Navn Att.: Vejnavn 0000 By Indhold Smittebeskyttelsesplaner gælder det alle? Besøg en af landets mest effektive kvægbedrifter Staldmøde Opfølgning på Græsland 14 Ændring i mærkning af fodermidler NIR analyse af råvarer Fik du (ikke) købt kvote på den sidste kvotebørs? Planlæg dit grovfoder 2015 LMO Fagdagen 2014 Opslagstavlen Sæt kryds i kalenderen
LMO Kvægnyt 21. august 2014 Side 2 Smittebeskyttelsesplaner gælder det alle? Mie Riis Som udgangspunkt: Nej, det gælder kun besætninger med minimum 380 køer i mælkeproducerende besætninger, 550 køer i kødproducerende besætninger, 3.000 slagtekalve eller 1.500 kvier. Flere besætninger på forskellige ejendomme, hvor det samlede dyretal opfylder tærskelværdierne omfattes ligeledes. MEN; det er ikke ensbetydende med, at det ikke er relevant for besætninger under tærskelværdien at have en smittebeskyttelsesplan eller som minimum nogle strukturerede overvejelser omkring emnet. Urene transporter Formålet med smittebeskyttelsesplanen er at optimere såvel den eksterne som interne smittebeskyttelse. Mange af de transporter, som kommer på ejendommene er urene i den forstand, at de på ruten har været på andre kvægejendomme inden. Det gælder både tankbilen, foderleverandøren, dyretransporter, DAKA-bilen, maskinstationen, inseminøren, dyrlægen, konsulenten, klovbeskæreren, sælgere etc. Det er derfor relevant at sætte fokus på, hvilke adgangsveje disse har på ejendommen. Krydser gylletransporten foderets transportveje med risiko for forurening af foder og foderbord? Hvor og hvordan opbevares døde dyr? Medfører dét risiko for smittespredning internt, og er der forhøjet risiko for ekstern smitte, når DAKA-bilen kører ind på matriklen? Hvordan bliver dyr internt på ejendommen læsset, transporteret og indsat, og er der retningslinjer for udlevering af dyr til levebrug og slagtning?
LMO Kvægnyt 21. august 2014 Side 3 Besøgende til ejendommen Herudover er det naturligvis også relevant at tage stilling til, hvordan de personer, som har deres gang i besætningen skal gebærde sig. Har tankvognschaufføren udelukkende adgang til tankrummet? Skal personalet fx vaske støvler, inden de tilser kalvene? Stiller besætningen støvler og kittel til rådighed for inseminøren, eller accepteres det, at han kommer i egen beklædning? Har vognmanden adgang i stalden, når der afhentes dyr? Dyr er naturligvis i sig selv en vigtig smittekilde, så overvejelser omkring tilførsel af dyr og avlsmateriale indgår også, ligesom sikring og bekæmpelse af skadedyr indgår. Herudover kommer naboejendomme med dyr og græsningsarealer ligeledes i betragtning, da de også kan udgøre en risiko. Smittebeskyttelsesplanen udarbejdes og godkendes Den besætningsansvarlige har ansvaret for, at den lovpligtige smittebeskyttelsesplan udarbejdes og godkendes, samt at den revideres minimum én gang årligt. Ved væsentlige ændringer bør revisionen dog ske løbende. Smittebeskyttelsesplanen skal underskrives af den besætningsansvarlige og besætningsdyrlægen og godkendes hos fødevareregionen. Den gældende plan skal opbevares på den ejendom, hvor besætningen opholder sig og skal kunne forevises ved kontrol fra fødevareregionen. Hvad enten du er pålagt at udarbejde en smittebeskyttelsesplan, eller blot ønsker at sætte øget fokus på området, er du velkommen til at kontakte os for yderligere informationer. Har du overvejet... Transporten på ejendommen? Print et kort over ejendommen fx fra krak.dk og tegn alle former for transport på ejendommen på. Overvej, om det giver anledning til ændring af rutiner for egne og andres adfærd. Omklædning til gæster? Hvilke størrelser gummistøvler og kedeldragter/kitler bruger ejendommens inseminør, dyrlæge og konsulent? Orientering af eksterne personer/firmaer om smittebeskyttelsen på ejendommen og forventninger til deres adgang og færden? Markering med skilte, så det er tydeligt for eksterne personer, hvad forventningerne er (fx kontaktoplysninger ved indgangen, markering med pile til levering af foder og DAKA )?
