BMR 2092 Ålyst, Klemensker Sogn, Bornholms Amt Beretning for udgravningen i sommeren og efteråret 2003 Bornholms Museum 1
BMR 2092: ÅLYST (MATR.236), KLEMENSKER SOGN, NØRRE HERRED, BORNHOLMS AMT. KUAS 2003 P.3491/99 Sb. 149 i Klemensker Sogn Beretning for udgravningen af en boplads fra Maglemosekulturen. Udført af stud.mag. Claudio Casati og stud. mag. Lasse Sørensen for Bornholms Museum i august oktober 2003. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Abstract.. 4 Undersøgelsens forhistorie. 4 Udgravningskampagner 1999 2002.5 Administrative data.7 Øvrige data.7 Udgravningsleder & beretningsansvarlig...7 Deltagere.7 Besøgende..8 Presseomtale..8 Gravemaskine.8 Vejrforhold.8 Lodsejer..9 Topografi 10 Målesystem 10 Udgravningsmetode 11 Registrering af materialet fra Ålyst 12 Undersøgelsens resultater..12 Status over flintkoncentrationerne i efteråret 2003 13 Anlæggene..14 Undersøgte flintkoncentrationer i efteråret 2003..14 Fyldskifterne ved koncentration 18..15 Kilden i nærheden af koncentration 18.16 Fremtidigt metodik 18 Typologiske iagttagelser på Ålyst.18 Typologisk renhed generelt 19 Redskabsproduktion og råmaterialer på Ålyst 19 Flintteknologi.20 Tolkning af maglemosebosættelserne på Ålyst..21 Rekognosceringer i nærområdet.22 2
Sæson indikatorer og bopladstolkning på Ålyst...22 Sammenfatning..23 Fremtidige perspektiver.23 Artikler om Ålyst...24 Litteraturliste..25 Figurliste.26 Bilag 26 Anlægsliste.26 Fundliste.26 Fotoliste..26 Tegningsliste..26 3
Abstract Maglemosebopladsen, Ålyst, der har været udgravet af BMR siden 1998, er dette efterår blevet undersøgt i forbindelse med en 8 ugers udgravningskampagne, hvor der blev undersøgt et areal på 2000 kvadratmeter. I forbindelse med udgravningen fremkom der 4 nye flintkoncentrationer med tilhørende gruber og stolpehuller, der ud fra deres indhold af lithisk materiale samt deres stratigrafiske placering er dateret til maglemosekulturen. I tilknytning til en af de nye flintkoncentrationer (18) blev der registreret ildsteder, stolpehuller, gruber og et enkelt flintdepot, der udgør halvdelen af en mulig hyttetomt. Endvidere blev der registreret ardspor af ukendt datering samt stolpehuller og gruber som typologisk og stratigrafisk blev dateret til Yngre Bronzealder. Ålyst består af endnu 5000 kvadratmeter som indtil videre ikke er undersøgt. Udgravningens forhistorie På Vestbornholm i nærheden af Muleby løber Samsings å, Bagå og Muleby å sammen og videre ud i Østersøen. Langs disse åer er der registreret mange bopladser fra Maglemosekulturen (se fig. 1). De fleste bopladser blev fundet af H. Kapel (Kapel 1942: 9ff; 1958: 131ff; Becker 1952:97). Nye rekognosceringer viser, at Ålyst blot er en af ca. 30 lignende bopladser. Alle disse bopladser indeholder typologisk flintmateriale fra hele Maglemosekulturen. Rekognosceringerne viser endvidere topografiske ligheder mellem disse bopladser. De er alle placeret langs åløbene og nær en vandkilde, de fleste i en afstand af 50-100 meter fra disse. Alle maglemosebosættelserne ligger på en undergrund af fint sand, ofte på en let syd skrånende flade, umiddelbart nedenfor et lavt højdedrag af sand/grus, der tidligere har været mere markant og hævet sig et par meter over bopladsfladen. Ålyst ligger 50 meter nord for Bagåen, og ca. 60 meter NNØ for et antageligt oprindeligt kildevæld i å dalens nordside. I efteråret 2002 observerede vi endnu en kilde i ådalens nordside ca. 25 meter nord for Bagåen (Fig. 2, 3 & 4). Alle disse topografiske faktorer giver ideelle forhold for oversigt over landskabet/terrænet, adgang til ferskvand, nærliggende tvangspassager samt fiskeri. Ålyst er en af disse lokaliteter som er truet af grusgravning. Den kan dermed være med til undersøge, hvorfor der findes så mange Maglemosebosættelser netop i dette område samt forklare endnu ukendte aspekter indenfor Maglemosekulturen. Alle koncentrationerne er meget små og forholdsvis velafgrænsede, ca. 2x2 til 5x7 m i diameter og med omtrent helt fundtomme områder imellem (se fig. 2). Kun koncentration 1 og 2 samt 2 og 8 er delvis overlappende. Hidtil er der tilsammen 4
registreret 55.000 stk. bearbejdet flint, heraf er der ca. 625 mikrostikler og ca. 850 mikrolitter, af sidstnævnte er der en klar overvægt af trekant mikrolitter. Et så ensartet materiale med denne mikrolit-type er ikke tidligere set på Bornholm. Registreringen af det lithiske materiale, afslørede at de fundne mikrolitter indenfor de færdig udgravede koncentrationer (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 18) viste en kronologisk forskel. I Beckers periode system er der tale om faserne 1, 2, 3 og 4 indenfor maglemosekulturen, som foreløbigt ses repræsenteret på Ålyst. Tidsmæssigt strækker flintkoncentrationerne sig over en periode på ca. 800 til 900 år. Den tidsmæssige horisont for flintkoncentrationerne dækker især Beckers fase 2 og 3. Udgravningskampagnen 1999 I 1999 blev kun én af koncentrationerne, (koncentration 1) totaludgravet. De øvrige koncentrationer; 2,3 og 4 kunne ikke afgrænses, da de alle lå i kanten af udgravningsfeltet fra 1999. I forbindelse med den fortsatte grusgravning i 1999, fremkom der endnu en flintkoncentration (koncentration 5) se fig. 3. Udgravningskampagnen 2000 I forbindelse med udgravningskampagnen i 2000 lokaliseredes endnu 4 koncentrationer fra maglemosetid (6,7,8 og 9). Koncentration 2,3,4,5 og 8 blev færdigudgravet i 2000. Koncentration 7 og 9 kunne ikke afgrænses, da yderkanten af koncentrationerne sad i udgravningsfeltets kant fra 2000. Koncentration 6 blev ikke færdig udgravet på grund af tidspresset. Udgravningskampagnen 2001 Under udgravningskampagnen i 2001 blev koncentrationerne 6,7 og 9 total udgravet. Endvidere blev udgravningsfeltet kraftigt udvidet mod øst med ca. 2000 kvadratmeter, hvorved der blev registreret mindst syv nye flintkoncentrationer (koncentration 10, 11, 14, 15, 16, 17 & 18). Allerede i 2001 påbegyndte vi undersøgelsen af de nordlige flintkoncentrationer (koncentration 9,10 og 14) samt partielle undersøgelser af de sydlige koncentrationer (koncentration 16, 17 og 18) ved hjælp af prøvehuller. Under efterbearbejdningen af flintmaterialet fra 2001, dukkede der endnu to små koncentrationer frem (koncentration 12 og 13). Endvidere blev der registreret nogle meget usikre maglemose konstruktioner, tolket som halvtagskonstruktioner, der bestod af meget udvaskede stolpehuller. I området indenfor disse stolpehuller, blev der iagttaget en flintkoncentration med latente anlæg. Halvtagskonstruktionens placering var desværre uheldig, fordi den lå midt imellem udgravningsfeltet fra 1999 og 2000, hvilket gjorde en endelig tolkning vanskelig. 5
