FØJOinternt. Strategioplæg for FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug



Relaterede dokumenter
Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Behov for diskussion af principper

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Oplæg til ny forskning i økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer (FØJO III)

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Strategioplæg Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet. September 2003 FØJO

Forretningsudvikling for SMV ere i plastbranchen Temamøde

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd

Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?

DILFs 53. generalforsamling DILF Vesterbrogade 149, København V. 27. april 2015 Referat

Fysisk aktivitet og træning som behandling ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Oplæg til ny forskning

Ekstra Nyhedsbrev fra MidtLab Januar 2014

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

Bestyrelsesmøde Dagsorden

Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016

31. årgang Nr oktober 2011

Referat Pædagogisk Forum for Erhvervsuddannelser Torsdag den 28. august 2014 kl Mødelokale 3, Holstebro

Idræt og Kommunikation. DAI Idrætsforum Dansk Arbejder Idrætsforbund - en verden af gode oplevelser februar 2015

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: Ph.d.-studienævnet holdt møde mandag den 17. september 2007.

Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER

Referat af pløjeudvalgsmøde afholdt d på Landbo Limfjord i Skive

VEJLEDNING I ANSØGNING

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 6

Fremtiden for din idræt. DAI Idrætsforum Dansk Arbejder Idrætsforbund - en verden af gode oplevelser

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015

PÆDAGOGISK. Fremtidens konsulent. Hvordan konsulenten skal møde fremtidens udfordringer

Fagligt forsvarligt eller omsorgsvigt? Er det tid til at få et nyt værktøj i tandværktøjskassen på mælketandsområdet.

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI

Nogle datoer til kalenderen

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat

Referat Asminderød, 23. juli 2010 HB-møde den 13. juli 2010 kl. 19:00-23:00 i Vingstedcentret, Bredsten.

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Statut for Center for Militære Studier

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

Ilisimatusarfik strategi

DANHOSTEL kurser 2008/2009. udbydes i samarbejde med HORESTA

Fundraising strategi Fondsgruppen 2015

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Til stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna

Materialer om økologisk jordbrug fra Landbrugets Rådgivningscenter

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Handicappolitik i Allerød Kommune

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Miljø- og Fødevareministeriet. Vedtægter for. International Centre for Research in Organic Food Systems

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Kursusmuligheder i 2016

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby Aktionsgruppen Allested-Vejle

9. KONKLUSION

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

OZ6HR nyt, Januar Nr. 1, Januar 2016 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Referat af møde i MKL-studienævnet. Fredag 8. april Institut for Samfundsfarmaci, DFU FORELØBIGT REFERAT

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Niels Carsten Bluhme, Svend Svendsen, Jørn Jensen, Lars Gullev, Signe Kongebro og Jacob Lundgaard

Danmarks Kordegneforening Initialer: Side 1915 Beslutningsprotokol

Miniprocesspil i skatteret efteråret 2006

PIG IT-dataindsamling

Særpraktik for elever i 9. & 10. kl. Info til elever

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Teknisk assistent og designer 2009

Resultatkontrakt 2006

Om programmet for seminaret, centernyt og fremtiden, v. Hans Kristensen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Invitation Arts Education konference

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik

SSO - Større skriftlig opgave

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet

Feltdage ved økologiske forsøgsarealer den juni, 2002

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Ejendomsdagene EJENDOMSDAGENE. - Risiko og rejsegilde

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget :00. Mødelokale på regionsgården

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Transkript:

