Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion UC Syddanmark
Tre advarsler Spørgsmålet Hvad er det, der skal virke? skaber bestemte forventninger for tiden. (ingen raske tekniske/metodiske løsninger) (pædagogisk legitimt spørgsmål hvis det sættes ind i en praktisk pædagogisk sammenhæng) (det gør jeg og derfor bliver nogle skuffede) Intet virkelig nyt at sige. Tendensen Det er kun det nye, der virkelig virker er udtryk for den aktuelle neomani i skole og uddannelsessektoren. Men hvad nu hvis det, der virker allerede er kendt og skal findes i det gamle? (1) Vi håber på at nye virkningsfulde metoder, modeller, koncepter kan løse skole- og uddannelsessystemets problemer. (2)Skole og uddannelse skal løse samfundets problemer. (3) Hvis vi løser skole og uddannelsessystemets problemer løser vi samfundets problemer) Hvad I må udholde: Jeg kan ikke udtrykke mit ærinde kort og sexet, pædagogisk praksis er kompleks så derfor starter vi med konklusionen:
Hvad er det, der skal virke? (1) 1. En pædagogisk professionalisme, der primært hviler på pædagogisk erfaring (negativ erfaring) (læring opstår når virkeligheden ikke er som forventet og i en praksis der er pædagogisk går intet som planlagt fordi pædagogiske processer er forandringsprocesser) (pædagogisk erfaring er altid åben for nye erfaringer) (derfor lærer vi også gennem fejl i pædagogisk praksis) (der findes ikke sikre metoder og resultater i pædagogisk praksis) pædagogisk viden (pædagogisk praksis er ikke anvendt psykologi, sociologi, neurologi osv.) (pædagogik er også videnskab men vi kender den ikke?) evne og vilje til at udøve pædagogiske skøn (og dermed også nogle gange modet og pligten til at være ulydig overfor ikke-pædagogiske interesser) 2. En pædagogisk forskning og udvikling som primært handler om pædagogisk praksis og som primært er orienteret af en pædagogisk interesse (og ikke alle mulige andre interesser)
Grundlaget Undersøgelser og projekter på skoler og uddannelsessteder i foreningsfællesskabet Ligeværd gennem snart 7 år. AFSL-projektet 2008-2010 med 13 specialefterskoler/frie fagskoler. Specialundervisning på hovedet, Klim 2010. God uddannelse for alle også for unge med særlige behov. Ph.d.-projekt 2013 2016. Samarbejde mellem 30 skoler/uddannelsessteder, UC Syddanmark og Aalborg Universitet.
Hvem er de unge? De unge i Ligeværd har alle mulige diagnoser mange gange også sociale problemstillinger (opvækstbetingelser der har medført vanskeligheder med at omgås sig selv og andre på en acceptabel måde osv.) ofte glemt at lære helt elementære ting som fx at cykle, at tage bussen, at klæde sig på til lejligheden, at håndtere penge, personlig hygiejne fysisk præget af deres handicap og andre er det ikke, nogle er voldsomme og fylder meget andre virker ekstremt skrøbelige og virker som om de helst ikke vil bemærkes overhovedet Etc. etc. (Særlige behov er en rummelig betegnelse)
Hvad er fælles for de unge? Et pædagogisk diagnose, et tillært handicap: De har lært at de ikke rigtig kan lære De har lært at de ikke rigtig hører til i skolen Pædagogisk set er deres vanskelighed ikke det de ikke har lært men netop det de har lært Pædagogisk set skal alt læres også dette at man ikke kan lære og at man ikke hører til De unge har tabt troen på, modet, lysten til at bruge deres grundlæggende læringsevne. Pædagogisk set er de blevet frakendt deres fremtid og dermed deres menneskelighed (se urealistiske forestillinger om fremtiden). (og dermed bliver også troen/tanken om uddannelse reelt meningsløs)
Hvad er det, der skal virke? (2) Hvis ikke disse unge omlærer hvad de allerede har lært bliver det i bedste fald meningsløst at vi insisterer på uddannelse i værste fald risikerer vi at begå (endnu) et overgreb. Uddannelse er blevet helt central hvis man vil høre til i dette samfund. Uddannelse er ikke længere et privilegium men en elementær nødvendighed for alle og livet igennem. Det der derfor skal virke er en pædagogisk professionalisme der har fokus på pædagogiske omlæringsprocesser ellers spilder vi tiden og taber de unge!
Maries historie Marie er 20 år. STU-elev på et uddannelsessted. Omkring 3-4 klasse skift fra normalklasse til specialklasse: Her fik jeg venner. Gik på specialefterskole i 3 år: Det var svært at komme væk hjemmefra. Kort ophold på produktionsskole: De var meget dygtigere end mig. Kort ophold i bofællesskab: De var meget ældre end mig og der var næsten aldrig nogen lærere. Er usikker, bliver hurtigt træt og ukoncentreret, skal øve alt mange gange, bliver glad når der er noget hun har lært og kan gentage, kan ikke rigtig læse og regne
Fortælling fra en gåtur Marie fortæller at hun lærer meget her. Det tilskriver hun lærerne: Dem kan man altid stole på. Man kan tale med dem om alt. De lytter altid. De giver ikke op. De prøver at undervise på mange forskellige måder. Vi skal ikke alle lære det samme. Vi har lov til at være forskellige. Vi kan faktisk være med til at bestemme mange ting
Pædagogisk ansvarlig inklusion har fokus på omlæring Det sociale tilbage til skole/uddannelse: medvirken, medbestemmelse, venner og oplevelse af at høre til er vigtigt for lærings- og dannelsesprocesser (opdragende undervisning) (socialpædagogik og skolepædagogik) (lærere og pædagoger) (dannelse og uddannelse) Læreren og pædagogen som menneskelig personer og ikke blot kommunalt ansatte eksperter i undervisning (evne til at kunne se både barnet og eleven) (evne til at være ulydig ikke følge administrative regler hvis det er pædagogisk nødvendigt) Pædagogisk frihed til at udøve pædagogiske skøn og eksperimentere (i pædagogisk praksis er man nødt til at prøve sig frem for at finde elevens læringsforudsætninger) Fokus på pædagogisk tid. Lærings- og dannelsesprocesser har deres egen tid. Kan ikke standardiseres eller rettes ud. Det er en individuel tid, den er krøllet, bevæger sig ofte i spring og ad omveje. Læring er usynlig og individuel. (derfor eksperimentet) (ikke effektiv)
Hvad er det, der skal virke? (3) Metoder, modeller, koncepter virker ikke af sig selv. Deres virkning afhænger af de, der skal anvende dem eller allerhelst selv udvikler og forandrer dem (derfor kan selv den bedste metode være livsfarlig i hænderne på en pædagogisk blind eller pædagogisk ufølsom lærer/pædagog) Metoder, modeller, koncepter er uundværlige i pædagogisk praksis og det gælder også når vi taler om inklusion, overgange, fastholdelse. Men de bliver aldrig bedre end de lærere og pædagoger, der udvikler og anvender metoderne. Lærere og pædagogers evne til at tænke og handle pædagogisk fornuftigt skal virke eller spilder vi tid, penge og de unge! (pædagogisk forståelse)