Høj begavelse og sensitivitet

Høj begavelse og sensitivitet (GIFTEDNESS AND SENSITIVITY) UDARBEJDET AF: ANNA MARIE KATRINE STORCK BIRKHOLM ÅRSKORTNR: 19930076 VEJLEDER: DION SOMMER KANDIDATAFHANDLING. DEC. 2011 AARHUS UNIVERSITET PSYKOLOGISK INSTITUT, PART OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Abstract This thesis asks the question whether gifted people are more sensitive than non-gifted people. The relationship between giftedness and sensitivity is explored. Dabrowski s concept of overexcitabilities and Aron s concept of high sensitivity make the theoretical base. Gifted people are shown to have high scores on certain overexcitabilities. Aron s concept of high sensitivity resembles the concept of overexcitabilities in many ways, but there are differences as well. It is argued, that gifted people are more sensitive than non-gifted people, but the degree and kind of their sensitivity depend on the definition of sensitivity as well as on the influence of their age, their sex and the environment in which they live.

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 1 1.2 Problemformulering 4 1.3 Specialets opbygning og afgrænsning 4 2. DABROWSKIS THEORY OF POSITIVE DISINTEGRATION (TPD) 5 2.1 Multilevelness 9 2.2 Udviklingspotentiale (developmental potential) 10 2.2.3 Overexcitabilities (OE) 10 2.3 Developmental level 13 2.3.1 Level I: Primary integration 15 2.3.2 Level II: Unilevel disintegration 15 2.3.3 Level III: Spontaeous multilevel disintegration 16 2.3.4 Level IV: Organized multilevel disintegration 17 2.3.5 Level V: Secondary integration 17 2.4 Positive disintegration og psykoneurosernes betydning 18 3. RELATIONEN MELLEM HØJ BEGAVELSE OG OVEREXCITABILITIES. HVAD VISER FORSKNINGEN? 19 3.1 Overexcitabilities og høj begavelse 20 3.1.1 The Big Three 20 3.1.2 Variationer i fund indenfor the Big Three 21 3.1.3 Den psykomotoriske OE 23 3.1.4 Den sanselige OE 26 3.2 OE hos kreativt højt begavede 27 3.3 Relationen mellem OE og alder, køn og kultur 32 3.3.1 OE og alder 32 3.3.2 OE og køn 35 3.3.3 OE og kultur, sociale normer og miljø 40 3.4 Sammendrag og vurdering af forskningens fund 45 4. SENSITIVITETSBEGREBET OG RELATIONEN TIL OE 49

4.1 Arons begreb om særlig sensitivitet 50 4.1.2 Den empiriske basis for Arons HSP-skala 52 4.1.3 Anden relevant kritik af Arons teoretiske og empiriske praksis; 55 - Herunder inddragelse af to nyere neuropsykologiske studier. 55 4.2 Sammenstilling af begreberne sensitivitet og OE 59 5. DISKUSSION 64 5.1 Diskussionens opbygning og afgrænsning. 65 5.2 Relationen mellem høj begavelse, sensitivitet og OE 65 5.3 Spørgsmålet om foranderlighed i relation til OE/sensitivitet 70 6. KONKLUSION 74 REFERENCELISTE 76 APPENDIKS 85

1. Indledning Det danske skolesystem har siden enhedsskolens indførsel i 1993, hvor elevdifferentiering blev erstattet af undervisningsdifferentiering (Danmarks Evalueringsinstitut, 2004), efter min vurdering generelt svigtet de fagligt stærke elever, hvilket har resulteret i et mere homogent og middelmådigt fagligt niveau blandt eleverne, og de ekstra ressourcer, som måtte være nødvendige for at opnå dette fælles niveau, har ofte været brugt på de fagligt svage elever (Danmarks Evalueringsinstitut, 2004). Der har dermed ikke været fokus på de fagligt stærke elevers trivsel i folkeskolen, men gennem de seneste år har fokus igen flyttet sig lidt, og der har været en stigende opmærksomhed på, at flere højt begavede børn trives dårligt i folkeskolen. Dette har medført, at behovet for et højt fagligt niveau hos de højt begavede elever i skolerne i stigende grad er blevet italesat (Baltzer & Kyed, 2008). Dette fokusskifte ses fx også ved en markant stigning i medlemstallet i foreningen Gifted Children over de sidste par år (https://www.giftedchildren.dk/content.php?r=294-medlemsudvikling07_11), og i tråd hermed, er der rundt omkring i landet opstået specialskoler, såkaldte Mentiquaeller Atheneskoler samt elitegymnasier for højt begavede, og det har også været på tale at oprette eliteuddannelser på universiteterne. Høj begavelse har i Danmark længe været tabuiseret, og man er først nu ved så småt at få øjnene op for livsvilkårene for denne gruppe mennesker. Det første man bliver opmærksom på er oftest disse menneskers høje og tidligt udviklede faglige kompetencer og store behov for faglige udfordringer. Dette afspejles som nævnt i dannelsen af forskellige specialskoler samt i det meget faglige og undervisningsrelaterede fokus, den stadigt sparsomme danske forskning lægger på området. I USA har høj begavelse ikke i samme grad været tabuiseret, og der er løbende lavet forskning, som foruden den rent faglige og undervisningsrelaterede del også undersøger andre områder, som kendetegner høj begavelse som fx underydelse, perfektionisme, asynkron udvikling, forhøjet risiko for selvmord, problemer med sociale kompetencer og forhøjet retfærdighedssans. Flere forskere og praktikere er i deres arbejde med højt begavede tilsvarende blevet opmærksomme på de følelsesmæssige og sensitive sider hos disse mennesker. Hollingworth (1929,1942) var en af de første til at se på den følelsesmæssige komponent i høj begavelse, og sidenhen har især Roeper (1982), Clark (1997) og Silverman (1993, 1994, 1998) været optaget af disse medfølgende træk, men også mange andre har skrevet herom (se fx Baska, 1

