Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen for læger

Side 2/9 Inden du vælger at gå på pension, skal du være opmærksom på reglerne for udbetaling af alderspension, og hvordan samspillet er mellem de offentlige ydelser og udbetalinger fra Lægernes Pension. Din tidligste pensionsudbetalingsalder afhænger af, hvornår du er født. I skemaet kan du se, hvornår du som reglerne er nu tidligst kan gå på pension, og hvornår du tidligst kan modtage folkepension. Hvis du er optaget som medlem af Lægernes Pension før 1. maj 2007, kan du starte udbetaling af din pension, når du fylder 60 år, selvom din tidligste pensionsudbetalingsalder fx er 62 år. Du kan få alderspensionen udbetalt, selvom du fortsætter i dit sædvanlige job. Du skal dog være opmærksom på, at en del overenskomster og aftaler som udgangspunkt ikke omfatter ansatte, der får egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har indbetalt til. Det er derfor bedst på forhånd at undersøge, om dine hidtidige ansættelsesvilkår vil gælde uændret, også selvom du får udbetalt alderspension. Hvis du overvejer at gå på pension, fordi du har helbredsmæssige problemer, skal du være opmærksom på, at du måske har krav på at få invalidepension fra Lægernes Pension. Kontakt os, hvis du vil høre mere om dine muligheder. Når du får udbetalt alderspension, herunder udjævnet alderspension, kan du ikke længere søge invalidepension, og du er ikke omfattet af dækning ved udvalgte. Hvis du vælger alene at få udbetalt alderssummen, vil du fortsat have mulighed for at søge invalidepension, frem til du fylder 67 år, og dækning ved udvalgte, frem til du fylder 70 år. Alder for udbetaling af pension Hvis du er født i perioden: Tidligste pensionsudbetalingsalder: - 31.12.53 60 65 01.01.1954 30.06.1954 60 65½ 01.07.1954 31.12.1954 60 66 01.01.1955 30.06.1955 60 66½ 01.07.1955 31.12.1958 60 67 01.01.1959 30.06.1959 60½ 67 01.07.1959 31.12.1959 61 67 01.01.1960 30.06.1960 61½ 67 01.07.1960 31.12.1962 (1) 62 67 01.01.1963 31.12.1966 (1+2) 63 68 01.01.1967 31.12.1970 (1+2) 64 69 01.01.1971 31.12.1974 (1+2) 65 70 01.01.1975 (1+2) 65½ 70½ Tidligste folkepensionsalder: 1) Pensionsudbetalingsalderen følger fremover folkepensionsalderen, så pensionsudbetalingsalderen er tidspunktet fem år før folkepensionsalderen. 2) Folkepensionsalderen indekseres i forhold til levetiden. Tabellen viser de forventede aldre.

Side 3/9 I Min pension på lpb.dk kan du se, hvor meget vi forventer, du vil få udbetalt i alderspension, afhængigt af hvornår du lader dig pensionere. Alderspensionen er en livsvarig ydelse. Beløbene er oplyst i hhv. årets kroner og nominelle kroner. Nominelle kroner er det beløb, som pensionen forventes at udgøre på pensioneringstidspunktet. Årets kroner er værdien af pensionen i nutidskroner og kan sammenlignes med din nuværende indkomst. Husk, at der skal betales skat af beløbene. Udjævnet alderspension Hvis alderspensionen er større end folkepensionens grundbeløb, kan du ved alderspensionering vælge en udjævnet alderspension. Det giver dig en højere pension, indtil du når folkepensionsalderen. Når du når folkepensionsalderen, nedsættes pensionsudbetalingen fra Lægernes Pension med et beløb svarende til folkepensionens grundbeløb, da du gik på pension, plus pensionisttillæg og aldersafhængigt tillæg for ordninger (eller dele af ordninger) med betinget garanti. Disse tillæg, som er variable, er typisk forholdsvis store. Derfor bliver udbetalingen nedsat med et betydeligt større beløb end folkepensionens grundbeløb. Størrelsen af ægtefælle- og børnepension bliver ikke påvirket af, om du vælger udjævnet alderspension. Udjævnet alderspension kan kombineres med udbetaling af alderssum. Men udjævnet alderspension kan ikke udbetales i forbindelse med delpensionering. Inden udbetalingerne r, skal du vælge, hvordan du ønsker din alderspension udbetalt. Vær opmærksom på, at du ikke senere kan vælge om. Delalderspension Hvis du bliver deltidsansat, efter at du har opnået tidligste