Bilagsliste: Møde i UU Procesindustri d. 7. september 2009

Bilagsliste: Møde i UU Procesindustri d. 7. september 2009 Bilag 1: Referat UU Procesindustri 11-02-2009 Bilag 2: Medlemsliste UU Procesindustri 31. august 2009 Bilag 3: Forretningsorden Bilag 4: AMU Udbudsgodkendelser UU Procesindustri - endeligt resultat Bilag 5: AER-projekt - afsluttende rapport (særskilt dokument) Bilag 6: AER analyse resume Bilag 7: Spørgeramme LUU behovsundersøgelse 2008 Bilag 8: Temahæfte Medicinalindustri AMU (særskilt dokument)

Bilag 1: Referat UU Procesindustri 11-02-2009 København den 19. februar 2008 DI-repræsentanter: Claus R. Olsen (formand) HR Manager Marianne Viskum-Olesen Maskinmester Jørgen Skov Petersen Produktionsmester David Jensen 3F-repræsentanter: Claus Eskesen John Hansen Erna Lange, NNF Gæster: Svend Jensen ERA Vibeke Elise Frederiksen Sekretariatet: Niels Bylund Afbud fra: Per Sørensen (næstformand) REFERAT FRA MØDE I PPROCESINDUSTRIENS UDVIKLINGSUDVALG Onsdag d. 11. februar 2009 kl. 10.00 16.00 på AMU SYD C.F. Tietgensvej 6 6000 Kolding TEMA: Behovsredegørelse og Udbudsgodkendelser

OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden B. Godkendelse af referat 2. Meddelelser A. Formandskabet, udvalgets medlemmer og sekretariatet B. Nyt fra UVM C. Personalia 3. Proces AMU analysen 4. Mødets TEMA A. Behovsredegørelser 2010 B. Udbudsgodkendelser i AMU 5. Aktiviteter 6. Udarbejdelse af uddannelseskataloger 7. Mødeplanlægning 8. Eventuelt

DAGSORDEN 1. Indledning Gæster Vibeke Elise Frederiksen (VEF) deltager som gæst ved dagens møde i udviklingsudvalg for procesindustri. Vibeke læser statskundskab ved Københavns Universitet og påbegynder 6. semester her i februar måned 2009. Vibeke har studenter job i HR -afdelingen for Product Supply på Novo Nordisk og arbejder der med udvikling og gennemførelse af uddannelse for håndværkere. Dette inkluderer en del praktiske og organisatoriske opgaver. Derudover arbejder Vibeke med andre uddannelser for især kemikere. A. Godkendelse af dagsorden B. Godkendelse af referat Referat af møde den 10. marts 2008 er vedhæftet som (bilag 1) EGNE NOTATER 1. Indledning Claus R. Olsen (CRO) bød mødedeltagerne velkommen til udvalgsmødet. Jævnfør forretningsordenen er der hen over årsskiftet foretaget formand/næstformands skifte således at 3F de næste 2 år er udvalgets formand og DI næstformand. På grund af afbud fra Per Sørensen (PS) ledte CEO dagens møde. P.G.A. gæster ved dagens møde gennemførtes herefter en kort præsentationsrunde. Herefter blev mødets dagsorden godkendt Ligeledes blev referatet fra udvalgsmødet d. 23. oktober 2008 godkendt 2. Meddelelser 2. Meddelelser A. Meddelelser fra formandskabet, udvalgets medlemmer og sekretariatet: A. Meddelelser fra formandskabet, udvalgets medlemmer og sekretariatet: Meddelelser fra Formandskabet Der er afholdt fælles formandskabsmøde i regi af Industriens Fællesudvalg og Metalindustriens uddannelsesudvalg d. 13. november 2008. Meddelelser fra Formandskabet Intet ud over det anførte På mødet blev det besluttet: At der skal udarbejdes fælles temahæfter over uddannelses mål inden for AMU At der i alt gennemføres seks regionsmøder for LUU i 2009 som får karakter af gensidige orienteringsmøder Der igangsættes en fælles analyse af fremtidens jobprofiler i fremstillingsindustrien. Industriens Uddannelser har netop fået bevilget midler til analysen gennem Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Produktør Den nye korte erhvervsuddannelse har nu været til behandling på REU - mødet og har fået rådets anbefalinger.

DAGSORDEN EGNE NOTATER Voksenlærlingeordningen Løntilskud til voksenlærlingeordningen er blevet genåbnet med få ændringer. Ordningen bliver nu permanent. Det er besluttet, at IF følger udviklingen på området. Endvidere opfordres alle til at kontakte formandskabet for IF eller organisationerne, såfremt der er ændringer på positivlisten. Industriens kompetenceudviklingsfond (IKUF) Til orientering er et nyt sekretariat forankret i IU med 3 medarbejdere, herunder Ole Lomholt, der en dag om ugen i 2009, skal varetage den politiske del af sekretariatsbetjeningen. Se mere på www.ikuf.dk Vidar.dk UVMs database over AMU-kurser er i gang med at blive revideret for at lette de administrative rutiner på AMU. Forløbet strækker sig over 4 faser, hvoraf fase 1 er udvikling og etablering af en digital kursustilmelding. Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra udvalgets medlemmer Jørgen Skov Petersen (JSP) kunne oplyse at han fra og med dagens møde ønsker at udtræde af UU proces. JSP har været med en del år efterhånden og tilkendegav på mødet at det har været spændende at arbejde for uddannelserne i procesindustrien. Imidlertid føler JSP at han i sit nuværende job ikke længere har samme mulighed for at bidrage kvalitativt til arbejdet. JSP ønskede udvalget fortsat god arbejdslyst. På samme vis kunne Erna Lange (EL) orientere udvalget om at man i NNF har gennemført en organisationsændring der betyder, at Forbundssekretær Poul Erik Faarkrog indtræder i Udviklingsudvalg for Procesindustri og at EL fortsætter som Poul Eriks suppleant. Meddelelser fra sekretariatet Personalia Ny direktør i Industriens Uddannelser Den 31. december 2008 afgik IUs direktør gennem 8½ år Ole Lomholt. Som ny direktør for Industriens Uddannelser er pr. 1. januar 2009 ansat Henrik Amdi Madsen. Meddelelser fra sekretariatet Intet ud over det anførte

