Afdelingsbestyrelsen SYD, Avedøre St.by Karetmagerporten 1 B, 2650 Hvidovre. Tlf./Fax: 36 49 42 97 afd. 3501 Referat fra Afdelingsbestyrelsesmødet den 23. januar 2006 Mødedeltagere: Jes Rønving Pia Bakkendorf Stitz Ebbe Merkelsen Eva Bugge Jette Frederiksen Palle F. Hansen Susanne Johansson Vilhelm Nygaard Henrik Bjørn Hansen Formand Næstformand Suppleant Suppleant Ejendomsleder Afbud: Marie-Louise Klein Kjeld Lohmann Rauf Hasanezadeh Referent: Henrik Bjørn Hansen Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat 3. Beboerhenvendelser, skriftlige og personlige 4. FFU-mødet den 11. januar 2006 5. Afdelingsmødet den 6. februar 2006, forberedelse 6. Underskriftindsamling 7. Vaskeri 3, fremtidig renoveringsløsning 8. Belysning i Bymurens opgange 9. Vandbehandlingsanlæg 10. Klubkontrakter 11. Meddelelser fra Formanden 12. Meddelelser fra Ejendomskontoret 13. Meddelelser fra medlemmer og udvalg 14. Mødekalender 15. Eventuelt Afdeling 3501, Avedøre Stationsby Syd side 1 af 7
Ad. pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Den udsendte dagsorden blev godkendt. Ad. pkt. 2 Godkendelse af referat Referatet fra mødet den 9. januar 2006 blev godkendt. Ad. pkt. 3 Beboerhenvendelser, skriftlige og personlige Vedrørende ansøgning om hegn. Der forelå en fornyet ansøgning om dispensation for opsætning af hegn fra en beboer i Bymuren 25. Ansøgningen gav anledning til en længere drøftelse. Det blev aftalt, at Ejendomskontoret udarbejder en oversigt over lejemål med haver, der har fået søgt og fået dispensation fra hegnsreglerne. Afdelingsbestyrelsen efterlyste endvidere oplæg til revision af de gældende hegnsregler Ejendomskontoret. Ad. pkt. 4 FFU-mødet den 11. januar 2006 Jes Rønving meddelte, at han havde meddelt afdelingsbestyrelsens holdning og beslutning fra afdelingsbestyrelsens møde den 9. januar 2006 til medlemmerne i Fælles ForretningsUdvalg FFU. Dette havde medført at formanden for Organisationsbestyrelsen og formand for Store Hus Steen Jørgensen havde meddelt, at han fandt at det planlagte møde den 11. januar måtte aflyses. Der var endvidere blevet indkaldt til ekstraordinært organisationsbestyrelsesmøde den 16. januar 2006 med 5 dages varsel med et punkt på dagsordenen: Beboerrådgiveren. Jes Rønving meddelte, at formanden for organisationsbestyrelsen på dette møde havde medgivet, at den udsendte orientering fra Organisationsbestyrelsen nok ikke havde været tilstrækkelig. Der blev på mødet udarbejdet en udtalelse, som blev vedtaget med stemmerne 7 for og 3 imod. Ad. pkt. 5 Afdelingsmødet den 6. februar 2006, forberedelse Jes Rønving redegjorde for den udsendte dagsorden til afdelingsmødet, som der var enighed om. Det var målet at sikre en debat og herefter få en beslutning. Beboerrådgiveren/beboerrådgivningen Der var enighed om, at drøftelsen vedrørende beboerrådgiveren først og fremmest skulle handle om, hvorvidt der fortsat skulle være en fælles beboerrådgiverfunktion og såfremt dette ikke var tilfældet, at man skulle drøfte afdelingens eventuelle ønsker og behov for selv at oprette en beboerrådgiver funktion for afdelingens beboere. Afdeling 3501, Avedøre Stationsby Syd Referat fra afdelingsbestyrelsesmødet den 23. januar 2006 side 2 af 7
