6. Social- og sundhedsassistent



Relaterede dokumenter
7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Fagprofil - sygeplejerske.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Praktiksteds- beskrivelse

Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Forord Formål: Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Kommunikation, dokumentation og vejledning

assistent Om formål, temaer og mål

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Strategi for Hjemmesygeplejen

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Sundhedsvæsenets opbygning

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

Håndbog for medarbejdere i den kommunale hjemmepleje

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Ydelses- og plejepakkebeskrivelse

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

SUNDHEDSPOLITIK

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Bliv SOSU og gør en forskel

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Delegering: Hvad er delegering:

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

gladsaxe.dk Hjemmehjælp Det er dit liv, det handler om Tryghed i din hverdag

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Social - og Sundhedsuddannelsen Trin 2

Høringssvar vedrørende psykiatriplan for Region Midtjylland.

Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

1. Onboarding og uddannelse

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen

Ydelseskatalog. for personlig og praktisk hjælp i Haderslev Kommune

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

VELKOMMEN SOM PRAKTIKVEJLEDER FOR PAU ELEVER...3 INDBERETNING OG HÅNDTERING AF SYGDOM, FERIE MV.:...5

Fremtidens akutbetjening

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb.

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Årsrapport For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Fremtiden starter nu i seniorservice

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune

Lov om social service 83

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Sygeplejerske på døgnrehabilitering

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Særpraktik for elever i 9. & 10. kl. Info til elever

UDDANNELSE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING H

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2016

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Guide til forflytningsvejlederen

1.000 kr

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Transkript:

6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og sundhedshjælpere. Social- og sundhedsassistenten varetager grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver i stabile forløb, dvs. forløb, hvor patientens behov er kendte, og hvor det er oplagt, hvad patienten får brug for. Assistenten kan også varetage komplekse sundheds- og plejeopgaver typisk uddelegeret af sygeplejersken. Der skal dog være tale om stabile forløb. I et vist omfang deltager social- og sundhedsassistenter også i ustabile patientforløb, men det sker kun under tæt supervision af en sygeplejerske. Som social- og sundhedsassistent er man uddannet til at se helheden i plejen og omsorgen, og man udfører selvstændigt plejeopgaver og motiverer borgere til aktivering og beskæftigelse. En social- og sundhedsassistent tilrettelægger og yder praktisk og personlig hjælp. De kan også være med til at udarbejde rehabiliteringsforløb i samarbejde med f.eks. fysioterapeuter og ergoterapeuter. Formålet er oftest at gøre borgeren mere selvhjulpen. Ofte kræver flere af social- og sundhedsassistentens opgaver planlægning og koordinering med andre faggrupper. Det kan foruden ergoterapeuter og fysioterapeuter være sygplejersker, socialrådgivere eller borgerens privatpraktiserende læge. Assistenten skal kunne genkende symptomer på de mest almindeligt forekommende sygdomme hos ældre og skal være i stand til at vurdere, om der skal tilkaldes en sygeplejerske eller læge. Social- og sundhedsassistenten kan også fungere som bindeled mellem hjem og sygehus, f.eks. når de i hjemmeplejen hjælper en døende i eget hjem. Her vejleder de blandt andet social- og sundhedshjælperne. Social- og sundhedsassistentens arbejde varierer afhængigt af arbejdsstedet. På plejecentre arbejder man ofte sammen i teams, mens man i den udekørende hjemmepleje ofte arbejder alene ude hos borgeren. På de fleste arbejdspladser må man påregne at skulle arbejde uden for normal arbejdstid f.eks. på søn- og helligdage og nogle steder også om aftenen og natten. Arbejdet kræver, at man interesserer sig for at arbejde med ældre mennesker, og at man kan kommunikere professionelt og hensigtsmæssigt med borgere, pårørende og kolleger. Man skal ikke have noget imod skriftligt arbejde, da en stor del af de aktiviteter, man foretager sig, skal dokumenteres. Man skal være indstillet på at prøve nye ting, da social- og sundhedsområdet løbende forandrer sig både i forhold til indførelsen af ny teknologi, men også i forhold til organisering af arbejdsområder. Det er vigtigt at kunne bevare overblikket i uforudsete situationer, da hverdagen aldrig er ens. Der er gode muligheder for at få mere ansvar som social- og sundhedsassistent, da ledere i både hjemmeplejen og på plejecentre ofte rekrutteres fra denne faggruppe 20. 20 Beskrivelsen er udarbejdet med inspiration i uddannelsesguidens beskrivelse af en social- og sundhedsassistent. 26