pensionsudbetalingsalder, kan du få udbetalt delalderspension. Det kræver, at din arbejdstid nedsættes med mellem 20-33 pct. Delalderspension kan vælges én gang, før du får den fulde pension udbetalt. Du kan få delalderspension udbetalt fra Lægernes Pension, hvis du går på efterløn, eller hvis din arbejdstid nedsættes i forbindelse med seniorordning eller offentlig delpension. Når delalderspensionen bliver udbetalt, bliver din dækning ved invaliditet reduceret i forhold til tidligere, og du vil ikke længere have dækning ved udvalgte. Du kan dog bevare dækningen, hvis indbetalingen er større end det almindelige medlemsbidrag. Alderssum Du har mulighed for at konvertere en del af den løbende alderspension til et engangsbeløb (alderssum), hvis du har indbetalt bidrag før 1. januar 1993 og ikke har valgt om til "ny pensionsordning" på betinget grundlag i 2009, 2012 eller 2015. I Min pension på lpb.dk kan du se, hvor stor vi forventer, at din alderssum bliver, afhængigt af hvornår du går på pension. Du kan se summens størrelse ved forskellige pensionsaldre. Hvis du får udbetalt alderssummen, bliver den løbende alderspension tilsvarende nedsat. Den reducerede alderspension fremgår også af pensionsmeddelelsen. Invalidepension, børnepension og eventuel ægtefællepension blive også reduceret, hvis du får alderssummen udbetalt. Du kan få udbetalt alderssummen på ethvert tidspunkt, efter at du er fyldt 60 år, men dog senest når du bliver alderspensioneret. Du kan godt få alderssummen udbetalt, når du fylder 60 år, og vente med at få alders-

Side 4/9 pensionen udbetalt til du fx fylder 67 år. Du kan ikke få udbetalt alderssum, hvis du er invalidepensioneret. Hvis du har børn under 21 år på det tidspunkt, hvor du går på pension, har de normalt ret til børnepension. en udgør pr. barn 20 pct. af din alderspension på første udbetalingstidspunkt. udbetales samtidig med din alderspension og stopper, når barnet fylder 21 år. Adoptiv- og stedbørn har også ret til børnepension, hvis de er blevet forsørget af dig, inden de fyldte 18 år, og inden du fyldte 65 år. Ved stedbørn forstås din ægtefælles børn fra tidligere forhold. Bemærk, at en samlevers børn ikke kan få børnepension. Hvis du anmelder retten til børnepension, efter at du er blevet alderspensioneret, bliver børnepensionen udbetalt fra og med den første i måneden efter anmeldelsestidspunktet. Hvis du har været omfattet af dækning ved udvalgte, stopper dækningen, når du fylder 70 år, eller hvis du bliver alders- eller invalidepensioneret inden. Efter forsikringens ophør kan du stadig få forsikringssummen udbetalt, hvis du i forsikringstiden har fået diagnosticeret en af de, som forsikringen omfatter. Når du vælger at gå på pension, skal du kontakte Lægernes Pension. Benyt skemaet Udbetaling af alderspension, som du finder på lpb.dk, eller få det tilsendt ved at kontakte Lægernes Pension. Udfyld skemaet, og send det til os senest en måned før, at du ønsker pensionen udbetalt. Du skal betale almindelig indkomstskat af løbende pensionsudbetalinger (fx alderspension), men ikke arbejdsmarkedsbidrag. Løbende pensionsudbetalinger, bortset fra invalidepension indtil det 67. år, er omfattet af lov om særskat på pensionsudbetalinger (udligningsskatten) over 379.900 kr. Udligningsskatten trådte i kraft i 2011. Satsen, der er på 4 pct. i 2016, aftrappes med 1 procentpoint årligt og bortfalder helt i 2020. Du skal betale en afgift på 40 pct. af sumudbetalinger (fx alderssum og kapitalpension), men ikke arbejdsmarkedsbidrag. Udbetaling af forsikringssummen ved kritisk sygdom er fritaget for afgift. Hvis du ikke har bopæl i Danmark, skal du som hovedregel betale skat af den løbende alderspension i det land, hvor du bor. Danmark har dog lavet særregler med en del lande, hvilket betyder, at pensionen skal beskattes i Danmark. Kontakt dit lokale skattekontor, hvis du vil vide, hvilke lande det drejer sig om. Samtidig med alderspensionen fra Lægernes Pension har du mulighed for at modtage offentlige ydelser.

Side 5/9 Folkepension Folkepensionens grundbeløb bliver ikke nedsat, fordi du samtidig får alderspension/alderssum udbetalt fra Lægernes Pension. Du kan få flere oplysninger om folkepensionen i den kommune, du bor i. Efterløn Din pensionsordning kan betyde, at der modregnes i din efterløn også selvom du venter med at få udbetalt fra pensionsordningen. Henvend dig til din a-kasse, der kan beregne hvilket fradrag, du kan få i efterlønnen. Lægernes Pension kan til dette formål dele pensionsindbetalingerne op i den del, der svarer til din egen indbetaling, og den del, der svarer til arbejdsgiverindbetaling. Det er relevant, hvis du er PLO er, øre-, næse- halseller øjenlæge, eller hvis du har valgt selv at indbetale til pensionsordningen og går på efterløn. Det koster et gebyr, som du kan få oplyst i pensionsafdelingen. Er du født 1. januar 1956 eller senere, gælder der nye regler for modregning i efterlønnen. Det er a-kassen, der vejleder om efterlønsordningen. Delpension Reglerne for delpension kan du få oplyst i den kommune, du bor i. ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ATP er en livsvarig løbende ydelse. Den kan udbetales, når du når folkepensionsalderen. I en periode fra 1977 til 1979 indbetalte staten de såkaldte indefrosne dyrtidsportioner. Dyrtidsbeløbet kan udbetales, fra du fylder 60 år. Du kan få flere oplysninger om ATP på telefon 70 11 12 13. Dyrtidsbeløbet kan du få oplyst hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond på telefon 33 36 89 00. Du kan få større udbytte af dine opsparede penge, hvis du bruger dem i en hensigtsmæssig rækkefølge. Det skyldes bl.a., at forskellige former for opsparing beskattes forskelligt. Derfor er det en god idé, hvis du kan planlægge din økonomi som pensionist, så du først bruger de penge, som giver dig det laveste afkast efter skat. Fastlæg dit pensionsbehov Et godt udgangspunkt er at udregne det rådighedsbeløb, som din husstand har brug for, og vurdere, hvor længe I ønsker at have beløbet til rådighed. Begynd med de udgifter, I har i dag. Er der nogle, som i dag betales via en virksomhedsordning (din egen eller din arbejdsgivers), lægges denne udgift til. Fratræk så de omkostninger, som forsvinder, når du/i går på pension, fx a-kasse- og efterlønsbidrag, indbetalinger til pension, udgifter til transport mv. Er der udgifter, som du regner med bliver større som pensionist, fx udgifter til rejser, fritidsaktiviteter og evt. hjælpemidler, skal de regnes med. Så har du dit pensionsbehov, som kan bruges som målestok for, om du skal supplere din pensionsopsparing. Overvej ændring af boliglån Udgifterne til bolig er typisk en stor post i en husholdning. Overvej derfor, om du skal ændre de eksisterende lån. Fortsætter du med at betale af på et realkreditlån som pensionist, tager du nemlig penge fra din pensionsopsparing, betaler skat af dem og lægger dem tilbage i murstenene. Du kan i stedet for vælge at nedbringe dine faste udgifter ved at ændre realkreditlånet til et afdragsfrit lån og så kun betale renterne af lånet. Det forudsætter, at der er en vis friværdi i huset. Tal med en fagmand, hvis du vil ændre lån, så alle konsekvenser bliver belyst.

Side 6/9 Hvad er din samlede formue? Når du har fundet dit pensionsbehov, skal du se på din husstands samlede formue. Den består ikke kun af pensionsopsparing, men også af friværdi i bolig og sommerhus, værdipapirer, opsparing i bank mv. Alt skal med, for når du skal finde den optimale udbetalingsstruktur, må du tage højde for den skat/afgift, der bliver lagt på de forskellige midler i formuen (beskatning, hvis de fx bliver udbetalt/forbrugt eller giver afkast eller beskatning, når du dør). Vær opmærksom på grænsen for topskat Løbende udbetalinger af pensioner, fx din alderspension fra Lægernes Pension, rate- og livrenter samt folkepension og ATP, udgør grundstenen i de fleste pensionisters indkomst. Disse beskattes som almindelig løn, dog uden at du skal betale 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag. Pensionsudbetalinger er derudover omfattet af lov om særskat på pensionsudbetalinger (udligningsskatten). Læs mere om skat i afsnittet her i pjecen. Skattemæssigt er det en fordel, hvis du kan planlægge udbetalingen af dine pensioner, så din årsindkomst kommer til at ligge omkring grænsen for topskat på 467.300 kr. (2016). Med en udbetaling på 467.300 kr. før skat fra de løbende pensioner vil du få udbetalt ca. 24.900 kr. pr. måned efter skat (hvis du ikke har noget fradrag). Da indkomsten er personlig, kan man ikke flytte topskat over til sin ægtefælle. Bl.a. derfor er det vigtigt at planlægge begge parters pensionsindbetalinger rigtigt, mens I stadig er erhvervsaktive. Som udgangspunkt kan man ikke dele den løbende udbetaling fra Lægernes Pension op. Det valgfrie aldersafhængige tillæg kan dog bruges til at regulere den løbende udbetaling op eller ned. Nogle medlemmer har herudover mulighed for at konvertere en del af den løbende pension til et engangsbeløb (alderssum). Den løbende pension nedsættes så tilsvarende. Brug frie midler først Viser dit pensionsbehov, at udbetalingen fra de løbende pensioner ikke dækker dine forventede udgifter, må du se på andre aktiver i din formue. Har du frie midler, som opsparing i banken eller aktier i et depot, kan det være en fordel, at du først bruger af de penge som supplement til de løbende pensioner. Skatten af dem er allerede betalt, og der løber ikke yderligere beskatning på, når de bruges. Fordelen ligger i, at den skat, du betaler af afkastet på din pension (pt. 15,3 pct.), er mindre end afkastskatten af frie midler (pt. ca. 37,7 pct. inkl. kirkeskat ved positiv kapitalindkomst) Kapitalpension/aldersopsparing kan udbetales i dele Hvis du har en kapitalpension eller en aldersopsparing, er det en god idé at bruge den som det næste. Det er muligt at konvertere en kapitalpension til en ratepension, også efter at du har nået din tidligste pensionsudbetalingsalder. Det kan være aktuelt, hvis du ikke har behov for en stor engangsudbetaling, og du ikke samtidig har pensioner med løbende udbetalinger, der når op til topskattegrænsen. I så fald kan du, i stedet for at betale 40 pct. i afgift ved udbetaling af kapitalpensionen, ændre den til en løbende beskatning på 36,95 pct. i udbetalingsperioden, der så er mindst ti år. Du kan kun konvertere en kapitalpension til en ratepension, hvis du ikke allerede har betalt afgift af den. Du har også mulighed for at konvertere kapitalpensionen til en aldersopsparing. Tal evt. med en medlemskonsulent og hør, hvad der vil være en fordel for dig.

