Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere opleves ofte mere problematisk end mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske danskere. Fordomme og forforståelser nedbrydes ved at fokusere på, at det vigtigste er tilgangen og den ligeværdige dialog i mødet. Vigtigt - spørg og lyt ------
I mødet Udgangspunkt i, hvordan vi bliver bedre til at møde andre mennesker og lægge vægt på det medmenneskelige uafhængigt af den kulturelle baggrund. Vores adfærd overfor borgeren/patienten kan være medvirkende til, at borgerens/patientens egen forståelse og adfærd påvirkes af dette. Det betyder, at din/vores adfærd kan være med til at fastholde borgeren/patienten i rollen som fremmed.
Mødet med den fremmede Jeg kan huske, da jeg selv skulle til undersøgelse på et hospital, hvor jeg kommer ind til lægen, som jeg ikke havde mødt før, og det var nogle ting jeg skulle tage stilling til med medicin og så videre. Der snakker lægen til mig sådan: F-o-rs-t-å-r d-u h-v-a-d j-e-g s-i-g-e-r?. Så allerede der, altså jeg var ved at grine. Og så sagde jeg: Ja, det gør jeg. Hvorefter han sagde: Jamen du snakker jo fint dansk. Vi satte os ned, og det første han havde fokus på, det var mit tørklæde. Han sagde: Jamen det er også fordi, I går tildækket. Fordi I går tildækket. Så tænkte jeg: Hold da op en uvidenhed. Så allerede dér havde han en forforståelse, fordi han kunne se, jeg havde en anden kultur end ham. Men jeg tænker, at hvis man skal undgå de her misforståelser, så skal man for det første vise oprigtig interesse og for det andet give tid det er bare så vigtigt. Sundhedsformidler
Unikt individ Sæt ikke en etiket på borgeren/patienten som fx Når hun kommer fra Pakistan og går med tørklæde, så er hun helt sikkert undertrykt eller hvis hendes danskkundskaber er dårlige; Kan hun sikkert ikke læse. Ofte kan de billeder, vi har af hinanden være en trussel mod gode relationer, godt samarbejde eller en ligeværdig dialog og dermed en hindring for at støtte borgeren/patienten.
At møde det hele menneske Der kom en somalisk mand ind i Sundhedscenteret, han var midt i 30 erne, han havde nyopdaget diabetes og havde blodsukker på 26 han havde det skidt. En farmaceut talte med ham og det blev tolket Du skal være opmærksom på, hvad du spiser - og han var et stort spørgsmålstegn. Han havde fået taget blodprøve og havde fået at vide, den var høj hvad havde det at gøre med, hvad han spiste? Sygeplejerske
Den store historie og den lille historie Den store historie er det, vi kan se i forskellige medier og læse om i historiebøgerne. Den lille historie, den får man af det enkelte menneske og den kommer gradvist, når der er skabt en form for tillid. Det, der er vigtigt, er at spørge: Hvor kommer du fra, og hvad har du oplevet i dit liv altså få folks livshistorie.
Et redskab - spørg ind til: Kulturelle identitet, fx hvilken rolle spiller religion, særlige ønsker til kost og til den personlige pleje Egen vurdering af sin sygdom/helbred og dens betydning i patientens liv, fx hvordan oplever han/hun sygdommen, er der frygt og bekymring Sociale forhold, fx ressourcer hos pårørende og økonomiske muligheder Væsentlige livserfaringer, fx traumatiserende oplevelser, migration og tortur
Undgå at tale forbi hinanden Jeg var inde på et tidspunkt, hvor personalet i sundhedscenteret havde brugt 4 måneder på at forklare kvinderne der alle har en anden etnisk baggrund end dansk, at de skulle have fodtøj på, når de brugte træningsmaskiner, og der var ikke tolk, og de her kvinder havde forskelligt dansk niveau. Første dag jeg kom, fik jeg at vide af personalet, at det var en udfordring. Næste dag er jeg så sammen med kvinderne og en time efter, går jeg hen til personalet og siger; Jeg er sikker på, at i morgen kommer kvinderne med fodtøj, men nej det troede personalet i hvert fald ikke men det gjorde kvinderne alle sammen. Og det kunne personalet ikke forstå. Men altså; jeg havde ikke tolk med, og jeg kunne ikke urdu, kurdisk eller tyrkisk, men det, at jeg lignede dem selv på min påklædning og det at jeg fortalte, at jeg kom fra Marokko tror jeg gjorde en forskel.