Med dette in mente valgte vi i 2001 at lave en kraftig udvidelse af feltet mod øst på ca. 2000 kvadratmeter. (se oversigtstegn 1:1000). Dette blev gjort for at få fastlagt en ydre grænse af flintkoncentrationerne. Samtidig trak vi to søgegrøfter mod øst ned langs bakkedraget fordi vi ville undersøge, om der kunne iagttages flere flintkoncentrationer. På grund af mangel på økonomiske midler, blev det desværre kun til de førnævnte to søgegrøfter. Dette var selvfølgelig alt for lidt. Hvis man skal lave en systematisk undersøgelse af hele området, bliver det nødvendigt at trække mindst 15 søgegrøfter. Der skal være maksimum 5 meters mellemrum imellem søgegrøfterne, ellers er sandsynligheden for at grave forbi flintkoncentrationerne meget stor. Vi koncentrerede herefter udgravningen i 2001 for at få afgrænset og færdig udgravet koncentrationerne 6, 7 og 9. Hele den sydlige del af udgravningsfeltet fra 2000 blev således totaludgravet, hvorimod den nordlige del ikke blev færdig udgravet på grund af tidspresset. Dette betød, at vi ikke blev færdige med koncentrationerne 9, 10, 11, 14, 15, 16, 17 & 18. Udgravningskampagnen i foråret 2002 I foråret 2002 skulle PL Entreprise bruge 3000 kubikmeter groft grus. Derfor koncentrerede vi udgravningen til den nordlige del af udgravningsfeltet, med undersøgelserne af koncentrationerne 9, 10, 14 og 15. Undersøgelserne af især koncentration 10 tog længere tid end beregnet, da der netop her blev registreret den første hyttetomt (hytte I) med tilhørende stolpehuller og latente strukturer. Dette betød en totalundersøgelse af koncentration, 9, 10 og koncentration 14. Endvidere blev det nordøstlige udgravningsfelt undersøgt, hvorved der kunne registreres en afgrænsning af flintkoncentrationerne samt enkelte fyldskifter fra bronzealderen. Udgravningskampagnen i efteråret 2002 I sommeren og efteråret 2002 blev koncentrationerne 11 og 15 totaludgravet. I forbindelse med koncentration 15 blev der registreret en række stolpehuller, ildsteder og gruber der udgjorde fundet af hytte II, der på mange områder var identisk med hytte I. På grund af for dårligt grus i de frigjorte områder af grusgraven besluttede, PL Entreprise i december 2002 at åbne endnu et grusudvindingsområde. Denne blev placeret for enden af den nordligste søgegrøft, cirka 100 meter øst for udgravningsfeltet fra 2002. Der blev i denne forbindelse iagttaget endnu 2 3 nye flintkoncentrationer. Disse områder sammen med koncentration 16, 17 og 18 blev undersøgt i løbet af udgravningskampagnen i 2003. 6
Administrative data I forbindelse med etableringen af et nyt grusindvindingsområde ved Ålyst, Klemensker Sb.207, hvor der i forvejen var registreret bopladser fra maglemose- og stridsøksetid, besluttede Bornholms Museum nøje at følge entreprenørens PL Entreprise A/S muldafrømning. Fra 1998 til 2003 afdækkedes et ca. 10.000 kvadratmeter stort areal, hvorved der fremkom talrige bebyggelsesspor fra yngre bronzealder, enkelte fund fra yngre stenalder samt en del flintkoncentrationer fra maglemosekulturen. Lokaliteten har dermed vist sig særegen i udforskningen af maglemosekulturens typologi, flintteknologi og bosættelsesstruktur på grund af den store mængde flintkoncentrationer (foreløbig 18) og hyttetomterne (foreløbig 2) som er kommet for dagens lys ved disse udgravninger, der fra 1999 til 2003 blev undersøgt med midler fra Rigsantikvaren (nu Kulturarvstyrelsen) og Bornholms Museum. Da der således var begrundet håb om, at der ved den fortsatte udgravning af flintkoncentrationerne ville kunne findes bevarede hyttestrukturer, der primært kunne sættes i forbindelse med flintkoncentrationerne, samt at få afgrænset de forskellige flintkoncentrationer fra maglemoseperioderne, bevilligede Kulturarvsstyrelsen 100.000 kr. til at foretage en undersøgelse af Ålyst efter 27. Øvrige data Udgravningen blev gennemført i perioden: 4. august til 3. oktober 2003. Bearbejdning samt registrering af genstandene og flotering af jordprøver blev foretaget i perioden 6. oktober til 10. oktober og er endnu ikke tilendebragt, kun udvalgte dele af registreringen og floteringen er afsluttet. På grund af den store mængde fundmateriale og de mange jordprøver forventes efterbehandlingen afsluttet medio 2004. Udgravningsleder & beretningsansvarlig Stud. mag. Claudio Casati og stud. mag. Lasse Sørensen. Deltagere Finn Ole Nielsen (BMR), Jesper Jespersen (BMR), Tommi Holm (BMR), Mogens Jensen (BMR), Charles Lindberg (BMR), Morten Ravn (Kbh. Universitet), Nicolai Garhøj Larsen (Frederiksberg), Jacob Seerup (Orlovsmuseet), Bjørg Antonsen (Trondheim Universitet), Torill Nygård (Trondheim Universitet), Terje Stafseth (Trondheim Universitet), Jenny Kalseth (Trondheim Universitet), Tina Jahnke (Tübingen Universitet), Anke Wolf (Tübingen Universitet), Agnes Thomas (Tübingen Universitet), Claudia Mutschler (Tübingen Universitet), Jörg Götze (Tübingen Universitet), Holger Dietl (Tübingen Universitet), Daniela Schwartz 7
(Tübingen Universitet), Yvi Tafelmaier (Tübingen Universitet), Dirk Reinwand (Köln Universitet), Markulf Brumlich (Humboldt Universitet i Berlin), Ulf Stammvitz (Humboldt Universitet i Berlin), Bitten Chantelou (Bornholmsk amatørarkæolog), Henrik Chantelou (Bornholmsk amatørarkæolog), Ruth Felbo (Bornholmsk amatørarkæolog), Sven Madsen (Bornholmsk amatørarkæolog), Karna Harild (Bornholmsk amatørarkæolog), Solveig Andersen (Bornholmsk amatørarkæolog) og Cecilie Nisbeth (Praktikant). I perioden 4. august til 29. august 2003 var udgravningen også genstand for en seminarudgravning bestående af 6 arkæologistuderende fra Københavns Universitet Institut for Etnologi og Arkæologi, med stud. mag. Lasse Sørensen som seminarudgravningsleder. De studerende var: Stud. mag. Lilith G. C. Andersen, stud. mag. Line Borre Christensen, stud. mag. Julie K. Mertz, stud. mag. Susan Pallesen, stud. mag. Emil Struve og stud. mag. Vibe Thorndal. Besøgende Anne N. Jørgensen (KUAS), Ulla Lund Hansen (Kbh. Universitet), N. C. Clemmensen (KUAS), Thomas Eriksen (KUAS), Preben Rønne (Trondheim