It-rygsæk hjælper ordblinde Ordblinde kan søge om en it-rygsæk og få hjælp til at læse eller skrive. Det har gjort en stor forskel for mange.
It-rygsækken Ansøgning Den ordblinde borger kan typisk få bevilget en it-rygsæk, hvis borgeren har brug for it-hjælpemidlerne til at udføre sit arbejde eller til at tage en uddannelse. Hvad indeholder den? It-rygsækkens indhold er individuel og tilpasset den enkeltes behov. Den indeholder typisk: Arbejde Hvis den ordblinde borger har brug for it-hjælpeværktøjer til sit arbejde, er det arbejdspladsen eller borgeren selv, der står for ansøgningen. Der skal altid søges om hjælpemidler hos jobcenteret i den kommune, hvor borgeren har bopæl. Henvendelsen skal ske til jobcenterets Handicapservice. Der kræves en beskrivelse af: Hvordan borgerens læse- og skrivevanskeligheder begrænser borgeren i hans eller hendes arbejde Hvilke hjælpemidler eller kombinationer af hjælpemidler, der kan støtte borgeren Hvordan hjælpemidlerne kan anvendes på borgerens arbejdsplads. Der kræves også en udredning af borgerens læse- og skrivevanskeligheder og kompensationsmuligheder. Normalt vil en læse- og skriveundersøgelse fra en udbyder af ordblindeundervisning for voksne være tilstrækkelig dokumentation. Det er jobcenteret, der betaler udgifterne til testen. Men borgeren er forpligtet til at bidrage med oplysninger, som fx ordblindetest fra skoletiden eller fra et særligt undervisningstilbud. Det er jobcenterets ansvar, at en sag er belyst tilstrækkeligt, så der kan træffes en korrekt afgørelse. Det kan blandt andet ske ved, at en fra jobcentret tager ud og besøger den pågældende virksomhed. Herefter tager jobcenteret stilling til, om borgeren skal have beviliget de pågældende it-hjælpemidler. Uddannelse I forbindelse med uddannelse er det studievejlederen eller den SPS-ansvarlige (Socialpædagogisk Støtte) på uddannelsesstedet, som har ansvaret for at søge om støtte for den ordblinde borger. Ansøgningen skal sendes til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. En bærbar computer En C-pen, som kan oplæse enkeltord og korte sætninger En håndscanner, der kan omsætte tekster til lyd En hovedtelefon med mikrofon Læse- og skriveunderstøttende programmer Sådan bruges de Programmerne gør det blandt andet muligt at få oplæst tekster fra internettet og en lang række andre programmer som fx tekstbehandling. Når den ordblinde selv skriver tekster, får hun hjælp via et ordforslagsprogram til at fuldende ord og foreslå ord, som passer ind i sammenhængen. Mere information Du kan kontakte Specialfunktionen Job & Handicap, bmhandicap.dk, hvis du ønsker vejledning eller mere information.
Apps til smartphones og tablets En app (forkortelse for applikation) er en software applikation, der via nettet hentes ned på en smartphone, ipad, pc eller anden elektronisk enhed. App en er et program, som kan være alt fra nyhedstjenester, spil, vejrudsigter, bykort til læse- og skrivestøtte.
Apps til iphones Dragon Dictation Gratis Hentes i appstore. Dragon Dictation er en brugervenlig app, der laver tale om til tekst. Når brugeren har indtalt sin besked og modtaget teksten, kan han eller hun kopiere den til hvilket som helst dokument, sende teksten som sms eller mail eller poste teksten til sociale netværk som facebook og twitter. Brugeren kan også redigere i teksten, hvis talen ikke er blevet genkendt korrekt. Prizmo Pris: ca. 65,00 kr Hentes i appstore. Prizmo er en app, der kan lave tekst om til tale ved hjælp af mobilens kamera. Teksten bliver scannet, når brugeren har taget et billede af den, og bagefter kan han eller hun både redigere i den, sende den til andre eller vælge at få den læst op. App en kan bruges til iphone, ipod touch og ipad. Skrivestøtte Pris: ca. 65,00 kr Hentes i appstore. Skrivestøtte er en app, der giver stave- og læsehjælp. Den er rettet mod at afhjælpe de fejl, brugeren begår, når han eller hun er svag i stavning og skrivning. Den genkender, hvilket ord brugeren forsøger at skrive, og gør det nemt for brugeren at indsætte det i teksten. Den kan også læse det højt, brugeren har skrevet. App en kan bruges til Mac, ipad, iphone, ipod touch. Skolestil Pris: ca. 19,00 kr Hentes i appstore. Skolestil er en simpel app, der fungerer som et skriveprogram, hvor bogstaverne ligner almindelig håndskrift. Programmet indeholder en talesyntese, der læser ordet op ved mellemrum og hele sætningen ved skilletegn. På den måde kan brugeren øve sig i at skrive ord og sætninger og samtidig få støtte via oplæsning af de ord, han eller hun skriver. Skolestil kan bruges til iphone, ipod touch og ipad.