Side 7/9 Spis af din friværdi Når frie midler, værdipapirer og kapitalpensioner/alders-opsparinger er brugt, kan det anbefales at se på eventuel friværdi i fast ejendom. Hvis du "spiser" af din friværdi, er den skattefri, og så længe renten er lav, er det en god idé at benytte sig af den mulighed. Her kan det være en fordel at tale med en rådgiver i Lægernes Bank om de forskellige nedsparingsprodukter. Realboligkredit i Lægernes Bank er et attraktivt nedsparingsprodukt. Den er velegnet som en slags "likviditetsbuffer" og kan fx anvendes til at dække de løbende vedligeholdelsesudgifter i boligen frem for fx at anvende kapitalpensionen til at finansiere et nyt tag eller nyt køkken. Læs evt. mere om realboligkredit på lpb.dk. Fordel ratepension over flere år Har du gennem mange år sparet op på en ratepension, kan du normalt selv bestemme, hvornår du vil have raterne udbetalt, efter at du har nået din tidligste pensionsudbetalingsalder. Der er dog regler for, hvornår udbetalingen senest skal starte, hvornår sidste rate senest skal være udbetalt og hvor lang tid, pensionen skal udbetales over. Er pensionen så stor, at du skal betale topskat ved udbetaling over ti år, kan du optimere dit udbytte ved at strække udbetalingen over en længere periode. Så får du et mindre beløb udbetalt pr. rate, hvilket kan være en skattefordel for dig. Hvis du dør, bliver din ratepension udbetalt til arvingerne. I det tilfælde betales en afgift på 40 pct. Gem derfor ratepensionen, til du har brugt dine andre former for opsparing. Et spørgsmål om temperament De råd, som er beskrevet her, vedrører primært skatteoptimering og skal kun betragtes som retningslinjer. Det er individuelt og afhænger af temperament, hvordan vi ønsker at bruge vores pensionsopsparing. Hvis du har det bedst med at være gældfri, skal du ikke i første omgang tænke på skatteoptimering. En hovedregel er dog, at du alene skal hæve det til pension, som du har brug for til forbrug i stedet for at hæve fra din pensionsordning og geninvestere udbetalingerne eller opspare udbetalingerne på ny. Du skal være opmærksom på, at modregning i offentlige ydelser og ændringer i skattelovgivningen kan påvirke de eksempler, der er nævnt her i pjecen. Få mest ud af dine penge Hæv de løbende pensioner op til grænsen for topskat. Vær opmærksom på udligningsskatten indtil 2020. Supplér med midler i denne rækkefølge: 1. Frie midler 2. Kapitalpension/aldersopsparing 3. Friværdi i ejendom 4. Ratepension

Side 8/9 Indkomst 467.300 kr. 379.900 kr. * Løn Frie midler Aldersopsparing Livsvarige livrenter Resterende ratepension Skatteprocent 52+4=56 % 37+4=41 % Lægernes Pension Tjenestemandspension 37 % Pensionering ydelser 75/77 85/87 Alder * For pensioner, der udbetales over 379.900 kr., tillægges en udligningsskat på 4 pct. i 2016. Den aftrappes med 1 pct.point om året frem til 2020, hvor den er udfaset.

Side 9/9 Få mere at vide Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte Lægernes Pension på telefon 33 12 21 41, mandag-torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-15, eller sende os en e-mail på pension@lpb.dk. I Min pension på lpb.dk kan du se, hvordan din pensionsordning i Lægernes Pension dækker dig og din familie i dag. Har du brug rådgivning om din økonomi som pensionist, eller hvis du bliver invalid eller dør, for at kunne vurdere om du har behov for supplerende dækning, kan du bestille et individuelt møde med en af Lægernes Pensions medlemskonsulenter. Bestil mødet på lpb.dk.