Postbutikken Der var enighed om, at Postfunktionen bør bevares, men der fortsat skal søges andre muligheder, som alternativt kan anvendes til sikre at postfunktionen kan bibeholdes i Avedøre Stationsby uden at det belaster beboerne økonomisk. BuQetten Der var enighed om fortsat at støtte projektet. SIIS + SB-Posten I afdelingsbestyrelsens drøftelser kom det frem, at der dels var vanskeligheder med at skaffe indlæg og dels med at rekrutterer personer til det praktiske arbejde i SB-Posten. En del af bestyrelsens medlemmer fandt at det principielt var vigtigt at bevare muligheden for et fælles blad, men enkelte fandt at man nok burde tage konsekvensen og nedlægge bladet. Byparken Der var enighed i afdelingsbestyrelsen om at man fortsat skulle bidrage til fælles drift af Byparken. Fællesarrangementer m.v. Der var i afdelingsbestyrelsen tillige enighed om at man skulle fortsætte med de fælles arrangementer i samarbejde med Fritidsbutikken. Praktiske opgaver Det blev aftalt, at Ejendomskontoret udarbejder økonomisk oversigt for de fælles aktiviteter ud fra det godkendte budget for 2006. Pia Bakkendorf Stitz organiserer indkøb og Palle F. Hansen organiserer smørrebrød. Jes Rønving undersøger muligheden for en dirigent. Ad. pkt. 6 Underskriftindsamling Punktet blev udskudt. Ad. pkt. 7 Klubkontrakter Ebbe uddelte et ændringsforslag til det udsendte kontraktforslag til klubber med lokaler i afdelingen. Det blev aftalt, at forsøge at afholde møde med klubberne i slutningen af marts måned 2006. Palle F. Hansen mente ikke, at der skulle spiritusbevilling til klubberne, da det er lukkede klubber. Ad. pkt. 8 Vaskeri 3, fremtidig renoveringsløsning Ejendomsleder Henrik Bjørn Hansen gennemgik kort de 3 fremtidige muligheder for en fremtidig løsning for Vaskeri 3. o En ordinær renovering på lige fod med de 2 andre vaskerier. o En ombygning, hvor vaskeriet bliver reduceret med ca. 1/3. Ombygningen indebærer, at der vil blive åbnet op til Folkets Plads således at vaskeriet vil opleves Afdeling 3501, Avedøre Stationsby Syd Referat fra afdelingsbestyrelsesmødet den 23. januar 2006 side 3 af 7
mere lyst og venligt. Det overskydende areal vil eventuelt kunne udlejes til købmanden. o En flytning til lokalerne i Bymuren 143, hvorved der vil kunne opnås en mere ligelig afstand til vaskerifaciliteterne, speciel for beboerne i Rebslagerporten 61-123 og Bymuren 151-175. Arealet på vaskeriets nuværende placering kunne eventuelt udlejes helt eller delvis til købmanden. Afdelingsbestyrelsen drøftede mulighederne, hvorunder det blev påpeget, at købmanden formentlig ikke havde interesse i at udvide, såfremt der blev etableret butiksfaciliteter på Avedøre Tværvej i forbindelse med et eventuelt frasalg. Jes Rønving gjorde endvidere opmærksom på, at der muligvis vil kunne fremkomme krav om udskillelse af Lokalcentret i ejerlejligheder, hvis noget af det nuværende vaskeriareal skal udlejes til købmanden. Det aftalt, at problematikkerne skal belyses yderligere. Ad. pkt. 9 Vandbehandlingsanlæg Ejendomsleder Henrik Bjørn Hansen meddelte, at han i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2005 havde foretaget en foreløbig økonomisk disposition i forbindelse med etablering af kalkbehandling af varmt vand med henblik på bakterie bekæmpelse. Aktiviteten indgik i den fremsendte plan i forbindelse med afdelingens omprioriteringsansøgning i 2000. Henrik Bjørn Hansen fortalte kort om projektet, hvilket afdelingsbestyrelsen tilsluttede sig en iværksættelse af. Ad. pkt. 10 Belysning i Bymurens opgange Ejendomsleder Henrik Bjørn Hansen redegjorde for baggrunden for at iværksætte et forsøg til ændring og modernisering af belysningen i Bymurens 88 opgange. Blandt andet var de elektriske installationer i opgangene udført på en sådan måde, at det ikke kunne lade sig gøre at gennemføre den forestående udskiftning og modernisering af el-tavler i forbindelse med det igangværende ventilationsprojekt i Bymuren. Henrik Bjørn Hansen henviste blandt andet til, at der i afdelingens langtidsplan i 2005 og 2006 var afsat