6.2. Kompetenceprofil for social- og sundhedsassistent ansat i ældreservicesektoren Kompetenceprofilen beskriver de primære arbejdsopgaver, som en social- og sundhedsassistent varetager i dag og forventes at varetage om fem år. Desuden beskriver kompetenceprofilen mere uddybende, hvilke generelle, faglige og personlige kompetencer en social- og sundhedsassistent skal være i besiddelse af nu og om fem år. Adgangskravet til social- og sundhedsassistentuddannelsen er, at man enten har gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen (sundhedsuddannelsens trin 1), eller at man har tilsvarende kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller en kombination af uddannelse og relevant erhvervserfaring af mindst 1 og 2 måneders varighed 21. Uddannelsen varer 3 år og 3 måneder. Kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistent Efterspørgsel efter arbejdskraft Primære arbejdsopgaver Arbejdsopgaver i dag Der er balance mellem udbud og efterspørgsel i Nordjylland generelt. Dog meldes der om mangel på social og sundhedsassistenter i Aalborg. Fremtidige arbejdsopgaver (+5 år) Der er en vis sandsynlighed for, at Nordjylland vil mangle social og sundhedsassistenter inden 2025. Manglen vil formentlig være koncentreret i Thy Mors og Aalborg, mens Vendsyssel og Himmerland ikke har udsigt til rekrutteringsproblemer 22. Ansvar for den grundlæggende og til dels komplekse pleje og behandling i henholdsvis stabile og for ældreserviceområdet vil vokse. Det Det forventes, at kompleksiteten inden ustabile patientforløb: kræver kendskab til flere typer af sygdomsforløb og også specialiseret viden. Forebyggelse af tryksår Behandling af eksem, kateterpleje og skyl, Velfærdteknologi forventes at ville understøtte assistentens arbejde. stomipleje Sondeernæring, iltbehandling Kontrol af IV/Venflon (plastickateter) Medicinadministration af f.eks. øjendråber, afføringsmidler og smerteplaster Medansvarlig ved komplekse patientforløb f.eks. vanskelige sår eller patienter med flere diagnoser Omsorg, hjælp, pleje i forbindelse med terminale forløb og dødsfald Medicin: - Administrere og observere virkning af medicin Der vil kræves et vist kendskab til og viden om flere forskellige typer af medicin. 21 Der findes mange forskellige måder, hvorpå man kan blive social- og sundhedsassistent. Det anbefales derfor at kontakte en social- og sundhedsskole for nærmere oplysninger. 22 Cowi (2010): Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland. 27

Administrere og bestille medicin Dokumentation: Kravene til dokumentation mundtligt og skriftligt vil stige. Det er nødvendigt at PDA kunne benytte IT/computer. Journalføring Udarbejde døgnrytmeplaner i omsorgsjournalen Løbende justering af døgnrytmeplan i samarbejde med borgeren og kollegaer Koordinering og samarbejde: Der vil i de kommende år være behov for et større tværfagligt samarbejde, da patienter udskrives tidligere fra sygehuse til Planlægge, kontakte og koordinere behandlingsforløb med sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, praktiserende læge og flere forskellige faggrupper arbejder behandling i eget hjem. Det kræver, at sygehus sammen for at sikre den rette behandling. Beslutte, hvornår opgaver kan uddelegeres til Social og sundhedsassistenten vil have en social og sundhedshjælpere eller skal overtages af en sygeplejerske nøglefunktion. Planlægge udekørende ruter og holde kontakt med personalet Være medvirkende til at tilrettelægge rehabiliteringsforløb Formidling af viden: Krav til formidling af viden vil stige. Flere af fremtidens borgere vil have større viden om behandlingsformer og diagnoser. Rådgive, vejlede og undervise elever, studerende og social og sundhedshjælpere Der bliver flere samarbejdspartnere. Modtage og håndtere henvendelser fra borgere og pårørende om f.eks. spørgsmål til behandling Beskrive, begrunde og videregive såvel mundtlige som skriftlige data vedrørende behandlingsforløb og resultater til kolleger og øvrige samarbejdspartnere Foretage observation: (vær opmærksom på, om der er afvigelser fra det normale): Trives borgeren (psykisk) Borgerens funktionsevne (fysisk) Er der sår/ mærker Ser der ud, som der plejer, i hjemmet Der vil være flere forskellige typer af sygdomme og specielle lidelser, som skal behandles og observeres i primær sektor. Teknologisk forståelse: Anvende håndholdt PDA Anvende computer til journalføring, vagtskemaer m.v. Velfærdsteknologi (teknologier og intelligente systemer, der forsyner eller assisterer borgeren med én eller flere hverdagsfunktioner) vil komme til at fylde mere i løbet af de kommende fem år. Det kan 28