LMO Kvægnyt 21. august 2014 Side 4 Besøg en af landets mest effektive kvægbedrifter Mie Riis LMO inviterer til besøg, på en af de højeste ydende besætninger, af RDM i Danmark. Onsdag den 3. september 2014, kl 12.30 15.00 hos Michael Jensen Sall Skovvej 11,8450 Hammel. Tilmelding senest mandag den 1. september på www.lmo.dk eller på Tlf. 7015 4000 Vi mødes på den historiske gård, Havredalsgård, som er en af landets mest nytænkende, indenfor avl. Gården drives af Michael Jensen og hans kone Lene, som gennem genomiske test og selektiv avl, har opnået en højere ydelse. Det er den fagre nye verden, hvor teori er omsat til praksis. Vi kan nu se hvilke fordele, det har ført med sig, fortæller Michael Jensen Kom og oplev en række faglige oplæg og tips til, hvordan du får en højere ydelse gennem avl og hvordan grovfoderproduktionen og smittebeskyttelse bidrager til en bedre sundhed: Smittebeskyttelse og fem gode tips, som du kan tage med hjem ved Mie Riis, kvægbrugskonsulent fra LMO og dyrlæge Rita Fjellvik, VFL Fremtidens avl ved Bjarne Werner Kudahl, avlsrådgiver, Viking Økonomiske gevinster ved krydsningsavl ved Lars Westerberg, kvægbrugskonsulent fra LMO Erfaringer og resultater fra de lokale grovfoderskoler Ved Anders B. Møller, kvægbrugskonsulent fra LMO Arrangementet er gratis og starter med en let frokost. Der sluttes af med kaffe, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
LMO Kvægnyt 21. august 2014 Side 5 Staldmøde Mie Riis Vil du sikre dig øget fokus på fastholdelse af målsætning og tiltag ved iværksatte handlingsplaner? LMO Kvæg tilbyder Staldmødebesøg umiddelbart efter hver ydelseskontrol som tættere opfølgning på hverdagens udfordringer. Staldmøderne tager, som navnet antyder, udgangspunkt i arbejdet i stalden og er af cirka en times varighed efter opstartsmødet. I staldmødet deltager både driftsleder og medarbejdere, så alle bliver involveret i og tager ejerskab til de beslutninger, der træffes. Opfølgning på Græsland 14 Mie Riis Ved Græsland 14 fredag den 20. juni fik vi præsenteret de nyeste maskiner til håndtering af græs. Demonstrationerne omkring indlægning i stakken giver anledning til fortsat fokus på dette punkt. Høj ydelse kræver, at køerne fodres så ensartet som muligt - hver dag året rundt. Det forudsætter, at stakken opbygges, så der udtages samme kvalitet og tørstofindhold hver dag. Logistikken i marken er selvfølgelig altid en udfordring, men styring af mængden i skårene, tørstofindholdet og indlægningen i stakken er nøglen til at opnå den samme homogene ration hver dag, ligesom der skal tages stilling til stakkens dimensionering fra starten.
LMO Kvægnyt 21. august 2014 Side 6 Indlægning påvirker pakningsgraden Indlægningen skal ske i tynde lag, da dette giver markant bedre pakningsgrad og derudover større sandsynlighed for, at de enkelte læs bliver fordelt jævnt over stakken. Analyser viser, at pakningsgraden varierer meget fra stak til stak og påvirkes af faktorer som indlægningshastighed, lagtykkelse, sammenkøringstid per ton afgrøde, traktorens/gedens vægt, tørstofindhold, partikellængde og stakhøjde. En øget pakningsgrad har positiv betydning for den samlede silokapacitet og i særdeleshed ensileringsprocessen, som resulterer i bedre ensilagekvalitet og reduceret tab. Nogle vil gerne have en kortere snitlængde, så mixeren ikke skal køre så længe, men de synes det begrænser kapaciteten på snitteren. Den positive tilgang er imidlertid, at det giver lavere indlægningshastighed og længere sammenkøringstid, hvilket øger pakningsgraden. Pakningsgraden har vi hidtil i praksis anslået ud fra stakhøjde og metode ved indlægning. Benyt udbyttemålinger Fremadrettet vil det være oplagt, at vi benytter udbyttemålinger fra snitterene (eller alternativ vejning og efterfølgende optælling af læs). Ved at koble udbytter, tørstof og målte antal m3, kan pakningsgraden beregnes. Man har dermed et godt udtryk for, om stakken er pakket tilstrækkeligt, eller om der er plads til forbedringer i metoden. Ændring i mærkning af fodermidler Mie Riis Du har muligvis opdaget, at indlægssedlen er tilføjet nye informationer i næringsstofsammensætningen. Det skyldes, at man i EU har vedtaget, at angivelserne af behandlingsprocesserne skal fremgå tydeligere, og det er specielt for restprodukter fra olie- og fedtudvinding, dvs. typiske palme-, soja- og rapsprodukter. Ifølge reglerne skal alle indholdsstoffer angives med fodermidlets navn og den eller de processer, som det pågældende fodermiddel har gennemgået. Nogle af formuleringerne i sammensætningen er derfor som hidtil (fx sojaskrå, afskallet ), mens andre fremover ændres. Dette gør sig for eksempel gældende for fedtprodukterne, og for eksempel vil et produkt som PFAD fremadrettet være anført som fedtsyredestillater fra fysisk raffinering, palme.
