Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.
Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde AAU. Har arbejdet med udvikling af empowerment som begreb i teori og praksis siden 1989 Har arbejdet med udvikling af projekter for særligt udsatte grupper med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i 11 år. Har de sidste 7 år forsket i socialt arbejde med afsæt i brugerperspektiver.
Empowerment indskrevet under overskriften: Den enkelte skal have ejerskab for egen indsats. Øget indflydelse til borgeren. Der iværksættes et forsøg i 2014, som inddrager viden om empowerment og derigennem understøtter jobcentrenes arbejde med at sikre borgeren indflydelse på sin egen situation.
Der iværksættes ligeledes et forsøg, hvor nye teknologier anvendes til, at ansvaret for indsatsen i højere grad varetages af den enkelte kontanthjælpsmodtager frem for jobcentret.
Rehabilitering Koordinerende sagsbehandling Tværfaglige og helhedsorienterede indsatser Er det noget nyt? Hvordan kan disse formuleringer fortolkes? Beskæftigelsesfremme?
Store udfordringer i det sociale arbejde! Forsøgt reguleret gennem standarder/manualer, detaljeret lovgivning og styring af det sociale arbejdes praksis Et fokus på rettidighed, administrativ effektivitet og aktivitetsparadigmet Brugernes tilfredshed, indsatsernes effektivitet og det sociale arbejdes succes er ikke overbevisende.
Du har rettigheder men du skal formulere dine behov på den rigtige måde De professionelle har magten til at definere såvel problem som løsning Defineres på baggrund af de varer, som er på hylden Det er borgeren som har pligt til at handle Svært udgangspunkt for samarbejde og partnerskab mellem borger og system
En lovgivning, der giver muligheder for at udvikle moderne fleksible sociale indsatser På tværs af forvaltninger, på tværs af professioner og på tværs af forskellige perspektiver i socialt arbejde Mulighed for hurtige, små konkrete indsatser Anvendelse af netværksrådslagning som en udbredt mødeform, når der er tale om komplekse problemer En organisation, der samler i stedet for at sprede
Professioner, der kan indgå partnerskab med borgeren og som samarbejder bredt og orienterer sig i kontekster og diskurser Professioner, der tager afsæt i borgernes perspektiver eller hjælper med at genfinde dem Professioner, der har et højt fagligt beredskab, dygtige kommunikatører, og som tør udvikle og afprøve nye ideer Indsatser i tre dimensioner: individ, gruppe, samfund Personer som magter kontakt, og et menneskeligt møde med faglige input
At formulere sine problemstillinger og at prioritere indsatser Tage aktivt del i udarbejdelse af egen profil Selv stå i spidsen for sin egen sag/deltage så aktivt som muligt evt med hjælp At drive det daglige liv og stå i spidsen for nødvendige interventioner At forvente og kræve en central placering i det tværsektorielle sociale arbejde Anvende de professionelle som konsulenter
Krav til borgere skal socialt balanceres i forhold til kompetencer og kapacitet At tage afsæt i borgerens perspektiv betyder ikke at borgeren har patent på sandheden Fastholde det analytiske blik på det sociale det individuelle i kontekster Insistere på samarbejde som en forudsætning for de bedste løsninger Fastholde balanceret social omsorg i arbejdet
Et perspektiv i socialt og sundhedsfagligt arbejde En tankegang En tilgang En strategi, der tager afsæt i borgerens perspektiver Metodiske principper Stiller krav til de professionelle
Skift i paradigmer fra passiv til aktiv Det moderne samfund stiller krav til moderne velfærd og det moderne menneskes liv Stiller nye krav til professionernes tilgang Påfaldende at brugernes ressourcer ikke anvendes aktivt Brugernes perspektiver som afsæt for analyse og handling i det sociale arbejde.
Jeg kommer ikke ud og får et job og en uddannelse og de der ting. Det kan ikke lade sig gøre. Omgivelserne er ikke gearede til det. For jeg har ikke troen på, at jeg kommer til at have et almindeligt arbejde og alt det og almindelige tider, almindelig dagsplan. Almindelig altså. Det som samfundet anser som værdifuldt og almindeligt. Det kommer jeg ikke til og ha`, men jeg tror godt, jeg kan tjene nogle penge i perioder. På projekter og på at gøre noget af det, jeg er god til. Jeg har prøvet at arbejde, jeg har prøvet at gå i skole og jeg har prøvet at starte firma. Som jeg er nu. Den person jeg er, så kan det ikke lade sig gøre. For jeg har prøvet at være som de andre gerne vil have jeg skal være, og det virker ikke. Og jeg gider ikke rende rundt og få dårligt selvværd og have dårlig livskvalitet og skamme mig hver dag, over ikke at kunne finde ud af at være på en måde, som ikke er mig.
