Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Medicinsk sengeafsnit 3 (MS3) er ét af 4 medicinske afsnit på Regionshospitalet. Afsnittets specialer er gastroenterologi, endokrinologi og intern medicin, dvs. at vi overvejende modtager patienter med symptomer og sygdomme i relation til endokrinologi og gastroenterologi, men også i høj grad modtager patienter med uspecifikke diagnoser. MS3 er en del af Medicinsk afdeling på Regionshospitalet. Regionshospitalet er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitaler er akkrediteret i foråret 2014. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I hverdagen samarbejder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever som en gruppe. I det omfang det er muligt, arrangeres plejen i dagvagten som tildelt patientpleje, mens den i nattevagten og aftenvagten er rundepleje. Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling Billeddiagnostiskafdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL-træning og vurdering af behov for hjælpemidler Diætisten giver ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i hjemmeplejen er vigtige samarbejdspartnere med henblik på at planlægge hensigtsmæssige udskrivelser. Samarbejdet er essentielt og med henblik på at skabe kontinuitet og sammenhæng for den enkelte patient jf. den danske kvalitetsmodel (IKAS 2012 - http://www.ikas.dk/ddkm.aspx) Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, henter journaler, bestiller mad og lign. Patientkategorier/borgerkategorier De hyppigst forekommende patientkategorier er: Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) Levercirrose Side 1 af 12

Regionshospitalet Sygdomsfremkaldende misbrug/overforbrug af alkohol Diaré Diabetes type 1 og 2 Thyreoidea lidelser Osteoporose og nyrelidelser Infektionssygdomme fx. pneumoni, urinvejsinfektioner og erysipelas Lungesygdomme fx. KOL Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige opgaver på MS3 er bl.a.: At identificere problemstillinger og behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte såvel under indlæggelse som efter udskrivelse At planlægge, udføre, evaluere og dokumentere afsnittets målrettede pleje- og behandlingsforløb. Vejlednings- og undervisningsopgaver i forhold til fx patienter med diabetes, osteoporose, IBD, misbrug og andre kroniske sygdomme Sygeplejefaglige problemstillinger direkte knyttet til fysiologiske behov: Mange patienter vil i et eller andet omfang være immobilserede af/i deres sygdomsforløb og har brug for hjælp til at blive mobiliseret og eventuelt genvinde deres vante funktionsniveau. Ofte vil der være ernærings- og væskebehov, som patienten ikke er i stand til at dække selv i tilstrækkelig grad, og anlæggelse af ernæringssonde kan være et aktuelt tiltag. Rigtig mange patienter har behov for hjælp til personlig hygiejne. Når patienten er gastroenterologisk eller endokrinologisk syg, vil sygeplejersken have fokus på patientens indtagelser og udskillelser, som kan være unormale, og som er en vigtig pejling af patientens tilstand. Den medicinske patient har ofte flere problemstillinger og diagnoser. Derfor er grundlæggende observationer i form af f.eks. TOKS, hvor patientens risiko for at udvikle kritisk sygdom løbende vurderes en vigtig opgave for sygeplejersken. En meget stor del af de indlagte patienter vil i deres indlæggelsesforløb modtage medicinsk IV-behandling med f.eks antibiotika og væske og enkelte parenteral ernærning. Sygeplejefaglige problemstillinger direkte knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: Mange patienter er bekymrede og angste for alvorlig sygdom og tab af livskvalitet. Udredningsprogrammer indebærer ventetid, som kan være svær at mestre. Afhængighed af andre mennesker, som opstår pga sygdom, kan for nogle være svær at håndtere. Patienter med misbrug eller anderledes livsstil kan have svært ved at passe ind i en hospitalsverden med tæt Side 2 af 12

Regionshospitalet samvær med både medpatienter og personale. Disse patienter har brug for at blive mødt med forståelse og rummelighed. Sygeplejefaglige problemstillinger direkte knyttet til mestring af aldersforandringer, sygdom og behandling: Det kan være svært at erkende overfor sig selv og andre, at man har en livsstil som er med til at gøre én syg. Uhensigtsmæssige spisevaner og afhængighed af f.eks. alkohol er ofte forbundet med ens livsstil og identitet, og ophør eller forandring vil oftest kræve stor motivation og støtte fra andre. Diabetes stiller store krav til et menneskets evne til at forstå og håndtere denne sygdom og den eventuelle medicinering der følger med. Patienter med Kronisk Inflammatoriske Tarmsygdomme (IBD) lider under at være syge i et organ, det er tabu at tale om. Disse sygdomme starter ofte, mens patienten er ung, og han/hun kommer ind i et ambulant kontrolsystem. Derfor har patienten mulighed for at udvikle sine evner til at mestre sygdom med støtte fra kompetent personale. Sygdommen griber måske ind i den unges uddannelsesforløb og forestillinger om sit fremtidige liv. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre sygepleje og at formidle sygepleje er der særligt fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Indsamler og analyserer data Identificerer sygeplejebehov og handler herpå Anvender retningslinjer og udviklings- og forskningsbaseret viden Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Samarbejder Informerer, vejleder og underviser patienter og pårørende Samarbejder med patienterne og pårørende under hensyntagen til deres værdier og kultur og opfattelse af sundhed og sygdom Underviser andre faggrupper Dokumentation Dokumenterer i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden for sygeplejehandlinger Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer i de gældende dokumentationsredskaber Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Planlægger patientforløbet ud fra de givne retningslinjer og i samarbejde med patienten (patientmedinddragelse) Side 3 af 12

