Naturpleje på Bornholm

Naturpleje på Bornholm Projekt 3679-P-08-00042 Maj, 2012

Forsidefoto: Skotsk Højlandskvæg ved Kunstmuseet på Bornholm Dyrene tilhører Svend Siegrist Bornholms Landbrug Landskab, Skov og Miljø Kannikegaard Rønnevej 1 3720 Aakirkeby Tlf: 5690 7800 bornholmslandbrug@bornholmslandbrug.dk www.bornholmslandbrug.dk 2

1 INDLEDNING... 5 2 NATUR PÅ BORNHOLM... 6 2.1 OVERSIGT OVER 3-BESKYTTET OG HØJT MÅLSAT NATUR PÅ BORNHOLM... 6 2.2 PLEJEBEHOV... 10 2.2.1 Nuværende plejebehov og afgræsning... 10 2.2.2 Fremtidigt plejebehov... 11 2.2.3 Konklusion på Natur på Bornholm... 12 3 STATUS PÅ PLEJE... 13 3.1 EKSISTERENDE INDHEGNINGER MED AFGRÆSNING... 13 3.1.1 Afgræsning på Naturstyrelsens arealer... 13 3.1.2 Klippeløkker hegnet af Bornholms Regionskommune... 15 3.1.3 Højt målsatte områder... 16 3.1.4 Konklusion på Status på pleje... 17 4 DYREHOLD TIL NATURPLEJE PÅ BORNHOLM... 19 4.1 HVILKE DYR ER POTENTIELT TIL RÅDIGHED FOR AFGRÆSNING?... 19 4.1.1 Får på Bornholm... 19 4.1.2 Geder på Bornholm... 20 4.1.3 Heste på Bornholm... 20 4.1.4 Kødkvæg (ammekøer, slagtekalve, mv) på Bornholm... 21 4.1.5 Malkekvæg:... 22 4.1.6 Kvæg i alt på Bornholm... 25 4.1.7 Konklusion på dyr til rådighed for afgræsning... 25 4.2 HVOR MANGE OG HVILKE DYR ANVENDES TIL NATURPLEJE I DAG?... 26 4.3 HVOR MANGE DYR ER TIL RÅDIGHED PÅ SIGT?... 27 4.4 PRODUKTIONSDYR ELLER ENTREPRENØRDYR?... 27 5 ØKONOMI I NATURPLEJEN... 28 5.1 STØTTEORDNINGER TIL NATURPLEJE... 28 5.1.1 Konklusion på støtteordninger til naturpleje... 37 5.2 HVAD KOSTER NATURPLEJE?... 37 5.2.1 Konklusion på Hvad koster naturpleje?... 41 5.3 ER DER ØKONOMI I NATURPLEJE? BORNHOLMSKE ERFARINGER... 41 5.3.1 Konklusion på er der økonomi i naturpleje? Bornholmske erfaringer... 46 6 HVORDAN GØRES NATURPLEJE ATTRAKTIVT?... 47 6.1 NATURPLEJE SOM DRIFTSGREN... 47 6.2 STØRRE SAMMENHÆNGENDE NATURAREALER... 48 6.2.1 Sydkysten... 49 6.2.2 Spellingemose... 51 6.2.3 Paradisbakkerne... 52 6.2.4 Området omkring Brommevej... 55 6.2.5 Området omkring Hammersholm og Langebjerg... 58 6.2.6 Området omkring Blåholtgård... 63 6.2.7 Konklusion vedr. sammenhængende arealer... 64 6.3 ETABLERING AF SLAGTERI... 65 6.4 ADMINISTRATIVE HINDRINGER FOR AFGRÆSNING... 66 3

7 HVAD BETYDER NATURPLEJEN FOR BORNHOLM SOM SAMFUND?... 69 7.1 HVILKEN NYTTEVÆRDI HAR NATURPLEJEN FOR BORNHOLM?... 69 7.1.1 Understøtter naturpleje visionen om Bright Green Island?... 69 7.1.2 Hvad betyder naturpleje for turisterhvervet?... 69 7.1.3 Hvad betyder naturplejen for bosætningen på Bornholm?... 70 7.1.4 Kan naturpleje tænkes ind i oplevelsesøkonomien?... 71 7.1.5 Naturpleje som bidrag til erhvervsfremme af regionale fødevarer... 72 7.2 KAN NATURPLEJE OG BEVARELSE AF TRUEDE RACER SAMTÆNKES?... 74 8 SAMMENDRAG OG KONKLUSIONER... 76 9 BILAG... 79 4

1 Indledning Nærværende rapport er udarbejdet i forbindelse med projektet Opstart af naturplejeforening på Bornholm 2008 2012, projektnr.: 3679-P-08-00042, støttet af landdistriktsmidlerne gennem NaturErhverv. Projektet havde til formål at øge afgræsningen på bornholmske naturarealer og SFL-områder. I løbet af projektperioden er nogle vigtige forudsætninger ændret, hvilket har betydet, at projektet er blevet tilrettet i forhold til, hvordan det fra starten var tænkt. Bl.a. udgik oprettelse af en egentlig forening, og i stedet er etableret en ERFA gruppe af naturplejere. Videns- og erfaringsdeling vedrørende naturpleje er sket gennem studieture til Sverige, Jylland og Sjælland og gennem lokale arrangementer, hvor der er blevet set på naturpleje på Bornholm, og videregivet erfaringer fra naturplejere til naturplejere, og til andre med interesse i naturpleje. I projektet er der gennemført interviews med dyreholdere, der praktiserer naturpleje, med myndigheder, og med andre interessenter i naturplejen. Interviewene har haft til hensigt at afdække muligheder og barrierer for naturpleje, behovet for naturpleje, økonomien i naturpleje mv. Erfaringerne med at praktisere naturpleje er samlet i nedenstående rapport. Rapporten indeholder desuden en vurdering af nuværende pleje med afgræsning sat i forhold til behovet, som det vurderes af forskellige interessenter. Barrierer og muligheder for at øge naturpleje med afgræsning er diskuteret. Sluttelig rummer rapporten en række anbefalinger til myndigheder og politikere. Anbefalinger, som ud fra vores indsamlede erfaringer og viden, vil kunne fremme afgræsning af naturarealer, ikke bare på Bornholm, men i hele Danmark. Foto 1: Erfaringsudveksling - bornholmsk naturplejer kigger på Gallowaykvæg i Mols Bjerge, oktober 2011. Foto: Katrine Bruntse Høst 5