Evt. betjening og instruktion af robotstøvsugere Praktisk hjælp: Forflytning/ lejring I begrænset omfang rengøring, tøjvask og indkøb eksempelvis være automatiske robotstøvsugere, gulvvaskere, hæve / sænketoiletter med automatisk spule og tørrefunktion. Det kræver, at man har viljen (og lysten) til at arbejde med IT. Den praktiske hjælp vil fylde mindre. Dels på grund af at velfærdsteknologiske hjælpemidler som f.eks. robotstøvsugere og robotgulvvaskere vil kunne overtage disse opgaver. Dels på grund af at social og sundhedsassistenter i større omfang forventes at indgå i selve behandlingen og plejen af syge borgere. Mad og drikke: Planlægge kost og væske til meget syge borgere Vurdere ernæringstilstand Kravene til ernæringslære vil stige, da flere borgere vil lide af kroniske sygdomme som f.eks. diabetes og overvægt. Specielt for medarbejdere på plejecentre Sociale aktiviteter Arrangere aktivitetstilbud til beboere og borgere Motivere borgeren til at blive selvhjulpne og indgå i aktiviteter på plejecentret Udarbejde vagtplaner I løbet af de kommende år vil de borgere, der bor på plejecentre være dårligere fysisk. Det betyder, at død og alvorlig sygdom fortsat og sandsynligvis i større omfang vil blive en del af hverdagen. Specielt for medarbejdere i hjemmeplejen Ansvar for at den visiterede ydelse bliver overholdt og udført Sikre et godt tværfagligt samarbejde omkring borgeren Respektere borgerens hjem og kultur Udarbejde kørselsplaner Udarbejde vagtplaner Kravene til behandling og pleje stiger, da borgerne udskrives tidligere fra sygehusene. Kompetencebehov Kompetencebehov i dag Fremtidige kompetencebehov (+5 år) Generelle kompetencer Kunne læse, skrive og regne Kunne tale dansk Kunne bruge computer og håndholdt PDA Kunne lide at arbejde med ældre og funktionsnedsatte borgere Større krav til brug af IT (al dokumentation og skriftlig kommunikation vil ske elektronisk). Større krav til betjening af teknologiske hjælpemidler og instruktion af kolleger og borgere i anvendelsen heraf. Faglige kompetencer Have grundlæggende viden om de mest almindelige fysiske og psykiske sygdomme Kravene til faglige kompetencer vil stige, da der vil være flere komplekse behand 29

hos ældre (f.eks. KOL, demens, diabetes og depression) Kunne tilrettelægge rehabiliteringsforløb af ikke kompleks karakter i samarbejde med ergoterapeuter og fysioterapeuter Kunne betjene og instruere andre i brugen af teknologiske hjælpemidler Kunne arbejde konfliktdæmpende med f.eks. depressive og psykisk syge ældre skal kunne tale med flere forskellige typer af borgere og pårørende Kunne planlægge, gennemføre og evaluere grundlæggende sundhedssygepleje Kunne arbejde hygiejnisk i forhold til personlig hygiejne, mad, medicin og bolig Kunne iagttage og vurdere borgerens tilstand uden hensyntagen til egne holdninger Kunne motivere og assistere borgeren i at blive selvhjulpen lingsforløb. Der bliver behov for at social og sundhedsassistenter både har en generel sundhedsfaglig viden, men også specialistviden om f.eks. inkontinens og KOL. Personlige kompetencer Kunne påtage sig ansvar og færdiggøre sine opgaver til tiden Kunne bevare overblikket i en (til tider) hektisk hverdag med flere uforudsete situationer Kunne kende sine begrænsninger. Skal kunne sige fra, hvis patientens tilstand forværres og overlade opgaven til en anden fagperson som f.eks. sygeplejersken Kunne lide at arbejde i teams Kunne arbejde selvstændigt og kvalitetssikre eget arbejde Kunne lytte og sortere i relevant information. Kunne engagere og distancere sig fra borgeren. Skal have situationsfornemmelse og dermed vide, hvad der er passende i forskellige situationer Kunne adskille sit privatliv fra sit arbejdsliv og ikke uovervejet fortælle om sit privatliv. Kunne være loyal over for sin arbejdsplads og arbejdsgiver og ikke videregive eventuel kritik til borgere og pårørende Større krav til personlige kompetencer og til evnen til at vurdere og kunne sige fra og til, da plejeforløbene dels bliver mere komplekse, og da social og sundhedsassistenter med stor sandsynlighed vil overtage flere opgaver fra sygeplejerskerne. Der vil komme mange nye typer af velfærdteknologier. Man skal derfor i endnu højere grad være indstillet på at prøve nye ting både teknologier, men også nye organisationsformer. Flere og flere borgere vil blive passet og plejet i eget hjem. Det betyder i endnu højere grad, at man skal være rummelig i forhold til forskellige levemåder og livsopfattelser. Kunne møde til tiden/ overholde aftalte tidspunkter og aftaler Kunne prioritere tid og ressourcer Kunne arbejde på flere forskellige opgaver samtidig 30

Kunne uddelegere opgaver og instruere kolleger Kunne være fleksibel og have forskellige arbejdstider på døgnet/året Kunne turde komme med forslag til nye måder at gøre ting på 31