Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler



Relaterede dokumenter
Karakteristik af 10.-klasse-elever

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater

Trivsel og social baggrund

Analyse 27. juni 2014

Ikke-etniske danskere i politik

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Statistik Opgjort på herkomst

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Befolkning i København 1. januar 2012

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Befolkning i København 1. januar 2010

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Orientering. Befolkning i København 1. januar Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Befolkning i København 1. januar 2011

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

Flere indvandrere bor i ejerbolig

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

Befolkning i København 1. januar 2013

Befolkning i København 1. januar 2014

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

Indvandrere i Danmark

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Repatriering i Marts 2018

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Danmarks Statistik 5. juni Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003

Analyse 17. marts 2015

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Elever i grundskolen, 2015/16

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Tal og fakta. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Skolekundskaber og integration1

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Transkript:

Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik af de efterskoleelever med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund fra ikke-vestlige lande som i skoleåret 2009/10 påbegyndte et efterskoleophold. I notatet benævnes denne gruppe som efterskolegruppen. Karakteristikken er et tillæg til rapporten Evaluering af projektet Efterskolen en indgang til danske samfund, som blev offentliggjort i 2010. Karakteristikken gives på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Gruppen udgør 333 efterskoleelever som går i 8. til 10. klassetrin på efterskolerne. I dette notat karakteriseres gruppen ud fra følgende karakteristika: Dato 07.06.2011 Jnr 2009-0137 1/7 Køn Indvandrer- eller efterkommerstatus Oprindelsesland Oprindelig bopælskommune (opdelt efter urbaniseringsgrad og region) Moders højeste fuldførte uddannelsesniveau. De tre første variable er opgjort den 1. januar 2010. Moders højeste fuldførte uddannelsesniveau er opgjort i november 2010, mens variable der beskriver bopælskommune inden efterskoleophold, er opgjort den 1. januar 2009. De flygtninge, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som karakteriseres i dette notat, sammenholdes med karakteristika for samme elevgruppe der afslutter 9. klasse på enten folkeskole eller privatskole i skoleåret 2008/2009, og som ikke året efter påbegynder et efterskoleophold. Gruppen kaldes efterfølgende for sammenligningsgruppen og udgøres af 4.302 personer. Ved at sammenholde karakteristikken af efterskolegruppen med sammenligningsgruppen er det muligt at vurdere om en bestemt gruppe af unge med ikke-vestlig baggrund er under- eller overrepræsenteret på efterskoler. Hvis fx andelen af drenge i efterskolegruppen er langt større end andelen af drenge i sammenligningsgruppen, er drenge med ikke-vestlig baggrund overrepræsenteret på efterskoler. Alle forskelle der beskrives i notatet, er statistisk signifikante ved et konfidensniveau på 95 %. Det betyder at der ikke er tale om tilfældige udsving. Østbanegade 55, 3. T 35 55 01 01 E eva@eva.dk 2100 København Ø F 35 55 10 11 H www.eva.dk

Andelen af indvandrere og efterkommere på efterskoler Figur 1 viser fordelingen af indvandrere og efterkommere på efterskoler set i forhold til sammenligningsgruppen. Af figuren ses det at der blandt efterskoleeleverne er 55 % indvandrere, mens 45 % er efterkommere. I sammenligningsgruppen er andelen af indvandrere markant lavere, her er andelen 33 %. På efterskolerne er der herved en klar overrepræsentation af indvandrere og en underrepræsentation af efterkommere. Figur 1 Ikke-vestlige efterskoleelever fordelt på efterkommer- og indvandrerbaggrund sammenholdt med sammenligningsgruppen Sammenligningsgruppen (n=4302) Efterskoleelever (n=333) 55% Indvandrere 33% 2/7 Efterkommere 45% 2/7 67% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Note: Undersøgelsen anvender Danmarks statistiks definitioner på indvandrere og efterkommere. Indvandrere: er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere: er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Oprindelsesland Figur 2 viser hvilket oprindelsesområde efterskoleeleverne stammer fra, sammenholdt med sammenligningsgruppen. Landeområderne er inddelt i fire kategorier: Afrika, Asien, Sydog Mellemamerika og Mellemøsten. Hvis der kommer flere end 15 efterskoleelever fra et specifikt land, fremgår disse lande også af figuren. De fleste efterskoleelever med ikke-vestlig baggrund kommer fra asiatiske lande (42 %). Der er 30 % der kommer fra mellemøsten, 23 % fra Afrika og kun 6 % fra Syd- og Mellemamerika. Af figur 2 ses også at elever fra Asien og Afrika er klart overrepræsenteret på efterskolerne, mens elever fra Mellemøsten er klart underrepræsenteret på efterskolerne. Der er altså flere unge med ikke-vestlig baggrund fra Asien og Afrika som påbegynder et efterskoleophold, sammenlignet med unge med en mellemøstlig baggrund. Tyrkiet er det land flest efterskoleelever oprindeligt kommer fra. 15 % af alle efterskoleelever med ikke-vestlig baggrund kommer fra Tyrkiet. Det ses dog også at tyrkiske elever er

underrepræsenteret på efterskoler, idet 24 % i sammenligningsgruppen stammer fra Tyrkiet. Figur 2 Ikke-vestlige efterskoleelevers oprindelsesland/landeområde sammenholdt med sammenligningsgruppen. Sammenligningsgruppen (n=4302) Efterskoleelever (n=333) Asien Mellemøsten Afrika Syd- og Mellemamerika 1% 6% 13% 23% 29% 30% 42% 57% Tyrkiet 15% 2 Myanmar 0% 9% Thailand 2% 9% Sri Lanka 6% Iran 5% Irak 5% Afganistan 5% 7% Vietnam 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 3/7 3/7 Køn Figur 3 viser kønsfordelingen blandt efterskolegruppen set i forhold til kønsfordelingen i sammenligningsgruppen. Andelen af piger på efterskolen er væsentlig mindre end andelen af piger i sammenligningsgruppen. 35 % af eleverne i efterskolegruppen er piger mens piger udgør 51 % i sammenligningsgruppen. Piger med indvandrer-, flygtninge- og efterkommerbaggrund fra ikke-vestlige lande er herved klart underrepræsenteret på efterskolerne.