DAGSORDEN EGNE NOTATER Ny sekretariatschef i Metalindustriens uddannelsesudvalg Den 30. november afgik sekretariatschef Lars Kunov for at tiltræde stillingen som direktør for Danske Erhvervsskoler. Som ny sekretariatschef for Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI) er ansat Lars Espersen, som kommer fra en stilling som uddannelseskonsulent i LO. Ny sekretær til Udviklingsudvalg for Procesindustri Med en smidig og glidende overgang omkring 1. marts 2009 tiltræder Niels Bylund en stilling som uddannelseskonsulent i Metalindustriens Uddannelser omfattende bl.a. sekretariatsbetjening for UG1 som afløser for chefkonsulent Henning Hadenfeldt som er gået på efterløn. Der vil derfor snarest blive søgt efter en ny uddannelseskonsulent til IF med især sekretariatsbetjening af Udviklings udvalg for procesindustri og Udviklings Udvalg for maskinbearbejdning og køleteknik som hovedansvarsområder Orienteringspunkt: B. Nyt fra UVM AMU-udbudsrunde Der påbegyndes ny AMU-udbudsrunde i starten af 2009. Som noget nyt skal målene formentlig udbydes samlet eller opsplittet i relation til TAK er. Vi skal på dagens møde (Dagsordenspunkt) se på udbudet inden for procesområdet og melde løsninger tilbage til IF. 3. Proces AMU analysen 3. Proces AMU analysen I behandlingen af dagens hovedtema(er) omkring behovsvurdering og udbud vurderer sekretariatet det naturligt og kvalificerende, at medtænke den netop gennemførte proces AMU analyse. (bilag 2.) Svend Jensen (SJ) fra ERA - som har forestået analyse arbejdet - vil på mødet folde hovedkonklusionerne af analysen ud. Ligeledes vil der være lejlighed til at stille SJ spørgsmål til analysen. Svend Jensen (SJ)indledte dette dagsordenspunkt med at orientere om arbejdet og baggrunden for analysen. Med udgangspunkt i den relativt ny omskrevne Proces FKB blev det allerede i 2007 besluttet at udarbejde en analyse af hele procesområdet, som kunne danne baggrund for fortsat udvikling. Procesområdet er meget bredt, og dette har været i fokus for analysen med den konsekvens, at det enkelte delområdes uddannelsesbehov ikke nødvendigvis er blevet belyst.

DAGSORDEN Sekretariatets oplæg til første opfølgning på procesanalysen, er anført under sekretariatets indstilling i næste dagsordenspunkt EGNE NOTATER SJ fremhævede følgende punkter fra undersøgelsen: Operatørerne er ikke en homogen målgruppe. (Dette afspejles også i operatørernes løn, da man lønnes ift. det job, man bestrider). Det betyder, at der er forskellige uddannelsesbehov, som derfor skal modsvares i udbuddet af uddannelsesforløb. Hvis AMU ikke kan modsvare dette, så laver virksomhederne deres egne uddannelsesforløb. Det er derfor nødvendigt at tænke de forskellige operatørniveauer ind i målene. Jo mere grundlæggende et AMU-kursus er, desto større tilslutning er der. Jo mere specialiseret kurset er, desto færre kursisterne er der tilmeldt. Det er et problem, når der efterspørges specialiserede efteruddannelseskurser af virksomhederne og at disse ofte aflyses. Der er kommunikationsproblemer ml. skolerne og virksomhederne. Virksomhederne efterspørger de gamle drifts operatør uddannelser Der er ikke et presserende behov for en revidering af FKB en den bør dog revideres ved lejlighed i relation til operatørernes niveauer. PS som er uenig i flere punkter i rapporten - havde inden mødet fremsendt sine bemærkninger som han ønskede ført til referat. Sekretariatet har valgt at vedhæfte bemærkningerne i vedhæftede bilag 1. Udvalget var i øvrigt enige om, at mange af de problemstillinger der fremføres i rapporten, skal rettes mod skolerne. 4. A. TEMA: Behovsredegørelse 2010 4. A. TEMA: Behovsredegørelse 2010 I nærværende materiale er sekretariatets opgørelse estimeret for behov for uddannelsesaktivitet i 2010 samt sekretariatets bud på en kvalitativ opgørelse af behov

DAGSORDEN EGNE NOTATER for udvikling og uddannelsesaktivitet for 2010. Udvalgets medlemmer opfordres til at kommentere på og kvalificere det medfølgende materiale. Endvidere opfordres udvalgets medlemmer til at bidrage med input til behovsredegørelsen ud fra følgende disposition: Forventet (eller igangværende) teknologisk og/eller organisatorisk udvikling i branchen som har konsekvenser for AMU-aktivitet og AMUudviklingsbehov Internationaliseringens/globaliseringens konsekvenser for AMU-udviklings- og uddannelsesbehovet i branchen Uddannelsesmæssige konsekvenser af finanskrisen Øvrige forhold som kan have betydning for AMUuddannelsesbehovet i branchen Behov for opkvalificering af AMU-faglærere i branchen Andet Baggrund for arbejdet med behovsredegørelse for 2010 REVE (Rådet for Erhvervsrettet Voksen og Efteruddannelse) har med skrivelse af 18. dec. indkaldt efteruddannelsesudvalgenes forventninger til uddannelsesaktivitet og udvikling i 2010. Denne redegørelse er en årlig tilbagevendende begivenhed som skal medvirke til at danne grundlag for dele af ministeriets indmelding til finanslovsforslag for 2010. Redegørelsen skal indsendes til UVM senest den 3. april 2009, og skal forinden forelægges Industriens Fællesudvalg. Der lægges fra REVE op til at redegørelsen primært er af kvantitativ karakter hvor efteruddannelsesudvalgets forventninger til aktivitet og udvikling er angivet i henholdsvis årselever og kr. Efteruddannelsesudvalget skal forholde sig til følgende elementer: Behov for uddannelsesaktivitet opgjort i årselever

