Liturgisk gudstjeneste i Skibet Kirke

Liturgisk gudstjeneste i Skibet Kirke Langfredag d. 18. april kl. 10.30 KLOKKERINGNING VELKOMST BEDESLAG PRÆLUDIUM, Prelude J.S. Bach SALME: Min Jesus, lad mig hjerte få (DDS 217) Kollekt Lissner i tillæget LÆSNING: Salmisten skriver: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig. Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, og om natten, men jeg finder ikke ro. Du troner som den hellige, du, som Israels lovsynger. Vore fædre stolede på dig, de stolede på dig, og du udfriede dem. De klagede til dig og blev reddet, de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme. Men jeg er en orm, ikke en mand, en skændsel for mennesker, foragtet af folk. Alle, der ser mig, spotter mig, de vrænger mund og ryster på hovedet:»han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham, han må redde ham, han holder jo af ham!«det var dig, der hjalp mig ud af moders liv og gav mig tryghed ved moders bryst. Til dig var jeg overladt fra min fødsel, fra moders liv var du min Gud. Hold dig ikke borte fra mig, for nøden er nær, og ingen hjælper mig! Stærke tyre omgiver mig, Bashanbøfler omringer mig; rovgriske og brølende løver spærrer gabet op mod mig. Jeg er som vand, der hældes ud, alle mine knogler falder fra hinanden, mit hjerte er som voks, det smelter i livet på mig. Min gane er tør som et potteskår, min tunge klæber til gummerne, du lægger mig i dødens støv. Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder, jeg kan tælle alle mine knogler. De ser på mig med skadefryd, de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning. Men du, Herre, hold dig ikke borte, du, min styrke, skynd dig til hjælp! Red mit liv fra sværdet, mit dyrebare liv fra hundene, frels mig fra løvens gab, fra vildoksernes horn! Sl 22,2-22a SALME: Skriv dig, Jesus på mit hjerte (DDS 208) MUSIK: Sarabande, J.S. Bach LÆSNINGER OG SALMESANG Der læses korsord fra lidelseshistorien (bag i salmebogen). Mellem læsningerne synges angivne vers af Gak under Jesu kors at stå (DDS 191) som vekselsalme. Dvs. at Menigheden

synger, hvor der står "M" i salmebogen, og kirkesangere synger hvor der står "K". 1. KORSORD: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør." De førte ham ud til det sted, som på hebraisk hedder Golgata - det betyder Hovedskalsted. De ville give ham vin krydret med myrra, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. Og de korsfæstede ham og sammen med ham to andre, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side, med Jesus i midten. Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: "Og han blev regnet blandt lovbrydere." Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. Men Jesus sagde: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør." Pilatus havde lavet indskrift med anklagen imod ham og sat den på korset. Den lød: "Jesus fra Nazaret, jødernes konge." Den indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk. Jødernes ypperstepræster sagde nu til Pilatus: "Skriv ikke: 'Jødernes konge', men: 'Han sagde: jeg er jødernes konge'." Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, det skrev jeg." Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; derfor sagde de til hinanden: "Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den." For sådan skulle det skriftord gå i opfyldelse: "De delte mine klæder mellem sig, de kastede lod om min klædning." Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. Det gjorde soldaterne altså. Og folket stod og så på. SALME: Gak under Jesu kors at stå (DDS 191, vers 1-6) 2. KORSORD: "Kvinde, dér er din søn." Derpå sagde han til disciplen: "Dér er din mor." Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: "Kvinde, dér er din søn." Derpå sagde han til disciplen: "Dér er din mor." Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. MUSIK: Allemande, J.S. Bach 3. KORSORD: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis." Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!" Men den anden satte ham i rette og sagde: "Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort." Og han sagde: "Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige." Og Jesus sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis." SALME: Gak under Jesu kors at stå (DDS 191, vers 7-10)