Regionshospitalet Sikrer, prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb under hensyn til både retningslinjer, patientens medinddragelse og patientsikkerheden Viser overblik over og handler i forhold til komplekse problemstillinger. Uddelegerer opgaver til andre samarbejdspartnere samt leder og viser overblik i situationer, hvor patientens problemstillinger og/eller forløb drøftes Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Argumenterer for sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Medvirker ved implementering af resultater fra udviklings- og forskningsbaseret viden Forholde dig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient og til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. At den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalet retningslinjer og egne kompetencer. Samarbejde med patient/pårørende herunder at medinddrage patienten i plejen og formidle ny viden til patienten i forhold til grundlæggende sygepleje ud fra patientens behov og ud fra at optimere patientforløb. Patientforløb tager udgangspunkt i, at den studerende samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje og dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov (Dansk Sygeplejeråd 2012) samtidig med at sikre kvalitet i patientforløbet (IKAS 2012 - http://www.ikas.dk/ddkm.aspx). Typiske patientforløb/borgerforløb Mange patienter indlægges med symptomer, som de skal udredes, plejes og behandles i forhold til. I afsnit MS3 kan det typisk være symptomer som vægttab, kvalme, skæv elektrolytbalance, træthed, for lav blodprocent, diaré og mavesmerter. En del af afsnittets patienter har en misbrugsproblematik, hvilket bevirker, at personalet skal forholde sig fordomsfrit og rummeligt. Patienten kan have brug for at få hjælp til klare sine abstinenser. De kronisk syge patienter med f.eks. diabetes, levercirrose eller inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har forløb af meget varierende længde og indhold. IBD- og diabetespatienten indlægges, når opblussen eller ubalance i medicinering ikke kan håndteres ambulant, eller han/hun bliver akut syge. Hos IBD patienten vil der være behov for omhyggelig observation af tilstanden, som kan have et alvorligt forløb og kan ende med operation. Patienten vil ofte få foretaget kikkertundersøgelse af colon (coloskopi)og blive fulgt nøje med blodprøvekontrol, klinisk vurdering og medicinsk behandling. Når sygdommen er i ro følges patienten i Side 4 af 12

Regionshospitalet Gastroenterologisk Klinik. Specielt diabetespatienter har kortere indlæggelser, uanset om de er indlagt med dysreguleret diabetes eller nyopdaget diabetes. En patient med f.eks. nyopdaget diabetes type 1 kommer måske til afsnit MS3 fra intensivafdelingen, hvor han/hun er blevet behandlet for en ketoacidose. Vi vil fortsat observere patientens blodsukker og ketonstoffer i blodet. De kliniske symptomer kan også være opkastninger, mavesmerter og Kussmauls respiration. Når patienten er stabiliseret kan oplæringen startes op. Det vigtigste er, at patienten lærer at måle sit blodsukker og evt. selv kunne tage insulin. Det er også vigtigt, at han/hun lærer at læse kroppens signaler på for højt og for lavt blodsukker og at handle derefter. Der planlægges samtale og undersøgelse ved diætist, fodterapeut, øjenlæge og ofte opfølgning i endokrinologisk klinik ved sygeplejerske og læge. Det kan være nødvendigt at kontakte hjemmesygeplejersken til måling af blodsukker og insulingivning. Patienten med levercirrose bliver f.eks. indlagt med et stort spændt abdomen pga væskeophobning (ascites) i bughulen og dårlig almentilstand. Ofte vil der blive anlagt dræn i abdomen. Da levercirrose påvirker mange vitale funktioner som f.eks. optagelse af næringsstoffer, blodets evne til at koagulere og kroppens immunforsvar, vil disse patienter være meget skrøbelige og ofte på sigt have et terminalt forløb. Sygeplejemetoder Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen - herunder identifikation af patienten/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter eksempelvis TOKS, ISBAR, ernæringsvurdering, smertevurdering Dokumentation Refleksionsmetoder: Patientforløb Fælles refleksion seminar Anvendelse af eportfolio Forsknings- og udviklingsmetoder: Udvikling af klinisk sygepleje - studieaktivitet Kvalitetsudvikling i relation til relevante retningslinjer herunder implementering af retningslinjer og Den Danske Kvalitetsmodel Deltagelse i aktuelle udviklingsaktiviteter i det afsnit/område, hvor den studerendes kliniske undervisning Side 5 af 12