2 Natur på Bornholm Naturen på Bornholm er karakteriseret ved at være meget varieret. Stort set alle naturtyper og naturelementer kan findes på Bornholm. En stor del af Bornholm består dog af dyrket areal, og de beskyttede naturtyper såsom overdrevsarealer og engarealer er hovedsageligt små fragmenterede områder. Der er således kun få naturlokaliteter med et areal større end 5 ha. Der findes dog enkelte større lokaliteter såsom hedearealerne omkring Slotslyngen og Hammerknuden samt Raghammer. Desuden er der vådområder omkring Ølene, Bastemosen, Svinemosen og Udkæret. 2.1 Oversigt over 3-beskyttet og højt målsat natur på Bornholm Ifølge kommuneplanen 2009 er der på Bornholm 1704 ha overdrev-, hede-, eng- eller strandengsarealer. Hovedparten af strandengene vil typisk ikke være egnet til afgræsning, idet det er meget små arealer helt nede ved kysten. Moserne er ikke medtaget i nedenstående tabel, idet de vurderes i ringe omfang at være egnede til afgræsning. Tabel 1. Oversigt over naturtyper på Bornholm, og deres størrelse (Kommuneplan 2009) Type Antal lokaliteter Samlet areal ha Overdrev 309 682 Hede 105 594 Fersk eng 222 400 Strandenge 45 28 Som vist i tabel 1, er der i høj grad tale om meget små fragmenterede arealer. Nedenstående kort viser 3 hede, eng, overdrev og strandengsarealer på Bornholm. Ikke alle arealer er besigtigede og nogle områder kan være fejlregistreringer. Bl.a. er flere arealer ved Rø Golfbane registrerede som overdrevsarealer. Mange af overdrevsarealerne er lokaliseret på strækningen fra Østerlars til Vang, ved Paradisbakkerne og langs kysten mellem Nexø og Svaneke. De lidt større overdrevsarealer findes hovedsageligt omkring Paradisbakkerne. Hedearealerne er primært lokaliseret ved Hammeren, Slotslyngen, Raghammer, Arnager og ved Sømarken. 6

Figur 1: 3 beskyttede overdrev, heder, strandenge og enge på Bornholm (hedearealer er angivet med lilla, overdrevsarealer med orange, engarealer med lysegrønt og strandenge med pink) Bornholms Regionskommune har registreret en række højt målsatte områder, især baseret på botaniske registreringer (Figur 2). Der er i alt 1462 ha højt målsatte naturområder. De højt målsatte naturarealer er bl.a. lokaliteter med gøgeurt og lokaliteter med blegblå anemone. Mange af strandengene er også højt målsatte. De største højt målsatte sammenhængende områder er Hammerknuden, Hammersholm og Slotslyngen, klitterne ved Dueodde, Ølene og Raghammer. Det er ikke alle de højt målsatte naturområder, som vil være egnede til afgræsning, og hvor afgræsning vil kunne være et plejetiltag. Dette gælder bl.a. skovene med blegblå anemone samt klitterne ved Dueodde. 7

Figur 2: Højt målsatte naturområder på Bornholm (de højt målsatte områder er angivet med pink) Ikke alle de højt målsatte områder er 3 beskyttede naturarealer i henhold til naturbeskyttelsesloven. På Figur 3 kan ses hvilke højt målsatte områder som samtidig er 3 beskyttede. 8

Figur 3: 3-beskyttet natur og højt målsat natur på Bornholm (Pink= højt målsatte områder, orange= overdrevsområder, lysegrøn= enge, lilla= hedearealer og gul= strandenge) Godt 50 % af de højt målsatte naturområder er samtidig 3-beskyttede naturtyper. 9

2.2 Plejebehov Såfremt alle 3-beskyttede overdrev, hede og engarealer anses for plejekrævende, er der et stort behov for yderligere naturpleje idet kun ca. 35-40 % i dag plejes med afgræsning. Andelen svarer til landsgennemsnittet. Plejebehovet kan diskuteres og fastlægges ud fra flere vinkler: Man kan vælge en vinkel, hvor man ønsker at fastholde et bestemt landskab, som rummer optimale betingelser for stor biodiversitet. Ud fra denne synsvinkel er der et meget stort behov for naturpleje. Et behov, som er langt større end den pleje, som sker i dag på disse naturarealer. Man kan også diskutere plejebehovet ud fra, hvilke områder der i følge lovgivning har krav på naturpleje. Kommunen har plejepligt på de 3 områder, som ligger på kommunens arealer samt på fredede arealer, hvor der i fredningsbestemmelsen er indskrevet pleje af arealet. Dertil kommer, at kommunen har plejeret på privatejede 3 arealer. Lodsejerne har ikke plejepligt på 3 arealer, men er alene forpligtiget til at holde arealerne fri for opvækst af træer og buske. Dette kan ske uden egentlig naturpleje. Arealer, som er meget vanskelige at rydde, er endvidere undtaget fra rydningspligten. Klitfredede og fredskovsarealer er endvidere undtaget for rydningspligten. Ser man alene på de områder hvor myndighederne har plejepligt, er behovet for naturpleje langt mindre, end hvis man valgte at alt 3-natur skulle rumme optimale forhold for biodiversitet. Når plejebehovet i denne rapport diskuteres, er det primært ud fra behovet set i forhold til arealer med plejepligt. Ændret lovgivning kan betyde at flere eller færre arealer bliver omfattet af plejepligt. Den eneste undersøgelse om plejebehovet, som vi har kendskab til, er en spørgeskemaundersøgelse fra 2001 om amternes naturpleje 1. I denne rapport findes tal for andel af 3 arealer med lejepligt/plejeret og hvor stor andel, hvor det skønnes at behovet er opfyldt. I undersøgelsen har daværende Bornholms Amt angivet, at der er i alt 2210 ha 3 arealer og at 1242 ha heraf er med plejeret/plejepligt. Af de 1242 ha med plejeret/plejepligt er det angivet at behovet er opfyldt for 90 % af arealerne svarende til godt 1100 ha. Af de resterende arealer er det angivet at ca. 1/3 har opfyldt plejebehovet. Totalt svarer dette til at plejebehovet ikke er dækket på ca. 36 % af arealerne. 2.2.1 Nuværende plejebehov og afgræsning Naturstyrelsen på Bornholm (interview med Tommy Hansen og Dorte Bugge Jensen, 25.10.2011) og Bornholms Regionskommune (interview med Ole Holm Pedersen, 11.11.2011 og Louise Lyng Bojesen, 16.12.2011) giver udtryk for, at de er tilfredse med den naturpleje, som finder sted i dag. Naturstyrelsen på Bornholm (NST) mener ikke der er særlig behov for øget naturpleje i forhold til 1 Amternes naturpleje en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje. Rita Merete Buttenschøn, Forskningscenter for skov- og naturstyrelsen i samarbejde med Amtsrådsforeningen, 2001. 10

