Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101 af 1958, som er erstattet af lov nr. 336 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner. SFI s formål er at belyse sociale forhold, herunder arbejdsmæssige, økonomiske og familiemæssige forhold, samt andre nationale og internationale samfundsforhold og udviklingstræk af betydning for befolkningens levevilkår. Ifølge lovens 4 og 5 ledes SFI af en bestyrelse og en direktør. SFI skal være Danmarks stærkeste anvendelsesorienterede forskningsmiljø inden for velfærd samt bringe sin viden i spil på rette tid og sted. Der er tale om en dobbeltambition om, at forskningen har en høj faglig kvalitet og samtidig bringes i anvendelse som politisk beslutningsgrundlag samt som grundlag for udvikling af praksis på velfærdsområderne. SFI s forskning foregår inden for rammen af et flerårigt forskningsprogram godkendt af bestyrelsen. Rammerne for SFI s arbejde er endvidere fastlagt i nærværende mål- og resultatplan, aftalt mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI. SFI arbejder med at realisere sin strategi ved en kombination af følgende opgavetyper: 1. Anvendt samfundsforskning 2. Forskningsbaserede undersøgelser af konkrete politikker og problemstillinger 3. Indsamling af data til forskning og analyse 4. Systematiske forskningsoversigter 5. Formidling og rådgivning 2

RESULTATMÅL Strategiske mål Mål 1: Bedre brug af data SFI skal i første halvdel af 2016 udvikle en strategi for bedre brug af data, der gør SFI i stand til at bidrage til ministeriets overordnede datastrategi. Strategien udvikles i samarbejde med departementet inden for rammerne af persondataloven. Afsættet for arbejdet med datastrategien er de drøftelser, der har pågået i efteråret 2015. Mål 1: Ny datastrategi på SFI Der skal i første halvdel af 2016 udarbejdes en datastrategi for SFI. Mål 2: SFI skal være en konkurrencedygtig leverandør af analyse og forskning Det er SFI s mål at blive anset som en konkurrencedygtig leverandør af analyser og forskning inden for velfærdsområderne. SFI har ambitioner om en mere sammenhængende og effektiv håndtering af rekvirerede opgaver. I forbindelse med deltagelse i udbudsrunder er det ambitionen at opnå så høj en succesrate som muligt med indsats af netop de rette ressourcer i udbudsprocessen. Opfyldelsen af målet skal måles på succesraten af de udbudsrunder, SFI deltager i. Der foretages en systematisk registrering af alle afgivne tilbud på SFI og deres udkomme til brug for målingen. Mål 2: SFI s andel af vundne udbud Andel af vundne udbud (minimum pct.) Vundne udbud 30 30 35 35 Mål 3: Tilfredsheden blandt SFI s kunder skal fastholdes på et højt niveau En forudsætning for at SFI kan være konkurrencedygtig som leverandør af forskning er, at kunderne er tilfredse med den faglige og formidlingsmæssige kvalitet samt med dialogen omkring konkrete projekters gennemførelse. Derfor skal kundetilfredsheden fastholdes på et højt niveau. Der gennemføres løbende undersøgelser blandt SFI s eksterne kunder, hvori kundernes tilfredshed med rekvirerede opgaver løst på kontrakt vurderes. Der anvendes et mål for kundens samlede tilfredshed, som angives på en skala fra 1 til 5, hvoraf 5 er et udtryk for den højeste grad af tilfredshed. Mål 3: Kundetilfredshed Tilfredsheden blandt SFI s kunder skal fastholdes på et højt niveau. Gennemsnitlig kundetilfredshed (Score: 1-5) Kundetilfredshed 4,0 4,0 4,0 4,0 3