Figur 3 Kønsfordeling blandt ikke-vestlige efterskoleelever sammenholdt med sammenligningsgruppen Sammenligningsgruppen (n=4302) Efterskoleelever (n=333) 66% Dreng 49% 35% Pige 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 51% 4/7 4/7 Geografiske forskelle Figur 4 viser hvor efterskoleeleverne boede inden de påbegyndte et efterskoleophold, sammenholdt med hvor unge fra sammenligningsgruppen bor. Det ses af figur 4 at unge fra hovedstaden og øvrige kommuner i Region Hovedstaden er klart underrepræsenteret på efterskoler. Det er således kun 12 % af efterskoleeleverne der kommer fra hovedstaden, mens den tilsvarende andel for sammenligningsgruppen er 20 %. Det er kun 17 % af efterskoleeleverne der kommer fra øvrige kommuner i Region Hovedstaden mens det tilsvarende tal for sammenligningsgruppen er 31 %. Unge fra Århus, Odense og Aalborg er underrepræsenteret med 2 procentpoint på efterskoler. Unge fra alle andre kommuner med byer der er mindre end ovennævnte, er overrepræsenteret på efterskoler. Det betyder at der på efterskolerne er færre unge med en ikke-vestlig baggrund der kommer fra Region Hovedstaden.

Figur 4 Ikke-vestlige efterskoleelevers bopælskommune sammenholdt med sammenligningsgruppen. Bopælskommunen er kategoriseret efter størrelsen på den største by i kommunen. Sammenligningsgruppen (n=4281) Efterskoleelever (n=326) Hovedstaden 12% 20% Øvrige kommuner i Region hovedstaden Odense, Århus og Aalborg 19% 31% Byer på 40.000-99.999 10% 13% Byer på 20.000-39.999 Byer på 10.000-19.999 6% 1 5/7 Byer på under 10.000 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 5/7 Note: Under kategorien øvrige kommuner i Region Hovedstaden er også placeret enkelte kommuner fra Region Sjælland. Figur 5 viser igen hvor efterskoleeleverne boede inden de påbegyndte et efterskoleophold, sammenholdt med hvor sammenligningsgruppen bor. Til forskel fra figur 4 er bopælskommunen kategoriseret efter hvilken region kommunen er placeret i. Igen ses det at unge med en ikke-vestlig baggrund der kommer fra Region Hovedstaden, er markant underrepræsenteret på efterskoler. Det er således kun 26 % af efterskoleeleverne der kommer fra Region Hovedstaden, mens det i sammenligningsgruppen er 47 %. Unge med en ikkevestlig baggrund der kommer fra Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, er alle overrepræsenteret på efterskoler. Overrepræsentationen for de tre regioner ligger mellem 7 og 9 procentpoint. Igen ses det at der er færre unge med en ikke-vestlig baggrund der kommer fra Region Hovedstaden, mens der er flere unge med en ikke-vestlig baggrund fra henholdsvis Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Figur 5 Ikke-vestlige efterskoleelevers bopælskommune sammenholdt med sammenligningsgruppen. Bopælskommunen er kategoriseret efter region. Sammenligningsgruppen (n=4286) Efterskoleelever (n=326) Region Nordjylland 5% 12% Region Midtjylland 19% 26% Region Syddanmark 26% Region Hovedstaden 26% 47% 10% Region Sjælland 12% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 6/7 6/7 Moderens uddannelse Figur 6 viser fordelingen af moderens højeste gennemførte uddannelsesniveau for gruppen af efterskoleelever og sammenligningsgruppen. Af figuren ses at næsten halvdelen (49 %) af efterskoleeleverne med ikke-vestlig baggrund har en mor hvis højeste uddannelsesniveau er på grundskoleniveau. Af figuren ses også at der ikke er store forskelle mellem gruppen af efterskoleelever og sammenligningsgruppen i forhold til moderens uddannelsesbaggrund.

Figur 6 Moderens højeste gennemførte uddannelse, fordelt på efterskoleelever og sammenligningsgruppe. Sammenligningsgruppen (n=3744) Efterskoleelever (n=263) Grundskole 49% 50% Gymnasiale uddannelser 10% 13% Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 22% 22% Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser 8% Lange videregående uddannelser 3% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Note: Bemærk at der er færre personer i både efterskolegruppen og sammenligningsgruppen. Det skyldes at en del indvandrere ikke har registeret hvilken uddannelse de har medbragt fra hjemlandet. 7/7 7/7 Opsamling I denne publikation er der givet en karakteristik af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande der i skoleåret 2009/10 påbegyndte et efterskoleophold. Karakteristikken er givet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Karakteristikken viser at følgende grupper af unge med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenteret på efterskoler: - Piger - Efterkommere af forældre med ikke-vestlig baggrund - Unge der stammer fra Mellemøsten - Unge der bor i Region Hovedstaden. Omvendt viser karakteristikken at nedenstående grupper af unge med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenteret på efterskolerne: - Drenge - Indvandrere - Unge der stammer fra asiatiske eller afrikanske lande - Unge der bor uden for de fire største byer (Hovedstaden, Århus, Odense og Aalborg) - Unge fra Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Karakteristikken viser desuden at moderens uddannelsesniveau for efterskolegruppen og sammenligningsgruppen ikke afviger nævneværdigt fra hinanden.