NOTAT 15. april 2015 Sådan udarbejdes Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. VOA/jlp Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering (STAR) offentliggør halvårligt (januar og juni) en Arbejdsmarkedsbalance på www.arbejdsmarkedsbalancen.dk. Arbejdsmarkedsbalancen viser jobmulighederne for cirka 850 stillingsbetegnelser i hver af de otte regionale arbejdsmarkedsområder. F.eks. kan man se, om der er gode eller mindre gode jobmuligheder for stillingen social- og sundhedshjælper i Nordjylland. Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes på grundlag af en række kvantitative data, som fortæller om udbud og efterspørgsel på arbejdskraft i regionerne. I dette notat beskrives nærmere, hvad Arbejdsmarkedsbalancen er, og hvordan STAR udarbejder den. Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i jobcentrene, a-kasserne, hos andre aktører og i de regionale arbejdsmarkedskontorer. Balancen er et redskab i den aktive beskæftigelsesindsats, der er med til at sikre sagsbehandlere et godt grundlag for at kunne målrette indsatsen overfor de ledige og vise den ledige den kortest mulige vej til job. Arbejdsmarkedsbalancens udformning STAR udarbejder Arbejdsmarkedsbalancen ved at kombinere fulde registerdata over ledige tilmeldte i Jobindsats, beskæftigede og jobomsætning, med en virksomhedssurvey blandt virksomheder, der repræsenterer knap halvdelen af beskæftigelsen i Danmark. På den baggrund fordeles ca. 850 stillingsbetegnelser under kategorierne: mindre gode jobmuligheder, gode jobmuligheder, paradoks og mangel på arbejdskraft I surveyen er der svar fra ca. 14.000 virksomheder i hele landet om deres arbejdskraftbehov og evt. rekrutteringsvanskeligheder. Surveyen gennemføres hvert halve år og har typisk en svarprocent på ca. 75%. Beregningerne af jobmuligheder kvalitetssikres og valideres af STAR og de regionale arbejdsmarkedskontorer.
Det følgende skema viser kategorierne i Arbejdsmarkedsbalancen. Tabel 1: Kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen Balancestatus Mangel på arbejdskraft Paradoksproblemer Definition Stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Der er mangel på arbejdskraft Stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning. Der er overskud af arbejdskraft De stillinger, der er placeret under kategorien Mangel på arbejdskraft, er stillingsbetegnelserne kendetegnet ved, at virksomhederne har problemer med at rekruttere medarbejdere til stillingen samtidig med, at stillingen er kendetegnet af lav ledighed. For stillingen gælder derfor, at jobmulighederne er rigtig gode. I kategorien Paradoksproblemer er stillingsbetegnelserne kendetegnet ved, at virksomhederne har problemer med at rekruttere medarbejdere til stillingen samtidig med, at stillingen er kendetegnet af høj ledighed. For stillingen gælder, at jobmulighederne er rigtig gode. I kategorien gode jobmuligheder er stillingsbetegnelserne kendetegnet ved, at virksomhederne ikke har problemer med at rekruttere medarbejdere samtidig med, at virksomhederne har en høj jobomsætning til stillingen. For stillingen gælder derfor, at jobmulighederne er gode. I kategorien minde gode jobmuligheder er stillingsbetegnelserne kendetegnet ved, at virksomhederne ikke har problemer med at rekruttere medarbejdere samtidig med, at stillingen er kendetegnet af høj ledighed og en lav jobomsætning. For stillingen gælder derfor, at jobmulighederne er mindre gode. 2
Arbejdsmarkedsbalancens datagrundlag De vigtigste data, som ligger til grund for Arbejdsmarkedsbalancen, er ledighedsdata, data om virksomhedernes rekrutteringssituation, data om jobåbninger i virksomhederne og data om beskæftigelse. Ved at sammenholde alle disse forskellige data fordeles de 850 stillingsbetegnelser på de fire balancekategorier, og Arbejdsmarkedsbalancen dannes. Figur 1 viser datakilderne til Arbejdsmarkedsbalancen: Figur 1: Datakilder til Arbejdsmarkedsbalancen Oplysninger vedr. ledighed Kilder: CRAM, Danmarks Statistik og cv-data, Jobnet Oplysninger vedr. virksomhedernes rekrutteringssituation Kilder: landsdækkende virksomhedssurvey, STAR Oplysninger vedr. beskæftigelse og jobåbninger Kilder: RAS og IDA, Danmarks Statistik Arbejdsmarkedsbalance-modellen Arbejdsmarkedsbalancen trin-for-trin I det følgende gives en trin-for-trin beskrivelse af, hvordan Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes. Trin 1: Opdeling af mangel og ingen mangel Det første trin går ud på, at samtlige stillingsbetegnelser inddeles i to grupper: Mangel - stillingsbetegnelser, hvor de adspurgte virksomheder i den landsdækkende virksomhedssurvey har tilkendegivet, at de har rekrutteret forgæves inden for de seneste to måneder fra spørgetidspunktet. De stillingsbetegnelser, hvor virksomhederne har tilkendegivet at rekruttere forgæves, er genstand for analysen i trin 2. Ingen mangel - stillingsbetegnelser, hvor de adspurgte virksomheder i den landsdækkende virksomhedssurvey ikke har tilkendegivet at have rekrutteret forgæves inden for de seneste to måneder fra spørgetidspunktet. De stillingsbetegnelser, hvor virksomhederne ikke har tilkendegivet at have rekrutteret forgæves, er genstand for analysen i trin 3. Trin 2: Gruppering af stillingsbetegnelser, hvor virksomhederne har rekrutteret forgæves Trin 2 kan opdeles i tre undertrin: Trin 2a 3