Regionshospitalet foregår Søge informationer relateret til de sygeplejefaglige problemstillinger, den studerende møder i praksis Anvende metoder til patientsikkerhed Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen på hospitalet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Regionshospitalet er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert afsnit er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. De studerende og elever samles omkring et udvalgt antal patienter og varetager sygeplejen for patienterne i samarbejde med og understøttet af den kliniske vejleder samt et udvalgt antal sygeplejersker. De centrale vejledningsmetoder er peer learning og før-, under- og eftervejledning. Studerende/elever drøfter og planlægger sygeplejen med udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet eportfolio anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje. Denne vejledning foregår primært som gruppevejledning. Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Side 6 af 12

Regionshospitalet Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen Modul 12 og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i eportfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i eportfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de Side 7 af 12

Regionshospitalet erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere samt samarbejder med uddannelsesenheden. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på 30 50 sider pr. ECTS-point svarende til 450 750 sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger 90-150 sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i eportfolio Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Modul 12 Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Side 8 af 12

Regionshospitalet Opgiver 360-600 sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på Modul 12 og en del er specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i eportfolio udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på Udvikling af klinisk sygepleje (se Modulbeskrivelse Modul 12, bilag 3) Dette betyder, at den studerende udarbejder og fremlægger et temaforløb for den kliniske vejleder og personalegruppen med udgangspunkt i modulets læringsudbytte, så fremlæggelsen afspejler viden og kompetencer svarende til modulet. Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen Modul 12, bilag 2). Den studerende vil her tage afsæt i temaforløbet og vil have mulighed for at reflektere over metode og relevans af den sygeplejefaglige problemstilling i temaforløbet Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Dette betyder, at den studerende skal anvende eportfolio i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen Modul 12, bilag 1). Side 9 af 12

Regionshospitalet Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Udarbejdet af: MS3, juni 2014. Klinisk vejleder Lotte Boje Juul, klinisk vejleder Gitte Møller og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Mette Kitnæs. Godkendt af uddannelsesleder ved Dato: Uddannelsesinstitutionens godkendelse: Annette Rosenkilde Side 10 af 12

Regionshospitalet Bilag 1 Pensum/litteratur Bagh, J. 2009, 5 FAGLIGE MINUTTER: Ledelsens opbakning er nødvendig [Homepage of DSR], [Online]. Available: http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-2009-16-66-1-5_faglige_minutter.aspx. Bjørnsson, K., Brahe, L. & Poulsen, D. 2010, "Du bliver afbrudt hvert tiende minut.", Sygeplejersken, vol. 110, no. 3, pp. 22-27. Bydam, J. 2006, "Evidens - åbenbaring eller kejserens nye klæder", Akademiske sygeplejersker, vol. juli, pp. 7-9. Danbjørg, D.B. 2003, "Den moderne sygeplejeudvikling" in Sygeplejens vilkår i det danske sundhedsvæsen, eds. D.B. Danbjørg & M. Juhl, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. pp.80-103. Dansk Sygeplejeselskab og Dansk Sygeplejeråd 2012, DOKUMENTATION AF SYGEPLEJE EN STATUSRAPPORT [Homepage of DSR pp. 1-28], [Online]. Available: http://www.dsr.dk/artikler/sider/fag/dokumentation/dokumentation-af-sygepleje-en-statusrapport.aspx. Laustsen, S. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp.1-24. Laustsen, S., Krøll, V., Madsen, I. & Ottsen, B. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp. 1-26. Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark 2004, Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret, Århus pp.27-43. Martin, H.M. 2010, Er der styr på mig?: Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv, DSI, Kbh. pp. 1-88. Martinsen, K. & Boge, J. 2004, "Kunnskapshierakiet i evidensbasert sykepleie", Sykepleien, [Online], vol. 92, no. 13 pp.58-61. Nielsen, K.L. 2004, "Når opgaveglidning bliver til opgaveflytning", Sygeplejersken, [Online], vol. 109, no. 7 pp.52-53. Region Midtjylland 2010, Status for implementering af akutplanen. Available: http://www.rm.dk/politik/regionsr%c3%a5dets+m%c3%b8der/visdagsorden?file=26-05- 2010/%C3%A5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_59_Bilag_2.pdf 7 sider. Region Midtjylland & Regionshospitalet 2012. Available: http://e-dok.rm.dk/edok/e_7005kv.nsf/0/808452adf11c9eabc12575a10032f6f8. Rhode, P. & Krøll, V. 2001, "Patientforløb i organisatorisk perspektiv" in Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: en lærebog, eds. J. Kjærgaard, J. Mainz, T. Jørgensen & I. Willaing, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 177-187. Sundhedsstyrelsen 2011, Egenomsorg ved kronisk sygdom: Tema-avis fra nordisk konference om egenomsorg, Version: 1.0; versionsdato: januar 2011, Kbh. pp. 1-8. Side 11 af 12

Regionshospitalet Sørensen, J., Gut, R. & Freil, M. 2007, Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet: forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme, Enheden for Brugerundersøgelser, Kbh. pp.1-42. Thuesen, J. & Præstegaard, J. 2011, "Metoder til at skabe sammenhæng i patienternes forløb" in Kliniske metoder i sygeplejepraksis: perspektiver og positioner, eds. M. Holen, J.R. Voigt & L. Sørensen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 145-170 Side 12 af 12