Evaluering af det generelle ammoniakkrav

Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet), Danmarks Miljøundersøgelser (Aarhus Universitet), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Aarhus Universitet) og Miljøstyrelsen.

2 Indholdsfortegnelse Sammendrag. 3 1. Indledning. 12 2. Normtallenes udarbejdelse og anvendelse.... 13 3. Beskrivelse af det nuværende ammoniakrav 15 4. Basisscenariet 23 5. Beskrivelse af scenarier.... 30 6. Muligheder for reduktion af ammoniakemission og behov for undtagelser for generelle krav... 41 7. Miljøeffekten 56 8. Valg af virkemidler svin 64 9. Valg af virkemidler kvæg.. 73 10. De økonomiske konsekvenser ved udvalgte reduktionskrav.. 78 11. Fordele og ulemper ved de respektive niveauer. 104 Bilag. 107 Referencer. 115

3 Sammendrag Baggrund Nærværende rapport er udarbejdet som opfølgning på lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug m.v. fra 15. december 2006 (L55). Det blev i forbindelse med lovbehandlingen aftalt, at normen for bedste staldsystem og det generelle ammoniakreduktionskrav for 2009 og frem skulle evalueres i 2008 med henblik på fastsættelse af stigende reduktionskrav og en eventuel opdatering af normtallene for bedste staldsystem for 2009. Det nuværende ammoniakkrav har desuden nogle undtagelser for visse dyretyper og staldsystemer, hvor det ikke er teknisk muligt at leve op til ammoniakkravet. Disse undtagelser skulle ifølge aftalen ligeledes evalueres i 2008. Evalueringen af selve beregningsmetoden for beregning af ammoniaktabet for bedste staldsystem blev dog fremrykket til 2007. Det er dog efterfølgende aftalt, at evalueringen skal gennemføres samlet i 2008 bl.a. fordi udredningsarbejdet har påvist, at reduktionskravet i procent ikke kan vurderes uafhængig af beregningsmetode. Denne rapport omfatter et beslutningsgrundlag for den samlede evaluering. Udgangspunktet har været spørgsmålet om, hvordan normgrundlaget kan gøres dynamisk, også set i forhold til forligspartiernes ønske om, at godkendelsesordningen er teknologidrivende samt miljøog omkostningseffektiv. Teknologi skal i denne sammenhæng forstås bredt og omfatter teknologier som avlsfremgang og forbedret fodring, som giver nedsat udskillelse af næringsstoffer og tekniske løsninger. I det faglige udredningsarbejde i forbindelse med lovbehandlingen blev det anbefalet, at kravet til reduktion af udledningen af ammoniak fra husdyrgødning blev gennemført ved, at der sættes loft over tabet fra stald og lager for de respektive husdyrkategorier i nye stalde. Ved fastlæggelse af emissionsloftet blev der taget udgangspunkt i det indeholdte ammoniaktab i de nyeste normtal på daværende tidspunkt - dvs. normtal 2005/06. Med udgangspunkt i normtal 2005/06 blev det tidssvarende staldsystem med det laveste ammoniaktab i stald og lager defineret som bedste staldsystem. Det er ud fra dette udgangspunkt, at reduktionskravet på 15 % (stigende til 25 % i 2009) er fastsat. I de nuværende krav beregnes ammoniakemissionen derfor ligeledes på baggrund af normtal for ammoniakemission fra 2005/2006, selv om der siden er fremkommet nyere tal. Det er bl.a. formålet med evalueringen af det generelle ammoniakkrav, at der skal findes en model, hvor det vurderes, hvorvidt de seneste normtal altid anvendes i ammoniakberegninger i forbindelse med miljøgodkendelser. Såfremt de nyeste normtal altid skal anvendes ved beregningen af det generelle ammoniakkrav kan udgangspunktet for reduktionskravet fortsat være et fast fikspunkt. Som alternativ kan der imidlertid også opereres med rullende fikspunkt(er) og et fastlåst procentuelt reduktionskrav. Ved en sådan model vil kravene blive mere uigennemsigtige og uforudsigelige, hvorfor de kun er behandlet overfladisk i rapporten.

4 Figur 1 illustrerer den del af bedriftens kvælstofflow, som behandles i rapporten. Med foderet tilføres protein (kvælstof), som husdyrene kan udnytte og aflejre i produkterne, som føres fra bedriften. Husdyrene udskiller den overskydende del med gødningen. Det er ab dyr mængden. I stalden sker der et tab af ammoniak, hvorefter resten går til oplagring (eller evt. spredes direkte på marken). Under lagringen tabes der ammoniak, som fratrækkes, og gødningens indhold af kvælstof kan beregnes (ab lager) (efter Poulsen et al., 2006). Foder Bedrift Aflejring Husdyr Ab dyr Strøelse Stalde Fordampning i stalde Gødningsopbevaring Ab lager Fordampning ved lagring Gødning Figur 1. Kvælstofflow på en bedrift Beregningsmodel Ved at tage udgangspunkt i normtallene blev der sikret et veldefineret udgangspunkt for alle væsentlige husdyrproduktioner. Ved lovens vedtagelse blev det fastlagt, at der ved evalueringen af det generelle ammoniakkrav også skulle tages stilling til, hvordan kravet skulle fastlægges ved fremtidige ændringer i normtallene. I forbindelse med nærværende arbejde er der således også inddraget de nyligt etablerede normtal for 2007/08, som for gyllebaserede husdyrgødningssystemer er ved at blive omlagt til en mere faglig korrekt beregning af ammoniaktabet, idet modellen til beregning af ammoniaktabet i stald og under lagring omlægges fra at være baseret på husdyrgødningens totale indhold af kvælstof til at blive baseret på den mængde kvælstof, der udskilles med urinen (TAN-baseret). Denne omlægning gennemføres, fordi det er fagligt korrekt at beregne ammoniaktabet af urin-kvælstoffet, idet emissionen af ammoniak udelukkende stammer fra denne kvælstofpulje, og fordi det nu er muligt at beregne fordelingen af kvælstofudskillelsen på urin og den faste gødning. Dette har imidlertid vist sig at komplicere fastlæggelsen af referenceniveauerne i det aktuelle arbejde. For de ældre staldsystemer er der allerede udarbejdet tabskoefficienter til brug for den TAN-baserede beregning, men det har vist sig, at der ved fastlæggelsen af nye tabskoefficenter (TAN-baserede) ikke er taget hensyn til, at de aktuelle krydsningskombinationer har medført, at der aflejres mere protein og dermed kvælstof i slagtekroppen hos grise. Dette betyder, at de først etablerede TAN-koefficienter er for lave. Det blev derfor besluttet at korrigere herfor i forbindelse med det aktuelle arbejde, men det har vist sig at være mere besværligt end først antaget. De korrigerede referenceniveauer baseret på normtal 2007/08 bør derfor genberegnes, når den endelige beregning af effekten af den forøgede kvælstofaf-

5 lejring er gennemført i forbindelse med revisionen, således at de nye tal og beregningsproceduren fremgår af normtalsrapporten for 2008/09. Scenarier Udredningsgruppen har ved fastlæggelsen af beregningsmetoden taget udgangspunkt i følgende modeller i forbindelse med vurderingerne af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser: Basisscenarium (bedste staldsystem fastlagt ud fra normtal 2005/06, og ammoniakemissionen beregnes ud fra normtal 2005/2006). Basis+ -scenarium (bedste staldsystem fastlagt ud fra normtal 2005/06, og ammoniakemissionen beregnes ud fra justerede normtal 2005/2006). Scenarium 1 (bedste staldsystem fastlagt ud fra normtal 2007/08, og ammoniakemissionen beregnes ud fra normtal 2007/2008 (korrigerede for smågrise og slagtesvin pga. ny viden om aflejringen af kvælstof)) Scenarium 2 (bedste staldsystem fastlagt ud fra normtal 2005/06, og ammoniakemissionen beregnes ud fra normtal 2007/2008 (korrigerede for smågrise og slagtesvin pga. ny viden om aflejringen af kvælstof)). Ifølge den politiske aftale skal der både foretages en evaluering af beregningsmetoden (scenarierne) og reduktionskravet. Da begge forhold påvirke det endelige ammoniakkrav, og da det kun er muligt for et begrænset antal scenarier at beregne de miljømæssige og økonomiske konsekvenser er der udarbejdet følgende 4 niveauer: Niveau A afspejler den situation, at det nuværende regelsæt blev videreført uændret og med det aftalte minimumskrav på 25 % reduktion fra 2009. Dette betyder at kravet fastsættes ud fra bedste staldsystem i 2005/2006 og at ammoniakemissionen beregnes ud fra normtal 2005/2006 uden hensyntagen til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene (beregningsmetode følger basisscenariet). Niveau B afspejler et skærpet ammoniakkrav ved at øge reduktionsprocenten fra 25 % til 30 % efter 2009 samt lade beregningen følge de seneste normtal. Dette niveau er fastsat således, at kravet fortsat stilles ud fra bedste staldsystem i 2005/2006, men at der tages hensyn til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene (beregningsmetode følger scenarium 2). Niveau C afspejler et skærpet ammoniakkrav ved at revurdere bedste staldsystem og lade beregningen følge de seneste normtal, men fastholde reduktionsprocenten på 25 %. Dette niveau er derfor fastsat således, at kravet i stedet fastsættes ud fra bedste staldsystem i 2007/2008, og at der tages hensyn til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene (beregningsmetode følger scenarium 1). Niveau D afspejler et skærpet ammoniakkrav ved at revurdere bedste staldsystem, lade beregningen følge de seneste normtal og skærpe reduktionsprocenten fra 25 % til 35 %. Dette niveau er derfor fastsat således, at kravet i stedet fastsættes ud fra bedste staldsystem i 2007/2008, og at der tages hensyn til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene (beregningsmetode følger scenarium 1). For malkekøer og slagtesvin er der stor forskel på niveau C og D i forhold til A og B, da beregningsmetoden i scenarie 1 betyder, at der ved beregningerne for disse dyretyper skal tages udgangs-

6 punkt i et nyt staldsystem (referencestaldsystemet). Forskellen er mindre for smågrise og søer, hvor der ikke ændres på referencestaldsystemet. Det skal understreges, at Niveau B - D alle tager udgangspunkt i et nyt referenceniveau baseret på normtal 2007/08. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at det eksisterende referenceniveau kan bibeholdes samtidig med, at der anvendes stigende reduktionsprocentsatser med behørig skelen til potentiale og økonomi. Som supplement til de tre gennemberegnede scenarier foreligger en beskrivelser af følgende mere dynamiske modeller, hvor kravene ændres løbende. De miljømæssige og økonomiske konsekvenser er dog ikke beregnet for disse i denne rapport: Skærpede udgaver af de 3 scenarier, hvor kravet ændres på baggrund af udviklingen i udskillelsen ab dyr og evt. ny viden vedrørende ammoniakemission fra referencestaldsystemet. En dynamisk model, hvor der både justeres for udviklingen i udskillelsen ab dyr og fremkomsten af nye staldsystemer og evt. også nye beregningsmetoder. Nærværende arbejde er i videst mulig omfang baseret på de baggrundsværdier, der blev anvendt i forbindelse med Ammoniakudredningsrapport fra 2006, men det har vist sig nødvendigt at opdatere visse baggrundsdata. Med henblik på at beregne de miljømæssige og økonomiske konsekvenser har arbejdet omfattet beregninger af emissionen af ammoniak for de 4 niveauer for de to største produktioner af husdyr: malkekøer og svin. Nærværende arbejde fokuserer derfor udelukkende på emission af ammoniak fra disse produktioner i referenceåret 2005/06 og i den forventede emission i årene 2010 og 2020 under ovennævnte antagelser. For øvrige dyretyper er mulighederne for at leve op til de forskellige ammoniakkrav beskrevet i et særskilt kapitel, således dette kan anvendes som beslutningsgrundlag i forbindelse med beslutninger om, hvorvidt der skal være undtagelser for visse dyretyper og staldsystemer. Antagelser og forudsætninger En væsentlig del af rapporten omhandler mulige valg af virkemidler til begrænsning af ammoniaktabet fra kvæg og svin. Der er således beskrevet flere teknologimuligheder med forskellige grader af teknologi, fra fodringstiltag og lavemissionsstalde til luftrensning, gyllekøling og forsuring af gyllen. Der er for hver produktionsgren beskrevet muligheder og begrænsninger ved valg af teknologi (svin i Kapitel 8; kvæg i Kapitel 9). Denne gennemgang er for begge produktioner mundet ud i en beskrivelse af forventningen til udbredelsen af forskellige staldtyper og valg af teknologi til imødekommelse af ammoniakkravet i de forskellige scenarier. Forventningerne er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet med bistand fra Dansk Svineproduktion vedrørende svin og Dansk Kvæg, Landscentret vedrørende kvæg. For slagtesvin forventes udviklingen i udbredelsen af staldtyper i høj grad at afhænge af, hvilket niveau (A-D) som bliver gennemført. For malkekøer, smågrise og søer er betydningen af dette forhold mindre. Økonomiske vurderinger Sluttelig omfatter dette arbejde en økonomisk vurdering af de i Kapitel 8 (svin) og Kapitel 9 (malkekøer) beskrevne effekter af de forskellige virkemidler. Der er således i forbindelse med udarbejdelsen af Kapitel 10 gennemført beregninger, der inddrager indhentede oplysninger om virkemidlernes effektivitet og den forbundne økonomi. Det er på den baggrund muligt at beregne omkostningerne udtrykt både pr. DE og pr. kg reduceret NH 3 -N. Det skal bemærkes, at de økonomiske beregninger er målrettet effekten af ammoniakkravet på lang sigt, således at omkostningerne i 2020 afspejler den situation, hvor den ønskede miljøeffekt skal opnås i de stalde, som omfattes af kravet. Det generelle ammoniakkrav bliver kun fastsat i forhold

7 til nye og renoverede stalde. I den nuværende regulering kan den krævede miljøeffekt i de nye stalde dog også imødekommes gennem virkemidler gennemført i den eksisterende del af husdyrproduktionen. På lang sigt, hvor alle eksisterende stalde efterhånden skal renoveres og dermed blive omfattet af kravet, kan man se bort fra denne mulighed. På kort sigt vil det dog påvirke de økonomiske omkostninger, da billigere virkemidler med begrænset potentiale som f.eks. fodring, kan gennemføres på hele husdyrbruget, og dermed gøre det billigere at imødegå et skærpet krav knyttet til de nye stalde, som er omfattet af kravet. Det skal også bemærkes, at de økonomiske beregninger tager udgangspunkt i vurderinger af, hvordan erhvervet vil tilpasse sig de nye krav i praksis. Der er derfor ikke altid anvendt de billigste virkemidler først, da der f.eks. kan være driftsmæssige problemer knyttet til de billigste virkemidler. For alle niveauer forventes reduktionskravet i forhold til slagtesvin i denne rapport i betydeligt omfang at blive opfyldt ved anvendelse af luftrensningsteknologi, selv om kravet i stort omfang vil kunne opnås gennem valg af lavemissionsstalde i kombination med fodringstiltag. Årsagen er, at mange vil vælge rensningsteknologi frem for at anvende lavemissionsstalde, da disse driftsmæssigt kan give problemer. Herved bliver fodringstiltag også mindre interessant. Ved et reduktionskrav svarende til niveau C og D vil kravet om 25-35 % reduktion kombineret med scenarie 1 kræve en udbredt anvendelse af luftrensning eller forsuring. Udbredt krav til luftrensning og forsuring vil betyde, at landmænd i mindre grad vil anvende lavemissionsstalde og fodring som virkemiddel, da dette alligevel ikke er tilstrækkeligt. Avlsarbejde og forbedring i foderudnyttelsen vil dog fortsat have en gunstig effekt på N-udskillelsen. Ved beregningerne af de forskellige scenarier for malkekøer bruges forskellige referenceteknologier, idet basiscenariet+ og scenarie 2 bruger sengestald med spalter og linespil medens referencestaldsystemet præfabrikeret drænet gulv er brugt ved scenarie 1. Der fokuseres på følgende virkemidler: fodringstiltag, skrabere og forsuring. Forsuring af gyllen kan dog kun bruges ved stalde med spalter og bagskyl. Det vurderes dog muligt for malkekøer ved fodringstiltag og fast overdækning af gyllebeholderen at opnå kravet i niveau C i stalde med præfabrikeret drænet gulv, mens gylleforsuring er nødvendigt i øvrige staldsystemer. Det er derimod ikke muligt at nå målet i niveau D, idet den maksimale reduktion er 28 pct. under referencen. Ved smågrise er fodringstiltag grundet høje omkostning bl.a. i form af nedsat produktion ikke et muligt virkemiddel, som kan honorere kravene om reduceret ammoniakemission (Kapitel 8). Der fokuseres derfor udelukkende på teknologiske virkemidler som luftrensning og forsuring, og selv ved niveau A kan det være svært at tilgodese kravet uden brug af teknologi. I forhold til dyreenheder udgør omkostningerne mellem 100 og 800 kr. pr. dyreenhed. Omkostningerne målt på denne måde er højst for smågrise, mens de andre ligger på samme niveau (Figur 2). Omkostningerne pr. DE er noget højere end de omkostninger, der blev estimeret ved implementeringen af husdyrgodkendelsesordningen i foråret 2006. Udsving i indtjeningen i de forskellige driftsgrene vil betyde, at en del ejere af primært svinebedrifter vil finde at de angivne omkostninger vil betyde, at eventuelle udvidelser ikke iværksættes eller udskydes da omkostningerne pr. DE i forhold til indtjeningen er betydelige. Omkostningen målt pr. kg NH 3 -N er højest for smågrise og lavest for slagtesvin. Generelt ligger omkostningerne for reduktion højere end ved tidligere analyser f.eks. i ammoniakhandlingsplanen. I andre sammenhænge sættes skyggeprisen for NH 3 typisk til ca. 10 kr. med udgangspunkt i tiltag for at reducere ammoniakemissionen ved udbringning. Omkostninger på over 40 kr. pr. kg NH 3 -N er således noget højere end det niveau, der tidligere har været anvendt og skyldes bl.a., at ammoniakken er dyrere at fjerne i stalden, når der skal bruges rensningsteknologier (ikke foder). Et skift fra

8 Niveau A til niveau D er vurderet til at koste ca. 90 kr. pr. kg NH 3 -N som gennemsnit for alle bedriftstyper omfattende 82% af alle dyreenheder i Danmark. 1.000 900 D 800 700 Kr. pr. DE 600 500 400 300 C A B B D C D C D Slagtesvin Smågrise Malkekøer Søer 200 100 A B A A C B 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Faktisk reduktion (%) Figur 2. Omkostninger pr. DE ved reduktion i NH 3 -N for slagtesvin, smågrise, søer og køer. Beregnet miljøeffekt Emissionen af ammoniak fra husdyrgødningen (stalde, lager, udbringnings og afgræsning) skønnes for 2006 at være omkring 55.000 tons NH 3 -N. Dette niveau er ca. 1.800 tons NH 3 -N lavere end tidligere som følge af en revurdering af udbringningstabet. Det skal nævnes, at der er taget højde for ny viden om emissionen for smågrise og slagtesvin opstaldet på delvis spaltegulv, hvilket har reduceret det beregnede ammoniaktab. Dette forventes - afhængig af det valgte niveau for det generelle ammoniakkrav - at falde med 16.000-21.000 tons NH 3 -N til en niveau omkring 33.000 40.000 tons i 2020. Denne reduktion skyldes dels ammoniakkravet effekts på ammoniakemissionen fra stald og lager, men effekten af øget nedfældning betyder også en del. Effekten af forsuring på tabet ved udbringning er inkluderet i denne opgørelse. Den beregnede effekt af de forskellige valgte niveauer (A-D samt A-skærpet) er vist i Tabel 1. Tabel 1. Estimerede emissioner fra det samlede dyrehold samt den beregnede forventede reduktion i emissionen af ammoniak 2006-2020, tons NH 3 -N/år. 2006 2010 2020 Reduktion 2006-2020 Niveau A 55.600 50.000 39.700 15.900 Niveau B 53.900 46.900 35.200 18.700 Niveau C 53.900 46.700 34.400 19.500 Niveau D 53.900 46.100 32.900 21.100 Niveau A-korrigeret 53.900 47.100 36.700 17.200

9 Knap tre fjerdedele af ammoniaktabet fra husdyrgødningen stammer fra malkekøer og svin. Derfor er der alene fokuseret på disse husdyrkategorier i Figur 3, som illustrerer den beregnede reduktion i ammoniaktabet i stald og lager for kvæg og svin ved de forskellige niveauer i fra 2006 til 2020. 60.000 Ammoniakemission, scenarier 55.000 50.000 Tons NH3-N/år 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 Niveau A Niveau A-korrigeret Niveau B Niveau C Niveau D 2006 2010 2020 Figur 3. Figuren viser udviklingen i de beregnede ammoniakemissioner fra det samlede dyrehold fra husdyrgødning for de forskellige reguleringsmodeller. Den stiplede linje er Niveau A korrigeret ned til det sandsynlige niveau. De forskellige modeller giver forskellig regulering af henholdsvis svin og kvæg. Generelt gælder, at modellen bag A vil have en hårdere regulering af malkekvæget end af svin, mens modellen bag B vil regulere svin hårdere end malkekvæget. Som det fremgår, sker der i niveau A en betydelig reduktion i emissionen, når den nuværende regulering omfatter stort set hele husdyrproduktionen i 2020 Langt den største miljøeffekt kommer fra indsatsen overfor slagtesvin. Dette skyldes primært, at slagtesvin udgør en meget stor del af det samlede antal DE i Danmark og at ammoniakemissionen er større per DE end for malkekøer. Samtidigt vil et generelt ammoniakkrav på niveau C og D have stor effekt og store omkostninger for slagtesvin, idet de er baseret på scenarie 1, hvor referencestaldsystemet ændres. Vedrørende malkekøer er der stor forskel på miljøeffekten og den effekt virkemidlerne minus valg af staldsystem medfører. Dette skyldes, at valg af nyt staldsystem (præfabrikeret drænet gulv) i stort omfang kan bidrage til at imødekomme ammoniakkravet uden meromkostninger for alle niveauer. Dette forhold har også den effekt, at forskellen mellem niveau A/B og niveau C/D ikke er så stor miljømæssigt, som kravet ellers skulle betyde. Årsagen er at kravet overfyldes i niveau A/B med præfabrikerede drænet gulv.

10 Samlet viser den økonomiske vurderinger, at omkostningen pr. kg ammoniak (NH 3 -N) er højest for smågrise og lavest hos slagtesvin. Endvidere viser beregningerne, at omkostningerne til reduceret ammoniaktab fra svin og kvæg generelt er højere end ved de tidligere gennemførte analyser (Jacobsen, 2006) og DMU (2006). Her var omkostningerne på f.eks. 2-5 kr. pr. slagtesvin (70-175 kr. per DE). De angivne omkostninger pr. kg NH 3 -N er højere end de omkostninger, der er beregnet i forbindelse med tidligere ammoniakhandlingsplaner. Dette skyldes, at de tidligere planer naturligvis har anvendt de billigste virkemidler, og at yderligere reduktioner derved har en større omkostning per kg N. Behov for undtagelser Behovet for undtagelser er vurderet særskilt og de vigtigste behov er angivet i de følgende punkter: Der er behov for at fastholde, at udegående husdyrproduktion friholdes fra reduktionskravet i den periode de er udegående. For får, geder og heste foreslås derfor en fuldstændig friholdelse for ammoniakkravet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de fleste besætninger med får, geder og heste har under 75 DE, hvor kravet alligevel ikke er aktuelt. Ungtyre fra ammekøer er pt. ikke omfattet af reduktionskravet, mens ungtyre fra malkekøer er omfattet af reduktionskrav. Denne opdeling kan fortsat anvendes. Økologisk svineproduktion kan ikke opfylde reduktionskrav med kendt/tilladt teknologi og fortsat undtagelse anbefales derfor. Kvæg og svin på dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde kan ikke opfylde reduktionskravene. De hidtidige virkemidler for dybstrøelse med en øget andel direkte udkørsel har mindre effekt end tidligere antaget. Det foreslås derfor, at der indføres generel undtagelse for svin og kvæg på dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde. Tilsvarende gælder kalve under 3 mdr. For kvægproduktion, hvor mindst 60 pct. af grovfoderrationens foderenheder er græs, kan der ikke opnås reduktioner over det nuværende reduktionskrav på 15 pct. Såfremt det generelle ammoniakkrav bliver på niveau med C eller D foreslås derfor en undtagelse, hvor kravet på 15 % fastholdes, idet disse ikke kan anvende fodringstiltag. Ved ungtyre på gyllesystem + lejeareal kan et krav på 15 % reduktion opfyldes med skrabere i gangareal. Ved krav over dette niveau er eneste mulighed i dag forsuring, men da opfedning af ungtyre oftest sker i selvstændige besætninger (separat fra køerne) vil forsuring være helt urealistisk. For kvier på gyllesystem + lejeareal kan der ligeledes anvendes skrabere i gangarealet. Hvis referencen ændres til normtal 2008/09 er fodringstiltag endvidere muligt, og det vurderes at have en reducerende effekt på 0-15/20 pct. Ved kvier er gylleforsuring eller faste, drænede gulve endvidere en mulighed, hvis kravene øges over det niveau, der kan opnås ved fodring+ spalteskraber, men det stiller krav til betonkvalitet mv. og vil derfor afholde mange fra at udvide (kvier overtager ofte eksisterende bygninger i forbindelse med udvidelsesplaner for malkekvægbesætninger).

11 For kvier på gyllesystem + lejeareal kan der ligeledes anvendes skrabere i gangarealet. Alt afhængig af den valgte reference er det endvidere muligt at anvende fodertiltag med en reducerende effekt på 0-15/20 pct. For mink vurderes det muligt at leve op til ammoniakkravet i alle niveauer. For fjerkræ vurderes der at være et stort potentiale. Der foreligger imidlertid ingen danske undersøgelser af hverken effekten eller økonomien af de respektive tiltag, ligesom der ej heller foreligger dimensioneringskrav på det mest oplagte tiltag - delvis luftrensning. Det foreslås derfor at fastholde reduktionsprocentsatsen på 15 pct., indtil der foreligger anbefalelsesværdige tiltag. Det skal endvidere bemærkes, at der er iværksat danske undersøgelser af delvis luftrensning. Fordele og ulemper I Kapitel 10 er det forsøgt at summere fordele og ulemper ved de respektive scenarier. Konkluderende anføres det, at niveau A og B vil fastholde fodringsincitamentet samt udviklingen i lavemissionsstalde. Fodringstiltag er generelt set et relativt billigt virkemiddel med mange positive sideeffekter på andre miljøparametre (N-udvaskning, drivhusgasser, ammoniaktab fra marker og lugtgener), men er også kendetegnet ved større administrative omkostninger for både erhverv og myndigheder, idet vilkår om fodring er vanskelige at dokumentere og kontrollere. Niveau C og D vil derimod forcere en udvikling i renseteknologier på husdyrbrug med svin, men samtidig begrænse incitamentet til at reducere proteinindholdet i foderet. Dette vil også forcere strukturudviklingen og udviklingen af ny teknologi. Renseteknologierne er generelt set kendetegnet ved at have større omkostninger og have mere varierende sideeffekter på andre miljøparametre. Til gengæld har de en større potentiel effekt og de udviklede teknologier vil også kunne eksporteres og anvendes i områder med strenge ammoniakreduktionskrav. Krav til opfølgningen af denne evaluering i 2008 Afslutningsvis kan det fremføres, at dette arbejde er bygget på nogle antagelser omkring størrelsen af ammoniaktabet i 2007/08, idet beregningsmodellen er under omlægning fra Total kvælstof (kvælstof i urin og fast gødning) til TAN-baseret beregning (kvælstof i urin). Derfor bør referenceniveauerne for ammoniaktab genberegnes, når omlægningen er gennemført i forbindelse med revisionen af normtallene for 2008/09. Det er vigtigt, at grundlag og principper for beregninger under TAN modellen dokumenteres, da det er et centralt grundlag for lovgivningen på området. Disse problemer med fastlæggelsen af referenceniveauerne understreger, at der skal tages stilling til, hvordan løbende justeringer skal håndteres i det generelle ammoniakkrav, og at det i givet fald vil være hensigtsmæssigt at operere med samme tidsskala som normtallene, som gælder for et planår startende med 1. august og sluttende med 31. juli det efterfølgende år (svarende til en gødningsregnskabsperiode).

12 1. Indledning Denne rapport er udarbejdet som opfølgning på lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug m.v. fra 15. december 2006 (L55). I forbindelse med lovbehandlingen blev det aftalt, at normen for bedste staldsystem og det generelle ammoniakreduktionskrav for 2009 og frem skulle evalueres i 2008 med henblik på fastsættelse af stigende reduktionskrav og en eventuel opdatering af normtallene for bedste staldsystem for 2009. For så vidt angår normtallet for bedste staldsystem blev evalueringen fremrykket til 2007 (beregningsmetoden). Udgangspunktet for evalueringen var spørgsmålet om, hvordan normgrundlaget kunne gøres dynamisk, også set i forhold til forligspartiernes ønske om, at godkendelsesordningen er teknologidrivende samt miljø- og omkostningseffektiv. Teknologi skal i denne sammenhæng forstås bredt. Det vil sige både teknologier, der giver en langsom forbedring af hele produktionen som avlsfremgang og forbedret fodring med reduceret udskillelse af næringsstoffer og tekniske løsninger, der giver en her og nu forbedring, men kun for det enkelte staldafsnit. Med teknologidrivende forstås, at det generelle ammoniakkrav tvinger erhvervet til at reducere ammoniaktabet udover hvad der umiddelbart er økonomisk og driftmæssigt optimalt i nye stalde. Afhængig af ammoniakkravet størrelse vil dette betyde en efterspørgsel efter den nyeste viden indenfor fodring og/eller miljøteknologi, der kan reducere ammoniaktabet. Implementeringsomfanget vil afhænge af de øgede omkostninger ved de nye teknologier. Ved høje omkostninger kan det true rentabiliteten og investeringsomfanget i den pågældende produktion specielt på de mindst rentable bedrifter. Omvendt viser erfaringer, at teknologier der anvendes i større omfang typisk bliver billigere pr. enhed over tid. De udviklede teknologier vil også kunne eksporteres og anvendes i områder med strenge ammoniakreduktionskrav. Arbejdsgruppen har vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at foretage en samlet evaluering på baggrund af både evalueringen i 2007 og 2008, da de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af reduktionskravet og beregningsmetoden vanskeligt kan vurderes særskilt. Det er derfor efterfølgende aftalt, at evalueringen skulle gennemføres samlet i 2008. Denne rapport omfatter et beslutningsgrundlag for den samlede evaluering. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion. Dansk Kvæg, Landscentret, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Aarhus Universitet), Danmarks Miljøundersøgelser (Aarhus Universitet) og Miljøstyrelsen.

13 2. Normtallenes udarbejdelse og anvendelse Der er gennem mange år udarbejdet normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer. De første normtal blev udarbejdet af Statens Fødevareøkonomiske Institut og publiceret i 1984 og revideret i 1994 (Laursen, 1984; 1994). Siden 1996/1997 er normtallene opdateret hvert år, og der er publiceret to rapporter fra Danmarks JordbrugsForskning, nu Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Poulsen & Kristensen, 1997; Poulsen et al., 2001). Siden 2003 er normtallene hvert år publiceret på DJF s hjemmeside i forbindelse med opstart af det nye gødningsplanårs begyndelse 1. august. Beregningen af normtallene foretages i tre tempi, hvor mængden af næringsstoffer, der udskilles fra dyrene først beregnes (ab dyr). Efterfølgende tages der højde for bl.a. ammoniaktab i forbindelse med gødningens ophold i stalden. Herved fås normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer ab stald. Efterfølgende tages der højde for emissionstab via ammoniakfordampning og denitrifikation i forbindelse med gødningens ophold i lager. Herved fås normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer ab lager. Efterfølgende kan der tages højde for ammoniakemissionstab i forbindelse med gødningens udbringning. Herved kan man beregne mængden af næringsstoffer i husdyrgødningen, som er tilgængelig for afgrøder, eller som kan tabes ved udvaskning. Sammenhængene er vist skematisk i figur 1. Revideringen af normtallene gennemføres af en arbejdsgruppe med repræsentanter for forskning, erhverv og styrelser/direktorater. Figur 1. Figuren illustrerer den del af bedriftens kvælstofflow, som behandles i rapporten. Med foderet tilføres protein (kvælstof), som husdyrene kan udnytte og aflejre i produkterne, som føres fra bedriften. Husdyrene udskiller den overskydende del med gødningen. Det er ab dyr mængden. I stalden sker der et tab af ammoniak, hvorefter resten går til oplagring (eller evt. spredes direkte på marken). Under lagringen tabes der ammoniak, som fratrækkes, og gødningens indhold af kvælstof kan beregnes (ab lager) (efter Poulsen et al., 2006). Foder Bedrift Aflejring Husdyr Ab dyr Strøelse Stalde Fordampning i stalde Gødningsopbevaring Ab lager Fordampning ved lagring Gødning 2.1 TAN-modellen Tabet af ammoniak beregnes ved, at der etableres tabskoefficienter for hver stald- og gødningstype, som er omfattet af normtalssystemet. Med baggrund i indsamlet datamateriale (danske og udenland-

14 ske publikationer og rapporter) fastlægges koefficienterne enten direkte gennem de dokumenterede publikationer eller skønnet på baggrund af datagrundlaget. Til og med Planåret 2006/07 er tabskoefficienterne etableret med baggrund i den samlede udskillelse af kvælstof med gødning og urin. Det vil dog være fagligt mere korrekt at beregne tabet som en funktion af kvælstofindholdet i urinen, idet det primært er urinens indhold af urea, der omsat til ammonium giver anledning til tab af ammoniak Det faglige grundlag for at foretage et skift i beregningen af ammoniaktab har dog ikke været til stede, men i 2006 er rutinerne til beregning af ammoniaktabet omlagt, således at emissionskoefficienterne blev fastsat ud fra mængden af N i urin baseret på fordelingen af N i fæces og N i urin i overgangsåret. Fordelen ved at anvende urin-n baseret emissionskoefficienter er, at tiltag, der ændrer på fordelingen mellem gødningsfraktionerne kan beregnes rigtigt. Der er ikke et fagligt grundlag for at skifte ved dybstrøelsessystemer, hvor der i høj sker en kompostering i forbindelse med lagringen af husdyrgødningen i stald og lager. Det nye system betegnes som TAN-baseret beregning af ammoniaktabet, hvor TAN står for total ammoniacal nitrogen (total ammoniakalsk kvælstof), hvilket vil sige summen af ammonium- og ammoniak-kvælstof. I forbindelse med revisionen af normtallene her i foråret 2007 er de nye koefficienter blev brugt ved beregningen af ammoniaktabet. Umiddelbart betyder det ikke noget her og nu, da emissionen er holdt konstant, men i princippet vil ændringer i husdyrenes fodring gennem f.eks. reduceret proteintildeling give sig udslag i større ændringer i ammoniakfordampningen. Det skyldes, at en reduktion i proteinindhold i foderet til f.eks. slagtesvin medfører en relativt større reduktion i kvælstofudskillelsen i urin sammenholdt med den faste gødning. Det antages her, at grisenes protein/aminosyrebehov fortsat dækkes, selv om indholdet af protein reduceres. Reduktion i proteintildelingen til svin vil således give anledning til en større reduktion i ammoniakfordampningen, når tabet fremover beregnes på grundlag af TAN-modellen sammenholdt med total-kvælstofmodellen, hvilket også er fagligt korrekt ud fra den aktuelle viden. En tilsvarende reduktion af proteintildelingen til malkekøer vil næsten udelukkende ændre på mængden af urin-n, mens mængden af N i fæces ikke ændres. En øget generel foderudnyttelse vil derimod betyde både en reduktion i fæces-n og urin-n. Det betyder, at selv om den samlede N-udskillelse fra koen er den samme efter en reduktion af proteintildelingen og en øgning af foderudnyttelsen, så vil emissionen være langt større efter øgning af foderudnyttelsen. Effekten af reduceret proteintildeling på kvælstof-udskillelsen i henholdsvis urin og fæces og dermed tabet af ammoniak afhænger derfor af den aktuelle dyreart og fodringen. Beregningen af ammoniaktabet i stald og under lagring er derfor under omlægning til et TAN-baseret system, hvilket er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af normtallene for 2007/08 (Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008).

15 3. Beskrivelse af det nuværende ammoniakkrav Standardkrav til reduktion af ammoniaktab fra stald og lager (reduktionskravet) I forbindelse med alle miljøgodkendelser uanset placering skal der opfyldes et i medfør af Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug fastsat generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvordan denne reduktion opnås. Ved udvidelser, nyetableringer og ændringer af husdyrbrug over 75 DE stilles følgende generelle krav om reduktion af ammoniakemissionen i forhold til det tidssvarende staldsystem med mindst ammoniaktab fra stald og lager ifølge 2005/2006 normerne (referencesystemet): 1. januar 2007: 15 pct. 1. januar 2008: 20 pct. 1. januar 2009: Udgangspunktet er min. 25 pct. Kravet om reduceret ammoniakemission gælder for udvidelser samt for stalde der renoveres, men kan gennemføres som et krav til reduktion af ammoniaktabet for både det eksisterende og det nye anlæg. Niveauet for reduktionskravet fastlægges i forhold til ansøgningstidspunktet. Begrebet renovering er i denne sammenhæng identisk med godkendelsespligtige ændringer af staldanlægget. Dette vil sige renoveringer, der kan sidestilles med en nyetablering. Dette vil normalt omfatte ændringer i dyretyper eller staldsystemer. Derimod vil udskiftning af inventar uden samtidig ændring i gødningsanlæg m.v. ikke være godkendelsespligtigt og dermed heller ikke omfattet af det generelle ammoniakkrav. Hvis udvidelsen kan foretages i et eksisterende uændret staldanlæg, vil ammoniakkravet kun omfatte udvidelsen Reduktionskravet stilles fra 2007 til de husdyrbrug, hvor det er teknisk og økonomisk muligt. Det vil sige, at husdyrproduktioner fra udegående dyr (kvæg, udendørs svinehold, fårehold m.v.) undtages fra kravet. Desuden udelades økologisk svineproduktion, idet der ikke foreligger tekniske reduktionsmuligheder. For husdyrproduktion på dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde og fjerkræ fastholdes kravet på 15 % uændret i 2008. Det gælder ligeledes kvægproduktioner baseret på græsfodring, hvor mindst 40 % af grovfoderrationen er græs, idet det ikke er muligt at anvende fodringstiltaget. Udegående husdyr friholdes for reduktionskrav i den periode, de er udegående. For malkekøer og det tilhørende opdræt samt frilandssøer reduceres reduktionskravet derfor forholdsmæssigt. For kødkvæg, får og geder, som i hovedparten af tiden er udbundet, stilles der ikke krav til reduktion af ammoniakemissionen overhovedet. Den eneste undtagelse vil være kødkvægsbesætninger, hvor ammekøerne ikke er udegående i sommerhalvåret. I sådanne besætninger vil både ammekøerne, opdrættet og ungtyrene blive omfattet af det generelle ammoniakkrav. Det præciseres, at ungtyre fra ammekøer ellers ikke er omfattet af det generelle ammoniakkrav, mens ungtyre fra malkekøer er omfattet af kravet. Selvom udegående dyr friholdes fra det generelle ammoniakkrav skal det understreges, at ændringer i andelen af udegående dyr i den eksisterende husdyrproduktion ikke kan indgå i gennemførelsen af kravene til udvidelsen/renoveringen. For ungtyre, hvor det bedste staldsystem er trædeudmugning, er det dog ikke teknisk muligt at reducere ammoniaktabet. Følgelig fritages ungtyre på gyllesystem for reduktionskrav. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at ungtyre på gyllesystem er under udfasning. I 2004 var der således kun 5 pct. af ungtyrene på gyllesystem; i 2015 forventes de helt udfaset.

