Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Relaterede dokumenter
Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen?

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring!

Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur

Perspektiver på ungdom og foreningsliv i en synes godt om - kultur! Tønder 14.november 2015

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

I gamle dag gik man til idræt for at være sammen med sine venner det gør man ikke

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Den gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet

Børnelivversion 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og. Gentofte 30.september 2013

Jeg troede jeg skulle have dobbeltskældud!

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

.Det handler om langt mere end blot at vinde. perspektiver på foreningsprojektet, tweens og den metaintentionelle forening

I gamle dag gik man til fodbold, spejder og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere

Interview med drengene

Et input omkring mainstream ungdomsliv, klub og voksenforventinger i en tid hvor meget er til såvel forhandling som overvejelse! Slagelse 15.

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Hvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag?

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Der er ingen der har lyst til at ligne en kegle - men alle har jo lyst til at være gode til noget

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Ungdommens drop-out fra Håndbold. JHF Kreds 3, Aulum 21/

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING. Center for Ungdomstudier (CUR)

BØRN OG UNGES TRIVSEL

Det svære liv i en sportstaske

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes


Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010.

Børnehave i Changzhou, Kina

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder..måske! DUF 28.Marts 2011

Du er klog som en bog, Sofie!

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Bilag nr. 8: Interview med Lars

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

Dig og din familie. Skoleår 2011/ Sct Hans Skole, Odense C. Side 1 af 37

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

.Det handler om langt mere end blot at vinde. perspektiver på foreningsprojektet og de digitale indfødte

Perspektiver på børn, unge, idræt og en fritidsarena i. forandring!

Arbejdsark i Du bestemmer

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896

Evaluering af eliteidrætsklasser Nordre Skole ( )

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til. - perspektiver på Generation FOMO Bethesda 13.september 2017

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

GOD DÅRLIG VENINDE VENINDE

MGP i Sussis klasse.

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold.

Interview med Thomas B

Børn og unges rettigheder

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G K L

Selvevaluering 2010/11

Er du... Procent Antal Dreng 45% 129 Pige 55% 159 Total 100% 288

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Undervisningsvejledning klasse

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Skolernes Trivselsdag

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Vi er nu færdige med spørgeskemaundersøgelsen og Ungdomsklubbens personale har behandlet materialet, som nu kan læses på vores hjemmeside.

Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

Transkript:

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013

Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte tre statements omkring ungdomsliv I gamle dage gik man til gymnastik i dag bliver man kørt : Fokus på tween og idræt Når fritid ikke altid er et frirum - trivsel og mistrivsel Hun skal være dygtig perspektiver på den gode instruktør Den lærende forening husk at være nysgerrig! Et par udfordringer

Man er hyppigere sammen med vennerne men sidder oftere alene! I 2008: Hver fjerde (25 pct. ): Er sammen med venner i det fysiske rum hver dag I 2012: 10 pct. Samtidig: 33 pct. er sammen med deres venner hver dag men i det virtuelle rum! Man er således mere sammen med sine venner men på en anden måde end tidligere!

Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Børne- og ungdomsliv i gamle dage Ofte i flok Uorganiserede aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Få og veldefinerede sociale roller Yngre lærte af de ældre Varierede aktivitetsformer Børne- og ungdomsliv anno 2013 Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Faste aktiviteter Mere sammen med jævnaldrende Mange venner i forskellige rum De lærer af jævnaldrende, ældre søskende eller ved selv at være brugere Mindre variation i aktivitetsformer

Venner kan man jo ikke rigtig bruge til noget! Center for Ungdomsstudier (CUR) Snakke med en voksen? Det er på en anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig og de giver mig jo altid bare ret

Unge anno 2013 er ikke specielle I gamle dage vidste man hvad det betød at tage pænt tøj på i dag har man brug for et par guidelines om det at vokse op i en understruktureret verden

Foreningsidræt Perspektiver på danske børn og unges primære faste fritidsaktiviteter!

