Udtalelse Til: Aarhus Byråd Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 24. oktober 2012 Navngivning af veje og pladser på Godsbanearealerne Rådhuset postboks 36, 8100 Aarhus C 1. Konklusion Konservative Folkepartis Byrådsgruppe har fremsendt forslag om navngivning af veje og pladser på Godsbanearealerne. Konservative Folkepartis Byrådsgruppe foreslår, at veje og pladser på Godsbanearealerne navngives efter landspolitiske personligheder med aarhusiansk relevans. Sagsnr.: VEJ/00/03615-129 Journalnr.: 05.01.01G00 Sagsbeh.: Trine Buus Karlsen E-post: trafikogveje@aarhus.dk Direkte: tbk@aarhus.dk www.aarhus.dk/trafikogveje I forbindelse med navngivning forsøges i videst muligt omfang at bevare kulturhistoriske pejlemærker eller alternativt navngive i relation til de aktiviteter, der vil foregå i det pågældende område. For Godsbanearealernes vedkommende skal vejnavnene således enten afspejler de aktiviteter, som området har haft. Dette vil typisk forgå i dialog med Moesgårds Museum og lokalhistoriske foreninger for at indhente informationer om historiske stednavne og aktiviteter. Alternativt kan området navngives i relation til de aktiviteter, der vil foregå i området. Navngivningen kan således være med til at promovere området som det aarhusianske happening-sted. Det kan derfor ikke anbefales at imødekomme forslaget om navngivning af Godsbanearealerne med landspolitiske personligheder med aarhusiansk relevans. Teknik og Miljø vil i stedet anbefale, at det nye byudviklingsområde syd for Lisbjerg vejnavngives med landpolitiske personligheder med relevans fra Aarhus. 2. Indhold
Det Konservative Folkepartis Byrådsgruppe har fremsendt forslag om navngivning af veje og pladser på Godsbanearealerne med landspolitiske personligheder med aarhusiansk relevans. I forbindelse med navngivning af veje og pladser forsøges det i videst muligt omfang at bevare kulturhistoriske pejlemærker ved at vælge vejnavne, der har en historisk betydning, f.eks. stednavne, navne på gamle gårde, kirker eller navne, der relaterer sig til de funktioner der har været i området m.v. Alternativt kan et område navngives i relation til de aktiviteter, der vil foregå i området, f.eks. i et logistikområde, et kulturproduktionscenter eller lignende. Godsbanearealerne Teknik og Miljø vil derfor anbefale - blandt andet set i lyset af den kritik, der har været af vejnavngivningen ved De Bynære Havnearealer - at navngivning af veje og pladser på Godsbanearealerne sker, så den værdi, som stedet har haft historisk set og måtte have i fremtiden, bevares og understøttes. Den rette vejnavngivning kan være med til at promovere området som dét aarhusianske happening-sted, som det er planlagt til at være. I forbindelse med dispositionsplan for Godsbanearealerne fra 2009 besluttede byrådet, at godsbanearealerne skal anvendes til produktionscentret for scenekunst, billedkunst og litteratur, og at der yderligere er skabt et planmæssigt grundlag for at etablere en multiarena på de sydlige arealer. Udover disse funktioner vil bydelen desuden indeholde boliger, erhverv og grønne områder. Det kan derfor ikke anbefales at imødekomme forslaget om navngivning af Godsbanearealerne med landspolitiske personligheder med aarhusiansk relevans. Ny byudvikling i Lisbjerg Den 2. november 2005 vedtog Aarhus Byråd en overordnet dispositionsplan for et nyt byområde i Lisbjerg. I forbindelse med Kommuneplan 2001 udpegede byrådet området ved Lisbjerg som det højst prioriterede byvækstområde i Århus. Teknik og Miljø anbefaler, at de nye fordelingsveje (markeret med gult på det efterfølgende kort) navngives med landspolitiske personligheder med relevans for Aarhus. Følgende navne er nævnt som en mulighed: Statsminister Hans Hedtoft, Formand for Folketinget HP Clausen og Miljøminister Svend Auken. Side 2 af 7