1989; Edmunds & Edmunds, 2005; Lovecky, 1986, 1992; Mendaglio, 1995a, 2003; Roedell, 1984; Shaughnessy et al., 2004), og mange handbooks om høj begavelse berører også disse følelsesmæssige og sensitive træk (Colangelo & Davis, 2003; Heller, Mönks & Passow, 1993; Pfeiffer, 2008). Oftest er der dog tale om litteratur af præskriptiv og deskriptiv art uden egentlig teoretisk baggrund, men når man fordyber sig specifikt i den følelsesmæssige del af begavelsesområdet, støder man konstant på Kazimierz Dabrowski og hans theory of positive disintegration (TPD) og ikke mindst en underafdeling af teorien som omhandler begrebet overexcitabilities (OE) 1, en medfødt forhøjet responsivitet på stimuli, som menes at være forøget på visse områder hos højt begavede. En anden forsker, Elaine N. Aron, beskæftiger sig også med en mulig forhøjet responsivitet på stimuli, blot med et andet udgangspunkt end i de højt begavede. Aron kalder sig pionér indenfor det område, hun kalder high sensitivity, på dansk kaldet særlig sensitivitet. Aron mener, at hele 15-20 % af befolkningen er særligt sensitive 2, og en af hendes populære bøger om emnet, Særligt sensitive mennesker (2008) 3, er efterhånden udgivet på mange sprog. For tiden opstår hjemmesider og foreninger for særligt sensitive (se fx http://www.highly-sensitive-person.dk, http://www.moeberg.dk/saerligt-sensitivemennesker.html, http://www.sensitiveksistens.dk, www.hsperson.com, http://www.hspforeningen.dk/, www.sensitiv.dk,), og der laves kurser og terapi for private samt foredrag om trækket gennem bl.a. fagforeninger. Det oplevelses- og følelsesmæssige fokus i forståelsen af høj begavelse samt særlig sensitivitet, som et medfødt og ganske udbredt træk, er således oppe i tiden både hos befolkningen og fagfolk. Førstnævnte område er som nævnt dog kun i sin vorden i Danmark, hvor fokus stadig er på det rent faglige. Psykolognyt bragte fx i 2009 (Karpatschof, 2009) en lille artikel, som netop omhandlede vigtigheden af også at tage sig af den del af de højt begavede børn, som ikke kun har brug for flere faglige udfordringer, men som også har brug for at blive forstået og mødt med de særheder og problemer, der ofte følger med denne begavelse. Tilsvarende har jeg erfaret, at de på den nu lukkede Mentiqua-skole i Hadsten 1 For læsevenlighedens skyld vil både betegnelsen overexcitabilities og forkortelsen OE blive brugt, ligesom det er tilfældet i den benyttede litteratur. Overexcitabilities bruges oftest til beskrivelse og forklaring af begrebet mens forkortelsen typisk bruges i forbindelse med målinger og beskrivelse af de fem typer i undersøgelserne. 2 Begrebet særligt sensitive er den danske betegnelse for Arons engelske begreb highly sensitive. For læsevenlighedens skyl og grundet den efterhånden store udbredelse af det danske begreb, har jeg valgt primært at bruge dette. 3 Bogen udkom oprindeligt på engelsk i 1996: The highly sensitive person. 2

først primært havde fokuseret på det rent faglige aspekt af begavelsen, hvorefter de havde erkendt vigtigheden af i høj grad at være opmærksomme på det følelsesmæssige aspekt af begavelsen også (intern kommunikation med daværende skoleleder, May Mørup). Hollingworth var som nævnt en af de første forskere, der gjorde opmærksom på den affektive komponent af høj begavelse (Hollingworth, 1929), og der er siden skrevet en hel del selvhjælps- og rådgivningsbøger samt casebeskrivelser om denne komponent, men der er kun meget lidt teori og forskning på området. Går man et skridt videre til spørgsmålet om, hvorvidt højt begavede ikke blot er mere emotionelt følsomme, men i bredere forstand generelt mere sensitive end andre mennesker, er litteraturen faktisk ikke eksisterende. En direkte kobling mellem de to områder, høj begavelse og sensitivitet, har jeg således ikke kunnet finde i litteraturen, og en forespørgsel ang. denne kobling hos psykolog Lise August 4, som har speciale i særlig sensitivitet 5 og hos Ole Kyed, som er en af de førende specialister i høj begavelse hos børn i Danmark, gav heller intet resultat. I søgningen af litteratur om sensitivitet faldt jeg imidlertid over et forslag om at sammenligne Arons tilgang med Dabrowskis overexcitabilities (www.wikipedia.org/wiki/highly_sensitive_person), hvilket kunne tyde på, at der ikke kun er en tiltagende interesse i de to emner hver for sig men også i forståelsen af en evt. kobling. Der er desuden i løbet af blot de sidste års tid dukket en hel del populærvidenskabelige artikler og hjemmesider op, som viser interesse for en eventuel kobling mellem høj begavelse og sensitivitet (se fx: http://intelligenteboern.aforumfree.com/t1037-soges-foraldre-til-hojt-begavet-barn; http://www.friskolebladet.dk/pdfer/2011/b6s14-5.pdf; http://www.netdoktor.dk/interactive/discussion/viewtopic.php?f=41&t=24303; http://www.udkanter.dk/#post29http://www.netdoktor.dk/interactive/discussion/viewtopic.ph p?f=41&t=24303). Før man påbegynder undersøgelsen af en sådan kobling, er det interessant at stille spørgsmål ved relevansen heraf. Der er mange grunde til, at en afklaring af en evt. sammenhæng kan være af stor værdi: Hvis højt begavede er født mere sensitive end andre mennesker, kan lærere og pædagoger fx undervises i dette på deres uddannelse og bruge det i tilrettelæggelsen af undervisning, så de højt begavede bedre forstås og forhåbentlig dermed 4 Lise August har sammen med sin mand, Martin August, firmaet `Sensitive Balance`, som udbyder terapi og kurser for særligt sensitive. 5 Begreberne sensitivitet/sensitive og særlig sensitivitet/ særligt sensitive vil blive brugt i flæng i dette speciale, hvilket afspejler brugen af begreberne i litteraturen. 3

skånes for nogle af de problemer, de ofte har. Tilsvarende vil forældre til højt begavede børn kunne have nytte af denne indsigt, og sidst men ikke mindst kan det gavne de højt begavede selv. Som det senere skal påpeges, tyder noget desuden på, at en del højt begavede fejldiagnosticeres med ADHD, hvilket måske i nogen grad kunne undgås, hvis der blev mere forståelse for de mange aspekter høj begavelse rummer. Aron mener i øvrigt, med sit fokus på sensitivitet, at også arbejdspladser kan have gavn af en større indsigt i den øgede følsomhed, der ses hos nogle mennesker og dermed på en måske mere hensigtsmæssig måde få glæde af de såkaldte sensitives arbejdskraft (Aron, 2008). Samtidig kan det måske bløde lidt op på fordommen om, at højt begavede i kraft af deres begavelse altid klarer sig godt og hjælpe til en forståelse for, at højt begavede, som alle andre mennesker - og måske endda i højere grad - kan have besværligheder, blot ikke af faglig karakter. 1.2 Problemformulering Det er det ovenfor beskrevne lidt diffuse spændingsfelt mellem høj begavelse og sensitivitet, og spørgsmålet om hvorvidt højt begavede mennesker er mere følsomme og senstive end mennesker, som ikke er højt begavede, som vil blive fokus i denne specialeafhandling, hvortil problemformuleringen lyder: Er højt begavede mere sensitive end mennesker, som ikke er højt begavede? Herunder: Hvorledes relaterer begreberne høj begavelse og sensitivitet sig til hinanden? 1.3 Specialets opbygning og afgrænsning Der skal i dette speciale ses på, hvad Dabrowskis teori kan bidrage med i afklaringen af en evt. relation mellem høj begavelse og sensitivitet. Teorien vil blive fremlagt i kapitel 2. Da teorien er ganske ukendt i Danmark, har jeg valgt at fremlægge den relativt grundigt og i sin helhed, men kun de allermest relevante kritik- og diskussionspunkter relateret til problemformuleringen vil blive draget ind løbende i kapitel 3 samt i specialets afsluttende diskussionskapitel. Efter gennemgang af teorien vil udvalgte studier, som baserer sig på teorien, blive gennemgået i kapitel 3 med henblik på en afklaring af, om der i første omgang er en sammenhæng mellem høj begavelse og overexcitabilities og i bekræftende fald hvilke overexcitabilities, det drejer sig om. Det skal senere, i kapitel 4, undersøges, hvordan 4