FØJOinternt Internt nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Oktober 2003 6. Årgang nr. 5 FØJOnyt nr. 2 03 Strategioplæg for FØJO FØJO s bestyrelse har i samarbejde med brugerudvalget udarbejdet et strategioplæg med titlen Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet. Strategioplægget bygger på fem centrale målsætninger, og ifølge disse skal FØJO: 1. Initiere og koordinere forskning, som med udgangspunkt i de økologiske principper udvikler integritet og effektivitet i den økologiske værdikæde fra bonde til kunde 2. Skabe yderligere viden om det økologiske jordbrugs muligheder for at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling 3. Sikre en forskningsfaglig kvalitet på et højt internationalt niveau og et maksimalt udbytte af de ressourcer, som afsættes til forskningen 4. Bidrage til et styrket europæisk og internationalt samarbejde omkring forskning og forskeruddannelse inden for økologisk jordbrug og fødevareproduktion 5. Sikre forskningens relevans og anvendelse via formidling, kommunikation og samarbejde med forskningsbrugere og forskningsmiljøer For hver målsætning er der angivet problemstillinger samt udfordringer og muligheder for forskningen. Eksempelvis beskrives under den første målsætning forskellige problemstillinger for produktion, forarbejdning og salg af økologiske fødevarer. Bl.a. beskrives forbrugernes forventninger til de økologiske fødevarer, dels de direkte forventninger om en særlig høj sundhed og kvalitet, dels de mere indirekte forventninger om at der i produktionen er taget særlige hensyn til natur, miljø, husdyrvelfærd osv. Dernæst beskrives nogle forudsætninger, der skal opfyldes, for at de økologiske fødevarer kan leve op til forbrugerkravene, f.eks. hvilken viden der kræves på forskellige områder. Endelig beskrives det, hvilken forskning der er nødvendig for at tilvejebringe denne viden. I den anden målsætning er der fokus på det økologiske jordbrugs muligheder for at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. Dette gælder i forhold til at fremme udviklingen af miljøvenlige produktionsmetoder (det lokale perspektiv), men også i forhold til at medvirke til at skabe mulighed for at, det på tværs af grænserne bliver muligt at tage øgede hensyn til bl.a. natur- og miljø samt til sociale og udviklingsmæssige forhold (det globale perspektiv). Under de tre sidste målsætninger fokuseres især på den fortsatte udvikling af forskningens kvalitet og relevans samt på mulighederne for at styrke det internationale forskningssamarbejde. Hvad betyder strategien for forskningsmiljøerne? I den kommende periode er det på en række workshops planen at diskutere nogle af de emner, som er behandlet i strategioplægget. Målet er at give forskere og forskningsmiljøer mulighed for at forholde sig til oplægget og afgøre, hvorvidt de vil deltage i en kommende forskningsindsats. Samtidig imødekommes ønsket om mere debat og diskussion i FØJO (se spørgeskemaundersøgelsen i FØJOnyt nr. 4/2003). Eksempelvis er det planen at diskutere, hvorledes den danske deltagelse i det internationale forskningssamarbejde om økologisk jordbrug kan øges. Det er givet, at størstedelen af de forskere, som deltager i FØJO, er meget internationalt orienterede. Samarbejdet foregår imidlertid fortrinsvis inden for de respektive discipliner, og der er et stort behov for, at danske forskere i større omfang deltager i og medvirker til at udvikle det forskningssamarbejde, som tager direkte afsæt i økologisk jordbrug. Der er lagt op til, at deltagelse i dette samarbejde bliver en forudsætning for deltagelse i FØJO III, og derfor holdes i begyndelsen af 2004 en workshop, hvor der sættes fokus på mulighederne for at styrke dette samarbejde (i bl.a. ISOFAR). Herudover vil en række andre internationale spørgsmål blive diskuteret, bl.a. omkring reformen af den fælles landbrugspolitik, international handel, perspektiver for økologisk jordbrug i den tredje verden m.fl. I den forbindelse er der et behov for at diskutere, hvorledes forskningen i økologisk jordbrug i øget omfang kan nyttiggøres i den samfundsmæssige udvikling. Det gælder dels i forhold til udviklingen af lokalt tilpassede, multi- Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