Universitet), Anne Rosenberg (Kbh. Universitet), Michael Vennersdorf (Kbh. Universitet), Anders Barassa (Rønne hospital), Anders Rasmussen (Kbh. Universitet), 4. klasse (Hasle skole), 6. klasse (Hasle skole), Ole Rømer (Muleby), Kaj Pedersen (Baggårdsvej), Hardy Sørensen (Brønderslev), Karen Sørensen (Brønderslev), Mette Rask (Ringe), Signe Rask (Ringe) og Laust Rask (Ringe). Presseomtale Danmarks Radio P1, Bornholms Radio, Sveriges kanal 4, Urban, Jyllands Posten og Metro. Endvidere har vi fremlagt resultaterne fra Ålyst på et symposium i Sorø, Fuglsømødet samt Riksantikvariembetet i Malmø. Der er planlagt foreløbige artikler om Ålyst i SDA, SKALK, symposiums beretning fra Greifswald redigeret af Dr. Thomas Terberger og Dr. Berit Valentin Eriksen samt en artikel i en bog om nyt fra maglemosefronten redigeret af Dr. Berit Valentin Eriksen. Gravemaskine Gravemaskine på larvefødder (ca. 2 meter bred), som blev ført af en medarbejder fra PL Entreprise A/S. Vejrforhold I august måned var vejret utroligt varmt, dvs. mellem 27-33 graders varme. Dette medførte vanskeligheder med at udskille strukturer, som ikke var blevet farvet mørke af trækul. Da vejret omkring slutningen af august slog om, således at der kom en del 8
regn, blev det muligt at erkende langt flere fyldskifter end tidligere. Dette gav efterfølgende problemer med tørsoldningen af kvadratmeterfelterne, hvorefter vi koncentrerede udgravningen i områderne imellem flintkoncentrationerne. I August havde vi påbegyndt udgravningen af koncentration 18, fordi vi havde en formodning om, at vi kunne sætte ildstedet (A280) sammen med eventuelle fyldskifter. Dette lykkedes tildels men vi blev nødsaget til at stoppe udgravningen medio August på grund af det varme vejr, der medførte en tør sandet udgravningsflade, hvor det var umuligt at erkende fyldskifternes størrelse og placering. Efter seminarudgravningen, cirka medio september fik vi en hel del regn, hvilket betød at udgravningsfladen blev fugtig, herefter fortsatte vi afrensningen og udgravningen af fyldskifterne ved koncentration 18 indtil slutningen af oktober. Lodsejer PL Entreprise A/S. Topografi Undersøgelsesområdet ligger midt i en større N-S gående sand/grusaflejring, hvor der syd for Muleby-åen, og nord for Baggård er blevet fjernet store mængder grus og dermed også fortidslevn. Alle maglemosebosættelserne ligger på en undergrund af fint sand, på en let sydskrånende flade umiddelbart nedenfor et lavt højdedrag af sand og grus, der tidligere har været mere markant og hævet et par meter over bopladsfladen. Maglemosebosættelserne i området ligger langs å-løbene, de fleste i en afstand af 50-75 meter fra disse, tæt ved en nærliggende kilde. Den undersøgte boplads Ålyst ligger 50 meter nord for Bagåen, og ca. 60 meter NNØ for et antageligt oprindeligt kildevæld i ådalens nordside. I efteråret 2002 blev der registreret endnu en kilde i ådalens nordside ca. 25 meter nord for Bagåen og ca. 10 meter fra koncentration 18. Denne kilde blev i forbindelse med seminarudgravningen undersøgt i år. Horisontalt målesystem I markvejens syd-side blev der til et overordnet målesystem nedhamret to jernrør i en tilnærmelsesvis Ø-V linie. I selve flintkoncentrationerne blev der arbejdet med et underordnet koordinatsystem omtrent NV-SØ. Disse to målesystemer er blevet korreleret ved hjælp af GPS målinger foretaget af landmålerne N. C. Clemmensen (KUAS) og Thomas Eriksen (KUAS). Hovedlinjen i det underordnede koordinatsystem var 95/200 og 111/200, dog blev der i 2001 ved udvidelsen af koordinatsystemet nødvendigt at oprettet nogle nye målepunkter, som fulgte det gamle koordinatsystem. Disse målepunkter var her 9
117/199 og 153/199. I foråret 2002 valgte vi endvidere, at oprette endnu en hovedlinje der går vinkelret på 117/199 og 153/199 linjen. Målepunkterne var her 121/179 og 121/152. I efteråret 2002 blev udgravningsfeltet endnu engang udvidet mod sydøst for at få afslutningen på koncentration 18. Derfor oprettede vi endnu en hovedlinje der går vinkelret på 121/179 og 121/152 linjen. Målepunkterne var her 121/170 og 145/170. Med udvidelsen af udgravningsfeltet mod øst blev der lavet en forbindelse af det underordnede koordinatsystem mellem Ålyst og Ålyst Øst. Der blev udlagt to hovedlinjer i Ålyst Øst. Målepunkterne var 208/171 og 249/171 linjen samt 215/147 og 215/192 linjen der krydser den ovennævnte linje. I den østligste del af Ålyst Øst blev der også udlagt to grundlinjer der krydser hinanden. Målepunkterne var her 229/117 og 229/101 samt 229/114 og 258/114. Der er placeret nedhamrede jernrør i alle de omtalte punkter (se fig. 4). Vertikalt system I det overordnede målesystem blev der nedhamret to jernrør i en tilnærmelsesvis Ø-V linie. Ved koordinatet x/y 100/0 ligger 15,07 m o.h. ( lokalt fix.1.60 ) og x/y 150/0 ligger i 14,77 m o.h. med fix 245. Samtlige nivellementer ved Ålyst er aflæst ud fra den daglige sigteplan fix.160. Koten over havet blev hentet ved Søborg i G.I.punktet 140-02-9006 15,36m. På grund af den større højdeforskel i Ålyst Øst blev der lavet et foreløbigt lokalt fix på 3.50, der kan relateres til koordinatet x/y 100/0 som ligger 15,07 m o. h. Samtlige nivellementer i Ålyst Øst er aflæst ud fra det lokale fix. 350. Koten over havet blev hentet ved Søborg i G.I.punktet 140-02-9006 15,36m. Udgravningsmetode Udgravningsmetoden som er anvendt ved denne lokalitet, er på grund af det store tidspres noget utraditionel set i mesolitisk sammenhæng, da pløjelaget er afrømmet ved maskinhjælp og felterne udgravet i hele kvadratmeter. Denne udgravningsmetodik har medført en langt større udgravningsflade end man normalt ser på mesolitiske udgravninger i Danmark. Den større udgravningsflade har givet et bedre overblik over de mange strukturer og hermed er der registreret helt nye former for hytter i maglemosekulturen. Ålyst ligger på en sandet undergrund, med en simpel stratigrafi bestående af 5 lag (pløjelag, yngre bronzealder, maglemose, opblandet undergrund med lithisk materiale og undergrund). Denne situation er ideel med hensyn til at foretage nogle prioriteringer omkring udgravningsmetodikken. Dette er foretaget på flere 10