midler til udskiftning af lamper i opgangene. De afsatte beløb ville dog ikke kunne dække omkostningerne til en totalrenovering i fuldt omfang. Afdelingsbestyrelsen tilsluttede sig gennemførelse af et forsøg med ændring af belysningen, med henblik en efterfølgende renovering og modernisering af belysningen i de 88 opgange. Ad. pkt. 11 Meddelelser fra formanden Godkendelse af Nordafsnittets budget for 2006 Under henvisning til Hvidovre kommunes hjemmeside meddelte Jes Rønving, at Hvidovre Kommune havde samme opfattelse til behandlingen af Nordafsnittets budget for 2006, som Jes Rønving og tidligere formand for afdelingsbestyrelsen Jan Lemser havde meddelt på Organisationsbestyrelsens møde den 22. september 2005. Afdeling 3501, Avedøre Stationsby Syd Referat fra afdelingsbestyrelsesmødet den 23. januar 2006 side 4 af 7
Hvidovre Kommune skulle ifølge Jes Rønving, også være af den opfattelse, at det seneste budget for Nordafsnittet skulle forelægges til godkendelse på et ekstraordinært afdelingsmøde. Ad. pkt. 12 Meddelelser fra Ejendomskontoret Boliger i Bymuren - Tilgængelighedsprojekt Ejendomsleder Henrik Bjørn Hansen orienterede om, at der fra rådgiveren Dominia var modtaget et dispositionsforslag vedr. Boliger i Bymuren - Tilgængelighed. Forinden den videre behandling skal AKB udarbejde en økonomisk redegørelse. Øvrige forhold Henrik Bjørn Hansen henviste i øvrigt til Ejendomskontorets hjemmeside, hvor ejendomskontoret løbende forsøgte at orientere om driftsmæssige forhold. Ad. pkt. 13 Meddelelser fra medlemmer og Udvalg Der forelå ingen meddelelser fra øvrige medlemmer og udvalg. Ad. pkt. 14 Mødekalender Aftalte møder fremgår af Mødekalenderen. Ad. pkt. 15 Eventuelt Der forelå intet til eventuelt. Afdeling 3501, Avedøre Stationsby Syd Referat fra afdelingsbestyrelsesmødet den 23. januar 2006 side 5 af 7
Mødekalender for Afdelingsbestyrelsen i Syd 2006 Dato Sted Tidspunkt Mødetype Deltagere 9. januar Karetmagerporten 1B 19.00 - Ordinært møde Afdelingsbestyrelsen i Syd 23. januar Karetmagerporten 1B 19.00 - Ordinært møde Afdelingsbestyrelsen i Syd 6. februar Karetmagerporten 1B 17.30 18.30 Formøde7spisning Afdelingsbestyrelsen i Syd 6. februar Enghøjskolen, Aulaen 19.00 - Ekstraordinært Afdelingsmøde Beboere i afdeling 3501 20. februar Karetmagerporten 1B 19.00 - Ordinært møde Afdelingsbestyrelsen i Syd 6. marts Karetmagerporten 1B 19.00 - Ordinært møde Afdelingsbestyrelsen i Syd 20. marts Karetmagerporten 1B 19.00 - Ordinært møde Afdelingsbestyrelsen i Syd 3. april Karetmagerporten 1B 19.00 - Ordinært møde Afdelingsbestyrelsen i Syd 24. april Karetmagerporten 1B 19.00 - Indkomne forslag/ordinært møde Afdelingsbestyrelsen i Syd 8. maj Karetmagerporten 1B 19.00 - Ordinært møde Afdelingsbestyrelsen i Syd 10. man Avedøre Bibliotek 19.00 - Ordinært afdelingsmøde Beboere i afdeling 3501 22. maj Karetmagerporten 1B 19.00 - Ordinært møde Afdelingsbestyrelsen i Syd 10. juni Karetmagerporten 1B 19.00 - Ordinært møde Afdelingsbestyrelsen i Syd 24. juni Karetmagerporten 1B 19.00 - Ordinært møde Afdelingsbestyrelsen i Syd Afdeling 3501, Avedøre Stationsby Syd Referat fra afdelingsbestyrelsesmødet den 23. januar 2006 side 6 af 7
Erindringsliste Referat dato Punkt Emne Beskrivelse Ansvarlig Dato 02-09-2004 5 Cykelstativer Cykelstativer ved Avedøre Station Servicepakker Godkendelse af servicepakker xx-xx-2004 Klubkontakter Realisering af nye kontrakter til klubber og foreninger xx-xx-2004 Handicapboliger 07-02-2005 4 Ungdomsaktiviteter Ideer til ungdomsaktiviteter m.v. Afdeling 3501, Avedøre Stationsby Syd Referat fra afdelingsbestyrelsesmødet den 23. januar 2006 side 7 af 7