DAGSORDEN EGNE NOTATER Behov for udviklingsmidler til udvikling af kompetencebeskrivelser opgjort i kr. Behov for udviklingsmidler til udvikling af nye uddannelser opgjort i kr. Behov for udviklingsmidler til udvikling af faglæreruddannelser opgjort i kr. Behov for udviklingsmidler til udvikling af undervisningsmaterialer opgjort i kr. Behov for udviklingsmidler skal overfor ministeriet kort begrundes og kan fx tage udgangspunkt i hvilke analyser og evalueringer udvalget forventer at gennemføre i 2010. Behovsredegørelsen følges ultimo 2009 op af efteruddannelsesudvalgets forhåndsanmeldelse hvor det konkrete behov for udvikling indmeldes med angivelse af arbejdstitler m.m. Der er således på nuværende tidspunkt alene tale om et overslag over behovet for udvikling og uddannelsesaktivitet. Kvalitativ redegørelse/begrundelse Kvalitativ redegørelse/begrundelse Procesindustrien og dens mange branche områder har fortsat meget stor samfundsmæssig betydning og er i dag den tredjestørste branche inden for den danske fremstillingsindustri. perioden 1994 til 2005 har det procesindustrielle område oplevet en stigning i beskæftigelsen på godt 5.000 personer til mere end 46.000 beskæftigede, svarende til en stigning på mere end 12 % Udviklingen imod mere komplekse arbejdsopgaver, der forudsætter et højere kvalifikationsniveau hos medarbejderne, er også i tråd med den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Imidlertid er Dansk økonomi - på grund af den globale finanskrise - på vej mod negativ vækst i de kommende år. For 2009 forudser DI en negativ vækst på 1,9 pct. og for 2010 en negativ vækst på 0,3 pct. Det er usikkert om procesindustrien samlet set vil opleve en stigning i ledigheden idet der vil være store forskelle på de enkelte brancheområder. Eksempelvis vil den del af procesindustrien som er leverandører til bygge anlægsområdet formentlig opleve en vis recession hvorimod medicinalindustrien fortsat opererer med vækst. Efter en lang periode med et meget højt

DAGSORDEN produktions aktivitetsniveau og en høj beskæftigelse hvor det har været svært at afsætte tid til kompetenceudvikling for produktionsmedarbejdere i procesindustrien, er det sekretariatets vurdering, at der i den kommende periode (2009 + 2010) vil blive brugt endog mange ressourcer på at afbøde dette efterslæb ligesom enkelte virksomheder som står overfor produktions nedgang - med særligt tilpassede AMU programmer vil kunne fastholde medarbejdere i ansættelse frem for at skulle sende dem på fordeling. Alt i alt en situation som efter sekretariatets vurdering vil afføde et ganske betydeligt behov for efteruddannelse på procesindustriens område. Sekretariatet indstilling EGNE NOTATER Sekretariatet indstilling Den rene AMU proces aktivitet fremgår - opgjort i elev uger og kursister - af (bilag 3.) Aktiviteten på området som den har udviklet sig, fremgår desuden af nedennævnte tabel År 2006 2007 2008 - aktivitets 2010 Estimat tal for 4. kvt. 2008 Aktivitet i elevuger 1542 2840 2094 3141 Aktivitet i kursister 2304 3609 2919 4378 På baggrund af statistiker, den aktuelle arbejdsmarkedssituation og skolernes samlede kapacitets på området, tilsluttede udvalget sig sekretariatets kvalitative og kvantitative indstilling. Udvalgets medlemmer opfordredes desuden til i løbet af 2009 at undersøg behovet for udvikling af uddannelsesmaterialer på fremmedsprog til procesindustriens AMU kurser. Samlet set vurderer sekretariatet at der i 2010 vil være et efteruddannelses behov som vil være mindst 50 % højere end i 2008. Behovet for 2010 skønnes derfor at blive på ca. 3.141 elev uger. Forventet udviklingsbehov 2010 Proces AMU udbuddet og strukturerne heri har gennem de seneste år været igennem forskellige revisioner og udviklingstiltag. Bl.a. blev der i 2007 godkendt 11 helt nye efteruddannelsestilbud til uddannede procesoperatører. Med baggrund af den dugfriske proces analyse (andet punkt på dagsordenen) skønnes der derfor ikke at være hastende udviklingsbehov på området. Imidlertid vil der med meget stor sandsynlighed og især med baggrund i den netop gennemførte AMU procesanalyse - opstå et behov for 6

DAGSORDEN EGNE NOTATER 8 AMU udviklingsopgaver i løbet af 2009 som skal søges til efteråret og udvikles i 2010. Eksempelvis peges der i procesanalysen på området spildevandsrensning. Desuden vurderes der at blive behov for udvikling af et tilsvarende antal undervisningsmaterialer hertil. Endvidere peges der i proces AMU analysen på at foretage en revision af FKB en til procesindustriens områder således at den - j.v.f. afsnit 6.1 om behov for helhed og sammenhæng i operatørernes uddannelse - kan baseres på 3 operatør niveauer. Endelig peges der i forlængelse heraf på at udvikle nye mål eller revidere eksisterende mål til anvendelse i tre driftsoperatørforløb, der hver for sig korresponderer med de tre operatørniveauer i modellen i kapitel 3. De tre driftsoperatørforløb skal kunne gennemføres hver for sig og kunne sammensættes fleksibelt med mål afhængig af delbranchers og virksomheders behov. Driftsoperatørforløbene skal desuden kunne gennemføres fleksibelt over tid. De enkelte mål i driftsoperatørforløbene skal også udformes sådan at de kan gennemføres selvstændigt/enkeltvis. Det indstilles: at ovenstående tekst sendes til Industriens Fællesudvalg med henblik på at kunne indgå i en samlet indstilling til REVE (Rådet for Erhvervsrettet Voksen og Efteruddannelse) 4. B. TEMA: AMU udbudsrunde 4. B. TEMA: AMU udbudsrunde For at imødekomme trepartsforhandlingerne foretager undervisningsministeriet en præcisering og revision af vilkårene for udbud og gennemførelse af en ny udbudsrunde, samtidig med at der udarbejdes det endelige koncept for etablering af VEU centre, herunder struktur og geografisk afgræsning. Udbudsrunden forventes gennemført i første halvår 2009 og i umiddelbar forlængelse heraf foretages den konkrete etablering af VEU centre. Nærmere beskrivelse af baggrund og intentioner kan læses i Undervisningsministeriets skrivelse af 12. november 2008 (bilag 4.) Grundet endnu ikke fastlagte krav for dette VEU / Udbuds arbejde fra UVM samt mange usikkerheds faktorer som eksempelvis en ubekendt tidsplan for arbejdet gjorde, at det blev besluttet at sekretariatet skal forsøge at udarbejde et mere konkret oplæg vedr. AMU udbud på procesområdet, som UU - enten på et ekstraordinært udvalgsmøde eller alternativt, ved en skriftlig høring, kan tage konkret stilling til.