16 Ændringer til disse reduktionskrav specielt med henblik på undtagelsesbestemmelserne vil eventuelt blive fastsat i forbindelse med de aftalte evalueringer. Ved samme lejlighed foretages en opdatering af normen for bedste staldsystem samt en vurdering af grundlaget for reduktionskravene vedrørende kvægproduktioner baseret på græsfodring. Reduktionskravene stilles i forhold til bedste stald- og lagersystem med normtal 2005/06 som fikspunkt. Ved bedste stald- og lagersystem forstås det tidssvarende stald- og lagersystem, som har den laveste ammoniakemission. Der skelnes mellem husdyr på gyllesystemer og dybstrøelse, jf. tabellerne. Ammoniaktabet beregnes ud fra normtal for kvælstofudskillelsen ab dyr (norm 2005/2006) og normtal for kvælstoftabet fra de pågældende staldsystemer og opbevaringsforhold. Ved anvendelse af nye staldtyper, som ikke fremgår af normtal 2005/2006, anvendes normtal for kvælstofudskillelsen fra husdyrene i 2005/2006 og ammoniaktabet i procent af kvælstofudskillelsen i det første år det nye staldsystem fremgår af normtallene fra Danmarks Jordbrugsforskning (nu Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet). Såfremt et staldsystem i normtal 2005/2006 opdeles i forskellige staldsystemer beregnes ammoniaktabet for det mest udbredte system som i 2005/2006, mens det eller de øvrige systemer beregnes som et nyt staldsystem. Der er dog visse undtagelser fra at tage udgangspunkt i 2005/2006. Disse vedrører de normtal i 2005/2006, som ikke har taget højde for gældende lovgivning i 2005/2006. Dette omfatter tabet fra pelsdyr og krav til overdækning af lagre med dybstrøelse, hvor nye krav indført i 2004 ikke er afspejlet i normtal 2005/2006. Fikspunkter for forskellige husdyrtyper og staldsystemer Ammoniaktabet beregnes ud fra normtal for kvælstofudskillelsen ab dyr (norm 2005/2006) og normtal for kvælstoftab fra de pågældende staldsystemer og opbevaringsforhold. Tabel 1 viser de beregnede fikspunkter for bedste staldsystem for stalde med gylle og tabel 2 for stalde med dybstrøelse. I tabellerne er antaget et ammoniakreduktionskrav på 25 % i 2009. Det endelige krav vil blive fastsat på baggrund af en evaluering i 2008, og vil som udgangspunkt være på mindst 25 %.

17 Tabel 3.1. Bedste stald- og lagersystem for husdyrtyper omfattet af reduktionskravet og estimeret reduktionskrav for de enkelte dyretyper og år (fikspunkter) for henholdsvis 2007, 2008 og 2009 for stalde med gylle. Dyretype udskillelse ab dyr 1 årsko uden opdræt (tung race) 134,5 kg N 1 årsko uden opdræt (Jersey) 111,1 kg N 1 årsammeko uden opdræt 68,2 kg N * 1 årsopdræt (6-28 mdr., tung race) 39,2 kg N 1 årsopdræt (6-25 mdr., jersey) 29,0 kg N Farestald, 14,27 årsso/de 8,16 kg N Drægtighedsstald, 6,156 årsso/de 19,04kg N 1 smågris 7,2-30 kg 0,63 kg N 1 prod. Slagtesvin 30-102 kg 3,19 kg N 100 stk. Burhøns, konsumæg, bånd 73,2 kg N Mink, årstæve 5,07 kg N Bedste staldsystem (referencestald) Ammoniaktab i kg N Sengestald med spalter (kanal, linespil) tab 10,64 kg N Sengestald med spalter (kanal, linespil) tab 8,78 kg N Bindestald med riste tab 3,39 kg N Sengestald med spalter (kanal, linespil) tab 3,11kg N Sengestald med spalter (kanal, linespil) tab 2,30 kg N + Kassestier, delvis fast gulv. Tab = 0,963 kg N Løsgående søer, delvis spaltegulv (ny norm) Tab = 2,62 kg N Toklimastald, delvis spaltegulv Tab = 0,074 kg N 2007 15 % 2008 20 % 2009 25 % Krav til maks. Ammoniaktab fra stald og lager (fikspunkt) 9,04 kg N 8,51 kg N 7,98 kg N 7,47 kg N 7,03 kg N 6,59 kg N 2,88 kg N 2,71 kg N 2,54 kg N 2,64 kg N 2,49 kg N 2,33 kg N 1,95 kg N 1,84 kg N 1,72 kg N 0,82 kg N 0,77kg N 0,72 kg N 2,23 kg N 2,10 kg N 1,96 kg N 0,063 kg N 0,059 kg N 0,056 kg N Delvis spaltegulv Tab = 0,44 kg N Gylle Tab 8,64 kg N 7,34 kg N 7,34 kg N** Gødningsrende, ugentlig tømning Tab = 1,65 kg N per årstæve * Er kun aktuelt ved ammekøer, der ikke er udegående i sommerhalvåret. Kravet på 15 % fastholdes for fjerkræ 0,37 kg N 0,35 kg N 0,33 kg N 7,34 kg N** 1,40 kg N 1,32 kg N 1,24 kg N Hvis produktionen afviger fra standard med hensyn til indgangs- og afgangsvægt justeres kravene til maksimalt tab tilsvarende. Svin: N ab dyr og vilkårligt vægtinterval Ved et vilkårligt vægtinterval for voksende grise kan følgende formler bruges til korrektionsberegning af normtal til afvigende vægtintervaller (formel er fra "Vejledning om gødsknings og harmoniregler" mm fra Plantedirektoratet, 2005/06). For svin beregnes N ab dyr for grise, der følger normtallene med følgende ligning: N ab dyr = (afgangsvægt indgangsvægt) (20,95 + 0,177 (afgangsvægt + indgangsvægt)) Ligningen gælder for både smågrise og slagtesvin og anvendes ved type 1 korrektion, dvs. alene korrektion for afvigende vægtinterval. Er der tale om slagtede dyr er afgangsvægten = slagtevægt 1,31. Eksempel på udvidelse: Et kvægbrug på 100 malkekøer udvider med 50 malkekøer i en sengestald med spalter (bagskyl)

18 hvor normtallene i 2005/2006 angiver et tab i stalden på 8 % N ab dyr og et lagertab på 2 % N ab stald, hvilket giver en samlet reduktion på 9,84 % svarende til 13,23 kg N per ko. Den samlede ammoniakemission er derfor 1.323 kg N før udvidelsen og 1.985 kg N efter udvidelsen. Ifølge det generelle ammoniakkrav må ammoniaktabet fra de 50 malkekøer højest være 9,04 kg N per ko ved ansøgninger i 2007. Der skal derfor indføres virkemidler, som har en samlet effekt på 50 køer (13,23 9,04) = 209,5 kg N, således den samlede ammoniak fra stald og lager er 1.775,5 kg N efter udvidelsen. Dette kan gennemføres ved en indsats for alle malkekøer, hvor ammoniakemissionen reduceres med 209,5 100/1.985 = 10,6 pct. f.eks. ved en mere optimeret fodring eller ved at anvende skrabere i alle staldene. Skrabere Ud fra et konkret valg af skrabere og skrabehyppighed vurderes effekten at være på ca. 20 %. Skrabere skal derfor som minimum anvendes i lidt over halvdelen af staldene. Fodring Korrektionen er for malkekøer tung race følgende: ((FE pr. årsko * g råprotein pr. FE/6250) - (kg mælk pr. årsko * pct. protein i mælk/638) - 1,7 ) / 134,5. Hvis g råprotein pr. FE reduceres fra 175 til 168 fås en korrektionsfaktor på 0,95. Dette vurderes ud fra en antagelse om at ammoniakemissionen reduceres med det dobbelte af udskillelsen ab dyr, at give en effekt på ammoniakemissionen på ca. 10 %.

19 Tabel 3.2 Bedste stald- og lagersystem for husdyrtyper omfattet af reduktionskravet og estimeret reduktionskrav for de enkelte dyretyper og år (fikspunkter) for henholdsvis 2007, 2008 og 2009 for stalde med dybstrøelse. Dyretype udskillelse ab dyr 1 årsko uden opdræt (tung race) 134,5 kg N 1 årsko uden opdræt (Jersey) 111,1 kg N 1 årsammeko uden opdræt 68,2 kg N * 1 årsopdræt (6-28 mdr., tung race) 39,2 kg N 1 årsopdræt (6-25 mdr., jersey) 29,0 kg N 1 stk. ungtyr, 6-slagtning, tung race 1 stk. ungtyr, 6-slagtning, Jersey 1 årsopdræt (0-6 mdr., tung race) 27,0 kg N 1 årsopdræt (0-6 mdr., Jersey) 22,3 kg N 1 stk. tyrekalv (0-6 mdr, tung race) 1 stk. tyrekalv (0-6 mdr., Jersey) Drægtighedsstald, 6,156 årsso/de 19,0 kg N Bedste staldsystem (referencestald) Ammoniaktab i kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 14,4 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 11,9 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 10,69 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 4,29 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 3,19 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 2,68 kg N Dybstrøelse (hele arealet) Tab 2,06 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 2,83 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 2,15 kg N Dybstrøelse (hele arealet) Tab1,22 kg N Dybstrøelse (hele arealet) tab 0,90 kg N Dybstrøelse Tab = 3,98 kg N 2007 15 % 2008 20 %** 2009 25 %** 12,3 kg N 11,5 kg N 10,8 kg N 10,1 kg N 9,5 kg N 8,9 kg N 9,09 kg N 8,55 kg N 8,02 kg N 3,64 kg N 3,43 kg N 3,22 kg N 2,71 kg N 2,55 kg N 2,39 kg N 2,28 kg N 2,14 kg N 2,01 kg N 1,75 kg N 1,65 kg N 1,54 kg N 2,41 kg N 2,26 kg N 2,12 kg N 1,82 kg N 1,72 kg N 1,61 kg N 1,04 kg N 0,98 kg N 0,92 kg N 0,77 kg N 0,72 kg N 0,68 kg N 3,39 kg N 3,19 kg N 2,99 kg N 1 årsso farestald 8,2 kg N ** 1,06 kg N 0,90 kg N 0,85 kg N 0,79 kg N 1 smågris 7,2-30 kg Dybstrøelse 0,14 kg N 0,13 kg N 0,12 kg N 0,63 kg N Tab = 0,16 kg N 1 prod. Slagtesvin 30-102 kg Dybstrøelse 0,63 kg N 0,59 kg N 0,56 kg N 3,19 kg N Tab = 0,74 kg N Heste 600 kg Dybstrøelse 9,01 kg N 7,66 kg N 7,21 kg N 6,76 kg N Slagtekyllinger, 1000 stk, 40 dage *** Dybstrøelse 14,80 kg N 12,6 kg N 12,6 kg N** 12,6 kg N** Høns, 100 stk., fritgående 8,50 kg N 7,23 kg N 7,23 kg N** 7,23 kg N** * Er kun aktuelt ved ammekøer, der ikke er udegående i sommerhalvåret. Kravet fastholdes på 15 % i naturligt ventilerede stalde og fjerkræ ** Da der ikke findes staldsystemer for ren fast gødning i farestalden, beregnes kravet til fast gødning ud fra løsdrift, delvis spaltegulv, hvor gyllebidraget beregnes som delvis spaltegulv med 100 % gylle. Burde have været 1,73 (jfr. Tabel 5.2) *** For andre typer produktion af fjerkræ justeres ammoniakkravet i forhold til udskillelsen ab dyr. Ammoniakudskillelsen er beregnet vha. ab dyr udskillelsen 2005/06 og tabskoefficienter 2005/06, men hvori effekten af krav om overdækning af lagre af dybstrøelse er medtaget. Ved beregning af tabet er der ifølge normerne taget udgangspunkt i, at andelen af dybstrøelsen, som udkøres direkte fra stalden til marken udgør for kvæg 65%, søer 50%, slagtesvin 25%, slagtekyllinger 15%, høner

20 5% og øvrige husdyr 0%. En øget andel, der udkøres direkte fra stalden til marken vil kunne indgå som virkemiddel til at reducere ammoniaktabet, idet lagertabet for den, del der udkøres direkte vurderes til 0 %, mens tabet for den del, der oplagres overdækket i markstak, vurderes til 12,5 % for komposteret dybstrøelse fra kvæg og svin og 7,5 % fra slagtekyllinger. I staldsystemet, hvor der både produceres gylle og dybstrøelse, skal reduktionskravet beregnes forholdsmæssigt på grundlag af kvælstofmængden ab dyr fra de to systemer. Indgår staldgødning og ajle i nye staldanlæg skal staldgødningsdelen leve op til krav svarende til dybstrøelse, og ajle skal leve op til krav svarende til gylle. 3.1 Hvis referenceåret flyttes til 2007/08 I forbindelse med normtallene for 2006/2007 blev der introduceret nogle nye staldsystemer med lavere ammoniaktab end de tidligere. Dette betyder, at hvis referenceåret ændres til 2006/2007 vil udgangspunktet for beregningen af det generelle ammoniakkrav ændres markant. I de følgende tabeller er for de forskellige dyretyper angivet bedste staldsystemer ifølge normerne for 2007/2008 og det dermed beregnede ammoniakkrav. Det skal fremføres, at omlægningen til TAN-baseret beregning af ammoniaktabet er påbegyndt i 2007/08 (jfr. Afsnit 2.1) Systemet forventes at være fuldt ud implementeret med etableringen af normtal 2008/09. Det skal bemærkes, at ved valg af andre staldsystemer vil kravet til reduktion af ammoniaktab dermed skærpes markant for en række dyretyper. Ved sammenligning af tallene fra 2005/2006 og 2007/2008 skal man være opmærksom på, at der også er sket en ændring i ab dyr udskillelsen. Normtallene 2007/08 inddrager således ikke den fulde effekt af, at ab dyr udskillelsen af kvælstof er reduceret som følge af, at ny viden har vist, at aflejringen af kvælstof i kroppen er steget i de aktuelle grise. Der er i forbindelse med nærværende rapport lavet en korrektion af normtallene for 2007/08, som forsøger at tage højde for denne nye viden ved udarbejdelsen af krav til maks. ammoniaktab fra bedste staldsystem for smågrise og slagtesvin. Den aktuelle emission og krav til reduktion i emissionen af ammoniak bør dog genberegnes, når normtallene 2008/09 foreligger.

21 Tabel 3.3 Referenceår: 2007/08. Bedste stald- og lagersystem for husdyrtyper - estimeret reduktionskrav for de enkelte dyretyper og år (fikspunkter) for henholdsvis 2007, 2008 og 2009 for stalde med gylle. Dyretype udskillelse ab dyr 1 årsko uden opdræt (tung race) 137,4 kg N 1 årsko uden opdræt (Jersey) 115,4 kg N 1 årsammeko uden opdræt > 600 kg 72 kg N tab 3,89 kg N 1 årsopdræt (6-28 mdr., tung race) 38,8 kg N 1 årsopdræt (6-25 mdr., jersey) 29,1 kg N Bedste staldsystem (referencestald) Ammoniaktab i kg N Sengestald med præfabrikeret drænet gulv tab 8,73 kg N Sengestald med præfabrikeret drænet gulv tab 7,30 kg N Bindestald med riste Sengestald med spalter (kanal, linespil) tab 3,14 kg N Sengestald med spalter (kanal, linespil) tab 2,35 kg N Farestald 26,0 kg N/årsso i alt Drægtighedsstald 26,0 kg N/årsso i alt 1 smågris 7,3-31 kg 0,51 kg N 1 prod. Slagtesvin 31-105 kg 3,03 kg N 100 stk. Burhøns, konsumæg, bånd 77,9 kg N Mink, årstæve 5,17 kg N * Er kun aktuelt ved ammekøer, der ikke er udegående i sommerhalvåret. ** Kravet på 15 % fastholdes for fjerkræ i 2008 og 2009. 2007 15 % 2008 20 % 2009 25 % Krav til maks. ammoniaktab fra stald og lager (fikspunkt) 7,42 kg N 6,98 kg N 6,55 kg N 6,21 kg N 5,84 kg N 5,48 kg N 3,31 kg N 3,12 kg N 2,92 kg N 2,67 kg N 2,51 kg N 2,35 kg N 2,00 kg N 1,88 kg N 1,76 kg N + Kassestier, delvis fast gulv. Tab 0,91 kg N 0,78 kg N 0,73kg N 0,68 kg N Løsgående søer, delvis spaltegulv 2,12 kg N 1,99 kg N 1,86 kg N Tab 2,50 kg N Toklimastald, delvis spaltegulv 0,041 kg N 0,038 kg N 0,036kg N Tab 0,048 kg N Delvis spaltegulv med 50-75% 0,26 kg N 0,24 kg N 0,23 kg N fast gulv. Tab 0,30 kg N Gylle 9,19 7,81 kg N 7,81 kg N** 7,81 kg N** Gødningsrende, ugentlig tømning 1,40 kg N 1,32 kg N 1,24 kg N Tab = 1,65 kg N pr. årstæve

22 Tabel 3.4 Referenceår 2007/08. Bedste stald- og lagersystem for husdyrtyper omfattet af reduktionskravet og estimeret reduktionskrav for de enkelte dyretyper og år (fikspunkter) for henholdsvis 2007, 2008 og 2009 for stalde med dybstrøelse. Dyretype Bedste staldsystem (referencestald) Ammoniaktab i kg N 1 årsko uden opdræt (tung race) Dybstrøelse (hele arealet) 137,4 kg N tab 9,80 kg N 1 årsko uden opdræt (Jersey) Dybstrøelse (hele arealet) 115,4 kg N tab 8,23 kg N 1 årsammeko uden opdræt, >600 kg* Dybstrøelse (hele arealet) 72,0 kg N tab 5,10 kg N 1 årsopdræt (6-28 mdr., tung race) Dybstrøelse (hele arealet) 38,8 kg N tab 2,79 kg N 1 årsopdræt (6-25 mdr., jersey) 29,1 Dybstrøelse (hele arealet) kg N tab 2,09 kg N 1 stk. ungtyr, 6-slagtning, tung race Dybstrøelse (hele arealet) 24,3 kg N tab 1,75 kg N 1 stk. ungtyr, 6-slagtning, Jersey Dybstrøelse (hele arealet) 17,8 kg N Tab 1,28 kg N 1 årsopdræt (0-6 mdr., tung race) Dybstrøelse (hele arealet) 22,1 kg N tab 1,57 kg N 1 årsopdræt (0-6 mdr., Jersey) Dybstrøelse (hele arealet) 16,6 kg N tab 1,18 kg N 1 stk. tyrekalv (0-6 mdr, tung race) Dybstrøelse (hele arealet) 11,6 kg N Tab 0,83 kg N 1 stk. tyrekalv (0-6 mdr., Jersey) 9,2 Dybstrøelse (hele arealet) kg N tab 0,65 kg N Drægtighedsstald, 6,156 årsso/de Dybstrøelse 26,0 kg N/årsso Tab = 3,82 kg N 1 årsso farestald 26,0 kg N/årsso 1 smågris 7,3-31 kg Dybstrøelse 0,51 kg N Tab = 0,15 kg N 1 prod. Slagtesvin 31-105 kg Dybstrøelse 3,03 kg N Tab = 0,73 kg N 2007 15 % 2008 20 %** 2009 25 %** 8,33 kg N 7,84 kg N 7,38 kg N 6,99kg N 6,58 kg N 6,17 kg N 4,33 kg N 4,08 kg N 3,82 kg N 2,37 kg N 2,23 kg N 2,09 kg N 1,78 kg N 1,68 kg N 1,57 kg N 1,49kg N 1,40 kg N 1,31 kg N 1,09 kg N 1,02 kg N 0,96 kg N 1,34 kg N 1,26 kg N 1,18 kg N 1,00 kg N 0,94 kg N 0,88 kg N 0.70 kg N 0,66 kg N 0,62 kg N 0,55 kg N 0,52 kg N 0,49 kg N 3,25 kg N 3,06 kg N 2,87 kg N *** 1,69 kg N 1,45kg N 1,36 kg N 1,28 kg N 0,13 kg N 0,12 kg N 0,11 kg N 0,62 kg N 0,58 kg N 0,55 kg N Heste 600 kg 50,0 kg N. Dybstrøelse 9,01 kg N 7,66 kg N 7,21 kg N 6,76 kg N Slagtekyllinger, 1000 stk, 40 dage**** Dybstrøelse 13,91 kg N 13,91 kg N 13,91 kg N 64,2 kg N 16,4 kg N Høns, 100 stk., fritgående**** 8,50 kg N 7,23 kg N 7,23 kg N 7,23 kg N 95,0 kg N * Er kun aktuelt ved ammekøer, der ikke er udegående i sommerhalvåret. ** Kravet fastholdes på 15 % i naturligt ventilerede stalde og fjerkræ *** Da der ikke findes staldsystemer for fast gødning i farestalden, beregnes kravet til fast gødning ud fra løsdrift, delvis spaltegulv, hvor gyllebidraget beregnes som delvis spaltegulv med 100 % gylle. **** For andre typer produktion af fjerkræ justeres ammoniakkravet i forhold til udskillelsen ab dyr.

23 4. Basisscenariet Basisscenariet Vurderingen af konsekvenserne af en evt. skærpelse af det maksimale ammoniaktab fra stald og lager (fikspunkt) fordrer en referenceramme, som ændringen kan holdes op i mod. Da udgangspunktet er den nugældende lovgivning, skal referencerammen afspejle en situation, hvor den nugældende lovgivning er implementeret. Da lovgivningen er rettet mod udvidelser/nyetableringer og renoveringer på ejendomme over 75 DE, vil lovgivningen først have fuld effekt, når hele det eksisterende produktionsanlæg er renoveret. Det skønnes at gøre sig gældende i 2020, og som en følge heraf er det ønskeligt med en referenceramme, som beskriver udviklingen i ammoniaktabet hen imod 2020. Ved dannelsen af referencerammen - basisscenariet - tages der udgangspunkt i den fremskrevne udvikling i landbrugsproduktionen og det tilhørende ammoniaktab, som blev foretaget i forbindelse med det faglige udredningsarbejde til den nye Miljøgodkendelsesordning. Denne fremskrivning er imidlertid baseret på udviklingen før Miljøgodkendelsesordningen. Det betyder, at effekten af den nye husdyrlov ikke er reflekteret og så at sige skal adderes den beskrevne udvikling. Endvidere skal der tages hensyn til, at ammoniaktabet fremover beregnes via TAN-modellen. 4.1 Fremskrivningen i det faglige udredningsarbejde I det faglige udredningsarbejde blev det danske udslip af ammoniak i 2004 opgjort til 80.400 tons ammoniakkvælstof (NH 3 -N), hvoraf 97 pct. stammer fra landbruget, jf. figur 4.1. Grundlaget for Miljøgodkendelsesordningen - stald og lagertabet - tegnede sig for 39.200 tons NH 3 -N. Afgræsning; 2.225 Andre kilder; 2514 Afgrøder; 11.504 Pelsdyr; 4.311 Heste; 1.061 Udbringning; 19.830 Handelsgødning; 4.623 Ammoniakhalm; 433 Fjerkræ; 4.008 Kvæg; 19.304 Slam; 58 Lager; 9.043 Får og geder; 180 Stald; 30.176 Svin; 32.408 Figur 4.1. Fordelingen af ammoniakemissionen i 2004 på kilder samt fordelingen på husdyrarter, tons NH 3 -N/år (Ammoniakudredningsrapport, 2006) Emissionen fra husdyrgødning udarbejdes på baggrund af det danske normtalssystem for kvælstofudskillelse for de forskellige husdyrarter, ammoniaktabsfaktorer for de anvendte stald- og lagertyper samt udbringningsmetoder. I forbindelse med VMP III -arbejdet blev der imidlertid indsamlet og kompileret nye emissionsfaktorer. Det viste sig derigennem, at emissionsopgørelsen har været overestimeret. Det gjaldt især for udbringning af husdyrgødning, emissioner fra lagring af fast husdyrgødning, en hidtil ikke indregnet effekt af allerede implementeret teknologi og justeringer i emissionsfaktorerne for svinestalde. Overestimeringen blev anslået til 9.-11.000 tons NH 3 -N. Overestimeringen af ammoniakemissionen i forhold til den reelle emission blev anslået til at være lav i 1990 og stigende frem til 2002-2005. Det skyldes, at overestimeringen for en stor dels vedkom-

24 mende kan tillægges for høje emissionsfaktorer for udbragt gylle i voksende afgrøder, og denne andel var lille i 1990. På baggrund af de foreløbigt udarbejdede emissionsfaktorer blev der foretaget en fremskrivning af ammoniakemissionen frem til 2020, jf. figur 4.2. Fra 1990 og frem til 2004 er vist emissionen med den nationale emissionsopgørelse, og fra 2004 og frem til 2020 blev der udarbejdet et foreløbigt skøn for ammoniakemissionen baserede på korrigerede emissionsfaktorer. I figuren er endvidere vist andelen af ammoniakemissionen omfattet af NEC-direktivets emissionsloft på 56.800 tons NH 3 -N, som er gældende fra og med 2010 1. Ammoniakemission, tons/år 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 Total emission Emission omfattet af loftet Emissionsloft 40.000 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 Figur 4.2. Udviklingen i ammoniakemissionen fra landbrug, trafik og andre punktkilder baseret på den nationale emissionsopgørelse fra 1990 til 2004 og prognosticeret fra 2005 til 2020 på baggrund af nye emissionsfaktorer udarbejdet under VMP III (Ammoniakudredningsrapport, 2006). Anm. Den stiplede linie viser emissionen uden bidrag fra afgrøder og ammoniakbehandlet halm (ca. 11.500 tons NH 3 -N pr. år), som ikke er omfattet af NEC-direktivets emissionsloft gældende fra 2010. Fremskrivningen viser, at fra 2004 og frem til 2020 forventes ammoniakemissionen fra landbruget reduceret med ca. 10.000 tons NH 3 -N pr. år i 2020 til en samlet emission på 58.600 tons pr. år. I dette resultat indgår ikke implementering af ammoniakreducerende teknologi. Ej heller er der taget hensyn til effekten af at ændring af opgørelsesmetode for total N-model til TAN-model. Total N- modellen udgjorde således beregningsgrundlaget i udredningsarbejdet, skønt emissionen baseret på gødningens indhold af ammonium-kvælstof (TAN-modellen) er et bedre mål for ammoniakfordampningen. Reduktionen i emissionen fra 2004 til 2020 skyldes primært yderligere forbedringer i foderudnyttelsen hos svin, et stadigt faldende antal malkekøer og forbedret udbringningsteknik af husdyrgødning i form af mere nedfældning af gylle i stedet for slangeudlægning. 1 Danmark har underskrevet Gøteborg-protokollen omkring lang-transporterede forsurende og eutroficerende stoffer. Gøteborg-protokollen er senere implementeret i EU-lovgivningen også kaldet NEC-direktivet (National Emission Ceiling). I NEC-direktivet har Danmark forpligtiget sig til at reducere emissionen til 56.800 tons NH 3 -N senest i år 2010. Dette emissionsloft omfatter alle ammoniakkilder undtagen udslip fra afgrøder og ammoniakbehandlet halm.

25 Udviklingsforløbet blev baseret på en vurdering af udviklingen i husdyrholdets størrelse, foderudnyttelse, staldtypefordeling, ændrede lagrings- og udbringningsforhold og arealanvendelse, jf. bilag 1. De væsentligste forudsætninger er en stigning i svinekødsproduktionen på 1,1 pct. om året frem til 2010, 0,9 pct. fra 2010 til 2015 og uændret produktion fra 2015 og frem. For kvæg forventes en stigning i mælkeydelsen på 2 pct. pr. malkeko pr. år kombineret med en uændret mælkeproduktion. Der er dog taget hensyn til at den danske mælkekvote øges med 1,5 pct. i årene 2006-08. For slagtekyllinger er indlagt en stigning på 1,7 pct. om året, for høns 0,7 pct. og for mink en stigning på 1,5 pct. om året. Specifikt for husdyrgødningen kunne ammoniaktabet opgøres til 51.300 tons NH 3 -N i 2004, 46.900 tons NH 3 -N i 2010 og 42.100 tons NH 3 -N i 2020. Forløbet modsvarer udredningsarbejdets basisscenarium. Det er så at sige effekten af udviklingen uden Miljøgodkendelsesordningen. Dvs. at der supplerende skal tages hensyn til såvel skærpet krav om nedfældning af gylle på sort jord og på græsmarker samt krav om emissionslofter for nye og renoverede staldanlæg. Desuden skal der tages hensyn til, at ammoniaktabet fremover beregnes via TAN-modellen. Grundlaget for fremskrivning af svineproduktionen har over kort tid udviklet sig anderledes end forudsat i den oprindelige ammoniakudredningsrapport fra marts 2006, idet specielt eksport af smågrise er steget markant i de seneste 2 år. I de kommende år forventes en fortsat øget eksport af smågrise, jf. bilag 2. Konsekvens af de øgede eksport af smågrise gør, at det fremskrevne ammoniaktab fra husdyrgødning i ammoniakudredningsrapporten skal reduceres med 1.100 ton NH 3 -N i 2010 og 1.250 ton NH 3 -N i 2020. 4.2 Effekten af den nugældende Miljøgodkendelsesordningen Ved vurdering af effekten af Miljøgodkendelsesordningen skal der dels tages hensyn til kravene i Miljøgodkendelsesordningen i sig selv, men der skal også tages hensyn til, hvorvidt kravene i Miljøgodkendelsesordningen forstærker/svækker det anslåede udviklingsforløb. Det generelle krav om reduktion af ammoniakemissionen fra nye og renoverede stalde vil i første ombæring rette fokus på de billigste virkemidler; dvs. lavemissionsstalde og fodertiltag. Hvis disse virkemidler ikke er tilstrækkelige til at nå den ønskede effekt, vil det være nødvendigt at bringe mere omkostningstunge virkemidler i spil; dvs. luftrensning og forsuring. Effekten af luftrensning og forsuring er imidlertid af en sådan størrelsesorden, at det vil i de fleste tilfælde overflødiggøre fodertiltag og flytte fokus fra anvendelse af lavemissionsstalde. Dvs. at Miljøgodkendelsesordningens udformning kan flytte fokus og dermed også den fremadrettede ressourceallokering. Herved ændres forudsætningerne for fremskrivningen. Miljøgodkendelsesordningens nuværende udformning indebærer, at det skal vurderes hvorvidt den beskrevne udvikling i opstaldningen i det faglige udredningsarbejde skal justeres, at det skal vurderes hvorvidt den beskrevne udvikling i N-udskillelsen i det faglige udredningsarbejde skal justeres,

26 at antallet af husdyr, som er omfattet af Miljøgodkendelsesordningen, skal revurderes til at omfatte både udvidelser og godkendelsespligtige renoveringer, og at effekten på tabet ved udbringning skal vurderes. Opstaldning. I det faglige udredningsarbejde blev der givet alternative bud på opstaldningen for 2017, hvis der blev sat krav om emissionslofter for ammoniaktabet fra stald og lager. De alternative bud blev givet under forudsætning af, at emissionsloftet skulle gælde hhv. udvidelsen eller hele ejendommen. Da Miljøgodkendelsesordningen er rettet mod udvidelser og renoveringer, er det skønnet, at den skønnede opstaldning ved krav til udvidelser også kan anvendes som grundlag for nærværende rapports basisscenarium. Den angivne opstaldning er vist i bilag 1. Opgørelsen er kun foretaget for 2017, men bestemmes i 2010/2020 ved hjælp af interpolation/ekstrapolation. For malkekvæg er der imidlertid i det faglige udredningsarbejde ikke taget højde fremkomsten af sengebåstalde med fast drænet gulv. Dette staldanlæg har en markant lavere ammoniakemission og må derfor forventes at få en væsentlig udbredelse. Konkret er opstaldningen skønnet som vist i tabel 4.2a. Tabel 4.2a Skønnet opstaldning af malkekøer, pct. 2004 2010 2020 Malkekøer Bindestald m. grebning 9 0 0 Bindestald m. riste 17 0 0 Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanalanlæg 42 52 20 Sengebåse, spalter, skraberanlæg 6 6 10 Sengebåse, fast gulv, skraberanlæg 16 18 0 Sengebåse, fast drænet gulv, skraberanlæg 0 14 65 Dybstrøelse 10 10 5 N-udskillelse. Den skønnede N-udskillelse i 2010 og 2020 i det faglige udredningsarbejde, jf. bilag 1, ligger også til grund for nærværende rapports basisscenarium. For svin skal der dog tages hensyn til, at N-aflejringen er revurderet, hvilket har konsekvenser for N-udskillelsen, jf. tabel 4.3. Samtidig er ind- og afgangsvægtene korrigeret til et mere plausibelt niveau, hvilket har betydning for den samlede produktion af grise, da fremskrivningen er baseret på produktionen af kød. Tabel 4.3 N-udskillelse fra svin pr. enhed Fravæn. grise pr. årsso, stk. Fravænningsvægt, kg Startvægt, kg Slutvægt, kg N ab dyr, kg Søer 2007 25,6 7,3.. 26,03 2010 26,5 7,4.. 24,95 2020 29,5 7,5.. 22,81 Smågrise 2007.. 7,3 31 0,507 2010.. 7,4 31 0,529 2020.. 7,5 31 0,489 Slagtesvin 1 2007.. 31 105 3,03 2010.. 31 107 2,96 2020.. 31 109 2,70 Anm. N-udskillelsen for 2007 er baseret på normtal 2007/08. 1) Ved en afgangsvægt på 102 kg vil N-udskillelsen udgøre 2,91 kg, 2,77 kg og 2,46 kg i hhv. 2007, 2010 og 2020.

27 Ved vurderingen af N-udskillelsen er det væsentligt at understege, at niveauet modsvarer de nugældende krav i Miljøgodkendelsesordningen, hvor presset på fodertiltaget skaber generelle forbedringer med effekt på den samlede svineproduktion. Resultatet er en kombination af effekten af udviklingen i foderudnyttelsen og reduktion i proteinindhold. Fjernes fokus fra fodertiltaget vil der ikke være noget incitament til at reducere proteinindholdet. Priserne for foderstofferne, især korn, er steget meget i løbet af 2007. Selv om det forventes, at priserne falder igen, kan usikkerheden om de fremtidige foderpriser få stor betydning for valget af foderstoffer og dermed foderblandingernes sammensætning fremover. Prisrelationerne mellem bl.a. korn og proteinfodermidler som sojaskrå kan have stor betydning for valget af foderstoffer. Sammensætningen af foderet har stor betydning for foderets kvælstofindhold (protein), som igen har stor betydning for udskillelsen af kvælstof og dermed for emissionen af ammoniak. Der er ved udarbejdelsen af notatet ikke inddraget yderligere om effekten af ændrede prisrelationer. Omfattet husdyrhold. I det faglige udredningsarbejde blev der givet et bud på hvor stor en del af produktionen, som ville være omfattet af reduktionskravene såfremt regelsættet alene blev rettet mod udvidelsen. Dette regnestykke er - alt andet lige - i nærværende sammenhæng udvidet til også at omfatte de godkendelsespligtige renoveringer. Det er i den sammenhæng vurderet, at staldanlæggenes levetid - eller rettere omsætningstid - udgør 15 år. Heraf følger, at renoveringerne i gennemsnit vil omfatte 1/15 af renoveringerne af staldanlæggene pr. år. I estimaterne er der dog samtidig taget hensyn til, at omfanget af miljøgodkendelser i 2007 har været begrænset. Resultatet viser, at 17 pct. af husdyrholdet vil være underlagt regulering i 2010 stigende til 82 pct. i 2020, jf. tabel 4.4. Når resultatet ikke giver 100 pct. i 2020, skyldes det, at en mindre del af produktionen befinder sig på ejendomme med under 75 DE. Af tabellen ses det også, at en væsentlig del af det miljøgodkendte husdyrhold vil befinde sig på ejendomme med over 250 DE. I 2010 omfatter det 10 pct. af husdyrholdet stigende til 60 pct. i 2020. I opgørelsen er der ikke taget hensyn til, at kødkvæg, får og geder praktisk talt er fritaget for reduktionsforpligtigelsen, jf. Vejledningens bilag 5, idet husdyrholdet er udbundet i hovedparten af tiden. Da hovedparten af disse husdyrkategorier befinder sig på ejendomme med under 75 DE, ville disse husdyrkategorier dog i forvejen være friholdt.

28 Tabel 4.4 Det totale antal ejendomme med husdyr og det tilhørende husdyrhold samt omfanget af ejendomme og husdyr omfattet af Miljøgodkendelsesordningen 1 I alt Omfattet af regulering 2 heraf ejd. > 250 DE Antal ejd. Husdyr, 1000 DE Antal ejd. Husdyr, 1000 DE Antal ejd. Husdyr, 1000 DE 2010, i alt 27.268 2.292 1.721 391 298 229 Kvægbrug med malkekøer 5.423 788 705 121 81 53 Kvægbrug uden malkekøer 11.095 184 49 10 1 0 Svinebrug domineret af sohold 2.351 434 282 99 70 73 Svinebrug domineret af slagtesvin 5.278 753 593 137 121 87 Fjerkræbrug 1.038 105 75 25 20 15 Andre husdyrbrug (blandet) 2.084 28 17 0 5 0 2020, i alt 19.797 2.171 7.574 1.972 2.597 1.298 Kvægbrug med malkekøer 3.557 644 2.887 622 1.039 372 Kvægbrug uden malkekøer 8.428 153 269 34 3 1 Svinebrug domineret af sohold 1.052 429 854 413 302 295 Svinebrug domineret af slagtesvin 3.700 806 2.977 774 1.082 549 Fjerkræbrug 620 112 484 107 136 65 Andre husdyrbrug (blandet) 2.440 28 102 22 34 15 ------------------------------------------- Index. I alt = 100 --------------------------------------------- 2010, i alt 100 100 6 17 1 10 Kvægbrug med malkekøer 100 100 13 15 1 7 Kvægbrug uden malkekøer 100 100 0 5 0 0 Svinebrug domineret af sohold 100 100 12 23 3 17 Svinebrug domineret af slagtesvin 100 100 11 18 2 12 Fjerkræbrug 100 100 7 24 2 15 Andre husdyrbrug (blandet) 100 100 1 0 0 0 2020, i alt 100 100 38 82 13 60 Kvægbrug med malkekøer 100 100 81 82 29 58 Kvægbrug uden malkekøer 100 100 3 1 0 1 Svinebrug domineret af sohold 100 100 81 92 29 69 Svinebrug domineret af slagtesvin 100 100 80 91 29 68 Fjerkræbrug 100 100 78 79 22 58 Andre husdyrbrug (blandet) 100 100 4 73 1 53 Anm. Det er antaget, at renoveringerne omfatter 1/15 af stipladserne pr. år. 1) Opgørelsen er ekskl. pelsdyr. 2) Dvs. udvidende og/eller renoverende ejendomme med over 75 DE. For malkekvægholdet er andelen omfattet af reguleringen lidt lavere i 2010 end for det øvrige husdyrhold. Det skyldes, at antallet af malkekøer falder i takt med stigningen i mælkeydelsen. Det regulerede malkekvæghold vil derfor alene omfatte renoveringer. Dvs. at udvidelser på nogle bedrifter opvejes af ophør/indskrænkninger på andre bedrifter. I 2020 vil det regulerede husdyrhold omfatte 82 pct. af malkekvæget; de resterende 18 pct. befinder sig på ejendomme med under 75 DE. Andelen af regulerede kvægbrug uden malkekøer er forsvindende, hvilket skyldes, at hovedparten af husdyrholdet befinder sig på ejendomme med under 75 DE. Når der hertil lægges, at græssende kødkvæg er fritaget for regulering, må den reelle regulerede andel forventes at være tæt på nul. For svineholdet vil 18-23 pct. af produktionen være omfattet af reguleringen i 2010 stigende til 91-92 pct. i 2020. I dette notat er der regnet med 20 henholdsvis 92%. Den højere andel i 2010 i forhold til gennemsnittet skyldes nettoudvidelserne, og den højere andel i 2020 skyldes, at en større andel af produktionen befinder sig på ejendomme med over 75 DE. I 2020 vil det endog være sådan, at næsten 70 pct. af svineproduktionen vil befinde sig på ejendomme med over 250 DE.