funktionelle økologiske produktionssystemer, dels i forhold hvorledes en ideel økologisk markedsplads ser ud, hvis de økologiske værdier og hensyn i fuldt omfang skal kunne komme til udtryk i markedet. Det gælder i forhold til den danske situation, men i særlig grad på globalt plan. Endelig er der behov for at diskutere, hvorledes integriteten i økologisk jordbrug og fødevareproduktion sikres og hvorledes forskningen bidrager til både integritet og til udvikling af økologisk fødevareproduktion i det hele taget. Se artiklen om Integritet i økologisk jordbrug. Kommentarer til ovennævnte emner og til strategioplægget i det hele taget er meget velkomne både fra forskere og andre interesserede. Et udkast til strategioplægget er præsenteret i Det Økologiske Fødevareråd og i Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg. Endvidere er strategioplægget sammen med en opfordring til at give kommentarer lagt på FØJO s hjemmeside www.foejo.dk. Strategioplæggets titel Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet refererer dels til ønsket om at styrke forskningssamarbejdet på tværs af landegrænserne, dels til ønsket om, at forskningen skal bidrage til opbygningen af bæredygtige fødevaresystemer, som bygger på de økologiske principper. Ordet integritet kan dels forstås som evnen til at handle selvstændigt, ærligt og i overensstemmelse med moralske principper, dels som en gruppes ret til at eksistere som en helhed uden at blive krænket af andre. Statusrapportering og midtvejsevaluering Sekretariatet har nu modtaget statusrapporter fra projekterne. Statusrapporterne fra de projekter, som blev påbegyndt i 2001/02, er videresendt til international evaluering. Hver af disse statusrapporter vurderes af to uafhængige, internationale evaluører med forskningserfaring på området. Herudover vurderes samtlige statusrapporter af FØJO s bestyrelse og sekretariat. Den 29. oktober vil der foreligge et bilag, som samler resultaterne af både den eksterne og den interne evaluering. Bilaget behandles på bestyrelsesmødet den 5. november. Den 13. november vil en samlet indstilling blive sendt til DFFE sammen med statusrapporterne. Magten i den økologiske fødevarekæde Den 30.-31. oktober 2003 bliver der på Københavns Bymuseum holdt en nordisk workshop for forbrugerorganisationer og forbrugerforskere. Workshoppen har titlen Magten i den økologiske fødevarekæde og undertitlen Konsekvenser af en markedsdreven udvikling: nye forbrugerholdninger til økologisk fødevareproduktion. Et fuldt program kan ses på www.okoforsk.dk. Workshoppen organiseres af projektet "Fremtidens Forbrugerkrav til Økologiske Fødevarer", som er et samarbejdsprojekt mellem Forbrugerrådet, Institut for Miljø, Teknologi og Samfund (Roskilde Universitetscenter) og Institut for Produktion og Ledelse (Danmarks Tekniske Universitet). Workshoppen støttes af Nordisk Ministerråd og Direktoratet for FødevareErhverv Nye i FØJO s bestyrelse Thomas Krogh Nielsen er for nylig tiltrådt som forskningschef i DVI s Afdeling for Virologi på Lindholm og har på den baggrund ønsket at udtræde af FØJO s bestyrelse. Fødevareministeren har i stedet udpeget seniorforsker Dorte Lau Baggesen, som repræsentant for Danmarks Veterinærinstitut. Professoratet i økologisk planteproduktion på KVL er blevet nedlagt, og Erik Steen Jensen er derfor vendt tilbage til Forskningscenter Risø. Det bliver i stedet forskningsprofessor Stig Milan Thamsborg, som fremover repræsenterer KVL i FØJO s bestyrelse. Da Erik Steen Jensen har varetaget posten som næstformand, blev forskningschef Søren Frandsen, Fødevareøkonomisk Institut, på bestyrelsesmødet den 5. september valgt til ny næstformand i FØJO s bestyrelse.