relationen er mellem overexcitabilities og sensitivitet. Opgavens hovedbegreber, høj begavelse og sensitivitet er to svære og omdiskutable størrelser, som ikke umiddelbart er ligetil at definere. Sensitivitetsbegrebet er et meget diffust og forholdsvist nyt begreb, som derfor vil blive behandlet mere indgående for sig selv i kapitel 4 inden undersøgelsen af en eventuel relation mellem overexcitabilities og sensitivitet finder sted afslutningsvist i samme kapitel. Begavelsesbegrebet er til gengæld et gammelt, gennemarbejdet men dog fortsat meget omdiskuteret begreb. Begrebet vil i dette speciale blot blive berørt i en mere overordnet diskussion med fokus på de punkter, som har relevans for netop dette speciale. Denne afsluttende diskussion, som også vil indeholde andre for opgaven relevante punkter, vil finde sted i kapitel 5. For en dybere gennemgang af begavelsesbegrebet henvises til fagbøger om emnet. Afslutningsvist vil diskussionen blive fulgt op af en samlet konklusion. En del af litteraturen på området om høj begavelse omhandler primært børn og unge mennesker, da erkendelsen og problemerne typisk dukker op i denne periode, men eftersom alt tyder på, at den høje begavelse følger med gennem livet, har jeg valgt at inddrage undersøgelser af både børn, unge og voksne. For sensitiviteten gælder ligeledes, at den betragtes som et medfødt og livslangt træk. Her fokuserer litteraturen dog især på voksne, arbejdsliv og terapi, men der trækkes også tråde til børneårene. 2. Dabrowskis theory of positive disintegration (TPD) Dabrowskis teori er udvalgt som teoretisk basis for denne afhandling af flere grunde. For det første er det den eneste teori, som samtidig rummer både begavelses- og sensitivitetsaspektet, uden dog oprindeligt at have haft denne kobling som fokus. For det andet har teorien dannet basis for en del undersøgelser af netop de sanse- og følelsesmæssige aspekter ved høj begavelse. Nogle af disse undersøgelser gennemgås i næste kapitel. Desuden er Dabrowskis teori, herunder især underafdelingen som angår overexcitabilities, efterhånden meget anerkendt og brugt blandt teoretikere og forskere som beskæftiger sig med den følelsesmæssige del af begavelsesområdet. Da teorien som nævnt er ganske ukendt i Danmark, har jeg valgt at fremlægge den relativt grundigt og i sin helhed med vægten dog lagt på de aspekter, som kan hjælpe til belysningen af spørgsmålet om en evt. relation mellem høj begavelse og sensitivitet. Kapitlet danner basis for gennemgang af de omtalte undersøgelser og basis for vurdering af, hvorvidt højt begavede er mere sensitive end 5

mennesker, som ikke er højt begavede. Endvidere udgør kapitlet basis for yderligere diskussion af kernebegreberne høj begavelse og sensitivitet i specialets sidste del. En samlet kritisk diskussion af teorien i sin helhed er fravalgt, da en sådan ikke synes relevant for besvarelsen af specialets problemformulering, og kun de allermest relevante kritik- og diskussionspunkter, som relaterer sig til problemformuleringen, vil blive draget ind løbende gennem opgaven, hvor det findes relevant samt i specialets afsluttende diskussionskapitel. Den historiske baggrund for teorien og Piechowskis bidrag Kazimierz Dabrowski (1902-1980) viede en stor del af sit liv til forståelse af personlighedens udvikling og de indre konflikters betydning herfor samt afhjælpning af mentale problemer og frustrationer hos mennesker i udvikling (Piechowski, 2006; www.positivedisintegration.com). Han gennemlevede begge verdenskrige på nært hold, og under anden verdenskrig hjalp han bl.a. med at skjule jøderne for nazisterne. Han var samtidig politisk engageret og sad fængslet i flere perioder. Dabrowski mistede desuden sin lillesøster som barn og oplevede således også selv døden på meget nært hold. Hans teori har sit primære udspring i al den død, elendighed, lidelse og uretfærdighed, som han oplevede, samt hans stærke ønske om at forstå meningen med den menneskelige eksistens, og han fandt stor inspiration i både Sokrates, Gandhi og Kierkegaard. Hans teori blev dannet over mange år, og overordnet var hans livsmission, to save and protect those who are tuned to the pain of the world and its dangerous trends but whose voice is not heeded (Piechowski, 2006, s. 18). Hans teori er således en generel teori om personlighedsudvikling, og ikke oprindeligt en teori om høj begavelse. Dabrowski arbejdede dog en del med højt begavede også og lavede bl.a. en undersøgelse om udviklingspotentialet hos højt begavede. Han mener, som det senere i dette kapitel klargøres, at intelligens er en vigtig og nødvendig, men på ingen måde tilstrækkelig forudsætning for højere personlig udvikling. Dabrowskis arbejde blev tæt assisteret af Michael M. Piechowski, som foruden at oversætte nogle af hans værker bl.a. har bidraget til en klarere struktur i teorien og en fremhævelse af de fem former for psykisk overexcitability (Dabrowski & Piechowski, 1977), som beskrives indgående senere i dette kapitel. Således har Piechowski ved at gøre teorien mere klar og forståelig en stor del af æren for, at Dabrowskis teori har fundet vej til forskere verden over. Piechowski har desuden i høj grad vinklet brugen af Dabrowskis teori mod forståelse og afhjælpning af de frustrationer, højt begavede mennesker ofte står i. 6