29 For fjerkræholdet vil 24 pct. være omfattet af regulering i 2010 stigende til 79 pct. i 2020. Den høje andel i 2010 skyldes store nettoudvidelser og den forholdsvis lille andel i 2020 skyldes, at en væsentlig del af produktionen befinder sig på ejendomme med under 75 DE. Det skal i øvrigt bemærkes, at primærproduktionen er præget af mange små og få meget store fjerkræproducenter, som gør, at resultatet for fjerkræområdet er forbundet med usikkerhed. Opgørelsen er ekskl. pelsdyr. Dansk Pelsdyravlerforening vurderer imidlertid, at der i 2010 og 2020 vil være hhv. 170 og 220 ejendomme med over 75 DE, og at disse ejendomme vil tegne sig for hhv. 31 og 35 pct. af tæverne. Med dette som udgangspunkt kan det opgøres, at 242.000 tæver vil være omfattet af reguleringen i 2010 stigende til 1.104.000 tæver i 2020. Skærpet krav til udbringningspraksis. Miljøgodkendelsesordningen påbød nedfældning af flydende husdyrgødning udbragt på sort jord og græs. I første ombæring gælder kravet kun gødning udbragt i indtil 1.000 meters afstand fra de kvælstoffølsomme naturområder (bufferzonerne), men fra 2011 vil det gælde hele landet. I 2010 gælder kravet dog alene bufferzonerne, og det skønnes derfor, at kun 25% af den udbragte gødning vil være omfattet af bestemmelserne. De 25% er baseret på, at bufferzonerne tegner sig for 25-30% af landbrugsarealet, og at husdyrtætheden i bufferzonerne omvendt er lavere end for landet som helhed. I 2008 vil parterne i den politiske aftale endvidere vurdere, hvorvidt kravet ligeledes skal omfatte flydende gødning udbragt i vintersæd. Da sidstnævnte forhold ikke er afklaret, lades dette aspekt imidlertid ude af betragtning. 4.3 Effekten af den TAN-baserede model Ammoniaktabet fra husdyrgødningen er hidtil beskrevet via den total N-baseret model, skønt det vides, at ammoniaktabet fra den flydende gødning primært er betinget af gødningens indhold af ammonium-kvælstof, jf. kapitel 2. For den faste gødning spiller gødningens komposteringsgrad også ind, og ammoniaktabet fra den faste gødning beskrives derfor mere hensigtsmæssigt med total N- modellen. Effekten af den TAN-baserede model er derfor alene knyttet til kvæg, svin og pelsdyr, idet gødningen for de øvrige husdyrkategorier håndteres som dybstrøelse. Det skal nævnes, at de gennemførte beregninger vha. TAN-modellen må betragtes som foreløbige, idet omlægningen til TAN-baseret beregning er, som nævnt i afsnit 2, ikke fuldt gennemført, da der bl.a. er fremkommet ny viden om aflejringen af protein (kvælstof) i svinekroppen. Dette påvirker ab dyr udskillelsen af kvælstof, hvorved også emissionen af ammoniak også påvirkes. Dette er imidlertid ikke inddraget i den nyeste vurdering af koefficienterne for emissionen af ammoniak. Der er derfor i forbindelse med udarbejdelsen af det aktuelle notat forsøgt at korrigere normtallene 2007/08 i forhold til den ny viden, men det vil kræve en mere gennemgribende genberegning, før effekten på ammoniakemissionen i referencestaldene kan fastlægges endeligt. Derfor bør de anførte værdier genberegnes, når omlægningen til TAN er fuldt gennemført med revisionen af normtallene for 2009/10. For pelsdyr gælder, at der ikke forventes ændringer i N-udskillelsen frem mod 2020, idet reduktionskravet vil blive opfyldt af hyppigere udmugning. Følgelig vil anvendelse af TAN-modellen frem for total N-modellen ikke have nogen effekt.

30 5. Beskrivelse af scenarier 5.1 Beskrivelse af scenarier I det faglige udredningsarbejde blev det anbefalet, at kravet til reduktion af udledningen af ammoniak fra husdyrgødning blev gennemført ved, at der sættes loft over tabet fra stald og lager for de respektive husdyrkategorier. Ved fastlæggelse af emissionsloftet blev der taget udgangspunkt i det indeholdte ammoniaktab i de nyeste normtal på daværende tidspunkt - dvs. normtal 2005/06. Med udgangspunkt i normtal 2005/06 blev det tidssvarende staldsystem med det laveste ammoniaktab i stald og lager defineret som bedste staldsystem. Ved at tage udgangspunkt i normtallene blev der sikret et veldefineret udgangspunkt for alle væsentlige husdyrproduktioner. Der skulle dog tages stilling til, hvordan de fastlagte krav til reduktion af ammoniakemissionen skulle forholde sig til fremtidige ændringer i normtallene. Hvis der f.eks. fastsættes et krav om X pct. reduktion af ammoniaktabet i forhold til niveauet i bedste staldsystem, er det vigtigt at fastlægge, om udgangspunktet er ammoniakemissionen baseret på f.eks. normtal 2005/06 eller den til enhver tid gældende norm. Den forventede udvikling vil være, at der i normtallene på sigt fremkommer nye staldsystemer med lavere ammoniakemission end de nuværende. Samtidig forventes en reduceret fodring med protein, som også vil bidrage til at mindske ammoniakemissionen. For kvæg på dybstrøelse forventes dog en øget ammoniakemissionen pr. årsko som følge af øget mælkeproduktion pr. ko. Det betyder, at et krav fastsat i forhold til den til enhver tid gældende norm vil betyde stadigt stigende krav i forbindelse med godkendelserne, og at de opstillede virkemidler på sigt ikke vil være tilstrækkelige, men må om muligt suppleres med nye virkemidler. Alternativet er at fastsætte kravet i forhold til et fikspunkt. Herved kan kravene til ammoniakemissionen fastlægges ud fra kendt viden om hvilke virkemidler, der kan tages i anvendelse fremover for at imødekomme kravene. Konsekvenserne kan dog blive, at kravene efter en årrække vil blive indhentet af den teknologiske udvikling, således et krav om f.eks. 25 pct. reduktion af ammoniaktabet i forhold til bedste staldsystem baseret på normtal 2005/06 kan blive standard efter nogle år, og kravene således efter en årrække ikke længere vil være teknologidrivende med mindre kravene justeres. I forbindelse med vandmiljøplanerne har det været praksis at tage udgangspunkt i status quo, fastsætte overordnede mål i forhold hertil og efter en aftalt årrække evaluere de fastsatte mål og evt. fastsætte nye mål på baggrund af ny viden. Tilsvarende gælder for EU s regulering af de nationale emissionslofter (NEC-direktivet), hvor der er fastsat et mål for 2010, og hvor der p.t. forhandles om et nyt emissionsloft gældende for 2020. For de enkelte elementer i vandmiljøplanerne har der dog normalt været fastsat procedure for en løbende tilpasning f.eks. fastsætter N-normerne til afgrøderne efter et fast princip hvert år. I det faglige udredningsarbejde blev det vurderet, at en tilsvarende model kunne anvendes i forbindelse med kravene til reduktionen af ammoniakemissionen. I den løsning er der også indbygget en kvalitativ vurdering af behovet for en yderligere reduktion i ammoniaktabet. I det faglige udredningsarbejde blev det derfor anbefalet, at kravene skulle fastsættes med udgangspunkt i normtallene for bedste staldsystem i 2005/06 2, og at kravene skulle evalueres efter en årrække med henblik på stillingtagen til evt. nye krav med et nyt udgangspunkt. Der blev dog ikke fastsat et system for, hvordan detaljerne kunne justeres løbende. Det viste sig efter det faglige 2 Dog blev det beregnede ammoniaktab fra dybstrøelsesgødning korrigeret i overensstemmelse med lovkravet om overdækning af dybstrøelsesgødning i markstakke.

31 udredningsarbejde var gennemført, at normerne for 2006/2007 var markant ændret, og at normerne således kan ændre sig markant i løbet af ét år. Dette er en af årsagerne til at der i forbindelse med denne evaluering i 2007 skal vurdere mulighederne for en mere dynamisk model. Udredningsgruppen for evalueringen i 2007 har som udgangspunkt formuleret nedenstående 3 scenarier. Der er her taget hensyn til, at der kan fremkomme nye staldtyper med lavere emissions-niveauer, ligesom der er taget hensyn til, at ændring i fodringspraksis kan give anledning til ændret udskillelse af kvælstof og dermed forandre ammoniaktabet. De to elementer er betragtet som uafhængige af hinanden. Tabel 5.1 Scenarier Oversigt over scenarierne Referenceniveau (BSS = Bedste staldssystem; Emis = Emissionsniveau) Intention Basisscenarium+ BSS: Normtal 2005/06 Emis: Normtal 2005/06+ 1 Scenarium 1 BSS: Normtal 2007/08 2 Emis: Normtal 2007/08 2 Scenarium 2 BSS: Normtal 2005/06 Emis: Normtal 2007/08 2 Belyser effekten af fastholdelse af referenceniveau Belyser effekten af inddragelse af både udviklingen i staldsystem og emissionsniveau Belyser effekten af inddragelse af udviklingen i emissionsniveau Anm. I alle scenarier er der taget hensyn til ny viden om ammoniakfordampningen for smågrise og slagtesvin på delvis spaltegulv. Ved emissionsniveauet baseret på Normtal 2005/06 er der taget højde for overdækning af markstakke samt korrektioner for mink. 1) Emissionsniveauet for slagtesvin og smågrise på delvis spaltegulv er justeret i henhold til ny viden. 2) Emissionskoefficienterne for svin er korrigeret i overensstemmelse med målte emissioner. I det første scenarium (Basisscenariet+) er normtal 2005/06 fastholdt som udgangspunkt for reduktionskravene. Dvs. at der hverken er taget hensyn til fremkomsten af nye staldtyper eller udviklingen i foderforbruget og -sammensætningen med heraf følgende konsekvenser for ammoniakemissionen. Der er dog i Basisscenariet+ taget hensyn til, at der for smågrise og slagtesvin opstaldet på delvis spaltegulv er fremkommet ny viden om emissionsniveauet. Da delvis spaltegulv er bedste staldsystem for smågrise og slagtesvin, og da den nye viden dokumenterer et lavere emissionsniveau, medfører ajourføringen en skærpelse af reduktionskravene for de smågrise og slagtesvin, som ikke opstaldes på bedste staldsystem. I Scenarium 1 er der fokuseret på både effekten af fremkomsten af nye staldtyper med lavere emissionsniveau og effekten af ændret fodring. Begge elementer bidrager hver især til at reducere referenceniveauet og dermed loftet over den maksimale udledning af ammoniak fra stald og lager. Konkret er der taget udgangspunkt i normtal 2007/08, som er de nyeste tilgængelige normtal, ved fastlæggelse af såvel referencestald som referenceemissionsniveau. I Scenarium 2 er der alene fokuseret på effekten af ændret fodring med heraf følgende ændret udskillelse af kvælstof, som er grundlaget for ammoniaktabet. Dvs. at bedste staldsystem er uændret baseret på normtal 2005/06. I forhold til Basisscenariet+ er der imidlertid taget hensyn til udviklingen i foderforbruget og -sammensætningen med heraf følgende konsekvenser for ammoniakemissionen.

32 Ved valg af et af de 3 scenarier vil man stadig stå tilbage med problematikken om, hvordan udgangspunktet (bedste staldsystem) løbende skal justeres. Der er flere muligheder. I de ovenstående scenarier, hvor referencen er fastlåst, kan der periodevis tages stilling til den fremadrettede reduktionsprocentsats. Det er reelt det, der skal gøres ved evalueringen af reduktionsprocentsatserne i 2008. Alternativt kan den løbende udvikling i N-udskillelsen inddrages. Dvs. at bedste staldsystem er fastlåst, men referenceemissionen opdateres årligt i takt med ændringen i N-udskillelsen. Endelig kan der anvendes en mere dynamisk model, hvor alene reduktionsprocentsatsen er fastlåst, og hvor referencerammen ændres årligt på grundlag af udviklingen i den gennemsnitlige emission. I sidstnævnte model tages der således hensyn til udviklingen i både opstaldningen og N-udskillelsen. 5.1.1 Skærpede scenarier i forhold til udviklingen i kvælstofudskillelsen ab dyr og ny viden For alle tre scenarier fastsættes ud fra bedste staldsystem et fast emissionsloft, som er uændret i de kommende år. For de dyretyper, hvor der sker en løbende reduktion i udskillelsen af kvælstof ab dyr, vil kravet blive nemmere og nemmere at leve op til, fordi ammoniaktabet angivet i kg N pr. dyr falder, uden at kravet skærpes tilsvarende. Årsagerne til at scenarierne er opbygget på denne måde er, at potentialet ved fodring som virkemiddel kun kan bibeholdes, hvis det ikke langsomt udhules af, at potentialet udnyttes i de generelle normer. Det vil også være muligt at vælge et af de tre scenarier kombineret med et krav om at emissionsloftet årligt reguleres på baggrund af ændringer i kvælstofudskillelsen ab dyr. Der er ikke vurderet valg af virkemidler og økonomiske konsekvenser for disse skærpede scenarier, men der er foretaget beregninger af miljøeffekten af sådanne skærpelser. Der vil til en vis grad være sammenhæng mellem miljøeffekten og omkostningerne, men i denne sammenhæng må man forvente at omkostningerne forøges forholdsvist mere, da potentialet af fodring som virkemiddel er reduceret, hvilket øger omkostningerne. Det burde ideelt set være uproblematisk blot at anvende de seneste normtal fra det pågældende år. Problemet er blot, at nye forskningsresultater kan ændre markant ved ammoniakemissionen for det enkelte år. Dette er specielt problematisk, hvis det er ammoniakemissionen for bedste staldsystem der ændres, idet det vil påvirke det generelle ammoniakkrav markant, hvis et andet staldsystem vælges. Dette er tilfældet ved fastsættelsen af det generelle ammoniakkrav for smågrise, hvis beregningsgrundlaget ændres fra 2005/2006 til et senere år, da ammoniakemissionen nu vurderes meget mindre, så andre staldsystemer reelt er udelukket. 5.1.2 Dynamiske tilpasninger af scenarierne i forhold til både udviklingen i kvælstofudskillelsen og fremkomsten af nye staldsystemer Hvis bedste staldsystem fastsættes ud fra et bestemt år, uden at dette kan ændres i de kommende år, vil udviklingen af nye staldsystemer med lavere ammoniakemission betyde, at ansøgere der vælger dette staldsystem ikke har incitament til at anvende anden moderne miljøteknologi. Dette er gældende for både basisscenariet+ og scenarie 1 og 2. Forholdet kan dog imødegås ved stigende reduktionsprocentsatser. Hvis det bedste staldsystem derimod fastsættes hvert år som det til enhver tid bedste staldsystem på normlisten, vil omkostningerne for erhvervet ikke være kendt på forhånd. F.eks. kan et nyt staldsystem på normlisten i realiteten udelukke andre staldsystemer, og det er ikke sikkert, at den tilgængelige miljøteknologi kan kombineres med dette staldsystem, således at et krav om en ammoniakemission på 20-25 % mindre end bedste staldsystem ikke kan opnås i praksis. Det kan i den forbindelse nævnes, at ikke alle staldsystemer for malkekvæg kan kombineres med gylleforsuring.

33 Modellen er baseret på, at ammoniakkravet justeres årligt efter udviklingen af ammoniakemissionen inden for hver dyretype, hvor der både tages hensyn til ændringerne i kvælstofudskillelsen ab dyr, ny viden og fremkomsten af nye staldsystemer. Dette forudsætter, at fordelingen af husdyrproduktionen på de forskellige staldsystemer angives årligt. I dag fastsættes fordelingen af DJF, men et alternativ kunne være at fastsætte staldtypefordelingen årligt ud fra indberetningerne til GHI (den fælles husdyrindberetning), idet der her oplyses den årlige husdyrproduktion inkl. staldtypefordelingen. Fordelen ved denne dynamiske model er, at kravet løsrives fra udviklingen vedrørende bedste staldsystem. Derved bliver systemet mindre følsomt overfor ændringer vedrørende bedste staldsystem, fremkomsten af nye staldsystemer og ny viden vedrørende ammoniakberegningen. 5.1.3 Regneeksempel samt fordele og ulemper Det skal bemærkes, at ammoniakemissionen beregnes ud fra en udskillelse ab dyr, der typisk ændres årligt, og en tabsfaktor, som kun ændres på baggrund af nye forskningsresultater eller vurderinger. Dyretype A Tabsprocent (samlet stald+lager) Referenceår Ref+1 Ref+2 Staldtype 1 6 6 4 (ny viden) Staldtype 2 8 8 8 Staldtype 3a 10 7 7 Staldtype 3b 10 9 9 Staldtype 4 4 4 Kvælstofudskillelse ab dyr N ab dyr 50,0 47,0 45,0 Ammoniaktab pr. kg N (samlet stald+lager) Referenceår Ref+1 Ref+2 Staldtype 1 3,0 2,8 1,8 Staldtype 2 4,0 3,8 3,6 Staldtype 3a 5,0 3,3 3,2 Staldtype 3b 5,0 4,2 4,1 Staldtype 4 0,0 1,9 1,8 % af husdyrproduktionen Referenceår Ref+1 Ref+2 Staldtype 1 20 25 27 Staldtype 2 30 25 20 Staldtype 3a 50 25 23 Staldtype 3b 20 20 Staldtype 4 5 10

34 Udgangspunkt for NH 3 -krav Gns. NH 3 -tab 4,3 3,4 2,9 Dynamisk model : 3,0 2,4 2,0 De øvrige scenarier (referenceår 2005/2006) Scenarie 2 og Basis 3,0 3,0 3,0 Scenarie 1-1,9 1,9 Skærpet scenarie 2 og basis 3,0 2,8 1,8 Skærpet scenarie 1 1,9 1,8 De almindelige scenarier: I den nuværende model har man fastholdt et beregningsgrundlag som svarer til referenceåret dvs. kravet på 15 % beregnes ud fra de 3 kg N, og de enkelte staldsystemet beregnes ud fra en ammoniakemission, der svarer til 3,4 og 5 kg N. Den dynamiske model: Kravet fastsættes som udgangspunkt ud fra de 3 kg N svarende til bedste staldsystem referenceåret. Kravet skal dog årligt reguleres for udviklingen af det gennemsnitlige ammoniaktab. Dette betyder en regulering, som både tager højde for udviklingen i udskillelsen ab dyr og fremkomsten af nye staldsystemer. Kravet fastsættes derfor i reference år+1 ud fra 3 kg N * 3,4/4,3 = 2,4 og beregnes ud fra ammoniakemissionen i det pågældende år. Modellen indeholder dog stadig nogle problemer. I referenceår+2 betyder ny viden, at ammoniakemissionen beregnes betydelig mindre, således at et krav om en generel ammoniakemission på 20-25 % af 3 kg N pludselig vil være nemt at leve op til uden brug af moderne miljøteknologi. Det vil dog være sådan, at efterhånden som flere og flere stalde anvender dette staldsystem, vil den årlige justering tilpasse sig det nye niveau. Omvendt kunne man forestille sig, at ny viden medførte et større tab end tidligere antaget. I dette tilfælde vil det måske være umuligt at leve til de nye krav, men her vil den årlige justering løse problemet enten direkte pga. justeringen eller ved at gøre det muligt at anvende de andre staldsystemer. Til modellen bør det tilføjes, at udgangspunktet aldrig kan blive lavere end ammoniaktabet fra det bedste staldsystem i det pågældende år. Det skal ses i sammenhæng med, at udviklingen i den gennemsnitlige ammoniakemission falder hurtigere end udviklingen i ammoniakemissionen fra det rullende bedste staldsystem, hvilket indebærer, at referencerammen kan blive lavere end emissionen for det bedste staldsystem i et givet år. 5.2 Scenarieberegninger Scenarieberegningerne gennemføres for 2010 og 2020. Valgene er knyttet til Miljøgodkendelsesordningens udformning. Godkendelsesordningen er således rettet mod udvidelser og renoveringer, men der er åbnet op for, at reduktionsforpligtigelserne også kan indfris ved at gennemføre tiltag i den eksisterende produktion. Indfrielse af reduktionsforpligtigelserne i den eksisterende produktion er imidlertid kun en overgang; i takt med at hele produktionsanlægget er renoveret, vil hele produktionen være omfattet af Miljøgodkendelsesordningen, og herved fås den rene effekt af ændret referenceniveau. Det er begrundelsen for valg af år 2020, idet alt husdyrhold på ejendomme over 75 DE i 2020 forventes at være omfattet af Miljøgodkendelsesordningen.

35 Det nugældende reduktionskrav udgør 25 pct. 3 under niveauet i bedste staldsystem fra og med 2009, og i mangel af bedre er reduktionsprocentsatsen også anvendt for 2020. Da emissionsloftet er bestemt af bedste staldsystem, foderforbrug og -sammensætning samt reduktionsprocentsatsen, er det ikke uproblematisk at fastholde reduktionsprocentsatsen frem til 2020. I henhold til den politiske aftale er reduktionsprocentsatsen imidlertid først til evaluering i 2008, hvorfor det er undladt at gisne om den fremtidige reduktionsprocentsats. I princippet har det derfor været ønskeligt supplerende at beregne konsekvenserne for året 2009, hvor reduktionsprocentsatsen er kendt. Da der foreligger flere data for året 2010, er dette år imidlertid valgt i stedet. Scenarieberegningerne vurderes i forhold til den nugældende situation, jf. beskrivelsen af Baseline. Dvs. at der alene fokuseres på effekten af skærpelserne i de respektive scenarier. Dette er indkredset nedenfor for de respektive scenarier: 5.2.1 Basisscenariet+ I Basisscenariet+ er eneste ændring en ajourføring af ammoniakemissionen i bedste staldsystem for smågrise og slagtesvin i gyllesystem. Følgelig er reduktionskravet uændret for øvrige husdyrkategorier. Det gælder ligeledes for smågrise og slagtesvin i stalde med dybstrøelse. For smågrise på delvis spaltegulv gav ny viden anledning til at revurdere ammoniaktabet fra stald fra 10 til 6 pct. af N ab dyr. Herved reduceres referencerammen med 32 pct. For slagtesvin på delvis spaltegulv blev staldtabet revurderet fra 12 til 11 pct. Herved blev referencerammen reduceret med 7 pct. Skærpelsen har ingen betydning for smågrise og slagtesvin opstaldet på delvis spaltegulv, idet det lavere emissionsniveau blev imødegået med et skærpet krav for denne staldtype allerede ved udformningen af Miljøgodkendelsesordningen. Dvs. at kravet for grise på delvis spaltegulv er upåvirket af ajourføringen af emissionsniveauet. For smågrise på drænet gulv + spalter vil der være tale om en skærpelse i emissionskravet på 32 pct., ligesom der for slagtesvin på drænet gulv + spalter er tale om en yderligere skærpelse på 7 pct. 5.2.2 Scenarium 1 I Scenarium 1 vælges bedste staldtype på grundlag af normtal 2007/08 frem for normtal 2005/06. Det får betydning for malkekøer og slagtesvin i gyllesystemer. For øvrigt husdyrhold, herunder husdyr på dybstrøelse er bedste staldtype uændret. Der er ganske enkelt ikke nyere staldtyper med lavere emissionsniveau. For smågrise er bedste staldtype også uændret, men opdateringen af emissionsniveauet i referencestalden betyder, at referenceniveauet reduceres, jf. beskrivelsen under Basisscenarium+. For malkekøer ændres bedste staldtype fra sengebåsestald med spalter og linespil til sengestald med præfabrikeret drænet gulv. Herved reduceres referenceniveauet med 25 pct. For slagtesvin ændres bedste staldsystem fra delvist spaltegulv med 25-49 pct. fast gulv til delvist spaltegulv med 50-75 pct. fast gulv. Herved reduceres referenceniveauet. Den reelle reduktion er dog betinget af, hvorvidt det er muligt at styre temperaturen i sommerhalvåret. Som beskrevet i kapitel 8 vil der i staldsystemer med delvis spaltegulv med 50-75 pct. fast gulv til slagtesvin i som- 3 For husdyrproduktion i stalde med dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde og fjerkræ er kravet dog kun 15 pct.

36 merhalvåret være høj risiko for svineri på den faste del af gulvarealet. Konsekvensen er en betydelig højere ammoniakemission end angivet på basis af normtal, jf. den uddybende beskrivelse i kapitel 8. I Scenarium 1 skal der ligeledes tages hensyn til ændret emissionsniveau. For kødkvæg, kvier, får, heste, fjerkræ og får, hvor fodringen og dermed N-udskillelsen er uændret, har ændringen i referenceemissionen fra normtal 2005/06 til normtal 2007/08 ingen effekt. For de resterende husdyrkategorier - søer, smågrise, slagtesvin og malkekøer - er der derimod en effekt. I den sammenhæng skal der tages hensyn til, at emissionen i stalde med dybstrøelse bl.a. er betinget af den totale udskillelse af kvælstof, hvorimod emissionen i gyllesystemer er betinget af udskillelsen af uorganisk kvælstof. For svin falder såvel udskillelsen af uorganisk kvælstof som den totale udskillelse af kvælstof. Det indebærer en lavere emission i både stalde med dybstrøelse og med gylle. Herved sænkes emissionsloftet i stalde med dybstrøelse og sænkes yderligere i stalde med gyllehåndtering. For malkekøer stiger N-udskillelsen i kraft af en større mælkeydelse. Herved vokser emissionen og emissionsloftet i stalde med dybstrøelse også. Udskillelsen af uorganisk kvælstof falder derimod, og bidrager sammen med ændret referencestald til en yderligere sænkning af referenceniveauet. 5.2.3 Scenarium 2 I Scenarium 2 er bedste staldtype for de respektive husdyrkategorier holdt uændret i forhold til normtal 2005/06. For smågrise og slagtesvin er der dog taget højde for de revurderede emissionskoefficienter, jf. beskrivelsen under 5.2.1. Der fokuseres her alene på effekten af ændret fodring. Ligesom i Scenarium 1 gælder, at fodringen og dermed N-udskillelsen er uændret for kødkvæg, kvier, får, heste, fjerkræ og pelsdyr. Følgelig er der ingen effekt for disse husdyrkategorier. For svin er der derimod tale om en sænkning af referenceniveauet i både stalde med dybstrøelse og gyllehåndtering i kraft af en faldende N-udskillelse/udskillelse af uorganisk kvælstof. For malkekøer vil den lavere udskillelse af uorganisk kvælstof også give anledning til sænkning af referenceniveauet i stalde med gyllehåndtering, hvorimod referenceniveauet vil øges i stalde med dybstrøelse. 5.2.4 Referenceniveauer Ændringen i referenceniveauerne er angivet nedenfor for de husdyrkategorier, som berøres af scenarierne. For smågrise og slagtesvin er der ikke taget højde for, at tilvæksten er øget fra normtal 2005/06 til normtal 2007/08. Der er alene regnet på grundlag af hoveder. Dvs. at reduktionen i referenceniveauet er større end nedenstående tabel umiddelbart giver udtryk for.

37 Tabel 5.2 Referenceniveau for berørte husdyrkategorier Referenceniveau, kg NH 3 -N pr. enhed Reduktion ift. nugældende, pct. Nugældende Basissce..+ Scenarium 1 Scenarium 2 Basissce.+ Scenarium 1 Scenarium 2 Gyllesystem Malkekøer, stor race 10,64 10,64 8,73 10,71 0 18-1 Malkekøer, jersey 8,78 8,78 7,30 8,94 0 17-2 Søer - drægtighedsstalde 2,62 2,62 2,50 2,50 0 5 5 - farestalde 0,96 0,96 0,91 0,91 0 6 6 Smågrise 0,074 0,050 0,048 0,048 32 35 35 Slagtesvin 0,44 0,41 0,30 0,40 7 32 9 Dybstrøelsesystem Malkekøer, stor race 1 14,40 14,40 9,80 9,80 0 32 32 Malkekøer, jersey 1 11,90 11,90 8,23 8,23 0 31 31 Søer - drægtighedsstalde 3,98 3,98 3,82 3,82 0 4 4 - farestalde 2 1,73 1,73 1,69 1,69 0 2 2 Smågrise 0,16 0,16 0,15 0,15 0 6 6 Slagtesvin 0,74 0,74 0,73 0,73 0 1 1 Anm. Der er ikke taget højde for øget tilvækst for smågrise og slagtesvin i Scenarium 1 og 2. Reduktionen i referenceniveauet for Scenarium 1 og 2 er derfor undervurderet. 1) Reduktionen i referenceniveau skyldes revurdering af ammoniaktabet fra lager. 2) De nugældende bestemmelser anfører fejlagtigt et referenceniveau på 1,06 kg N, men udgør reelt 1,73 (idet bidraget omfatter to typer gødning, hvoraf kun den ene var medtaget i den oprindelige reference). Fra referenceniveauet skal ammoniaktabet reduceres med 25 pct. For husdyrproduktionen på dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde udgør reduktionskravet dog kun 15 pct. Valg af virkemidler er markant forskellig i 2010 og 2020. I 2010 er der mulighed for at indfri en del af reduktionsforpligtigelsen i den eksisterende produktion. Herved kan prisbillige virkemidler med relativ lille effekt også bringes i anvendelse. I 2020, hvor reduktionsforpligtigelsen gælder hele produktionen, er det derimod kun virkemidler, som formår at kunne reducere ammoniaktabet svarende til minimum den krævede reduktionsprocentsats, som kan bringes i anvendelse. Principielt er det dog muligt at kombinere flere tiltag, men typisk vil der alene blive satset på én strategi. Kombination af f.eks. det relativt billige fodertiltag og den forholdsvis dyre luftrensning er således mulig, men hvis fodertiltaget ikke er tilstrækkeligt, vil det oftest være mere hensigtsmæssigt at nøjes med luftrensning. Og omvendt betyder den relativt høje effekt af luftrensningen, at der ikke nødvendigvis anvendes det staldsystem, som har den laveste emission. Omvendt er der også virkemidler, som ikke lader sig kombinere. Valg af stald med præfabrikeret drænet gulv til malkekøer, som har det laveste ammoniaktab, lader sig eksempelvis kun kombinere med fodertiltag, og hvis det virkemiddel ikke er tilstrækkeligt til at indfri forpligtigelsen, er det nødvendigt at vælge et ringere staldsystem, som kan kombineres med f.eks. forsuring. 5.3 Beregningsniveauer i de miljømæssige og økonomiske beregninger Ifølge den politiske aftale skal der både foretages en evaluering af beregningsmetoden (scenarierne) og reduktionskravet. Da begge forhold påvirker det endelige ammoniakkrav, og da det kun er muligt at beregne de miljømæssige og økonomiske konsekvenser for et begrænset antal scenarier, er der udarbejdet følgende 4 niveauer : Niveau A afspejler den situation, at det nuværende regelsæt blev videreført uændret og med det aftalte minimumskrav på 25 % reduktion fra 2009. Dette betyder, at kravet fastsættes ud fra bedste staldsystem i 2005/2006, og at ammoniakemissionen beregnes ud fra normtal

38 2005/2006 uden hensyntagen til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene. Niveau B afspejler et skærpet ammoniakkrav ved at øge reduktionsprocenten fra 25 % til 30 % efter 2009 samt lade beregningen følge de seneste normtal. Dette niveau er fastsat således, at kravet fortsat stilles ud fra bedste staldsystem i 2005/2006, men at der tages hensyn til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene. Niveau C afspejler et skærpet ammoniakkrav ved at revurdere bedste staldsystem og lade beregningen følge de seneste normtal men fastholde reduktionsprocenten på 25 %. Dette niveau er derfor fastsat således, at kravet i stedet fastsættes ud fra bedste staldsystem i 2007/2008, og at der tages hensyn til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene. Niveau D afspejler et skærpet ammoniakkrav ved at revurdere bedste staldsystem, lade beregningen følge de seneste normtal og skærpe reduktionsprocenten fra 25 % til 35 %. Dette niveau er derfor fastsat således, at kravet i stedet fastsættes ud fra bedste staldsystem i 2007/2008, og at der tages hensyn til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene. 4 I de følgende tabeller kan ses sammenhængen mellem scenarierne, reduktionskravet i % og emissionslofter målt i kg N pr. enhed. Det ses, at for niveau B-D, hvor der bruges samme normtal, kan samme ammoniakkrav i kg N opnås ved forskellige kombinationer af scenarier og reduktionskrav i %. Det ses også, at konsekvenserne er forskellige for dyretyperne. Niveau C og D er for malkekøer og slagtesvin betydeligt mere skærpede end A og B, mens forskellene er mindre for smågrise og søer. Dette skyldes, at der for slagtesvin og malkekøer tages udgangspunkt i et andet staldsystem i niveau C og D, idet der for disse dyretyper i normtallene i 2007/2008 er angivet et nyt staldsystem med betydeligt mindre ammoniakemission. 4 Dansk Landbrug finder ikke de foreslåede niveauer giver et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. For det første finder erhvervet, at der bør holdes fast i kommissoriets intentioner, hvor såvel referenceniveauet som reduktionskravet er genstand for evaluering. Dette er ikke afspejlet i niveauerne. Valg af eksisterende referencepunkt med en stigende reduktionssats er således ikke en option. Det er på forhånd valgt, at der skal ske skift i referencepunktet, jf. Niveau B, C og D. Det nugældende fikspunkt er således alene medtaget for at have en reference. For det andet afspejler niveauerne ikke potentialerne hos de respektive husdyrkategorier, herunder skæringspunkterne for skift i teknologi. Det er selvsagt af betydning for såvel omkostningsniveauet, omkostningseffektiviteten som sideeffekterne. Som udgangspunkt vil den enkelte landmand søge at reducere udledningen af ammoniak ved valg af en lavemissionsstald i kombination med fodertiltag. Såfremt dette potentiale ikke er tilstrækkeligt, vil der i stedet blive fokuseret på luftrensning eller forsuring. Valg af niveau har derfor ikke alene indflydelse på udledningen af ammoniak og omkostningsniveauet. Niveauet vil også have indflydelse på valg af teknologi, hvor de afledte sideeffekter - f.eks. udledning af drivhusgasser, eksportpotentialer mv. - vil ændre karakter. Erhvervet finder, at det er nødvendigt at afdække disse forhold, hvis beslutningen skal træffes på et forsvarligt grundlag.

39 Malkekøer - stor Basisscenariet Basis+ - Scenarie 1 Scenarie 2 Emissionsloft race (reference) scenariet N-tab i bedste staldsystem 10,64 10,64 8,73 10,71 Reduktionskrav i % kg N pr. enh. Niveau A (Reference - 25 %) 25,00 25,00 8,59 25,49 7,98 Niveau B (Scenarie 2-30 %) 29,54 29,54 14,12 30,00 7,50 Niveau C (Scenarie 1-25 %) 38,46 38,46 25,00 38,87 6,55 Niveau D (Scenarie 1-35 %) 46,67 46,67 35,00 47,02 5,67 Slagtesvin Basisscenariet (reference) Basis+ - scenariet Scenarie 1 Scenarie 2 Emissionsloft N-tab i bedste staldsystem 0,44 0,41 0,30 0,40 Reduktionskrav i % kg N pr. enhed Niveau A (reference - 25 %) 25,00 19,51-10,00 17,50 0,33 Niveau B (Scenarie 2-30 %) 36,36 31,71 6,67 30,00 0,28 Niveau C (Scenarie 1-25 %) 48,86 45,12 25,00 43,75 0,23 Niveau D (Scenarie 1-35 %) 55,68 52,44 35,00 51,25 0,20 Anm. Tilvæksten er øget fra 72 kg i Basisscenariet til 74 kg i Scenarie 1 og Scenarie 2. Dvs. at skærpelserne i Scenarie 1 og 2 er undervurderet. Skærpelsen i Basis+ -scenariet, som alene er forvoldt af revurderingen af ammoniaktabet, har ingen effekt for slagtesvin, som er opstaldet på bedste staldsystem. Søer Basisscenariet (reference) Basis+ - scenariet Scenarie 1 Scenarie 2 Emissionsloft N-tab i bedste staldsystem 3,58 3,58 3,41 3,41 Reduktionskrav i % kg N pr. enh. Niveau A (reference - 25 %) 25,00 25,00 21,26 21,26 2,69 Niveau B (Scenarie 2-30 %) 33,32 33,32 30,00 30,00 2,39 Niveau C (Scenarie 1-25 %) 28,56 28,56 25,00 25,00 2,56 Niveau D (Scenarie 1-35 %) 38,09 38,09 35,00 35,00 2,22

40 Smågrise Basisscenariet (reference) Basis+ - scenariet Scenarie 1 Scenarie 2 Emissionsloft N-tab i bedste staldsystem 0,074 0,050 0,048 0,048 Reduktionskrav i % kg N pr. enh. Niveau A (reference - 25 %) 25,00-11,00-15,63-15,63 0,056 Niveau B (Scenarie 2-30 %) 54,59 32,80 30,00 30,00 0,034 Niveau C (Scenarie 1-25 %) 51,35 28,00 25,00 25,00 0,036 Niveau D (Scenarie 1-35 %) 57,84 37,60 35,00 35,00 0,031 Anm. Tilvæksten er øget fra 22,8 kg i Basisscenariet til 23,7 kg i Scenarie 1 og Scenarie 2. Dvs. at skærpelserne i Scenarie 1 og 2 er undervurderet. Skærpelsen i Basis+ -scenariet, som alene er forvoldt af revurderingen af ammoniaktabet, har ingen effekt for smågrise, som er opstaldet på bedste staldsystem.