DAGSORDEN EGNE NOTATER Hovedpunkter i denne refereres i det efterfølgende: Udbud skal evalueres efter 2 år hvilket vil sige første gang i 2010 En skoles FKB-udbud er geografisk afgrænset med udgangspunkt i FKB ens kernemål. Der er knyttet en udbudsforpligtelse til udbudsgodkendelse hvilket vil betyde at en godkendt udbyder skal udbyde uddannelsesmål fra FKB en. Udbuds retten kan ikke udlånes Endvidere vil følge en forpligtelse til at koordinere uuddannelsesudbud med andre institutioner Ministeriet nævner endvidere at udbud skal placeres på institutioner der har fokus på AMU-indsatsen og samtidig kan dokumentere solid voksenpædagogisk erfaring og også gerne erfaring i forhold til erhvervsrettede uddannelser. Herudover rejser ministeriet en række spørgsmål som også bør overvejes ved udbudsdrøftelsen: Skal FKB er med lav aktivitet udbydes i pakker (hvor institutionen skal tage det hele) for at sikre at der er et fagligt fundament. Dette er næppe relevant i forbindelse med IF s FKB ere idet disse som nedenfor nævnt i vid udstrækning er sammenskrevet Skal eksisterende FKB er opsplittes (aht. udbud) se også her bemærkninger i det efterfølgende Det skal overvejes hvor mange udbudsgodkendelser på landsplan den enkelte FKB skal have. Endvidere om der skal knyttes forpligtelser til om flere udbudssteder indenfor den samme godkendelse Overvejelser om aktivitetsstørrelse på kernemål

DAGSORDEN EGNE NOTATER for at opretholde udbudsgodkendelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en endelig tidsplan for arbejdet med udbudsplacering. Sekretariatets overvejelser IF s FKB ere gennemgik i forbindelse m. omskrivningen i 2005 06 en sammenskrivning bl.a. på opfordring fra UVM. Eksempelvis blev de tre daværende FKB er på procesområdet sammenskrevet til én ny FKB. Sammenskrivningen medførte at udbudsbilledet blev mudret idet en lang række udbudsgodkendelser blev placeret på institutioner som ikke har kompetencer til at udbyde alle de tilkoblede uddannelsesmål. Sammenskrivningen var imidlertid nødvendig for at efterleve ministeriets vejledning om fælles kompetencebeskrivelser og uddannelsesmål. I forbindelse med den kommende udbudsrunde bliver der som nævnt ovenfor knyttet en udbudsforpligtelse til en godkendelse. Vi har ikke i dag godkendte Procesudbydere der kan udbyde alle uddannelses mål, og udvalget kan derfor drøfte hvordan en hensigtsmæssig udbudsfordeling bør fastlægges. En overvejelse kan derfor være at udbudsgodkendelser ikke i fremtiden skal baseres på hele FKB er, men derimod på dele af FKB er (grupper af uddannelses mål eller på TAK niveau). Dette på trods af at der i ministeriets skrivelse lægges op til, at udbuddet fortsat baseres på hele FKB er som i stedet kan overvejes opsplittet. Det indstilles at udvalget drøfter: Hvor mange udbydere skal der være per FKB, TAK, eller dele af en FKB i forhold til: 1. Den samlede aktivitet 2. Geografiske hensyn 3. En eventuel EUD aktivitet på samme eller beslægtede områder 4. Eventuel minimum aktivitet på en FKB s kerne mål (unikke mål)

DAGSORDEN EGNE NOTATER Og ligeledes kan det drøftes om der skal stilles yderligere eller særlige krav til udbyderne som for eksempel: 1. at der er aftaler om at henlægge visse AMUkurser decentralt. 2. at visse kurser bør udbydes således, at der er et reelt frit optag 3. At udbyderne kan virksomhedsforlægge en aktivitet 4. at der skal dokumenteres god kvalitet 5. at AMU-udbyderen har adgang til særligt udstyr 6. at der er en god servicering af det lokale uddannelsesudvalg Grundet endnu ikke fastlagte krav for hele fundamentet til denne VEU / Udbuds sag fra UVM samt mange usikkerheds faktorer om eksempelvis de statistiske oplysninger og en tidsplan for arbejdet gør, at det er vanskeligt at tage stilling til ret meget på nuværende tidspunkt. Sekretariatet forventer at skolerne i løbet af foråret som det har været normal praksis tidligere - får lejlighed til at byde ind med ønske om udbud på de uddannelsesområder de har kompetence m.v. til at udbyde i fremtiden og at udvalgene, på baggrund heraf, derefter skal fremkomme med en konkret indstilling til undervisningsministeriet. I den forbindelse indstilles det, at formandskabet efter afholdelse af dette UU møde får mandat til, enten at indkalde til et ekstraordinært udvalgsmøde eller alternativt, gennemføre en skriftlig høring på denne udbudssag i udvalget, inden den endelige indstilling herom sendes til IF. 5. aktiviteter A: Ny godkendte praktikvirksomheder Danisco A/S Langkær 22 6100 Haderslev 5. aktiviteter A: Ny godkendte praktikvirksomheder Sekretariatet kunne oplyse udvalget om det helt særlige forhold der er gældende for DLG s godkendelser nemlig, at koncernen kun har ét CVR nummer. DLG Sædekornsfabrik Fakse A.m.b.a.