deres arealer, det eneste er et nyt areal på ca. 15 ha, som inddrages ifm. det kommende bisonprojekt. Bornholms Regionskommune (BRK) ved, at der er flere områder, som burde plejes med f.eks. afgræsning, men at de arealer som kommunen har plejepligt på, i dag bliver plejet i et eller andet omfang med afgræsning. BRK ser således ikke noget akut behov for yderligere afgræsning på nye arealer. Men nogle af de naturarealer, som afgræsses i dag, skal der findes nye naturplejere til i løbet af få år. BRK ser muligheder for, at der kunne skabes større sammenhængende afgræssede naturområder, f.eks. i Kleven og ved Spellingemose, langs kysten fra Boderne til Sose, og i tilgroede enge langs Læså. 2.2.2 Fremtidigt plejebehov Naturstyrelsen på Bornholm (NST) ser et problem i at få afgræsset naturarealerne på sigt. Flere af de større naturplejere er omkring 60 år eller ældre, og det vil være ønskeligt, hvis yngre naturplejere kunne tage over. NST vil helst bruge private naturplejere til deres arealer, men kan blive tvunget til selv at forestå naturplejen på sigt, hvis der ikke kommer yngre naturplejere til, når de nuværende stopper. NST ser derfor en stor udfordring i at få græsningsaftaler med naturplejere på 5 til 10 års sigt. NST mener ikke, at de vil få flere naturarealer, som skal afgræsses, som følge af de kommende naturplaner. De mener ikke behovet for naturpleje - i form af plejebehov på flere af deres naturarealer - vil stige fremadrettet. Bornholms Regionskommune (BRK) har endnu ikke overblik over, om naturplanerne vil betyde at flere arealer vil skulle plejes med afgræsning, men formoder det vil ske i begrænset omfang. Der er til gengæld flere 3 arealer, som bør blive afgræsset fremover. Kommunen har ikke pt. resurser til at skabe sig et overblik over, hvilke arealer, som bør prioriteres i forhold til naturpleje med afgræsning. Danmarks Naturfredningsforening (interview med Jørgen Butzbach og Thyge Nygaard, 25.1.2012) vurderer, at der er et stort behov for naturpleje i Danmark og på Bornholm. I Danmark som helhed plejes ca. 35 % af arealerne det samme gælder på Bornholm. Tager man udgangspunkt i antallet af 3 beskyttede lysåbne naturarealer, som i dag ikke plejes med afgræsning og/eller slæt, er der et stort behov for yderligere naturpleje. Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener derfor, at der er et meget stort behov for yderligere naturpleje i forhold til det, som sker i dag. Det er, ifølge DN, især de små arealer, som mangler pleje. Det er et kæmpe problem at få afgræsset små arealer, da de er uinteressante for større dyreholdere, da det er alt for besværligt og omkostningstungt at afgræsse små arealer (flytning af dyr, tilsyn etc). Thyge Nygård ser de mange små arealer, som det største problem i naturplejen. De store arealer er der ikke problemer i at få afgræsset. Den store opgave er således hvor det er muligt at binde de små arealer sammen til større områder. Bornholms fragmenterede natur gør det svært. Barriere for at få afgræsset de resterende 65 % er, at støtteordningerne ikke er tilpasset små arealer. Forsvaret har en del øvelsesterræn, som også er værdifulde naturarealer med et plejebehov, og som i dag plejes på forskellig vis. Vi har i forbindelse med projektet haft kontakt til Forsvaret, som har været velvillige, men aftale om interview blev ikke gennemført, da uopsættelige ting kom i vejen. Forsvaret er en forholdsvis stor aktør som ejer af værdifulde naturområder. 11

2.2.3 Konklusion på Natur på Bornholm Naturstyrelsen og Bornholms Regionskommune vurderer, at behovet for afgræsning af naturarealer, som de har ansvaret for, i store træk er dækket i dag. Det er formentlig et udtryk for, at man er lykkedes med at fastholde driften på de særlig værdifulde arealer, og at man formår at opretholde pleje på de arealer, hvor der er plejepligt. De kommende naturplaner vil næppe betyde, at flere at Naturstyrelsens naturarealer skal afgræsses. Bornholms Regionskommune har endnu ikke overblik over, om naturplanerne betyder, at flere naturarealer skal afgræsses i så fald nok kun få arealer. Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at der er et stort udækket behov for afgræsning i de lysåbne 3-naturtyper, men da der er tale om mange små arealer, vil det være omkostningsfuldt med nuværende tilskudsniveau. Naturstyrelsen, Bornholms Regionskommune og Danmarks Naturfredningsforening er enige om, at der er en stor udfordring i at få nye, og yngre, dyreholdere til at varetage naturplejen om 5-10 år. 12

3 Status på pleje Ud fra oplysninger hentet hos Naturstyrelsen på Bornholm og Bornholms Regionskommune er der i afsnit 3 redegjort for nuværende arealer, som de holder afgræsset. Dertil kommer private arealer, som typisk afgræsses af ejers egne dyr. Da hverken NST eller BRK nødvendigvis har forpligtigelser i forhold til disse, foreligger der ikke systematisk viden om afgræsning af private naturarealer i de offentlige systemer. 3.1 Eksisterende indhegninger med afgræsning Naturstyrelsen ansvarlig for hegning og vedligeholdelse af hegn på egne arealer. Bornholms Regions Kommune har forpligtigelser på fredede arealer og andre arealer, som er højt målsatte, samt på 3 beskyttede arealer som ejes af kommunen. Bornholms Regions Kommune sørger for hegning og vedligeholdelse af hegn i disse områder. Derudover er Bornholms Regionskommune ofte behjælpelig med hegning på private arealer, såfremt kommunen finder at arealerne har særlig natur- eller landskabsmæssig værdi. Naturstyrelsens hegnede arealer, og hegnede arealer, som Bornholms Regionskommune er ansvarlig for, bliver i dag afgræsset i større eller mindre omfang. Bornholms Regions Kommune har aftaler på de hegnede arealer, men laver ikke systematisk opfølgning på, om der sker afgræsning. 3.1.1 Afgræsning på Naturstyrelsens arealer En relativt stor del af Naturstyrelsens åbne arealer bliver i dag afgræsset. En stor del af Naturstyrelsens arealer består af regulær skov, hvor der ikke er behov for afgræsning. Naturstyrelsen har et areal på ca. 2400 ha i Almindingen. Dette består hovedsageligt af skov. I Rø plantage har Naturstyrelsen ca. 600 ha. Dette er også primært skovarealer. Omkring Hammeren er der ca. 560 ha. Arealerne omkring Hammeren rummer flere overdrevs- og hedearealer. Derudover er der ca. 200 ha ved Blykobbe Plantage, som også primært er skov. Naturstyrelsen på Bornholm har i dag aftale med 14 dyreholdere som tilsammen afgræsser 491 ha. Heraf afgræsser 3 dyreholdere ca. 80 % af arealerne. Der afgræsses især på arealerne ved Hammeren og i Almindingen. På arealerne ved Hammeren er der i dag afgræsning på ca. 240 ha. I Almindingen er der afgræsning på ca. 100 ha med skov, moser og enge. Der er ingen hede og overdrevsarealer på de arealer, som Naturstyrelsen ejer i Almindingen. Naturstyrelsen er i gang med et bisonprojekt, hvor der hegnes et ca. 200 ha stort område i Almindingen, som skal afgræsses med Europæisk Bison (Vincent). 13

Figur 4: Afgræsning på Nordbornholm På kortet markerer den gule streg nuværende arealer som afgræsses. Den pink/hvide streg markerer arealer ejet af Naturstyrelsen på Bornholm. Desuden er der angivet overdrevs-, hede- og engarealer. Det ses, at hovedparten af de åbne hede- og overdrevsarealer i dag afgræsses. 14