41 6. Muligheder for reduktion af ammoniakemission og behov for undtagelser for generelle krav En del af landbrugets husdyrproduktionsgrene er i bekendtgørelsen om husdyrgodkendelse undtaget fra de generelle reduktionskrav eller foreløbigt fastholdt på krav om 15 % reduktion ud fra en vurdering af, at der på tidspunktet for lovens vedtagelse ikke fandtes teknik, som kunne implementeres og dermed bringe emissionen ned til dette niveau. Hvis der vedtages skærpelse af generelle krav til ammoniakreduktion, vil nogle af disse staldtyper ikke kunne udvides eller etableres længere. Vurdering af behov for fortsatte undtagelser eller udvidede undtagelser hvis der vedtages skærpede generelle reduktionskrav er beskrevet i dette kapitel. Undtagelser er ikke hensigtsmæssige, men nødvendige, især hvis ikke hver dyreart og dyregruppe inden for art, får sine egne reduktionskrav, som er sat i relation til det mulige. 6.1 Fast gødning og dybstrøelse (i naturligt ventilerede stalde) Ved beregning af tabet fra stalde med dybstrøelse er der ifølge normerne taget udgangspunkt i, at andelen som køres direkte ud på marken udgør for kvæg: 65 pct, søer: 50 pct., slagtesvin: 25 pct., slagtekyllinger: 15 pct., høner: 5 pct., øvrige husdyr: 0 pct. En øget andel, som køres direkte ud, kan indgå som virkemiddel til at reducere ammoniakemissionen, idet lagertabet fra den del som køres direkte ud kan sættes til 0 pct. I forbindelse med fastsættelse af kravet om minimum 15 % reduktion indgik netop overvejelsen om at nogle husdyr kunne gøre brug af direkte udkørsel og opnå reduktionen på denne måde. Der er imidlertid fremkommet ny viden i mellemtiden, idet et litteratur-review har vist, at tabene ved markstakke varierer en del mellem forskellige husdyrgødningstyper og at en større del af kvælstoffet tabes som følge af denitrifikation, mens f.eks. kun 5 % tabes som NH 3 -N fra fjerkrædybstrøelse (se tabel 6.1) og kun 3 % fra kvægdybstrøelse (5 % uden overdækning af lager). Hvis referencen fremover bliver 2007/08, eller senere, kan krav om 15 % reduktion ikke opnås. Krav om overdækning halverer emissionen fra lager, så det betyder, at selv ved direkte udbringning af alt dybstrøelse kan der ikke opnås en 15 % reduktion. Kravet til reduktion i naturligt ventilerede stalde med dybstrøelse, er fastholdt på 15 % i 2008. Det er nødvendigt fremover at skelne mellem disse stalde og andre staldsystemer. Det skyldes, at mange reduktionstiltag ikke er anvendelige på dybstrøelse, idet hverken regulering af ph eller temperatursænkning i dybstrøelsesmåtter til svin og kvæg er undersøgt. Desuden kan luftrensning ikke anvendes, da naturligt ventilerede stalde og dybstrøelse følges ad i kvægbrug. Endelig har fodringstiltag ikke har særlig god virkning, hvilket skyldes en omlejring af N i dybstrøelsesmåtten. Det betyder, at reduktion af N i rationen kun får ringe virkning. Derved bliver fodringstiltag helt uinteressant. Da der ikke er mulighed for at reducere emissionen i stalden, og der ingen (meget lille) miljøeffekt er af direkte udbringning frem for markstak, så bør det overvejes at friholde alle dybstrøelsesstalde med naturlig ventialtion fra reduktionskrav. En total undtagelse fra krav kan betyde at dybstrøelse til svin og kvæg favoriseres. Det er ikke ønskeligt at disse staldtyper bliver meget udbredte som følge af en undtagelse, fordi der tabes både ammoniaktab og lattergas fra måtten. Det vurderes dog, at dybstrøelsesstalde til svin og kvæg ikke vil få særlig stor udbredelse på grund af en undtagelse, idet staldtypen er forbundet med så mange ulemper vedr. arbejdsforbrug og tilsyn, at meget få landmænd vil foretrække dette frem for en mere traditionel stald med miljøteknologi.

42 Hvis dybstrøelsesstalde ikke undtages kan det evt. overvejes at indføre overgangsordninger, der sikrer, at bedrifter, som allerede har valgt disse staldtyper og ønsker at udvide dem, fortsat kan gøre dette. Sådanne undtagelser kan sikre at landmænd, som ønsker at tage specielle dyrevelfærdsmæssige hensyn eller lave specialproduktioner, som kræver disse staldtyper, fortsat kan gøre det. Slagtefjerkræ opstaldes ikke i naturligt ventilerede stalde, men gødningsmåtter med halm eller spåner (dybstrøelse) er i dag eneste mulighed. Øgede krav til denne produktion vil evt. kunne imødegås med anvendelse af luftrensning, som dog ikke er færdigudviklet (se afsnit nedenfor). Der mangler dog også undersøgelser af forskellige alternative strøelsestyper og tilsætningsstoffer til gødningsmåtter hos fjerkræ. Tabel 6.1 Opgørelse af emissionsfaktorer fra lagre af fast staldgødning og dybstrøelse ved lagring i mere end 100 dage med eller uden overdækning. (kilde: Ikke off. djf rapport) Husdyrtype Gødningstype Overdækning Fordampningsfaktorer, N tab i procent af total-n ab stald NH 3 -N tab Denitrifikationstab Total N tab Kvæg Fast staldgødning - 5 10 15 Dybstrøelse - 5 5 10 Fast staldgødning + 3 10 13 Dybstrøelse + 3 5 8 Svin Fast staldgødning - 25 15 40 Dybstrøelse - 25 15 40 Fast staldgødning + 13 15 28 Dybstrøelse + 13 15 28 Høns Fast staldgødning - 10 10 20 Dybstrøelse - 10 10 20 Fast staldgødning + 5 10 15 Dybstrøelse + 5 10 15 Slagtekyllinger, Dybstrøelse - 15 10 25 ænder og kalkuner Dybstrøelse + 8 10 18 Heste, får og Dybstrøelse - 5 10 15 geder Dybstrøelse + 3 10 13 Pelsdyr Fast staldgødning - 15 10 25 Fast staldgødning + 8 10 18 6.2 Svin Naturligt ventilerede stalde

43 Ved naturligt ventilerede stalde bør der skelnes mellem stalde med stalde med udeklima, dvs. helt åbne stalde/stalde med udendørs spaltegulvsareal el. drænet gulv og stalde med alm. temperaturregulering vha. gardiner og lign. Hvis gyllekanalen er placeret udendørs, vil gylletemperaturen være lavere (8-9 grader i gns.), og dermed vil emissionen teoretisk set også være ca. 20-25 % lavere. Dette er bekræftet i både laboratorieforsøg og praktiske forsøg i DK og udlandet. Emissionskoeficienter for naturligt ventilerede stalde følger i dag de mekaniske, uanset om der er tale om stalde med "udeklima" eller naturligt ventilerede stalde med fuld isolering og regulerbare gardiner i siden af bygning, altså stalde hvor temperaturstrategien er den samme som i mekanisk ventilerede stalde, og hvor der således ikke er lavere gylletemperatur. Indførelse af en undtagelse for stalde med "udeklima" kan imidlertid fremme en staldtype, hvor det er vanskeligt efterfølgende at begrænse emissionen yderligere gennem luftrensning, Det vurderes dog, at meget få vil vælge denne staldtype, selv om der indføres undtagelser eller lavere normtal for emission, fordi der bl.a. er dårligere mulighed for tilsyn og øget smitterisiko forbundet med den. Men med øget fokus på energiforbrug og CO 2 kan udvikling af stalde med naturlig ventilation til svin blive mere interessant igen. I fremtiden vil det måske blive muligt at indrette nye stalde med kombination af naturlig ventilation og gulvudsugning af minimumsventilation med henblik på delvis luftrensning. Men teknikken er ikke dokumenteret og derfor ikke tilgængelig i dag. Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion og udendørs produktion er undtaget for de generelle krav med henvisning til, at der hverken kan anvendes syntetiske aminosyrer i foder, luftrensning med syre eller gylleforsuring. Endvidere er muligheder for køling af store arealer næppe mulige, og anvendelse af andre økologisk godkendte additiver til gylle er kun undersøgt i forskningsforsøg. Kvælstoftabene fra økologiske svinebrug er formentligt langt større end tidligere antaget, idet nye undersøgelser i Sverige viser, at de kan ligge op til 4 gange højere end for konventionelle grise. Halvdelen af dette mertab skyldes det større areal, mens resten kan forklares ved, at proteinindholdet i foderet er højere med mindre gunstig aminosyresammensætning. Med stigende efterspørgsel og gode priser på økologisk svinekød vil der komme nogle store besætninger, som ikke kan stilles over for generelle krav. Det skal dog påpeges, at kommunerne i dag kan stille individuelle krav ved placering af større økologiske brug i nærheden af følsomme naturområder, således at disse beskyttes trods undtagelsen for det generelle reduktionskrav. 3. Fjerkræ Vurdering af bedste staldsystem til fjerkræ I den nye miljøgodkendelsesordning er der tre referencestalde: ét for høner i gyllesystem, ét for høner i dybstrøelsessystem og ét for slagtekyllinger i dybstrøelsessystemer. For det øvrige fjerkræhold skal ammoniakkravet justeres proportionalt med N-udskillelsen. Denne metode tager ikke højde for, at der reelt er tale om forskellige produktionstyper. Kravspecifikation til eksempelvis økologiske, skrabe- og konventionelle slagtekyllinger gør, at de selvsagt skal håndteres for sig selv. I det nedenstående er der gjort rede for ammoniakemissionen fra stald og lager i de respektive fjerkræsystemer. Emissionen er opgjort i pct. af N ab dyr afsat i stald. Det er nødvendigt af hensyn til fritgående høner og økologisk fjerkræ, hvor 10 pct. af gødningen afsættes på udearealet. Da gødning fra øvrigt husdyrhold under udbinding er fritaget for reduktionskrav, må det være rimeligt, at tilsvarende forhold gør sig gældende for fjerkræ. Dvs. at sidste søjle i tabellen er udgangspunkt for

44 bestemmelse af det bedste staldsystem. Dog skal der skeles til staldanlæggets tidssvarenhed, effekt på dyrevelfærd etc. Tabel 6.2 Stald- og lagertab fra fjerkræproduktioner baseret på Normtal 2005/06 under forudsætning af overdækning af dybstrøelsesgødningen Gødnings- Type N ab dyr Staldog lagertab Tab ift. N ab dyr i stald kg N kg NH 3 -N pct. Høner (100 stk.) Fritgående, gulvdrift med gødningskumme og udeareal 1 Dybstr./Fast staldg. 88,20 30,32 34 Fritgående, gulvdrift uden gødningskumme og udeareal 1 Dybstr./Fast staldg. 88,20 22,68 26 Økologiske, gulvdrift med gødningskumme Dybstr./Fast 1 staldg. 94,00 32,29 34 Økologiske, gulvdrift uden gødningskumme Dybstr./Fast 1 staldg. 94,00 26,58 28 Skrabehøns uden udeareal, Gulvdrift Dybstr./Fast + Gødningskumme staldg. 84,10 32,15 38 Skrabehøns uden udeareal, Voliere med gødningsbånd Dybstr./Fast staldg. 84,10 15,15 18 Burhøns, bure med gødningskælder Fast staldgødning 73,20 12,01 16 Burhøns, bure med gødningsbånd (gødningshus) Fast staldgødning 73,20 10,62 15 Burhøns, bure med gødningsbånd (gyllesystem) Gylle 73,20 8,64 12 HPR-høner (rugeæg), gulvdrift Dybstr./Fast staldg. 105,80 35,26 33 Hønniker (100 stk.) Hønniker, konsum, netdrift Fast staldgødning 9,70 4,16 43 Hønniker, konsum, gulvdrift, Gulvareal Dybstrøelse 9,70 2,77 29 Hønniker, rugeæg, gulvdrift, Gulvareal Dybstrøelse 14,30 4,09 29 Slagtekyllinger (1000 stk.) Konv. slagtekyllinger (25 dyr/m2), 35 dage Dybstrøelse 41,10 10,75 26 Konv. slagtekyllinger (25 dyr/m2), 40 dage Dybstrøelse 56,80 14,80 26 Konv. slagtekyllinger (25 dyr/m2), 45 dage Dybstrøelse 72,30 18,77 26 Skrabekyllinger (10 dyr/m2), 56 dage Dybstrøelse 63,40 19,13 30

45 Økologiske slagtekyllinger (10 dyr/m2), 81 dage 1 Dybstrøelse 127,00 34,85 27 Kalkuner (100 stk.) Kalkuner, tunge, haner, 133 dage Dybstrøelse 87,80 23,21 26 Kalkuner, tunge, høner, 133 dage Dybstrøelse 48,10 12,72 26 Ænder (100 stk.) Ænder, 52 dage Dybstrøelse 17,30 4,64 27 Gæs (100 stk.) Gæs, 91 dage Dybstrøelse 56,10 14,89 27 Anm. Beregninger baseret på overdækket dybstrøelse, hvor 5 pct. af dybstrøelsesgødningen fra høner og hønniker og 15 pct. af dybstrøelsesgødningen for slagtekyllinger bringes direkte ud på mark. 1) 10 pct. af gødningen afsættes på udearealet. Af tabel 6.2 fremgår det, at der er 5 forskellige kategorier af høns - fritgående høner, skrabehøner, økologiske høner, burhøner og HPR-høner. Det er vidt forskellige produktioner, og følgelig kan bedste staldsystem kun vælges indenfor de respektive produktioner. På tilsvarende vis er det nødvendigt at skelne mellem konsumægshønniker og rugeægshønniker, og endelig skal der skelnes mellem konventionelle, skrabe- og økologiske slagtekyllinger. Endelig skal der skelnes mellem gyllesystemer, herunder ajle, og dybstrøelsesgødning, herunder fast staldgødning i lighed med de øvrige husdyrkategorier. Det er dog en overkommelig affære, idet der kun forekommer ét gyllesystem for fjerkræ (bure med gødningsbånd og vandtilsætning). På grundlag tabel 6.2 er bedste staldsystem for de respektive produktioner og gødningssystem fastlagt i tabel 2 med udgangspunkt i det lavest mulige ammoniaktab. Tabel 6.3 Bedste staldsystem for fjerkræproduktioner og det tilhørende stald- og lagertab baseret på Normtal 2005/06 ved overdækning af lagret dybstrøelsesgødning

46 Husdyrkategori/produktionstype Bedste staldsystem Stald- og lagertab, kg NH 3 -N 1 Gyllesystem: Burhøns Bure med gødningsbånd og vandtilsætning Dybstrøelsessystem: Burhøns Bure med gødningsbånd (gødningshus) 10,62 Fritgående høns 2 Gulvdrift med gødningskumme + 30,32 udeareal Skrabehøns 2 Gulvdrift med gødningskumme 32,15 Økologiske høns 2 Gulvdrift med gødningskumme + 32,29 udeareal HPR-høner (rugeæg) Dybstrøelse 35,26 Hønniker, konsumæg Dybstrøelse 2,77 Hønniker, rugeæg Dybstrøelse 4,09 Konventionelle slagtekyllinger, Dybstrøelse 14,80 40 dage Skrabekyllinger, 56 dage Dybstrøelse 19,13 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage Dybstrøelse + udeareal 34,85 Tunge kalkuner, hanner, 133 dage Dybstrøelse 23,21 Tunge kalkuner, høner, 133 dage Dybstrøelse 12,72 Ænder, 52 dage Dybstrøelse 4,64 Gæs, 91 dage Dybstrøelse 14,89 1) Ammoniaktabet er baseret på 100 årshøner/100 prod. hønniker/1000 prod. slagtekyllinger/100 prod. kalkuner, ænder eller gæs. 2) For fritgående, skrabe og økologiske høns er valgt det næstbedste staldsystem af hensyn til hygiejne og dyrevelfærd. For fritgående, skrabe og økologiske høns er der af hensyn til hygiejne og dyrevelfærd fokuseret på det næstbedste staldsystem, jf. nedenstående argumentation. Fritgående og økologiske høns i gulvdrift uden gødningskumme er udeladt som bedste staldsystem af hensyn til hygiejnen. Som udgangspunkt vil standardstalden til både frilandshøner og økologiske høner være af den type, hvor 1/3 af gulvarealet er skrabeareal og 2/3 er net (kaldet slats) placeret over gødningskummer. Ganske få frilandsproducenter har stalde uden gødningskummer. Grunden til at næsten alle bruger gødningskummer er, at det er meget nemmere at holde en god hygiejne i stalden, når det meste af gødningen opsamles og opbevares uden for hønernes rækkevidde. Desuden placeres vandere og fodertrug altid over gødningskummerne, så evt. vand- og foderspild ikke kommer ned i strøelsen. Skulle hønerne lægge æg uden for rederne, sker det ofte på slats ene, hvor de er nemmere at samle ind, og hvor risikoen for, at de bliver snavsede, er mindre, end hvis de lægges i strøelsen. 8,64

47 I modsætning til frilandsproducenterne har (anslået) 30-50 pct. af de økologiske producenter huse uden gødningskummer. Nogle fravælger slats og gødningskummer af holdningsmæssige årsager, andre fordi stalden er indrettet i f.eks. en gammel kostald, hvor det rent bygningsteknisk er svært at få placeret gødningskummerne, så man kan komme til i forbindelse med udmugning. Når det åbenbart bedre kan lade sig gøre med rene dybstrøelsesstalde i den økologiske produktion, hænger det også sammen med, at der er en del ret små økologisk besætninger. De små besætninger er alt andet lige mere overkommelige at passe, også selv om anlæggets tekniske niveau ikke er optimalt. Skrabehøns i voliere med gødningsbånd er udeladt som bedste staldsystem. Dette staldsystem er ikke særlig (om overhovedet) udbredt i Danmark. Det skyldes, at systemet ud fra en velfærdsbetragtning ikke er i høj kurs, hvilket skyldes en større belægning pr. m 2 husareal (men ikke pr. m 2 tilgængeligt areal, da hønerne har flere etager at hoppe rundt på). Der er derfor fokuseret på den næstbedste mulighed - gulvdrift med gødningskumme. For konventionelle slagtekyllinger skal der tages hensyn til forskellig N-udskillelse ved forskellige produktionstider. Ammoniaktabet fra stald og lager vil i alle tilfælde tilnærmelsesvis blive 25 pct. af den udskilte kvælstof. For konventionelt slagtefjerkræ, hvor der anvendes samme staldtype, er det i øvrigt muligt at nøjes med en staldtype, hvor ammoniakkravet justeres i forhold til N-udskillelsen. Aggregeringen vil imidlertid medføre en unødvendig tilsløring af reduktionskravet. Muligheder for reduktion af emissionen Slagtefjerkræ (kyllinger, kalkuner, ænder) Disse produktioner er som udgangspunkt alle fastholdt på 15 % reduktion i 2008 og 09. Selv med nuværende krav på 15 % vil producenterne i fremtiden være nødt til at anvende teknologi, idet fodringstiltag ikke er muligt og udkørsel af gødningen direkte til mark, ikke vil give tilstrækkelig reduktion jf.jv afsnit om dybstrøelse. En fuldstændig lukket opbevaring og transport i container med efterfølgende afbrænding eller bioforgasning af gødningen vil måske i fremtiden blive en mulighed, som vil fjerne tab fra lager og mark. Dette undersøges i projekter i 2008-09, men det ændrer selv sagt ikke tabet fra stalden. Følgende teknologier er de mest sandsynlige valg, ved fremtidige udvidelser, hvis kravet fastholdes eller skærpes for disse produktioner. 1. Delvis luftrensning Denne mulighed er i Danmark kun undersøgt i forbindelse med nye danske prototyper på luftrensere bl.a. en test af "Helix" fra SKOV. Det første anlæg med delvis luftrensning i luftrensere af hollandsk fabrikat er ved at blive etableret i 2008. Viden omkring, hvordan delvis luftrensning bedst dimensioneres, og hvilken rensestrategi der skal anvendes for at opnå mindst mulige driftsudgifter til anlæggene, er først ved at blive genereret gennem afprøvning i disse projekter og hjemtagning af viden fra Tyskland og Holland, hvor der findes flere fjerkræbesætninger med fuld (100%) luftrensning. I nogle delstater kan fjerkræbesætninger kun udvides, hvis der etableres fuld luftrensning, som følge af særligt strenge krav til ammoniakreduktion og støv. Hvis der stilles krav til ammoniakreduktion, som kun kan opfyldes gennem delvis luftrensning, er der således risiko for, at de første anlæg fejldimensioneres, og det må anbefales, at der gennemføres undersøgelser og erfaringsindsamling i demonstrationsbesætninger. Endelig skal der gennemføres økonomiske evalueringer af systemerne, så det sikres, at produktionen ikke blot flytter ud af landet, hvis der indføres skærpede krav.

48 2. Det hollandske "Kombideck system" med opvarmning/køling af gødningsmåtte ved hhv. små og store kyllinger. Systemet kombineres med jordkøleanlæg, hvilket betyder, at varmen kan lagres og hentes op til senere brug, og derved også spare energi. Dette system har været beskrevet som BAT i EUs BREF-noter siden 2003 og er dokumenteret til at kunne reducere emissionen med 30 % fra stalden og samtidig spare energi til opvarmning og ventilation. Der har imidlertid ikke været incitamenter til at indføre det i DK med de nuværende generelle krav. I Danmark frygter producenterne, at indførelsen af systemet vil betyde, at de ikke kan leve op til de særligt skrappe krav for trædepudesvidninger i Danmark. Hollandske undersøgelser fra Wageningen viser dog, at der ikke er øget forekomst af trædepudesvidninger. Begge ovennævnte teknologier kan i princippet også anvendes i økologisk fjerkræ produktion, men her vil en del af gødningen falde udendørs, og derfor kan de erfaringer, som hentes fra konventionel produktion, ikke overføres direkte. Æglæggende burhøns. For burhøns gælder, at det er muligt at reducere emissionen betydeligt ved at: 1. Udmuge hyppigere til lukket gødningslager 2. Tørre gødningen inden udmugning (lufttørring på transportbånd). Dette er velbeskrevet i BAT-byggeblad. Med tiltaget kan der opnås en reduktion staldemissionen på 50-60 % 3. Foretage delvis luftrensning. Denne mulighed er dog endnu ikke færdigudviklet til stalde med æglæggende høns. Æglæggende høns i gulvdrift. Høns på dybstrøelse + slats har hidtil været fastholdt på en 15 % reduktion. Det er muligt at reducere emissionen betydeligt ved: 1. At anvende hyppig udmugning under slats med transport til lukket gødningslager. Dette vil betyde en reduktioner på ca. 50-60 % Systemet er beskrevet som BAT i EUs BREF for området, men emissionen er ikke undersøgt i DK. Investeringen er ca. 22 kr. højere pr. høneplads ved gødningstørring i skrabeægsstalde fremfor referencesystemet¹. Den samlede meromkostning er ca. 3 kr. pr. årshøne eller ca. 18 kr. pr. kg reduceret N. 2. At rense en del af ventilationsluften gennem udsugning fra slatsområdet (ikke undersøgt i DK) tørre gødning under slats med varmeblæser (ikke undersøgt i DK) 3. At lagre gødning i lukkede containere og transportere til afbrænding er en fremtidig mulighed for reduktion af emissionen fra lager og udbringning. Men da de generelle krav ikke indregner tiltag i marken, vil det ikke kunne godskrives med nuværende lovgivning. 6.4 Pelsdyr Normtal I husdyrgodkendelsesordningen er referencen for ammoniaktabet fra minkfarme sat til 1,65 kg N pr. årstæve. Dette tal er historisk betinget. Tallet fremkom i forbindelse med udarbejdelsen af Miljøministeriets vejledning om pelsdyrfarme af 25. marts 2004 i relation til kravet om etablering af gødningsrender på minkfarme. Tallet er beregnet med udgangspunkt i DJF s normtal (nr. 36 fra november 2001), hvoraf det fremgår, at en årstæve udskiller 4,597 kg. N. Med afsæt i forsøg om ammoniakfordampning fra minkhaller, som er afrapporteret i Grøn Viden (nr. 22 fra september 2001), og som fortsat er den bedst tilgængelige viden, godkendte ministeriet 10 forskellige løsninger på gødningsopsamlingen baseret på et beregnet maksimum N-tab på de nævnte 1,65 kg pr. årstæve. Tabet svarede således til 35,9 %.

49 I normtallene anno 2007 er den udskilte mængde N pr. årstæve steget til 5,167 kg. Såfremt man anvender disse tal og den eksisterende viden fra Grøn Viden og Miljøministeriets egne faktorer i Vejledningen om pelsdyrfarme konsekvent, udgør det aktuelle N-tab 1,85 kg N pr. årstæve på minkfarme med gødningsrender og en ugentlig udmugning. Muligheder for reduktion ammoniak på minkfarme? Ændring af fodersammensætningen I lovbemærkningerne til miljøgodkendelsesordningen fremgår, at ammoniakreduktionskravet i høj grad vil kunne opfyldes via fodringstiltag. Det skal hertil bemærkes, at der i pelsdyrerhvervet ikke pt. er mulighed for at påvirke ammoniakfordampningen via en ændret sammensætning af foderet. Det skyldes, at der i dag - på markedet for råvarer til minkfoder - ikke findes relevante råvarer, der kan substituere de nuværende produkter. Råvarerne består i høj grad af affald fra den humane fødevareproduktion. Denne råvareknaphed har været udpræget de seneste år, hvor omkostningen til minkfoder er steget med ca. 10-15 % om året. Det skal herforuden bemærkes, at pelsdyrerhvervet i medfør af pelsdyrfarmbekendtgørelsen og Miljøministeriets tilhørende vejledning allerede har indført et krav om reduktion af minkfoderets proteinindhold, hvilket i skrivende stund lige er blevet implementeret på minkfarmene. I uge 30 47 leverer samtlige fodercentraler således foder med et proteinindhold på maksimum 32 % af den omsættelige energi (OE). I Miljøgodkendelsesordningen er referencen/basis for foderets proteinindhold fastsat til 33 % af OE. Ved at reducere proteinindholdet i % af OE reduceres ammoniaktabet med 0,03 kg N pr. årstæve pr. reduceret procentpoint opgjort i forhold til et tab på 1,65 kg N. Dette svarer til en reduktion på 1,8 %, hvilket med normtallene anno 2007 svarer til en reduktion på 0,034 kg N pr. årstæve. På grund af ovennævnte råvaresituation er der ikke mulighed for at stramme yderligere på dette punkt. Desuden bemærkes, at de enkelte avlere ikke selv kan vælge fodersammensætning i forbindelse med de individuelle miljøtilladelser. Det skyldes, at samtlige minkfodercentraler leverer én type foder til samtlige sine kunder. Dette foder sammensættes på baggrund af råvarerne på markedet samt samtlige kunders ønsker. Den enkelte avler er således bundet kollektivt til fodercentralens foderplan. Det er tidligere nævnt, at råvarerne i minkfoder i høj grad består af affald fra den humane fødevareproduktion. I 2007 blev der på landsplan produceret ca. 640.000 tons færdigfoder på de 14 fodercentraler. Heraf udgjorde affald fra fiske-, svine-, og fjerkræindustrien ca. 305.000 tons dvs. ca. 48 %. Øget rendebredde I Miljøministeriets Pelsdyrfarmvejledning fra 2004, der uddyber bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. nr. 1428 af 13. december 2006 (nyeste version), fremgår at alle pelsdyravlere skal opfylde gødningsopsamlingskravet ved at henholde sig til én af 10 systemmuligheder bestående af forskellige kombinationer af rendebredder, udmugningshyppigheder, tilførsel af halm og proteinindhold i foderet. Minkhaller uden tæt bund skal således være forsynet med et vandtæt opsamlingsareal, der sikrer opsamling af gødning. Dette opfyldes ved hjælp af ophængte gødningsrender eller støbte render på jorden med en bredde på f.eks. 30 cm dog mindst 28 cm. Renderne placeres under den yderste del af burene f.eks. under de yderste 25 cm af burene og 5 cm uden for burene.

50 Der anvendes følgende vurderinger af reduktionseffekten ved øget rendebredde: 1 cm.øget rendebredde resulterer i 0,025 kg N mindre tab pr. årstæve opgjort i forhold til den daværende reference på 1,65 kg N. Dette svarer til ca. 1,5 % pr. centimeter. Med normtallet anno 2007 udgør reduktionspotentialet således 0,028 kg N pr. tæve. De bredeste gødningsrender på markedet er pt. ca. 36 cm. Tilførsel af halm Til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes udenfor gødningsrenderne, skal det resterende areal under burene tilføres et materiale, som kan opsuge næringsstofferne. Dette krav opfyldes ved, at minkene tilføres halm ad libitum. Herved menes, at der altid skal være rigeligt tilgængeligt halm ovenpå minkenes redekasse, således at de altid har mulighed for at opfylde deres behov for at trække halm ned i redekassen og ud i buret. Der må ikke være halmbegrænsende foranstaltninger, der hindrer adgangen til halmen andet end trådnettet. Derved sikres, at der løbende falder tilstrækkelig halm ned på grusbunden under burene. Fra hvalpefødsel kræves strøelsen dog ikke udlagt på redekassen, dels fordi hvalpene kræver hyppigt eftersyn, og dels fordi der i slutningen af perioden fodres på redekasselåget, så hvalpene kan nå foderet. I denne periode skal strøelse i stedet tilføres i samme mængde direkte i buret, under buret eller i redekassen. I takt med at avleren - typisk i løbet af juli - afslutter fodringen på redekasselåget, skal tilførsel af strøelse på redekassen genoptages. Ved halm ad libitum + 0,2 kg menes, at der foruden tilførsel af halm ad libitum til dyrene skal udlægges 0,2 kg. halm pr. uge pr. årstæve under burene. Tilførsel af halm ad libitum sammenholdt med ingen krav om halm reducerer N-tabet med 0,1 kg N pr. årstæve i forhold til daværende reference på 1,65 kg N svarende til 6,1 %. Tilførsel af 0,2 kg halm ud over halm ad libitum reducerer N-tabet med 0,05 kg N pr. årstæve i forhold til samme svarende til 3,0 %. Tilførsel af halm ad libitum + 0,2 kg i stedet for ingen krav om halm reducerer N-tabet med 0,15 kg N pr årstæve i forhold til 1,65 kg N svarende til 9,1 %. Øget udmugningshyppighed Udmugning reducerer ammoniakfordampning, lugt- og fluegener og forbedrer klimaet i stalden. Der skal derfor foretages udmugning af gødning mindst en gang om ugen. Længerevarende hård frost kan dog umuliggøre udmugning, som derfor kan undlades, indtil vejret igen tillader det. Årseffekten af udmugningshyppighed afhænger af en række faktorer: f.eks. den udfodrede mængde N, dyrenes vægt og temperaturen jf. Grøn Viden nr. 22, 2001. I tabel 4 og figur 8 i Grøn Viden nr. 22 er der taget højde herfor. Den samlede årlige fordampning for den danske minkproduktion ved ugentlig udmugning er beregnet til 2.281 tons N (19 % af den udfodrede mængde N) og 1.344 tons N (11 %) ved daglig udmugning. Ved beregning heraf er der dog ikke taget højde for den restmængde af N-tab, som ikke kunne genfindes i forsøgsopstillingen. Det antages, at denne mængde er fordampet. Med henvisning til ovenstående afsnit om normtal og Miljøministeriet accept af et N-tab på 35,9 %, kan effekten af øget udmugning beregnes således: Ved daglig udmugning er fordampningen reduceret med 8 procentpoint sammenholdt med niveauet ved ugentlig udmugning. Sættes denne reduktion i forhold til referencesystemet ugentlig tømning og et N-tab på 1,85 kg. pr. årstæve svarende til 35,9 % - er effekten af daglig udmugning en reduktion på 0,41 kg N pr. årstæve. Det svarer til ca. 22,2 %.

51 På tilsvarende måde er effekten af et skifte mellem ugentlig udmugning og 2 gange pr. uge beregnet til 0,21 kg N. Dette tiltag vil således medføre en reduktion af den årlige fordampning med ca. 11,1 %. Rendebredde Hyppighed af udmugning i renden Tilførsel af halm Sammenfatning, pelsdyr I Miljøministeriets Pelsdyrfarmvejledning fra 2004 fremgår, at alle pelsdyravlere skal opfylde gødningsopsamlingskravet ved at henholde sig til én af nedenstående 10 systemmuligheder. Den absolut maksimale ammoniakreduktion beregnet på baggrund af ovenstående kan opnås via følgende elementer: gødningsrender med en bredde på 36 cm, daglig udmugning, halm ad lib + 0,2 kg og et proteinindhold på 32 % af OE i uge 30 47. Reduktionspotentialet herefter er angivet i femte kolonne. Proteinindhold i % af OE i uge 30-47 Samlet maksimalt NH 3 -N reduktionspotentiale over 36½ cm 1 gang om ugen halm ad lib. ingen krav 27,0 % over 32 cm 1 gang om ugen halm ad lib. 32% 31,2 % over 32 cm 1 gang om ugen ingen krav 31% 37,3 % over 32 cm 2 gange om ingen krav ingen krav 28,0 % ugen over 32 cm 1 gang om ugen halm ad lib + 0,2 ingen krav 30,0 % kg over 28 cm Dagligt ingen krav ingen krav 22,9 % over 28 cm 2 gange om halm ad lib. ingen krav 27,9 % ugen over 28 cm 2 gange om ingen krav 32% 32,2 % ugen over 28 cm 1 gang om ugen halm ad lib. 31% 37,2 % over 28 cm 1 gang om ugen halm ad lib + 0,2 kg 32% 34,2 % Eneste reduktionsmulighed ud over ovenstående er etablering af fast overdækning på gyllebeholderen. Dette er ikke indregnet i ovenstående tabel, men overdækning er standard de fleste steder i dag. Økonomi Der findes i princippet to systemer til automatisk udmugning. Det ene system er Gjøl Vakuums Farmcat, og det andet system er wiretræk med en trækstation i enden af bygningen. Automatik etableres primært i forbindelse med bagskylssystem. I vakuumsystemet findes der anlæg, hvor der er en manuel start af skraberne. Prisen for at etablere automatik er efter samtaler med leverandørerne vurderet til mellem 8.000 og 10.000 kr. pr. enhed. Det vurderes, at en enhed i nye anlæg svarer til gennemsnit 40 fag i længden (ca. 80 meter). Udgifterne til etablering af automatik består af installation af 220 volt udtag pr. station og en fælles styring samt selve trækstationen eller en Farmcat. Installation udgør 25 pct. af investeringen, trækstationen/farmcat udgør 75 pct. af investeringen. Der regnes med 3,75 burrum pr. tæve. Med nævnte forudsætninger kan omkostningerne ved udvidelser eller etablering af nye farme beregnes til:

52 Anlægsinvestering: 35 kr. pr. burrum 130 kr. pr. tæve Ved etablering af en farm på 75 DE vil omkostningen alene til automatisk udmugning udgøre ca. 430.000 kr. (75 DE x 44 årstæver x 130 kr.). Konklusion vedr. pelsdyr og ammoniakkrav Minkproduktionen er ved at implementere en sænkning af proteinindholdet fra 33 til 32 %. Med dette virkemiddel og anvendelse af ekstra halm kan der i nye bure, som ofte har rendebredder over 36 cm, opnås reduktion på over 35 % - hvis udgangspunktet for beregningerne af udskilt N ændres til 1,85 som følge af større mink. Først ved krav over dette niveau vil daglig udmugning blive et udbredt system, idet investeringen til dette er ca. 130 kr. pr. tæveplads. I praksis vælger de fleste allerede i dag minimum 36 cm render ved nye bure eller opfører stålbuehaller med fast bund i gangarealet samt gyllebeholdere med overdækning. Undersøgelser af systemer med fast gulv i hele arealet samt dræn er ikke gennemført, og tab kan derfor ikke kvantificeres. Det er et problem at pelsdyrvejledningen indeholder frit valg mellem 10 forskellige systemer, som alle fungerer som referencer i forhold til et generelt reduktionskrav. Ved anvendelse af alle 4 virkemidler i tabellen kan opnås en yderligere reduktion på over 35 %. Det er dog under forudsætning af, at man er klog nok til at vælge det rigtige af de 10 mulige systemer som udgangspunkt. Vælges det forkerte, opnås kun en effekt på ned til 23 % for samme indsats. 6.5 Kvæg Kvægproduktion på græsbaseret foder En af undtagelserne er givet til kvægproduktioner baseret på græsfodring (også konserveret græs). Her gælder, at kravet fastholdes på 15 % i 2008, hvis 40 % af grovfoderet er græs eller græsprodukter. Undtagelsen er givet, fordi fodringstiltag i de tilfælde er vanskelige. Selv om vanskelighederne helt klart er varierende efter proteinniveau i græsset, og de fodermidler, der i øvrigt er til rådighed, vil det være de færreste, der får store problemer med at afbalancere rationerne på et lavere proteinniveau pr. FE, end normtallene for 2005/06 angiver. Ved et normalt proteinniveau i græsset, vil det være muligt at afbalancere rationer baseret på græsmarksprodukter, hvor op til ca. 60 % af grovfoderrationen er græsprodukter. Ved 80 % er mulighederne imidlertid mere begrænsede, hvis dyrevelfærd og ydelse skal opretholdes. Ved meget høje proteinniveauer i græsset, vil 60 % være problematisk, men da det oftest vil forekomme ved afgræsning, er det et mindre problem, så længe afgræsning er undtaget. Det forslås derfor, at de nuværende 40 % hæves til 60 %, før der træder undtagelser i kraft. Undtagelsen bør bibeholdes, fordi valget af teknologier begrænses ved høje andele af græsmarksafgrøder. Undtagelse som følge af anvendelse af høj græsandel i foder er kun relevant såfremt de generelle krav ikke hæves til et niveau, hvor det kun er gylleforsuring, der kan opfylde dem. I denne situation vil besætninger med høj græsandel kunne opfylde kravene på lige vilkår med besætninger med anden foderstrategi, med mindre besætningerne er økologiske, idet de ikke kan anvende gylleforsuring. De 60 % græsmarksafgrøder skal beregnes som procent af grovfoderandelen på foderenhedsbasis. Når foderenhedsberegningen afløses af andre fodervurderingssystemer, anvendes beregningen på basis af tørstof.