Således fokuserer Piechowski primært på den del af teorien, som omhandler overexcitabilities, som dog for Dabrowski kun udgør et delelement i teorien. Desuden skal det nævnes, at Piechowski selv har været med i udviklingen af forskellige udgaver af spørgeskemaet til vurdering af graden af overexcitabilities 6. De to forfattere er således ikke helt enige i teoriens fokus, hvilket bl.a. tydeliggøres på den formelle Dabrowskihjemmeside (www.positivedisintegration.com). Her fremfører Tillier 7 påstanden om, at Dabrowski efter udgivelsen af bøgerne i 1977 (Dabrowski with Piechowski, 1977; Dabrowski & Piechowski, 1977), som blev skrevet med assistance af Piechowski, ikke ville anerkende dem. Bøgernes titler er: Theory of levels of emotional development. Vol 1: Multilevelness and positive disintegration og Vol II: From primary integration to self-actualization. Som det fremgår, vægtes det emotionelle element samt idéen om selvaktualisering klart. I Dabrowskis oprindelige version af manuskriptet til bogen fremstår det emotionelle element stadig som et vigtigt element, men her på niveau med instinktive funktioner. Titlen på dette var: Multilevelness of emotional and instinctive functions. Part 1: Theory and description of levels of behavior. Part 2: Types and levels of Development. Begrebet selvaktualisering tog Dabrowski ifølge Tillier desuden kraftigt afstand fra, ligesom det af hjemmesiden fremgår, at der har været uoverensstemmelser om benævnelserne forfatter, medforfatter og assistent (www.positivedisintegration.com). Som svar på disse uoverensstemmelser udgav Dabrowskis kone, efter Dabrowskis ønske og dennes død, i Polen i 1996 et genoptryk af de originale tekster med de originale titler. Denne afklaring blot for at tydeliggøre, at der er visse uoverensstemmelser mellem Dabrowski og Piechowski. Jeg vil i fremlæggelsen af teorien primært bruge Dabrowskis teori, som den fremlægges i bøgerne fra 1977. Dette valg begrundes ved, at Dabrowski ikke selv var levende ved genudgivelsen af de originale manuskripter, hvorfor det altid vil kunne diskuteres, hvorvidt det var hans eller andres ønske at genoptrykke disse. Samtidig kan det nævnes, at det er bøgerne fra 1977 som er mest brugt og refereret både i gengivelser af Dabrowskis teori samt i feltet om høj begavelse, hvorfor det menes naturligt, at denne specialeafhandling benytter samme grundlag. 6 Spørgeskemaet kaldes OEQ (Overexcitability Questionaire). Det oprindelige skema fra 1979 indeholdt 46 spørgsmål, som senere blev ændret til 21 (Piechowski, 2006) og i 1997 lettere revideret igen. I 1999 kom et helt nyt skema som indeholder 50 spørgsmål og kaldes OEQII (se appendiks, bilag 4). Der findes desuden forskellige forkortede udgaver samt en udgave til administration for lærere og en til mindre børn. (www.positivedisintegration.com; Piechowski, 2006; Daniels and Piechowski, 2009; Silverman, 2008). 7 William Tillier er tidligere elev af Dabrowski. Ved sin død bad Dabrowski Tillier forsøge at holde hans teori levende, og som en del af dette arbejde oprettede Tillier i 1995 hjemmesiden www.positivedisintegration.com. 7

Nedenfor følger en overordnet gennemgang af Dabrowskis teori dog med et udvidet fokus på de områder i teorien, som kan hjælpe i afklaring af denne afhandlings spørgsmål vedrørende en evt. øget sensitivitet hos højt begavede. Eftersom det i bøgerne fra 1977 er meget svært at skelne mellem hvilken af forfatterne, der mener hvad, og eftersom Dabrowski står som forfatter i begge bind mens Piechowski står som assisterende i bind 1 og medforfatter i bind 2, vælger jeg konsekvent at omtale forfatteren som Dabrowski alene, mens jeg i referencen påfører begges navne under rette benævnelse. Hvor det fremmer forståelsen af teorien og centrale begreber inddrages desuden andre anerkendte Dabrowskikendere, herunder især Tillier. I afsnittet om overexcitabilities inddrages for bedre forståelse og nuancering også referencer fra Piechowskis egne værker, idet Piechowski med rette kan betragtes som specialist i delelementet overexcitabilities i TPD. Introduktion til teorien Dabrowski anerkender, at der er mange aspekter i udvikling, som foruden den emotionelle udvikling fx udgør motorisk, sensorisk, intellektuel, social og sproglig udvikling. Han mener, at det emotionelle aspekt har en helt afgørende betydning i den menneskelige udvikling, og at netop dette udviklingsaspekt giver anledning til de største konflikter og samtidig til den største inspiration. Han er imidlertid af den opfattelse, at det emotionelle element ikke har fået sin berettigede plads i de eksisterende generelle udviklingsteorier, hvorfor han kommer med sit eget bud på en teori om personlighedens udvikling (Dabrowski with Piechowski, 1977). Den udvikling, der sker emotionelt, og dermed personlighedsmæssigt, beskrives som en form for transformation, der adskiller sig fra den ontogenetiske udvikling, der sker fra at være barn til at blive voksen. Denne personlighedsudvikling betragtes som en individual evolution (Dabrowski with Piechowski, 1977, s. 8), der afhænger af udstrækningen og dybden af de psykologiske transformationer, der sker for det enkelte menneske. Disse psykologiske transformationer inkluderer omstrukturering af eksisterende kognitive og emotionelle strukturer. Der er potentielt tale om en livslang udvikling, som sker uafhængigt af, og på et andet niveau, end alder, og langt fra alle mennesker gennemgår denne udvikling. Faktisk mener Dabrowski, at kun ganske få når det højeste udviklingsniveau. Transformationerne sker i én retning fra ydre kontrol hen imod indre kontrol, fra impuls hen imod refleksion, fra sociabilitet hen imod empati, fra sociale normer hen imod ideelle 8