udenlandske palæolitiske og mesolitiske udgravninger med en simpel stratigrafi i en sandet undergrund. På Ålyst blev pløjelaget afrømmet og ikke behandlet videre. Det moderne pløjelag blev fjernet ned til lag 1 (kulturlaget fra yngre bronzealder). Herefter blev kvadratmeter felterne på Ålyst udgravet lag for lag, nivelleret og soldet (4mm eller 3mm, hvis vejret tillod dette) indtil bunden af lag 3 (det sidste fundførende lag). For at være sikker på at undergrunden var nået, blev der skovlet forsigtigt endnu 10 cm ned i denne, med periodevis soldning af jorden. Større flader blev udgravet lagvis, således var det muligt, at erkende en sammenhæng mellem strukturer og anlæg. Alle anlæg blev soldet (3mm) og registreret (fotograferet - farvedias/digital jf. cd-rom, plantegnet i 1:100 samt profiltegnet i 1:20 ), hvorefter de blev udgravet særskilt eller samlet, hvis de kunne påvises at være en del af en større konstruktion. En del kvadratmeter i den sydlige del af udgravningsfeltet omkring koncentration 16, 17 og 18 blev undersøgt som prøvegravnings huller. Dette blev gjort for at få indkredset de områder, hvor der fandtes store mængder bearbejdet flint. Der blev udtaget enkelte jordprøver fra udvalgte anlæg der ud fra deres indhold kunne dateres til maglemosekulturen, med henblik på at registrere makrofossiler og små flintskæl. Det nordvestlige udgravningsfelt ved Ålyst Øst blev ikke soldet, fordi der i dette område ikke blev erkendt flintkoncentrationer fra maglemosekulturen. Den stratigrafiske situation i Ålyst Øst var ikke den samme som på Ålyst. Det forseglede kulturlaget fra yngre bronzealder var ikke til stede i Ålyst Øst. Her var der blot tale om et pløjelag og undergrund med nedgravede fyldskifter fra yngre bronzealder, tidlig neolitikum samt maglemosekulturen. Derimod blev der registreret stolpehuller og større gruber (ca. 1x1½ m.), fra yngre bronzealder. Endvidere blev der registreret TN B keramik i nogle fladbundede gruber som var ca. 10 cm. dybe. I det østligste udgravningsfelt i Ålyst Øst blev der registreret nogle enkelte flintkoncentrationer. Der blev påbegyndt en udgravning i hele kvadratmeterfelter, men på grund af tidspresset blev der kun foretaget præliminære undersøgelser af disse koncentrationer, hvor der blev udgravet ca. 6 kvadratmeter og en grube. Registrering af materialet fra Ålyst Registreringen af det lithiske materiale bliver først foretaget i en alm. database med optællinger af flint, lithiske redskaber, trækul, forkullede hasselnødeskaller, brændte knogler, keramik, ildskørnede sten osv. Der er planlagt en mere detaljeret registrering af materialet fra maglemosekulturen i mapinfo, hvor de latente fund kan observeres i forbindelse med placeringen af de evidente anlæg og strukturer. 11
På grund af den enorme mængde af materiale, er det foreløbig kun udvalgte dele af det nordlige område af Ålyst der er færdig registreret. Især området omkring hytte I og II (koncentration 10 & 15) er totalregistret. Der er store hængepartier med hensyn til totalregistreringen af det lithiske materiale fra koncentration 9, 11, 14, 16, 17 & 18. Registreringen forventes at blive afsluttet i 2004. Undersøgelsens resultater På Ålyst er der indtil videre afdækket ca. 10.000 kvadratmeter, heraf er de ca. 5.000 kvadratmeter undersøgt ved udgravning i kvadratmeter. Lokaliteten er ikke færdig undersøgt i arealet mellem Ålyst og Ålyst Øst, der består af ca. 4000 kvadratmeter, hvor der kan skjule sig yderligere koncentrationer. Udgravningen dækker således et af de største sammenhængende mesolitiske bopladsflader i Nordeuropa, hvor det er muligt at observere sandsynlige synkrone forbindelser mellem evidente og latente strukturer. Den foreløbige optælling af Maglemose materialet fra Ålyst består af ca. 55.000 stk. bearbejdet flint fordelt på foreløbig 18 flintkoncentrationer. Men i år er der registreret to nye flintkoncentrationer i Ålyst Øst (19 og 20) samt endnu to nye flintkoncentrationer (21 og 22) ved efterbearbejdningen af det lithiske materiale fra 1998. Det er således tale om i alt 22 flintkoncentrationer på Ålyst. Det normale antal flintkoncentrationer på andre maglemosebopladser består af 1-2 koncentrationer (Andersen et al.1982; Blankholm 1984, 61ff; 1994, 53ff; Bokelmann 1985, 13ff; Brinch Petersen 1972, 43ff; Grøn 1994, 7ff; 1995, 5ff; Grøn & Sørensen 1993, 7f; Johansson 1990; Larsson 1978; Sobotta 1991, 457ff; Skaarup 1979 ). Dette gør fundsituationen på Ålyst unik i den danske Maglemose forskning, hvilket tildels hænger sammen med udgravningsmetodikken. Tendenser til lignende lokale fundsituationer med mange flintkoncentrationer er observeret ved Beckers udgravninger af Nørre Sandegård II-V (Becker 1952, 107) viser op til fire flintkoncentrationer. Samme fundsituation er observeret på nogle enkelte større bopladsflader fra andre Mesolitiske bopladser f.eks. Le Grand Canton og Rottenburg - Siebenlinden, (Bodu 2000:314ff; Kieselbach 1998, 270ff). Vi kan hermed konkludere, at fundsituationen på Ålyst sandsynligvis ikke unik. Den afspejler det generelle billede af en boplads, der som et samlet kompleks, indeholder op til flere flintkoncentrationer med forskellige synkrone og diakrone forhold. Dette betyder, at vi i langt højere grad skal opprioritere udgravninger der dækker større flader, for at få et sandt billede af den interne boplads organisation. Status over flintkoncentrationerne i efteråret 2003 Grundet tidspresset, er det kun en del af fundmaterialet der er blevet udskilt. Ud fra den totale mængde af bearbejdet flint, ses der nogle flintkoncentrationer. Der er tale om et tildels subjektivt valg af afgrænsningen af selve flintkoncentrationerne. 12