53 Det er især økologerne, der når de meget høje andele af kløvergræsbaseret foder. En opgørelse af nøgletal for økologer kontra konventionelle viser imidlertid, at der ikke er meget større forskelle mellem de to produktionsmetoder. Derfor ønskes generelle regler for kvæghold. Det vil dog være nødvendigt at skelne mellem økologiske brug og konventionelle, hvis kravene skærpes, så det kun er muligt at opfylde dem med forsuring. Det skyldes at det ikke må anvendes på økologiske brug. De økologiske besætninger vil dog kunne anvende præfabrikerede gulve med skab og dræn og opnå næsten samme reduktion (kun lagertab til forskel fra forsuring). Slagtekalve på gyllesystemer På nuværende tidspunkt fritages ungtyre på gyllesystemer med den begrundelse, at de er under udfasning, og der ingen tiltag er på disse stalde. Dette er korrekt for fuldspaltegulv, samt for spaltegulv ved kort/lang ædeplads i dybstrøelsesstalde. Nyere undersøgelser tyder imidlertid på, at der også fremover vil være ungtyre på gyllesystem. Det skyldes, at flere har ønske om at udnytte kostalde til ungtyreproduktion, og evt. ombygge fuldspaltestalden til sengebåsestald. Ved rigtig udformning af sengebåse (tilstrækkeligt fald), kan der laves stalde med sengebåse og tørre lejer, der tilsyneladende tilgodeser velfærden. Der er derfor behov for en ny formulering af forholdene omkring ungtyre. Der er imidlertid ikke mulighed for at lave fodertiltag på ungtyre. Derfor vil mulighederne for reduktion være begrænsede. Opdræt Der er ingen undtagelser på opdræt, med undtagelse af en høj andel af græsmarksfoder i rationen. For opdræt over ca. 3 mdr. til 6 mdr. er der reduktionsmuligheder via udbringning af dybstrøelse, men for de første 3 mdr. er der ingen reduktionsmulighed. Det skyldes, at den strøelsesmåtte, der opbygges til disse kalve, ikke kan defineres som dybstrøelse. Da der ikke er andre staldtyper der er lovlige, end de nuværende anvendte, er der ingen mulighed for at reducere emissionen fra kalve de første tre måneder. Det gælder uanset køn. Derfor skal denne kategori af dyr friholdes fra et krav om reduktion af ammoniak. Det har været fremført i nogle tilfælde, at kravet skal opfyldes af andre dyrekategorier. Det betyder imidlertid, at nogle ældre sundhedsmæssigt uhensigtsmæssige staldsystemer ikke bliver udskiftet til disse små kalve, fordi det vil kræve væsentlige indgreb i de øvrige produktioner. Dette kan ikke være hensigtsmæssigt, da det har negativ betydning for dyrevelfærden, og da det ikke har en miljøvirkning af nogen betydning. Generelt kan det være en økonomisk fordel at lade nogle dyregrupper opfylde kravet til andre, men der bør ikke være krav om, at det skal ske, da det kan bremse udviklingen af enkelte produktionsgrene. Det er sket en grundig revision af normerne for N-udskillelse for opdræt i normtallene for 2008/2009. Anvendes normtal 2008/09 for denne kategori, er der basis for et fodringstiltag i en størrelsesorden på 15 20 % reduktion af ammoniakemissionen. Med de nuværende normer (2005/06), vil den miljøvirkning, der kan opnås ved fodringstiltag ikke være stor nok i forhold til de problemer der vil være med styring af proteinniveauet, og ikke mindst med den administrative kontrol. Ud over fodringstiltag (efter 2008/09) kan der ved kvier anvendes spaltegulvsskrabere, faste gulve (evt. præfabrikerede) med dræn + skrab, og endelig er gylleforsuring en mulighed. Anvendelse af såvel faste, drænede gulve som forsuring vil kræve, at det er nye stalde. Ved forsuring skyldes dette, at eksisterende stalde ikke altid er bygget i en betonkvalitet, der kan tåle høje sulfatkoncentrationer. Mange besætninger udvides ved at bygge ny kostald og opstalde kvier i eksisterende bygninger, hvor betonkvaliteten er ukendt. I disse situationer vil kun fodringstiltag + spaltegulvskraber være mulig og som nævnt er fodringstiltag betinget af skift til nye normtal for fodring. 6.6 Kødkvæg, får og geder og heste

54 For kødkvæg, med tilhørende opdræt (både han og hundyr) og for får og geder, skal der fortsat ikke være reduktionskrav, når disse er udegående i sommerhalvåret. Heste er jf. tabel 3.2 ikke undtaget for det generelle reduktionskrav for den tid de opstaldes uden adgang til græs, og store besætninger (over 75 DE) skal således nedbringe emissionen fra 9,01 kg N i dybstrøelse til 6,76 kg N i 2009. Der er taget udgangspunkt i, at al gødning lægges i markstak i 2005/06. Ammoniaktabet er vurderet til at være 12,5 % (som kvæg og svin) i overdækket markstak. Eneste tekniske tiltag i dag er at køre al gødning direkte i marken. Dette kunne med de gamle normer for tab i markstak reducere emissionstabet med 12,5 %. Med nye normer jf. tabel 6.1 forsvinder denne projekttilpasningsmulighed for de få store stutterier, der måtte være. Hestehold udgør i øvrigt en forsvindende lille del af den samlede emission fra landbruget. Ud fra dette foreslås det at undtage hestehold fuldstændig fra krav om reduktion, indtil der evt. er fundet dokumentation for behandling af dybstrøelse i staldene eller andre tekniske tiltag. 6.7 Særlige forhold vedr. stalde med flere gødningstyper Her gælder i dag følgende regler: 1. Mængden af kvælstof i dybstrøelse og gylle regnes forholdsmæssigt på grundlag af mængden ab dyr fra de to gødningstyper 2. For stalde med dybstrøelse og gylle skal kvælstofdelen fra dybstrøelse sættes i forhold til reduktionskravet for dybstrøelse, mens gylle sættes i forhold til reduktionskravet for gylle. Det skal dog understreges, at der kun er 40 % af N til at betale for et tiltag. 3. For fast staldgødning og ajle skal kvælstofdelen fra fast staldgødning sættes i forhold til reduktionskravet for dybstrøelse, mens ajle sættes i forhold til reduktionskravet for gylle. 6.8 Opsummering af forslagene Undtagelser og særlige regler for reduktionskrav: 1. Udegående husdyrproduktion friholdes fra reduktionskravet i den periode de er udegående: a. For malkekøer og det tilhørende opdræt samt frilandssøer reduceres reduktionskravet forholdsmæssigt. b. For kødkvæg, får og geder, som i hovedparten af tiden er udbundet, er der ingen reduktionskrav. c. For udegående fjerkræ anslås ca. 40 % af N afsat ude. d. For opdræt af "hobbydyr" herunder fasaner er der ikke reduktionskrav. e. I kødkvægsbesætninger, hvor ammekøerne ikke er udegående i sommerhalvåret, er både ammekøer, opdrættet og ungtyrene omfattet af reduktionskravet, dog undtagelser for dybstrøelse. f. Ungtyre fra ammekøer er pt. ikke omfattet af reduktionskravet, mens ungtyre fra malkekøer er omfattet af reduktionskrav, Denne opdeling kan fortsat anvendes. g. Økologisk svineproduktion kan ikke opfylde reduktionskrav med kendt/tilladt teknologi, og fortsat undtagelse anbefales derfor. h. Naturligt ventilerede svinestalde har ikke mulighed for at reducere ammoniakemissionen via luftrensning og kan derfor kun ty til fodring eller forsuring. Hvis kravet kun

55 kan opfyldes med forsuring, bør der være undtagelser for mindre besætninger, da forsuring vil være uforholdsmæssig dyr. For husdyrproduktion på dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde foreslås det, at der indføres generel undtagelse for svin og kvæg Begrænsning af tab ved direkte udkørsel er relativt lille jf. nye normer herfor (tabel 6.1), og det er i mange tilfælde umuligt at udbringe til mark flere gange om året. 2. For kvægproduktion, hvor mindst 60 pct. af grovfoderrationens foderenheder er græs, kan der ikke opnås reduktioner over det nuværende reduktionskrav på 15 pct. 3. Kalve fra 0-3 mdr. bør friholdes fra krav, da der pt. ikke findes teknologier. 4. Ved ungtyre på gyllesystem + lejeareal kan stald- og lagertabet reduceres med 15% ved anvendelse af skrabere i gangareal. Ved krav over dette niveau er eneste mulighed i dag forsuring, men da opfedning af ungtyre oftest sker i selvstændige besætninger (separat fra køerne) vil forsuring være helt urealistisk. 5. Behov for undtagelser ved kvier afhænger af valgt normtal som udgangspunkt. Hvis der skiftes til nye normtal (2008/09) er der samme muligheder for at gennemføre tiltag som ved malkekvæg inkl. reduktion i protein. Hvis reduktionskrav hæves til niveau, hvor kun gylleforsuring og fast, drænede gulve kan opfylde det, er valg af normtal underordnet, men det vil til gengæld betyde, at eksisterende bygninger i nogle situationer skal renoveres omfattende for at teknologien kan anvendes (udvidelser i kvægbrug sker ofte ved at køer flytter i nyt og kvier overtager kostalden). 6. Mink kan for nye bure opfylde reduktionskrav på maksimalt 35 % gennem kombination af daglig udbringning. Undtagelser skulle derfor ikke være nødvendigt indtil dette niveau. (Ammoniakreduktionen beregnes ud fra nye normtal 1,85 kg N pr. årstæve til 2007). 7. Slagtefjerkræ vil kun kunne opfylde krav vha. luftrensning eller gulvvarme/køling. Det bør derfor overvejes, om der skal indføres en fuldstændig fritagelse, da der mangler dansk dokumentation. 8. Ved æglæggende høns er der teknologi, men der findes ligeledes kun udenlandsk dokumentation. 9. Heste bør undtages helt for reduktionskrav, da der ikke er tekniske muligheder.

56 7. Miljøeffekten Ammoniakfordampningen fra landbruget Samlet er den danske emission af ammoniak i 2006 fra landbruget opgjort til 71.556 tons NH 3 -N (inkl. emission fra handelsgødning og afgrøder). Heraf stammer de 55.245 tons NH 3 -N fra husdyrgødning (stalde, lagre, udbringning og afgræsning). I denne opgørelse er der taget hensyn til ændrede emissionsfaktorer for slagtesvin og smågrise. Dvs. at opgørelsen for 2006 svarer til Niveau B i scenarierne. Estimeringen er gjort på baggrund af total-n-metoden. En omlægning til TANsystemet sker, når alle emissionsfaktorer for TAN er udarbejdet, samt når nye de emissionsguidelines fra United Nations Economic Commission for Europe (UNECE) bliver anbefalet (i indeværende år). I forbindelse med Ammoniakudredningsrapporten fra 2006, blev der foretaget en fremskrivning af ammoniakemissionen frem til 2020 (figur 4.2). Her blev det angivet, at der var en overestimering af ammoniakfordampningen fra husdyrgødning som primært kunne henføres til for høje emissionsfaktorer fra udbringning. Det blev vurderet, at overestimeringen var på 9.000-11.000 tons, hvoraf de 6.000-8.000 tons var fra udbringning og den resterende mængde fra lagre og stalde. For lagre blev det skønnet, at overestimeringen var på ca. 1.000-1.500 tons og den resterende mængde fra ammoniakreducerende tiltag, som der ikke er opnået dokumentation for, og derfor ikke indført i ammoniakopgørelsen. I marts 2008 har det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet udarbejdet nye emissionsfaktorer for udbragt husdyrgødning samt korrigeret emissionsfaktorerne fra gødningslagre. De nye tal er betydeligt højere end de midlertidige tal, der var anvendt i ammoniakudredningsrapporten. Det gælder især for fast husdyrgødning, kvæggylle og en generel underestimering af effekten af nedfældet gylle i sort jord og græsmarker (se Annex 1). Det må derfor foreløbig konstateres, at den forventede overestimering ikke længere er gældende. I øjeblikket forventes derfor kun en overestimering på ca. 1.800 tons NH 3 -N fra udbringning. I figur 4.2 er endvidere angivet en ammoniakemission fra afgrøder. Denne emission er i 2006 opgjort til ca. 11.800 tons NH 3 -N/år. I forbindelse med udarbejdelse af nye guidelines for ammoniakemissionen af en Task Force under United Nations Economic Commission for Europe (UNECE), har der været en videnskabelig gennemgang af ammoniakemissionen. I de nye guidelines er der indarbejdet emissioner fra afgrøder umiddelbart efter udbringning af handelsgødning, mens der ikke er taget stilling til en evt. emission senere i vækstperioden. Da der hersker stor usikkerhed omkring emissionen fra afgrøder, ligesom den ikke kan reguleres, indgår denne mulige kilde ikke i de internationale reduktionsforpligtigelser under Convention on Long-Range Transboundary Air Pollution (LRTAP) og under EU's National Emission Ceiling Directive (NEC). Den afrapporterede ammoniakemission i 2006 fra husdyrgødning, på baggrund af normtal 2006/07, hvor udbringningen er estimeret på baggrund af husdyrgødningens total N-indhold, er opgjort til 55.245 tons NH 3 -N. Ved anvendelse af de nye emissionsfaktorer for stald- og lageremissioner, fra udbringning, korrektioner i N-udskillelse samt korrektioner for hidtil implementerede ammoniakreducerende tiltag skønnes, at emissionen fra stalde, lagre og udbringning er ca. 53.000-54.000 NH 3 - N, eller 2.000-3.000 tons under det nuværende niveau. Et samlet revideret skøn for ammoniakfordampningen i 2006 forventes derfor at være 57.000-58.000 tons NH 3 -N inkl. handelsgødning. Hertil kommer afgrøder. Det reviderede skøn for 2010 forventes stadig at ligge under det emissionsloft, som Danmark har forpligtiget sig til at overholde i forbindelse med NEC-direktivet og LRTAP konventionen. I øjeblikket forhandles der nye emissionslofter for 2020. Da der ikke er udkommet et forhandlingsudspil, er det ikke muligt at vurdere, om de opstillede modeller vil kunne opfylde et fremtidigt emissionsloft.

57 DMUs model til beregning af ammoniakemissionen forventes at blive omlagt i løbet af 2008. Miljøeffekten af ændringer i de generelle ammoniakkrav til stalde og lagre Der er foretaget beregninger af den forventede reduktion i ammoniakemissionen fra stalde, lagre og fra udbringning af husdyrgødning for de forskellige niveauer af regulering, Niveau A-D. I de forskellige niveauer indgår kun regulering af ammoniakemissionen fra stalde og lagre og ikke fra udbringning. For nogle kombinationer af dyrearter og staldtyper kan det blive nødvendigt for landmanden at anvende gylleforsuring, for at opnå den nødvendige effekt. Dette har ligeledes en effekt på ammoniakfordampningen fra udbragt gylle, hvor fordampningen typisk reduceres med op til 70 % i forhold til ubehandlet gylle. I beregningerne er der indregnet en gennemsnitlig effekt på 55 % som antaget i Ammoniakudredningsrapporten. Da det er meget usikkert, hvilke tiltag den enkelte landmand vil anvende for at reducere ammoniakemissionen, er omfanget af forsuring anslået med stor usikkerhed. Da DMUs model til beregning af ammoniakemissionen endnu ikke er omlagt til TAN-baserede opgørelser, er beregningerne foretaget med en forsimplet TAN-model, som tager hensyn til den forventede udvikling i udskillelsen af uorganiske kvælstofforbindelser fra malkekøer, søer, smågrise, slagtesvin og opdræt. Der må derfor påregnes afvigelser i denne opgørelse i forhold til en endelig opgørelse. Effekten og forskellene mellem de enkelte reguleringsniveauer mellem en endelig model og den simple model vurderes dog til ikke at være væsentlige. Niveau A Niveau A tager udgangspunkt i, at det nuværende regelsæt bliver videreført med det aftalte minimumsreduktionskrav på 25 % fra 2009. Dette betyder, at reduktionskravet fastsættes ud fra bedste staldsystem i 2005/06, og at ammoniakemissionen beregnes ud fra normtal 2005/06 uden hensyntagen til ny viden om ammoniakemissionen i bedste staldsystem og ændret kvælstofudskillelse fra dyrene. En konsekvens af Niveau A er, at den udvikling, der er beregnet i Tabel 7.1 for dette niveau, ikke er fagligt korrekt, fordi der har været en udvikling i N udskillelse og emissionsfaktorer. I figur 7.1 er der derfor indført to kurver for Niveau A, hhv. et ukorrigeret (fuldt optrukken linie) og et korrigeret niveau (stiplet linie), for den forventede udvikling i ammoniakemissionen. De korrigerede tal er endvidere indført i tabel 7.2a. Niveau B Niveau B tager udgangspunkt i et skærpet ammoniakkrav ved at øge reduktionsprocenten fra 25 % til 30 % efter 2009, samt lade beregningen følge den forventede udvikling i N-udskillelsen fra dyrene. Dette niveau fastholdes således, at kravet fortsat stilles ud fra bedste staldsystem i 2005/06 (tabel 3.1 og 3.2), og ikke ud fra nyudviklede staldtyper med lavere emissioner. Niveau C Niveau C tager udgangspunkt i et skærpet ammoniakkrav ved at lade beregningen følge den forventede udvikling i N-udskillelsen fra dyrene, fastholde reduktionsprocenten på 25 %, men også at kravet om reduktioner sker ud fra bedste staldtype i 2007/08. Som eksempel kan gives, at i 2005/05 var bedste staldtype for malkekøer sengestald med spalter og linespil med en forventet ammoniakemission pr. ko på 7,98 kg NH 3 -N/ko/år i 2009. Dette niveau er erstattet med krav om at emissionsniveauet beregnes ud fra sengestald med præfabrikeret drænet gulv med en forventet ammoniakemission i 2009 på 6,55 kg NH 3 -N/ko/år. Niveau D Niveau D er lig med Niveau C, men reduktionsprocenten øges til 35 %. Det antal dyr, af den samlede dyrebestand, som forventes at være omfattet af reguleringen, er angivet i kapitel 4. Produktionsniveauet er angivet i Appendiks 2.

58 I figur 7.1 og tabel 7.1 er vist den estimerede ammoniakemission for de fire niveauer. Ved sammenligning af tallene med de afrapporterede emissionsopgørelser skal der tages hensyn, at i Niveau A indgår de høje emissionsfaktorer for svin samt en forventet effekt af ændringen i emissionsfaktorer for udbringning. Det medfører, at emissionen for Niveau A i 2006 er lidt højere i tabel 7.1 end den afrapporterede emission (55.608 tons) i modsætning til de afrapporterede 55.245 tons. Da en ny aftale om regulering af landbrugets ammoniakemissioner først vil finde sted fra 2010, er der kun meget små forskelle i effekten mellem de forskellige modeller i 2010. Effekten vil være stigende frem til 2020 efterhånden, som flere og flere bedrifter undergår en regulering. Niveau A, som bygger på normtallene og emissionskoefficienter fra 2005/06 ligger i 2006 1.700 tons over Niveau B. Det skyldes primært at emissionskoefficienterne for svin er revurderet nedad med denne mængde som følge af nye emissionsfaktorer for svin. I figur 7.1 er niveauet for A korrigeret ned til et mere sandsynligt niveau (stiplet linje). Ved sammenligning med Niveau B ses det at den samlede ammoniakemissionen frem til 2020 vil være lavere med modellen bag B end modellen for Niveau A. Samlet forventes der en reduktion i ammoniakfordampningen fra stalde, lagre og fra udbringning på 16.000 til 21.000 tons frem til 2020, til et niveau på omkring 33.000 til 40.000 tons NH 3 -N/år, såfremt de opstillede modeller implementeres svarende til en reduktion på 28-40 % i forhold til nu. Den estimerede emission for Niveau D forudsætter, at modellen kan gennemføres. Som angivet i teksten er det ikke muligt at opnå denne reduktion i kvægstalde med naturlig ventilation, hvorfor dette niveau ikke er realistisk. Den reelle reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den nuværende reguleringsmetode (Niveau A) vil være større end den hidtil beregnede effekt, fordi den krævede regulering som udgangspunkt har et højt emissionsniveau for svin (de overestimerede emissionsfaktorer) og dermed et større krav til emissionsloft end den reelle emission. I øjeblikket er svinesektoren meget turbulent, hvilket har resulteret i en nedgang i den danske svinebestand på 10% den 1. april 2008 i forhold til april 2007. Der er ikke taget hensyn til dette i vurderingerne, hverken på kort eller lang sigt.

59 60.000 Ammoniakemission, scenarier 55.000 50.000 Tons NH3-N/år 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 Niveau A Niveau A-korrigeret Niveau B Niveau C Niveau D 2006 2010 2020 Figur 7.1. Figuren viser udviklingen i de beregnede ammoniakemissioner fra det samlede dyrehold fra husdyrgødning for de forskellige reguleringsmodeller. Den stiplede linje er Niveau A korrigeret ned til det sandsynlige niveau. Tabel 7.1 Estimerede emissioner fra det samlede dyrehold samt forventet reduktion 2006-2020, tons NH 3 -N/år. 2006 2010 2020 Reduktion 2006-2020 Niveau A 55.600 50.000 39.700 15.900 Niveau B 53.900 46.900 35.200 18.700 Niveau C 53.900 46.700 34.400 19.500 Niveau D 53.900 46.100 32.900 21.100 Niveau A-korrigeret 53.900 47.100 36.700 17.200 I figur 7.2 er vist effekten af Niveau A til D fordelt på malkekøer, søer, smågrise og slagtesvin. De forskellige modeller giver forskellig regulering af hhv. svin og kvæg. Generelt gælder, at modellen bag A vil have en hårdere regulering af malkekvæget end af svin, mens modellen bag B vil regulere svin hårdere end malkekvæget.

60 Emission fra stald og lager: Malkekøer, søer, smågrise, slagtesvin Tons NH3-N/år 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 Malkekøer Søer Smågrise Slagtesvin 5.000 0 2006 2020 2006 2020 2006 2020 2006 2020 2006 2020 A A-korrigeret B C D Figur 7.2 Estimeret emission i 2006 og i 2020 for Niveau A til Niveau D fordelt på hhv. malkekøer, søer, smågrise og slagtesvin. I tabel 7.2 til 7.5 er vist de estimerede emissioner for modellen bag Niveau A til Niveau D for malkekøer (kun køerne), søer, smågrise og slagtesvin. Ved nærlæsning af tabellerne skal man være opmærksom på udviklingen over tid. En stor reduktion i emissionen fra stald og lager over tid skyldes især, at der findes alternative staldtyper med en lavere emission, som defineres som bedste staldtype. Det ses f.eks. for malkekøer, mens der for smågrise ikke i øjeblikket findes de store muligheder for skift til bedre staldtyper. Hvis der ses på udviklingen i emissionen fra udbringning skyldes de store reduktioner, at der forventes at ske en ændring i udbringningspraksis mod mere nedfældning. Det ses bl.a. for malkekøerne, hvorimod der kun er en lille udvikling hos svin. Denne forskel skyldes bl.a. kravet om nedfældning af gylle på sort jord og i græsmarker, hvilket vil sige på de udprægede kvægbrug. Mange svinebrug findes på planteavlsbrug med et begrænset areal med vårsæd og græs. Her udbringes gyllen i voksende kornafgrøder med slæbeslanger uden et kommende krav om nedfældning. En sammenligning mellem Niveau A og Niveau B viser, at der kun er små forskelle for malkekøerne mellem de to modeller. For svin vil et valg af modellen for Niveau B derimod være en større skærpelse. Den største reduktion ses hos slagtesvinene og skyldes her, at der findes mange fuldspaltegulve som kan erstattes med stalde med delvis spaltegulv, i kombination med en sænkning af emissionsfaktoren fra 2005/06 til 2007/08 for delvis spaltegulv. Generelt gælder, at jo større krav, der stilles, jo mindre bidrager valget af staldtype med til at opfylde kravene. Dels fordi reduktionen er større, men også fordi valg af staldtype i sig selv ikke er tilstrækkelig til at opfylde de stillede krav, og at landmanden derfor kan kombinere mere frit mellem

61 løsninger. Bidraget til en lavere emission, som skyldes valg af staldtype, vurderes derfor til at være højest for Niveau A (23%) faldende til Niveau D, hvor kun 13% af den krævede reduktion forventes at stamme fra ændret staldtype. Tabel 7.2 Niveau A. Estimeret emission fra malkekøer, søer, smågrise og slagtesvin fordelt på stald/lager, udbringning og afgræsning, tons NH 3 -N/år. 2006 2010 2020 Reduktion 2006-2020 Malkekøer Stald og lager 5.450 4.570 3.330 2.120 Udbringning 5.550 4.300 3.360 2.190 Afgræsning 760 700 620 150 I alt 11.760 9.570 7.310 4.460 Søer Stald og lager 4.760 4.150 3.200 1.560 Udbringning 2.690 2.360 1.640 1.060 Afgræsning 14 12 7 6 I alt 7.460 6.520 4.850 2.630 Smågrise Stald og lager 2.830 2.570 1.700 1.130 Udbringning 1.300 1.320 1.190 110 Afgræsning 0 0 0 0 I alt 4.130 3.890 2.890 1.240 Slagtesvin Stald og lager 12.900 10.760 8.280 4.630 Udbringning 5.400 4.720 3.840 1.560 Afgræsning 0 0 0 0 I alt 18.300 15.480 12.120 6.190 I alt malkekøer og grise 41.700 35.500 27.200 14.500 Tabel 7.2a Niveau A. Estimeret emission fra malkekøer, søer, smågrise og slagtesvin fordelt på stald/lager, udbringning og afgræsning, tons NH 3 -N/år korrigeret til niveauet for de nye normtal. 2006 2010 2020 Reduktion 2006-2020 Malkekøer Stald og lager 5.450 4.410 3.230 2.220 Udbringning 5.550 4.400 2.920 2.630 Afgræsning 760 663 510 251 I alt 11.760 9.470 6.660 5.100 Søer Stald og lager 4.760 4.180 3.160 1.600 Udbringning 2.690 2.300 1.170 1.520 Afgræsning 14 11 6 8 I alt 7.470 6.490 4.340 3.130 Smågrise Stald og lager 2.360 1.990 1.130 1.230 Udbringning 1.300 1.230 750 555 Afgræsning 0 0 0 0 I alt 3.660 3.220 1.880 1.790 Slagtesvin Stald og lager 11.770 10.170 8.040 3.730 Udbringning 5.390 4.650 2.930 2.460 Afgræsning 0 0 0 0 I alt 17.200 14.830 10.970 6.190 I alt malkekøer og grise 40.100 34.000 23.850 16.200

62 Tabel 7.3 Niveau B. Estimeret emission fra malkekøer, søer, smågrise og slagtesvin fordelt på stald/lager, udbringning og afgræsning, tons NH 3 -N/år. 2006 2010 2020 Reduktion 2006-2020 Malkekøer Stald og lager 5.450 4.400 3.092 2.360 Udbringning 5.550 4.400 2.922 2.630 Afgræsning 760 663 511 251 I alt 11.770 9.460 6.525 5.240 Søer Stald og lager 4.760 4.160 2.920 1.840 Udbringning 2.690 2.300 1.170 1.520 Afgræsning 14 11 6 8 I alt 7.470 6.470 4.100 3.370 Smågrise Stald og lager 2.360 1.950 1.080 1.270 Udbringning 1.300 1.230 749 555 Afgræsning 0 0 0 0 I alt 3.660 3.180 1.830 1.830 Slagtesvin Stald og lager 11.770 10.110 7.100 4.680 Udbringning 5.390 4.650 2.930 2.460 Afgræsning 0 0 0 0 I alt 17.160 14.760 10.030 7.140 I alt malkekøer og grise 40.100 33.900 22.500 17.600 Tabel 7.4 Niveau C. Estimeret emission fra malkekøer, søer, smågrise og slagtesvin fordelt på stald/lager, udbringning og afgræsning, tons NH 3 -N/år. 2006 2010 2020 Reduktion 2006-2020 Malkekøer Stald og lager 5.450 4.480 2.900 2.560 Udbringning 5.550 4.390 2.920 2.630 Afgræsning 760 663 511 251 I alt 11.800 9.530 6.330 5.440 Søer Stald og lager 4.760 4.100 3.090 1.680 Udbringning 2.690 2.340 1.170 1.520 Afgræsning 14 12 6 8 I alt 7.470 6.450 4.260 3.210 Smågrise Stald og lager 2.360 2.050 1.180 1.180 Udbringning 1.300 1.210 749 555 Afgræsning 0 0 0 0 I alt 3.660 3.260 1.930 1.730 Slagtesvin Stald og lager 11.770 9.910 6.280 5.500 Udbringning 5.390 4.700 2.830 2.560 Afgræsning 0 0 0 0 I alt 17.160 14.600 9.100 8.060 I alt malkekøer og grise 40.100 33.800 21.600 18.400

63 Tabel 7.5 Niveau D. Estimeret emission fra malkekøer, søer, smågrise og slagtesvin fordelt på stald/lager, udbringning og afgræsning, tons NH 3 -N/år. 2006 2010 2020 Reduktion 2006-2020 Malkekøer Stald og lager 5.450 4.260 2.590 2.870 Udbringning 5.550 4.400 2.920 2.630 Afgræsning 760 663 511 251 I alt 11.800 9.320 6.020 5.750 Søer Stald og lager 4.760 4.070 2.780 1.980 Udbringning 2.690 2.300 1.170 1.520 Afgræsning 14 11 6 8 I alt 7.470 6.380 3.960 3.510 Smågrise Stald og lager 2.360 1.870 1.020 1.340 Udbringning 1.300 1.230 749 555 Afgræsning 0 0 0 0 I alt 3.660 3.100 1.770 1.890 Slagtesvin Stald og lager 11.770 9.570 5.500 6.270 Udbringning 5.390 4.620 2.690 2.700 Afgræsning 0 0 0 0 I alt 17.160 14.180 8.190 8.970 I alt malkekøer og grise 40.100 32.300 19.900 20.100

64 8. Valg af virkemidler - svin 8.1 Valg af virkemidler for opfyldelse af kravet til ammoniakreduktion. For svinestalde er der i det følgende givet en beskrivelse af de teknologier, der forventes anvendt for at leve op til de forskellige krav i scenarierne. Valg af staldsystem Der en nær sammenhæng mellem arealet af gylleoverfladen/tilsvinede overflader og fordampningen af ammoniak. Derfor vil staldsystemer med lille gylleoverflade have den laveste ammoniakfordampning under forudsætningen af, at det faste gulv kan holdes fri for svineri. Hvornår grise begynder at svine afhænger dels af deres størrelse og dels af foderstyrken. Stalde til drægtige søer vil man normalt kunne holde rimelig fri for svineri, fordi søernes foderstyrke kun svarer til godt en gang vedligehold. Diegivende søer har derimod en meget større foderoptagelse, men gødeadfærden styres af, at farestien er indrettet med boks. Aktuelt er der et udviklingsarbejde i gang for at udvikle farestier til løsgående diegivende søer. Af hensyn til hygiejnen indrettes alle disse stier med fuldspaltegulv. Det må forventes, at hvis det lykkes at udvikle en produktionssikker faresti til løsgående diegivende søer med ligeså lav pattegrisedødelighed som de nuværende farestier, vil de være indrettet med fuldspaltegulv. Smågrise og slagtesvin har normalt en foderstyrke på mindst tre gange vedligehold, og derfor vil deres søleadfærd indtræde ved relativt lave staldtemperatur. Smågrise op til 30 kg begynder at svine ved en staldtemperatur på 24-26 C, mens slagtesvin op til 105 kg allerede begynder at svine ved en staldtemperatur på 20 C. Det betyder, at smågrisestalde normalt kan holdes fri for svineri, da så høje staldtemperaturer sjældent forekommer i længere perioder. En staldtemperatur på 20 C overskrides derimod i store dele af sommerhalvåret i slagtesvinestalde, idet det allerede sker ved en udetemperatur over 14 C. Derfor fravælger mange svineproducenter stalde med meget fast gulv ud fra begrundelsen, at der er betydelig større risiko for tilsvining af stierne. Set fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt er det ubehageligt og mere tidskrævende at håndtere tilsølede slagtesvin i forbindelse med den daglige pasning og ikke mindst i forbindelse vejning og udlevering. Derudover betyder svineri også, at den efterfølgende vask af stalden tager længere tid, og arbejdet er mere ubehageligt, end hvis stierne havde været rene. Målinger har vist, at både ammoniak- og lugtemissionen stiger markant i en tilsvinet sti med tilsvinede grise. Ammoniakfordampningen er højere fra en tilsvinet sti med fast gulv end fra en sti med drænet gulv og rene grise. Fodringstiltag Ved fodringstiltag handler det primært om at begrænse udskillelsen af kvælstof. Det gøres ved at reducere foderets proteinindhold. For ikke at forringe produktiviteten for meget, suppleres der med syntetiske aminosyrer. Ammoniakfordampningen kan også reduceres ved tilsætning af benzoesyre, der sænker ph i urinen. Benzoesyretilsætning i doser på 0,5 til 1 procent forventes at være økonomisk neutralt for smågrise, fordi gevinsten i form af bedre tilvækst og foderudnyttelse går lige op med merprisen på foderet. Det forventes, at benzoesyretilsætning medfører en meromkostning, hvis det bruges til andre dyrekategorier, men det er ikke forsøgsmæssigt afklaret.

65 Ammoniakfordampningen er i øvrigt afhængig af den aktuelle foderudnyttelse i besætningen, da lavere foderforbrug sænker ammoniakfordampningen. Hvis en besætning har en god foderudnyttelse vil fodertiltag være mere fordelagtigt end for gennemsnitsbesætningen. I det følgende vurderes omkostningen dog alene for besætninger med gennemsnitlig produktivitet. Det betyder, at der ses på omkostningen ved selve foderændringen, mens der ikke tages hensyn til ændret foderudnyttelse pga. fremskridt indenfor avl og management. For slagtesvin forventes referenceproteinindholdet i 2005/06 at svare nogenlunde til det økonomisk optimale proteinniveau, mens det faktisk forventes, at referenceproteinindholdet i smågrisefoder er en smule under det økonomisk optimale. For søer er referenceproteinniveauet en smule over det økonomisk optimale, da ikke alle besætninger anvender fasefodring, selv om der er fornuftig økonomi herved. For smågrise er det eneste realistiske fodertiltag derfor tilsætning af 0,5-1 % benzoesyre, som dog kun giver 5-10 % reduceret ammoniakfordampning. Der findes ikke forsøg, som er designet til at give præcise svar på tabet ved reduktion af protein i smågrisefoder. For søer vil anvendelse af fasefodring med en lavproteinblanding i drægtighedsperioden være gratis ved nyinvestering i stalde og fodringsanlæg, da besparelsen på foderpris normalt er større end investeringen. Det er ligeledes muligt at øge andelen af syntetiske aminosyrer uden meromkostning i diegivningsfoder. For søer ved vi, at minimumsnormerne er forsvarlige, da de er afprøvet i flere forsøg, men vi kender ikke konsekvenserne af endnu lavere proteinniveauer. Fodring efter minimumsnormerne for søer forventes at reducere ammoniakfordampningen med 20-25 % ifølge de gældende ligninger. Om man kan nå 20 eller 25 procent afhænger af, om man vil bruge velfærdsfoder med højt fiberindhold, som begrænser mulighederne for at reducere det totale proteinindhold pr. foderenhed. Fodres alene med byg, hvede og sojaskrå kan man nå 25 procent reduktion med de gældende minimumsnormer. Vi regner ikke med, at soholdere inden for den nærmeste fremtid ville turde eksperimentere med proteinindhold under minimumsnormerne, da der er udbredt frygt for negativ effekt på produktiviteten. I tabel 8.1. er der vist, hvor meget det koster at reducere ammoniakfordampningen, når udgangspunktet er et foderforbrug som landsgennemsnittet. Værdierne for smågrise er skøn. Tabel 8.1 Forventet omkostning ved ammoniakreduktion via foder beregnet vha. gældende ligninger.det er kun for slagtesvin, at der er forsøgsmæssigt belæg for omkostningen. For søer er der forsøgsmæssigt belæg for, at 20 pct. reduktion er gratis. Forudsætningen er foderforbrug som landsgennemsnit. Pct. Reduktion Slagtesvin, kr. pr svin Smågrise, kr. pr gris Søer, kr. pr årsso 10 0-2 0-2 0 20 3-5 2-5 0 25 5-8? (0) (? for velfærdsfoder) Man skal være opmærksom på, at man bliver meget bundet i sit valg af foderemner og foderblandinger - og forpligtiger sig til en effektivitet som mindst svarer til landsgennemsnittet, hvis man vælger at opfylde krav til ammoniakemission ved fodertiltag. Det kan derfor medføre, at omkostningen kan blive lidt større end angivet i tabel 8.1. Omkostningen i tabellen er beregnet med 2006 priser - og for slagtesvin er omkostningen faktisk lidt højere med de aktuelle priser, dels fordi prisforskellen mellem korn og sojaskrå er reduceret, dels fordi forringet foderudnyttelse ved lavt proteinindhold koster mere ved høj foderpris.

66 Det forventes, at man for søer og slagtesvin vil vælge fodertiltag, så længe kravet er mindre end ca. 25 % reduktion. Men ved et krav om 25 pct. reduktion bliver konsekvensen af fejlblanding eller for tidlige skift af fasefodringsblandinger betydelige, hvorved risikoen for større tab øges. For smågrise anbefales alene anvendelse af benzoesyre, og med mindre man har en meget god foderudnyttelse, vil man formentlig vælge andre løsninger, hvis kravet er over ca. 10 procent. Man skal være opmærksom på, at et tab på 5 kr. pr gris er en betydelig del af dækningsbidraget i den korte smågriseperiode, hvor DB under normale økonomiske forhold er 50-60 kr. Køling af gylle med varmepumpe Forudsætningen for, at teknikken kan anvendes er, at varmen fra varmepumpen kan afsættes et andet sted i produktionen og erstatte varme fra en anden varmekilde f.eks. oliefyr eller halmfyr. Ud fra et miljømæssigt synspunkt vil det være vanskeligt at argumentere for teknikken, hvis varmen skal gå til spilde. Normalt er der kun farestalde med gulvvarme i smågrisehulerne og til dels smågrisestalde med gulvvarme under overdækning, der realistisk set kan aftage store mængder varme med lav fremløbstemperatur på 40-45 C. Af samme årsag vil man derfor stadig have behov for at installere et oliefyr til at levere 70 C varmt vand til brugsvand og rumvarme, selvom man installerer en varmepumpe. Med de aktuelle prisrelationer mellem olie og elektricitet anno 2007 vil man kunne producere varme noget billigere med en varmepumpe end med et oliefyr. Set historisk har forholdet mellem elpris og oliepris varieret betydeligt, og der har også været perioder, hvor varme produceret på basis af olie har været billigere end varme fra en varmepumpe, hvor man typisk får tre kwh varme for en kwh el. Hvis man i forvejen har et halmfyr og i dette tilfælde kun skal medregne meromkostningen til ekstra halmforbrug, vil varme produceret med en varmepumpe være dyrere end produceret med halm. I økonomiberegningen er omkostningen til forbrug af el sat til nul, da det antages, at det kan erstatte anden varme. Derfor er det således kun forrentning og afskrivning af anlægget, der skal medtages. Luftrensning fuld luftrensning Der er to typer af luftrensere, dels syrerensere der er effektive til at fjerne ammoniak (normalt over 90 pct.), dels biologiske rensere der også kan give en vis lugtreduktion, men en knap så udtalt ammoniakreduktion (op til 70 pct.). De fleste luftrensere på markedet er centrale løsninger, dvs. at de kræver, at afgangsluften fra samtlige ventilationsafkast i stalden samles i en central ventilationskanal, hvilket bevirker, at luftrensning normalt kun kan etableres i forbindelse med nye staldanlæg. Der findes dog også decentrale løsninger, hvor luftrenseren kan etableres i de enkelte staldsektioner. Tidligere beregninger af omkostninger til fuld luftrensning baseret på oplysninger fra luftrensningsfirmaer har vist, at meromkostningen til anlæg og drift er ca. 20 kr. pr. produceret slagtesvin. Imidlertid er der ingen af de anlæg, som er på det danske marked, som er helt færdigudviklede. Der er stadig problemer med tilstopning, konstruktion og valg af materialer til samling af afgangsluft etc. Erfaringen har indtil nu været, at hver gang der er problemer, som skal løses, stiger omkostningerne. I økonomiberegningerne er det specielt merforbrug til arbejde, vedligehold og el, samt en kortere afskrivningsperiode, der undervurderes.