4. KORSORD: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time, fordi solen formørkedes. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: "Elí, Elí! lemá sabaktáni? - det betyder: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: "Hør, han kalder på Elias." SOLO: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? 5. KORSORD: "Jeg tørster". Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: "Jeg tørster". Der stod et kar fyldt med eddike. Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en isopstængel og stak den op til hans mund og gav ham noget at drikke, idet han sagde til de andre: "Lad os se, om Elias kommer og tager ham ned." SALME: Gak under Jesu kors at stå (DDS 191, vers 11-14) 6. KORSORD: "Det er fuldbragt." Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: "Det er fuldbragt." MUSIK: Spiegel im Spiegel, Arvo Pärt 7. KORSORD: "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd" Og Jesus råbte atter med høj røst: "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd." Da han havde sagt det, bøjede han hovedet og opgav ånden. SALME: Gak under Jesu kors at stå (DDS 191, vers 15-16) KORT MEDITATION I digtet Året har 16 måneder optræder november fem gange. Dermed får digteren Henrik Nordbrandt udtrykt, at han ikke har det så godt med denne mørke, kolde og regnfulde del af året. Måske kunne man med en ændring af Nordbrandts digt udtrykke, hvordan livet også kan opleves. Ugen har ti dage: lørdag, søndag, mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, langfredag, langfredag, langfredag, langfredag. Langfredag repræsenterer svigt, forræderi, sorg, ensomhed, uretfærdighed, tortur, lidelse, mørke, død og oplevelsen af gudsforladthed. Alle mennesker oplever før eller siden, i større eller mindre grad, langfredage, men for nogen er det som om langfredagene aldrig får ende. I dag for snart 2000 år siden gennemlevede Jesus sin lange fredag. Allerede skærtorsdag aften kunne han have undsluppet den truende lidelse og død, men i sin bøn til Gud i Gethsemane have sagde han: Ske ikke min vilje, men din. Men hvordan kan langfredags mørke, lidelse, tortur og død have noget med Guds vilje at gøre? Er enhver langfredag ikke tværtimod

udtryk for Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? Påskeberetningen løser ikke ondskabens eller lidelsens problem, men kaster sit lys ind i mørket. Både det mørke der kommer ude fra, og det mørke, der kommer fra os selv. Påskemorgen bryder lyset frem med Jesu sejr over døden.. Når vi rammes af sygdom eller anden form for lidelse, ved vi nu, at der ikke længere noget sted så mørkt og gudsforladt, at Jesus ikke har været der og stadig er der. Når det er os, der er skyld i andre menneskers lidelser, ved vi, at nok har vore handlinger altid konsekvenser, men der er ikke nogen skyld så stor, at Jesus ikke også har båret den. Jesu stedfortrædende lidelse for os, kalder os til at sætte os i andres sted og også være parat til at lide for deres skyld. Da Jesus blev korsfæstet, var fredag for Jesus og alle andre jøder den sidste dag i ugen. Men den kristne kirke valgte med god grund at gøre søndag, dagen for Jesu opstandelse, til den første dag i ugen. Søndag er Herrens dag, hvor den opstandne møder os, og fordi han møder os hver dag også de dage som er præget af lidelse, sorg og død skulle vi måske endnu engang omskrive Nordbrandts digt: Ugen har syv dage: søndag, søndag, søndag, søndag søndag, søndag, søndag. Amen SALME: O du Guds Lam uskyldig (DDS 203) LANGFREDAGSBØN m. FADERVOR Vor Herre Jesus Kristus! Den lidelse, du måtte igennem og din ydmygende død, - den ligner så mange andres: Forfulgte og forpinte, ofre for magtmenneskers frygt og vold, uretfærdigt dømte. Vi har set deres ansigter jorden over. Forrådt, Fornægtet, Forladt, - vi genkender de ord! Din død ligner deres. Du bærer deres ansigter, og de bærer dit. Nu kan vi se det. Herre, hver gang vi raser og græder over uret og elendighed, og spørger, hvor Gud er i sådan en verden? Da svarer du os fra den første Langfredag, at dui din kærlighed er her, midt i det værste. Gud er på korset, i fængslerne, i ensomheden, i hvert menneskes eget Helvede.

Du er hos den, som lider, og hos den, som tror sig forladt. Nu så vi det. De hånede dig og råbte: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse!" De vidste ikke, hvad de sagde, de mente det kun som en hån, for vi er langsomme til at forstå dig: At det var netop derfor, fordi du ville frelse os, tænde håbet for os midt i lidelse og død, derfor du måtte gå hele vores vej igennem, helt der ud, hvor mørket og ensomheden ender. Nu kan vi se det. Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. DEN ARONITISKE VELSIGNELSE SALME: Hil dig, frelser og forsoner (DDS 192) POSTLUDIUM Gigue J.S. Bach Herre, hjælp os, så vi altid kan genkende dit ansigt i mennesker, der lider. Og lad os mærke din nærhed, din kærlighed, som er stærkere end døden. Og stærkest, når vi er mest forladt. Lad os sammen bede