Integritet i økologisk jordbrug og i forskningen I FØJO s vedtægt er det bl.a. angivet, at forskningen skal tage udgangspunkt i det økologiske jordbrugs idegrundlag. Dette er uddybet i FØJO s nye strategioplæg, hvor der bl.a. står, at forskningen skal bidrage til at sikre det økologiske jordbrugs integritet forstået som muligheden for fuldt ud at kunne leve op til de økologiske principper. For at kunne gøre dette er der behov for at diskutere, hvad forskning i økologisk jordbrug egentlig er og hvad forskningen indebærer af muligheder og begrænsninger. Det afspejler en aktuel sag. I forbindelse med sommerens projektmøder blev sekretariatet opmærksom på, at der som et led i driften af et markforsøg var blevet anvendt pesticider. Centerledelsen anmodede projektet om en nærmere redegørelse, og af denne fremgik det, at pesticiderne var blevet anvendt ved tre forskellige lejligheder. For det første var midlet Round-up blevet anvendt for at muliggøre omsåning af en serie forsøgsparceller, hvor der var sket en teknisk fejl i forbindelse med udsåning af forsøget. I et andet tilfælde var der anvendt bejdset såsæd. Dette skete bl.a. fordi en metode til at teste for specifikke frøbårne sygdomme ikke var færdigudviklet. Bejdsningen skulle derfor sikre, at afgrøderne i de udvalgte parceller ikke var påvirkede af de specifikke frøbårne sygdomme. Endelig var et markforsøg blevet behandlet med herbicider. Begrundelsen var her, at der var en forventning om en høj og ujævnt fordelt ukrudtsbestand. På grund af faren for overslæbning af svampeinficeret plantemateriale ville det være vanskeligt at anvende mekanisk ukrudtsbehandling. Der har således i hvert enkelt tilfælde været gode forsøgstekniske forklaringer på anvendelsen af herbiciderne. Anvendelsen af konventionelle pesticider der ikke tillades i økologisk drift kan imidlertid gøre forsøgsresultaterne mindre relevante for økologisk jordbrug. Der er endvidere en risiko for, at problemstillinger, som fremkommer uden pesticidanvendelse, ikke bliver undersøgt. Endelig kan en generel anvendelse af pesticider give et stort forklaringsproblem i forhold til omverdenen og kompromittere troværdigheden af hele den økologiske forskningsindsats. På bestyrelsesmødet den 5. september behandlede bestyrelsen denne problemstilling, og det blev vedtaget, at "De i redegørelsen beskrevne pesticidbehandlede forsøgsled kan ikke godkendes i den foreliggende form. Projektledelsen skal udarbejde en revideret problemformulering og et nyt forsøgsdesign, der vil give anledning til en forbedret indsigt." Spørgsmål om retningslinier Af den redegørelse, som projektet udarbejdede til FØJO s bestyrelse, fremgik det endvidere, at projektdeltagerne fandt det uklart, hvorvidt pesticider kan anvendes i forsøg under FØJO. Der er p.t. ikke specifikke retningslinier for anvendelsen af ikke økologisk godkendte hjælpestoffer i forsøg under FØJO. Generelt er det blevet accepteret, at en anvendelse har kunnet ske under særlige, velbegrundede omstændigheder og kun som et led/en faktor i selve forsøget (og dermed ikke kun som et led i driften). Begrundelsen kan f.eks. være, at der opnås en viden og indsigt, som kan gøre det muligt at overføre resultater til økologisk jordbrug, som er opnået under ikke økologiske forhold. Der har imidlertid også i andre tilfælde været tvivl om hvilke retningslinier, der gælder. På planteområdet har der bl.a. været spørgsmål om dyrkning af planter i kompostbede (i stedet for i jord), og på husdyrområdet har der bl.a. været spørgsmål om anvendelse af ikke-økologiske dyr, og om muligheden for at gennemføre en forebyggende medicinering før dyrene blev sat i forsøg osv. Workshop om integritet Der er formodentligt andre spørgsmål i den henseende, og umiddelbart forekommer der at være et behov for specifikke retningsliner for udførelsen af økologiske forsøg. Frem for at diskutere hvad man må, og hvad man ikke må i forsøgene, er det mere konstruktivt at diskutere, hvorledes forskningen kan bidrage til integritet i økologisk jordbrug og hvad dette kræver af forskningen. For at diskutere dette tema holder FØJO onsdag den 3. december 2003 en workshop med titlen Integritet i økologisk jordbrug og i forskningen. Et foreløbigt program er beskrevet i vedlagte indstik. Et program, som løbende opdateres, kan endvidere findes på www.okoforsk.dk. Workshoppen er første trin i en konkretisering af FØJO s strategioplæg 2005-2010. Det næste trin bliver en workshop om internationalisering og globalisering, som holdes primo 2004.