67 Til sammenligning kan nævnes, at der i slutningen af 2006 er udgivet en tysk publikation Abluftreinigung für Tierhaltungsanlagen, KTBL-Schrift 451 udgivet af KTBL (Kuratorium für Technik und Bauwesen in der Landwirtschaft). I et af afsnittene beregnes omkostninger til anlæg og drift af fire forskellige typer af luftrensningsanlæg ved tre forskellige anlægsstørrelser. Opgjort i Euro pr. stiplads årligt er omkostningen 18-21 ved anlæg med en kapacitet på ca. 50.000 m 3 /time, 14-18 ved anlæg med en kapacitet på ca. 100.000 m 3 /time og 13-17 ved anlæg med en kapacitet på ca. 150.000 m 3 /time. Hvis vi regner med fire producerede slagtesvin pr. stiplads pr. år, så ligger disse omkostninger væsentlig over det, vi hidtil har skønnet på baggrund af firmaoplysninger i Danmark. Derudover er der behov for en generel diskussion af, hvor meget ekstra el, det er acceptabelt at bruge for at reducere miljøbelastningen på et andet område. Luftrensning delrensning Det er muligt at opnå en relativ høj ammoniakreduktion, selv om man ikke renser på al luften. Med en delrensning på 20-30 pct. af maks. kapacitet vil det være muligt at rense al afgangsluft i en stor del af den kolde periode. Da emissionen af ammoniak er næsten konstant, vil man kunne frarense en meget stor del af den ammoniak, der frigives i løbet af året. Med simuleringsmodulet i staldventilationsprogrammet Staldvent kan man vise, at en syrerensning (90 pct. effektivitet) af 20 pct. af ventilationsluften i en slagtesvinestald med drænet gulv kan medføre en ammoniakreduktion på ca. 60 pct. Hvis der havde været tale om slagtesvinestald med fast gulv, havde man kun opnået en reduktion på ca. 40 pct. som følge af lavere staldtemperatur og højere ventilationsbehov i vinterperioden. I begge tilfælde er der dog tale om, at man får væsentlig billigere ammoniakrensning målt kr. pr. kg reduceret ammoniak end ved fuld luftrensning. Imidlertid vil der være mange tilfælde, hvor det ikke er realistisk at anvende delrensning, fordi ventilationsbehovet i mange staldsektioner ikke er større, end det kan dækkes af en eller to udsugningsskorstene/luftrensere. De mindste decentrale luftrensere har en kapacitet på ca. 10.000 m 3 /time. En så stor kapacitet vil i mange tilfælde kunne dække ventilationsbehovet for en hel staldsektion. I tabel 8.2 er der givet en oversigt over typiske sektionsstørrelser i staldbyggeri for de kommende år. Tabel 8.2 Typisk antal stipladser og ventilationsbehov i forskellige staldafsnit Staldafsnit Typisk antal stipladser Ventilationsbehov, m 3 /time Løbe-drægtighedsstalde 200 500 20.000-50.000 Farestalde 30 60 12.000-24.000 Smågrisestalde 200 500 10.000-25.000 Slagtesvinestald 200 500 20.000-50.000 I praksis vil delrensning typisk udgøre fra en femtedel til en tredjedel af maksimal ventilationskapacitet. Delrensning vil derfor først og fremmest blive anvendt i slagtesvinestalde og drægtighedsstalde. Til økonomiberegningerne er det derfor valgt at regne på en gennemsnitsbesætning med et ventilationsbehov på tre skorstene = 30.000 m 3 /time i løbe-drægtighedsstalde og slagtesvinestalde. I smågrise- og farestaldssektioner anbefales det at regne med en skorsten pr. sektion, dvs. at luftrensning er enten fuld rensning eller ingen rensning.

68 Forsuringsanlæg Forsuring af gylle er en teknologi, der normalt implementeres på hele bedriften, da teknologien ikke egner sig til en lille del af bedriften. Det skyldes bl.a., at det ikke er formålstjenligt enten at have to forskellige gylletyper på den samme bedrift eller sammenblande almindelig gylle med forsuret gylle. Der er en betydelig størrelsesøkonomi ved et forsuringsanlæg, da et enkelt anlæg kan håndtere op til 500 dyreenheder. Forsuringsanlæg egner sig ikke til f.eks. drægtighedsstalde med meget brug af strøelse, hvor det er nødvendigt at have linespilsanlæg i stalden for at få gyllen ud. Mange dele af teknikken til forsuring af gylle er, hvad man kan kalde færdigudviklet, men der er fortsat forhold omkring lugtgener fra procestank, evt. lugtgener fra lagertanke og udbringning, som fortsat kræver udvikling/ændringer, som kan øge de samlede omkostninger. Ligeledes er afskrivnings-perioden, evt. problemer med tæring og omkostninger til vedligehold af gode grunde ukendt. Det første anlæg blev taget i brug i 2000, og siden da er der sket mange ændringer i anlæggets opbygning. Staldindretningsmæssige begrænsninger for valg af teknologi En række forhold vedr. indretning, klimastyring og drift bevirker, at teknologierne ikke er anvendelige i alle tilfælde. Ved udegående dyr og naturlig ventilation kan man ikke anvende luftrensning. Der findes således en del svinestalde med naturlig ventilation. Et eksempel er V-stalden fra Nyborg Huse, som har solgt flere hundrede staldanlæg til produktion af slagtesvin. Et af argumenterne for at anvende naturlig ventilation er energibesparelse til ventilation på typisk 6-8 kwh pr. produceret slagtesvin. Hvis man vælger en sådan staldtype med f.eks. 1000 stipladser, er valg af teknologi i praksis reduceret til valg af staldsystem og fodring med lavproteinblandinger. Gyllekøling er ikke realistisk, da der ikke er nogen steder, man kan afsætte varmen, luftrensning kræver mekanisk ventilation, og forsuring af gylle er urealistisk dyrt i en så lille besætning. Hvis kravene til ammoniakreduktion bliver skrappere, end det kan klares med bedste stald og fodring, har man i princippet teknisk afskaffet denne staldtype i denne størrelse. Prognose for teknologivalg og staldtypefordeling Med udgangspunkt i de valgte niveauer A til D er der for hvert niveau og dyrekategori udarbejdet en prognose for fordelingen af staldtyper samt fordelingen af teknologier i 2020. Tabel 8.4 Staldtypefordeling og valg af teknologi i år 2020 ved niveau A (basis 25 %) Slagtesvinestalde Fordeling af dyr, pct. Valg af teknologi Fordeling af teknologi, pct Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv) 50 Fodring Delrensning 1/3 80 20 (Bedste stald og lager) Delvist spaltegulv (50-75 10 Staldsystem 100 % fast gulv) Drænet gulv 40 Delrensning 1/3 Fuld luftrensning 45 pct. af staldanlæg Forsuring Smågrisestalde 50 10 40

69 Delvist spaltegulv 95 Fuld luftrensning 35 pct. af staldanlæg 100 (Bedste stald og lager) Drænet gulv 5 Fuld luftrensning 55 pct. af staldanlæg Forsuring 70 30 Sostalde 1) Delvist spaltegulv (Bedste stald og lager) 85 Fodring Gyllekøling Delrensning 1/3 Fuld luftrensning 30 pct. af staldanlæg Fuldspaltegulv 3 Fuld luftrensning 65 pct. af staldanlæg Forsuring Søer på friland 1 Dybstrøelse 4 Dybstrøelse + spaltegulv 4 Dybstrøelse + fast gulv 3 50 21 14 15 50 50 Tabel 8.5 Staldtypefordeling og valg af teknologi i år 2020 i niveau B for at opnå 30 pct. Reduktion i Scenarium 2 Slagtesvinestalde Fordeling af dyr, pct. Valg af teknologi Fordeling af teknologi, pct Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv) 30 Delrensning 1/3 Fuld luftrensning 35 pct. af staldanlæg 80 20 (Bedste stald og lager) Delvist spaltegulv (50-75 20 Staldsystem + fodring 100 % fast gulv) Drænet gulv 50 Delrensning 1/3 Fuld luftrensning 55 pct. af staldanlæg Forsuring Smågrisestalde Delvist spaltegulv 95 Fuld luftrensning 45 pct. af staldanlæg 100 (Bedste stald og lager) Drænet gulv 5 Fuld luftrensning 75 pct. af staldanlæg Forsuring 70 30 50 10 40 Sostalde 1) Delvist spaltegulv (Bedste stald og lager) 85 Delrensning 1/3 Fuld luftrensning 40 pct. af staldanlæg Fuldspaltegulv 3 Fuld luftrensning 65 pct. af staldanlæg Søer på friland 1 Dybstrøelse 4 Dybstrøelse + spaltegulv 4 Dybstrøelse + fast gulv 3 Forsuring 70 30 50 50

70 Tabel 8.6 Staldetypefordeling og valg af teknologi i år 2020 i niveau C for at opnå 25 pct. Reduktion i Scenarium 1 Slagtesvinestalde Fordeling af dyr, pct. Valg af teknologi Fordeling af teknologi, pct. Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv) 20 Delrensning 1/3 Fuld luftrensning 55 pct. af staldanlæg 80 20 Delvist spaltegulv (50-75 % fast gulv) (Bedste stald og lager) 20 Fodring Delrensning 1/3 Drænet gulv 60 Delrensning 1/3 Fuld luftrensning 65 pct. af staldanlæg Forsuring 80 20 50 10 40 Smågrisestalde Delvist spaltegulv 95 Fuld luftrensning 35 pct. af staldanlæg 100 (Bedste stald og lager) Drænet gulv 5 Fuld luftrensning 70 pct. af staldanlæg Forsuring 70 30 Sostalde 1) Delvist spaltegulv (Bedste stald og lager) 85 Fodring Gyllekøling Delrensning 1/3 Fuld luftrensning 35 pct. af staldanlæg Fuldspaltegulv 3 Fuld luftrensning 70 pct. af staldanlæg Forsuring Søer på friland 1 Dybstrøelse 4 Dybstrøelse + spaltegulv 4 Dybstrøelse + fast gulv 3 50 21 14 15 50 50

71 Tabel 8.7 Staldtypefordeling og valg af teknologi i år 2020 i niveau D for at opnå 35 pct. Reduktion i Scenarium 1 Slagtesvinestalde Valg af teknologi Fordeling af dyr, pct. Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv) 20 Delrensning 1/3 Fuld luftrensning 60 pct. af staldanlæg Delvist spaltegulv (50-75 10 Delrensning 1/3 % fast gulv) Fuld luftrensning 50 pct. af staldanlæg (Bedste stald og lager) Drænet gulv 70 Delrensning 1/3 Fuld luftrensning 70 pct. af staldanlæg Forsuring Smågrisestalde Delvist spaltegulv 95 Fuld luftrensning 50 pct. af staldanlæg 100 (Bedste stald og lager) Drænet gulv 5 Fuld luftrensning 80 pct. af staldanlæg 100 Fordeling af teknologi, pct. 80 20 80 20 50 10 40 Sostalde 1) Delvist spaltegulv (Bedste stald og lager) 85 Delrensning 1/3 Fuld luftrensning 50 pct. af staldanlæg Fuldspaltegulv 3 Fuld luftrensning 80 pct. af staldanlæg Søer på friland 1 Dybstrøelse 4 Dybstrøelse + spaltegulv 4 Dybstrøelse + fast gulv 3 Forsuring 70 30 50 50 1) Staldtyper og teknologifordeling for søer er samlet i én rubrik ved at gange staldtypefordeling for diegivende søer og drægtige søer med henholdsvis 0,3 og 0,7. Kommentarer til prognosen over staldtypefordelinger Slagtesvinestalde Reduktionskravet opfyldes af delvis spaltegulv med 50-75% fast gulv, og det skønnes at 10% af produktionen vil blive omfattet af denne staldtype. Den begrænsede udbredelse skyldes almindeligt forekommende svineri om sommeren, samt en forventning om at delluftrensning vil vinde betydelig udbredelse, hvilket taler til fordel for mere hygiejnesikre opstaldningssystemer. En relativ stor andel af produktionen vil blive produceret i stalde med delvis spaltegulv med 25-50% fast gulv, idet reduktionskravet kan opnås ved supplerende fodringstiltag såvel som ved delluftrensning. Den forventeligt stigende udbredelse af delluftrensning forventes at betyde, at en relativt stor andel af produktionen (40%) fortsat vil blive produceret i stalde med drænet gulv og spaltegulv. Det må forventes, at der langt ud i fremtiden vil være efterspørgsel efter biomasse til energiformål, hvilket forventes at påvirke priserne på korn- og foderstoffer, som det er set i det seneste år. Delluftrensning er endvidere særligt fordelagtig i forbindelse med stalde med drænet gulv og spaltegulv, hvilket støtter prognosen.

72 I niveau B og C kan reduktionskravet opnås ved anvendelse af delvist spaltegulv med 50-75% fast gulv i kombination med fodringstiltaget, hvorfor det skønnes, at relativt flere (20%) vil vælge denne løsning sammenlignet med i niveau A, hvor reduktionskravet kan opnås i stalde med delvist spaltegulv med 25-50% fast gulv. Når fodringstiltaget ikke længere er tilstrækkeligt og må suppleres med anden miljøteknologi, vurderes det, at mange producenter i stedet for stalde med delvis fast gulv vil etablere stalde med drænet gulv i kombination med luftrensning (fuld eller delvis) eller gylleforsuring for derved at sikre sig større fleksibilitet med hensyn til fodervalg, ligesom især delluftrensning er særlig velegnet til stalde med stort drænet/spaltegulvsareal, hvor der er krav til højere staldtemperatur med deraf følgende mindre ventilationsluftskift. Smågrisestalde Næsten alle smågrise vil blive produceret i stalde med delvist spaltegulv, som er et anerkendt og almindeligvis velfungerende staldsystem. Med stigende reduktionskrav vil der blive etableret miljøteknologi i en stigende andel af det enkelte produktionsanlæg. Et fåtal af producenterne antages dog stadigvæk at holde fast i stalde med drænet gulv i kombination med miljøteknologi. Mange smågrise vil stadigvæk blive produceret på ejendomme med søer. I mange tilfælde vil det således være muligt at benytte samme miljøteknologi til såvel sostalde som smågrisestalde, f.eks. luftrensning og gylleforsuring. Farestalde En forventelig minimal andel af de diegivende søer vil være opstaldet udendørs og således ikke være omfattet af reduktionskravene. Resten vil hovedsageligt blive opstaldet i stalde med delvis spaltegulv, som kræver miljøteknologi med henblik på at opfylde reduktionskravet, heraf forventes en større andel af producenterne at benytte sig af luftrensning (fuld luftrensning i 65% af staldsektionerne), og kun de meget effektive producenter vil benytte fodringstiltaget. En mindre del af producenterne vil etablere farestier med fuldspaltegulv i kombination med enten luftrensning eller forsuring. Det vurderes, at fordelingen mellem de nævnte farestaldtyper vil være nogenlunde uændret i de forskellige scenarier, idet det vurderes, at der ved stigende reduktionskrav vil blive benyttet luftrensning eller forsuring. Delvis spaltegulv er et velafprøvet staldsystem, og allerede i dag vurderes det, at hovedparten af de diegivende søer i DK opstaldes i farestier med delvis spaltegulv.

73 9. Valg af virkemidler kvæg Fodringstiltag ved kvæg En reduktion af N-indholdet i kvæggødning kan enten ske som reduktion af urin-n, af fæces-n eller begge. Reduktionen vil have forskellig virkning, idet kun en reduktion i urin-n (ammonium-n ) reducerer emissionen. Det er grunden til, at der er stor forskel på virkningen af tiltag, når der anvendes TAN baseret beregninger frem for Total N, som beskrevet i kapitel 2. Der er især tre hovedfaktorer, der kan medvirke til en reduktion af N-udskillelsen fra kvæg. Det er koncentrationen af protein i foderrationen, fodereffektiviteten (udnyttelse af energien) og mælkeydelsen pr. årsko. Reduktion af N-koncentrationen i foderet vil hovedsagligt give en reduktion i udskillelsen af N med urinen, hvorfor det har stort potentiale med hensyn til reduktion af ammoniakfordampningen. Derimod er andelen af fæces-n ikke påvirket af N-koncentrationen i rationen. En forbedring af fodereffektiviteten vil derimod give en stor reduktion i mængden af udskilt fæces-n. Til gengæld er reduktionen af urin-n væsentlig mindre, hvorved ammoniakfordampningen ikke er særlig påvirket. En stadig stigning i mælkeydelsen pr. årsko medfører et forøget foderbehov pr. ko. Det øger udskillelsen af organisk N i gødningen, men øger ikke N-udskillelsen med urinen i samme grad. Det betyder, at forholdet mellem urin-n og fæces-n forskydes drastisk med stigende ydelse, hvor urin- N fra at udgøre 50-60 % af udskilt N over en 15-20 årig periode falder til under 40 %. Det sker dog kun, hvis proteinkoncentrationen kan fastholdes på samme niveau, som det har været tilfældet i en lang årrække. Øget ydelse betyder derfor et væsentligt nationalt fald i N-fordampningen og udvaskningen af N, fordi mængden pr. kg produceret mælk falder med stigende ydelse. Forudsætningerne for ovenstående fremskrivning er, at de biologiske sammenhænge fundet ved et lavt ydelsesniveau kan opretholdes ved et væsentligt højere ydelsesniveau. En fremskrivning, der giver en urin-n andel på ca. 35 %, er meget lav, men nye teknologier med f. eks. forsyning med enkeltaminosyrer kan muligvis betyde fortsat stor reduktion af urin-n delen i fremtiden. I dybstrøelse vil emissionen dog ikke påvirkes helt på samme måde af den ændrede gødningssammensætning fra køerne, da der sker en omsætning af N i gødningsmåtten. Det betyder, at i stalde med dybstrøelse øges emissionen gennem tiden med stigende ydelse, uanset, at udskillelsen reduceres pr. kg mælk, og uanset at der anvendes en fodring med reduceret protein. Hidtil har der været mulighed for at reducere emissionen fra dybstrøelse ved at udbringe en større andel direkte fra stalden. I normtal 2007/08 er emissionen fra dybstrøelsen imidlertid reduceret fra 13 % til 3 %, hvilket betyder, at alt dybstrøelse skal udbringes direkte, uden at det af den grund kan opfylde kravet om 15% reduktion. Med udgangspunkt i 2005/2006 normtal, er det beregnet, at en malkeko kan reducere proteinkoncentrationen med 5-7 % råprotein. Det vil give en reduktion i ammoniakemissionen på 15 %. I besætninger med væsentlige mængder græsmarksafgrøder, er det vanskeligt at afbalancere rationen med hensyn til protein, så både sundhed - og ydelse er tilgodeset. Derfor har besætninger, hvor græsmarksafgrøder udgør end stor andel af grovfoderet, også vanskeligere ved at bruge fodertiltag. Det betyder, at økologiske kvægbrug vanskeligt kan anvende fodringstiltag. Fordi hele effekten af reduktion af protein i foderet sker i urin-n delen, er det nødvendigt at korrigere for dette ved beregning af virkningen. Den beregning sker i dag fra en type 2 korrektion, der

74 beregner på hele N-udskillelsen fra koen. Derfor ganges resultatet op med 2. Denne faktor 2 bygger imidlertid på den antagelse, at 50 % af udskilt N altid ender i urindelen. Som tidligere nævnt, er det imidlertid ikke tilfældet. Derfor kan faktoren 2 ikke anvendes uden en årlig justering, hvis der regnes på Total-N. Ved overgang til TAN er problemet løst. Hos kvæg vil en godkendelse bundet til et bestemt proteinniveau i foderet ikke være at foretrække, hvis det ikke giver en stor økonomisk gevinst i forhold til andre reduktionsmuligheder. Det skyldes, at foderet varierer fra år til år efter udbytte og proteinkoncentration. Samtidig giver det en stor binding til bestemte tilskudsfodermidler. Man vil også i en vis udstrækning være afskåret fra at anvende billige biprodukter, hvis de er proteinrige. Derfor vil fodringstiltag kun være hensigtsmæssige, hvis det kan spare store anlægsudgifter, og vil næppe blive brugt i kombination med disse. Staldtype Der er et potentiale i relation til kontinuert fjernelse af fæces og urin. I kvægstalde har man udviklet skrabesystemer, hvor fæces skrabes af gulvet, og ajlen drænes kontinuerligt væk. Der skrabes med faste tidsintervaller, hvilket er muligt, fordi køerne flytter sig for skraberne. Etableres furer i gulvet med afløb for ajlen (præfabrikeret fast drænet gulv) kan fordampningen, ved skrabning hver anden time, reduceres med ca. 50 % i forhold til stald med ringkanal. Skraber Skrabning af spalter reducerer, som nævnt, emissionen. Skraber, enten som robot eller fast skraber, der kører med jævne intervaller, reducerer emissionen med ca. 20%. Ved en TAN baseret beregning vil virkningen procentvis endda stige med stigende udskillelse, som vist i tabel 9.1. Fodringstiltag og skraber kan supplere hinanden, men ikke adderes, da noget af skrabeeffekten forsvinder ved reduceret N-udskillelse. Skraber kan etableres i bestående stalde, men selv i kombination med fodring kan det kun give 13 17 % reduktion hvis udgangspunktet er et scenarium med præfabrikeret drænet gulv som "bedste staldsystem". Fast drænet gulv Fast drænet gulv er det staldsystem der på nuværende tidspunkt har den laveste emission. I stalden er emissionen sammenlignelig med forsuring. Fast drænet gulv er samtidig ikke dyrere end andre staldsystemer. I modsætning til forsuring, hvor der også sker et fald i lagertabet, vil fast drænet gulv medføre en øget fordampning fra lageret, da der tilføres mere ammonium-n til lageret. Beregnet på TAN, har fast drænet gulv potentiale til at reducere emissionen med ca. 30% i forhold spaltegulv med linespil. Forsuring Da fast drænet gulv ikke kan kombineres med forsuring, vil forsuring som udgangspunkt kræve et staldsystem, der som udgangspunkt har et højere ammoniakemissions-potentiale. Forsuring kan/bør ikke etableres i forbindelse med bygninger og lager, der ikke er fremstillet i syrefaste materialer. Derfor kan forsuring kun anvendes ved udvidelser, hvis resten af anlægget afskrives på meget få år, eller anlægget med forsuring er en selvstændig enhed. Der gøres endvidere opmærksom på, at gylleforsuring ikke er tilladt på økologiske kvægbrug. Overdækning af gyllebeholder Overdækning af gyllebeholder reducerer emissionen fra lager med 50 % i forhold til udækket beholder med flydelag.

75 Dybstrøelse I stalde med dybstrøelse, er der ikke mulighed for andre tiltag end reduceret fodring og øget direkte udbringning af dybstrøelsen. På grund af dybstrøelsens natur vil et fodringstiltag ikke have samme virkning i dybstrøelsen som i andre staldsystemer. Det hænger sammen med, at der ikke er TANbaserede emissionskoefficienter. Prognose for teknologivalg og staldtypefordeling Med udgangspunkt i de valgte niveauer A til D er der for hvert niveau og dyrekategori udarbejdet en prognose for fordelingen af staldtyper samt fordelingen af teknologier i 2020. Tabel 9.1 Virkning af forskellige tiltag i niveau A. Reduktion i pct. af reference inden tiltag. 2005/06 N-udskillelse pr. årsko, kg 134,5 Fodring + skraber 25 Drænet gulv + fodring 33 Forsuring 34 Fast drænet gulv 22 Reference: Malkekøer (stor race), sengebåsestald med spaltegulv og linespil og gyllebeholder. N-udskillelse 134,5 kg pr. årsko og et tab på 10,64 kg N pr. årsko inden reduktionskrav. Tabel 9.2 Staldtypefordeling og valg af teknologi i år 2020 i niveau A. Køer Fordeling af dyr, pct. Valg af teknologi Fordeling af teknologi, pct. Sengebåse, spaltegulv, bagskylsanlæg/ringkanaskraber 20 Foder + spaltegulvs- 100 Fast drænet gulv 65 Staldsystem 100 Spaltestald med linespil Basis 10 Fodring + spaltegulvsskraber 100 Dybstrøelse 5 Direkte udbringning. 100 Tabel 9.3 Virkning af forskellige tiltag i niveau B. Reduktion i pct. af reference inden tiltag 2007/08 N-udskillelse pr. årsko, kg 137,4 Fodring + spalteskraber (+ overdækning af gyllebeholder) 21 (33) Fast drænet gulv + overdækning af gyllebeholder 31 Fodring + fast drænet gulv 29 Forsuring 31 Reference: Sengebåsestald med spaltegulv, linespil og gyllebeholder. N-udskillelse 2007/08 på 137,4 kg pr. årsko og et tab på 10,71 kg N pr. årsko inden reduktionskrav.

76 Tabel 9.4 Staldtypefordeling og valg af teknologi i år 2020 ved niveau B. Køer Fordeling af dyr, pct Valg af teknologi Fordeling af teknologi, pct Sengebåse, spaltegulv, 25 Fodring + spaltegulvsskraber 100 bagskylsanlæg/ringkanal Sengebåsestalde fast drænet 65 Fodring 100 gulv Spaltegulv med linespil 5 Fodring + spaltegulvsskraber 100 Dybstrøelse 5 Vil blive udfaset ved krav om 30 % reduktion, men ved krav om 15 % reduktion kan udbringning 100 % næsten klare kravet. 100 Tabel 9.5 Virkning af forskellige tiltag i niveau C og D. Reduktion i pct. af reference inden tiltag 2007/08 N-udskillelse pr. årsko, kg 137,4 Fodring 13 (+ overdækning gyllebeholder) (28) Forsuring 15 Fodring og forsuring 30 Reference: Sengebåsestald med præfabrikeret fast drænet gulv, skraber og gylleholder. N-udskillelse 2007/08 på 137,4 kg pr. årsko og et tab på 8,73 kg N pr. årsko inden reduktionskrav. Tabel 9.6 Staldtypefordeling og valg af teknologi i år 2020 ved niveau C (25 pct. reduktion i Scenarium 2). Køer Fordeling af dyr, pct Valg af teknologi Fordeling af teknologi, pct Sengebåse, spaltegulv, 30 Forsuring + fodring 100 bagskylsanlæg/ringkanal Kun nye stalde, da man næppe kan bruge bestående bygninger og anlæg af hensyn til den skrappe syre. Sengebåsestalde med fast 60 Fodring 100 drænet gulv kun små udvidelser muligt Sengebåsestalde med spaltegulv og linespil 5 Ingen tiltag Tidlige delvise udvidelser kan bruge fodringstiltag Dybstrøelse 5 Ingen tiltag. Ved krav om 15 % reduktion kan udbringning 100 % næsten klare kravet.

77 Tabel 9.7 Staldtypefordeling og valg af teknologi i år 2020 ved niveau D (35 pct. reduktion i Scenarium 1) Køer Fordeling af dyr, pct Valg af teknologi Fordeling af teknologi, pct Sengebåsestalde, spaltegulv, 30 Forsuring + fodring 100 bagskylsan- læg/ringkanal Kun nye stalde, da man næppe kan bruge bestående bygninger og anlæg af hensyn til den skrappe syre. Sengebåsestalde med fast 60 Fodring + overdækning af gyllebeholder. 100 drænet gulv Sengebåsestalde med spaltegulv og linespil 5 Ingen tiltag, Tidlige delvise udvidelser kan bruge fodringstiltag Dybstrøelse 5 Ingen tiltag. Vil blive udfaset, men ved 15 % red. kan udbringning 100 % næsten klare kravet. Ved niveau D er der ingen mulighed for at indfri kravene på 35 % reduktion

78 10. De økonomiske konsekvenser ved udvalgte reduktionskrav De økonomiske analyser søger primært at beskrive, hvilke konsekvenser forskellige reduktionskrav vil have for produktionsomkostningerne. Der er i analysen søgt belyst, hvordan skift i valg af teknologi for at overholde de forskellige emissionskrav vil påvirke omkostningerne pr. dyreenhed og pr. kg NH 3 -N reduceret. Formålet er ikke at beskrive omkostningerne for hele landbrugserhvervet, ligesom der heller ikke foretages en analyse af de økonomiske konsekvenser i udvalgte cases, f.eks. forskelle i omkostninger ved en ny bar marks produktion i forhold til etablering på eksisterende bedrifter. I denne analyse sker der ikke som i kapitel 7 et skift i staldtyper over tid. Der gives en kort diskussion omkring de forventede meromkostninger i forhold til den nuværende indtjening målt på standarddækningsbidraget, men der foretages ikke en vurdering af, hvilken betydning de anførte meromkostninger vil have på omfanget af fremtidige produktionsudvidelser. Der foretages heller ikke en vurdering af de afledte økonomiske konsekvenser ved produktion af ny teknologi i form af flere arbejdspladser m.m. Analysen er gennemført for slagtesvin, smågrise, søer og malkekøer for årene 2010 og 2020 for de 4 reduktionsniveauer A-D, som tidligere er beskrevet. 10.1. Slagtesvin 10.1.1 Staldsystemer og reduktionskrav Der arbejdes for slagtesvin med 3 staldsystemer i de nye stalde, nemlig delvist spaltegulv med 25-49% fast gulv og delvist spaltegulv med 50-75% fast gulv. Det staldsystem, der er referenceteknologien i de enkelte niveauer, er angivet med fed skrift i tabel 10.1. Delvist spaltegulv med 25-49% fast gulv er referenceteknologien i niveau A og B, mens delvist spaltegulv med 50-75% fast gulv er referenceteknologien i niveau C og D. Skiftet mod drænet gulv i Niveau C og D skyldes de ændrede krav. Tabel 10.1 Fordeling af nye stalde ved forskellige scenarier Niveau A B C D Drænet gulv 40 50 60 70 Delvist spaltegulv (25-49% fast gulv) 50 30 20 20 Delvist spaltegulv (50-75% fast gulv) 10 20 20 10 Kilde: Egne beregninger De emissionsniveauer, der er udgangspunkt for beregninger, er angivet i tabel 10.2. og 10.3 opgjort henholdsvis pr. slagtesvin og pr. DE. Der tages udgangspunkt i de 4 niveauer, og emissionsloftet er, som det fremgår, det samme for alle staldtyper. Dette er grafisk præsenteret i figur 10.1.

79 Tabel 10.2 Emissionsniveau i normtal og emissionsloft i niveau A-D (kg NH 3 -N/prod. sl. svin) Niveau Normtal A Normtal B C D 05/06 07/08 Drænet gulv 0,50 0,33 0,50 0,28 0,23 0,20 (25-49% fast gulv) Delvist spaltegulv 0,44 0,33 0,40 0,28 0,23 0,20 Delvist spaltegulv (50-75% fast gulv) 0,31 0,33 0,30 0,28 0,23 0,20 Kilde: Egne beregninger Tabel 10.3 Emissionsniveau i normtal og emissionsloft i niveau A-D (kg NH 3 -N/DE) Niveau Normtal A Normtal B C D 05/06 07/08 Drænet gulv 17,50 10,8 17,50 9,8 7,9 6.8 Delvist spaltegulv (25-49% fast gulv) 15,40 10,8 14,00 9,8 7,9 6.8 Delvist spaltegulv (50-75% fast gulv) 10,85 10,8 10,50 9,8 7,9 6.8 Kilde: Egne beregninger I figur 10.1. er niveau A beregnet som 25% under normtal 05/06. De følgende søjler beskriver normtal 07/08 og de opstillede krav i niveau B-D. Afstanden fra søjler til de stiplede linier angiver den nødvendige reduktion i forhold til normtal 07/08 og betegnes i det følgende som den faktiske reduktion. 0,5 0,45 0,44 Reduktionskrav og normer Udgangspunkt 0,4 0,4 0,35 0,33 Kg NH3-N pr. dyr 0,3 0,25 0,2 0,28 0,23 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Normtal 05/06 Niveau A Normtal 07/08 Niveau B Niveau C Niveau D Figur 10.1 Afstand fra udgangspunkt til nye krav under forskellige forudsætninger. I eksemplet er normtal 05/06 udgangspunktet for niveau A, mens normtal 07/08 er udgangspunktet for niveau B-D. Kilde: Egen fremstilling

80 Tabel 10.4 Reduktion i pct. emission for de enkelte staldsystemer ved forskellige niveauer i forhold til normtal 07/08. For Niveau A er udgangspunktet normtal 05/06. Niveau A B C D Faktisk reduktion (%) Drænet gulv 34 44 55 61 Delvist spaltegulv (25-49% fast gulv) 25 30 44 51 Delvist spaltegulv (50-75% fast gulv) -6 7 25 35 Bem: Slagtesvin er i normtal 2005/06 baseret på en tilvækst på 72 kg (30-102 kg), hvorimod tilvæksten i normtal 2007/08 udgør 74 kg (31-105 kg).ved omregningen til dyreenheder er der overalt kalkuleret med 35 slagtesvin pr. DE, men ved normtal 2007/08 burde der rettelig kalkuleres med 33,5 slagtesvin pr. DE. Som det fremgår af tabel 10.4, varierer det faktiske reduktionskrav fra -6% (overopfyldelse) for delvist spaltegulv med 50-75% fast gulv for niveau A og til et reduktionskrav for drænet gulv på 61% ved niveau D. De med fed angivne reduktioner i emissionen er der, hvor referenceteknologien anvendes, hvorfor reduktionskravet for systemet svarer til den generelle reduktionsprocent. 10.1.2. Omkostninger ved de enkelte teknologier I nedenstående gennemgang ses der på omkostningerne ved de tre væsentligste teknologier, nemlig fodring, luftrensning og forsuring. Fodring For slagtesvin er der lavet forsøg, der viser, at reduktion af ammoniak i første omgang vil kunne nås ved reduktion af protein i foderet. Der er her tale om en reduktion på op til 25%. Dette sker dog ikke uden en faldende kødprocent, en faldende daglig tilvækst og et stigende foderforbrug. Til en vis grad reduceres tabet pt. ved, at blandingerne med syntetiske aminosyrer bliver billigere. Der er ved flere blandinger (fasefodring) antaget, at dette koster 3 kr. pr produceret gris, men på nogle bedrifter kan det være billigere. Samlet koster det ca. 9,4 kr. pr DE for hver gang, ammoniaktabet skal reduceres med 1 %, eller ca. 235 kr. pr. DE ved en reduktion på 25%. Ved et reduktionskrav over 20% er omkostningerne pr. kg NH 3 -N ikke lavere end for andre teknologier (se kapitel 8.1. og tabel 10.7.). Luftrensning Et firma viser en effektivitet på ca. 70 % mht. ammoniakreduktion 5 pr. kubikmeter behandlet luft, mens et andet firma reducerer 95-98 %. Forskellen ligger i metoden; i det førstnævnte firma renses luften med Biofiltre, mens det andet firma laver syrerensning af luften. Med Biofiltre er det fundet, at afgangsluften efter filtret konstant over hele året indeholder ca. 1,2-2,4 ppm. Om vinteren, hvor ammoniakkoncentrationen pga. lavt luftskifte i stalden er høj, sker der således en høj reduktion på ca. 84-87 %, mens effektiviteten falder til kun 46-59 % i sommerperioden. Metoden er effektivitetsmæssigt i modsætning til syrerensning mere afhængig af en høj ppm koncentration af ammoniak før filtret samt af luftmængden, der skal renses i given periode. Der er her regnet med en central enhed, hvorfor omkostningerne pr. kg NH 3 -N er relativt konstante. Ved valg af mere fleksible løsninger vil der kunne anvises løsninger, der er billigere ved mindre ammoniakreduktioner (se figur 10.2). 5 Meddelelse nr. 737, 2006. Slagtesvinestald med biologisk luftrensning fra SKOV A/S. LU

81 Figur 10.2 Omkostning pr. kg N reduktion som funktion af staldtype og samlet N reduktion som funktion af den % af luften der renses. Omkostning pr. kg N reduktion ved forskellige stityper og central luftrensing, kontinuert ventilationsydelses profil 160 140 120 Delvis spaltegulv (25-49% fast gulv) Drænet gulv + spalter (33/67) Fuldspaltegulv Delvis spaltegulv (50-75% fast gulv) Kr. pr. kg N reduktion 100 80 60 40 20 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ammoniak reduktion i % Kilde: Dansk Svineproduktion Af figur 10.2. fremgår omkostningerne, hvor staldtype og mængde luft er de 2 variable. Det er økonomisk mest omkostningseffektivt at rense en fuldspaltestald og dyrest målt pr. kg N at reducere N tabet fra en lav emissionsstald. Forsuringsanlæg Der er meget størrelsesøkonomi i gylleforsuring, da et anlæg til 250 DE koster cirka 950.000 kr, mens et anlæg til 500 DE ikke koster tilsvarende mere. I en større besætning vil der være risiko for, at de variable omkostninger stiger, da pumpeafstanden fra stald til forsuringsanlæg stiger. I de hidtidige forsøg 6 har strømforbruget været 8,2 kwh/ton gylle. Strømforbruget pr. ton behandlet gylle er specielt afhængig af placering af staldbygninger i forhold til forsuringsanlægget. Det laveste forbrug var knap 3,8 kwh/ton gylle i en kompakt besætning med søer og smågrise og 260 DE. I forhold til en baseline 7 var strømforbruget til gylleudpumpning 2,2 gange højere i den rene slagtesvin besætning i farmtesten (se tabel 10.5). 6 Farmtest: Gylleforsuring Infarm A/S, Bygninger og teknik nr. 41, 2007. LR 7 Håndbog i svinehold, 2007 (s. 117, 5,5 kwh time pr. ton slagtesvingylle). Landbrugsforlaget.