Naturstyrelsen på Bornholm har 50 hegninger på deres bornholmske arealer. Der er græsningsaftaler på alle hegninger. Hegningerne udgør i alt 491 ha. Tabel 2. Naturstyrelsens hegnede naturarealer, fordelt efter størrelse Interval antal % af samlet % af gns. lokaliteter lokaliteter areal areal areal 100-200 ha 1 2 120 24 120 50-100 ha 1 2 92 19 92 25 50 ha 1 2 35 7 35 10-25 ha 9 18 125 25 13,8 5-10 ha 7 14 48 10 6,9 2-5 ha 19 38 55 11 3,1 1-2 ha 9 18 14 2,8 1,6 < 1 ha 3 6 1,6 0,3 0,53 Ved Hammersholm er der 4 hegninger i umiddelbar tilknytning til hinanden med et samlet areal på knapt 38 ha. Hele arealet afgræsses af kvæg fra samme dyreholder. Ved Hammershus er der 3 hegninger med et samlet areal på 24 ha, som alle afgræsses af får fra én fåreholder. Ved Ekkodalen er der flere små hegninger i tilknytning til hinanden. Der er i alt 7 hegninger med et samlet areal på godt 22 ha, og arealerne afgræsses af 6 forskellige dyreholdere. 3.1.2 Klippeløkker hegnet af Bornholms Regionskommune Tilbage i midtfirserne hegnede Bornholms Amt en række områder i forbindelse med det såkaldte klippeløkkeprojekt. I dag eksisterer 78 af hegningerne, hvor hegnet stadig er intakt. Der sker afgræsning på hovedparten af de 78 hegninger. Ca. 14 ha af de hegnede klippeløkker blev ikke afgræset i 2011. Hegningerne er primært anlagt på private arealer og på fredede arealer. Arealerne udgør ca. 290 ha tilsammen. Knapt 100 ha afgræsses af ejernes egne dyr. Ca. 40 ha afgræsses af Bornholms Regions Kommune s fårehold, og ca. 60 ha af får fra privat fåreholder. De resterende ca. 85 ha afgræsses af ca. 10 forskellige dyreholdere. Tabel 3. Hegnede klippeløkker, Bornholms Regionskommune, fordelt på størrelse Interval antal % af samlet % af gns. lokaliteter lokaliteter areal areal areal 25-50 ha 1 21 37 3 37 10-25 ha 3 15 37 6 12,3 5-10 ha 13 42 85 36 6,6 2-5 ha 33 16,5 104 29 3,2 1-2 ha 12 4,0 17,7 13 1,5 < 1 ha 16 1,5 9,4 13 0,6 Af tabel 3 ses, at der primært er tale om meget små arealer, og arealerne er stærkt fragmenterede. Det betyder, at det er svært at skabe sammenhæng mellem arealerne. 15

3.1.3 Højt målsatte områder De højt målsatte områder er i sin tid registreret af Bornholms Amt, og er i dag et internt arbejdsredskab for Bornholms Regionskommune. I de højtmålsatte områder har man vished for at der er registreret noget værdifuldt, f.eks. gøgeurter eller blegblå anemone. De højt målsatte områder har især baggrund i botaniske registreringer. De højt målsatte områder på Bornholm udgør i alt 1468 ha. Arealerne består af i alt 99 større og mindre lokaliteter. Arealernes størrelsesfordeling er som følger: Tabel 4. Højt målsatte områder på Bornholm, fordelt efter størrelse Interval antal % af samlet % af gns. lokaliteter lokaliteter areal areal areal > 200 ha 1 1 255 17 255 100-200 ha 3 3 488 33 163 50-100 ha 3 3 220 15 73 25-50 ha 4 4 145 10 36 10-25 ha 8 8 128 9 16 5-10 ha 15 15 109 7,5 7,3 2-5 ha 30 30 94 6,4 3,1 1-2 ha 16 16 23 1,5 1,4 < 1 ha 19 19 7,3 0,6 0,4 Det ses af tabel 4, at også de højt målsatte områder primært består af meget små arealer. I dag plejes ca. 485 ha højt målsatte områder med afgræsning, svarende til 1/3 af arealerne. Det er dog ikke alle arealerne som med fordel vil kunne plejes med afgræsning. En del af de højt målsatte naturområder på Bornholm er skove med blegblå anemone. Et andet større og højt målsat område er klitterne ved Dueodde, som heller ikke er egnet til afgræsning. På Figur 5 er de højt målsatte områder sammenholdt med de hegninger, hvor vi har viden om afgræsning (Naturstyrelsens hegninger og Bornholms Regionskommunes hegnede klippeløkker). Figur 5 viser, at der, som forventet, er en ret god sammenhæng mellem højt målsatte naturområder og hegninger, men også at der ikke er sammenfald. Det manglende sammenfald giver for nogle områder god mening: Figur 5 viser, at bl.a. klitterne ved Dueodde, og skovarealer ved Slotslyngen og Hammeren ikke er hegnede, og ikke afgræsses. Desuden er anemoneskovene i området nord for Østermarie, og hedearealerne ved Raghammer ikke hegnede. Arealerne ved Raghammer afgræsses dog i større eller mindre omfang hvert år. Der anvendes mobilt hegn på arealet, da arealerne desuden er øvelsesterræn for militæret. Arealer der afgræsses vha. flytbart hegn fremgår ikke af gis-laget hegninger, og er ikke medtaget i Figur 5. Døndalen er endnu et eksempel på et højt målsat område, som ikke er hegnet, og ikke er egnet til afgræsning; Døndalen er en typisk bornholmsk sprækkedal med stejle sider ned mod et lille vandløb. Det, som Figur 5 ikke kan vise, er om at der er højt målsatte områder med et græsningsbehov, som ikke afgræsses i dag. 16

Figur 5: Højt målsatte naturområde på Bornholm sammenholdt med hegninger af naturområder Kortet viser de højt målsatte naturområder på Bornholm (de pink markeringer) samt de arealer som afgræsses pt (de gule markeringer). Hegninger er såvel Naturstyrelsens hegninger og hegninger fra Klippeløkkeprojektet under Bornholms Regionskommune. 3.1.4 Konklusion på Status på pleje Der er stor forskel på størrelsen af de indhegninger, som Naturstyrelsen har ansvaret for, og de arealer, som Bornholms Regionskommune har ansvaret for: Naturstyrelsen har 50 hegninger på i alt 491 ha. Der er aftaler om græsning på alle arealer. 50 % af Naturstyrelsens hegnede areal er lokaliseret i 3 store indhegninger på 25-200 ha, Bornholms Regionskommune har 78 hegninger på i alt 290 ha. Hegningerne er private og/eller fredede arealer, og mange blev hegnet ifm. Bornholms Amts Klippeløkkeprojekt i midten af firserne. 65 % af Bornholms Regionskommunes hegnede areal er lokaliseret på 46 mindre lokaliteter (2-10 ha). 17

Naturstyrelsen har færre og større indhegninger ift. Bornholms Regionskommune, som har mange og mindre indhegninger. Det kan skyldes forskelle på arealerne, som henholdsvis Naturstyrelsen og Bornholms Regionskommune har plejepligt på. Men det kan også til dels skyldes forskellige traditioner. I praksis betyder det, at Bornholms Regionskommunes hegninger er mere arbejdskrævende, og sandsynligvis koster mere at afgræsse, fordi de ikke er så attraktive og rationelle for naturplejere, som foretrækker større indhegninger. Vores indtryk er, at afgræsning i mange af Bornholms Regionskommunes indhegninger bygger på mundtlige og uforpligtende aftaler, mens naturstyrelsen i højere grad har skriftlige og forpligtende aftaler. Når vi ser bort fra det nordligste Bornholm (Hammeren mv.), så har Bornholms Regionskommune og Naturstyrelsen kun få indhegninger på Vestbornholm, selvom der er mange 3 udpegninger. Områderne Østerlars, Rø, Olsker indeholder mange 3-overdrev, hvilket området omkring Vestermarie, Ringeby og Tingsted også gør (se Figur 3). Men der er kun få indhegninger på Vestbornholm (se Figur 5). De fleste indhegninger ligger langs nordkysten og på Østbornholm. Vi ved ikke, hvorfor indhegningerne fordeler sig skævt på Bornholm. Det kan skyldes, at overdrevene på Vestbornholm ikke er højt målsatte, eller at de ikke er synede, og udpegninger alene beror på luftfotos. Eller måske at der traditionelt har været mest fokus på Østbornholms natur. 18