LMO Kvægnyt 21. august 2014 Side 7 NIR analyse af råvarer Sigvert Ring Der antages at være en betydelig variation mellem forskellige partier i markedet af råvarer (raps og sojaprodukter). Disse afvigelser kan være årsagen til, at der jævnligt viser sig akutte produktionsudslag i mælkeproduktionen. I august 2013 indledte VFL, Kvæg derfor en undersøgelse, der havde til formål at udvikle en praksisorienteret, hurtig og billig metode til en beskrivelse af den kemiske sammensætning af rapskager, rapsskrå og sojaskrå. Nu er metoden klar Der er opbygget en NIR analyse metode, der hurtigt kan vise den kemiske sammensætning i raps og sojaprodukter. Man får et bud på indholdet af råprotein, opløselig protein, råfedt, NDF, EFOS, aske og CAB. Tabellen nedenfor viser, at en prøve (udtaget i LMO s område) har et lavt tørstofindhold (M Score = 1) og et højt indhold af protein (M Score = 4). Hvordan kommer du i gang med at tjekke diverse råvarer? Du rekvirerer skema til NIR-analyse hos LMO eller ved henvendelse til Kvægbrugets Forsøgs Laboratorium (pje@vfl.dk) Skema udfyldes og indlægs-/følgeseddel vedlægges den udtagne prøve. Prøven sendes til Kvægbrugets Forsøgs Laboratorium, Agro Food Park 14A, 8200 Aarhus N. Efter få dage modtages et svar via mail. Analyseprisen er 325 kroner pr prøve + fragt. Analysemetoden erstatter ikke analyser fra akkrediterede laboratorier ved tvister mellem køber og sælger, men det giver et godt kort på hånden, hvis analysen giver anledning til en reklamation. Det giver desuden mulighed for at rette fodring ind efter det pågældende parti foder meget hurtigt.
LMO Kvægnyt 21. august 2014 Side 8 Fik du (ikke) købt kvote på den sidste kvotebørs? Lars Westerberg I indeværende kvoteår indvejes mælk som aldrig før. Ved udgangen af uge 29 var der en kvoteoverskridelse på næsten 32 millioner kilo svarende til en udnyttelse på 102,09 procent. I samme periode sidste år lå leverancen cirka 300.000 kilo under kvoten svarende til en kvoteudnyttelse på 99,98 procent. Der er således alt mulig grund til at tilpasse leverancen jo tidligere jo bedre. Alternativt til at købe kvote er at tilpasse produktionsomfanget ved en reduktion i antal malkekøer. Udsætning af de ringeste køer vil give et løft i resultat på de køer, der bliver tilbage og give mulighed for at reducere kapacitetsomkostningerne marginalt. Reduktion i besætning giver på kort sigt en forbedret likviditet ved salg af dyr til levebrug, salg af overskydende grovfoder eller øget salgsafgrøde areal. En reduktion i besætningsstørrelse giver et handicap ved starten på næste kvoteår. Vurderingen af betydningen skal ses i sammenhæng med reduktionens størrelse og den pulje af kælvekvier, der står klar til at øge produktionen. Planlæg dit grovfoder 2015 Jens Peter Rasmussen 2014 sæsonen er endnu ikke færdig, men du skal alligevel snart til at planlægge den næste fodersæson. LMO tilbyder besøg af din fodringsog planteavlsrådgiver til en fordelagtig pris. Mødet foregår på din bedrift og består af en gennemgang af de enkelte marker, hvor vi laver en foreløbig evaluering af grovfoderproduktionen. Vi kigger fremad og laver en ny markplan, som er afstemt med køernes behov, samtidig med at der er taget hensyn til markens ydeevne og fysiske placering. Vi ser også på hvilken majssort, du skal vælge, om du har den rigtige græsblanding, og om du opfylder kravene til fuld EU støtte i 2015. Prisen for et besøg af både din fodrings- og planteavlsrådgiver er 5.000 kroner for et møde på 2½ times varighed. Pris gælder indtil 1. oktober. Hør mere hos Jens Peter Rasmussen, LMO Planteavl på telefon.: 2148 9498 eller jpr@lmo.dk
LMO Kvægnyt 21. august 2014 Side 9 Få ny inspiration på LMO Fagdag 2014 Glæd dig til en forrygende dag med masser af vigtig viden til dig, som ejer eller styrer bedriften. Viden, som kan give din virksomhed et boost og/eller sikrer stabilitet. Vi garanterer, at du kommer hjem med inspiration og frisk energi til at gå både vinter og sæson 2015 i møde. På LMO Fagdag 2014 tilbyder vi et udvalg af faglige spor inden for både Kvæg, Svin og Plantavl. De faglige spor krydres med oplæg om Fremtidens Landbrug og aktuelle nyheder indenfor LMO. Der bliver naturligvis også en solid frokost og mulighed for en god snak med dine kolleger. Om eftermiddagen bliver der mulighed for svineproducenter og deres medarbejdere at blive vaccineret mod influenza for favorabel pris. Det færdige program afsløres sidst i september og tilmelding sker på www.lmo.dk Vi ser frem til at en spændende LMO Fagdag 2014 i både Viborg og Horsens fra kl 9 til kl 15 - sammen med dig. Yderligere info senere - velkommen til en forrygende dag med faglige input for alle! Dagen holdes d. 28.oktober i Viborg og d. 30. oktober i Horsens. Ses vi på LMO Fagdagen 2014?
