hhv. drenge og piger, om forelskelse og kærlighed og kærlighed og venskab (Jf. Ung 99 en seksuel profil). På Sexlinien for Unge www.sexlinien.dk, der er Sex & Samfunds anonyme telefon- og brevkasserådgivning, er temaer som forelskelse, følelser og kærester nogle af de mest populære blandt brugerne. Der findes ingen præcise tal, men man siger, at ca. 10 % af verdens befolkning er homoseksuelle. I Danmark springer de fleste homoseksuelle ud, når de er i alderen 15-19 år. Derfor er det væsentligt også at inkludere dette aspekt i skolens seksualundervisning. 2008 / 19
Tema 3 Forelskelse og kærester 3.1 Hvad er forelskelse? At eleverne individuelt og i fællesskab sætter ord på, hvordan de opfatter dét at være forelsket. Ingen. Tidsforbrug Ca. 45 min. Papir og skriveredskaber. Øvelsen indledes med at hver elev skriftligt formulerer sine umiddelbare tanker om temaet forelskelse. Dette gøres ved hurtigskrivning, hvor eleverne har fem minutter til individuelt at skrive en tekst med titlen forelskelse. Underviseren introducerer hurtigskrivningen ved at fortælle eleverne, at de skal skrive dét, der umiddelbart falder dem ind, når de hører overskriften. Formen er fri: De kan skrive stikord, sammenhængende tekst, et digt, en tale eller lave en brainstorm. De skal ikke læse teksten højt for andre bagefter, men de skal bruge den i det videre gruppearbejde. Når de 5 minutter er gået, inddeles eleverne i mindre grupper (overvej om de evt. skal være kønsopdelte), og eleverne diskuterer i grupperne ud fra nedenstående spørgsmål. Spørgsmålene kan f.eks. skrives på små kort, som gruppen på skift læser og diskuterer: Hvad er forelskelse? Hvordan ved man, at man er forelsket? Hvad er forskellen på forelskelse og kærlighed? Hvordan gør man den anden opmærksom på, at man er forelsket i ham/hende? Når alle grupperne er færdige, samler underviseren fælles op på gruppearbejdet ved at gennemgå de forskellige bud på svar fra grupperne. Underviserens rolle i denne øvelse er at være faciliterende for samtalen og gennem åbne og uddybende spørgsmål at sørge for, at elevernes forestillinger og holdninger kommer så meget på banen som muligt. Hvis man som underviser vælger at lave en del af undervisningen kønsopdelt, er det væsentligt, at være opmærksom på, at man ikke uforvarende kommer til understøtte nogle bestemte opfattelse af, hvad hhv. drenge og piger skal mene, gøre osv. Hvis eleverne i denne øvelse har arbejdet i kønsopdelte grupper, bør underviseren derfor sørge for, at der i opsamlingen tales om, hvorvidt eleverne oplever kønsforskelle på svarene eller ej og hvorfor de evt. mener, at det er sådan. 2008 / 20
Tema 3 Forelskelse og kærester 3.2 At være kærester At eleverne i fællesskab taler om de forestillinger om og forventninger, de har til det at have en kæreste. Ingen. Tidsforbrug Ca. 35-45 min. Ingen. Inddel klassen i mindre grupper (overvej om de evt. skal være kønsopdelte). Hver gruppe får ca. 15-20 minutter til at diskutere følgende fire spørgsmål: 1. Hvad gør man for at vise, at man er interesseret i én, man gerne ville være kæreste med? 2. Hvad vil det sige at være kærester hvad laver man f.eks. sammen? 3. Hvad er en god kæreste? og hvad er en dårlig kæreste? 4. Er der forskel på, hvad piger og drenge forstår ved en god kæreste? Se i Tema 3: Forelskelse og kærester (undervisningsidé 3.1). Herefter samles grupperne og deres svar på spørgsmålene gennemgås. Underviseren følger op på spørgsmålene i fællesskab (skriv gerne stikord på tavlen), og der tales om, hvordan grupperne oplevede, at det var at blive enige om svarene: Var der nogle spørgsmål, der var sværere at blive enige om end andre? Hvad kunne det evt. skyldes? 2008 / 21
Tema 3 Forelskelse og kærester 3.3 Fra stol til stol om venner og kærester At eleverne øver sig i at tage stilling og anerkende deres egne og andres standpunkter. At eleverne reflekterer individuelt og i fællesskab over temaet venner og kærester. Tidsforbrug Ca. 15-25 minutter. Ingen ud over stole til alle elever. Ingen. Metoden bag denne øvelse ( Fra stol til stol ) er identisk med undervisningsidé 2.5 beskrevet i Tema 2: Prævention og sexsygdomme, og derfor vil kun de nye udsagn om venner og kærester blive gengivet her. Brug beskrivelsen i undervisningsidé 2.5 samt nedenstående udsagn til at gennemføre øvelsen. Se i Tema 2: Prævention og sexsygdomme (undervisningsidé 2.5). Udsagn om venner og kærester: I dag er det (mandag). I dag er det et dejligt vejr. Det er vigtigt at have gode venner. Man kan tale om kærester med venner. Venner er vigtigere end kærester. Kærester er vigtigere end venner. Alle vil gerne have en kæreste. Smukke personer får lettere kærester. Man bliver kærester, fordi man er forelsket. Man bliver kærester, fordi de andre har kærester. Det kan være svært at have en kæreste, som vennerne ikke kan lide. Piger vil helst være kærester med nogle, der er ældre end dem selv. Drenge vil helst være kærester med smukke piger. Det er let at få en kæreste. Det er vigtigt, at ens forældre kan lide ens kæreste. Det kan være svært at sige nej til en kæreste. Når man er kærester, skal man gå i seng med hinanden. Det er svært at slå op med en kæreste. 2008 / 22