normer, fra relative værdier hen imod universelle værdier, fra konkurrence hen imod at tjene og hjælpe andre samt fra individbaseret kærlighed hen imod altomfavnende eksistentiel kærlighed. (Dabrowski with Piechowski, 1977). Dabrowski mener, at nogle mennesker har bedre mulighed for personlighedsudvikling end andre. Denne mulighed afhænger af deres udviklingspotentiale, som bestemmes af tre faktorer, nemlig medfødte træk, indflydelse fra det sociale miljø og deres indre styrke og bevidsthed. Den udløsende faktor for mulighed for udvikling er altid en form for indre konflikt, en psykoneurose 8. Konflikter med omverden eller andre udefrakommende kriser kan således ikke i sig selv sætte gang i personlighedsudviklingen, men de kan danne grobund for indre konflikter, som efterfølgende kan give mulighed for udvikling. Udviklingen menes at ske fra et basalt niveau, som de fleste mennesker befinder sig på (niveau 1), mod et højere niveau, som kun ganske få opnår (niveau 5). Udviklingen sker ved et sammenbrud af eksisterende strukturer (disintegration) mod en ny organisering (sekundær integration). I det følgende afsnit fremlægges teorien mere detaljeret med fokus på de mest centrale begreber. Da teorien og litteraturen desangående kun findes på polsk, fransk eller engelsk, har jeg valgt at benytte de engelske betegnelser. I enkelte tilfælde, hvor det for læsevenlighedens skyld findes oplagt, har jeg oversat begrebet til dansk. 2.1 Multilevelness Begrebet multilevelness defineres af Dabrowski som en inddeling af funktioner i forskellige niveauer (Dabrowski, 1972, s. 298) med en hierarkisk vertikal opbygning, som er evolutionært betinget således forstået, at det højst udviklede niveau er det mest komplekse og mindst automatiske. Begrebet indeholder en antagelse om, at et højt niveau er bedre end et lavt, og der er derfor indbygget et værdielement. Multilevelness kan betegnes som en gradvis realisering af muligheden for at opnå et højere niveau. For at opnå et højere udviklingsniveau skal der ske et skifte fra unilevelness til multilevelness. Dette skifte er imidlertid kun muligt, hvis personen har et tilstrækkeligt udviklingspotentiale. Er dette ikke tilfældet, falder han automatisk tilbage til det oprindelige lavere niveau (Dabrowski with 8 Dabrowski skelner mellem neuroser, forstået som ubevidste psykosomatiske forstyrrelser, som involverer fysiologiske komponenter, og psykoneuroser, som omhandler de bevidste psykiske/mentale frustrationer og indre kampe, som, han mener, er nødvendige for udvikling (Dabrowski, 1972). For nærmere definition af begrebet psykoneurose se afsnit 2.4. 9

Piechowski, 1977; www.positivedisintegration.com). Hvornår et udviklingspotentiale er tilstrækkeligt skriver Dabrowski imidlertid intet om. 2.2 Udviklingspotentiale (developmental potential) Et menneskes udviklingspotentiale (developmental potential) defineres af Dabrowski som, the constitutional endowment which determines the character and the extent of mental growth possible for a given individual (Dabrowski, 1972, s. 293). Udviklingspotentialet indeholder komponenterne psychic overexcitability, special abilities og talents, samt noget Dabrowski kalder den autonome eller tredje faktor (Dabrowski, 1972, s. 293). Overexcitability, special abilities og talents er en del af det, Dabrowski kalder den første faktor. Den udgør de arvede, genetiske og permanente træk og rummer fx også et individs intelligens og temperament. Den autonome faktor udgør aspekterne af det indre psykiske miljø. Det er her, det bevidste valg og en forholden sig til visse kvaliteter i én selv og i ens omgivelser kommer ind. (Dabrowski with Piechowski, 1977; Dabrowski, 1972). Dabrowski mener, at det er den autonome faktor, der i sin bredeste forstand udgør forskellen mellem TPD og andre udviklingsteorier (Dabrowski with Piechowski, 1977). Både faktor 1 og 3 udgør således en del af udviklingspotentialet. Hvorvidt et individ når sit mulige mentale udviklingsniveau afhænger imidlertid også af indflydelsen fra de sociale omgivelser (faktor 2). Dabrowski uddyber ikke faktor 2 nærmere, hvilket ikke er ensbetydende med, at han mener, den er helt uden betydning. Han mener bare kun, den kan have afgørende betydning i tilfælde, hvor faktor 1 og 3 har optimal styrke. Faktisk mener han, at de sociale omgivelser kun meget sjældent er optimale (Dabrowski with Piechowski, 1977), men dette er blot ikke fokus i hans teori. 2.2.3 Overexcitabilities (OE) En del af faktor 1 er som nævnt de føromtalte overexcitabilities. Ordet over-excitability giver let associationer til for meget af noget, men hentyder mere til at der er tale om noget over det gennemsnitlige. Den mest korrekte engelske oversættelse af det oprindelige polske ord er i følge Piechowski superstimulatability, men ordet er vurderet for tungt og klodset (Piechowski, 2006). Dabrowski definerer OE som higher than average responsiveness to 10

stimuli, manifested either by psychomotor, sensual, emotional (affective), imaginational, or intellectual excitability, or the combination thereof. (Dabrowski, 1972, s.303). Dabrowski mener, han selv havde forhøjet emotionel, forestillingsmæssig og intellektuel excitability, og han beskriver, hvordan disse OE gjorde konkrete stimuli mere komplekse og forøgede deres emotionelle indhold samt forstærkede enhver oplevelse for ham (Dabrowski with Piechowski, 1977). Piechowski beskriver de fem OE som måder at opleve på; en slags filtre som beriger ens oplevelser med rige og komplekse kvaliteter. Over-excitability betyder dog ifølge Piechowski ikke som i Dabrowskis definition blot forhøjet i forhold til gennemsnittet, men han mener, der er tale om en distinkt anderledes måde at være i verden på, som indebærer, at man er mere levende og årvågen og reagerer hyppigere, hurtigere, kraftige og længerevarende end andre. En intens måde at opleve og at være i verden på (Piechowski, 2006; Dabrowski with Piechowski, 1977). De fem OE rummer hver to basale funktioner; den umiddelbare oplevelseskanal for en given intensitet/sensitivitet/følsomhed og den vej ad hvilken emotionel spænding kan forløses. Der er i flere tilfælde overlap mellem de to funktioner, og udtryks- og udløsningsformerne nævnes her samlet: Psykomotorisk OE Overskud af energi. Fx udtrykt ved/udløst ved: Hurtig tale, markant pirrethed og irritation, intens fysisk aktivitet, rastløshed, trang til handling, trang til at organisere, markant konkurrencelyst, impulsive handlinger, nervøse vaner (tics, neglebidning), arbejdsnarkomani og udadreageren. (Piechowski, 2006; Dabrowski with Piechowski, 1977). Sanselig OE Forhøjet sensorisk og æstetisk oplevelse. Fx udtrykt ved/udløst ved: Nydelsessøgende, kraftig lugte-, føle- eller høresans, sex, nydelse ved smukke objekter, digte, musik, former, farver, balance, overspisning, købelyst og lyst til at være i rampelyset. (Piechowski, 2006; Dabrowski with Piechowski, 1977). Intellektuel OE Forøget tankeaktivitet, passion for problemløsning. Fx udtrykt ved/udløst ved: Nysgerrighed, koncentration, ivrigt læselysten, skarpt observerende, detaljeret visuel hukommelse, detaljeret planlægning, søgning efter sandhed og forståelse, dannelse af nye begreber, 11