Apps til iphones vbookz PDF Voice Reader Gratis Hentes i appstore. vbookz PDF Voice Reader er en enkel app, der kan læse PDF-filer højt for brugeren, som samtidig har mulighed for at følge med i læsningen ved hjælp af tekstmarkering, få gentaget linjer for forbedret læseforståelse og sætte læsningen på pause. App en kan åbne PDF-filer direkte fra blandt andet mail, dropbox og Safari internet browser. vbookz PDF Voice Reader kan bruges til iphone, ipod touch og ipad. AppWriter Pris: ca. 89,00 kr Hentes i appstore. AppWriter er en app med læse- og skrivestøtte. Den indeholder oplæsning og konceptbaserede ordforslag, så den kun foreslår ord, der passer ind i sammenhængen. Den kan også omdanne billeder og fotokopier til tekst, så det er muligt at få den læst op. App en bruger desuden dyslexie-fonten, som gør det lettere for brugeren at adskille bogstaverne fra hinanden. Det gør læsningen hurtigere og minimerer risikoen for læsefejl. AppWriter kan kun bruges til ipad. IntoWords Gratis Hentes i appstore. IntoWords er en app, der som AppWriter giver læse- og skrivestøtte. Programmet indeholder ordlister og stavekontrol og kommer med relevante ordforslag undervejs i skrivningen, der passer ind i sammenhængen. Det er herefter let for at bruge teksten, sende den som mail, eller uploade den på sociale netværk som facebook eller twitter. Det er også muligt at indsætte tekst fra internettet, apps og en lang række programmer og få teksten læst op. Brugeren kan justere oplæsningshastigheden og få fremhævet teksten undervejs i oplæsningen. IntoWords kan kun bruges til ipad.
Apps til Android Dictus Pris: ca. 99.00 kr Hentes i Google Play. Dictus er en simpel Android-app, der laver tale om til tekst. Når brugeren har indtalt sin tekst, kan han eller hun få den genkendte tekst læst højt. Det er muligt at indsætte teksten i andre programmer og omvendt indsætte tekst fra andre programmer i Dictus. Teksten kan let sendes som sms eller mail eller til sociale netværk som facebook og twitter. Dictus kan bruges på smartphones og tablets, som har et Android-styresystem. Mobile112 Pris: ca. 295 kr Hentes i Google Play. Mobile112 er en Android-app, der gør det lettere for ordblinde at skrive og læse tekst på mobilen. Den er i stand til at oplæse modtagede sms er, web-sider og skrevet tekst. Teksten kan efterfølgende oversættes til andre sprog. Brugeren har også mulighed for at scanne tekst og få det læst op. Mobile112 kan bruges på smartphones og tablets, som har et Android-styresystem. OneNote Mobile Gratis Hentes i Google Play. OneNote Mobile er en note-app, der gør det muligt for brugeren at oprette noter med tekst, billeder samt huskesedler og administrere dem ved hjælp af afkrydsningsfelter. Det er også muligt for brugeren at optage en lydnote, hvis brugeren har svært ved at skrive eller læse. OneNote kan bruges på smartphones, der har et Android-styresystem.
Andre it-værktøjer Udover apps findes en lang række it-værktøjer, som kan hjælpe ordblinde, læse-, skrive- og regnesvage med at læse, skrive og regne.