Gældende procedurer for navngivning af veje og pladser Følgende beskrivelse indeholder en orientering af procedurerne i forbindelse med navngivning af veje og pladser i Aarhus Kommune. Navngivning af gader og pladser i Aarhus Kommune administreres af Trafik og Veje. Når der skal fastsættes nye vejnavne, pågår der ofte en dialog mellem Trafik og Veje og den pågældende byggemodner. Ofte har byggemodneren et forslag til vejnavn. Såfremt det ønskede vejnavn er velbegrundet og i overensstemmelse med gældende retningslinjer, imødekommes byggemodnerens ønske som regel. Såfremt byggemodneren ikke selv har et forslag til vejnavn, eller såfremt det pågældende ønske ikke kan imødekommes, forsøger Trafik og Veje at komme med et forslag, der kan accepteres af byggemodneren. I forbindelse med vejnavngivning rettes der ofte henvendelse til Moesgårds Museum og lokalhistoriske foreninger, hvor der kan indhentes informationer om historiske stednavne eller navne på gamle gårde, der har eksisteret i et område i århundreder, og informationerne bruges som inspiration til vejnavngivning. Side 3 af 7
Det forsøges blandt andet i videst muligt omfang at bevare kulturhistoriske pejlemærker ved at vælge vejnavne, der har en historisk betydning, f.eks. stednavne, navne på gamle gårde, kirker m.v., eller alternativt at vælge vejnavne, der relaterer sig til de kommende aktiviteter for området. Derudover forsøges det i videst mulige omfang at navngive områder i grupper - navne fra den nordiske mytologi, fuglenavne etc. Grundlag Ifølge BBR-loven 3a, 3b og 3d er det Kommunalbestyrelsen, der fastsætter vejnavne og husnumre for alle veje. Fastsættelse af vejnavne og husnumre sker efter adressebekendtgørelsens kapitel 2, 4-8 og 10 samt vejledningen udarbejdet af Erhvervs- og byggestyrelsen. Heraf fremgår det blandt andet, at vejnavne skal være entydige og ikke må kunne forveksles (i stave- eller udtalelsesmåde) med allerede eksisterende vejnavne i kommunen. Et vejnavn skal være stabilt og kunne leve i mange år og overleve tidens omskifteligheder. Derfor bør navne på nulevende eller nyligt afdøde personer ikke anvendes i vejnavngivning, da det er omkostningsfuldt for ejendomsejerne og kommunen at ændre allerede fastsatte og indarbejdede vejnavne. Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, uheldsberedskab og andre på lettest mulige måde kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v. Aktuelle forslag til vej- og plads navne Teknik og Miljø kan i denne forbindelse orientere om navngivning af veje ved det Nye Universitets Hospital (DNU) i Skejby og ved DSB s komponentværksted. I forbindelse med navngivning af veje ved det Nye Universitets Hospital (DNU) i Skejby er der indkommet forslag fra Region Midt med ønske om at navngive de nye veje efter afdøde personer, der har haft stor betydning for hospitalssektoren i Aarhus. De forslåede vejnavne er resultatet af et langt og konstruktivt internt procesforløb i Region Midtjylland med inddragelse af følgende: Forretningsudvalget for Det Nye Universitetshospital Styregruppen for Det Nye Universitetshospital Jysk Medicinhistorisk Selskab Projektledelsen for Det Nye Universitetshospital Regionsrådet for Region Midtjylland Side 4 af 7
Trafik og Veje vil imødekomme Regionens forslag til vejnavne. Der foreslås navngivning efter følgende afdøde personer, der har haft stor betydning for hospitalssektoren i Aarhus: Palle Juul-Jensens Boulevard (06.08.1929 26.12.1998): Dansk læge, speciallæge i neurologi og i klinisk neurofysiologi, lektor ved Aarhus Universitet 1969-1988. Han var fra 1971-1988 en karismatisk dekan for det Lægevidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (og fik betegnelsen fakultetsejer ). Han har i flere år haft betydelige tillidshverv i sundhedsvæsenet og sundhedspolitiske organer. Palle Juul-Jensen var fra 1988-1995 medicinaldirektør i Danmark, dvs. leder af Sundhedsstyrelsen. Palle Juul-Jensen var i en årrække forkæmper for