4 Dyrehold til naturpleje på Bornholm 4.1 Hvilke dyr er potentielt til rådighed for afgræsning? 4.1.1 Får på Bornholm Udtræk fra CHR-registret den 3. februar 2012 viser fordelingen af får på Bornholm: Der er i alt 79 besætninger på Bornholm med får, heraf er 3 fårebesætninger økologiske. Ialt 1332 moderfår er registreret i CHR-registret, og i alt 2148 moderfår og lam. Antallet af lam vil være større om sommeren og efteråret end det opgivne antal fra februar måned. Fårene læmmer for hovedparten om foråret, og lammene slagtes traditionelt efterår og vinter, og derfor er antallet af dyr lavt i februar. Mange af fårebesætningerne er små besætninger, og har kun får og lam til ejers eget forbrug. Fårene i de små besætninger afgræsser som regel ejers egne arealer. Ifølge udtrækket fra CHRregistret den 3.2.2012 har 37 besætninger, svarende til 47 % af besætningerne, 5 eller færre moderdyr. Tilsvarende er der kun få større fårebesætninger på Bornholm. Kun 15 % (12 stk) af besætningerne har 25 eller flere moderfår. En enkelt bornholmsk besætning er stor; nemlig på 600 moderfår. I gennemsnit har de bornholmske fårebesætninger 15,6 moderfår, men ser man bort fra den største besætning, er gennemsnitsstørrelsen på 8,1 moderdyr pr besætning. Nedenfor ses udviklingen af antal moderfår på Bornholm i perioden 2006-2010 (Danmarks Statestik). Tabellen viser, at antallet af får steg kraftigt fra 2006 til 2007, hvilket kan hænge sammen med at Bornholms største fårebesætning udvidede besætningen på dette tidspunkt. Sammenholdes tabellen med at der i februar 2012 var registreret 1332 moderfår på Bornholm i CHR-registret, kan man konkludere, at antallet at får svinger fra år til år, men i de seneste fem år har tallet ligget stabilt på mellem ca. 900 og 1500 moderfår. På Bornholm findes følgende fåreracer: Gotlandsk Pelsfår, Såne får, Oxford Down får, Merino får, Spælsau får, Texel får, Dorset får, Suffolk får, m.fl. Tabel 5. Antal moderfår på Bornholm 2006-2010 19

4.1.2 Geder på Bornholm Udtræk fra CHR-registret den 3. februar 2012 viser fordelingen af geder på Bornholm: Der er 19 besætninger med geder på Bornholm med 90 modergeder og 118 geder i alt. I gennemsnit har besætningerne knap 5 geder. 6 besætninger (32%) har 5 eller flere modergeder. Den største besætning har 26 modergeder. Der findes forskellige racer af geder på Bornholm: Dansk Landrace geder, Boer geder, m.fl. 4.1.3 Heste på Bornholm Heste skal ikke registreres i CHR-registret, og der er derfor ikke en dækkende opgørelse over antallet af heste på Bornholm. Ifølge Landskontoret for Heste i Skejby (pers. komm. konsulent Erik Clausen, februar 2012), kan man tidligst om et års tid få et første overblik over antallet af heste i Danmarks forskellige regioner via det lovpligtige hestepas. Danmarks Statistik har en opgørelse over antallet af heste på landbrugsbedrifter på Bornholm. Tabel 6. Antal heste på Bornholm, 2006-2010 Af tabellen ses, at antallet at heste på landbrugsbedrifter på Bornholm i perioden 2006-2010 har ligget omkring knap 500 heste. Men da en del heste ikke er opstaldet og ejet af landbrugsbedrifter, er dette antal ikke dækkende. Der er aktive avlsforeninger indenfor Islænderheste, Connemareponyer, Shetlandsponyer, Fjordheste, Travheste, Frederiksborgheste, Olderborgheste, Varmblodsheste, Quaterheste, m.fl. På Bornholm bruges heste til naturpleje på mindre, oftest privatejede, naturarealer. Naturstyrelsen på Bornholm har aftale med en naturplejer, som afgræsser arealer i Almindingen og Ølene med Olderborgheste med god effekt. 20

Foto 2: Oldenborgheste afgræsser Naturstyrelsens arealer i Almindingen, 2005. Foto: Elisabeth Falk Hestene er, ifølge Naturstyrelsen, gode til at holde opvækst nede efter rydning, da de gerne æder vedplanter, og samtidig har et kraftigt tråd. Naturstyrelsen på Bornholm (interview 25.10.2011) mener faktisk, at den ideelle afgræsning er med både kvæg og heste, men at ikke alle hesteracer egner sig; Naturstyrelsen nævner Oldenborghestene og islænderhestene og tror, at Exmoorponyer, som græsser for Naturstyrelsen på Langeland, også vil være egnede til bornholmske naturarealer. Bornholms Regionskommune har også aftale med flere hesteejere om afgræsning af naturarealer. Overdrevene langs kysten syd for Svaneke afgræsses især af heste. De hårdføre racer som islænderheste og shetlandsponies vil givetvis være gode naturplejere på de næringsfattige naturtyper som overdrev og heder, mens f.eks. oldenborgheste synes velegnede i skovene og på engarealer. 4.1.4 Kødkvæg (ammekøer, slagtekalve, mv) på Bornholm Denne gruppe dækker over både kvæg fra kødkvægracer, krydsninger mellem kødkvæg og malkekvæg, malkekøer der fungerer som ammekøer, og slagtekalve fra malkekvægsracer. Mange kødkvægracer er repræsenteret på Bornholm: Limousine kvæg, Hereford kvæg, Angus kvæg, Skotsk Højlands kvæg, Simmentaler kvæg, Dexter kvæg, Charolais kvæg, m.fl. Udtræk fra CHR-registret den 3. februar 2012 viser fordelingen af ammekvæg på Bornholm: I alt er der 114 besætninger på Bornholm med ammekøer og/eller slagtekvæg. Af disse er 7 registreret som slagtekalvebesætninger, og disse besætninger vil næppe kunne bidrage til naturplejen på Bornholm, da kalvene opfedes på stald. 21

2 af ammeko-besætningerne er registreret som økologiske. I alt er der 507 moderdyr (ammekøer), og 2041 stk kvæg registreret i denne gruppe. Af disse er 657 registreret som slagtekalve. Der er 17,9 stk kvæg pr besætning, og ser vi bort fra slagtekalvene er der 4,7 ammekøer og i alt 12,9 stk kvæg pr besætning. Der er dog stor spredning i besætningernes størrelse; 70 besætninger (61%) er meget små besætninger med 3 eller færre moderdyr. 13 besætninger har mindst 10 ammekøer (11%). Nedenfor ses udviklingen af antal ammekøer på Bornholm i perioden 2006-2010 (Danmarks Statestik). Antallet har ligget stabilt mellem 350 og 500 ammekøer i de seneste fem år med en stigende tendens de seneste to år. Tabel 7. Antal ammekøer på Bornholm, 2006-2010 4.1.5 Malkekvæg: På Bornholm er der ca. 5500 stk malkekøer som gennemsnit over en årrække. Ifølge Danmarks Statistik var antallet i perioden 2006 til 2010 på mellem 4800 og 5800 malkekøer. Antallet af malkekøer har de seneste to år været stigende. Malkekvægracer på Bornholm er: Dansk Holstein/Sortbroget Dansk Malkekvæg, Rød Dansk Malkerace, Jersey Malkekvæg, Dansk Rødbroget Kvæg. 22