Mål 4: Kommunerne skal finde SFI s forskning anvendelig SFI s forskning bidrager til generelle samfundsmæssige dagsordner på det velfærdspolitiske område og retter sig mod såvel centrale som lokale beslutningstagere og praktikere. SFI har en ambition om, at de dele af SFI s forskningsvirksomhed, der angår kommunernes praksis, skal opleves som anvendelig og relevant i kommunerne. Derfor skal SFI udvikle en ny metode til måling af impact i kommunerne. Undersøgelsen målrettes beslutningstagere og praktikere i kommunerne, og målemetoden samt måltal fastlægges i dialog med departementet i 1. halvdel af 2016. Mål 4: Anvendelighed. Kommunerne skal opleve SFI s forskning som anvendelig Mål 4a: Metode til måling aftales med departementet i 1. halvdel af 2016 Mål 4b: SFI s forskning opfattes som anvendelig i kommunerne Måling af anvendelighed (impact) X X X X Anm.: Måltal for mål 4b fastlægges i samarbejde med departementet i 1. halvdel af 2016. Kernefaglige mål Mål 5: SFI leverer forskning af høj kvalitet For at leve op til ambitionen om at være Danmarks stærkeste anvendelsesorienterede forskningsmiljø inden for velfærd er det vigtigt, at SFI s forskere publicerer i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Publicering i højt rangerede tidsskrifter er således et centralt element i kvalitetssikringen af forskningen. I 2015 har SFI iværksat en omlægning af den systematiske forskningsregistrering og overgår i forbindelse hermed til at opgøre den løbende forskningspublicering ved den bibliometriske forskningsindikator (BFI). Indikatoren, der er bredt anvendt i forskningsverdenen, måler på antallet af forskningspublikationer, hvor de publikationer, der publiceres i de mest anerkendte kanaler inden for faget, vægtes højest. Forskningsproduktiviteten på SFI opgøres fra 2016 som den samlede produktion af videnskabelige artikler, antologibidrag og videnskabelige bøger (målt ved BFI) set i forhold til forskerårsværk (eksklusiv videnskabelige assistenter og ph.d. er). Herved måles både kvalitet og produktivitet i SFI s publicering. Mål 5: Forskningsproduktivitet Uddannelses- og Forskningsministeriets forskningsindikator Bibliometrisk forskningsindikator (BFI) ift. forskerårsværk Forskningsproduktivitet 2,5 2,5 2,5 2,5 Mål 6: Styrket forskningskvalitet SFI arbejder løbende med udvikling af kvaliteten af forskningen. Når det gælder SFI s videnskabelige publikationer, undergår de peer review i overensstemmelse med de internationale normer for kvalitetssikring ved publicering i internationale tidsskrifter mv. Når det gælder analyse- og udredningsopgaver som typisk er rekvirerede opgaver, 4

hvor resultaterne offentliggøres i SFI s egne rapporter har SFI en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter både intern og ekstern kvalitetssikring. SFI har en ambition om yderligere at styrke den forskningsmæssige kvalitet af udrednings- og analyseopgaver. Det skal være SFI s styrkeposition, at udredninger/analyser er forskningsbaserede. Det vil i praksis sige, at SFI s analyse-/udredningsopgaver som typisk er rekvirerede opgaver skal have en kvalitet, der gør det muligt at bruge disse til forskningsformål. SFI skal arbejde på at styrke robustheden af design, data og analyser, sådan at også analyse/udredningsopgaver kan føre til publicering i internationale tidsskrifter. Mål 6: Styrket forskningskvalitet Andel af SFI s rekvirerede opgaver, som skal føre til artikel/antologibidrag mv., og som er indsendt til international peer review med henblik på publicering i tidsskrift, anerkendt forskningsforlag og lignende. Styrket forskningskvalitet 10 12 14 16 Pct. Mål 7: Effekter af indsatser på centrale socialpolitiske områder SFI formidler forskningsbaseret viden om indsatser, der virker. Det sker blandt andet ved at gøre den nyeste viden inden for et givet område tilgængeligt for praktikere og policy-udviklere på området gennem forskningsoversigter og policy briefs. Derved leverer SFI et vigtigt bidrag til at sikre, at design og udmøntning af socialpolitiske initiativer baseres på den nyeste forskningsbaserede viden. Mål 7a - Forskningsoversigter Der udarbejdes forskningsoversigter både med fokus på meget specifikke indsatser, hvor der oftest vil være få inkluderede studier (5-15), og mere generelle indsatser eller målgruppe problematikker, hvor omfanget af inkluderede studier vil være væsentlig højere (typisk > 50). Der måles på antallet af inkluderede studier i de forskningsoversigter, herunder Campbell reviews, der indsendes til peer review. Antallet af inkluderede studier afspejler den arbejdsindsats, der ligger bag reviewproduktionen, som både består af smallere forskningsoversigter af meget specifikke indsatser og bredere forskningsindsatser over mere generelle problemstillinger. Samlet antal inkluderede studier i årets forskningsoversigter 200 200 200 200 Mål 7b Policy briefs Der måles på antallet af policy briefs, som SFI (efter nærmere aftale med SIM) offentliggør. Et policy brief præsenterer den gældende forskningsbaserede viden inden for et konkret afgrænset policy-relevant emne eller spørgsmål. Det primære fokus er den bedste og mest aktuelle forskning (state-of-the-art), og subsidiært perspektiveres der til den øvrige anerkendte forskning på området. Antal årlige policy briefs 3 3 3 3 5