etableringen af Skejby Sygehus og fortaler for etablering af et samlet aarhusiansk universitetshospital. Tyge Søndergaards Vej (27.08.1914 09.05.1990): Dansk læge, professor, dr.med. Fra 1961 til 1981 var Tyge Søndergaard professor i kirurgi ved Aarhus Universitet og i en periode dekan for det Lægevidenskabelige Fakultet. Han blev i 1952 hentet til det daværende Århus Kommunehospital fra Rigshospitalet for at etablere det thoraxkirurgiske speciale i Jylland. Det lykkedes ham ved en betydelig indsats at få etableret en velfungerende afdeling, som med årene udviklede sig til hjerte-lungekarkirurgisk afdeling. Tyge Søndergaard hørte til en af Danmarks og verdenens pionerer inden for hjertekirurgien. Han udviklede metoder til lukning af medfødt hul mellem hjertets forkamre og ophævelse af medfødte forsnævring af hjerteklappen ved lungepulsåren uden anvendelse af hjerte-lungemaskine. Tyge Søndergaard var en drivende kraft i etableringen af det oprindelige eksperimentelle forsøgslaboratorium (Institut for eksperimentel klinisk forskning), der udgør det nuværende Klinisk Institut. Som et lille kuriosum kan nævnes, at professor Tyge Søndergaard affyrede startskuddet ved det første Marselisløb i 1972. Side 5 af 7
Carl Krebs Vej (02.05.1892 12.06.1979): Carl Krebs blev leder af røntgenafdelingen på det daværende Århus Kommunehospital i 1922 og senere leder af radiumstationen. Han var også leder af røntgenafdelingen på Amtssygehuset i perioden 1925-1927. Carl Krebs blev i 1943 Aarhus Universitets første professor i radiologi. Han var medlem af Aarhus Universitets bestyrelse fra 1933-1937 og af Universitetssamvirket fra 1929 til sin død. Carl Krebs tilskyndte til videnskabeligt arbejde og var selv oplært hos Nobelprismodtageren Johannes Fibiger. Hans afdeling blev kaldt disputatsfabrikken (en betegnelse der siden blev overført til Rud Keidings centrallaboratorium og Knud Lundbæks medicinske afdeling M). Endelig var Carl Krebs en stor humanist og gjorde en stor indsats i bestyrelsen for Samfundet og Hjemmet for Vanføre (1935-1966). Han var medlem af bestyrelsen for Aarhus Kunstmuseum, og sammen med overtjener Petersen fra Hotel Royal dannede han De små glæders legat. Karen Elise Jensens Vej (08.04.1916 23.06.1996): Historien bag oprettelsen af Karen Elise Jensens Fond har sin oprindelse i en familietragedie. Karen Elise Jensen var gift med Aage V. Jensen og havde tre børn. Det yngste barn hed Suzanne (kaldet Susse) og fik i en alder af 26 år konstateret leukæmi. Susse gik til behandling gennem fire år - fra det første udbrud til hendes død i april 1980. Karen Elise Jensen ønskede at oprette en fond som en gestus for lægevidenskaben, der gjorde en stor indsats for at forsøge at helbrede Susse og som hjælp til kommende cancer- og leukæmipatienter. Karen Elise Jensens Fond blev oprettet i 1986, og stifteren har lagt vægt på, at støtten til forskning og forebyggelse fortrinsvis skal ske til lægevidenskabelig forskning og forebyggelse i Vestdanmark. Som eksempler på projekter, der inden for den eksperimentelle forskning har modtaget støtte fra Karen Elise Jensens Fond, kan nævnes etableringen af MR-centret på Skejby Sygehus samt PETcentret på Aarhus Sygehus. Side 6 af 7
Forslag til navngivning af plads ved Komponentværkstedet fra Bricks A/S Trafik og Veje har ligeledes modtaget ansøgning fra Bricks A/S om navngivning af de kommende bolig- og erhvervsbebyggelse på det nuværende DSBs Komponentværksted (Spanien 20). Bricks A/S foreslår, at området navngives Frederiks Plads (Frederiksplads). Bricks A/S vil gerne binde Komponentværkstedet samme med området omkring Frederiks Allé og Frederiksberg. Trafik og Veje har ingen indvendinger til vejnavnet Frederiksplads og vil imødekomme forslaget, når den endelige afgrænsning af pladsen er fastlagt, og bebyggelsesprojektet er godkendt. Bünyamin Simsek / Michael Kirkfeldt Side 7 af 7