DAGSORDEN Havnevej 6 4654 Fakse Ladeplads EGNE NOTATER DLG Såsædsfabrik Hasselager A.m.b.a. Jegstrupvej 96B 8361 Hasselager DLG Såsædsfabrik Hørning A.m.b.a. Petersmindevej 1 8362 Hørning DLG Sædekornsfabrik Maribo A.m.b.a. C.E.Christiansensvej 13 4930 Maribo DLG Såsædsfabrik Odense A.m.b.a. Havnegade 18 5100 Odense C Orienteringspunkt: B. Nye godkendte AMU uddannelsestilbud Udviklingsudvalget har den 11. november 2008 fået godkendt AMU uddannelsen (nr. 40574) Anvendt tappeteknik for operatører (2 dage) MÅL Med baggrund i viden om øllets mikrobiologi samt gærings- og filtreringsprocesser, kan deltageren planlægge og udføre aseptisk tapning af upasteuriseret øl på en faglig, hygiejnisk og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Desuden kan deltageren med baggrund i viden om rengørings- og desinfektionsmetoder, klargøre og anvende fustager og flasker til tapning af øl. Uddannelsen er udviklet af AMU syd med henblik på at kunne tilbyde et bredere udbud om kvalifikations dækning af bl.a. bryggeriernes medarbejdere, herunder også i mindre omfang de nye mikrobryggerier som vi skal aflægger et af slagsen, et besøg i eftermiddag. Orienteringspunkt:

DAGSORDEN EGNE NOTATER C. AER projektet AER projektet er hen over årskiftet overdraget til Finn C. Dahl som har været uddannelseschef på NKT A/S i Asnæs i en årrække. På udvalgets næste møde vil besøgsrækken være gennemført og en samlet redegørelse baseret på besøgsrapporterne, foreligge. Det vil blive planlagt således at Finn C. Dahl skal deltage på det næste møde i udviklingsudvalget. Orienteringspunkt: D. GMP Workshop Sekretariatet gennemførte onsdag den 14. januar 2009 en GMP workshop med deltagelse af GMP eksperter fra medicinalindustrien og erhvervsskolerne. Formålet med workshoppen var at klarlægge og identificere nye behov inden for området. D. GMP Workshop Udvalget tilsluttede sig sekretariatets indstilling om, at udviklingsarbejdet kan igangsættes, når den ansøgte UVM - bevilling foreligger. På mødet blev der udarbejdet et overordnet udviklingsoplæg som når den ansøgte UVM bevilling foreligger kan igangsættes. Oplægget fastlagde bl.a. at målet overordnet skulle lyde således: Deltageren kan anvende en opdateret viden om GMP regler og vejledninger i forhold til egne operatøropgaver i medicinalindustrien Fordi det er vigtigt at medarbejder kvalifikationerne er ajourført på: gældende GMP regler om dokumentation gældende GMP regler om produktionshygiejne kvalitetssikring Samtidig blev det fastlagt at målgruppen til kurset er: Sterilproduktions medarbejdere Lager medarbejdere Tablet medarbejdere Håndværkere Rengøring Laboratorier Endvidere:

DAGSORDEN EGNE NOTATER At der er tale om et brush-up kursus At varigheden skal være 1 dag. For at få en bredere vurdering af, om målet kan finde efterspørgsel hos virksomhederne sendte sekretariatet efterfølgende skitsen til høring hos relevante ressource personer i Medicinalindustrien. Tilbagemeldingerne herfra har været positive og det blev desuden påpeget at: Det er vigtigt at et sådant kursus giver en repetition af hvordan dokumentation udfyldes korrekt, og hvorfor det i det hele taget er vigtigt at dokumentere. Nye trends indenfor GMP kan også gennemgås så der er forståelse for at GMP er et regelsæt der udvikler sig (cgmp). Vigtigheden af hygiejne, oprydning og rene områder kan tillige tåle at blive genopfrisket en gang om året med henblik på at hindre krydskontaminering. Det indstilles: at udviklingsarbejdet kan igangsættes når den ansøgte UVM bevilling foreligger Beslutningspunkt: E. Nyt evalueringsskema til skuemestrene Der er udarbejdet et evalueringsskema til skuemestrene på IF s erhvervsuddannelser. (Bilag 5.) Skemaet som skuemestrene skal udfylde efter afholdt svendeprøve - indgår som en del af IF s kvalitetssikring af uddannelserne. E. Nyt evalueringsskema til skuemestrene Udvalget tilsluttede sig sekretariatets indstilling om at anvende det nye skuemester evalueringsskema. Det blev dog anført at Smiley hovederne kan være svære at tolke og kvantificere og dermed bruge til videreformidling og at sekretariatet derfor bør overveje om der findes alternativer hertil. Skemaet er søgt udarbejdet således, at det skulle kunne besvares af alle skuemestre, uanset hvilken IF svendeprøve de har skuet på.

DAGSORDEN Kravet til skemaet er, at det skal være overskueligt, dækkende og max. må fylde én side. EGNE NOTATER Udvalget er meget velkommen til at komme med justeringsforslag Beslutningspunkt: 6. Udarbejdelse af uddannelseskataloger 6. Udarbejdelse af uddannelseskataloger Der er taget initiativ til udarbejdelse af nye uddannelseskataloger ét for hver EUD - uddannelse i regi af IF. Disse skal indeholde detaljerede oplysninger om uddannelsernes indhold og opbygning. Arbejdet forventes igangsat i løbet af første kvartal 2009. Endvidere er det i samarbejde med MI blevet besluttet, at der skal udarbejdes fælles temahæfter over områder inden for AMU, eksempelvis uddannelser inden for automatisering. Arbejdet forventes igangsat i løbet af første kvartal 2009. Endelig deadline er endnu ikke fastlagt. CRO orienterede udvalget om uddannelseskatalogerne som ikke skal være markedsføringskataloger, men information. Kataloget skal være på 8-12 sider. Udvalget tilsluttede sig sekretariatets tekstoplæg. Uddannelseskonsulenterne for de enkelte Udviklingsudvalg skal lave et tekst udkast klar til brochuren i jan 09. således at det kan behandles på Udviklingsudvalgsmødet i februar. Et tekstoplæg herom er vedlagt som (bilag 6) Den videre plan for arbejdet: Herefter skal det efterbehandles hos en journalist samt en fotograf. Brochurer forventes færdige 1. kvartal 09 Brochurerne skal indeholde fakta om uddannelserne. Sideløbende udarbejdes der en AO - brochure. Denne udsendes til alle brancher og alle UU pga. den fælles interesse og bredde i uddannelserne.