Undgå at tale forbi hinanden Derudover brugte jeg mit kropssprog, jeg viste og rørte ved deres ryg og deres knæ og fortalte, at det gør ondt; Av satte lyd og det hele på Hvis du ikke har sko på. Altså forklarede, at det kan gøre ondt og hvad det vil gøre og så videre. Og så spurgte kvinderne; Hvor kan vi købe dem, Hvor?. Og så forklarede jeg ud fra hvor de boede, hvad der var det nærmeste. Og kvinderne var så glade. Og personalet var bare sådan; Hvordan skal vi sige det? Og det var ikke fordi, de ikke var medfølende, men de vidste ikke hvordan de følte, de skulle overskride en grænse.
Undgå at tale forbi hinanden Her fortalte jeg bare, at det handler om uvidenhed. Kvinderne vil gerne have, at man tager dem i hånden og går ned og siger; Det er det her, du skal købe for det er bare noget, de ikke ved. Og at jeg forklarede med tegnsprog og kropssprog, for de kunne ikke snakke dansk. Sundhedsformidler
Tag udfordringer og problemstillinger op Spørg ind til de ting, man er i tvivl om, hvordan man skal opfatte, som fx: Da jeg ikke kender dit kropssprog, ved jeg ikke, hvad det betød, da du gjorde sådan, og så gik vi forkert af hinanden. Eller; Du stod 3 meter fra mig, da du snakkede, og det tog jeg som en fornærmelse. Jeg fornemmede forleden dag, at du var sådan, hvad betød det for dig? Jeg kan se på dig, at du er ked af det og ensom, er der noget, vi kan gøre for dig?
Den gode dialog Respekt, nærvær, empati og nysgerrighed er en forudsætning for den gode dialog. En positiv dialog er en dialog, hvor jeg fokuserer på det gode, altså hvor jeg fortæller, at det kan lade sig gøre, og sådan og sådan gør jeg, og sådan og sådan gør andre. Altså kommer med erfaringer. Det giver noget, at borgerne kan sætte sig selv ind i billedet. Altså; give eksempler og inddrage det både erfaringsmæssigt, sjovt, kulturelt og det gør, at de er deltagende. Det gælder om at få stemningen frem. Sundhedsformidler
Brug menneskelige kompetencer For det første er det respekt for andre mennesker og også respekt for, at der er mange forskellige kulturer, livsformer, religioner og familiemønstre. Og det skal vi som sundhedsprofessionelle ikke komme ud og stille os til dommer overfor. Det er vigtigt at kunne se det enkelte menneske i alt det her. Og ikke kun sige: Det er deres kultur. Men gå bagom og sige: Hvad er det egentlig, man ser. Sygeplejersker
Forhåndsviden Viden er godt, men man kan ikke vide alt om alt. Den viden, vi tilegner os, skal kunne justeres og bruges på den rigtige måde, i stedet for, at den bliver brugt på en generaliserende måde. Det, der er vigtigt, er at have en spørgende positiv tilgang til borgeren/patienten. Vær lyttende, nysgerrig og åben. Problemet opstår, hvis vi tror, at vi ved alt og ikke har en spørgende tilgang eller ikke er positiv nysgerrig, så kan det hæmme mødet. Fordi vi tror, at vi ved lige præcis, hvad der skal gøres.
Konkrete værktøjer...i selve mødet med borgeren/patienten: Åbent kropssprog, hils, smil, se vedkommende ind i øjnene, være nysgerrig, lyt til hvad der bliver spurgt om eller sagt, spørg hvis der er noget, du ikke forstår eller er i tvivl om - og ikke mindst giv dig tid, vær ikke forudfattet og lad vær med at tage tingene for givet.