Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Relaterede dokumenter
Palliativ indsats i DK

Dansk Palliativ Database

BESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI)

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Faglige visioner Palliation

Status for palliativ indsats i Danmark

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Rundt om en tidlig palliativ indsats

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Temadag: En værdig død

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

REFERAT 5. 5.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.april Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

En værdig død - hvad er det?

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

REFERAT. 2.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 12.november Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august Kommunehospitalet, København

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.

Få mere livskvalitet med palliation

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Diakonissestiftelsens Hospice

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

REFERAT møde i bestyrelsen for Palliativ database. 8.marts Bispebjerg Hospital

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

National klinisk retningslinje

Palliativt Videncenter

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

Tekst: Birgitte Svennevig foto: istock

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Referat, FU-møde d. 27. juni 2011

Kortlægning 3. Den basale palliative indsats på sygehusene. Lene Jarlbæk, Palliativt Videncenter ph.d, onkolog

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliation på sygehuset

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Vejledning til indberetning af ambulante behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien.

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Dansk Selskab for Palliativ Medicin Formandsberetning for 2015

Palliativ indsats i kommunerne

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

DMCG-PAL BESTYRELSESMØDE

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

REFERAT. 3.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.januar Palliativt Team Fyn, Odense

Den palliative KOL-patients behov

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

Referat fra FU-internat d nov.2010

PALLIATIVT VIDENCENTER KORTLÆGNINGER AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

Egen læge Hospitalsafdeling Andre

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Samarbejdsaftale den terminale patient

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

Har du behov for smertebehandling?

Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark

PA L L T A PROJEKTBESKRIVELSE. Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område. Kort udgave

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Palliativ Database. datasæt og rapporteringsindhold

Dødsfald blandt børn og unge i perioden Notat

Transkript:

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet

Spørgsmål Kan vi definere den specialiserede palliative indsats (SPI)? Kan vi bruge definitionerne i praksis? Behov for tydeligere definitioner? Behov for monitorering af overholdelse af definitioner?

Definitioner af SPI Den specialiserede palliative indsats varetages i den del af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave. Det drejer sig om palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og hospice. Det specialiserede niveau behandler patienter med komplekse problemstillinger. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats (2011)

Definitioner af SPI Den specialiserede palliative indsats varetages i den del af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave. Andel af opgave mere end 50%? Det drejer sig om palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og hospice. Det specialiserede niveau behandler patienter med komplekse problemstillinger. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats (2011)

Definitioner af SPI Den specialiserede palliative indsats varetages i den del af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave. Det drejer sig om palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og hospice. Institutionsnavn Det specialiserede niveau behandler patienter med komplekse problemstillinger. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats (2011)

Definitioner af SPI Den specialiserede palliative indsats varetages i den del af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave. Det drejer sig om palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og hospice. Det specialiserede niveau behandler patienter med komplekse problemstillinger. Patientgruppe Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats (2011)

Definitioner af SPI Den specialiserede palliative indsats varetages i den del af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave. Det drejer sig om palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og hospice. Det specialiserede niveau behandler patienter med komplekse problemstillinger. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats (2011) Tre kriterier Hovedopgave (>50%?) Institutionsnavn = palliativt team/palliativt afdeling/hospice Patienter med komplekse problemstillinger

WHO s definition (2002) Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. WHO s definition præciserer yderligere, at den palliative indsats: Anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse (tilgang?!) for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt

Tal for tværfaglighed? PAVI s sidste opgørelse gav viden om mulighed, men ikke for reelle omfang Denne gang spørger PAVI i stedet til ansættelsesbrøk Ideelt burde der tælles på patientniveau hvor mange får reelt kontakt med hvilke professioner

Registre? DPD DRG

SPI i h.t. DPD vs. DRG DPD: 43 enheder DRG: >100 enheder Indberetter DPD-enheder SPI til DRG? Er de enheder, der indberetter SPI til DRG, i DPD? DPD DRG

DSPaM Definition af den specialiserede palliative indsats m.h.p. DRG registrering (2006) Indlæggelse Hovedårsagen til indlæggelsen skal være palliation på specialiseret niveau. Den palliative patient skal primært symptomscreenes med et valideret screenings instrument som EORTC-QLQ-C15-PAL eller ESAS Patienten revurderes derefter mindst 1 gang ugentlig med det samme skema Der skal således i journalen tillige foreligge en registrering af patientens sociale, psykologiske og åndeligt / eksistentielle palliative behov (fortsættes)

DSPaM Definition af den specialiserede palliative indsats m.h.p. DRG registrering (2006) (2) Den løbende vurdering skal være tværfaglig og inkludere mindst fire relevante forskellige samarbejdende autoriserede faggrupper, inkluderende overlæge på specialistniveau med palliation som hovedaktivitet (eller superviseret heraf) og autoriseret sygeplejerske samt f.eks. psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver, diætist, ergoterapeut, logopæd. (Tilsvarende for ambulant) 13.02.06. Lise Pedersen, Henrik Larsen, Torben W. Jespersen.