Andre it-værktøjer Udover apps findes en lang række it-værktøjer, som kan hjælpe ordblinde, læse-, skriveog regnesvage med at læse, skrive og regne. C-Pen og Reading Pen En C-pen og Reading Pen er en trådløs scanner, der er udformet som en kuglepen og bruges på samme måde som en overstregningstusch. Ved hjælp af pennen kan brugeren få oversat den scannede tekst, der samtidig vises på et display og slå ord op i en ordbog. En C-pen indeholder ikke talegenkendelse, men brugeren kan få teksten læst op ved at tilkoble pennen til en pc med talegenkendelse-software. Det er også muligt at sende tekst fra pennen som sms eller e-mail. En C-Pen findes på dansk, hvor en Reading Pen endnu kun findes på engelsk, men kan derimod oplæse scannet tekst uden brug af en pc. E17 E17 er et netbibliotek udviklet til blandt andet ordblinde af Nota. Stedet giver adgang til over 27.000 lydbøger og e-bøger. Det er muligt at downloade aviser og blade og få dem læst højt direkte på siden. Netbiblioteket er gratis, men det kræver medlemskab af Nota. Medlemskabet kræver, at brugeren kan dokumentere et syns- eller læsehandicap. E17 Mobil E17 Mobil er en web-app udviklet til blandt andet ordblinde. Ved hjælp af app en kan brugeren streame ca. 18.000 lydbøger. Når en bog afspilles kommer teksten op, så den passer med lyden, og er det en tegneserie, der streames, dukker billederne op sammen med lyden. App en kan bruges til iphone, Android eller ipad samt Mac og pc. CD-ORD CD-ORD er et godt værktøj til ordblinde, som hjælper til både læsning og skrivning. Programmet hjælper brugeren med ordforslag, der passer ind i sammenhængen. Det kan også læse tekst op i Word, PDF-filer, i mails og på internettet.
ViTal ViTal er et læseprogram, der kan læse tekst op på internettet og i Windows det gælder også tekst skrevet af brugeren selv. Ved hjælp af en skærmassistance er det også muligt at få læst menu- og dialogbokstekster højt, stavekontrollen i Word samt ordforklaringer i mange andre ordbøger. Produktet findes på dansk. ScanDis ScanDis er en virksomhed, der har specialiseret sig inden for it-løsninger til handikappede, fx ordblinde og andre med skrive- og læsevanskeligheder. Virksomheden er blandt andet storleverandør af it-løsninger til SPS-enheden (Specialpædagogisk Støtte) i Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, når det handler om studerende, som får bevilget en støtte til it-baseret SPS. Få mere information på virksomhedens hjemmeside scandis.dk.
Forberedende voksenundervisning FVU er til borgere over 18 år, der har behov for et løft af grundlæggende færdigheder inden for dansk og regning.
FVU FVU giver voksne borgere mulighed for at supplere og forbedre grundlæggende færdigheder inden for læsning, stavning og skrivning, samt regning, talforståelse og matematiske begreber. Målgruppen FVU tilbydes til borgere over 18 år, som har behov for opkvalificering af grundlæggende læse, skrive- og/eller regnefærdigheder. Unge under 18 kan blive optaget, hvis uddannelsen følges i kombination med uddannelse under lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller som et virksomhedsrettet tilbud, og den unge er ansat på virksomheden eller uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen. Det er uddannelsesstedet, som vurderer, om FVU er et relevant tilbud for borgeren. Det fastslås gennem en række tests, der foregår på uddannelsesstedet. Målgruppen omfatter ikke voksne med ordblindhed. Her er Ordblindeundervisning for voksne (OBU) det relevante tilbud. Undervisningsforløbet Undervisningen består af to fag, henholdsvis: Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning). Talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik). Fagenes er til forskel fra OBU inddelt i trin. FVU-læsning består af fire trin, og FVU-matematik af to. Uanset fag kan borgeren efter hvert trin vælge at gå op til en prøve. Sluttrinnet på de to fag svarer til 9. Klasse. FVU er ikke adgangsgivende i forhold til ungdomsuddannelserne. Formål Uddannelsens formål er at løfte borgeren op på et niveau, der svarer til 9. klasse, samt at forbedre borgerens mulighed for at tage en videre uddannelse, og at hjælpe borgeren med at begå sig i samfundet generelt. Økonomi og udbydere Voksenuddannelsescentrene (VUC) udbyder uddannelsen, men også institutioner der har overenskomst med VUC, kan udbyde FVU. Det gælder blandt andet AMU-centre, daghøjskoler, folkehøjskoler, sprogcentre og private virksomheder. Det er gratis for borgeren at deltage i undervisningen og muligt at få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), der svarer til højeste dagpengesats. Dog er der en række kriterier, der skal være opfyldte.