82 Tabel 10.5 Variable omkostninger ved forsuring, 500 DE. Aktivitet Omkostning Svovlsyre 5,6 kr./m 3 El-merforbrug 4,6 kr./m 3 Service 0,75 kr./m 3 Vedligehold 0,6 kr./m 3 Tilsyn anlæg 0,53 kr./m 3 Arbejdslettelse -0,50 kr./m 3 Total 11,6 kr./m 3 Sparet N i kunstgødning -3,7 kr./m 3 Variable omkostninger 7,9 kr./m 3 Arbejdslettelse samt omkostninger til vedligehold er i forhold til Farmtest og firmaoplysninger skønnet til at være sat hensholdsvis for højt og lavt. Bortset fra dette er der brugt tal fra afprøvningen samt firmaets egne tal. Infarm oplyser, at de mener, at strømforbruget kan sænkes, fordi de forsurer gyllen mere effektivt efter anlægsforbedringer. Omkostningen falder for en integreret besætning fra ca. 800 kr. pr DE ved besætninger på 200 dyreenheder til ca. 406 kr. pr. DE for besætninger med 500 dyreenheder (se tabel 10.6). I beregningerne er der forudsat, at afskrivningsperioden på anlægget er 10 år samt, at N tabet reduceres med ca. 70 %. I det valgte staldsystem (drænet gulv) er omkostningsreduktionen pr. kg N faldende fra 44 kr. pr. kg N til 22 kr. pr. kg N. Der er her valgt en gennemsnitlig omkostning på 520 kr. pr. DE (budgetøkonomisk). Tabel 10.6 Omkostninger pr. kg reduceret N inkl. afskrivninger ved forsuring vil være afhængigt af det valgte staldsystem. Dyreenheder Omkostning Kr. pr. kg N reduktion Kr. pr. kg N reduktion (50-75 % fast gulv) (kr. pr. DE) (drænet gulv) 200-800 -44-63 250-669 -37-53 300-581 -32-46 350-519 -28-42 400-472 -26-38 450-435 -24-35 500-406 -22-33 Kilde: Beregninger på baggrund af oplysninger fra Dansk Svineproduktion 1 ) Farmtest: Gylleforsuring Infarm A/S, Bygninger og teknik nr. 41, 2007. LR 2 ) Håndbog i svinehold, 2007 (s. 117, 5,5 kwh time pr. ton slagtesvinegylle).landbrugsforlaget Kombination af teknologier Generelt gælder, at der ikke er fuldstændig additivitet ved valg af flere virkemidler i en pakke. Hvis fodring giver 10%, og luftrensning har en effekt på 50%, så giver fodring og luftrensning ikke en samlet reduktion på 60%, men måske kun en effekt på 52%. Baggrunden er, at når luften efter trin 1 indeholder mindre NH 3, så koster det efterfølgende mere at fjerne det NH 3 -N, der er tilbage. Tilsvarende vil effekten af fodring og forsuring heller ikke kunne adderes. Set på national skala vil der være en række bedrifter, der vil anvende fodringstiltag på dele af bedriften og luftrensning på andre dele af bedriften. Det kan derfor være, at der i praksis anvendes lidt mere fodring end angivet i kapitel 8. Omvendt vil andre ønske et forsikrings element og derfor se på de fremtidige krav og ønsker om udvidelser.

83 Omkostningen pr. kg reduceret N er stærkt afhængig af valgte staldsystem. Det kan være svært at vælge en omkostning pr. kg reduceret N, da den vil afhænge af N ab dyr samt valg af staldsystem. Fodring 2) Fodring 1) Fodring 1) Luftrensning 2) - 1) Drænet gulv - 1) Delvis spalte I - 1) Delvis spalte II Forsuring 2) - drænet gulv 1) - delvis spalte II 1) Bem: 0-24 0-10 10-20 60 25-80 25-80 25-80 88 70 70 pr. DE) 0 3,5 0-1,4 1,4-2,8 8,7 4,4-14 3,6 11,5 2,7 8,7 12,6 12,3 7,6 Svin) 0-8 0-2 2-5 10,5 6 19 6 19 6 19 18,4 15 15 (kr. pr. DE) 0-280 0-70 70-175 367 200 670 200 670 200 670 644 519 519 Tabel 10.7 Teknologier og omkostninger til NH 3 reduktion hos slagtesvin Reduktion 0) (%) Reduktion (kg NH 3 -N Omk. (kr. pr. sl. Budget økonomi Velfærdsøkonomi. (kr. pr. DE) 0-330 0-82 82-205 386 210-703 210-703 210-703 708 570 Omk. eff. (Kr. pr. kg NH 3 -N) 0 94 0-59 59 73 44 48-50 58-61 78-81 56 46 570 75 Udgangspunktet er 14,4 kg NH 3 -N pr. DE for delvist spaltegulv (25-49% fast gulv), 10,9 NH 3 -N pr. DE for delvist spaltegulv (50-75% fast gulv) og 17,5 NH 3 -N pr. DE for drænet gulv. Spalte I er delvist spaltegulv (25-49% fast gulv), og Spalte II er delvist spaltegulv (50-75% fast gulv) Omregningen til velfærdsøk. omkostninger er foretaget proportionalt med tidligere analyser. Kilde: 1) Dansk Svineproduktion 2) Notat om økonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen (DMU, 2006) og udredningsrapport om teknologier (DJF, 2005). Der er ikke foretaget en egentlig genberegning af de velfærdsøkonomiske omkostninger, men det er antaget at forholdet mellem drifts- og velfærdsøkonomi for de enkelte teknologier er det samme som tidligere. Det betyder, at de velfærdsøkonomiske omkostninger ligger henholdsvis 17, 5 og 10% over de budgetøkonomiske omkostninger for de 3 teknologier. 80 70 60 Kr., pr. kg NH3-N 50 40 30 Fodring Luftrensning (delvis spalter II) Luftrensning (drænet gulv) Forsuring (gns.) 20 10 0 0 20 40 60 80 100 NH3-N reduktion (%) Figur 10.3. Omkostningseffektivitet for de forskellige teknologier (kr. pr. kg NH 3 -N) Kilde: Egen fremstilling

84 For fodring anvendes en gennemsnitsomkostning på 29 kr. pr. kg NH 3 -N i intervallet 0 10% reduktion og 40 kr. pr. kg NH 3 -N ved reduktioner på 10-20%. For luftrensning er der valgt 3 niveauer for de 3 staldsystemer angivet som 50, 60 og 80 kr. pr. kg NH 3 -N (se tabel 10.7). For forsuring anvendes en fast omkostning på 570 kr. pr. DE, da den ikke kan varieres, som det er tilfældet med luftrensning og fodring. Sideeffekter i form af øget CO 2 belastning m.m. indgår ikke i beregningen. 10.1.3. Scenarier for 2010 og 2020 Det er antaget, at der samlet set er 753.000 dyreenheder placeret på bedrifter med slagtesvin. Af disse forventes det, at 20% har været igennem en miljøgodkendelse i 2010. I 2020 forventes det, at 92% af alle dyreenheder har været igennem en godkendelse omfattende bedrifter med over 75 DE. Det samlede antal dyreenheder forventes at være uændret i 2010 og 2020. Ved fodring vil tiltaget også kunne omfatte eksisterende produktion på bedrifter, der udvider, hvorfor antallet af dyreenheder, der er omfattet i 2010, er øget til 30% svarende til 226.000 DE. For de bedrifter der alene vælger luftrensning eller forsuring, vil den eksisterende produktion ikke have betydning, idet det antages, at den nye teknologi kun implementeres på de dyreenheder, der udvides med, men dette varierer meget fra bedrift til bedrift. I analysen for slagtesvin vælges fodring som eneste teknologi, når reduktionen er under 20%, mens luftrensning i grove træk vælges, når reduktionen udgør 20-80%. Som supplement er forsuring indføjet som alternativ til en omfattende luftrensning. Forsuring har som tidligere diskuteret, store anlægsomkostninger, hvorfor det ikke er relevant ved reduktioner under 50%. (Se i øvrigt kapitel 8). Som det fremgår, er omkostningerne ved forskellige teknologier påvirket af eksisterende staldsystem. Dog synes omkostningerne ved luftrensning opgjort som omkostningerne pr. kg N kun i mindre grad at være påvirket af, hvor meget luft der renses, så længe behovet er mellem 25-85%. Niveau A Nuværende krav. Fodring kan løse hovedparten. Niveau B Her vælges fodring for bedrifter med delvist spaltegulv med 50-75% fast gulv, mens bedrifter med delvist spaltegulv med 25-49% fast gulv vælges luftrensning, mens der for bedrifter med drænet gulv vælges luftrensning og forsuring. Niveau C Svarer meget til niveau B, blot med større reduktioner. Niveau D De større reduktioner i forhold til andre niveauer betyder at fodring ikke anvendes. I stedet er det alene luftrensning, der anvendes på nær ved drænet gulv, hvor der anvendes både luftrensning og forsuring. 10.1.4. De samlede omkostninger og reduktion i 2010 og 2020

85 Som det fremgår, er den samlede reduktion stigende fra 648.000 ved niveau A til 1,4 mio. kg NH 3 - N i Niveau D. Omkostningerne stiger fra 31 til 75 mio. kr. Tabel 10.8 Omkostninger ved Niveau A-D ved 2010 Fodring Luftrensning Forsuring I alt Niveau NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) A 288 8 360 19 0 0 648 31 B 21 1 422 23 348 17 791 41 C 63 2 722 38 348 17 1.133 60 D 0 0 945 51 450 24 1.397 75 Følsomhedsanalyse Det kan være, at nogle bedrifter vil anvende mere fodring i eksisterende stalde, hvilket kan reducere omkostningerne for nogle bedrifter. Når der på bedrifter ikke vælges den staldtype, der har den laveste emission (Delvist spaltegulv (50-75% fast gulv)), kan det skyldes, at der er omkostninger ved f.eks. den løbende drift, som ikke er indeholdt i de angivne beregninger. I nogle tilfælde vil disse udgifter dog vise sig at være mindre end omkostningerne ved at investere i anden teknologi. Det er her afprøvning og rådgivning kan hjælpe til, at der fastlægges de korrekte omkostninger, men også at der ved implementering overvindes barrierer. De bedste driftsledere vil måske kunne håndtere dette system, men det vil hovedparten måske ikke. Dårlig driftsledelse ved delvist spaltegulv (50-75% fast gulv), vil betyde højere end norm emissioner og øgede omkostninger til udmugning, men de er ikke opgjort i denne analyse. For beregningen i 2020 antages det, at 92% af alle dyreenheder har været igennem en godkendelse. Dette øger antallet af dyreenheder, der er omfattet fra 150.000 DE til 693.000 DE, hvilket er mere end 4,5 gang så mange som i 2010. Den samlede effekt er også noget større, idet reduktionen udgør fra 3 mio. kr. NH 3 -N til næsten 6,5 mio. kg NH 3 -N (se tabel 10.10). Omkostninger udgør fra 125 til 345 mio. kr. Tabel 10.10 Omkostninger ved forskellige niveauer i 2020 Fodring Luftrensning Forsuring I alt Niveau NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) A 1.460 43 1.523 81 0 0 2.982 124 B 97 3 1.940 106 1.600 79 3.637 187 C 290 9 3.321 177 1.600 79 5.213 273 D 0 0 4.355 235 2.071 111 6.425 345 Opgjort i forhold til antallet af dyreenheder er omkostningen 180 til 500 kr. pr. DE, hvilket kan omregnes til mellem 5 og 14 kr. pr. slagtesvin velfærdsøkonomisk. Det budgetøkonomiske tab udgør 4 til 11 kr. pr. slagtesvin. Reduktionen i NH 3 -N i forhold til emissionen i udgangssituationen er mellem 28 og 59%. Emissionen i udgangssituationen er for niveau B-D baseret på normtal 07/08, mens den for niveau A tager udgangspunkt i normtal 05/06.

86 Tabel 10.11 Omkostninger pr. enhed (DE, Sl. svin og kg NH 3 -N) i 2020 og reduktionandel. Reduktionskrav kr./de kr/ NH 3 -N prod. sl. svin kr./nh 3 -N A 179 5,1 42 28% B 269 7,7 51 34% C 396 11,3 53 48% D 499 14,3 54 59% De dyreenheder, der indgår, er alle de dyreenheder, der er omfattet af godkendelse. Reduktion i i 2020 i forhold udgangspunkt De efterfølgende figurer beskriver omkostningerne i forhold til den faktiske reduktion. Udgangssituationen er beregnet som dyrenes fremtidige fordeling på staldtyper gange med emissionen fra den pågældende staldtype. Det betyder, at når forudsætningerne omkring den fremtidige staldtypefordeling ændrer sig, så ændres udgangspunktet også. Den opnåede emissionsreduktion vil være anderledes end angivet i kapitel 6, idet der i denne beregning ikke sker en ændring i staldtyperne over tid. 60 B C D 50 A 40 Kr pr. kg NH3-N 30 20 10 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Faktisk reduktion (%) Figur 10.4 Omkostningen pr. kg NH3-N i forhold til den faktiske reduktion.

87 400.000 350.000 D Omkostninger i alt (1.000 kr. ) 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 A B C 50.000 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Faktisk reduktion (%) Figur 10.5 De samlede omkostninger i forhold til reduktionskrav i 2020 16 14 D Omkostning (kr. pr. sl. svin) 12 10 8 6 4 A B C 2 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Faktisk NH3-reduktion (%) Figur 10.6 Omkostning pr. slagtesvin (velfærdsøkonomisk) i forhold til faktisk reduktion i 2020 10.1.5. Konklusion for slagtesvin for 2010 og 2020 Omkostningerne pr. produceret slagtesvin stiger fra 5 kr. i niveau A til 14 kr. i niveau D velfærdøkonomisk, hvilket svarer til 4-11 kr. pr. slagtesvin opgjort budgetøkonomisk.

88 Antages der en lineær udvikling i omkostningerne pr. kg NH 3 -N, koster en yderligere reduktion af ammoniakemissionen for slagtesvin stort set 0,24 kr. pr. sl. svin pr. procentenhed, der ønskes reduceret. En 30% reduktion koster således ca. 7 kr. pr. sl. svin. Set i forhold til den gennemsnitlige indtjening pr. slagtesvin de seneste år er dette en betydelig omkostning. Det beregnede nettooverskud har de seneste 5 år været omkring 0 kr. pr. slagtesvin, og indtjeningen vurderes i dag som negativ på mange bedrifter. Dog er der en betydelig variation i indtjeningen mellem bedrifter, hvilket tilsiger, at de dygtigste driftsledere vil kunne implementere teknologier i et vist omfang og alligevel opretholde en positiv nettoindtjening. Set i forhold til standarddækningsbidraget udgør omkostningerne 2-4 % af standarddækningsbidraget, der er et gennemsnitlig dækningsbidrag 1 før faste omkostninger. Andre driftsledere vil opleve, at øget krav til ammoniakemissionen betyder, at de ikke vil kunne udvide produktionen, da det ikke vil give en økonomisk gevinst. De vil således blive afskåret fra at udvide produktionen på kort sigt. På længere sigt vil der være behov for renovering, og såfremt økonomien ikke er forbedret, må de sælge ejendommen. Det forventes, at teknologien bliver billigere i takt med en øget udbredelse, men det vil også afhænge af, hvilke teknologier, der overlever. Samlet viser analyserne en svag stigning i omkostningerne pr. kg NH 3 -N fra Niveau A til D fra ca. 40 kr. pr. kg NH 3 -N til 55 kr. pr. kg NH 3 -N. Når stigningen ikke er kraftigere skyldes det, at alle teknologier koster næsten det samme, da de billige løsninger er opbrugt. 10.2. Smågrise Der antages i beregningerne, at der er 160.000 dyreenheder i gruppen smågrise 7-30 kg. Den samlede NH 3 -N emission er i udgangssituationen anslået til ca. 2,1 mio. kg NH 3 -N. Der regnes også her med, at 20% er blevet godkendt i 2010 og 92% i 2020. Fodring omfatter henholdsvis 30 og 92% af alle dyreenheder i henholdsvis 2010 og 2020, da nogle smågrise vil være på bedrifter med under 75 DE. 10.2.1. Staldsystemer og reduktionskrav Tabel 10.12 Fordeling af nye stalde ved forskellige scenarier i 2010 og 2020 Niveau A B C D Delvist spaltegulv 95 95 95 95 Drænet gulv 5 5 5 5 Kilde: Egne beregninger I beregningerne antages der her, at langt hovedparten af de nye stalde vil være delvist spaltegulv, som også er referenceteknologien. Som det fremgår, er det samme referenceteknologi i alle niveauer, men det fremgår af tabel 10.13, at emissionen er noget lavere i normtal 07/08 end normtal 05/06.

89 Tabel 10.13 Emissionsniveauer i i normtal og emissionskrav i niveau A-D (kg NH 3 -N/smågris) Niveau Normtal A Normtal B C D 05/06 07/08 Delvist spaltegulv 0,074 0,056 0,048 0,034 0,036 0,031 Drænet gulv 0,099 0,056 0,100 0,034 0,036 0,031 Kilde: Egne beregninger Anm. Smågrise er i normtal 2005/06 baseret på en tilvækst fra 7,2 til 30 kg, hvorimod tilvæksten i normtal 2007/08 er fra 7,3 til 31 kg. Ved omregning til dyreenheder er der overalt kalkuleret med 175 smågrise pr. DE, men ved normtal 2007/08 burde der rettelig kalkuleres med 168,4 smågrise pr. DE. Tabel 10.14 Emissionsniveauer i i normtal og emissionskrav i niveau A-D (kg NH 3 -N/DE) Niveau Normtal A Normtal B C D 05/06 08/09* Delvist spaltegulv 12,95 9,71 8,40 5,88 6,30 5,46 Drænet gulv 17,33 9,71 17,50 5,88 6,30 5,46 Kilde: Egne beregninger Anm. Der er ikke taget højde for øget tilvækst, hvilket undervurderer skærpelsen i niveau B-D. Der er en betydelig variation i den faktiske reduktion fra 25% i niveau A og C til 69% i niveau D omfattende drænet gulv. Tabel 10.15 Faktisk reduktion i pct. emission for de enkelte staldsystemer ved forskellige scenarier Niveau A B C D Faktisk reduktion (%) Delvist spaltegulv 25 30 25 35 Drænet gulv 44 66 64 69 Bem: Som for slagtesvin er der her ikke taget højde for øget tilvækst. Der er ikke taget højde for øget tilvækst, hvilket undervurderer skærpelsen i niveau B-D. 10.2.2. Scenarier og valg af teknologi Mange overvejelser omkring valg af teknologi går igen fra afsnittet om slagtesvin. Det er derfor valgt ikke at gengive så mange figurer i dette afsnit. Som det fremgår af tabel 10.16, er fodring ikke en billig løsning, når det sammenholdes med omkostningerne pr. DE fra andre produktionsgrene. Luftrensning og forsuring vil i de fleste tilfælde være den fortrukne løsning. 0-10 Fodring 1) Fodring 1) 10-20 Luftrensning 2) 30-80 - 1) 2 klimastald 20-1) 2 klimastald 60 Forsuring 2) pr. DE) 0 0,9 0,9 1,8 1,8 5,3 smågris) 0 2 2-4 2,5 4,8 (kr. pr. DE) 0-340 340-680 430 834 Tabel 10.16 Teknologier og omkostninger til NH3 reduktion hos smågrise Reduktion 0) (%) Reduktion (kg NH 3 -N Omk. (kr. pr. Budget økonomi Velfærdsøkonomi. (kr. pr. DE) 0 400 400-800 381 450 875-1) 70 6,2 3,4 600 660 110 Bem: Udgangspunktet er 8,8 kg NH 3 -N pr. DE for smågrise delvis spalter. Omregningen til velfærdsøkonomiske omkostninger er foretaget proportionalt med tidligere analyser. Omk. eff. (Kr. pr. kg NH 3 -N) 440 440 Kilde: 1) Dansk Svineproduktion (pers. medd.) 2) Notat om økonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen (DMU, 2006) og udredningsrapport om teknologier (DJF, 2005). 250 165

90 Der er i analyserne anvendt en omkostning på 875 kr. pr. DE når der fjernes over 3 kg NH 3 -N pr. DE. Ved forsuring anvendes en omkostning på 660 kr. pr. DE. Forsuring kan i nogle tilfælde være dyrere end angivet i tabellen, hvorfor der kan være behov for at analysere de samlede omkostninger for smågrise nærmere specielt ved høje reduktionskrav. 10.2.3. De samlede omkostninger i 2010 og 2020 Som det fremgår indgår fodring ikke som et alternativ i nedenstående beregninger grundet de høje omkostninger. I en række situationer, hvor de ønskede krav overstiger 60% reduktion svarer reduktionen til ca. 10 kg NH 3 -N pr. DE for drænet gulv. Det vurderes, at det med det teknologiske løsninger kun lige netop er muligt at nå målene, hvorfor der kan være tale om større marginalomkostninger for at nå reduktioner på 65-70% uanset valg af teknologi. De økonomiske konsekvenser i 2010 udgør jf. tabel 10.17. mellem 15 og 28 mio. kr. Der fjernes mellem 109.000 og 157.000 kg NH 3 -N. Reduktionsbehovet i Niveau A adskiller sig ikke meget fra niveau C, hvorimod der reduceres mest i niveau D. Som det fremgår, vælges der ikke forsuring i niveau D. Men i nogle tilfælde vil det kunne indgå alt efter situationen på den enkelte bedrift. Tabel 10.17 Omkostninger i 2010 Fodring Luftrensning Forsuring I alt Niveau NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) A 0 0 106 14 4 0 109 15 B 0 0 130 19 7 0 137 19 C 0 0 111 17 5 0 116 17 D 0 0 157 28 0 0 157 28 I analysen for 2020 omfatter 147.000 DE, hvorfor reduktionen er noget større nemlig 503.000 til 722.000 kg NH3-N på de 4 niveauer. De samlede omkostninger er opgjort til 67 mio. kr. for niveau A stigende til 129 mio. kr. for niveau D. Tabel 10.18 Omkostninger i 2020 Fodring Luftrensning Forsuring I alt Niveau NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) A 0 0 486 66 17 1 503 67 B 0 0 599 78 30 1 629 92 C 0 0 510 90 25 1 535 79 D 0 0 722 129 0 0 722 129 For smågrise er omkostningerne pr. kg NH 3 -N opgjort til 133 og 178 kr. pr. kg NH 3 -N, hvilket er relativt højt. Som det fremgår fjernes der mindre NH 3 -N i niveau C end i niveau B, hvilket skyldes kombination af reference og reduktionsprocent. Reduktionskravet ved drænet gulv er for niveau B-D så stort, at det i praksis kan være svært at opnå de indregnede reduktionskrav indenfor de angivne omkostninger pr. enhed. Omkostningerne for denne staldkategori kan derfor godt være undervurderet. Den velfærdsøkonomiske omkostning kan opgøres til 3-5 kr. pr. smågris ved de forskellige niveauer. Dette vurderes at være en betydelig omkostning set i lyset af den løbende indtjening de seneste år. Omkostningen er ikke som de andre sammenholdt med standarddækningsbidraget for smågrise, da dette ikke opgøres særskilt.

91 Dækningsbidrag I før faste omkostninger er i budgetkalkuler opgjort til 20-30 kr. pr. smågris. Efter faste omkostninger oplever en del bedrifter i dag en negativ indtjening pr. produceret smågris. Samlet udgør omkostningerne 67 til 129 mio. kr. fra niveau A til niveau D. Tabel 10.19 Omkostninger pr. enhed (DE og kg NH 3 -N) i 2020 Reduktionskrav kr./de Velfærdsøkonomisk kr/ smågris kr./nh 3 -N A 456 2,6 133 26% B 622 3,6 146 32% C 539 3,1 148 28% D 875 5,0 178 37% De dyreenheder, der indgår, er alle de dyreenheder, der er omfattet af godkendelse. Reduktion i til uændret emission efter udvidelse 200 180 D 160 140 A C B Kr pr. kg NH3-N 120 100 80 60 40 20 0 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Faktisk reduktion (%) Figur 10.7 Omkostning (velfærdøkonomisk) opgjort i kr. pr. kg NH 3 -N i forhold til faktisk reduktion

92 6 5 D Omkostning (kr. pr. smågris) 4 3 2 A C B 1 0 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Faktisk NH3-reduktion (%) Fig. 10.8 Omkostninger pr. smågris (velfærdsøkonomisk) i 2020 i forhold til faktisk reduktion 10.3. Søer Analyserne for søerne omfatter 274.000 DE, hvilket sammen med de 160.000 DE under smågrise udgør de 434.000 DE, der fremgår af kapitel 4. Det antages, at 20% af alle DE er omfattet af en godkendelse i 2010, mens tallet i 2020 udgør 92%. Fodring kan også anvendes i eksisterende bygninger, hvorfor fodring i 2010 kan anvendes på 30% af alle DE. Tallene for søer er summen af emissionen i drægtighedsstalden og farestalden, således at omkring 70% af emissionen kommer fra drægtighedsstalden. 10.3.1. Staldsystemer og reduktionskrav Der som drægtighedsstald udelukkende valgt at anvende alene løsgående, delvis spaltegulv, hvorimod der i farestalde opereres med både delvis spaltegulv og fuldspaltegulv i kassestier. Det åbner op for to kombinationer - delvis spaltegulv + delvis spaltegulv og delvis spaltegulv + fuldspaltegulv - hvoraf førstnævnte er referencekombinationen på alle niveauer. Ved aggregeringen er der taget højde for, at 70 pct. af gødningen afsættes i drægtighedsstalden og de sidste 30 pct. i farestalden. Tabel 10.20 Fordeling af nye sostalde ved forskellige scenarier i 2010 og 2020 Niveau A B C D Delvist spaltegulv + delvis spaltegulv 95 95 95 95 Delvis spaltegulv + fuldspaltegulv 5 5 5 5 Kilde: Egne beregninger I beregningerne antages det, at langt hovedparten af de nye gyllebaserede systemer er delvist fast gulv. De 3,58 fremkommer som summen af 0,96 i farestalden og 2,62 i drægtighedsstalden.

93 Tabel 10.21 Emissionsniveauer i normtal og emissionskrav i niveau A-D (kg NH 3 -N/årsso) Niveau Normtal A Normtal B C D 05/06 07/08 Delvist fast gulv 3,58 2,69 3,41 2,39 2,56 2,22 Delvist spaltegulv + delvis spaltegulv 4,38 2,69 4,17 2,39 2,56 2,22 Delvis spaltegulv + fuldspaltegulv Kilde: Egne beregninger Tabel 10.22 Emissionsniveauer i i normtal og emissionskrav i niveau A-D (kg NH 3 -N/DE) Niveau Normtal A Normtal B C D 05/06 07/08 Delvist spaltegulv + delvis spaltegulv 15,39 11,55 14,66 10,26 11,00 9,53 Delvis spaltegulv + fuldspaltegulv 18,83 11,55 17,93 10,26 11,00 9,53 Kilde: Egne beregninger Som det fremgår af tabel 10.23, betyder krav til reduktionen i emissionen, at der sker en reduktion på mellem 25 og 47%. Tabel 10.23 Faktisk reduktion i pct. emission for de enkelte staldsystemer ved forskellige scenarier Niveau A B C D Delvist spaltegulv + delvis spaltegulv 25 30 25 35 Delvis spaltegulv + fuldspaltegulv 39 43 39 47 Bem: Som for slagtesvin er der her ikke taget højde for øget tilvækst. 10.3.2. Scenarier og valg af teknologi Mange af de overvejelser omkring valg af teknologi går igen fra tidligere afsnit. Vedrørende fordring angives det, at omkostninger ved en reduktion på under 20% er 0 kr. pr. DE og derfor også 0 kr, pr. kg NH 3 -N. Det kan i nogle tilfælde kræve investeringer i blandeanlæg til to typer, og det kan udgøre en meromkostning på mindre bedrifter. Omvendt kan fodring uden omkostninger måske udgøre end større del af tilpasningen end angivet i oversigten over tilpasninger. Omkostningerne til luftrensning i drægtighedsstalde svarer til omkostninger ved luftrensning i slagtesvinesstalde. Som for slagtesvin stiger omkostningen jo mere, der skal fjernes, men omkostningen målt pr. kg NH 3 -N er næsten konstant fra 30-85%. Der anvendes her ligesom for slagtesvin en pris på ca. 60 kr. pr. kg NH3-N. Luftrensning er kun i drægtighedsstalden, hvorfor effekt og omkostninger pr. DE i hele sostalden bliver mindre end tidligere analyser. Køling af gylle i drægtighedsstalden er også en mulighed, og der kan her være behov for nyere analyser, idet noget kunne tyde på, at omkostningerne i dag måske er lavere end angivet i tabel 10.24. Endelig er der ved forsuring anvendt den samme omkostning pr. DE, som tidligere angivet for slagtesvin.

94 Tabel 10.24. Teknologier og omkostninger til NH 3 reduktion hos søer Reduktion 0) (%) Reduktion (kg NH 3 -N pr. DE) Omk. (kr. pr. so) Budget økonomi (kr. pr. DE) Velfærdsøkonomi. (kr. pr. DE) Fodring 1) 0-20 0 3.1 0 0 0 0 Omk. eff. (Kr. pr. kg NH 3 -N) Luftrensning 30-80 2,2 6,5 25-90 80-380 100-455 50-70 Forsuring 70 7,7 10,8 140 600 660 60-85 Gyllekøling 2) 22 3,4 45 190 230 67 Bem: Udgangspunktet er 15,4 kg NH 3 -N pr. DE for søer (farestald + drægtighedsstald) Omregningen til velfærdsøk. omkostninger er foretaget proportionalt med tidligere analyser. Omkostninger er opgjort i forhold til 1 DE i sostalden og ikke pr. DE i drægtighedsstalden. Effekt og omkostninger pr. DE alene i drægtighedsstalden ville således være højere. Kilde: 1) Dansk Svineproduktion (pers. medd.) 2) Notat om økonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen (DMU, 2006) og udredningsrapport om teknologier (DJF, 2005). 10.3.3. De samlede omkostninger i 2010 og 2020 Som det fremgår anvendes fodring kun i niveau A og C, hvilket giver en lavere omkostning pr. kg NH 3 -N. Niveau D er som i andre analyse både den dyreste og der, hvor den største reduktion opnås både ved analysen for 2010 og 2020. De samlede omkostninger udgør 7-18 mio kr. i 2010 og 34-85 mio. kr. i 2020. Den samlede reduktion i NH 3 -N er beregnet til 220-300 tons NH 3 -N i 2010 og 1.000-1.400 tons NH 3 -N i 2020. Luftrensning dækker hovedparten af effekten og omkostningerne. Tabel 10.25 Omkostninger i 2010 Fodring Luftrensning Forsuring I alt Niveau NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) A 100 0 110 7 10 1 220 8 B 0 0 255 15 6 1 261 16 C 100 0 110 7 9 1 219 7 D 0 0 292 18 12 1 304 18 Tabel 10.26. Omkostninger i 2020 Fodring Luftrensning Forsuring I alt Niveau NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) A 461 0 507 30 46 4 1.013 34 B 0 0 1.174 70 29 2 1.202 73 C 461 0 507 30 44 4 1.010 34 D 0 0 1.343 81 53 4 1.396 85 Omkostningerne pr. DE er fra 137 til 336 kr. pr. DE, hvilket svarer til 32 til 78 kr. pr. årsso. Set i forhold til et dækningsbidrag (uden fast omkostninger) på ca. 2.000 kr. vurderes omkostningen som begrænset i niveau A og C, mens der også overfor standarddækningsbidraget i niveau B og D er højere svarende til 3-4% af standarddækningsbidraget. Dog har mange svinebedrifter i øjeblikket en anstrengt økonomi, hvilket indikerer, at indtjeningen efter faste omkostninger i dag er lille eller negativ.

95 Tabel 10.27 Omkostninger pr. enhed (DE og kg NH 3 -N) i 2020 Reduktionskrav kr./de Velfærdsøkonomisk kr/ årsso kr./nh 3 -N A 137 32 34 26% B 289 67 61 31% C 137 32 34 26% D 336 78 61 36% De dyreenheder der indgår er alle de dyreenheder der er omfattet af godkendelse. Reduktion i til uændret emission efter udvidelse 70 60 B D 50 Kr pr. kg NH3-N 40 30 C A 20 10 0 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Faktisk reduktion (%) Figur 10.9 Omkostning kr. pr. NH 3 -N i forhold til faktisk NH 3 -N reduktion Kilde: Egen fremstilling Som det fremgår så starter A og C i samme punkt, men effekten omkostningerne er er lidt større i D end i niveau B.

96 90 80 D 70 Omkostning (kr. pr. årsso) 60 50 40 30 A C B 20 10 0 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Faktisk NH3-reduktion (%) Fig. 10.10 Omkostninger pr.so (velfærdsøkonomisk) i forhold til faktisk reduktion i NH 3 -N. Kilde: Egen fremstilling 10.4. Malkekøer Det vurderes, at 15% af bedrifterne vil være omfattet af godkendelse i 2010 og 82% i 2020. Dertil kommer, at der vil være nogle dyreenheder i eksisterende stalde, der vil kunne få gavn af tiltag om ændret fodring. Den andel, der er påvirket af fodertiltag, udgør derfor 30% i 2010 og 82% i 2020, da en del vil være lokaliseret på bedrifter med under 75 DE. Det er i beregningerne antaget, at 77% af alle dyreenheder omfatter malkekøer i gyllesystemer, mens resten er ungdyr og opdræt, ligesom nogle vil være placeret i dybstrøelsessystemer. Der indgår derfor kun 607.000 DE i beregningerne. 10.4.1. Staldsystemer og reduktionskrav Tabel 10.28 Fordeling af nye stalde ved forskellige scenarier i 2010 og 2020 Niveau A B C D Sengestald m spalter med linespil 10 5 5 5 Sengestald med spalter bagskyl 20 25 30 30 Sengestald med præfabrikeret drænet gulv 70 70 65 65 I niveau A og B er sengestald med spalter med linespil referenceteknologien, mens det i niveau C og D er sengestald med præfabrikeret drænet gulv. Tabel 10.29 Emissionsniveauer i i normtal og emissionskrav i niveau A-D (kg NH 3 -N/ko) Normtal A Normtal B C D 05-06 07-08 Sengestald m spalter med linespil 10,64 7,98 10,71 7,50 6,55 5,67 Sengestald med spalter bagskyl 13,27 7,98 14,01 7,50 6,55 5,67 Sengestald med præfabrikeret drænet gulv 8,00 7,98 8,73 7,50 6,55 5,67 Kilde: Egne beregninger

97 Tabel 10.30 Emissionsniveauer i i normtal og emissionskrav i niveau A-D (kg NH 3 -N/DE) Normtal A Normtal B C D 05-06 07-08 Sengestald m spalter med linespil 9,04 6,78 9,10 6,37 5,57 4,82 Sengestald med spalter bagskyl 11,28 6,78 11,91 6,37 5,57 4,82 Sengestald med præfabrikeret drænet gulv 6,80 6,78 7,42 6,37 5,57 4,82 Kilde: Egne beregninger Bemærk at emissionen pr. DE for køer stiger for alle tre staldtyper fra normtal 05-06 til normtal 07-08. I tabel 10.31 er vist det faktiske reduktionskrav i ammoniakemissionen for de enkelte staldsystemer. I niveau A kan reduktionskravet opfyldes ved alene at bygge en sengestald med præfabrikeret drænet gulv. Årsagen til, at dette ikke er tilstrækkeligt i niveau B (normtal 2007-08) - på trods af samme referencestald - er, at reduktionskravet er beregnet i forhold til normtal 2005-06, og at kravet er skærpet med 5% point. Tabel 10.31 Faktisk reduktion i pct. emission for de enkelte staldsystemer A B C D Faktisk reduktion (%) Sengestald m spalter med linespil 25 30 39 47 Sengestald med spalter bagskyl 40 46 53 60 Sengestald med præfabrikeret drænet gulv 0 14 25 35 10.4.2. Scenarier og valg af teknologi De tre teknologier, der er indregnet, omfatter: fodring, skrabere og forsuring Fodring Det fremgår af kapitel 9, at der ved fodring kan opnås en reduktion på ca. 15% i 2010 og op imod 25% i 2020. Omkostningerne herved sættes i første omgang på niveau med tilpasning af AAT og PBV-niveau angivet i det tidligere udredningsarbejde. Der vil således være større muligheder for reduktioner over tid. Skrabere Det vurderes, at skrabere koster ca. 1.000 kr. pr. årsko at etablere (Dansk Kvæg, pers. medd.). Der er en vis størrelsesøkonomisk fordel, der gør, at store anlæg er lidt billigere svarende til 750 kr. pr. årsko for stalde med 200 køer. Ved en pris på 1.000 kr., en levetid på 10 år og en rente på 6% giver det en årlig omkostning på 140 kr. pr. årsko. Der er ikke afsat omkostninger til vedligeholdelse, da der spares arbejdstid i forhold til udgangssituationen. Det er ikke antaget, at skrabere også implementeres i de eksisterende stalde, men det vil være en løsning for en del bedrifter. Skrabere kan kun installeres på bedrifter med spalter, bagskyl og spaltestalde med liniespil, men ikke hvor der er fast drænet gulv og fast gulv med skraber. Forsuring Som angivet i kapitel 8 kan forsuring ikke anvendes i staldsystemer med fast drænet gulv og spalter med linespil. Det kan derfor kun anvendes på stalde med spalter og bagskyl. I tidligere beregninger blev omkostningerne ved forsuring i kvægstalde beregnet som beskrevet i tabel 10.24, og det anvendes som udgangspunkt her.

98 Overdækning af gyllebeholder For at opnå de opstillede krav kræves endvidere overdækning af gyllebeholdere. Fast overdækning af gyllebeholdere vil i forhold til flydelag indebære en halvering af lagertabet fra 2 til 1 pct. af N ab stald. For malkekøer på præfabrikeret drænet gulv vil det medføre, at lagertabet reduceres fra 2,66 til 1,33 kg NH 3 -N eller til 1,13 kg NH 3 -N pr. DE. Nettoomkostningerne er i Ammoniakudredningsrapporten opgjort til 8,30 kr. pr. ton gylle. Da gødningsmængden ab stald pr. årsko udgør 23,1 ton, kan omkostningen pr. malkeko opgøres til 192 kr. eller 163 kg. pr. DE. Tabel 10.32 Teknologier og omkostninger til NH 3 reduktion hos malkekøer Reduktion (%) Reduktion (kg NH 3 -N pr. DE) Omk. (kr. pr. malkeko) Budget økonomi (kr. pr. DE) Velfærdsøkonomi. (kr. pr. DE) Fodring AAT+PBV 2) 15 1,4 118 100 117 87 Skrabere 1) 20 1,8 140 119 130 72 Forsuring 2) 50 4,5 509 433 447 100 Overdækning af gyllebeholder 1 1,1 192 163 171 150 Bem: Udgangspunktet er 9,0 kg NH 3 -N pr. DE for malkekøer. Omregningen til velfærdsøkonomiske omkostninger er foretaget proportionalt med tidligere analyser. Omk. eff. (kr. pr. kg NH 3 -N) Kilde: 1) Dansk Kvæg (pers. medd.) 2) Notat om økonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen (DMU, 2006) og udredningsrapport om teknologier (DJF, 2005). 3) Ammoniakudredningsrapporten. De 1% svarer til 50% af lagertabet Ved kombination af sengestald med præfabrikeret drænet gulv, fodertiltag og overdækning af gyllebeholder er det muligt at opnå en reduktion på 28 pct. i forhold til referencen ved normtal 2007/08. Anvendes i stedet sengestald med spalter og bagskyl i kombination med fodertiltag og forsuring er det muligt at nå en reduktion på 30 pct. De to kombinationer er de mest optimale tiltag. Dvs. at det ikke er muligt at nå målet i Niveau D, hvor reduktionskravet er 35 pct. 10.4.3. De samlede omkostninger for malkekøer 2010 og 2020 De samlede omkostninger for 2010 udgør 9 mio. kr. ved niveau A og de stiger til 40 mio. kr. ved niveau D. Der opnås en reduktion i emissionen fra ca.100.000 til 365.000 kg NH 3 -N. Tabel 10.33 Omkostninger i 2010 Fodring Skrabere Forsuring og lager I alt Niveau NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) A 48 4 39 3 16 2 104 9 B 111 10 36 3 60 4 205 17 C 178 15 8 1 112 11 299 27 D 91 7 10 1 265 32 366 40 For 2020 gælder, som tidligere nævnt, at 82% af antallet af dyreenheder er omfattet. Der gælder de samme begrænsninger på teknologier, som ved 2010 analysen. Reduktionen udgør fra 560.000 kr. til 2 mio. kg NH 3 -N, og det koster fra 50 til næsten 200 mio. kr. årligt.