metarefleksioner, forkærlighed for teori og analyse, optagethed af logik, moralsk tænkning, introspektion, forestillingsmæssig og intuitiv integration. (Piechowski, 2006; Dabrowski with Piechowski, 1977). Forestillingsmæssig OE Frit løb for forestillinger, lav tolerance for kedsomhed. Fx udtrykt ved/udløst ved: Hyppig brug af forestillingsbilleder og metaforer, let til opfindelser, påfund og fantasi, let til detaljeret visualisering og poetisk sansning, magisk og spirituel tænkning, forkærlighed for magi og eventyr, skabelse af private forestillingsverdener og venner, dramatisering, sammenblanding af virkelighed og fiktion, detaljerede drømme og illusioner (Piechowski, 2006; Dabrowski with Piechowski, 1977). Emotionel OE Intense følelser og emotioner, stærke somatiske og affektive udtryk 9, evne til og ønske om stærke og dybe relationer, veldifferentierede følelser til sig selv. Fx udtrykt ved/udløst ved: positive, negative og komplekse følelser, identifikation med andres følelser, bevidsthed om en lang række følelser, mavepine, ondt i hjertet, galoperende hjerte, rødmen, svedige hænder, hæmmethed, generthed, entusiasme, ekstase, eufori, stærk affektiv hukommelse, skam, skyldfølelse, frygt, angst, bekymringer om døden, depressiv sindsstemning, selvmordstanker, stærke emotionelle tilknytningsbånd til personer, dyr, planter, steder, besvær med tilpasning til nye omgivelser, medlidenhed, omtanke for andre, sensitivitet i relationer, ensomhed, indre dialoger og selvvurderende holdning (Piechowski, 2006; Dabrowski with Piechowski, 1977). Dabrowski mener, at alle fem OE findes hos alle individer i rudimentær form. De enkelte OE optræder sjældent alene. Mennesker, som viser tegn på overexcitability, har typisk en dominant OE akkompagneret af varierende styrke af de andre former. Den psykiske overexcitability kan for hver af de fem OE vise sig i brede eller snævre former. Fx vil emotionel OE i bred form vise sig som eksistentiel depression eller angst, mens den i en snæver form vil vise sig som fx fobier, neurasteni eller hypokondri. Psykomotorisk OE i 9 Betegnelserne følelser, emotioner og affektioner bruges i dette speciale i flæg, ligesom det ofte er tilfældet i den psykologiske faglitteratur, velvidende at der ved den helt korrekte brug af termerne er definitionsforskelle. Dabrowski skelner ikke selv mellem de forskellige betegnelser. 12

bred form kan vise sig som generel rastløshed, vredesudbrud eller fysisk vold, mens denne OE i en snæver form kan vise sig som tics eller hyperkinesier (Dabrowski with Piechowski, 1977). Idéen om OE er klart den del af Dabrowskis teori, som er mest brugt i det hele taget og i særdeleshed indenfor området med højt begavede. Piechowski beskæftiger sig fx stort set udelukkende med denne underdel af teorien i sit arbejde med højt begavede. Dette fokus på OE og koblingen til høj begavelse ses ligeledes i den forskning som bygger på Dabrowskis teori. Tillier og flere Dabrowskianere pointerer dog problemet i at fokusere så entydigt på et delelement i teorien (Kane, 2009; Tillier, 2008, 2009; www.positivedisintegration.com; www.groups.yahoo.com/group/dabrowskidiscussiongroup/messages/), men eftersom fokus i dette speciale netop ligger på relationen mellem høj begavelse og sensitivitet, har også jeg valg at fokusere på denne del af TPD, som omhandler overexcitabilities. Dabrowski mener som nævnt, at OE udgør en vigtig del af et menneskes potentiale for udvikling. Tre af de fem OE, nemlig den intellektuelle, den forestillingsmæssige og den emotionelle, er imidlertid de afgørende typer af OE i denne forbindelse. Hvis de forekommer sammen, giver de anledning til en psykisk righed og indsigt, som er nødvendig for udvikling. Desuden gælder det, at jo flere OE et menneske repræsenterer og i jo stærkere grad disse OE gør sig gældende, jo større er muligheden for udvikling (Dabrowski, 1972). En høj begavelse, som jo også er en del af faktor 1, er ikke i sig selv tilstrækkelig basis for udvikling. Faktisk er der, ifølge Tillier, mange højt begavede, som kun har et lille udviklingspotentiale (Tillier, 1998). Således kan højt begavede personer, som fx Hitler og andre højt begavede psykopater, bruge deres intellekt til koldblodigt at få opfyldt deres egne behov, men de mangler den emotionelle OE samt den tredje faktor for mentalt at kunne udvikle sig (Dabrowski with Piechowski, 1977). 2.3 Developmental level Dabrowski inddeler udvikling i niveauer, kaldet level I til level V. Level defineres her som a characteristic constellation of intrapsychic dynamisms (Dabrowski with Piechowski, 1977, s. 18). Dynamismer omhandler de intrapsykiske biologiske og mentale, erkendelsesmæssige kræfter, som kontrollerer adfærden og dens udvikling. Instinkter, drifter 13

og intellektuelle processer kombineret med emotioner er eksempler på sådanne dynamismer (Dabrowski with Piechowski, 1977; Dabrowski 1972). Der findes fire typer struktur: Primary, unilevel, multilevel og secondary. Disse forskellige strukturer giver anledning til fem udviklingsniveauer: I. Primary integration II. Unilevel disintegration III. Spontaneous multilevel disintegration IV. Organized multilevel disintegration V. Secondary integration. Hvert niveau beskrives som kvalitativt forskellige udviklingsstrukturer. Gennem udvikling erstattes strukturen for et lavere niveau af strukturen for et højere niveau. I udviklingsprocessen kan der i en tidsbegrænset periode dog i nogle tilfælde eksistere to til tre tilstødende niveauer på samme tid, skønt flere sameksisterende niveauer altid vil stå i konflikt med hinanden. Der er således ikke tale om en glidende overgang fra et niveau til et andet men om regulære brud på eksisterende strukturer (disintegration) og dannelse af nye (secondary integration). Udvikling sker aldrig i en jævn og rolig fart. Der er perioder med stor intensitet og ubalance i form af fx psykoneuroser, depressioner og kreative processer, og der er perioder med balance. Udviklingen opnår et niveau, og jo mere fremskreden og avanceret udviklingen er, jo højere niveau når den, og jo større er sandsynligheden for, at den bliver på dette niveau og ikke falder tilbage til det oprindelige. Dabrowski kaldte denne ekstra dybe og omfattende transformation af personlighedsstrukturen for accelereret udvikling (Dabrowski with Piechowski, 1977). På funktionsplan karakteriseres de lavere niveauer ved automatik, impulsivitet, stereotypi, egocentrisme og manglende eller lav grad af bevidsthed, mens de højere karakteriseres ved høj bevidsthed, indre psykisk transformation, autonomi og kreativitet (Dabrowski, 1972). Mennesker som ikke har det tilstrækkelige potentiale for udvikling befinder sig - og bliver ved at befinde sig - på level I, det laveste niveau. Mennesker som er i udvikling befinder sig i varierende grad i bevægelse fra level I via II, III og IV, mod level V, og mennesker, som har gennemgået den højeste udvikling, befinder sig på level V. Level I og level V er begge karakteriseret ved psykologisk integration og minimal indre konflikt. Eksterne konflikter findes på alle niveauer. Level II, III og IV repræsenterer forskellige grader og typer af disintegration. Det er, ifølge Dabrowski, her, de psykiske lidelser kommer ind, ikke mindst 14