Ordblindeundervisning for voksne OBU er uddannelse specielt målrettet til ordblinde voksne.
OBU OBU er et tilbud til ordblinde, der ud fra borgerens individuelle behov kan hjælpe og forbedre den ordblindes læse- og skrivevanskeligheder. Målgruppen Målgruppen er ordblinde voksne, der har basale vanskeligheder med at læse og skrive. Målgruppen omfatter ikke borgere med generelle indlæringsvanskeligheder. Formål Formålet med OBU er at gøre den ordblinde bedre til at læse, skrive og forstå tekster. Og hjælp til at bruge til relevante hjælpemidler, som fx it-værktøjer med talegenkendelse. Tilbuddet om OBU baseres på en samtale og en række tests på uddannelsesstedet. Hvis testen viser, at OBU ikke er det rigtige tilbud, skal uddannelsesstedet vejlede om mere relevante tilbud. Det kan fx være Forberedende Voksen Undervisning (FVU). Hvis testen viser, at OBU er det rette tilbud, danner testresultaterne baggrund for en individuel undervisningsplan, som uddannelsesstedet tilrettelægger. Undervisningsforløbet Holdene består typisk af 2-6 deltagere, men kan også foregå som eneundervisning. Undervisningen inddrager tekster, som er relevant for den ordblindes hverdag. Den ordblinde lærer bl.a. at bruge strategier og metoder, som hjælper borgeren på uddannelsen, arbejdsmarkedet og i sociale sammenhænge. OBU er med til at begrænse borgerens skriveog læsehandicap generelt. Undervisningen er individuel og sammensat ud fra uddannelsesstedets samlede vurdering af borgerens behov og forudsætninger. Undervisningen er derfor ikke niveauinddelt. Der er ikke noget fastlagt timeantal for undervisningen. Forløbene kan være korte og kun fokusere på ét it-værktøj, som fx et teksttil-tale-program. Et forløb er dog maksimum 80 timer. Økonomi og udbydere Alle voksenuddannelsescentre (VUC) har ordblindeundervisning for voksne, men OBU tilbydes også af institutioner, der har overenskomst med VUC. Det er typisk private virksomheder og oplysningsforbund. Ordblindeundervisning for voksne og tilhørende undervisningsmidler er gratis for borgeren. Info fra ordbogen Ordblindhed, dysleksi, skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Men ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din. Efter et afsluttet forløb vurderes borgerens udbytte af undervisningen, herunder om det er relevant, at borgeren starter på et nyt forløb, eller om der er brug for et andet tilbud.
Jobcentrenes brug af FVU og OBU Resumé af Deloittes rapport Jobcentrenes anvendelse af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning.
Rapport resumé Deloitte offentliggjorde i maj 2012 en analyse på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen om jobcentrenes brug af FVU og OBU. 100.000 ledige i målgruppen for FVU og OBU Jobcentrene vurderer ifølge rapporten, at der blandt de personer, der årligt påbegynder et dagpenge- eller kontanthjælpsforløb, er: 72.000 med behov for FVU 36.000 med behov for OBU Deloitte konkluderer, at jobcentrene kun i meget begrænset omfang lever op til formålet med FVU, som formuleret i lovgivningen. Fakta er: Bare 6 procent af den samlede gruppe, som jobcentrene selv vurderer kan have behov for FVU, deltager i et FVU-forløb Mindre end 2 procent af den samlede gruppe med behov for FVU, gennemfører et FVUforløb med en bestået prøve Hvad angår ordblinde, så er det Deloittes vurdering, at jobcentrene også kun i meget begrænset omfang lever op til formålet, som formuleret i lovgivningen. Fakta er: At færre end hver tiende i den samlede mål gruppe for OBU i jobcentrene deltager i OBU. Det svarer i grove træk til, at mellem hver fjerde og hver femte, som begynder et dagpenge- eller kontanthjælpsforløb, har behov for FVU og/eller OBU. Pligt til at vurdere Det er obligatorisk for jobcentrene ved det første møde med borgeren at vurdere, om borgeren har læse-/skrivevanskeligheder og teste borgeren efter behov. Alligevel bliver det