Økonomiske mål Mål 8: SFI s budget overholdes Som et led i at sikre en sund økonomistyring på SFI skal institutionen overholde sit budget. Afvigelsen i forhold til SFI s grundbudget for 2016 må maksimalt være på 2,0 pct., og afvigelsen i forhold til 2. udgiftsopfølgning må maksimalt være på 1,0 pct. Budgetoverholdelse Afvigelse mellem budgettering og faktisk forbrug Mål 8a: Maksimal afvigelse mellem grundbudget og årsregnskab (pct.) (pct.) 2016 2017 2018 Mål 2 2 2 SFI Mål 8b: Maksimal afvigelse mellem 2. udgiftsopfølgning og årsregnskab (pct.) 2016 2017 2018 Mål 1 1 1 SFI Kilde: Grundbudget, udgiftsopfølgning 2, årsrapport 6

PÅTEGNING & OPGØRELSE Mål- og resultatplanen træder i kraft d. 1. januar 2016 og er i udgangspunktet gældende til kalenderårets afslutning. Der afrapporteres kvartalsvist på samtlige mål i mål- og resultatplanen efter en nærmere angivet skabelon. Afrapporteringen sker senest 14 kalenderdage efter afslutning af hvert kvartal. Det påhviler i øvrigt direktøren at rapportere eventuelle væsentlige afvigelser i sagsbehandlingen, budgetterne eller de strategiske mål mv. Opfyldelsen af resultatmålene er som udgangspunkt afgørende for udmålingen af direktørens resultatløn. Herudover foretager departementschefen en diskretionær vurdering af institutionens samlede resultater. Departementschefen kan uanset opfyldelsesgrad i særlige tilfælde beslutte, at resultatlønnen helt bortfalder efter en samlet vurdering af institutionens økonomiske og driftsmæssige forhold. For alle resultatmål gælder, at målopfyldelsesgraden er binær dvs. enten 0 eller 100 pct. Endvidere opgøres de enkelte resultatmål ens i den samlede målopfyldelse. Herved forstås, at det enkelte resultatmåls vægt beregnes som antallet af resultatmål divideret med 100. Der er 8 mål i nærværende mål- og resultatplan for 2016. I forbindelse med afrapportering af resultatet for 2016 opgøres, om de enkelte mål blev opfyldt. Et mål betragtes som opfyldt, såfremt alle delelementer blev realiseret fuldt ud. Opfyldte mål indgår i den samlede score med 100/8. Ikke opfyldte mål tæller med scoren 0. Den samlede målopfyldelsesgrad for resultatåret bliver da summen af scoren for alle resultatmål. I årsrapporten foretages afrapportering på samtlige resultatmål for hele regnskabsåret 2016. Resultatplanen genforhandles eller justeres ikke i løbet af året, idet eventuelle væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå resultatplanen er indgået, kan medtages i departementschefens diskretionære vurdering af opnåede resultater. København den 21. december 2015 Departementschef Sophus Garfiel Social- og Indenrigsministeriet Direktør Agi Csonka Bestyrelsesformand Peter Nannestad 7