psykoneuroserne og deres betydning, og som det engelske ord dis-ease beskriver, en besværlighed og mangel på lethed. 2.3.1 Level I: Primary integration Dabrowski definerer primary integration som an integration of all mental functions into a cohesive structure controlled by primitive drives (Dabrowski, 1972, s. 302). På dette niveau, samt i grænseområdet mellem level 1 og level 2, befinder sig den såkaldte normale person. Denne gruppe udgør omkring 65% af befolkningen. Mennesker, som befinder sig her, er stærkt influeret af deres sociale miljø 10 (faktor 2) og udgør ikke en unik personlighed i ordets forstand. Individets genetiske arv (faktor 1) er dog helt afgørende for, om vedkommende må forblive på dette niveau eller har muligheden for disintegration og videre udvikling (Dabrowski with Piechowski, 1977; Tillier, 2008; Dabrowski, 1964). Dabrowski skelner mellem to typer af primær integration. Den største gruppe udgør de normale mennesker, som, skønt de er begrænsede i tænkning, interesser og affekt, dog ikke er helt uden følelser. De har ingen mulighed for udvikling i den underliggende struktur. Deres indre frustrationer kan godt udløse kriser, som kortvarigt kan bringe dem op på level II, men eftersom kriserne kun optræder på ét niveau, omhandler de kun alternative, ækvivalente valgmuligheder på dette samme niveau og dermed ikke grundlæggende anderledes muligheder. Den anden mindre gruppe repræsenter en ekstrem form for primær disintegration, som er følelseskolde og fuldstændigt mangler evnen til dybere bearbejdning af erfaringer og udviklingsmæssig transformation. Her ses psykopaten (Dabrowski with Piechowski, 1977). 2.3.2 Level II: Unilevel disintegration Level II har den mest mangeartede struktur af alle de fem levels og rummer et bredt spektrum af grader af ustabilitet (Dabrowski with Piechowski, 1977). Omkring 20% af befolkningen er repræsenteret på dette niveau (Tillier, 2008). Unilevel disintegration kendetegnes ved langvarige og tilbagevendende konflikter mellem drifter og emotionelle 10 Også her er der tilsyneladende uenighed mellem Dabrowskis og Piechowskis forståelse. Piechowski associerer, ifølge Tillier, primært level I med indflydelsen fra faktor 1 og level II med faktor 2. Dabrowski og Piechowski er dog begge enige om, at faktor 3 har indflydelse fra level III og opad (Tillier, 2oo8) 15

tilstande på samme niveau (heraf unilevel eller horizontal) og af samme intensitet, typisk visende sig som ambivalens og en vekselvirkning mellem fx tiltrækning og afvisning, kærlighed og had, glæde og tristhed, begejstring og nedtrykthed. Konflikterne opleves kun i ringe grad på et bevidst plan og stræber ikke mod en løsning men snarere mod lindring, som ofte søges i alkohol, stoffer eller selvmord (Dabrowski, 1972). Level II er et overgangsniveau, hvilket betyder, at man ikke kan finde ro på dette niveau men i langt de fleste tilfælde vil falde tilbage til en reintegration på level I. Denne form for midlertidigt afbræk fra level I ses fx i overgangen fra barn til voksen, ved menopausen, sygdom og pensionering eller andre omstændigheder som kræver en pludselig ændring af perspektivet på ens position i livet (Dabrowski with Piechowski, 1977). Nogle individer lever dog i næsten konstant vekselvirkning mellem level I og II og følgelig i en næsten konstant og meget energikrævende og frustrerende tilstand. Her findes ifølge Dabrowski bl.a. de mennesker, som ender med psykoser og selvmordstendenser (Dabrowski, 1964). Graden af indre konflikt anses som værende størst på level II samt i overgangen mellem level II og III, og Dabrowski mener, at jo højere grad af indre konflikt et menneske oplever, jo højere grad af udvikling kan der ske (Dabrowski with Kawczak & Piechowski, 1970; Dabrowski with Piechowski, 1977). Hvis udviklingskræfterne, dvs. krisen og udviklingspotentialet, er stærke nok, kan individet blive presset ud i en eksistentiel krise, som repræsenterer et stærkt potentiale for udvikling mod personlig vækst og mental sundhed. 2.3.3 Level III: Spontaeous multilevel disintegration Dette stadie i udviklingen opstår med tilsynekomsten af en retning i udviklingen og en ufrivillig fornemmelse for differentieringen mellem højere og lavere værdier (Dabrowski, 1972). Disintegrationen er således multilevel (eller vertikal), hvis der er konflikter mellem højere og lavere niveauer af instinktive, emotionelle eller intellektuelle funktioner, og der ses tendens til gradvis stabilisering af et nyt hierarki. De primitive, instinktive drifter og strukturer opløses og erstattes af nye højere strukturer. Der ses en øget bevidsthed angående indre konflikter, selvbevidsthed og selvkontrol, men konflikterne opstår på baggrund af ufrivillige fornemmelser for differentieringen mellem højere og lavere værdier i livet, hvorfor Dabrowski kaldte disintegrationen på dette niveau spontan. Processerne i den indre psykiske transformation tager til i styrke, men også i autenticitet, 16