på årsbasis kun 22.500 borgere i jobcentrene, som gennemfører testen. Af dem er det blot en tredjedel af målgruppen (4.600 borgere i FVU og 3.000 borgere i OBU), som kommer i gang med et undervisningsforløb. Det betyder, at mindre end 10 procent af den samlede målgruppe for FVU/OBU i jobcentrene i dag modtager et FVU-/ OBU-tilbud i jobcentrene. Så der er helt klart potentiale for at øge brugen af FVU/OBU. Hertil kommer, at det kun er 25 procent af jobcentrenes deltagere i FVU, som afslutter et FVUforløb med en bestået trinprøve. Det svarer til, at mindre end 2 procent (1.150 personer årligt) af den samlede potentielle målgruppe for FVU gennemfører et forløb med en afsluttende prøve. For lidt fremdrift Blandt kursisterne i 2010, som kommer fra jobcentrene, har næsten to ud af tre alene modtaget FVU på det trin, de i første omgang er indplaceret på. Der kan derfor kun i begrænset omfang dokumenteres faglige løft via beståede trinprøver eller fremdrift til højere trin end starttrinnet. Størstedelen af FVU-kursisterne deltager i FVU-læsning på trin 1 (33 procent) eller trin 2 (28 procent), svarende til læse-/skrivefærdigheder på henholdsvis 6. klasses og 7. klasses niveau. I forlængelse heraf har størstedelen af kursisterne i FVU og OBU også grundskolen som højest fuldførte uddannelse.
Rapport resumé Kun få jobcentre varetager selv testen I to tredjedele af jobcentrene varetages VLV-testen (Den Vejledende Læsetest for Voksne) oftest af VUC eller andre udbydere af FVU. Medarbejderne i jobcentrene eller beskæftigelsestilbuddene varetager kun i begrænset omfang selv VLV-testen. Det er i vidt omfang den enkelte jobcentermedarbejders ansvar at afgøre, om en borger skal VLV-testes. Enkelte jobcentre har dog besluttet at teste alle borgere under 30 år. Forslag til en styrket brug af FVU og OBU i jobcentrene Visionen er, at jobcentrene skal understøtte, at alle i arbejdsstyrken kan læse og skrive på et niveau, der som minimum svarer til 9. klasse. Derfor foreslår Deloitte, at der iværksættes ni tiltag med fokus på anvendelse, udbredelse og kontinuitet. 1. Klare mål i jobplanen Der skal altid opstilles et klart formål og klare mål for den enkeltes deltagelse i FVU eller OBU. FVU og OBU skal således indgå i jobplanen som et ret og pligt-tilbud på lige fod med øvrige tilbud. 2. Opfølgning på deltagelse og resultater Jobcentrene skal dels følge op på borgerens fremmøde ved FVU og OBU, og dels følge op på de faglige resultater i forhold til de mål, der er opstillet i borgerens jobplan. 3. Øget viden om effekter Jobcentret skal sikres øget viden om effekterne af FVU og OBU, samt hvorfor der skal igangsættes undervisning. Forskellig brug af FVU- og OBU-forløb Analysen viser, at FVU-/OBUforløbene i mere end halvdelen af tilfældene ikke indgår i jobplanen som ret og pligttilbud. Blandt andet derfor er jobcentrenes opfølgning på FVU/OBU begrænset. Ifølge udbyderne af FVU har det den konsekvens, at en del af jobcentrenes deltagere er mindre mødestabile. Rapporten viser overordnet, at der ikke er en fælles tilgang til deltagere og målgrupper for FVU/OBU på tværs af jobcentrene. Deloitte vurderer, at jobcentrene i dag anvender FVU/OBU spredt i forhold til mange forskellige målgrupper og generelt uden et klart formål med brugen. Jobcentrene er ifølge rapporten meget usikre på, hvilke konkrete effekter der kan forventes af et FVU- eller OBU-forløb. 4. Mere praksisnær FVU FVU gøres praksisnær og relateres til de indsatser, som den ledige i øvrigt deltager i. Herunder kan FVU i højere kombineres med eksempelvis undervisning i it. 5. Dokumentation af faglige resultater Udbyderne skal sikre, at de faglige resultater dokumenteres gennem prøve eller i det omfang der ikke gennemføres trinprøve en faglig udtalelse. Udtalelsen bør kort beskrive de kompetencer, den enkelte har opnået, og de eventuelle fremadrettede faglige udviklingspunkter.