Samtlige stillingsbetegnelser, hvor virksomhederne har tilkendegivet at rekruttere forgæves, analyseres med henblik på at inddele dem i de to underkategorier: paradoksproblemer og mangel på arbejdskraft. Grupperingen sker på baggrund af omfanget af mangel på arbejdskraft sat i forhold til ledighedsniveauet. Den følgende tabel 2 viser de grundlæggende principper for inddelingen af stillingsbetegnelserne under kategorierne paradoks og mangel på arbejdskraft. Tabel 2 Oversigt over inddelingen ift. mangel og ledighed Høj ledighed Middel og lav ledighed Høj mangel Paradoksproblemer Mangel på arbejdskraft Middel mangel Paradoksproblemer Mangel på arbejdskraft Lav mangel Paradoksproblemer Mangel på arbejdskraft Omfanget af mangel på arbejdskraft for den enkelte stillingsbetegnelse opgøres ved at beregne forholdet mellem mangel på arbejdskraft og antallet af ledighedsberørte med mere end tre måneders sammenhængende ledighed. Ledighedsniveauet for den enkelte stillingsbetegnelse opgøres ved at beregne forholdet mellem antallet af ledighedsberørte med mere end tre måneders sammenhængende ledighed og beskæftigelsen. Trin 2b Grupperingen af stillingsbetegnelser i henhold til kriterierne i tabel 2 resulterer i 6 bruttolister for henholdsvis høj mangel/lav ledighed, høj mangel/mellem ledighed, høj mangel/høj ledighed osv. For at belyse, hvorvidt der reelt er tale om en mangelsituation for den enkelte stillingsbetegnelse, er alle listerne genstand for en separat analyse. I listerne frasorteres stillingsbetegnelser, hvor de forgæves rekrutteringer udelukkende beror på besvarelser fra en virksomhed. Hvis antallet af ledighedsberørte med mere end 3 måneders ledighed er større end manglen på arbejdskraft for disse stillingsbetegnelser overføres de til bruttolisten for ingen mangel, der er genstand for analysen i trin 3. Trin 2c Efter frasorteringen samles bruttolisterne i to lister, som følger inddelingen i tabel 2: Paradoksproblemer Mangel på arbejdskraft Trin 3: Gruppering af stillingsbetegnelser, hvor virksomhederne ikke har rekrutteret forgæves 4
Samtlige stillingsbetegnelser, hvor virksomhederne har tilkendegivet ikke at have rekrutteret forgæves, analyseres med henblik på at inddele dem i to grupper: balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft og overskud af arbejdskraft. Grupperingen sker med afsæt i jobomsætningen og ledighedsniveauet. Opgørelsen af jobomsætningen for den enkelte stillingsbetegnelse foretages ved at beregne forholdet mellem antallet af jobåbninger og beskæftigelsen. Ledighedsniveauet for den enkelte stillingsbetegnelse opgøres ved at beregne forholdet mellem antallet af ledighedsberørte med mere end tre måneders sammenhængende ledighed og beskæftigelsen. Den følgende tabel 3 viser de grundlæggende principper for inddelingen af stillingsbetegnelserne: Tabel 3 Oversigt over inddelingen ift. jobomsætning og ledighed Høj jobomsætning Høj ledighed Middel ledighed Lav ledighed Middel jobomsætning Lav jobomsætning Efter sorteringen samles bruttolisterne i følgende to lister i henhold til inddelingen i tabel 3: Trin 4: Gruppering af beslægtede stillingsbetegnelser Grupperingen af de cirka 850 stillingsbetegnelser i henhold til kriterierne i trin 1-3 resulterer i følgende fire lister: Mangel på arbejdskraft Paradoksproblemer Mange af de cirka 850 stillingsbetegnelser er nært beslægtede. Eksempelvis dækker fagområdet elektrikerarbejder bl.a. stillingsbetegnelserne elektriker, bygningselektriker og installationselektriker. Disse stillingsbetegnelser udtrykker alle en arbejdsfunktion, der fordrer en erhvervsuddannelse som elektriker. Hvis eksempelvis registreringen af ledige fortrinsvis foregår på stillingsbetegnelsen elektriker, og virksomhederne fortrinsvis tilkendegiver at rekruttere bygningselektrikere forgæves, resulterer det i, at arbejdsmarkedsmodellen genererer mangel på bygningselektrikere og mindre gode jobmuligheder for elektrikere. For at undgå ovenstående situation gennemføres derfor en tværgående analyse af de fem lister. Stillingsbetegnelserne analyseres systematisk ved at gennemgå de 47 5
overordnede fagområder, som de cirka 850 stillingsbetegnelser falder ind under. Her gennemgås hvilke stillingsbetegnelser, som er beslægtede. Derefter sammenholdes volumen omfanget af ledighed, mangel og beskæftigelse for de beslægtede stillingsbetegnelser for at vurdere hvilken stillingsbetegnelse, som repræsenterer det største marked. På baggrund af denne vurdering tilknyttes de beslægtede stillingsbetegnelser kategorien for de stillingsbetegnelser, som repræsenterer det største marked. Kvalitetssikring og validering Beregningerne af jobmuligheder kvalitetssikres og valideres af STAR og de regionale arbejdsmarkedskontorer. 6