Grænserne for disse kan være overlappende, og skal derfor tages med forbehold. Se udbredelseskort 1:1000 (fig. 2.). I efteråret 2002 lykkedes det at totaludgrave flintkoncentration 11 og 15 samt dele af 16 og 18. Det primære mål for dette års udgravning var, at få udgravet koncentration 16, 17 og 18 samt at få frigjort hele det nordlige udgravningsfelt fra år 2001 og 2002 til råstofudvindingen. Målsætningen blev til dels opfyldt, da vi fik frigjort det nordlige udgravningsfelt sammen med en totaludgravning af koncentration 16. Maglemoselaget (lag 2) ved flintkoncentrationerne 17 og 18 blev undersøgt, men der er stadig store hængepartier med undersøgelsen af anlæggene i tilknytningen til disse koncentrationer. Der blev dog lavet præliminære undersøgelser af fyldskifterne, hvor der blev erkendt to stensatte ildsteder og et flintdepot i forbindelse med udgravningen af koncentration 18. Hovedproblemet med undersøgelserne af koncentration 17 og 18 er det faktum, at de fortsætter mod sydøst ind under den nærliggende grusvej, hvilket gør det svært at få det samlede overblik af evt. større synkrone konstruktioner f.eks. hyttetomter, (jf. udgravningsplaner 1:100 el. 1:1000). I forbindelse med den fortsatte grusgravning i december 2002 blev der observeret mindst to nye flintkoncentrationer ved Ålyst Øst. Dette drejer sig om koncentration 19 og 20, der er placeret cirka 100 meter øst for udgravningsfeltet fra 2002. Koncentrationerne ligger cirka 50 meter fra hinandens udbredelse. Disse koncentrationer er stadig præliminært undersøgt, hvor der er udgravet ca. 6 kvadratmeter og foreløbig en grube (A315). I forbindelse med koncentrationerne er der observeret op til flere velbevarede fyldskifter og dybe gruber fra maglemosekulturen. Fremtidig metodik Forudsætningerne for at kunne iagttage de forskellige fyldskifter var optimale i år, blandt andet fordi udgravningsfladen var fugtig i store dele af udgravningsperioden. De tidligere år har vi haft store problemer med en forringede iagttagelsesforhold, fordi udgravningsfladen blev som en tør sandkasse. For at undgå dette problem, vil vi for eftertiden ved fremtidige undersøgelser forsøge at holde udgravningsfladen fugtig ved hjælp af vand. Trods de gode iagttagelsesforhold viste det sig, at både forhistorisk aktivitet samt den nye dyrkning havde taget hårdt på kulturlagene. Midt i lag 1, blev der konstateret ardspor af en ukendt datering, som har blandet lag 1 og topniveauet af lag 2 sammen. Den nyere tids kultivering i området viser, at plovfuren i visse områder af især den midterste del af udgravningsfeltet, er gået helt ned igennem lag 2. Denne senere tids kraftige kultivering af området, især den nyere tids, har i visse områder af 13
udgravningsfladen ødelagt både anlæg og strukturer. Her har lag 1 (kulturlag fra yngre bronzealder ) ikke været tilstrækkeligt beskyttende for kulturlaget fra maglemoseperioden. Anlæggene Anlæggene er stadig et problem, det var ikke muligt at finde mange sammenhæng imellem disse. Endvidere er det vores fornemmelse, at der ved hver flintkoncentration ses et 2 til 4 cm. lag, med en del lithisk materiale, hvilket kunne iagttages ved koncentration 18. Dog er dette tynde lag ikke et sikkert argument for at der skulle være tale om et gulv lag til evt. hytter (se fyldskifterne ved koncentration 18). Der blev foretaget en større sammenhængende fladeafdækning, for at finde og dokumentere samtidige anlæg. Desværre fandt vi en del dyregange og rodvæltere, som er med til at give et forvrænget billede af både flintkoncentrationerne og deres tilhørende strukturer. (Anlæg A292, A298, A316, A319, A323, A325, A326, A327, A328, A329, A330 ). Se anlægsliste. Rent dateringsmæssigt kan enkelte af stolpehullerne henføres til yngre bronzealder, (Anlæg 289, A291, A308, A309, A310, ). Se anlægsliste. Anlæg 308 og 309 ser ud til at indgå i et treskibet bronzealderhus, der er orienteret øst/vest. Desværre er alle fyldskifterne endnu ikke færdig udgravet på grund af tidspresset. Endvidere fortsætter stolpehullerne ind under den nærliggende mark. De fleste stolpehuller har en ukendt datering. Disse er ofte meget udvaskede og fundtomme. (Anlæg A293, A294, A297, A299, A300, A301, A302, A303, A304, A307, A314). Se anlægsliste. Endvidere blev der fundet en del stolpehuller i nærområdet af koncentration 16, 17 og 18. De fleste har en ukendt datering, er ofte meget udvaskede, fundtomme og kan forveksles med dyregange. (A318, A320, A321, A322, A324). Se anlægsliste. Der var også placeret en del anlæg i nærheden af koncentration 18 - Ildsted (A280), depoter (A226), gruber (A317), og stolpehuller (A231), disse fyldskifter kunne ud fra deres fundindhold jævnføres med maglemosekulturen. Se anlægsliste. Der fandtes en del gruber der enten har en ukendt datering (A295, A306) eller ud fra deres fundmateriale kunne dateres til bronzealderen. (Anlæg A215, A305, A311). Se anlægsliste. Slutteligt fandtes der isolerede gruber (A288, A290, A299, A312, A313, A315 ), 14
der kunne dateres til maglemosekulturen. Se anlægsliste. Undersøgte Flintkoncentrationer i efteråret 2003 Koncentration (16) er totaludgravet fordelt på de følgende kvadrater: 113/174 113/175 113/176 113/177 113/178 114/173 114/174 114/175 114/176 114/177 114/178 115/173 115/174 115/175 115/176 115/177 115/178 116/174 116/175 116/176 116/177 116/178 116/179 117/175 117/176 117/177 117/178 118/176 118/177 118/178. Koncentrationen ligger i den sydlige del af udgravningsfeltet i umiddelbar forlængelse af koncentration 7. Fundmaterialet fra de relevante felter er ikke blevet færdig registreret på grund af tidspresset. Efter de foreløbige optællinger ude i felten, består koncentrationen foreløbig af ca. 1000 stykker bearbejdet flint, hvoraf de ca. 100 er ildskørnede. Der registreredes ca. 20 blokke og ca. 25 mikrolitter. De daterbare mikrolitter er ikke blevet tegnet på grund af tidspresset, men de domineres af trekant og segmentformede mikrolitter. Koncentrationen kan dermed dateres til maglemoseperiodens fase 3. En af pilespidserne fra denne koncentration tilkaldte sig speciel opmærksomhed, da der var tale om en tværpil fra ertebøllekulturens Trylleskovsfase. Dette er det første fund fra ertebøllekulturen der er registreret på Ålyst. Der blev registreret og udgravet nogle mindre gruber fra Maglemosekulturen, der er placeret rundt om koncentration 7 og 16 (A288, A290, A299, A312 og A313). Der blev også udgravet nogle større gruber (A215, A295, A296, A322 og A332) og stolpehuller (A289, A291, A297, A314, A318, A320, A321 og A324) fra bronzealderen i nærheden af disse koncentrationer. Endvidere blev der registreret en del dyregange og rodvæltere (A292, A293, A294, A316, A323, A325, A326, A327, A328, A329 og A330). De yngre fyldskifter fra bronzealderen samt de naturlige rodvæltere og dyregange har sandsynligvis været med til at forstyrre den oprindelige afgrænsning af koncentrationen. Koncentration (17) ligger i det sydvestlige hjørne af udgravningsfeltet fra 2001, hvor den fortsætter ind under den nærliggende markvej (se 1:1000 plan). Koncentrationen består af følgende kvadratmeter 110/160 111/159 111/160 111/161 112/158 112/159 112/160 113/157 113/158 113/159 113/160 114/156 114/157 114/158 114/159 114/160. Da denne koncentration ikke er udgravet eller afgrænset, er det for tidligt at konkludere blot en tilnærmelsesvis præliminær datering af koncentrationen. Koncentration (18) ligger i det nordvestlige hjørne af udgravningsfeltet fra 2001 og 2002. Koncentrationen består af følgende kvadratmeter: 119/152 119/153 120/151 120/152 120/153 120/154 121/151 121/152 121/153 121/154 121/155 122/151 122/152 122/153 122/154 122/155 123/150 123/151 15