Rapport resumé 6. Dokumentation af fremtidigt støttebehov Resultatet af et OBU-forløb skal dokumenteres med beskrivelse af det individuelle støttebehov for gennemførelse af uddannelse eller beskæftigelse. Dokumenteret viden fra OBU-forløb kan dermed bidrage til en bedre overgang, således at kontinuiteten i borgerens forløb understøttes. 7. Styrket identifikation af målgruppen via øget brug af test Det foreslås, at der udvikles et simpelt, digitalt screeningværktøj til identifikation af borgere, der skal gennemføre VLV-test, så denne indledende vurdering yderligere understøttes. Desuden foreslås det, at anvendelse af screeningværktøjet gøres obligatorisk for borgere med grundskoleniveau som højest fuldførte uddannelsesniveau. Herudover kan det overvejes at gøre værktøjet obligatorisk for ledige med erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (der fylder meget i den nuværende deltagersammensætning) og eventuelt også gymnasiale uddannelser som højest fuldførte uddannelse. For alle borgere, hvor screeningen viser behov, skal det være obligatorisk, at de gennemfører en VLV-test. 8. Geniværksættelse af FVU Ved gentagne ledighedsforløb geniværksættes FVU, indtil den ledige har dokumenterede læse- og skrivefærdigheder på 9. klasses niveau. Info: Loven om forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) trådte i kraft 1. januar 2001. I lovgivningen fastslås, at hensigten med FVU er: 1) at forbedre og supplere voksnes grundlæggende færdigheder i læsning/skrivning og matematik med henblik på videre uddannelse og 2) at styrke forudsætningerne for aktiv deltagelse i samfundslivet. I lovgivningen fastslås, at hensigten med OBU er: Ordblindeundervisningen har til formål at afhjælpe eller begrænse vanskelighederne som følge af ordblindhed. 9. Besked til uddannelsesinstitutioner Ved overgang til ordinær uddannelse skal jobcentrene give uddannelsesinstitutionen besked om mangelfulde læse-/skrivefærdigheder eller ordblindhed samt resultaterne af den gennemførte FVU/ OBU. I forlængelse heraf skal jobcentrene sikre sig, at der efter behov igangsættes nødvendige støtteinitiativer under uddannelsen, herunder eventuelt fortsat læse-/skriveundervisning, ansøgning om hjælpemidler og lignende.
Voksne lediges læse-, skrive- og regnefærdigheder skal styrkes Resumé af Mærsk Nielsen HR s idékatalog Styrkelse af læse-, skrive- og regnefærdigheder hos voksne ledige til jobcentre, a-kasser og andre aktører.
Idékatolog Idékataloget indeholder ideer og eksempler på, hvordan man kan spotte ledige, som har vanskeligt ved at læse, skrive og regne, og hvordan indsatsen kan tilrettelægges overfor disse ledige for at hjælpe dem med at styrke deres basale færdigheder. Større fokus på basale færdigheder Tidligere var det jobcentrene som bestemte, i hvor høj grad de ville have opmærksomhed på basale færdigheder hos voksne ledige. Det blev ændret fra 1. januar 2011. Jobcentrene skal nu sikre, at ledige over 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse, testes for læseog skrivefærdigheder, hvis de menes at have vanskeligheder. Det sker som led i bekæmpelse af langtidsledigheden. En lignende indsats over for unge ledige under 30 år blev besluttet med Finanslov 2010. Med afsæt heri har konsulentvirksomheden Mærsk Nielsen HR udarbejdet et idékatalog. Det bygger på interviews med medarbejderne i en lang række jobcentre og a-kasser samt andre aktører, som møder mange ledige, der mangler de basale færdigheder i læsning, skrivning og regning. Typiske situationer hvor vanskeligheder kan spottes Jobkonsulenten kan bruge skriftlige materialer og tal som led i dialogen med den ledige og kan i den forbindelse spørge ind til, om den ledige kan læse teksten og forstå informationerne. Hvis jobkonsulenten fx udleverer materiale, der informerer om ret og pligt ved ledighed, kan jobkonsulenten spørge ind til, hvorvidt det er let eller vanskeligt at forstå informationerne. Baggrund Det vurderes, at op mod 800.000 voksne danskere har så vanskeligt ved at læse, skrive og regne, at de ikke kan opfylde kravene på arbejdsmarkedet. Nogle er ordblinde, mens andre på grund af dårlig skolebaggrund har svært ved at læse og skrive heraf er en del ledige. Ledige med læse, skrive- og regnevanskeligheder skal spottes Nogle ledige med manglende basale færdigheder har meget svært ved at tale om problemet, og de skal åbnes gennem den personlige samtale med jobkonsulenten eller vejlederen. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne i jobcentre, andre aktører og a-kasser tager spørgsmålet op i mødet med den ledige og er klædt på til at gøre noget ved problemerne. Jobkonsulenten kan bede den ledige om at udfylde et skema, der omhandler joberfaringer, uddannelser og læse-, skrive- og regnefærdigheder. Jobkonsulenten kan vurdere lediges læse- og skrivefærdigheder, når de som led i aktiveringsforløb udarbejder deres CV, arbejder på Jobnet.dk og udarbejder jobansøgninger.