DAGSORDEN EGNE NOTATER Brochurerne skal synliggøres i UU, LUU, på nettet og i IUs nyhedsbrev. Beslutningspunkt: 7. Mødeplanlægning 7. Mødeplanlægning Der henvises til (Bilag 7.) Næste ordinære udvalgsmøde er Mandag d. 7. september 2009 8. Evt. 8. Evt. i.a.b.

Bilag 2: Medlemsliste UU Procesindustri 31. august 2009 Fortegnelse over udvalgsmedlemmer Udgave 4/2009 UDVIKLINGSUDVALG FOR PROCESINDUSTRI Industriens Uddannelser, 1780 København V, Tlf.: 33 77 91 11 - fax: 33 77 91 00 September 2009 Medlemmer udpeget af Dansk Industri Medlemmer udpeget af 3F Næstformand: Konsulent Claus R. Olsen Dansk Industri - 1787 København V Tlf.: 33 77 33 77 - dir. 33 77 38 03 - fax: 33 77 37 90 clo@di.dk Produktionsmester David Jensen Cheminova A/S Postboks 9 7620 Lemvig Tlf.: 96 90 96 90 - fax: 96 90 96 91 dj@cheminova.dk HR Manager Marianne Viskum Olsen Leo Pharma A/S Industriparken 55 2750 Ballerup Tlf.: 4494 5888 Email: marianne.viskum-olesen@leo-pharma.com 4. DI-repræsentant udpeges snarest Formand: Forhandlingssekretær Per Sørensen 3F Industrigruppen Kampmannsgade 4 1790 København V Tlf.: 70 30 03 00 - dir. 88 92 94 21 - mobil 40 43 78 38 per.soerensen@3f.dk Konsulent Claus Eskesen 3F Industrigruppen Kampmannsgade 4 1790 København V Tlf.: 7030 0300 - dir.: 8892 0403 mobil 2624 0290 claus.eskesen@3f.dk Gruppeformand John Hansen 3F Rymarken Århus Rymarken 4 - Postbox 1278-8210 Aarhus V Tlf.: 89 43 40 80 - dir.: 88 92 66 10 - mobil 20 41 95 36 john.h@3f.dk Forbundssekretær (mejeri) Poul Erik Faarkrog NNF C.F. Richs Vej 103 Postboks 79 2000 Frederiksberg Tlf. 3818 7267 mobil 3032 8992 pf@nnf.dk Udvalgssekretær: Uddannelseskonsulent Morten Møldrup mom@industriensuddannelser.dk Tlf. 3377 9155 mobil 2089 4815 Assistent: Sekretær Sussie Justesen sju@industriensuddannelser.dk tlf. 3377 9140

Bilag 3: Forretningsorden FORRETNINGSORDEN for Udviklingsudvalg for Procesindustri Formål Udviklingsudvalg for Procesindustri i regi af Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser er nedsat for at initiere udviklingsaktiviteter rettet mod virksomheder og medarbejdere i AMU-målgruppen inden for procesindustri. Udviklingsudvalget refererer til Industriens Fællesudvalg. Sammensætning og valg 1 stk.1 Udvalget er paritetisk og har 9 medlemmer, hvoraf ét medlem er tilforordnet. stk.2 De 4 arbejdstagerrepræsentanter udpeges af Fagligt Fælles Forbund, 3 F. De 4 arbejdsgiverrepræsentanter udpeges af Dansk Industri, DI. Der udpeges 1 tilforordnet fra Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, NNF Der udpeges ikke suppleanter til udvalget. Udvalget kan vælge at tilknytte særlige resursepersoner for en periode 2 stk.1 Formanden og næstformanden udpeges paritetisk af og blandt udvalgets medlemmer og udgør formandskabet. Såfremt formand eller næstformand afgår i en valgperiode, foretages ny konstituering på førstkommende udvalgsmøde. stk.2 Formandshvervet varetages skiftevis af en arbejdstager- og en arbejdsgiverrepræsentant i en periode af 1 år. Arbejdsgang 3 stk.1 Udvalget træffer normalt sine beslutninger på møder. stk.2 Udvalget afholder møder efter behov. stk.3 Beslutninger træffes i enighed. stk.4 Udvalget er beslutningsdygtige, når mindst 2 medlemmer fra henholdsvis arbejdstager- og arbejdsgiverside er til stede ved mødet. stk.5 Mellem møderne kan der træffes beslutninger ved skriftlige høringer blandt udvalgets medlemmer. Formandskaberne tegner udvalget mellem møderne og kan træffe beslutninger på udvalgets vegne. stk.6 For at sikre den løbende sagsbehandling, holder formandskabet for udvalget møder mellem hvert udvalgsmøde.

stk.7 Udvalget kan tilkalde sagkyndige til at deltage i drøftelserne, ligesom udvalget kan udpege faste tilforordnede til udvalget. Arbejds- / ad-hoc udvalg 4 stk.1 Udvalget kan nedsætte arbejds-/ad-hoc udvalg til at løse særlige opgaver. stk. 2 Arbejdsudvalg refererer til Udviklingsudvalg for Procesindustri. Møder 5 stk.1 Møder ledes af formanden eller i denne fravær af næstformanden. stk.2 Forslag til dagsorden udarbejdes af sekretariatet og godkendes af formandskabet. stk.3 Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter: - godkendelse af dagsorden - godkendelse af referat fra forrige møde - overvågnings og udviklingsaktiviteter - lokale uddannelsesudvalgs forhold - udvalgets møde aktivitet - eventuelt stk.4 stk.5 Medlemmer kan få optaget punkter på dagsordenen Sekretariatet indkalder skriftligt til møderne med mindst 14 dages varsel. Mødeindkaldelsen skal indeholde forslag til en dagsorden. Bilag til dagsordenspunkterne skal normalt sendes til udvalget senest 8 dage før mødet. stk.6 Konsulenten fra sekretariatet deltager i møderne og fungerer som sekretær. Sekretæren udarbejder efter hvert møde et beslutningsreferat som udsendes til medlemmerne senest 8 dage efter mødet. stk.7 Referatet skal som minimum indeholde en oplistning af de ved mødet trufne afgørelser. Referatet godkendes ved det efterfølgende møde. Sekretariatet 6 stk.1 Udvalgets løbende arbejde varetages af sekretariatet. Økonomi 7 stk.1 Sekretariatsbistand for og øvrige omkostninger til udvalgsarbejdet sker efter prioritering og beslutning i fællesudvalget. stk.2 Hver af organisationerne afholder egne medlemmers udgifter og der betales ikke diæter eller rejsegodtgørelse.