Økologi-kongres 2004 I Danmark bliver der holdt en økologikongres hvert andet år, og den kommende kongres holdes tirsdag og onsdag den 16. 17. november 2004 i Odense Kongrescenter. Igen i år arrangeres kongressen i et samarbejde mellem Landscentret, Økologiens Hus, Forbrugerrådet og FØJO. Planlægningen af kongressen er nu ved at gå i gang. I løbet af efteråret indhentes og diskuteres forslag til emner/temaer på kongressen. Det endelige indhold fastlægges i februar 2004, og kort tid herefter vil der blive indgået aftaler med indlægsholdere, ordstyrere m.fl. Det er således i løbet af de kommende par måneder, at DU har mulighed for komme med forslag til temaer/emner på økologi-kongressen. Du er velkommen til at sende dine forslag til clausbo.andreasen@agrsci.dk Kongressens hjemmeside www.okologi-kongres.dk åbner den 15. oktober. Her vil man kunne følge planlægningen, og i øvrigt også komme med forslag til emner på kongressen. Kort nyt Ph.d.-forsvar Margrethe Askegaard forsvarer fredag den 7. november sin ph.d.-afhandling, som har titlen: Management of potassium in low input systems with special emphasis on soil tests methods and potassium balances. Forsvaret foregår i auditoriet på Forskningscenter Foulum, hvor alle er velkomne Husk bidrag til nyhedsbrevene FØJO s elektroniske nyhedsbreve, FØJOenyt og DARCOFenews har til formål at give et samlet overblik over resultater og aktiviteter inden for forskningen i økologisk jordbrug. Det er derfor vigtigt, at alle centrale publikationer og mødearrangementer m.m., som vedrører FØJO-projekter, omtales i nyhedsbrevene. Forfattervejledninger, oversigter over deadlines m.m. kan findes på www.okoforsk.dk. P.h.d.-kursus i SOAR Forskerskolen for økologisk jordbrug SOAR holder den 19. - 22. januar 2004 et samfundsvidenskabeligt kursus med titlen Moderniseringsprocesser i økologiske fødevarenetværk. Program, oplægsholdere, oplæg og formalia omkring tilmelding m.m. kan findes på hjemmesiden www.kjeldsens.dk/soar/ Kurset støttes af FØJO. Økologikongres i Sverige Centrum för uthålligt lantbruk (CUL) holder den 18. - 19. november en økologikongres med titlen: Vägar, Val, Visioner. Kongressen fokuserer på fremtiden og den fortsatte udvikling af økologisk jordbrug. Program m.m. kan findes på www.cul.slu.se Bertebos konference Indlæg og sammendrag af diskussionerne på den netop afholdte Bertebos konference om Ecosystem services in European agriculture Theory and practice kan findes på www.ksla.se ESA kongres på KVL Den 11. - 15. juli 2004 holder European Society for Agronomy kongres på KVL. Yderligere information kan findes på www.esacopenhagen2004.kvl.dk Tema om miljøeffekter og bæredygtighed Temaet for det næste nummer af Forskningsnytt om økologisk lantbruk i Norden er Miljøeffekter og bæredygtighed i økologisk jordbrug. Artikler om f.eks. næringsstofhusholdning, energiforbrug, biodiversitet, klimaeffekter osv. er meget velkomne. Deadline for artikler er den 25. oktober 2003. FØJOnyt bliver til FØJOinternt Den opmærksomme læser vil muligvis have noteret sig, at nærværende nyhedsbrev har ændret navn fra FØJOnyt til FØJOinternt. Navnet er ændret, fordi FØJOnyt lidt for ofte blev forvekslet med det elektroniske nyhedsbrev FØJØenyt. Det nye navn skal afspejle, at nyhedsbrevet henvender sig til de forskere og organisationer, som deltager i forskningssamarbejdet i FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) koordinerer den økologiske jordbrugsforskning i Danmark med henblik på at sikre optimalt udbytte af de ressourcer, som afsættes til forskning. FØJO er et såkaldt forskningscenter uden mure, hvor den forskningsfaglige kompetence udgøres af de ca. 140 forskere og 20 institutioner, der deltager i centrets forskningsprogrammer. Det interne nyhedsbrev FØJOinternt henvender sig til forskere og institutioner m.fl., som har interesse i forskning i økologisk jordbrug. Abonnement kan tegnes ved henvendelse til FØJO s sekretariat på tlf. 89 99 16 75. Abonnement er gratis. Foruden FØJOinternt udgives et elektronisk nyhedsbrev FØJOenyt, som henvender sig til brugere af forskningen i økologisk jordbrug. Redaktion: Claus Bo Andreasen Grafisk tilrettelæggelse: Enggaardens Tegnestue Tryk: Forskningscenter Foulum Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele Tlf. 89 99 16 75. Fax 89 99 16 73 E-mail: foejo@agrsci.dk www.foejo.dk www.okoforsk.dk