Idékatolog Motivation en afgørende faktor Det er vigtigt at medarbejderne i jobcentre og a-kasser kan motivere ledige til både at tage test og undervisning. Mange ledige har dog dårlige erfaringer og nederlag fra skolen med sig og ønsker ikke at blive testet. De føler det en eksamen og en udstilling af deres mangler. Derfor er det vigtigt at håndtere situationen med empati og grundig information. Det kan derfor være en god ide at kvalificere én eller flere medarbejdere til opgaven eller at indgå samarbejde med en uddannelsesudbyder om, at en underviser gennemfører vurdering og vejledning. Erfaringerne fra jobcentre, andre aktører og a-kasser viser, at der er forskellige måder at motivere voksne ledige til at deltage i vurdering af basale færdigheder og undervisning. Fx: Gode historier, der viser, at det er lykkedes for nogle at forbedre deres basale kompetencer kan være med til at motivere ledige så meget, at de overvinder eventuelle barrierer for deltagelse i test og undervisning. Man kan gøre det obligatorisk for alle at deltage i de vejledende test, når de deltager i aktiveringsforløb, da det gør det legitimt og ens for alle at deltage. Jobkonsulenten kan gennemgå testen med eksempler på de testspørgsmål, der optræder i testen, og forklare, hvad resultaterne kan bruges til. En større indsigt i testen kan gøre det mindre bekymrende at deltage i den. Fortælle, at alle får en personlig vejledning i, hvilke undervisningstilbud der vil være relevante for den enkelte at deltage i. At det er frivilligt, om man vil tage imod undervisningstilbuddet, og måske hellere vil benytte sig af tekniske hjælpemidler, der kan kompensere for læse- og skrivevanskelighederne. På flere jobcentre tager medarbejderne selv testen, så de bedre kan fortælle om den, fordi de kender den. Medarbejderne kan drøfte på personale- eller temamøder, hvordan indsatsen over for de ledige med læse- og skrivevanskeligheder skal være, og hvilke erfaringer de har høstet. Samtidig kan jobcentrene løbende have dialog med uddannelsesudbydere, der har erfaring med at vurdere basale færdigheder og med at undervise i læsning, skrivning og regning. Således kan jobcentrene holde sig opdateret på regler og muligheder.
Idékatolog Hvis ledige skal finde motivationen til at deltage i læse-, skrive- og regneundervisning, har det stor betydning, hvor langt der er til undervisningsstedet for den enkelte. Det er en fordel, at undervisningen foregår på eller i nærheden af aktiveringscenteret, da det letter den lediges adgang til undervisningen. Undervisning, der styrker lediges basale færdigheder, kan med fordel kombineres med faglig efteruddannelse. En sådan kombination vil medvirke til at gøre det tydeligt for ledige, at læse-, skrive- og regnefærdigheder har relevans i deres kommende job, og det vil give den almene undervisning et jobperspektiv. Både i og udenfor undervisningen kan det være relevant for borgerne at have adgang til tekniske hjælpemidler, og der findes mange muligheder. Erfaringen fra jobcentre, a-kasser og andre aktører viser, at det er altafgørende for at fastholde lediges motivation til at deltage i undervisning, at der allerede ved vejledningssamtalen efter testen er et konkret tilbud, hvor tid og sted for undervisningen er fastlagt. Det er en god idé at udpege en eller flere medarbejdere, der har til opgave at koordinere samarbejdet med uddannelsesudbydere i forbindelse med indsatsen over for ledige med utilstrækkelige basale færdigheder og at være kontaktperson til uddannelsesudbyderne.