99 Malkekøerne er som gennemsnit for alle køer på græs i 12-15% af tiden. Effekten er derfor mindre end angivet. Omkostningerne pr. kg reduceret NH 3 -N er dermed reelt 12-15% højere end vist i tabellerne. Tabel 10.34 Omkostninger i 2020 Fodring Skrabere Forsuring og lager I alt Niveau NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) NH 3 -N (1000 kg) Omk. (Mio. kr.) A 264 23 213 16 89 9 566 48 B 606 52 195 17 320 22 1.121 92 C 975 84 44 3 615 60 1.634 147 D 854 69 53 3 1.095 121 2.003 194 Når omkostningerne stiger fra 2010 til 2020 skyldes det bl.a., at fodring ikke kan dække så meget af reduktionskravet, da der ikke længere er nogen eksisterende produktion uden for godkendelsesordningen. Omvendt vil der over tid måske via fodring findes nye tiltag, der kan reducere emissionen. For nogle af virkemidlerne er det nødvendige reduktionsbehov højere end de tekniske muligheder angivet i tabel 10.32. Tabel 10.35. Omkostninger pr. enhed (DE og kg NH 3 -N) i 2020 Reduktionskrav kr./de kr/ ko kr./nh 3 -N Reduktion i forhold til udvidelse (%) A 96 113 84 14% B 185 217 82 26% C 296 349 90 37% D 391 460 97 45% De dyreenheder, der indgår, er alle de dyreenheder, der er omfattet af godkendelse. Omkostningerne målt i kr. pr. kg NH 3 -N stiger fra 84 kr. i niveau A til næsten 100 kr. i niveau D. Den årlige driftsøkonomiske omkostning stiger fra 113 kr. pr. ko til 460 kr. pr. ko. Reduktionen udgør fra 14% i A til 45% i D målt i forhold til emissionen i udgangssituationen. Set i forhold til standarddækningsbidraget udgør omkostningerne 1-4 % af standarddækningsbidraget, der er et gennemsnitligt dækningsbidrag 1 før faste omkostninger. Det er således på niveau med opgørelsen for slagtesvin.

100 120 100 C D B Kr pr. kg NH3-N 80 60 40 A 20 0 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Faktisk reduktion (%) Figur 10.11 Omkostninger i kr. pr. kg NH 3 -N i forhold til reduktion i NH 3 -N. 500 450 D 400 Omkostning (kr. pr. malkeko) 350 300 250 200 150 B C 100 A 50 0 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Faktisk NH3-reduktion (%) Figur 10.12 Omkostninger pr. malkeko i forhold til faktisk reduktion i NH 3 -N

101 10.5. Konklusion for alle husdyrtyper Det er søgt vurderet, hvilken betydning for driftsøkonomien, de foreslåede reduktionskrav vil have, og generelt er omkostningerne målt pr. dyreenhed højere end ved tidligere analyser. Det er blevet forsøgt vurderet, om reduktionskravene ville være specielt hårde for nogle driftsgrene i forhold til deres gennemsnitlige historiske dækningsbidrag, men det har ikke været muligt at udpege nogle driftsgrene som værende specielt hårdt ramt, da kravene i alle tilfælde betyder en reduktion i standarddækningsbidraget på 1-4%. Tages der i stedet udgangspunkt i det nuværende dækningsbidrag 1, vil omkostningerne ved de opstillede krav være større for slagtesvin end for de andre driftsgrene. I forhold til dyreenheder udgør omkostningerne mellem 100 og 800 kr. pr. dyreenhed. Omkostningerne målt på denne måde er højst for smågrise, mens de andre mere ligger på samme niveau. Udsving i indtjeningen i de forskellige driftsgrene vil betyde, at en del ejere vil finde, at de angivne omkostninger vil betyde, at eventuelle udvidelser ikke iværksættes eller udskydes, da omkostningerne pr. DE er betydelige i forhold til indtjeningen. Omkostningen målt pr. kg NH 3 -N er højest for smågrise og lavest for slagtesvin (se figur 10.13). Omkostningerne er her sammenholdt med den faktiske reduktion. Generelt ligger omkostningerne for reduktion højere end ved tidligere analyser f.eks. ammoniakhandlingsplanen. I andre sammenhænge sættes skyggeprisen for NH 3 -N typisk til ca. 10 kr. med udgangspunkt i tiltag for at reducere ammoniakemissionen ved udbringning. Omkostninger på over 40 kr. pr. kg NH 3 -N er således noget højere end det niveau, der tidligere har været anvendt og skyldes bl.a., at ammoniakken er dyrere at fjerne i stalden, når der skal bruges rensningsteknologier (ikke foder). I forhold til de analyser, der blev foretaget af Fødevareøkonomisk Institut ved udformningen af husdyrgodkendelsesloven i foråret 2006, er det vigtigt at notere sig, at analyserne dengang kun omfattede en reduktion på 15%. I disse analyser blev omkostningerne angivet til ca. 2 kr. pr. slagtesvin med anvendelse af fodring. For søer blev der anvendt fasefodring, mens der for køer var antaget anvendelse af linespil. Omkostningerne var fra 0 til 40 kr. pr. kg NH 3 -N og 0-140 kr. pr. DE. For nogle cases blev reduktionen på 15% spredt ud på hele bedriften, og da fodring var et vigtigt virkemiddel, udgjorde reduktionen kun 7,5% ved en fordobling af produktionen. Siden disse analyser er reduktionskravet i udgangssituationen (niveau A) øget til 25%, og omkostningerne ved nogle af virkemidlerne er øget. Generelt er omkostningerne både pr. DE og pr. kg NH 3 -N højest for smågrise.

102 1.000 900 D 800 700 Kr. pr. DE 600 500 400 300 C A B B D C D C D Slagtesvin Smågrise Malkekøer Søer 200 100 A B A A C B 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Faktisk reduktion (%) Figur 10.13 Omkostninger pr. DE ved reduktion i NH 3 for slagtesvin, smågrise, søer og malkekøer. 200 180 D 160 140 C B Kr. pr. kg NH3-N 120 100 80 60 A A B B C D D Slagtesvin Smågrise Malkekøer Søer 40 20 A C A B C D 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Faktisk NH3-N-reduktion (%) Figur 10.14. Omkostninger pr. kg NH 3 -N for slagtesvin, smågrise, søer og malkekøer.

103 De nye krav vil reelt kun øge omkostningerne fra Niveau A til f.eks. Niveau D, da de krav, der er findes i den eksisterende husdyrlovgivning er indeholdt i niveau A. Som det fremgår af tidligere analyser, er der selv i niveau A en betydelig reduktion i emissionen over tid grundet øget implementerings-omfang og skift i staldsystemer. Den beregnede reduktion omfatter 1,8 mio. DE svarende til 82% af alle dyreenheder. Omkostningerne ved at skifte fra Niveau A til D er her opgjort til 480 mio. kr. årligt svarende til 270 kr. pr. DE eller 90 kr. pr. kg NH 3 -N. For nogle grupper kan omkostningerne ved niveau D godt være en undervurdering af de faktiske omkostninger, idet teknologierne presses til det yderste, hvilke kan medføre øgede omkostninger. For køer er det ikke sandsynligt, at de opstillede reduktionskrav i D kan opnås heller ikke hvis der anvendes forsuring, da reduktionen kun kan blive 28-30% i de bedste staldsystemer. Tabel 10.36 Omkostning og reduktion ved et skift fra Niveau A til D Antal DE Effekt (1.000 kg NH 3 -N) Omk. (mio. kr.) kr. pr. DE kr. pr. kg NH 3 -N Slagtesvin 753.000 3.443 222 294 64 Smågrise 160.000 219 62 385 281 Søer 274.000 383 50 183 131 Køer 606.760 1.437 147 241 102 I alt 1.793.760 5.482 480 268 88 Der er i beregningerne en betydelig usikkerhed knyttet til de faktiske muligheder for at opnå de angivne reduktioner og dermed de omkostninger, der reelt vil være ved at nå målene. Øget afprøvning og anvendelse vil reducere den usikkerhed og give mere overblik over eventuelle meromkostninger i den daglige drift. Omvendt kan en øget produktion af nye løsninger reducere prisen på den nye teknologi.

104 11. Fordele og ulemper ved de respektive niveauer Niveau C og D vil i forhold til nuværende miljøgodkendelsesordning medføre en skærpelse af ammoniakkravet for malkekøer og slagtesvin, idet beregningsmetoden, der følger scenarie 1, i sig selv skærper reduktionskravet markant. Den samlede konsekvens af Scenarium 1 er at det bliver nødvendigt at iværksætte meget omkostningstunge tiltag, hvis der vælges et andet staldsystem end det bedste i 2007/08. I den sammenhæng skal det nævnes, at bedste staldsystem for slagtesvin indeholder driftsmæssige ulemper. Omkring omkostningsniveauet skal det nævnes, at det ikke er undersøgt, hvorvidt den økonomiske byrde vil have et sådant omfang, at det generelt vil gøre nyinvesteringer urentable. De fire niveauer vurderes på grundlag af en fastlåst reference f.eks. bedste staldsystem og emissionsniveau angivet i normtal 2005/06. Den økonomiske vurdering er baseret på dette grundlag. Ved en fastlåst reference vil ammoniakkravet for nogle dyretyper ad åre blive nemmere at indfri pga. teknologiudviklingen. Reduktionsprocentsatserne skal derfor periodevis justeres, hvis kravene fortsat skal være teknologidrivende. Fordele og ulemper ved et kraftigt forøget ammoniakkrav Et højt ammoniakkrav vil i de fleste tilfælde reducere incitamentet til anvendelsen af fodertiltag, fordi det under alle omstændigheder er nødvendigt at etablere luftrensning eller forsuringsanlæg. Anvendelsen af luftrensning eller forsuringsanlæg sætter samtidig begrænsninger i valg af staldtype. F.eks. eksisterer der kun få kvægstalde, som kan kombineres med renseteknologi, og disse staldtyper giver anledning til en relativ høj ammoniakfordampning. Det vurderes dog muligt i niveau C at kunne imødekomme ammoniakkravet uden anvendelse af gylleforsuring eller luftrensning. Niveau D kan derimod ikke nås; ej heller hvis der anvendes forsuringsanlæg. For svinesektoren er der flere muligheder, men her vil kravet i niveau C og D under alle omstændigheder forudsætte renseteknologi på lang sigt. På kort sigt vil ammoniakkravet i forhold til udvidelser i forskelligt omfang kunne imødekommes med virkemidler i den eksisterende produktion. På lang sigt vil fokus derfor ikke være rettet mod lavemissionsstalde; i stedet vil den enkelte svineproducent optimere sin staldindretning og fodring efter eget ønske. Anvendelse af luftrensning og/eller forsuringsanlæg er altså for husdyrbrug med slagtesvin ikke blot en supplerende teknologi, men en udviklingsretning, som ændrer fordelingen af ressourcerne fra udvikling af lavemissionsstalde og fodertiltag til renseteknologier. Et højt ammoniakkrav vil have en større miljøeffekt, men medfører forøgede omkostninger for erhvervet og forøgede omkostninger pr. kg NH 3 -N sammenlignet med tidligere beregninger. Man skal dog derudover være opmærksom på, at anvendelse af miljøteknologiske anlæg såsom f.eks. luftrensning og forsuring isoleret set vil bevirke: at incitamentet til at nedbringe N-udskillelsen reduceres, hvilket har betydning for det samlede ammoniaktab og ikke kun for ammoniaktabet fra husdyrholdet underlagt Miljøgodkendelsesordningen at et begrænset incitament til at reducere N-udskillelsen vil reducere den gunstige effekt på de efterfølgende led i gødningshåndteringskæden. Forsuring har dog en tilsvarende positiv effekt

105 hvorimod en del af resultatet fra lavemissionsstalde og luftrensning sættes over styr i de efterfølgende led at et begrænset incitament til at reducere N-udskillelsen vil have en administrativ fordel, idet dokumentation og kontrol med fodring som virkemiddel er meget kompliceret, hvorimod dokumentation og administration af gylleforsuring eller luftrensning er mere enkel at fokus på udvikling i lavemissionsstalde ændres for visse dyretyper at incitamentet til udvikling af effektiv miljøteknologi med eksportpotentiale forøges. Det forudsætter dog, at der er et marked; dvs. at der i visse områder i udlandet stilles ammoniakkrav på linie med de danske krav at produktionen ved anvendelse af luftrensning eller forsuring vil blive afviklet med et større ressourceforbrug, herunder energiforbrug. Anvendelse af gyllekøling vil dog have den modsatte effekt under forudsætning af, at den overskydende varme kan udnyttes at et begrænset incitament til at reducere N-udskillelsen vil have negative sideeffekter på nitratudvaskningen og udledningen af lattergas (drivhusgas) at lugtgenerne kan reduceres ved anvendelse af visse luftrensningsanlæg. Ved forsuring er effekten på lugtgenerne derimod uafklaret at strukturudviklingen forceres, idet både luftrensning og forsuringsanlæg fordrer store investeringer, hvor omkostningsniveauet kun kan nedbringes ved stordrift at et højt ammoniakkrav i princippet kan skabe et incitament til produktioner under Miljøgodkendelsesordningens bagatelgrænse på 75 DE. Det vurderes dog på grundlag af tidligere erfaringer, at effekten vil være begrænset, da de størrelsesøkonomiske fordele er for store til, at husdyrbrug under 75 DE bliver økonomisk attraktive. Fordele og ulemper under forudsætning af maksimalt reduktionskrav på 25 pct. i forhold til referenceniveauet Scenarium Fordele Ulemper Niveau A og B Fastholdelses af incitamentet til at reducere N-udskillelsen via fodertiltag og udvikling af lavemissionsstalde med eksportpotentiale. Få omkostninger for erhvervet Fastfrysning af referenceniveau er en administrativ forenkling. Udviklingen i ammoniakemissionen og reduktionsbehovet ved f.eks. en ændring i produktionsniveauet kan vurderes periodevis. Strukturudviklingen påvirkes kun i begrænset grad. Reduktionskravene vil ad åre blive standard og reduktionsprocentsatsen skal periodevis justeres, hvis kravene fortsat skal være teknologidrivende. En udbredt anvendelse af fodring som virkemiddel vil øge de administrative omkostninger for myndigheder og erhverv, idet dokumentation og kontrol er kompliceret. Den faste reference fordrer periodevise justeringer. Niveau C og D En udbredt anvendelse af fodring som virkemiddel vil have positive sideeffekter på nitratudvaskningen og emissionen af lattergas. Ammoniakkravet vil forcere udviklingen af renseteknologier med eksportpotentiale såfremt der kan etableres et marked. Fastfrysning af referenceniveau er en administrativ forenkling. Har en større miljøeffekt sammenlignet med niveau A og B under forudsætning af samme Incitamentet til at nedbringe proteinindholdet i fodret fjernes og udviklingen af lavemissionsstalde hæmmes. Energiforbruget øges. Niveau D kan ikke nås for malkekøer. Driftssikre virkemidler som fodertiltag og la-

106 reduktionsprocentsatser. En større anvendelse af renseteknologier har positive administrative fordele, idet dokumentation og kontrol er mere simpel end fodertiltag. vemissionsstalde erstattes af renseteknologier for husdyrbrug med svin, som kan være forbundet med driftsusikkerhed. Bedste staldsystem for slagtesvin vil i vid omfang blive fravalgt pga. risikoen for svineri i sommerhalvåret. Større omkostninger for erhvervet med risiko for en forstærket vækst i eksport af smågrise og færre slagtninger i Danmark. Den faste reference fordrer periodevise justeringer. Strukturudviklingen forceres.

107 BILAG Annex 1 Ammoniakemission fra udbringning Nærværende notat beskriver kort den forventede effekt af nye emissionsfaktorer for udbringning på den nationale emissionsopgørelse. Der har igennem længere tid været usikkerhed omkring ammoniakopgørelsen fra udbringning af husdyrgødning. I den nuværende opgørelse fra DMU er ammoniakemissionen fra udbringning beregnet til 35.243 tons NH 3 -N i 1990 faldende til 18.766 tons NH 3 -N i 2006. Opgørelsen er baseret på total-n-metoden. Reduktionen i ammoniaktabet skyldes primært ændrede regler for udbringning af husdyrgødning, herunder øget brug af nedfældning. Herudover er mængden af N i husdyrgødning reduceret fra 257.000 tons til 228.000 tons, på trods af en stigende husdyrproduktion. I opgørelserne er anvendt emissionsfaktorer udarbejdet i slutningen af 1990 erne. I forbindelse med omlægning af normtallene fra et total-n-baseret system til TAN-(ammonium-N og ammoniak-n) baseret system har Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet gennemgået emissionsfaktorerne. De første foreløbige emissionsestimater blev anvendt i forbindelse med ammoniakudredningsrapporten i 2006. I ammoniakudredningsrapporten blev det skønnet, at der var en overestimering i ammoniakemissionen på 9.000-11.000 tons NH 3 -N. Heraf stammede de 6.000-8.000 tons fra en overestimering af de generelle emissionsfaktorer fra udbringning, mens resten skyldes en overestimering fra husdyrgødningslagre samt manglende viden om omfanget af implementeret ammoniakreducerende tiltag i landbruget, og som derfor ikke kan implementeres i de nationale opgørelser på nuværende tidspunkt. For udbringningens vedkommende skyldes det primært, at den anvendte emissionsfaktor for udbringning i voksende afgrøder i foråret, i det gamle system, var sat til 20,5 % af total N, og at det forventedes, at en ny emissionsfaktor ville blive ca. halvdelen. I marts 2008 har Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet afsluttet vurderingen af nye emissionsfaktorer for udbringningen. Udover at være TAN-baserede, skelner de nye emissionsfaktorer mellem kvæg- og svinegødning. Det skyldes primært, at forskellen i tørstofindhold i gødningen fra disse dyrearter giver ændret infiltrationshastighed i jorden og dermed forskellige emissioner. De nye emissionsfaktorer vil blive indarbejdet snarest muligt i de nationale opgørelser. Nogle af de nye emissionsfaktorer er gengivet i tabel A1- A4. Ca. 95 % af al husdyrgødning udbringes i dag i foråret og om sommeren i modsætning til tidligere, hvor efterårsudbringning var tilladt. Heraf skønnes det, at ca. halvdelen udbringes i voksende afgrøder uden nedfældning og 25 % nedfældes, heraf størsteparten i sort jord. I tabel 1 er vist en sammenligning mellem de gamle og de nye emissionsfaktorer beregnet som % af TAN. Tabel 1. Gamle hhv. nye emissionsfaktorer for ammoniakfordampningen fra udbragt husdyrgødning, % NH 4 -N af TAN. Gamle emissionsfaktorer, % Nye emissionsfaktorer, % Svin Kvæg Svin Kvæg Gyllenedfældning i foråret, sort jord 2,7 3,3 1,9 3,6 Gyllenedfældning i græs 2,7 3,3 10,5 16,0 Gyllenedfældning i afgrøder, april-maj 27 35 13-15 28-32 Fast gødning i foråret-sommer 13-44 15-55 41-54 41-54

108 I forbindelse med ammoniakudredningsrapporten blev der anvendt foreløbige tal for udbringning. Disse har senere vist sig at være for lave. Med de seneste emissionsfaktorer er overestimeringen betydeligt mindre end hidtil antaget. Som det kan ses af tabellen, er der næsten ingen forskel mellem de gamle og de nye emissionsfaktorer for kvæggylle udbragt i voksende afgrøder, mens der for svinegylle næsten sker en halvering. For nedfældet gylle i græs har der været anvendt en for lav emissionsfaktor i opgørelserne og det samme for visse udbringninger af fast gødning. Hvordan udbringningen sker i praksis, og hvilken henliggetid gødningen har inden udbringningen, er usikker. De nuværende data stammer fra en undersøgelse Dansk Landbrug fik foretaget i 2004. For at forbedre grundlaget for opgørelserne har Danmarks Miljøundersøgelser henvendt sig til Danmarks Statistik for at bede DSt foretage en undersøgelse af udbringningspraksis. Fordelingen af dyr på staldtyper, og dermed fordelingen mellem flydende og fast staldgødning, er baseret på et forholdsvis nyt, men repræsentativt udtræk fra Gødnings- og Husdyrindberetningen (GHI), hvorfor der ikke forventes nogen større korrektion i fordelingen mellem hhv. flydende og fast gødning. Samlet set forventes de nuværende emissionsopgørelser derfor at overestimere ammoniakemissionen med ca. 1.400-1.800 tons fra udbringning af husdyrgødning. Bilag 1. Fremskrivning af husdyrhold, N-udskillelse, opstaldning og udbringningspraksis i det faglige udredningsarbejde Tabel B1.1 Husdyrhold i 2004, 2010, 2015 og 2020, antal enheder Husdyrkategori 2004 2010 2015 2020 Heste, i alt 155.500 161.500 166.500 167.500 Tyre, 0-6 mdr., st. race 266.495 228.321 206.797 188.222 Tyre, 0-6 mdr., jersey 11.677 8.825 7.993 7.275 Tyre, 6 mdr.-440 kg, st. race 261.485 255.287 231.221 210.452 Tyre, 6 mdr.-328 kg, jersey 14.602 15.638 14.164 12.892 Opdræt, 0-6 mdr., st. race 140.798 127.333 115.329 104.970 Opdræt, 0-6 mdr., jersey 13.069 11.905 10.782 9.814 Opdræt, 6 mdr.-kælv., st. race 484.260 448.771 406.466 369.955 Opdræt, 6 mdr.-kælv., jersey 50.223 46.246 41.886 38.124 Malkekøer, st. race 491.895 446.614 404.512 366.379 Malkekøer, jersey 71.559 60.902 55.161 49.961 Ammekøer 107.697 91.330 81.299 81.299 Moderfår inkl. lam 79.160 80.360 81.360 82.360 Geder 11.501 11.801 12.051 12.301 Årssøer (inkl. 22 grise til 7,5 kg) 1.155.485 1.155.000 1.155.000 1.155.000 Smågrise, 7,5-30 kg, producerede 25.774.206 27.600.664 28.863.822 28.863.822 Slagtesvin, producerede 24.062.206 25.767.345 26.946.601 26.946.601 Høner (100 stk) 39.604 41.297 42.763 42.763 Slagtekyllinger (1000 prod. stk.) 137.119 151.714 176.733 176.733 Kalkuner (100 prod. stk.) 2.849 1.424 1.424 1.424 Ænder (100 prod. stk.) 1.424 712 712 712 Gæs (100 prod. stk.) 16.995 16.995 16.995 16.995 Mink & Ilder (tæver) 2.388.956 2.612.188 2.869.956 3.153.161 Ræve & Finnraccoon 7.191 7.191 7.191 7.191 Kilde: Ammoniakudredningsrapport, 2006

109 Tabel B1.2 N-udskillelse for malkekøer, søer, smågrise og slagtesvin, kg N pr. enhed Husdyrkategori 2004 2010 2015 2020 Malkekøer, st. race 134,5 135,2 139,3 146,7 Malkekøer, jersey 111,1 112,0 116,0 120,3 Årssøer (inkl. 22 grise til 7,5 kg) 27,2 26,44 25,81 25,16 Smågrise, 7,5-30 kg, producerede 0,63 0,59 0,55 0,55 Slagtesvin, producerede 3,19 2,92 2,70 2,65 Anm. For øvrigt husdyrhold er det antaget, at N-udskillelsen er uændret svarende til normtal 2005/06. Kilde: Ammoniakudredningsrapport, 2006 Tabel B1.3 Opstaldning af husdyrhold i 2004 og 2017, dec.pct. Husdyrkategori Staldtype 2004 2017 Basis-scenarium Basisscenaium ved krav til udvidelse Heste Dybstrøelse 1,00 1,00 1,00 Tyre, 0-6 mdr. Dybstrøelse (hele arealet) 0,77 0,40 0,40 Dybstrøelse, kort ædeplads, fast gulv 0,23 0,60 0,60 Tyre, 6 mdr.-440/238 kg Bindestald m. grebning 0,07 0,00 0,00 Bindestald m. riste 0,07 0,00 0,00 Spaltegulvbokse 0,28 0,00 0,00 Dybstrøelse, kort ædeplads, fast gulv 0,48 0,90 0,90 Dybstrøelse, spalter, bagskyl/ringkanal 0,06 0,01 0,01 Dybstrøelse, spalter, skraberanlæg 0,01 0,01 0,01 Dybstrøelse, fast gulv, skraberanlæg 0,03 0,08 0,08 Opdræt, 0-6 mdr. Dybstrøelse (hele arealet) 0,80 0,35 0,35 Dybstrøelse, kort ædeplads, fast gulv 0,20 0,65 0,65 Opdræt, 6 mdr.-kælv. Bindestald m. grebning 0,05 0,02 0,00 Bindestald m. riste 0,05 0,01 0,00 Spaltegulvbokse 0,29 0,00 0,00 Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanal 0,23 0,50 0,00 Sengebåse, spalter, linespil 0,00 0,00 0,53 Dybstrøelse, kort ædeplads, fast gulv 0,28 0,36 0,36 Dybstrøelse, spalter, bagskyl/ringkanal 0,05 0,04 0,04 Dybstrøelse, spalter, skraberanlæg 0,02 0,00 0,00 Dybstrøelse, fast gulv, skraberanlæg 0,03 0,07 0,07 Malkekøer Bindestald m. grebning 0,08 0,00 0,00 Bindestald m. riste 0,16 0,00 0,00 Sengebåse, spalter, bagskyl/ringkanal 0,42 0,50 0,38 Sengebåse, spalter, skraberanlæg 0,06 0,05 0,17 Sengebåse, fast gulv, skraberanlæg 0,17 0,40 0,36 Dybstrøelse (hele arealet) 0,00 0,00 0,07 Dybstrøelse, spalter, bagskyl/ringkanal 0,07 0,02 0,00 Dybstrøelse, spalter, skraberanlæg 0,01 0,01 0,00 Dybstrøelse, fast gulv, skraberanlæg 0,03 0,02 0,02 Ammekøer Bindestald m. grebning 0,05 0,00 0,00 Dybstrøelse (hele arealet) 0,43 0,35 0,35 Dybstrøelse, kort ædeplads, fast gulv 0,52 0,65 0,65 Moderfår inkl. lam Dybstrøelse 1,00 1,00 1,00 Geder Dybstrøelse 1,00 1,00 1,00

110 Tabel B1.3 Opstaldning af husdyrhold i 2004 og 2017, dec.pct. (fortsat) Husdyrkategori Staldtype 2004 2017 Basis-scenarium Basisscenaium ved krav til udvidelse Årssøer Fuldspaltegulv 0,12 0,05 0,00 Delvist spaltegulv 0,51 0,50 0,63 Fast gulv 0,05 0,08 0,00 Dybstrøelse 0,11 0,12 0,03 Dybstrøelse + spaltegulv 0,10 0,13 0,12 Dybstrøelse + fast gulv 0,09 0,11 0,00 Drænet gulv 0,00 0,00 0,21 Søer på friland 0,02 0,01 0,01 Smågrise, 7,5-30 kg Fuldspaltegulv 0,31 0,05 0,03 Toklimastald m. delvis spaltegulv 0,54 0,85 0,98 Fast gulv 0,05 0,00 0,00 Toklimastald m. dybstrøelse 0,05 0,05 0,00 Opdelt lejeareal 0,05 0,05 0,00 Slagtesvin, 30-100,0 kg Fuldspaltegulv 0,33 0,00 0,00 Delvis spaltegulv 0,38 0,60 0,50 Fast gulv 0,03 0,00 0,00 Dybstrøelse 0,01 0,00 0,00 Opdelt lejeareal 0,05 0,00 0,00 Drænet gulv 0,20 0,40 0,50 Høner (100 stk.) Fritgående, gulvdrift m. friareal 0,07 0,23 0,00 Økologiske, gulvdrift 0,16 0,19 0,19 Skrabehøns u. friareal, Gulvdrift 0,20 0,08 0,63 Skrabehøns u. friareal, Voliere 0,00 0,25 0,18 Burhøns, gødningskælder 0,20 0,00 0,00 Burhøns, gylletank 0,04 0,00 0,00 Burhøns, gødningshus 0,33 0,25 0,00 HPR-høner (rugeæg), gulvdrift 1,00 1,00 1,00 Høniker (100 prod. stk.) Hønniker, konsum, netdrift, Gylletank 0,05 0,00 0,00 (119 dage) Hønniker, konsum, gulvdrift, Gulvareal 0,69 0,69 0,69 Hønniker, rugeæg, gulvdrift, Gulvareal 0,26 0,31 0,31 Slagtekyllinger Konv. slagtekyllinger, 39 dage 1,00 1,00 1,00 (1000 prod. Stk.) Skrabe slag. kyl., 81 dage, skrabeareal 0,00 0,00 0,00 Kalkuner (100 prod. stk.) Kalkuner, tunge, haner, 133 dage 0,50 0,50 0,50 Kalkuner, tunge, høner, 133 dage 0,50 0,50 0,50 Ænder (100 prod. stk.) Ænder, 52 dage 1,00 1,00 1,00 Gæs (100 prod. stk.) Gæs, 91 dage 1,00 1,00 1,00 Mink & Ilder (tæver) Gyllesystem 0,65 1,00 1,00 Fast gødning og ajle 0,35 0,00 0,00 Fast gødning og ajle 0,35 0,00 0,00 Ræve & Finnraccoon Gyllesystem 0,30 1,00 1,00 Fast gødning og ajle 0,70 0,00 0,00 Kilde: Ammoniakudredningsrapport, 2006

111 Bilag 2. Justering af produktionsgrundlag Grundlaget for fremskrivning af svineproduktionen har over kort tid udviklet sig anderledes end forudsat i den oprindelige ammoniakudredningsrapport fra marts 2006, idet specielt eksport af smågrise er steget markant i de seneste 2 år. I de kommende år forventes en fortsat øget eksport af smågrise. Den oprindelige fremskrivning fremgår af tabel 1, mens det justerede produktionsgrundlag er beskrevet i tabel 2. Tabel 1. 2005 estimat: Fremskrivning af den danske svineproduktion År 2004 2010 2015 2020 Årssøer (inkl. 22 grise til 7,5 kg) 1.155.485 1.155.000 1.155.000 1.155.000 Smågrise, 7,5-30 kg, producerede 25.774.206 27.600.664 28.863.882 28.863.822 Slagtesvin, producerede 24.062.206 25.767.343 26.946.601 26.946.601 Tabel 2. november 2007: Fremskrivning af den danske svineproduktion År 2004 2010 2015 2020 Antal søer 1.155.485 1.155.000 1.155.000 1.155.000 Antal fra vænnede grise pr so 23,45 25 26 26 Antal fravænnede grise i alt 27.096.123 28.875.000 30.030.000 30.030.000 Eksport af fravænnede grise 207.334 350.000 350.000 350.000 Fravænnede grise overført 26.888.789 28.525.000 29.680.000 29.680.000 Dødelighed 7-30 kg 4,60 % 2,50 % 2,50 % 2,50 % Døde 7-30 kg 1.236.884 713.125 742.000 742.000 Eksport af 30 kg grise 1.919.425 4.050.000 4.600.000 4.600.000 Producerede 30 kg grise 26.270.347 28.168.438 29.309.000 29.309.000 30 kg grise overført til slagtesvin 23.732.480 23.761.875 24.338.000 24.338.000 Dødelighed 30-slagtning 3,70 % 3,50 % 3,50 % 3,50 % Døde slagtesvin 878.102 831.666 851.830 851.830 Hjemmeslagtede svin 20.000 15.000 12.000 10.000 Døde søer 161.768 127.050 127.050 127.050 Producerede slagtesvin 23.475.197 23.488.092 24.051.135 24.049.135 Slagtede dyr*) 22.854.378 22.930.209 23.486.170 23.486.170 * Fordelt på slagtesvin og søer inkl. Eksport

112 Tabel 3. Forskel i beregningsgrundlag mellem 2005 og 2007 fremskrivningen År 2010 2020 Smågrise, 7,5-30 kg, producerede +567.774 +445.178 Slagtesvin, producerede 2.279.25 1 2.897.466 Forskel i antal dyreenheder Smågrise, 7,5-30 kg, producerede +3.244 DE +2.544 DE Slagtesvin, producerede 65.121 DE 82.785 DE Mindre emission NH 3 -N 1.100 ton 1.250 ton Konsekvens af de øgede eksport af smågrise Det tidligere fremskrevne ammoniaktab fra husdyrgødning i ammoniakudredningsrapporten skal reduceres med 1.100 ton NH 3 -N i 2010 og 1.250 ton NH 3 -N i 2020. Bilag 3 Nye emissionsfaktorer for udbragt husdyrgødning Tabel A-1. Beregnet ammoniakfordampning fra svine og kvæggylle udbragt med slæbeslanger til ubevokset jord og kornafgrøder ved forskellige udbringningstidspunkter. Fordampningen er vist som procent af udbragt mængde ammonium kvælstof (NH 4 -N). ALFAM databasen er benyttet som udgangspunkt for beregningerne. Temp. C Vind hastighed m sek -1 Udbragt til bar jord NH 3 N tab % af NH 4 -N Afgrødehøjde cm Udbragt i afgrøder NH 3 -N tab % af NH 4 -N Svin Kvæg Svin Kvæg Mar 2,1 4,8 17,1 32,6 8 13,9 26,4 Apr 5,7 4,9 18,7 35,6 10 14,8 28,1 Maj 10,8 4,7 20,9 39,8 25 13,4 25,5 Jun 14,3 4,6 22,3 42,5 50 8,7 16,6 Jul 15,6 3,8 22,4 42,7 75 3,1 6,0 Aug 15,7 4,1 22,4 42,7 0 19,9 38,0 Sep 12,7 4,6 21,8 41,6 5 18,7 35,8

113 Tabel A-2. Beregnet ammoniakfordampning fra svine- og kvæggylle udbragt med henholdsvis slæbeslanger til ubevokset jord, øverlig nedfældning i afgrøder og sortjordsnedfældning på ubevokset jord ved forskellige udbringningstidspunkter. Fordampningen er vist som procent af udbragt mængde ammonium-kvælstof (NH 4 -N). NH 3 -N tab i procent af NH 4 -N indholdet i gyllen ved udbringning Udbragt med slæbeslanger til ubevokset jord Nedfældet til græsafgrøder Nedfældet i ubevokset jord Måned Svin Kvæg Svin Kvæg Svin Kvæg Mar 17,1 32,6 12,8 24,5 1,7 3,3 Apr 18,7 35,6 14,0 26,7 1,9 3,6 Maj 20,9 39,8 15,7 29,9 2,1 4,0 Jun 22,3 42,5 16,7 31,9 2,2 4,3 Jul 22,4 42,7 16,8 32,0 2,2 4,3 Aug 22,4 42,7 16,8 32,0 2,2 4,3 Sep 21,8 41,6 16,4 31,2 2,2 4,2 Tabel A-3. Beregnet ammoniakfordampning fra svine- og kvæggylle udbragt med slæbeslanger til ubevokset jord henholdsvis uden efterfølgende nedmuldning og ved nedmuldning med plov, 6 henholdsvis 4 timer efter udbringning. NH 3 -fordampningen som procent af udbragt mængde ammonium-kvælstof (NH 4 -N). Ingen nedmuldning Nedpløjning efter Nedpløjning efter 6 timer 4 timer Måned Svin Kvæg Svin Kvæg Svin Kvæg Apr 18,7 35,6 5,4 10,3 4,0 7,6 Maj 20,9 39,8 6,1 11,5 4,5 8,5 Jun 22,3 42,5 6,5 12,3 4,8 9,1 Jul 22,4 42,7 6,5 12,4 4,8 9,1 Aug 22,4 42,7 6,5 12,4 4,8 9,1 Sep 21,8 41,6 6,3 12,1 4,7 8,9 Tabel A-4. Tab af ammoniak fra udbragt fast husdyrgødning, der henholdsvis ikke nedmuldes eller nedmuldes efter 1, 4 og 6 timer ved pløjning eller harvning. Alle værdier er vist som tab af ammoniak i procent af udbragt total N henholdsvis udbragt ammonium-n (NH 4 -N). I beregningerne er det forudsat, at ammoniumindholdet ab lager udgør 25% af det totale kvælstofindhold. Tidspunkt NH 3 -N tab, % af udbragt NH 4 -N NH 3 -N tab, % af udbragt total N Ingen 6 timer 4 timer 1 time Ingen 6 timer 4 timer 1 time Pløjning Forår 65 39 22 13 16 10 5 3 Sommer 80 48 32 16 20 12 8 4 Efterår 55 33 12 11 14 8 3 3 Vinter 45 27 7 9 11 7 2 2 Harvning Forår 65 41 36 27 16 10 9 7 Sommer 80 54 48 35 20 13 12 9 Efterår 55 30 27 21 14 7 7 5 Vinter 45 22 20 17 11 5 5 4

Data: Hansen, M. N., S.G. Sommer, N. Hutchings og P. Sørensen. 2008. Emissionskoefficienter til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning. Notat fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 114

115 Referencer Laursen, B. 1984. Normtal for husdyrgødning. Statens Jordbrugsøkonomiske Institut, rapport nr. 28 Laursen, B. 1994. Normtal for husdyrgødning revideret udgave af rapport nr. 28. Statens Jordbrugsøkonomiske Institut, rapport nr. 82. Ammoniakudredningsrapport (2006): Afrapportering fra Udredningsgruppen vedrørende ammoniak (http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/18061490-0c0f-4ebb-9cea- C3AF92DA3F9F/21076/Ammoniakudredningrapport.pdf) Hansen, M. N.; S.G. Sommer; N. Hutchings og P. Sørensen. 2008. Emissionskoefficienter til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning. Notat fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Normtal: http://www.agrsci.dk/ny_navigation/forskning/institutter/institut_for_husdyrsundhed_velfaerd_og_ ernaering/husdyrernaering_og_miljoe/normtal Poulsen, Hanne Damgaard; Lund, Peter; Sehested, Jakob; Hutchings, Nick; Sommer, Sven G. 2006. Quantification of nitrogen and phosphorus in manure in the Danish normative System. 12th Ramiran International Conference. Rapport nr. 123 Poulsen, Hanne Damgaard og Kristensen, Verner Friis (red.). 1997. Normtal for husdyrgødning. En revurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium. Rapport nr. 736. Poulsen, Hanne Damgaard; Børsting, Christian Friis; Rom, Hans Benny; Sommer, Sven G. 2001. Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000. Rapport nr. 36. Mikkelsen, Søren A. (red.). 2006. Udredningsrapport for teknologier : - med særligt henblik på miljøeffektive teknologier til husdyrproduktionen