FØJO workshop om Integritet i økologisk jordbrug og i forskningen 3. december 2003 kl. 9.30-16.00 på Forskningscenter Foulum Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) har i efteråret 2003 udgivet et oplæg til en strategi for den fremtidige forskning i økologisk jordbrug (se www.foejo.dk). Strategioplæggets titel Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet refererer dels til ønsket om at styrke forskningssamarbejdet på tværs af landegrænserne, dels til ønsket om at forskningen skal bidrage til opbygningen af bæredygtige fødevaresystemer, som bygger på de økologiske principper. Hvis forskningen skal bidrage til integritet i økologisk jordbrug, så kræves der også integritet i forskningen. Forskningen skal tage udgangspunkt i det økologiske idegrundlag, og de økologiske principper skal indgå som en integreret del af arbejdsgrundlaget. Spørgsmålet er, hvordan dette sikres: Hvilke problemer er der? Er der behov for detaljerede retningslinier? Eller er det snarere diskussion, indsigt og læring, som er vejen frem? Programudkast 9.30 Te, kaffe og brød Introduktion til FØJO s strategi og til dagens program Erik Steen Kristensen, centerleder, FØJO Økologisk integritet hvad er det Thomas Harttung, formand for FØJO Principper og værdier hæmsko eller udviklingsgrundlag? Hugo Fjelsted Alrøe, forsker, FØJO Integritet i FØJO II I FØJO II har der været en række situationer, hvor det har været nødvendigt at diskutere spørgsmål om principper og integritet. Spørgsmålene har bl.a. været: Jord er det mere end et dyrkningsmedium? Selvforsyning med foder er det et problem? Gødning og næringsstoffer er selvforsyning mulig? Økologiske husdyrracer og plantesorter er de nødvendige? Hvad kan man i økologiske forsøg og hvad kan man ikke? Forarbejdning, distribution og salg hvor går grænsen for økologisk virksomhed? Spørgsmålene uddybes og eksemplificeres via korte indlæg fra forskere og praktikere. Introduktion til workshops På basis af ovennævnte spørgsmål etableres en række workshops. For hver workshop er der på forhånd udpeget en ordstyrer og en rapportør. Ordstyrerens opgave er at initiere diskussionen, rapportørens opgave er på basis af diskussionen at uddrage spørgsmål, problemstillinger og principper, som FØJO bør arbejde videre med i forbindelse med initiering af et nyt forskningsprogram. Frokost Workshops fortsat Kaffe Fælles diskussion og input til det videre arbejde Afslutning Thomas Harttung, formand for FØJO Praktiske oplysninger Workshoppen holdes onsdag den 3. december kl. 9.30-16.00 på Forskningscenter Foulum. Workshoppen henvender sig til forskere, der arbejder på områder, som er relevante for økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Endvidere forventes repræsentanter for FØJO s bestyrelse og FØJO s brugerudvalg at deltage. Deltagelse er gratis, men der kræves tilmelding senest torsdag den 27. november til: Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Postboks 50, Foulum DK-8830 Tjele Fax: 89 99 16 73 Opdateret program kan ses på www.okoforsk.dk Tilmelding til workshop om integritet i økologisk jordbrug og i forskningen Navn og e-mail:....................................... Organisation:......................................... Jeg kunne tænke mig at deltage i en workshop om (gerne flere krydser):..... Jord - er det mere end et dyrkningsmedium?..... Selvforsyning med foder er det et problem?..... Gødning og næringsstoffer er selvforsyning mulig?..... Økologiske husdyrracer og plantesorter er de nødvendige?..... Hvad kan man i økologiske forsøg og hvad kan man ikke?..... Forarbejdning, distribution og salg hvor går grænsen for økologisk virksomhed? Jeg synes, at det er relevant (også) at diskutere følgende spørgsmål: Jeg vil eventuelt gerne give et kort indlæg om: