DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET



Relaterede dokumenter
TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den Aarhus Kommune

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr G Dato: Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr G Dato: Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Nytteindsats: Regler og indhold strategi og anvendelse

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over, hvordan nytteindsats kan bruges i beskæftigelsesindsatsen.

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

Hedensted Kommune. Udvalget for Beskæftigelse. Referat. Mødelokale 5 Hedensted Rådhus

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv

Notat. Nyttejob i Hørsholm Kommune. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser. Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan

Beskæftigelsesplan 2016

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med. November 2015

Lokal udmøntning af LBR-strategien. for nytteindsats

Beskæftigelsesplanen er årlig og skal fremsendes til Beskæftigelsesregionen/Arbejdsmarkedsstyrelsen

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

En intensiv indsats omkring alle unge, så flest mulige unge påbegynder og afslutter en uddannelse

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd

Virksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens mål for 2015

Transkript:

DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 17.12.2013 kl. 08:00 Hjerting Badehotel Strandpromenaden 1 6710 Esbjerg V

SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Revision af resultatmål i Beskæftigelsesplan 2014... 4 3 Kontanthjælpsreformen. Etablering af nyttejob 2014... 7 4 Familieguide til nyankomne flygtningebørn... 9 5 Information, forespørgsler og orientering... 12 Side 2 af 12

Sagsnr. 1 Godkendelse af dagsorden Side 3 af 12

Sagsnr. 2013-21471 2 Revision af resultatmål i Beskæftigelsesplan 2014 Indledning Byrådet godkendte Beskæftigelsesplan 2014 i oktober måned med den bemærkning, at Arbejdsmarkedsudvalget skulle revidere resultatmålene i planen ultimo året, således at de hviler på et aktuelt udgangspunkt. Sagsfremstilling Beskæftigelsesplan 2014 indeholder fire overordnede mål: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre på førtidspension 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Målene og metoderne til at opgøre resultaterne er udmeldt af Beskæftigelsesministeren og gælder for alle jobcentre, men der skal lokalt fastsættes et mål for de resultater, man vil stræbe efter at opnå. Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Opgørelsen af resultatet sker på baggrund af en måling, der måler uddannelsesgraden. Dvs. hvor meget de unge dagpenge- eller kontanthjælpsberørte under 30 år, uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, i jobcenteret har været i uddannelse i året divideret med det samlede antal uger, hvor de unge har modtaget ydelse eller været i ordinær uddannelse i året. Der indgår to datakilder Danmarks Statistik og Uni C (Styrelsen for it og Læring under Undervisningsministeriet). Resultaterne bliver opgjort få gange årligt og ikke samtidig. Det er således vanskeligt, at bruge resultatmålene på dette område som et styringsredskab. De nyeste tal afspejler situationen fra januar til april 2013. Der har været en opdatering siden beskæftigelsesplanen blev vedtaget og den viser, at udgangssituationen er bedre end forudsat. Det foreslås, at ambitionen om at øge de unges uddannelsesgrad med 6,3 procentpoint fastholdes ud fra det nye grundlag. Måltallet øges herved 24,0 til 27,7. Jobcentret vil løbende følge op på, hvor mange unge, der bliver afsluttet til uddannelse, hvor mange der vender tilbage efter at være faldet fra en uddannelse, og hvor mange unge, der går fra at være aktivitetsparate til uddannelsesparate. Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre på førtidspension Resultatmålet afspejler tilgangen til førtidspension i løbet af den seneste 12 måneders periode. Side 4 af 12

Den seneste opgørelse er fra oktober 2013 og ligger meget tæt på det forventede niveau og på målet for december 2013. Det indstilles, at resultatmålet fastholdes. Tilgangen vil dermed falde med 33 pct. fra december 2012 til december 2014. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden har været næsten uændret i 2013. Da beskæftigelsesplanen blev vedtaget var det forventet, at der ville være et fald på cirka 10 pct. i både 2013 og 2014, ikke mindst på baggrund af den forkortede dagpengeperiode. I mellemtiden er indfasningen af den forkortede dagpengeperiode blevet gjort gradvis med henholdsvis den særlige uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsen. På den baggrund foreslås, at resultatmålet nedsættes svarende til et fald på 10 procent i 2014. Resultatmålet reduceres dermed fra at begrænse antallet af langtidsledige til 680 til 765. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Den officielle metode til at opgøre resultatmålet er ikke færdig endnu. Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget fastsætter et resultatmål, når målemetoden foreligger. Jobcentret gennemfører primo 2014 en tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder, som har været i kontakt med Jobcentret i 2013. Derudover følges op på antallet af besøg hos virksomheder i området, antallet af formidlinger til job samt antallet af personer i virksomhedsrettede aktiveringstilbud. Lovgrundlag, planer m.v. Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats. Økonomi Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Konsekvenser for andre udvalg Side 5 af 12

Høring Vurdering herunder alternativer INDSTILLING Direktionen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender at o Måltallet for at unge skal i uddannelse øges fra 24,0 til 27,7 o Måltallet for tilgang til førtidspension fastholdes o Måltallet for antal af langtidsledige ændres fra 680 til 765 o Måltallet for kontakt og dialog med virksomhederne afventer den officielle målemetode Bilag Beskæftigelsesplan 2014 dec. 2013 Side 6 af 12

Sagsnr. 2013-24800 3 Kontanthjælpsreformen. Etablering af nyttejob 2014 Indledning I kontanthjælpsreformen introduceres begrebet nytteindsats. Begrebet dækker over både nye og kendte aktiveringstiltag. Nytteindsatsen kan være virksomhedspraktik, løntilskud eller nyttejob. Etableringen af nyttejob kan kun foregå på offentlige arbejdspladser. Jobcentret vurderer, at der skal etableres 80 nyttejob i kommunen. Etablering af 80 nyttejob og fordelingen af nyttejob blev godkendt på møde i Direktionen den 12. november 2013. Sagsfremstilling Et af de grundlæggende principper i kontanthjælpsreformen er, at de ledige skal arbejde for deres ydelse. For at kunne omsætte princippet til virkelighed er nyttejob blevet en del af tilbudsviften. Nyttejobbet må ikke erstatte eller fortrænge ordinært arbejde. Ledige i nyttejob skal altså varetage funktioner, der ellers ikke vil blive udført. I Arbejdsmarkedsstyrelsens pjecer vedr. kontanthjælpsreformen kan et nyttejob eksempelvis indeholde følgende: Tage en plejehjemsbeboer med på en ekstra tur Samle skrald på stranden Vedligeholde børnecykler i en daginstitution Nyttejob kan først tilbydes efter tre måneders ledighed og kan maksimalt vare 13 uger. Nyttejob kan tilbydes til alle ledige, men kun to målgrupper udløser en forhøjet statsrefusion. - Åbenlyst uddannelsesparate (dvs. unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse) - Jobparate voksne og unge med en kompetencegivende uddannelse. Jobcentret vil i første omgang kun anvende nyttejob, som udløser forhøjet statsrefusion. I forhold til de jobparate vil Jobcentret fortsat give første prioritet til de virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud), da disse erfaringsmæssigt har stor beskæftigelseseffekt. Det samlede omfang af virksomhedspraktik og løntilskud er noget lavere i dag end for et år siden, mens seniorjob er steget ganske voldsomt. Samlet set er aktiviteten for de tre tilbudstyper steget, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tilbud/ personer August 2012 August 2013 Løntilskud 238 222 Virksomhedspraktik 241 244 Seniorjob 8 74 Side 7 af 12

I alt 487 540 I forhold til de åbenlyst uddannelsesparate er forventningen, at de fleste finder et job selv. Jobcentret vil dog fastholde straksaktiveringstilbuddet ved Frelsens Hær, der har en øget anvendelse om sommeren. Dimensionering Jobcentret forventer, at der skal oprettes 80 nyttejob i kommunen. På baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsens beskrivelse af indholdet af nyttejob har jobcentret foreslået følgende fordeling af nyttejob: 10 Borger & Arbejdsmarked 20 Sundhed & Omsorg 25 Børn & Kultur 10 Teknik & Miljø 5 Fællesforvaltningen 10 Region Syddanmark SVS I Borger og Arbejdsmarkedet kan kun Social & Tilbud oprette nyttejob. Nyttejob i Jobcentret vil være en uhensigtsmæssig sammenblanding af myndighed og aktivering. De foreslåede nyttejob i Teknik & Miljø er udover det nuværende tilbud. Fordelingen evalueres første halvår 2016. Jobcentret vil afsætte ressourcer til en central funktion til koordinering og opfølgning af nyttejob. Funktionen skal understøtte forvaltningerne i deres løbende håndtering af nyttejob. Lovgrundlag, planer m.v. Kontanthjælpsreformen. Økonomi Beskæftigelsesministeriet har ikke bevilliget penge til etableringen eller afledt drift af nyttejob. I kontanthjælpsreformen er det forudsat, at ekstraudgifter til ledelse og eventuelle følgeudgifter er minimale. Det enkelte arbejdssted skal altså finansiere alle følgeudgifter til nyttejob indenfor eget budget. Udgiften til det enkelte nyttejob vil afhænge af jobbets karakter. Er der brug for beklædning eller en cykel vil det medføre følgeudgifter for arbejdsstedet. Høring Bemærkninger er indarbejdet i sagsfremstillingen. Sagen er dog stadig til drøftelse i LBR og vil derfor blive forelagt Social & Arbejdsmarkedsudvalget igen i februar 2014. INDSTILLING Direktionen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget Tager orienteringen til efterretning Sagen forelægges igen efter drøftelse i LBR Side 8 af 12

Sagsnr. 2013-24521 4 Familieguide til nyankomne flygtningebørn Indledning Med ændring i Integrationsloven pr. 1. juli 2013, skal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge tilbydes en integrationsplan, der består af en udredningsdel samt en indsatsdel for hele familien. Formålet med integrationsplanen er, at sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte families samlede forudsætninger og behov med henblik på en hurtig integration. Der er således i integrationslovgivningen fokus på en målrettet og effektiv indsats tidligt i flygtninge og familiesammenførte til flygtninges integrationsforløb, samt fokus på en sammenhængende og bred integrationsindsats, der også omfatter mindreårige børn i familien. Esbjerg Kommune har i et samarbejde mellem Familie & Forebyggelse og Jobcenteret ansat familieguider til at varetage en forebyggende indsats i forhold til flygtningefamilier med børn under 18 år. Sagsfremstilling Esbjerg Kommune modtager på baggrund af udmelding fra Udlændingestyrelsen et antal kvoteflygtninge hvert år. I 2014 er det udmeldt, at Esbjerg Kommune kan forvente at modtage 77 personer - voksne eller børn. Desuden tilflytter et antal udlændinge til byen på baggrund af familiesammenføring. Begge grupper er omfattet af Integrationsloven i en 3 års periode. Kommunen skal gennemføre et individuelt tilrettelagt integrationsprogram for de voksne. Der er i modtagelsen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte brug for en bredspektret indsats, der tager højde for hele familiens forhold og sikrer, at de forskellige indsatser om bl.a. beskæftigelse, social støtte, sundhedstilbud og skole og uddannelse i højere grad er sammentænkte og understøtter hinanden. Desuden er der behov for en tidlig indsats over for flygtninge med sundhedsmæssige problemer. Familieguiderne skal sikre en koordineret indsats for kommunens indsatser for flygtningefamilier med børn og unge under 18 år og udgør tovholderfunktionen mellem de professionelle aktører omkring integrationen af familierne. Derudover skal familieguiderne yde rådgivning samt praktisk pædagogisk støtte til familierne for at sikre en vellykket integration i det danske samfund. Formålet med familieguideordningen er: at sikre, at der bliver taget hånd om nytilkomne flygtningefamilier med børn, som er omfattet af integrationsloven for at danne grundlag for en god integration. at forebygge, at børnene efter den 3-årige integrationsperiode bliver omfattet af Serviceloven om udsatte børn og unge. Side 9 af 12

at sikre, at nytilkomne flygtningebørn omfattet af integrationsloven får støtte til en god start på et liv i Danmark. Organisering: Familieguiderne organiseres i Jobcenteret under Integrationsteamet. I Integrationsteamet varetages sagsbehandling for alle borgere omfattet af Integrationsloven, hvor fokus er rettet mod modtagelse og introduktion til det danske samfund og system, danskundervisning og ikke mindst job og uddannelse. Familieguidernes opgaver ligger tæt op ad Integrationsteamets, men med fokus på børnene og herunder familiens trivsel. Familieguiderne skal arbejde tæt sammen med sagsbehandlerne i Integrationsteamet med de familier, hvor der er børn under 18 år. Man kan desuden sige, at familieguiderne placeres i et trekantssamarbejde med Integrationsteamet og Familierådgivningen med tætte samarbejdsrelationer og snitflader til begge afdelinger. Normering af familieguides: Normeringen for en familieguide er ca. 10 familier med sammenlagt op til ca. 20 børn. Det er dog her gældende, at antallet af familier er et vigtigere parameter end antallet af børn. I Esbjerg Kommune bor der for nuværende knap 70 familier omfattet af Integrationsloven med omkring 110 børn. Dette kunne indikere et behov i Esbjerg på op til 5-7 familieguider. Der er for nuværende ansat 2 familieguider til en start, da nogle af familierne allerede har boet i Esbjerg nogle år, og givet ikke vil have et behov for de ydelser familieguiderne tilbyder. Lovgrundlag, planer m.v. Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) nr. 474 af 1. juli 1998 Lov om social service nr. 573 af 24. juni 2005 ( 11 stk. 3 og 181). Økonomi Der kan indhentes 100 % statsrefusion på ordningen efter Servicelovens 181, når begge forældre er under den 3-årige introduktionsperiode. Bevilling af familieguide til et barn eller en ung sker efter en individuel vurdering. Personaleforhold Jobcentret har p.t. ansat 2 familieguides. Planmæssige konsekvenser Konsekvenser for andre udvalg Børn og Familieudvalget er orienteret. Høring Sagen har været til høring i Integrationsrådet. Integrationsrådet er meget positive overfor ordningen, men gør opmærksom på, at det administrative ikke må overskygge indsatsen over for borgeren. Side 10 af 12

Vurdering herunder alternativer INDSTILLING Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Side 11 af 12

Sagsnr. 5 Information, forespørgsler og orientering Side 12 af 12