Foto 3: Modelfoto af bornholmsk jerseyko på Dueodde Strand. Foto: Olav Vibild De fleste malkekøer er på stald året rundt. En mindre del af malkekøerne afgræsser marker i omdrift om sommeren. Malkende køer er ikke til rådighed for naturpleje, da de kræver et højt foderniveau, og adgang til malkestald eller malkerobot 2-3 gange dagligt til at blive malket. Der er 43 malkebesætninger på Bornholm. Det betyder, at der er ca. 128 køer i gennemsnit pr besætning. Besætningsstørrelsen varierer mellem ca. 15 køer og 360 køer. På 15 malkekvægbedrifter (35 %) afgræsser køerne og/eller kvierne. Tabel 8. Antal malkekøer på Bornholm, 2006-2010 Goldkøer er drægtige malkekøer der holder malkepause i 6-8 uger før de skal kælve. Goldkøer kræver et godt opsyn fra landmanden. Goldkøerne holdes derfor enten på stald, eller afgræsser tæt på bedriften. Goldkøer er derfor ikke som udgangspunkt til rådighed for naturpleje. På nogle få bedrifter afgræsser goldkøerne naturarealer, som ligger nemt for opsyn, og som har nemme adgangsforhold for dyr og mandskab, og kan dække de drægtige køers foderbehov. 23

Kvier af malkerace: Der er ca. 6000 kvier af malkerace på Bornholm. Kvier mellem 12 måneder og ca. 24 måneder gamle kan bruges til afgræsning af naturområder, men i praksis er det svært at gøre rationelt, og med hensyntagen til kviernes behov. Kvierne bliver insemineret og kontrolleret for drægtighed, når de er ca. 15-18 måneder gamle. Derfor skal de på stald på dette tidspunkt. Når kvierne er ca. 24-25 måneder gamle, er de højdrægtige, og skal på stald for at kælve og vænne sig til livet som malkeko. I den resterende kvietid skal kvierne vokse, og derfor have adgang til et godt foder og mineral/vitamintilskud. På de bedrifter, hvor kvierne afgræsser, er det ofte kun i perioden før inseminering, og/eller fra kvierne er konstateret drægtige og frem til et par måneder før kælvning De moderne bedrifter har 100-300 kvier, og markerne liggende spredt, og nogle marker ligger langt fra staldene. Derfor er det svært at forene kvieopdræt og afgræsning. Hvis det gøres attraktivt for landmanden at lade kvier afgræsse naturarealer, skal hegning og vanding være etableret, og der kompenseres for ekstra tidsforbrug og transport. Derudover skal der være en gulerod (motivation) i form af direkte betaling, da det, alt andet lige, vil være mere rationelt og give et bedre økonomisk resultat i at holde kvierne hjemme på bedriften. For malkekvæget gælder, at de på lavbundede naturarealer især med læ og vandløb/vandhuller vil være udsatte for fluestik, som kan give yverbetændelse, og evt. ødelægge dele af yveret. Foto 4: SDM kvier afgræsser i Ekkodalen, 2005. Foto: Annette Holmenlund 24

Tyrekalve og stude: De fleste tyrekalve af malkekvægracerne sælges som spæde til opfedning. I alt fødes mindst 2000 tyrekalve om året på Bornholm, og af disse fedes ca. 700 op på Bornholm. Resten sælges til opfedning udenfor øen. Hvis det er økonomisk attraktivt, vil disse tyrekalve eller i hvert tilfælde en del af dem kunne studes, og indgå i naturplejen på Bornholm. Kønssorteret sæd og inseminering med kødkvæg: Kønssorteret tyresæd er blevet mere tilgængeligt i de seneste år, og især indenfor jerseyracen er det udbredt at bruge kønssorteret tyresæd, så de bedste køer i besætningen får kviekalve. Det giver mulighed for, at man bruger sæd fra kødkvægstyre på nogle af de øvrige malkekøer. De krydsningerkalve, som er resultatet, kan indgå i naturplejen, når de er ca. 10-12 mdr. gamle. Det vil kræve vinteropstaldning, og en slutfedning på kløvergræs eller stald. Og forudsætningen er, at det er økonomisk attraktivt at udføre naturplejen, da krydsningskvæget vil vokse bedre på stald eller på dyrket kløvergræs. 4.1.6 Kvæg i alt på Bornholm Det samlede antal kvæg på Bornholm har ifølge Danmarks Statistik været på mellem 11.500 stk og 14.000 stk i perioden 2006 til 2010. Antallet har været stigende de seneste to år (se nedenstående tabel). Tabel 9. Antal kvæg på Bornholm 4.1.7 Konklusion på dyr til rådighed for afgræsning Der er et stabilt antal moderfår på Bornholm, som kan indgå i den bornholmske naturpleje. Langt de fleste besætninger er små, og afgræsser ejers egne naturarealer, eller natur på tilstødende naboarealer. Der er kun 12 besætninger med 25 eller flere moderfår pr. 3.2.2012. Hvis det er økonomisk attraktivt for besætningsejerne, og hvis det er overkommeligt mht opsyn og transport af får, vil nogle af disse kunne motiveret til at udføre ekstern naturpleje. Men det skal for mange af besætningerne kunne kombineres med et job udenfor bedriften. Den største bornholmske fårebesætning udfører professionel naturpleje, og har stor erfaring med dette. Får har et kort generationsinterval, dvs. at bestanden hurtigt kan øges (gimmerlam kan selv få lam året efter at de er født), hvis der er behov for flere får til naturpleje. 25