123/152 123/153 123/154 123/155 123/156 124/150 124/151 124/152 124/153 124/154 124/155 124/156 125/150 125/151 125/152 125/153 125/154 125/155 126/149 126/150 126/151 126/152 126/153 126/154 126/155 127/148 127/149 127/150 127/151 127/152 127/153 127/154 127/155 128/149 128/150 128/151 128/152. Koncentrationen er under udgravning, der mangler cirka 50% af koncentrationen før den er totaludgravet, da den fortsætter ind under grusvejen (se 1:1000 plan). Fundmaterialet fra de relevante felter er ikke blevet færdig registreret på grund af tidspresset. Efter de foreløbige præliminære optællinger ude i felten, består koncentrationen foreløbig af ca. 2000 stykker bearbejdet flint, hvoraf de ca. 100 er ildskørnede. Der er registreret over 40 mikrolitter og 50 mikrostikler fra denne koncentration. Typologisk domineres denne koncentration af segment formede mikrolitter. Koncentrationen kan dermed dateres til maglemoseperiodens fase 3. Foreløbigt er der fundet en hel del fyldskifter (flintdepot A226, ildsted A280, grube A317 og et stolpehul A331) i nærheden af koncentrationen. Udbredelsen af fyldskifterne fortsætter ind under grusvejen. Koncentration 19 og 20 ligger i det østligste udgravningsfelt af Ålyst Øst som endnu ikke er registreret. I forbindelse med disse to flintkoncentrationer er der indtil videre udgravet en større grube (A315), samt der er registreret flere stolpehuller med lithisk materiale. Flere af disse fyldskifter kan dermed dateres til maglemosekulturen. Fyldskifterne ved koncentration 18 Den specielle fundsituation ved koncentration 18 kræver lidt mere opmærksomhed, fordi der under udgravningen blev brugt meget tid på selve fladeregistreringen og fotodokumentationen af fyldskifterne fra dette område. I September blev hele udgravningsfladen omkring koncentration 18 afrenset til foto, herefter blev hele udgravningsområdet fotograferet, hvorefter alle fyldskifterne blev indkredset med mel. Dette gav en række problemer med at få hele udgravningsfladen fotograferet, da vi således skulle mindst 4 meter op i luften for at få et godt billede. Det er således meget svært at iagttage de svage fyldskifter der omkring koncentration 18. (se digitalbilleder på CD-ROM). Fyldskifterne blev registreret efter bortgravninger af lag 1 og lag 2, først herefter var det muligt at iagttage anlæggene. Dette havde stor indflydelse på fyldskifterne udseende, da det kun var den nedre del af anlæggene der var bevaret. Resten af fyldskifterne var bortgravet under udgravningen af lag 2. Fyldskifterne var desuden meget svære at udskille, da de var meget udvaskede i fyldet. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være fyldskifter fra bronzealderen, neolitikum og 16
dyregange eller rodvæltere der kan forveksles med fyldskifterne fra maglemosekulturen. Efter fotodokumentationen begyndte udgravningen af fyldskifterne, først med fladefotos, profilfotos og profiltegning. Vi bibeholdte fyldskifternes profiler for at registrerer en sammenligning af fyldskifternes farve, morfologi, størrelse og fundmateriale. På grund af tidspresset nåede vi kun at foretage meget sparsomme undersøgelser af fyldskifterne. Endvidere fortsatte flintkoncentrationen og fyldskifterne ind under markvejen ned mod den anden kilde, som blev undersøgt i forbindelse med seminarudgravningen (se næste afsnit). Ud fra fyldskifternes udseende i fladen kunne der iagttages en lighed for en del af anlæggene. De kunne udgøre dele af en spidsoval konstruktion, med omkringliggende stensatte ildsteder og gruber. Det ene af ildstederne var ca. centreret i midten af konstruktionen. Inden for konstruktionen var der placeret latente strukturer samt et tykt mørkt kulturlag i den nordlige del af konstruktionen. Dette tolkes som værende en del af mindre sænkning til konstruktionen. På grund af tidspresset blev undersøgelserne af fyldskifterne og deres tilhørsforhold ret begrænset. Derfor er det stadig usikkert om der er tale om en tredje hytte på Ålyst, men fremtidige undersøgelser af disse fyldskifter kan af- eller bekræfte hytten. I området omkring koncentration 18 ses der nogle enkelte rodvæltere og dyregange (se plan teg.). Disse fyldskifter har forårsaget en del forstyrrelse i den lithiske fundspredning i nærområdet. De fleste rodvælterer er alle placeret i periferien af koncentrationen, hvilket gør fundsituationen unik. Dog fandtes der små dyregange som præger hele bosættelses området på Ålyst. Disse kan være med til at flytte rundt på det lithiske materiale, så det må betragtes som værende sekundært aflejret. Men forstyrrelserne må siges at være minimale i forhold til de større rodvælterer. De foreløbige observationer tyder på, at de flintførende anlæg altid knytter sig til periferien af flintkoncentrationerne, hvilket igen stemmer overens med, at der skulle være tale om stolpehuller til en maglemosehytte. Af kildekritiske bemærkninger skal bemærkes, at flintkoncentrationerne kan være af flere akkumulerede produktioner. Dette kan være med til at forvirre og forvrænge billedet af et "typisk" billede af en maglemoseboplads. Herved kan der opstå falske koncentrationer, som kan forekomme ved overlapning mellem flere bebyggelser eller hytter. Der kan endvidere være geologiske processer eller større rodvæltere, der under visse omstændigheder kan efterlade oldsagskoncentrationer, der i nogen grad kan minde om et hyttegrundrids. Fundmæssigt er flintmaterialet så stort, at det ved hjælp af refitting teoretisk skulle være muligt at afgøre om fyldskifterne er absolut samtidige indbyrdes 17
samt om de er samtidige med flintkoncentration 18. Redskabsdiversiteten i koncentration 18 synes indtil videre at bestå af flere redskabstyper, der kan indikere en længere varende bosættelse. Der blev endvidere observeret nogle enkelte gruber i fladen som ikke blev udgravet på grund af tidpresset. Alle disse gruber kunne ud fra overflade fundene typologisk dateres til maglemosekulturen, da de alle var fyldt med lithisk materiale, trækul og forkullede hasselskaller. Fælles for alle disse anlæg er, at de udtrykker flere aktiviteter i et område, hvilket er observeret ved Hytte I og II. Gruberne kan også tilhøre en tidligere eller senere bosættelse i maglemoseperioden. Anlæggene kunne måske tolkes som værende små dybe gruber fra maglemoseperioden, f.eks. brugt til madlavning eller ristning af hasselnødder, fordi der netop i dette område er fundet forkullede hasselnøddeskaller. Kilden i nærheden af koncentration 18 Den nyfundne kilde ligger nedenfor et ca. 20x15 meter fladt plateau, der ligger i ca. samme niveau som koncentration 18. Kilden blev undersøgt som et led i seminarudgravningen. Den ligger ca. 10-15 m. fra koncentrationen og dækkede et overraskende stort areal. I disse kilder er der store muligheder for at finde organiske materialer fra Maglemosekulturen, da de består af et tørvelag på ca. 2½ meters tykkelse. Kilderne skal sandsynligvis opfattes som værende større sumpområder eller små søer der ligger parallel med åen. Desværre fandt vi ingen organiske materialer eller lithisk materiale fra maglemosekulturen, men i det nederste lag i kilden blev der observeret en ca. 10 cm. tykt lag, hvor der blev observeret mange ubrændte hasselnøddeskaller. Dette kunne indikere et sandsynligt Borealt lag, men der blev ikke foretaget nogen naturvidenskabelige analyser af laget. Det er stadig uvist om der er nogen forbindelse mellem kilden og maglemosebosættelserne. Selvom vi ikke fandt noget lithisk materiale fra maglemosekulturen, indeholder kilderne et enormt forskningspotentiale. Kilderne knytter sig altid til maglemosebosættelserne, hvor man må formode, at der gemmer sig organiske materialer fra maglemosekulturen. Dog var der sikre beviser på en umiddelbar forbindelse mellem den yngre bronzealder bosættelse og kilden, fordi vi fandt yngre bronzealder keramik, ildskørnede sten samt en sandsten med et skåltegn. Typologiske iagttagelser på Ålyst Ud fra de typologiske iagttagelser af mikrolit inventaret i de forskellige flintkoncentrationer fra Ålyst er der primært tale om fase 2 og 3 af maglemosekulturen. De domineres af henholdsvis ligebenede trekanter (fase 2) og Sværdborg trekanter (fase 3). Dog er fase 1 repræsenteret med en dominans af simple lancetter i koncentration 9 og 10 samt de nytilkomne koncentrationer 15 samt 14 med 18
de federmesser (bred kantretouche langs sidekanten) lignende mikrolitter. Den tydelige dominans af især de ligebenede trekanter i koncentration 1, 2, 3, 7, 8, 9, 11, 12, 13 og 16 er ikke før set på Bornholm. Koncentration 6 og 18 er domineret af segmentformede mikrolitter, hvilket er første gang dette er observeret på Bornholm. Typologisk kan segment mikrolitterne henføres til den ældre del af maglemoseperiodens fase 3. Denne mikrolit type er ret usædvanlig og det er første gang man ser denne types dominans i en flintkoncentration på Bornholm. På Ålyst kan der være tale om en endnu ukendte faser af den tidlige maglemosekultur på Bornholm, der domineres af ligebenede trekant eller segment formede mikrolitter. Dette skal man være opmærksom på ved fremtidige undersøgelser på Bornholm. Men det vil være for tidligt at konkludere en ny fase endnu, dertil skal der undersøges langt flere lokaliteter med et tilsvarende entydigt udsagn. Koncentration 4 og 5 er de eneste koncentrationer der domineres af klassiske sværdborgtrekanter, der svarer til Bornholms Kobbebro fase. Der er ikke tilstrækkeligt materiale til at konkludere en sikker typologisk sammensætning ved koncentration 17, 19 og 20, da registreringen stadig er præliminær. Typologisk renhed generelt Kronologisk 100% rene koncentrationer er meget sjældne på maglemosebopladser. Det stiller spørgsmålet om pilespidskronologiens holdbarhed i maglemosekulturen. Det er da tankevækkende, at der ikke findes en eneste ren maglemoseboplads, andet end vores tilnærmelsesvise rene lokaliteter på Ålyst. Flintkoncentrationer og deres forholdsvis lille størrelse, samt den forholdsvis ringe mængde af bearbejdet flint, sammenlignet med andre maglemosebopladser indikerer, at de har været akkumulerede over en forholdsvis kort periode, med få lithiske produktioner spredt i både tid og rum. Her viser der sig et ganske tydeligt billede af de forskellige flintkoncentrationer og deres kronologiske vidnesbyrd. Dette giver optimale muligheder for, at få nogle absolutte C 14 dateringer af de forskellige flintkoncentrationer, ved hjælp af dateringer af de forkullede hasselnøddeskaller. Dette kan være med til at få fikseret pilespidskronologien for maglemosekulturen både på Bornholm og i Danmark/Skåne. Redskabsproduktion og råmaterialer på Ålyst Ud fra indholdet i alle flintkoncentrationerne på Ålyst, viser de trods den typologiske forskel den samme form for flintproduktion. Der er tale om en systematisk flækkeproduktion med henblik på at lave mikrolitter, det være sig den ene eller den anden mikrolit type. Dette ses endvidere på selve blokafslagene i koncentrationerne. De vidner om præparering og indledende formgivning af flækkeblokke, samt 19
opskærpninger og til sidst kasseringer af blokkene, som er blevet ophugget til det yderste (se fig. 5. Chaîné Opératoire skema for Ålyst). Selve flækkerne er meget sjældne i materialet, ofte er det kun de kasserede flækker der er for tykke og krumme vi finder. Endvidere er det især mikrostikler og de kasserede mikrolitter vi finder i koncentrationerne. Andre redskabstyper som f.eks. skrabere, stikler, bor, kærnøkser, slibesten og trindøkser er meget sjældne fund i koncentrationerne på Ålyst, disse er kun blevet registreret i forbindelse med hytte I og II. I koncentration 18 mangler der større lithiske redskaber såsom slagsten, slibesten eller armboltsten, hvilket foreløbigt taler imod en længere varende bosættelse ved koncentration 18. Mange blokke i de forskellige flintkoncentrationer var lettere ildskørnede, som kunne ses på deres røde eller violette farve. Dette kunne tyde på, at man bevidst har ristet flinten for at gøre den mere blød og dermed lettere at hugge i. Dette skal selvfølgelig efterprøves med eksperimentelle varmebehandlingsforsøg. Måske er de mange små gruber fra maglemoseperioden blevet brugt til sådanne formål. Råstoftyperne af flint, der er til stede i Ålyst materialet er