Hvad går de til? Mindst en gang i ugen (pct.) Fodbold 40 Svømning 19 Håndbold 16 Gymnastik 14 Ridning 10 Badminton 10 Andre 43 Drenge går til NOGET de kender piger går til noget sammen med NOGEN de kender! Idrætter laveste aktivitetshyppigt er mest sårbare i forhold til frafald i teenageårene!

Drenge går til fodbold, og piger går til ridning, håndbold og gymnastik - eller gør de? Idræt (pct.) Dreng 3 kl. Dreng 5. kl. Pige 3. kl. Pige 5. kl. Fodbold 51 56 20 24 Svømning 19 10 27 21 Håndbold 12 17 22 16 Gymnastik 11 7 22 15 Ridning 0 1 16 19 Badminton 8 8 11 10 Andet 42 35 35 44

Hvad er vigtigt top 5 At have det sjovt (90 pct.) At have det godt sammen med de andre (84 pct.) At blive bedre til min sport (83 pct.) At være sammen med mine venner (74 pct.) At jeg har det godt med træneren/de voksne (69 pct.)

Der er enighed om det meste! De 9-12-årige 1. At have det sjovt (90 pct.) 2. At have det godt sammen med de andre (84 pct.) 3. At blive bedre til min sport (83 pct.) 4. At være sammen med mine venner (74 pct.) 5. At jeg har det godt med træneren/de voksne (69 pct.) Hvad forældre tror, deres børn oplever, er vigtigt At have det sjovt (96 pct.) At have det godt sammen med sine venner (94 pct.) At være sammen med sine venner (88 pct.) At opleve et godt fællesskab (88 pct.) At han/hun har det godt med træneren/de voksne (75 pct.)

Det SKAL være sjovt! Jeg går mest til fodbold, fordi det er sjovt. Og jeg har fået helt vildt mange venner. Når man kender dem, man spiller med, og når man lærer dem bedre at kende, så er det også hyggeligt at gå til fodbold. Det er også sjovt at mærke suset i maven, når man scorer!... (Thomas 4. klasse)

Det sociale skal fungere! Hvordan har I det sammen på holdet? (1)Helt fint. Vi spiller rigtig fint sammen. Hvis man brænder en chance, så er der en positiv snak. Det er rigtig godt venskabeligt. (2)Det betyder meget, for ellers vil den, der brænder en chance, blive ked af det. Jeg har prøvet på et andet hold, hvor de andre blev rigtig sure. Træneren sagde ikke så meget. Han sagde bare, at vi ikke skulle skændes - det hjalp ikke. (Thomas og Magnus, 4. klasse).

Jeg vil gerne blive bedre! Det vigtigste er ikke at vinde!!! Tweens går til idræt for at blive bedre! Det betyder også, at de gerne vil træne meget og har forventninger om, at trænerne er dygtige!

Det er vigtigt at være sammen med mine venner! - men hvad menes der egentlig med venner? Jeg tror, man skal have en, man kender, med til den sport, man starter til, men senere betyder det ikke så meget, om han stopper, hvis man er blevet gode venner med de andre. (Magnus, 4. klasse)

Man går til træning for at blive bedre ikke for at få nye venner! Er der nogen fra træning, du er blevet venner med? - Altså, det er ikke nogen, jeg er sammen med efter træning. Men vi følges tit efter træning. Hvorfor ikke? - Vi har det sådan, at vi går til sport sammen, og det er her vi hygger os. Kunne du godt tænke dig det var anderledes? - Altså, det er fint nok, men det kunne nu også være hyggeligt, hvis man nogle gange kunne tage hjem til hinanden efter skole og lære hinanden bedre at kende. (Alberte, 4. klasse)

De skal behandle én ordentligt! Hvad skal en træner kunne for at være god? (1)Han skal vide noget om fodbold og kunne fortælle om det. (2)Han skal også kunne fortælle, hvad man skal gøre næste gang i stedet for bare at tie stille hele tiden. (3)Han skal også kunne styre sit temperament. Han skal også vide, at børn ikke er så gode som dem på landsholdet. (4) Og så skal han sørge for at der ikke er nogen, der disser hinanden for meget! (Fodboldspillere, 4-5. klasse)

Classroom-manegement Hvilken betydning har trænerne? De betyder meget. F.eks. på mit håndboldhold havde jeg næsten i fire år den samme træner, og så her sidste år skiftede vi så. Men den første træner, vi havde, var en rigtig god træner, fordi hun kunne holde styr på alle, selvom der var mange, der var stride. Og den der træner gjorde virkelig, at man havde lyst til at komme

Han skal rette på en positiv måde! Er der andet, træneren skal kunne end være dygtig? Hvis man lægger en bold lidt forkert, så skal han rette det på en god og positiv måde. Han skal ikke være ophidset og utålmodigt. Min træner snakker meget roligt. Man bliver ikke nervøs, man bliver ikke bange for at lave fejl (Kamilla, 5. klasse).

Udøverne efterspørger faglige kompetencer, forældre efterspørger sociale kompetencer! Hvad er det vigtigste for dig i forhold til en træner? Jeg synes, det er en balancegang. I den alder skal der ikke stilles for høje forventninger, men omvendt er det også vigtigt at rose og sige, at de godt kan. En god træner kan godt se de små ting, der skal rettes, for at de får en god oplevelse, så træneren skal kunne komme med opmuntringer og kunne spille tennis, men det behøver ikke at være på et højt plan. (Far til dreng i 4. klasse, spiller tennis)

Trænerne er den vigtigste enkeltfaktor i forhold til at skabe idrætsmiljøer! Interviews viser: Træneren vigtigst i forhold til at etablere et godt idrætsmiljø og de kvaliteter, de byder ind med, er specielt knyttet til faglighed, at de skaber en tryg ramme og er gode til at kommunikere på en respektfuld måde!

Hvilke egenskaber efterspørger de hos voksne? Center for Ungdomsstudier (CUR) Nysgerrige voksne som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! Fagligt dygtige voksn3 Interesserede voksne der også giver lidt af sig selv! Voksne der kan rumme forskellighed! Det er vigtigt med tid, kontinuitet, fælles oplevelser og en fornemmelse af, at vi har noget sammen, der også rækker udover aktiviteten.

Tre skabeloner Center for Ungdomstudier (CUR) Formgiveren der qua sin egen person og ageren skaber trygge rum for unge uden at kræve en ensretning. Tourguiden der følger med i unges processer, fordi han/hun selv har været der før eller har en større livserfaring med at navigere i ukendt terræn uden at gå vild. Motivatoren/inspiratoren der udfordrer unge til at træde ud over den personlige komfort-zone og møde det, som er anderledes.

Det kræver en landsby at danne unge! Center for Ungdomsstudier (CUR)

Hvad er vigtigt for forældre? Pct. Har det sjovt 52 Oplever fællesskab 48 Holder sig i form 45 Har det godt med de andre 37 Er sammen med sine venner 32 Blive bedre til sport 19 Har det godt med træneren/de voksne 17 Får nye venner 12 Oplever, at trænerne er dygtige 7 Træner/øver meget 2 Vinder i kampe 2

Forældre har fokus på. Trivsel Motion Og deres børn har fokus på at blive bedre!

Idræt som en modvægt til de usunde interesser - Det er godt at få en sund interesse. I stedet for at spille computer og kede sig, er tennis en sund interesse. Jeg synes ikke, at de skal bruge deres barndom på at kigge på en skærm. Det kan de gøre, når de bliver voksne. Så det sunde er at få rørt sig, møde andre mennesker osv. (Far til pige i 4. kl, spiller tennis))

Når fritid ikke er et frirum Hver fjerde har prøvet at blive drillet, mobbet eller holdt ude af andre børn (ikke ledere/trænere!) Mere end hver 10. har stoppet De børn, der mistrives i fritiden, har det generelt ikke så godt: Flere ensomme, kropsutilfredse osv. Forældre kender ikke til det og synes ikke, der er et behov for at snakke om trænere. Hvordan kan vi skabe det gode fællesskab, antimobbepolitik, uddanne vores ildsjæle/frivillige

Kvaliteten tiltrækker relationen fastholder - eller Lidt om frafald!

Frafald er en kompleks størrelse vi giver ordet til Naya Hvad var den primære grund til, at du stoppede? At det var for langt væk, og så var der en af mine veninder, der holdt op, og så skulle jeg selv køre derud, og det blev lidt kedeligt i længden. Og så var der også en masse fra mit hold, der stoppede, og der kom nogle nye ind, der ikke var så gode. Og så kom vi på sidstepladsen, og det syntes jeg ikke, var så fedt. I øvrigt gik jeg også til dans, og mine dansedage skiftede mellem forskellige ugedage, så det var svært at være der hver gang. Og så var der også tit, hvor jeg skulle til casting (film osv.), og så kunne jeg heller ikke komme. (Naya, 12 år)

Når man dropper ud i 3-4.kl handler det ofte om at: At fritidsliv er blevet en arena for selvvalg At man ikke oplever at trænerne/de voksne behandler en med respekt. At træningsfrekvensen er for lav! At man ikke oplever at kvaliteten er god! At man ikke er god nok i overgangen fra børne- til ungdomsidræt

Frafald blandt 13-18-årige idrætsudøvere handler som regel om: Selve aktiviteten,tidspres, fester.er sjældent de reelle årsager. Specialisering Manglende progression Fællesskaber der smuldrer Instruktører der enten vælger eller ikke kan tale om andet end den aktivitet man er sammen om At erhvervsarbejde ikke er til forhandling..

Idræt i gymnasiet 60 pct. er aktive i organiserede fritidsaktiviteter! Det er i højere grad pigerne, der vælger fra drengene forsøger i højere grad at integrere gymnasiet med deres fritidsliv. Dem der deltager i en organiseret fritidsaktivitet oplever højere trivsel! Aktiviteter skal være skemalagte!

Det er mor der bestemmer! Specielt i forhold til idrætsdeltagelse ser det ud til have stor betydning, i hvilket omfang forældrene specielt moderen dyrker eller har dyrket idræt. Når idrætsinaktive børn skal aktivires går det ofte gennem moderen og argumenter som øget neuroplasticitet lytter de gerne til.

Lærende organisationer hm. Man taler ikke med voksne/ledere/trænere omkring sine overvejelser. Foreningen/klubben spørger stort set aldrig indtil hvorfor medlemmerne stopper og siger heller ikke velkommen tilbage! Fornyelsen af klubben kommer jo potentielt fra dem der har forladt foreningen.

Fem spørgsmål der gør en forskel Hvad synes du er det sjoveste ved at dyrke gym? Hvad synes du er det mindst sjove ved dyrke gym? Hvad kunne gøre det endnu sjovere at dyrke gym? Hvad kunne gøre at du holdt op med at dyrke igym? Hvad kunne du godt tænke dig at blive bedre til?

I Når man er 11-13-15-17 år handler foreningsliv om langt mere end tøndebånd og vimpler. Det også om at blive: at blive set At være fit! At få et break i en presset hverdag. at blive accepteret og taget seriøst anerkendelse at jeg møder såkaldte betydende andre, der gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på rejsen og en masse andre ting, der i udgangspunkt ikke har så meget med klorvand at gøre!

Et par generelle udfordringer i forhold til at udvikle aktiviteter kendetegnet ved god kvalitet: At vi afklare projektet. At vi tilbyder forskellige produkter til forskellige målgrupper dem for hvem gymnastik er hhv. den primære eller sekundære aktivitet! At vi uddanner instruktører og ledere der tør involvere sig og tør tænke ud af boksen! Vi må blive bedre til at lære af de udøvere/brugere der forlader fritidsaktiviteterne! At vi ikke er for religiøse.