Hvis der tilbydes en passende betaling, og i øvrigt tilbydes attraktive vilkår for naturplejere med får, er der også både får og fåreholdere på Bornholm til at udføre arbejdet. De fleste bornholmske geder findes i meget små besætninger. Geder bruges i naturplejen til specialopgaver, hvor f.eks. buskads eller opvækst skal ryddes. Geder har, ligesom får, et kort generationsinterval, idet gimmerkid kan få kid allerede året efter at de selv er født. Umiddelbart er der geder nok på Bornholm til specielle naturplejeopgaver. Hvis behovet bliver større, kan antallet af geder hurtig øges, hvis betaling og vilkår er attraktive for gedeejerne. De kendte tal for heste på Bornholm er stabilt. Mange heste er ikke produktionsdyr, men bruges i fritiden til sport og motion, og er ikke til rådighed for naturpleje. Men hvis det gøres attraktivt for hesteejerne, vil flere heste kunne indgå i naturplejen. Det er muligvis flere eller andre faktorer end økonomien, som kan motiverer hesteejere til naturpleje. Antallet af ammekøer har ligget stabilt på 350 til 500 ammekøer i de seneste fem år med en stigende tendens de seneste to år. Langs de fleste besætninger er små med mindre end 3 ammekøer pr besætning, og disse besætninger afgræsser især egne arealer, og evt. naboarealer. 10-15 besætninger har mere end 10 ammekøer pr besætning, og mange af disse kan afgræsse eksterne naturarealer, hvis det er attraktivt for dyreejerne. Nogle af dem gør det allerede. Ammekøer har et generationsinterval på ca. 2½ år. Så hvis afgræsning af naturarealer bliver en attraktiv driftsgren, kan antallet af ammekvæg hurtigt øges. Malkekøer er ikke egnet til afgræsning af naturarealer, da de har et stort behov for letfordøjeligt foder, og skal malkes flere gange dagligt. Kvier og stude af malkekvæg udgør en uudnyttet reserve af kvæg til naturpleje. For kvier gælder dog, at det kun vil være en del af kvierne, som evt. kan udføre naturpleje. De tyrekalve, som sælges og transporteres væk fra Bornholm, vil under de rette økonomiske betingelser kunne opfedes på Bornholm som stude, og udføre naturpleje i sommerperioden. Det vil kræve vinteropstaldning af studene, og at opfedning og naturpleje samlet set er økonomisk attraktivt. Det samme gælder for krydsningskvier og stude (kødkvæg x malkekvæg). Antallet af kvæg på Bornholm er stabilt, og har været stigende de seneste år. Samlet set kan man konkludere, at der er tilstrækkeligt med dyr på Bornholm til at afgræsse de åbne naturarealer. Og at antallet hurtigt kan øges, hvis naturpleje bliver en attraktiv driftsgren. Så den begrænsende faktor for naturpleje er ikke antallet af dyr, men andre faktorer. 4.2 Hvor mange og hvilke dyr anvendes til naturpleje i dag? De to største udbydere af naturplejeopgaver på Bornholm er Naturstyrelsen (Statsskoven) og Bornholms Regionskommune. Statsskoven har aftale med 14 dyreholdere (2011) om afgræsning af naturarealer, heraf afgræsser de tre største ca. 80 % af arealerne. Bornholms Regionskommune har aftale med 10 dyreholdere ud over kommunens eget fårehold - som udfører afgræsning på naturarealer. Derudover afgræsses nogle af de private naturarealer af ejers egne dyr. 26

Der er ikke nogen opgørelse over hvor mange dyr der indgår i naturplejen på Bornholm. Der anvendes primært får og kvæg til afgræsning af naturarealer. Heste indgår især på private arealer, men også enkelte naturarealer, som enten Naturstyrelsen eller kommunen har ansvaret for at pleje. Geder indgår kun på mindre private naturarealer. 4.3 Hvor mange dyr er til rådighed på sigt? Antallet af får, kvæg og heste har ifølge Danmarks Statistik været stabilt i perioden 2006-2010, og haft en stigende tendens i de seneste år. Der er derfor ikke noget, som tyder på, at antallet af græssende dyr er i nedgang. Og der er intet belæg for at sige, at det er antallet af græssende dyr, som er den begrænsende faktor i naturplejen på Bornholm. Fem af de største naturplejere på Bornholm blev interviewet i december 2011. Én naturplejer ville gerne udvide sin besætning væsentligt, tre regnede med at fortsætte med omtrent samme besætningsstørrelse som i dag, mens én er i gang med at reducere sin besætning til et lidt lavere niveau. Så interviewene peger heller ikke i retning af, at antallet af dyr til naturpleje vil falde i de kommende år. 4.4 Produktionsdyr eller entreprenørdyr? På de næringsstoffattige naturtyper som overdrev og heder kan det være svært eller umuligt at holde en passende tilvækst på voksende dyr, og på dyr som er drægtige eller diegivende. Det betyder tab for dyreholder, hvis dyrene ikke kan holde en god tilvækst. Og i værste fald kan det være i strid med dyrevelfærden, hvis voksende og drægtige/diegivende dyr ikke får nok at æde. I tilskudsordningerne er der åbnet mulighed for suppleringsfodring i den 5-årige ordning kræver det dog dispensation. På de næringsstoffattige naturtyper er det imidlertid ikke altid ønskeligt med suppleringsfodring, da det giver en vis næringsstoftilførsel. Derfor har et par naturplejere på Bornholm brugt goldhopper og goldfår til naturpleje. Voksne dyr, som ikke vokser eller er drægtige/diegivende, skal kun have foder til vedligehold. Sådanne entreprenørdyr giver ikke salg af kød, og hele indtjeningen skal derfor komme fra betaling for naturpleje. Naturstyrelsen (interview 25.10.2011) nævner et studeafgræsningsprojekt ved Oksbøl, hvor Belted Galloway stude afgræsser. Studene er entreprenørdyr, som ofte er 8-10 år gamle. Pasningen er nem, fordi dyrene kan gå ude året rundt, og ikke kræver ekstra opsyn ved kælvninger mv. Fra vores interview med de fem største naturplejere på Bornholm ved vi, at flertallet af naturplejerne har et ønske om, at det er muligt at kombinere naturpleje med et dyrehold, hvor der også er produktion i form af lam og kalve. På Bornholm kan nogle arealer derfor blive afgræsset af entreprenørdyr, men der vil også være produktionsdyr, som udfører naturpleje. Det er derfor vigtigt at finde modeller, hvor dette er muligt med en fornuftig indtjening. Det vil både kræve en indtjening fra selve naturplejen, og en indtjening fra salg af kød. 27

5 Økonomi i naturplejen 5.1 Støtteordninger til naturpleje Der er to støtteordninger til pleje af græs- og naturarealer. 1-årig tilskud til græs- og naturarealer, når arealerne hvert år plejes med afgræsning eller slæt, så de fremstår med lavt plantedække 31. august. Tilskudsfodring er tilladt i begrænset omfang. Kan kombineres med enkeltbetalingsordning. 5-årigt tilskud til græs- og naturarealer, hvis min. 50 % af areal i Natura 2000 projekt Natura 2000 område Naturperle (særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer) Registreret 3 (beskyttet naturtype) Gentegning af et tidligere græstilsagn Arealer i vådområdeprojekt (under LDP) Og arealerne plejes med afgræsning eller slæt, så de fremstår med lavt plantedække 31. august (alternativt at der er 1,5 Storkreatur pr ha fra 1. juni til 31. august). Ikke tilskudsfodring, dog mulighed for dispensation. Som udgangspunkt ikke i kombination med enkeltbetaling. Figur 6: Oversigt over de to nuværende (2012) muligheder for tilskud til pleje af græs- og naturarealer Fra Er der økonomi i at afgræsse naturarealer? v/ økologikonsulent Henning Hervik, 31. januar 2012 på Bornholms Landbrug, Åkirkeby. De naturarealer, som også kan få enkeltbetaling (EB) som Permanente græsmarker, kan i 2012 få 2277 kr. pr ha ud over tilskuddet til pleje af græs- og naturarealer. Enkeltbetalingen er ikke tilskud til pleje af naturarealer, men er en produktions-tilskudordning. Derfor er der også en række krav, som kan være svære at opfylde og som nogle gange er i modstrid med naturplejen. Som udgangspunkt skal permanente græsmarker under 28