kugleflint, mat danien og Kristianstad flint. Der findes ligeledes et lille indslag af importeret Senon flint, som fandtes i kulturlaget fra yngre bronzealder. Den dominerende flinttype er Kugleflint samt Kristianstad flinten. Dog ser det ud til at hovedparten af de store flækker efter Bornholmske standarter, er afhugget fra den Matte Danien. Selve blokkene fra den Matte Danien er ret sjældne i materialet, måske har denne type flint været af så god en kvalitet, at man har taget de gode blokke med sig til den næste boplads. Hermed kommer vi ind på problematikken omkring tilvejebringelsen af råmaterialet: hvor har man fundet flinten? Måske er flinten af lokal herkomst fundet i nærheden af selve Ålyst. I selve grusgraven har vi i år fundet adskillige råemner af især kugleflint. Dette kunne være et af argumenterne for, at man netop kom til denne boplads gennem små 1000 år af maglemosekulturen. En anden mulighed var, at man fandt flinten ude ved stranden, der i maglemosekulturen lå ca. 2 km fra Ålyst. Der findes også meget kugleflint i morænebakkerne i indlandet. I løbet af vinteren 2003 foretager undertegnede rekognosceringer efter råmaterialer og bopladser langs Bagåen fra dens udspring til dens udløb. Flintteknologi Ud fra observationer af de negative slagar på flækkeblokkene fra Ålyst, er det den bløde direkte teknik der dominerer. Dog ses der på slagbulerne fra blokafslagene en hård direkte teknik. Denne teknik benyttes under den indledende formgivning af blokken, samt ved diverse opskærpninger. Endvidere ses der endnu en teknik i Ålyst materialet. Ud fra de ret lange og regelmæssige Sværdborg mikrolitter fra den senere del af maglemosekulturen, ses et indslag af trykteknikken på Ålyst (se fig. 5.). 20
Selve kærneteknikken er meget sjælden i Ålyst materialet, men når den forekommer, ses den ofte udført på Kristianstad flinten. Til slut er der registreret en lille, men dog bevidst afslagsproduktion fra nogle få blokke der er totalt ophuggede, hvilket kunne indikere en discoid lignende teknik (Boëda 1986, 13ff; 1993, 392ff). Disse blokke koncentrerede sig især i koncentration 14. Tolkning af maglemosebosættelserne på Ålyst Tolkningen af disse flintkoncentrationer taler sit entydige sprog. Denne næsten konsekvente tilstedeværelse af én produktionsform, det at producere pilespidser, kan være udtryk for små kortvarige bosættelser under jagtekspeditioner inde i landet. Typisk har disse jagtstationer et relativt lille genstandsmateriale, som ofte kun består af ganske få redskabstyper. Men med fundet af de to hytter har der været en lidt mere permanent bosættelse, strækkende over et par måneder. Dette viser sig ved en større redskabsdiversitet, flere typer af anlæg (gruber, stolpehuller, depoter, ildsteder og dumpningszoner). Specialiseret produktion og inventar. Varieret inventar. Få redskabstyper. Mikrolitter, knive, stikler og slagsten. Mange redskabstyper. Mikrolitter, knive, stikler, skrabere, bor, skælhuggede afslag, økser, slagsten og slibesten. Få aktivitetsområder. Lille areal. Enkelte ildsteder og gruber Mange aktiviteter. Stort areal. Mange Stolpehuller, gruber, ildsteder, depoter, dumpningszoner, gulvlag samt grave eller kunst. Korte bosættelser under åben himmel el. telte. 1 dag til en uges varighed. Jagt el. fiskeri stationer. Lange bosættelser i hytter el telte. Over 1 uge til en sæsons varighed. Basislejre. Grunden til denne permanens på dette sted kan skyldes fordele indenfor fiskeri. Efter Præboreal bliver Bornholm i løbet af Boreal til en Ø. Herefter har vildtbestanden på 21
Bornholm været udsat for et stort jagtpres som kompensation for dette pres kunne man forestille sig, at fiskeriet blev en vigtig fødekilde. En anden forklaring kunne være, at fiskeriet repræsentere en rig ressource, der er forholdsvis enkel at få fat i. Forklaringen på de mange maglemosebosættelser tæt ved de Bornholmske åer i den Boreale fase, kan også hænge sammen med en kronologisk faldgruppe. Melsted fasen på Bornholm indeholder mange mikrolittyper, der med resultaterne fra Ålyst kan opsplittes i flere undertyper. Dette kan være med til at revurdere den kraftige mængde af bosættelser i Melsted fasen. Rekognosceringer i nærområdet Undertegnede har sammen med medarbejdere fra Bornholms Museum (alle på frivillig basis fortrinsvis Mogens Jensen) udført omfattende rekognoscering i nærområdet for at finde ud af, om flintkoncentrationerne omkring Ålyst viser de samme karakteristika med hensyn til bosættelsesmønstre og lithisk produktion. Det viser sig, at Ålyst blot er en af mange hundrede bosættelser langs Bagå og Muleby å. Fælles for dem alle er træk der fremviser et ensartet bosættelses mønster. De ligger alle på et sandet tracé, tæt ved et kildevæld og en å. Den lithiske produktion, viser en stor produktion af pilespidser som på Ålyst. Men Ålyst er den eneste udgravede boplads i området og er derfor med til at kaste nyt lys på de andre maglemosebosættelser i nærområdet. Sæson indikatorer og bopladstolkning på Ålyst Men hvorfor er der sket en kraftig bosættelse af netop dette område? Muligvis skyldes placeringerne primært fiskeri, der har været i det sene efterår, hvor store stimer af ørreder søger op i de bornholmske vandløb for at gyde. Dette stemmer overens med bosættelsesmønstret på Ålyst, blandt andet en stor mængde forkullede hasselnøddeskaller, der netop er efterladenskaberne fra indtagningen af hasselnødder. Hasselnøden bliver endvidere spiselig i det sene efterår i begyndelsen af oktober måned, netop samtidig med ørredens vandring op af åerne. Ålyst pladserne skal måske tolkes som en slags kombineret fiskeri- og jagtstationer. Denne iagttagelse betyder, at man har haft ophold på Ålyst pladserne af en lidt længere varighed end først antaget. Her spiller de to hytter, der blev undersøgt i år en vigtig rolle, da den beviser at beboerne fra maglemoseperioden har haft et ophold af længere varighed på bopladsen. Konstruktionen har været beboet af en social enhed svarende til maksimalt 10-15 personer. Maglemosepladserne ved Ålyst er typiske repræsentanter for en type af lokaliteter, der er svære at erkende og er derfor sjældent blevet udgravet. Vi kender næsten intet til de pladser med særlige formål, som jagt- og fiskeristationer og samlingspladser i mesolitikum. Vi har sandsynligvis overset at de kronologisk blandede lokaliteter, som 22