hvilket for Dabrowski betyder, at individet i tiltagende grad bliver sig selv, en personlighed, idet valget af de højere værdier langsomt bliver en selvfølgelighed, hvorved ambivalensen, som afspejler unilevelkonflikterne, forsvinder. I autenticiteten findes en harmoni mellem individets tanker, emotioner og handlinger (Dabrowski, 1972; Tillier, 1998). I kraft af, og i takt med, at den stigende bevidsthed og autenticitet udvikles, træder udviklingspotentialets tredje faktor, den autonome faktor, langsomt i kraft. Denne tredje faktor, som bl.a. omhandler erkendelse, de mere bevidste valg og en forholden sig til både sig selv og sine omgivelser, er ikke i spil på de første udviklingsniveauer. På level III er de indre konflikter mange og meget intense, og de indebærer ofte en stærk og negativ selvvurdering (Dabrowski with Piechowski, 1977; Dabrowski, 1972). 2.3.4 Level IV: Organized multilevel disintegration Level IV er en videreudvikling af level III. På dette niveau tager individet fuld kontrol over sin udvikling. Bevidsthed, selvindsigt, autonomi og revurdering af eksisterende værdier er kerneelementer på level IV. Nye værdier afføder nye valg, hvilket gør adfærden mindre impulsiv og automatisk, men i højere grad velovervejet og influeret af bevidst valgte idealer og værdier (Tillier, 1998; Dabrowski with Piechowski, 1977). Indre spændinger og konflikter er ikke længere så stærke som på det foregående niveau. Hvor udviklingsprocessen på level III repræsenteredes ved en uoverensstemmelse mellem det som er og det som burde være, repræsenteres den nu nærmere af det, som burde være, vil komme. Adfærden præges af ansvarlighed, selv-perfektionisme og hjælp og tjenester for andre. I den overordnede restrukturering på multilevelniveau tilintetgøres de lavere niveauer, og regression til et lavere funktionsniveau vil ikke længere være muligt (Dabrowski with Piechowski, 1977). 2.3.5 Level V: Secondary integration Secondary integration er det højest mulige udviklingsniveau. Personligheden er fuldt integreret og harmonisk men helt grundlæggende forskellig fra strukturen på level I. Den er autentisk. De, som opnår dette niveau, udgør indbegrebet af universel medfølelse, medlidenhed og selvopofrelse. Der findes ingen indre konflikt længere, og det som burde være kommer og bliver nu til det som er (Dabrowski with Piechowski, 1977). Level V 17

kendetegnes ofte ved et kreativt udtryk. Her repræsenterer kunst og problemløsning de mest ædle og prægtige træk ved den menneskelige eksistens, men også filosofi og religiøs næstekærlighed er ofte i spil (Dabrowski with Piechowski, 1977; Tillier, 1998). Dabrowski nævner her personer som Jesus, Gandhi og Buddha (Dabrowski with Piechowski, 1977). Dabrowski skriver ikke selv hvor mange, der befinder sig på dette niveau, men han har ifølge Tillier udtalt, at det kun er en brøkdel af én procent, der når dette niveau (intern kommunikation med Tillier). 2.4 Positive disintegration og psykoneurosernes betydning Dabrowski kalder sin teori for theory of positive disintegration, hvilket pointerer det positive, potentielt udviklingsfyldte og konstruktive i disintegrationen. Positive disintegration er en udviklingsproces, hvori de psykologiske strukturer bliver brudt ned og reintegreres i en ny struktur, som medfører en markant ændring af personens forståelse af sig selv og omverdenen. Dabrowski skriver om effekten af denne type udvikling: It releases the creative powers of the individual, it enriches his psyche, and it carries his growth toward a higher level of psychological functioning. (Dabrowski, 1972, s. 301). Det er i denne udvikling, psykoneuroserne har deres funktion. De omhandler de bevidste psykiske/mentale frustrationer, kriser og indre konflikter, som ifølge Dabrowski udgør den nødvendige drivkraft for en sund udvikling (Dabrowski, 1972). De fungerer i kraft af denne indbyggede fremdrift samtidig som en form for beskyttelse mod alvorlige mentale forstyrrelser som fx psykoser, som vil kunne opstå, hvis disintegrationen er negativ og ufrivillig, hvilket stort set kun kan ske på level II, unilevel disintegration (Dabrowski, 1972, 1973). Dabrowskis teori er i dette kapitel blevet fremlagt i sin helhed for derved bl.a. at klargøre den teoretiske kontekst, hvori begrebet overexcitabilities - som en del af udviklingspotentialet - har sin plads. For at komme nærmere et svar på hvorvidt højt begavede mennesker er mere sensitive end ikke-højt begavede, skal i det følgende kapitel ses på, hvad forskningen viser om relationen mellem høj begavelse 11 og overexcitabilities. 11 I undersøgelserne bruges de engelske begreber som giftedness / gifted, talent / talented og identified. Jeg har valgt at bruge samlebetegnelsen høj begavelse / højt begavede, velvidende at der kan være væsentlige forskelle på de forskellige begrebers indhold. Tilsvarende har jeg valgt at bruge samlebetegnelsen ikke-højt begavede / ikke-høj begavelse for de engelske begreber typical / nongifted / standard / nonidentified. 18

Klargørelsen af denne relation skal tjene som en form for mellemregning i besvarelsen af hvorvidt højt begavede er mere sensitive end ikke-højt begavede. Der er som beskrevet ikke direkte lavet undersøgelser af, hvorvidt højt begavede er mere sensitive end ikke-højt begavede, men der er gennem årene foretaget en del studier af relationen mellem høj begavelse og overexcitabilities. Overexcitabilities og sensitivitet synes umiddelbart at dække over mange af de samme elementer, hvorfor relationen mellem begavelse og overexcitabilities i første omgang skal klarlægges. Herpå følger i kapitel 4 en nærmere vurdering af, hvorvidt overexcitabilities og sensitivitet dækker de samme træk, og hvorledes de kan tænkes at relatere sig til hinanden. 3. Relationen mellem høj begavelse og overexcitabilities. Hvad viser forskningen? Siden Piechowski for 25 år siden kom med hypotesen om, at højt begavede og kreative individer er kendetegnede ved højere grader af OE end befolkningen i øvrigt (Piechowski, 1986), har TPD haft stor indflydelse på undervisningen af højt begavede i USA især (Mendaglio, 2008), og der er blevet publiceret en mængde litteratur, som på forskellig vis kobler Dabrowskis teori med studierne af højt begavede. Størstedelen af denne litteratur er præskriptiv og baseret på teoretiske refleksioner (Mendaglio & Tillier, 2006; Tieso, 2007b), men der er også lavet en del undersøgelser i feltet (Mendaglio & Tillier, 2006). Disse undersøgelser har forskellige primære foci. De første undersøgelser så primært på relationen mellem høj begavelse og OE, derefter blev fokus rettet mod forskellen i OE-scorer hos intellektuelt og kreativt begavede og senere på relationen mellem OE og alder, køn eller kultur (Mendaglio og Tillier, 2006; Miller, Falk & Huang, 2009; Piirto, Montgomery & May, 2008; Siu, 2010; Treat, 2006). For overskuelighedens skyld, har jeg valgt at se på de forskellige vinkler hver for sig. For hver vinkel gives et rids over feltets overordnede resultater samt en løbende vurdering heraf, og hele kapitlet afsluttes med sammendrag og de vigtigste vurderinger af resultaterne for hver af disse vinkler og en samlet konklusion af, hvad forskningen kan bidrage med i vurderingen af relationen mellem høj begavelse og overexcitabilities. 19