enkeltbetalingen indeholde produktionsgræsser, og en række planter ikke tilladt i disse græsmarker. Det er et paradoks, at de naturgræsmarker, som kan få enkeltbetaling + Tilskud til pleje af græsog naturarealer, får et højere tilskud end naturgræsmarker, som kun kan få Tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Man kan sige, at naturgræsmarker uden enkeltbetaling bliver diskrimineret. Men koblingen til enkeltbetalingen har også sin pris. Kravene i enkeltbetalingsordningen giver mange naturplejere store udfordringer ved kontrollen, fordi et naturareal er meget mere dynamisk end en ensartet produktionsgræsmark. MEN mange naturplejere kan ikke fravælge enkeltbetalingen, fordi det vil udhule den i forvejen spinkle økonomi i at drive naturpleje ved afgræsning. Figur 7: Tilskudssatser for 2012. Fra Er der økonomi i at afgræsse naturarealer? v/ økologikonsulent Henning Hervik, 31. januar 2012 på Bornholms Landbrug, Åkirkeby. Samlet tilskud til bornholmske naturarealer: Vi har ikke et overblik over, hvor mange ha naturarealer, som får tilskud til naturpleje. I alt er der ca. 1700 ha 3-natur, som er enten overdrev, hede, fersk eng eller strandeng på Bornholm, og som derfor kan søge tilskud til pleje af græs- og naturarealer, og få et tilskud på mellem 900 og 2000 kr pr ha. Det er dog ikke alt 3-natur, som er egnet til afgræsning. Såkaldte naturperler kan få 3350 kr pr ha. På miljøportalen kan ses de bornholmske naturperler, og skønsmæssigt er der mellem 50 og 100 ha, som kan få forhøjet tilskud på Bornholm. Et eksempel på hjemtagning af tilskud til Naturperle er Ibsker Husmandsplantage, som har hjemsøgt tilskud til ca. 30 ha på Aarsdale Ret, som er registreret som Naturperle. Tilskuddet bliver brugt til at aflønne naturplejer for afgræsning af arealet. 29

Foto 5: Får afgræsser Årsdale Ret, 2011. Foto: Jørgen Hansen Hvis vi skønner, at ca. 1000 ha 3-natur på Bornholm kan få tilskud, fordi arealerne er egnede til afgræsning, og ca. 75 ha kan få forhøjet tilskud som naturperle, så har Bornholm et potentielt tilskudsbeløb på (1000 ha x 2000 kr) + (75 ha x 3350 kr) = ca. 2,25 mio kr. Dette beløb er et skønnet beløb. Tilskud til privatejede naturarealer på Bornholm: 1-årigt og 5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer søges over fællesskemaet til enkeltbetaling, og søges derfor enten af ejer/forpagter selv, eller af ejer/forpagters plantekonsulent. Planterådgiverne på Bornholms Landbrug fortæller (februar 2012), at tilskuddene til pleje af græsog naturarealer sjældent vælges, og ofte fravælges. Det sker, fordi ejer/forpagter ikke ønsker at løbe en risiko for at miste dele af eller få forsinket enkeltbetalingen for produktionsarealerne, hvis naturarealerne bliver underkendt i en kontrol. Hyppigt udgør et tilskud til pleje af græs- og naturarealer kun en lille del at den samlede udbetaling, og derfor ønsker ejer/forpagter ikke at løbe den risiko, at hvis naturarealet bliver underkendt af kontrollen, så går det ud over enkeltbetalingen. Enkelte naturplejere, som afgræsser større naturarealer, har valgt at oprette et I/S, som varetager naturplejen. På den måde skilles naturplejen fra den øvrige landbrugsproduktion, og resultatet af NaturErhvervs kontrol af afgræsning på naturarealerne har kun konsekvenser for selve naturarealet. Tilskud til offentligt ejede naturarealer på Bornholm: Ole Holm Pedersen (pers. komm. februar 2012) har ikke kendskab til at Bornholms Regionskommune selv hjemsøger tilskud under den 1- og 5-årige ordning, eller søger tilskud til Naturperler. Bornholms Regionskommune oplever tilskudsordningerne som lidt af en jungle, men synes samtidig at det er ærgerligt, hvis mulighederne ikke bliver udnyttet, idet det er penge til 30

naturpleje, som Bornholm går glip af. Hvor der foreligger forpagtningsaftaler på kommunens naturarealer, søges forpagter muligvis tilskud. På Naturstyrelsens bornholmske arealer er det altid forpagter, som hjemtager tilskud, og fornemmelsen er, at der hjemtages alt, dvs både Enkeltbetaling, tilskud til pleje af græs- og naturarealer og naturperle -tilskud, hvis det er muligt. Naturstyrelsen på Bornholm ser det som en fordel, at det er forpagter, som hjemsøger tilskud, og skønner at Bornholm på denne måde har fået flere tilskud hjem end nogle af de andre landsdele. (pers. komm. Tommy Hansen, Naturstyrelsen på Bornholm, februar 2012). Offentlige institutioner som Bornholms Regionskommune og Naturstyrelsen Bornholm kan søge tilskud til 1-årig og 5-årige pleje af græs- og naturarealer. Offentlige institutioner er lavest prioriterede blandt ansøgere, men da tilskudspuljen ikke har været opbrugt de seneste år, er der gode muligheder for tilskud. Hvor de offentlige arealer er forpagtet ud, er det forpagter, som søger om tilskuddene. Interview med 5 bornholmske naturplejere I december 2011 besøgte medarbejdere fra Landskab, Skov og Miljø under Bornholms Landbrug 5 bornholmske naturplejere, og interviewede dem om bl.a. økonomi og administration og tilskud. Nedenfor er gengivet sammenfatning af deres svar: Naturplejerne er enige om, at de to store udfordringer ved at drive naturpleje er (i ikkeprioriteret rækkefølge): at få økonomi i produktionen administration af regler og tilskudsordninger For alle naturplejerne, men især dem som selv står med risikoen i forbindelse med hjemsøgning af tilskud på deres arealer, er administrationen af regler og tilskudsordninger en meget stor udfordring og usikkerhedsfaktor, som i høj grad er relateret til økonomien og sikkerheden i naturplejen som driftsgren. Usikkerhed og risiko i tilskudsordningerne Naturplejerne er generelt helt afhængige af udbetalingen af tilskud på de arealer, de afgræsser, for at der overhovedet er økonomi i naturplejen. Men generelt oplever naturplejerne administrationen af tilskudsmidler som en stor udfordring og risiko i deres produktion. Tilskudsordningerne til slæt og afgræsning indeholder mange regler, som kan være meget svære at overholde på græs- og naturarealer. Det er et stort problem for naturplejerne, at der til stadighed er usikkerhed om, hvorvidt de vil kunne få udbetalt støttekronerne eller ej, idet de oplever en risiko for, at en kontrollant kan komme og underkende arealer måske endda 4 år tilbage i tiden. Ideelt set ønsker naturplejerne at få en forhåndsgodkendelse, som sikrer, at arealerne kan modtage støtte i mindst en 5-årig periode, såfremt fx en given plejeplan følges i stedet for, at der er nogle meget firkantede regler, som dårligt kan tilpasses alle arealer og alle år. Da de naturarealer, som er omfattet af bekendtgørelsen, er meget forskellige mht. vegetation, og da variationen øges af vejrliget de enkelte år, bliver risikoen for, at arealerne bliver underkendt, relativt stor, når vilkårene er meget firkantede. Naturplejerne ønsker kontinuitet i ordningerne, så der ikke opstår alt for mange usikkerheder omkring, hvorvidt arealerne kan modtage støtte til en længere årrække. Har en naturplejer først investeret i materiel, stald og dyr er det vigtigt, at han/hun er sikret støtte i en længere årrække der er ikke ret mange, som tør risikere at investere i at blive naturplejer, hvis der ikke er nogenlunde sikkerhed for indtjeningen i en årrække. 31