Komplekse sociale problemer med mange forskellige udtryk vanskeliggør det sociale arbejde: For den enkelte borger hvor befinder man sig henne i systemet? For systemer hvordan skal problemerne forstås = kategori? Og hvilke former for indsatser skal bevilges= argument og dokumentation? For de professionelle, når begreber som matchgrupper, handicap eller funktionsnedsættelser ikke passer på borgerens kompetencespekter og kan give en skrævvridning af det konkrete mulighedsfelt. Brugernes perspektiver er fraværende som styring
Jamen jeg har tabt alle de kampe, jeg har kæmpet. Fordi mit mål har været et, jeg ikke kunne opnå med, hvad kan man sige, de ressourcer, jeg har haft, eller med de teknikker, jeg har brugt til at nå de forskellige mål, ikk? Så jeg ser da på mig selv som en taber. Altså ikke på den der måde med, sådan en taber det er sådan en, der tæver sin hund og drikker elefantbajer. Ikke på den måde en taber. Jeg har mistet kampgejsten. Jeg har mistet troen på, at det kan betale sig, og det er næsten den værste kamp, man kan tabe overhovedet, ikk? Det er troen på, at det kan betale sig at gøre noget. Det er nok et af mine største mål lige for tiden.at få troen igen på, at hvis jeg gør noget, så betyder det reelt noget. For mig selv og for andre mennesker.
en proces, hvor magt blive udviklet, faciliteret eller stadfæstet med det formål at underpriviligerede individer og grupper: Kan øge deres ressourcer Styrke deres selvbillede Opbygge evne til at handle på egne vegne inden for psykologiske, sociokulturelle, politiske og økonomiske områder Lee Staples 1993
Et kritisk blik/potentiale som kan styrke en bruger tilgang især i forhold til arbejdet med særligt udsatte grupper. Empowerment kan udfordre den traditionelle magtudøvelse i socialt og sundhedsfagligt arbejde Empowerment er et godt bud på at skærpe fokus på klientiseringsprocesser som er uundgåelige i en nordisk velfærdskontekst.
Empowerment som tilgang i det sociale arbejde kan styrke samarbejdet mellem relevante aktører brugere, pårørende, netværk, lokalsamfund, men også det frivillige arbejde, organisationer og foreninger. Empowerment kan medvirke til kritisk refleksion over de professionelle roller i socialt og sundhedsfagligt arbejde. Empowerment kræver omstilling, klarhed og kommunikative kompetencer hos de professionelle Empowerment kan bruges af de professionelle som en go between brugernes perspektiver og den konkrete lovgivning
En treleddet tilgang som kan reducere risikofaktorernes konsekvenser: Fokus på individ selvværd og handling Fokus på sociale sammenhænge grupper, familier og kontekster Fokus på lokalsamfund, organisation eller netværk.
Klientgørelse handler ikke kun om, at en person passiveres og bliver mere og mere afhængig af det sociale velfærdssystem. Klientgørelse handler også og måske snarere om en proces, som kendetegner de fleste møder mellem individer og velfærdsinstitutioner: nemlig en proces, hvor menneskelige problemer oversættes til system sprog;
Hvor individets situation afklares ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer Hvor klienter tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og handlingsmodeller, velfærdsinstitutionerne råder over Järvinen og Mik-Meyer: At skabe en klient
Den professionelle rolle er en formidling af magt. Etablering af kontakt er en forudsætning for et menneskeligt møde Et møde må defineres på baggrund af kontakt, kommunikation, dialog, ligeværdighed (ikke lige stillet)og formål
Jeg er også god til - når de forslår: Hey - kunne det ikke være noget for dig at blive pædagog? Jo- og så kan jeg ligesom leve mig ind i det. Selvom jeg ikke er med i det. For at tilfredsstille andre. Og så får man en masse ros, ikke osse? Og så kommer der bare et punkt, hvor man alligevel ikke kan leve op til det. Og det er ligesom at spille en rolle synes jeg overfor systemet.
Deling af viden Anerkendelse af forskellige perspektiver og sandhedsregimer Undersøgelse af deltagernes forskellige definitioner af situationen Analyser af forskellige definitioner på sandheder Ydmyghed - man kan kun se det, man kan se kompetencer til at skifte perspektiv
Alle skal have kendskab til rammerne for arbejdet: formål, deltagere, mødeledelse, varighed, referat, næste møde, forløb osv Alle skal have adgang til den samme viden og den samme forberedelse. Viden skal deles spil med åbne kort. Tydelig og klar definition af situation, roller og forventninger Autentisk kommunikation og interaktion Åbenhed om antagelser og forestillinger
Tuning in Tydelige enkle spørgsmål Undre sig og være nysgerrig Respons på udsagn, kropssprog og dobbelttydighed - kvittere for modtagelsen Lad borgerne selv resumere mødets resultat.
Spørg hvilke forandringer brugerne ønsker. Respekter deres ønsker og tilbyd dit partnerskab også når de ikke ønsker forandringer Vær opmærksom på detaljer, der er vigtige for brugerne Undersøg hos brugerne, hvad det næste skridt er Arbejd med brugernes mål bank på til deres drømme Stil simple spørgsmål undlad at antage eller formode Giv magten fra dig lad være at holde oplysninger tilbage
At gøre op med traditionelle forståelser af: Professionalitet Omsorg Magt til at definere dels gennem professionsrollen dels gennem institutionelt fastlagte mulighedsrum Afvise individuel frihed i arbejdet. Ikke alt er ligegodt, hvilket forpligter til at forholde sig eksplicit til eget og andres arbejde
Empowerment kan tilbyde en meningsfuld optik på aktivitet som omsorgsparadigme Empowerment kan bruges som aktiv fastholdelse af den professionelle hjælp som faciliterende Empowerment styrker den professionelle bevidsthed og håndtering af brugernes ret til selv at definere problem og indsats
Kan vi bruge reformen til at arbejde med håbet? Empowerment som et udtryk for en helhedstænkning? Empowerment som et håndtag i forhold til at gribe intentionernes håb frem for erfaringers skumle realiteter? Har moderne socialt arbejde brug for empowerment?
Kontakt information Maja Lundemark Andersen maja@socsci.aau.dk