Ikrafttræden og revision 8 stk.1 Nærværende retningslinier og forretningsorden er gældende fra nedenstående underskriftdato og kan kun efter drøftelse mellem organisationerne ændres. Den 10. september 2007 Claus R. Olsen Dansk Industri Per Sørensen Fagligt Fælles Forbund

Bilag 4: AMU Udbudsgodkendelser UU Procesindustri - endeligt resultat FKB Antal skoler 4 Skole AMU AMU Syd Slagteriskolen i Roskilde Københavns Tekniske Skole 2229 Produktion af fødevarer og nydelsesmidler Godkendes /afvises Godkendes Afvises Godkendes Afvises Godkendes Afvises Godkendes Afvises IF s indstilling UVM s indstilling Beslutning Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden IF s indstilling IF s indstilling IF s indstilling IF s indstilling

FKB Antal skoler Skole Københavns Tekniske Skole 2784: Produktion af medicinalprodukter 4 (+ 1 efter ønsker fra UVM) Godkendes IF s UVM s indstilling /afvises indstilling Landsdækkende Godkendes Hovedstaden Afvises Beslutning UVM s Indstilling EUC Nordvestsjælland Godkendes Afvises Hovedstaden Landsdækkende UVM s Indstilling Erhvervsskolen Nordsjælland Godkendes Afvises Hovedstaden Landsdækkende UVM s Indstilling Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan Pharmakon Godkendes Afvises Godkendes Afvises Hovedstaden Hovedstaden Landsdækkende Godkendes som den 5. skole efter ønske fra UVM kan kun udbyde de mål, som skolen i dag er godkendte til. Nye mål inden for FKB en vil skolen ikke kunne udbyde Landsdækkende UVM s indstilling. Der er ingen kommentarer til beslutningen! UVM s Indstilling

FKB 2785: Produktion af non-food produkter Antal skoler 3 Skole Godkendes /afvises IF s indstilling UVM s indstilling AMU Syd UVM argumenterede for, at udbudet Godkendes Hovedstaden skal være regionsopdelt, men tog Afvises udvalget argument om særlig kompetencer på skolerne til efterretning Beslutning IF s indstilling AMU Godkendes Afvises Hovedstaden UVM argumenterede for, at udbudet skal være regionsopdelt, men tog udvalget argument om særlig kompetencer på skolerne til efterretning IF s indstilling Københavns Tekniske Skole Godkendes Afvises Hovedstaden Hovedstaden Landsdækkende udbud!

FKB Antal skoler 7 Skole EUC Lillebælt AMU AMU Syd Professionshøjskolen VIA University College Københavns Tekniske Skole EUC Nordvestsjælland Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan 2786 Produktion og teknik i procesindustrien Godkendes /afvises Godkendes Afvises Godkendes Afvises Godkendes Afvises Godkendes Afvises Godkendes Afvises Godkendes Afvises Godkendes Afvises IF s indstilling Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden UVM s indstilling Beslutning IF s indstilling IF s indstilling IF s indstilling IF s Hovedstaden IF s indstilling indstilling IF s Hovedstaden IF s indstilling indstilling

Bilag 6: AER analyse resume Overordnet set har virksomhedsbesøgene været positive og imødekommende, men der er desværre ingen af de i alt 19 besøgte proces-virksomheder, som har sagt ja til at oprette en praktikplads. Men meget få af de deltagende virksomheder begrunder dette i krise og recession, selv om dette bestemt ikke har været befordrende for resultaterne af det konkrete projekt. Rapporten peger derimod på, at det centrale problem ligger et andet sted. Det er således et linjeledelsesansvar at sørge for uddannelsesindsatsen, og da linjeledelse og produktionsledelse måles på produktionsoutputtet og ikke uddannelsesindsatsen, resulterer dette i en meget lav prioritering af uddannelsesområdet. Den langsigtede uddannelsesindsats må vige for de kortsigtede produktionsmål. Samtidig udtaler en linjeleder, at han efter at have forsøgt at fremme uddannelsesindsatsen i sin afdeling ikke ønsker at stikke næsen frem igen. Der er flere virksomheder, der nedtoner tankerne om et øget brug af Proces- og Industrioperatøruddannelsen og i stedet er mere tilbøjelige til at tænke i øget anvendelse af AMU-systemets korte kurser, som på den lange bane ikke umiddelbart dækker den nødvendige kompetenceudvikling. Samtidig er næsten 1000 af de ca. 1300 uddannede procesoperatører der har bestået svendeprøven som procesoperatør fra 1994 og til nu, praktik uddannede i mindre end 10 af branchens, næsten 70 godkendte praktik uddannelsesvirksomheder. Det er samlet set Finn Dahls klare vurdering af virksomhedsudtalelser ved højtidelige lejligheder, bestemt ikke lever ikke helt op til dagligdagens nødvendige beslutninger. Der mangler handling bag ordene samt synlige og målbare uddannelsesstrategier i virksomhederne. Det skal også nævnes, at: 1) Kendskabet til uddannelsesmuligheder for ufaglærte og faglærte hæmmes af høj udskiftning blandt HR-medarbejdere 2) D.d. er det nemmere at ansætte medarbejdere med de rette kompetencer frem for at kompetenceudvikle internt og i det hele taget tænke uddannelse 3) Ingen virksomheder udviser interesse for procesarbejder-uddannelsen På positiv-siden er der mange virksomheder, der gennem de afholdte besøg har fået en ahaoplevelse og spontane udsagn som det er jo lige det, jeg har manglet, det her giver mig overblik, det er let at overskue, hvor er det dog fleksibelt og det var jeg ikke klar over, er vigtige og med baggrund i erfaringer fra tidligere projekter er der forhåbentligt sået frø med dette projekt, som vil medvirke til en bedre høst og dermed en øget tilgang af elever til branchens procesoperatøruddannelse i de kommende år. Under alle omstændigheder har besøgene og de eftersendte notater til virksomhederne klart forbedret deres informationssituation i forhold til at kunne planlægge og gennemføre uddannelsesaktiviteter. Det uanset om der er tale om erhvervsuddannelse eller efteruddannelse.