LMO Kvægnyt 21. august 2014 Side 10 Opslagstavlen NU kan der søges tilskud! Fra 11. august til 12. september, kan du søge på følgende indsatsområder: Indsatsområde 3: Reduktion af tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning. Indsatsområde 5: Etablering af miljøvenlige produktionsanlæg til dyrehold Ny slagtepræmie til både kvier og tyre. Husk at søge inden 31 oktober 2014 En kvart mio. kvæg, eller ca. 254.000 stk. slagtekalve, forventes at få del i den ny slagtepræmie, når den nuværende handyrordning i 2015 bliver til en ny slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Hvis du ikke i 2013 og 2014 har modtaget slagtepræmie / handyrpræmie skal du tilmelde dig den ny ordningen på NaturErhvervstyrelsen hjemmeside for at komme i betragtning til slagtepræmie ordningen i 2015. Læs mere og hold dig opdateret på www.lmo.dk
LMO Kvægnyt 21. august 2014 Side 11 Sæt kryds i kalenderen Nye regler for din skat - Møde Virksomhedsordningen forventes ændret d. 9. september. Det kan få store konsekvenser for din skat. Kom til infomøde hos LMO om hvad, det betyder for dig. Betyder det noget for DIN skat, og er der noget, du aktivt kan gøre? Møderne er gratis. 11. september klokken 9-11, LMO-huset i Horsens, Erhvervsbyvej 13 11. september klokken 14-16, LMO-huset i Viborg, Asmildklostervej 11 15. september klokken 14-16, LMO-huset i Søften, Trigevej 20, Hinnerup Det er gratis at deltage. Tilmelding på lmo.dk eller på telefon 7015 4000. L&F Regionsmøde Kvæg Landbrug og Fødevarer holder regionsmøde for Kvæg hos LMO Søften, Trigevej 20, 8382 Hinnerup. Læs mere på www.lf.dk. Tidspunkt: 20. oktober 2014 hos LMO i Søften. DMS Dyreregistrering afholdes løbende LMO Kvæg afholder løbende kurser i DMS Dyreregistrering, når der er tilstrækkeligt tilmeldte. Sådan gør du! Gå ind på LMO.dk / Kvæg / Dyreregistrering og tilmeld dig til at deltage i kursus i dit lokalområde. Ved deltagelse i et DMS kursus inden udgangen af 2014, gives der gratis adgang til en opgradering i DMS pakkerne.
LMO Kvægnyt 21. august 2014 Side 12 Dine rådgivere Tom Vestergaard Afdelingschef/konsulent Tlf. 8728 2616 Mail. tov@lmo.dk Mie Riis Tlf. 8728 2615 Mail. mir@lmo.dk Henning Pedersen Tlf. 8728 2532 Mail. hep@lmo.dk Bjarne Offersgaard Tlf. 8728 2519 Mail. bjo@lmo.dk Lars Westerberg Tlf. 8728 2540 Mail. law@lmo.dk Ove Rugager Madsen Tlf. 7658 7501 Mail. orm@lmo.dk Steen Wessel Tlf. 8728 2617 Mail. stw@lmo.dk Anders B. Møller Tlf. 8728 2614 Mail. abm@lmo.dk Christina Bergstrøm Nielsen Tlf. 8728 2608 Mail. cbn@lmo.dk Sigvert Reng Tlf. 8728 2610 Mail. jsr@lmo.dk Peter K. Møller Tlf. 8728 2612 Mail. pkm@lmo.dk