DSPaM Definition af den specialiserede palliative indsats m.h.p. DRG registrering (2006) (2)

SKS Kap. XXI: Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen [DZ00-DZ99] Personer i kontakt med sundhedsvæsenet med henblik på særlige foranstaltninger og behandling [DZ40-DZ54] DZ515S Særlige indikationer for sundhedsfaglig indsats DZ Kontakt mhp. palliativ behandling DZ515 Kontakt mhp. specialiseret palliativ indsats

Antal ambulante besøg DRGregistreret som SPI T=Palliativt team HU=Udgående team fra hospice B=Basisafdeling T 7074 B 8 T 5856 B 8 T 5606 B 5 T 5176 B 4 T 5126 B 4 T 4855 B 4 T 4839 B 3 T 4490 B 3 T 4415 B 3 T 4383 B 2 T 4137 B 2 HU 3976 B 1 B (T?) 3716 B 1 HU 3611 B 1 T 3430 B 1 T 2717 B 1 T 2660 T 2447 T 2042 T 1966 T 1792 T 1716 HU 1580 T 1528 T 1525 T 1039

Antal ambulante besøg DRGregistreret som (ikke specialiseret) PI T=Palliativt team HU=Udgående team fra hospice B=Basisafdeling B 1062 T 836 T 356 B 269 T 241 B 118 T 73 T 67 T 55 T 44 T 42 HU 36 B 34 T 27 T 20 B 15 HU 11

Antal indlæggelser DRG-registreret som SPI PE=Palliativt team H=Hospice B=Basisafdeling PE 395 B 8 H 271 B 7 PE 253 B 6 H 241 B 5 H 215 B 4 PE 212 B 4 H 210 B 4 H 196 B 4 PE 190 B 4 H 190 B 3 H 188 B 3 H 160 B 3 PE 159 B 3 H 157 B 3 H 155 B 3 H 155 B 2 H 146 B 2 H 143 B 2 H 139 B 2 H 139 B 2 PE ej S 53 B 2 B 37 B 2 PE 35 B 2 B 33 B 2 B 28 B 14

DSPaM kriterier for SPI vs. DPD mindst fire relevante forskellige samarbejdende autoriserede faggrupper inkluderende overlæge på specialistniveau symptomscreening ugentlig revurdering

DPD indikatorresultater 2010-2014 100 90 80 70 60 50 40 30 2010 2011 2012 2013 2014 20 10 0 1. Adgang 2. Ventetid 3. Andel 4. EORTC 5. Tværfaglig

Screenings skema

Tværfaglig konference

Sammenfattende DPD vs. DRG: Hovedparten af SPI udføres af enheder, der er i DPD (>90%) En betydelig del, der ikke er i DPD, registrerer SPI En mindre del (5-7) af DPD-enhederne registrerer en del af deres aktivitet som PI DSPaM vs. DPD Symptomscreening af 55% (1-92%) Tværfaglig konference for 60% (0-94%) Ugentlig revurdering ved screening monitoreres ikke Krav om overlæge på specialistniveau monitoreres ikke

Med andre ord SST definition Hovedopgave (>50%?) Institutionsnavn = palliativt team/palliativt afdeling/hospice Patienter med komplekse problemstillinger Vanskelig at anvende DSPaM definition To krav overholdes ikke: - DPD enhederne symptomscreener 55% (1-92%) - Tværfaglig konference for 60% (0-94%) To krav monitoreres ikke - Ugentlig revurdering ved screening - Krav om overlæge på specialistniveau

Resumé Ingen af definitionerne hjælper os til at afgrænse i DPD eller DRG Reelle tværfaglighed ukendt men mange rapporterer, at den er under pres Hovedparten af patienter ses ikke af andre end læge/spl. Nogle patienter ser aldrig læge(!) Op til 100% diskuteres ikke på tværfaglig konf. Kompetencekrav bruges ikke Ugentlig revurdering ikke sat i system DRG systemet afspejler ikke SPI Afgrænsning af DPD kan genovervejes

Møderække med SST/SSI om DRG 2012- Ændrede ydelser? Ændrede definition?

SSI-møder om ny DRG definition løst udkast vedr. STPI Mindst 4 faggrupper ansat på samme adresse To af disse skal være læge og sygeplejerske og på fuldtid Af øvrige skal min to være > 50% Mindst en læge fagområdegodkendt Mindst en sygeplejerske niveau C i DMCG- PAL/DSR kompetenceprogram Øvrige prof. niveau C eller på vej hertil Tværfagligt teambaseret arbejde Ugentlig tværfaglig konf. Indberetter til DPD Symptomscreening

SSI-møder Det meste af definition kan monitoreres Åbner for muligheden af at definere intermediært niveau Skal dette defineres og indføjes i DRG-systemet? Ændret registrering, der tager reelle tværfaglighed i betragtning: Ved DRG registrering anføres involverede faggrupper (art og antal) og satsen afspejler dette

DPD-initiativer Målsætning at monitorere omfanget af SPI (antal ydelser) men hidtidige IT-løsninger har ikke fungeret Udtræk fra LPR ind i AnalysePortalen udviklingsopgave, formentlig ud fra DZ515S Foreløbig for indlæggelser Genoverveje: Nogle enheder, der registrerer SPI, skal ind i DPD? Skelne mellem SPI/STPI og intermediært niveau? Hvilke definitioner. der i så fald skal anvendes (DSPaM?)

Andre DPD-aktiviteter 2016 Årsrapport som sædvanlig/barsel LIS: Nu ikke bare smalle, men brede model Ikke-kræft rapport Flere ikke-kræft-diagnoser i KMS Software til symptom-screening longitudinelt, pilotprojekt EORTC skema nr. 2 snarest finansieres via RKKP bevilling til øget anvendelse af PRO Nye indikatorer? Forbedringsprojektet?