Bilag 7: Spørgeramme LUU behovsundersøgelse 2008 Undersøgelse af industriens kompetencebehov Afdækning af industriens uddannelsesbehov er en af de vigtigste opgaver for Industriens Fællesudvalg (IF). Derfor gennemfører vi årligt en spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgsmedlemmer og andre relevante repræsentanter fra industrien. Resultaterne fra denne undersøgelse vil indgå i IF s generelle arbejde med afdækning af kortuddannedes uddannelsesbehov i industrien. Tak for hjælpen! Med venlig hilsen Industriens Fællesudvalg for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser 1. Hvilken form for industri repræsenterer det udvalg primært, som du er medlem af? (Angiv kun ét svar) Den tungere metalindustri Den metalbearbejdende industri Elektronikindustrien Forsyningsindustrien Industrioperatøruddannelsen/ Arbejdsorganisering Køleindustrien Montageindustrien Overfladebehandlerindustrien Plastindustrien Procesindustrien Andet

2. Da industrioperatøruddannelsen er en bred uddannelse, som dækker mange brancher, bedes du præcisere, hvilken industri du primært svarer på baggrund af? (Angiv kun ét svar) Den tungere metalindustri Den metalbearbejdende industri Elektronikindustrien Forsyningsindustrien Køleindustrien Montageindustrien Overfladebehandlerindustrien Plastindustrien Procesindustrien Organisationsrepræsentant Andet 3. Hvilken undergruppe inden for procesindustrien? (Angiv kun ét svar) Medicinal Fødevare

Ikke-fødevare Udviklingstendenser i industrien De næste spørgsmål handler om, hvordan du vurderer de generelle udviklingstendenser i industrien? 4. I hvilken grad præger følgende faktorer udviklingen i [Q2]? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Omlægning af arbejdsprocesser i virksomheden - f.eks. automatisering Større fokus på virksomhedens organisationsform - f.eks. udvikling inden for selvstyrende grupper Øget fokus på produktivitetsfremme nde systemer Øget fokus på kvalitet og kvalitetsstyring Øget anvendelse af standarder og eller myndighedskrav Øget fokus på udenlandske samarbejdspartnere og kunderelationer Anvendelse af nye materialer eller råstoffer I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Øget fokus på

udvikling af nye produkttyper Anvendelse af nye typer af produktionsudstyr Ændringer i produktion og produkter af miljø- og energihensyn Andet/uddyb 5. Du har svaret "[Q6_3]" til ØGET FOKUS PÅ PRODUKTIVITETSFREMMENDE SYSTEMER Hvilke konkrete produktionsfremmende systemer præger udviklingen i [Q2]? (Angiv gerne flere svar) LEAN Six Sigma Kaizen SCM Andet

6. Du har svaret "[Q6_5]" til ØGET ANVENDELSE AF STANDARDER OG /ELLER MYNDIGHEDSKRAV Hvilke konkrete standarder og/eller myndighedskrav? 7. Du har svaret "[Q6_7]" til NYE MATERIALER OG/ELLER RÅSTOFFER Hvilke konkrete nye materialer og/eller råstoffer? 8. Du har svaret "[Q6_8]" til ØGET FOKUS PÅ UDVIKLING AF NYE PRODUKTTYPER Hvilke nye konkrete produkttyper? 9. Du har svaret "[Q6_9]" til ANVENDELSE AF NYE TYPER PRODUKTIONSUDSTYR Hvilke konkrete nye typer produktionsudstyr?

Kompetencer hos fremtidens produktionsmedarbejdere i industrien De næste spørgsmål handler om, hvordan du vurderer behovet for kompetencer hos de fremtidige produktionsmedarbejdere i industrien? 10. I hvilken grad vurderer du, at følgende PERSONLIGE kompetencer får betydning for fremtidens produktionsmedarbejdere i [Q2]? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kan arbejde i teams også på tværs af faggrænser eller teams Kan fungere som projektleder Kan tage ansvar for intern oplæring af kolleger Uddyb evt. 11. I hvilken grad vurderer du, at følgende ALMEN-FAGLIGE kompetencer får betydning for fremtidens produktionsmedarbejdere i [Q2]?

(Angiv kun et svar pr. spørgsmål) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kan anvende IT på et højere niveau til betjening af produktions styringssyst emer Forstår den økonomiske betydning af deres arbejde for produktione n Forstår de enkelte arbejdsproc essers betydning for virksomhed ens produktion Kan arbejde miljø- og energibevid st med særlig fokus på ressourcefor brug og klimapåvirk ninger Kan kommunike re mundtligt og skriftligt

på et eller flere fremmedspr og Andre behov for alment-faglige kompetencer (uddyb) 12. I hvilken grad vurderer du, at følgende TEKNISK-FAGLIGE kompetencer har betydning for fremtidens produktionsmedarbejdere i [Q2]? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kan udføre kvalitetskon trol og anvende kvalitetsstyr ingssysteme r Kan anvende logistikprogr ammer Kan arbejde med produktudvi kling Kan arbejde med produktions planlægning Kan anvende

lagerstyring sprogramm er Kan programmer e og indkøre PLCstyringer, produktions robotter og integrerede produktions enheder? Kan udtage produktions prøver og håndtere disse korrekt Kan udarbejde og formidle teknisk dokumentat ion Kan udføre fejlfinding og reparationer på produktions udstyr Andre behov for teknisk-faglige kompetencer (uddyb)

13. Må vi kontakte dig for eventuel uddybning af denne spørgeskemaundersøgelse? (Angiv gerne flere svar) Ja Nej Har du supplerende bemærkninger til denne undersøgelse? Tak for hjælpen Tak for hjælpen! Med venlig hilsen Industriens Fællesudvalg for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser