Mig og Min Far - hvem fanden gider klappe? ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Mig og Min Far - hvem fanden gider klappe? ET UNDERVISNINGSMATERIALE

INDHOLD Lærervejledning Undervisningsmateriale Om filmen Kort synopsis Lang synopsis Om undervisningsmaterialet Guidelines til elevarket Elevark Genrebeskrivelse: Den personlige dokumentarfilm Filmanalyse: Mig og min far hvem fanden gider klappe? Tematik: Alkoholmisbrug og tabu Andre øvelser i forlængelse af filmen

UNDERVISNINGSMATERIALE Klassetrin: 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse. Grundskolefag: Dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning, understøttende undervisning.. Materialetyper: dokumentarfilm + dertilhørende undervisningsmateriale. Emneord: Alkoholisme, misbrug, tabu, familierelationer, dysfunktionelle familier, inklusion, normalitetsbegreb, forældreroller, ansvar, skam, skæve eksistenser, dokumentarfilm, genre, analyse.

OM FILMEN Med lige dele humor og alvor stiller dokumentarfilmen Mig og Min Far - hvem fanden gider klappe? skarpt på folk med alkoholproblemer og deres pårørende, set gennem en datters kærlige blik på sin alkoholiserede far. Filmen er rettet mod folkeskolens overbygning, og dens primære formål er at bryde det stadigt eksisterende tabu: at vokse op i et alkoholiseret hjem. Filmen giver et råt og ærligt indblik i datteren Kathrines forsøg på at rumme en far, der ikke altid er lige let at rumme. Den er fyldt med kærlighed og humor, men også forvirring, frustrationer og svære beslutninger. Kathrines åbenhed om emnet gør filmen yderst velegnet som instrument for debat både i plenum og som oplæg til individuelle opgaver, der giver rum for fortrolighed. For hvad gør man, når ens voksne far har tisset i sengen, fordi han er for fuld? Og hvordan kan man selv få lov til at træde i karakter som voksen, når ens far opfører sig som et lille umuligt barn? Ved at invitere til denne form for varmhjertede, hudløst ærlige, sårbare men også humoristiske dialog kan filmen være med til at modvirke stigmatisering af unge med problemer på hjemmefronten. Skam og følelsen af at stå alene med sine problemer er gennemgående for mange børn og unge af alkoholikere. Det er en hård virkelighed at befinde sig i, og det kan være rigtigt svært at involvere andre i problemerne, hvis man ikke ved, hvordan man egentlig sætter ord på det, man oplever. Eller endnu vigtigere: hvis man føler, at det ikke er ok at tale om. Med filmen om Kathrine og hendes far kan vi forhåbentlig være med til at løsne op for et tabu og sikre os, at andre i Kathrines situation får lettere ved at tale om deres oplevelser, så færre vil føle sig alene om det.

KORT SYNOPSIS Med et kærligt blik og en rystende hånd træder den nu voksne Kathrine på ny ind i sin fars dybt alkoholiserede verden. En verden af kaos, skidne madrasser, glemte nætter i kolde snedriver og angsten for at far aldrig vender hjem igen. Men også en verden fuld af små underfundige jokes og store drømme om et bedre liv. Og undervejs sker så det utænkelige: Efter 20 års alkoholmisbrug går Kathrines far på antabus! Pludselig øjner Kathrine chancen for at få den far, hun i mange år ikke rigtig har haft. Og Palle ser muligheden for en ny chance i livet - og griber den.

LANG SYNOPSIS Da vi møder Kathrine i starten af filmen, er hun 29 år, uddannet cand. mag fra Københavns Universitet og arbejder til dagligt som tv-tilrettelægger. Og så er hun en af de mange, der er vokset op i et misbrugshjem med en kærlig, men også alkoholiseret og småtosset far. I mange år har Kathrine, som mange andre børn af misbrugere, forsøgt at vende realiteterne ryggen. Hun har ikke snakket om problemerne derhjemme. Hun har ladet som om, alt var i den skønneste orden. Men for tre år siden beslutter Kathrine sig for at pege kameraet mod sin egen far. Ikke for at redde ham eller bebrejde ham, men måske nærmere i et forsøg på at finde en måde at rumme ham på. Slut med fortielser, slut med flugt - nu skal sandheden ses i øjnene. Med et kærligt blik og en rystende hånd træder Kathrine på ny ind i sin fars alkoholiserede verden en verden hun kender så godt. En verden af kaos, skidne madrasser og glemte nætter i kolde snedriver. Men også en verden fuld af små jokes og store drømme om et bedre liv. Det filmmateriale, som Kathrine og hendes far gennem tre år har skabt sammen, er helt unikt fyldt med varme, kærlighed, humor og kriser. Vi er inviteret med hele vejen. Og undervejs sker så det utænkelige: Efter 20 års alkoholmisbrug går Kathrines far på antabus! Pludselig øjner Kathrine chancen for at få den far, hun i mange år ikke rigtig har haft. Og Palle ser muligheden for en ny chance i livet - og tager den. Men hvordan finder man hinanden igen? Og hvordan kommer man i ro med sin fortid i en sådan grad, at man er i stand til at komme videre i sit liv hver for sig, men samtidig med hinanden i det? Gennem Kathrines ærlige, famlende og kærlige blik toner konturerne af et rigtigt hjem langsomt frem blandt alt rodet hjemme hos Palle, og mens Palle bliver bedre, bliver Kathrine gravid med sin kæreste. Den ultimative second chance: "Far, du skal være morfar".

OM UNDERVISNINGSMATERIALET Arbejdet i klassesammenhæng med dokumentarfilmen Mig og Min Far hvem fanden gider klappe? kan inkludere en række fagspecifikke trinmål for faget dansk, samfundsfag og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Udover at researche på, behandle og diskutere filmens relevante og aktuelle tematikker, er det i særlig grad oplagt at arbejde med filmanalyse og genrebeskrivelse. Endelig er dokumentarfilmen velegnet som inspiration til skriveopgaver og helt praktiske øvelser inden for filmproduktion. Faglige mål Dansk Sætte ord på oplevelser og tanker, erfaringer og følelser. Vise indsigt i og kunne anvende et bredt udsnit af genrer. Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. Træne genfortælling og analyse samt få inspiration til meddigtning. Behandle et universelt tema. Fremlægge og referere en oplevelse samt styrke ordforråd og begrebsdannelse. Iagttage, vurdere og udarbejde medieproduktioner. Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer.

OM UNDERVISNINGSMATERIALET Samfundsfag Få indsigt i andre livsvilkår. Få større viden om alkoholisme og misbrug. Diskutere begreber som familierelationer og tabu. Se sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Få indsigt i pårørende til alkoholikere og familieliv. Reflektere over begreber såsom ensomhed, ansvarlighed og handlemuligheder. Udforske hvordan kulturelle og sociale faktorer påvirker livsstil og adfærd inden for misbrug. Udvikle idéer til et sundere liv og et sundere samfund med større lighed i sundhed. Analysere hvordan sociale forhold påvirker sundhed.

GUIDELINES TIL ELEVARKET Elevarket, som er at finde bagerst i dette dokument, indeholder spørgsmål og opgaver til fagene dansk, samfundsfag og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Elevarket beskæftiger sig med tre hovedområder: 1. Genrebeskrivelse: Den personlige dokumentarfilm, 2. Filmanalyse: Mig og Min Far - hvem fanden gider klappe? og 3. Tematik: Alkoholmisbrug og tabu. Et 4. område beskæftiger sig med filmen på et mere praktisk niveau inden for henholdsvis det skrevne sprog og filmproduktion. I det følgende findes guidelines til arbejdet med Elevarket i klassesammenhæng. 1. Genrebeskrivelse: Den personlige dokumentarfilm Elevarkets første del består af en kort introtekst til dokumentarfilm som begreb samt en række spørgsmål, der med udgangspunkt i den konkrete film forholder sig til dokumentarfilm som genre og især til den personlige dokumentarfilm. På Filmcentralens hjemmeside www.filmcentralen.dk, under Undervisningsmateriale, findes supplerende information om dokumentarfilmens forskellige fortælleformer og undergenrer, herunder følgende definition af den personlige dokumentarfilm: Instruktøren er ofte selv synlig i filmen måske handler den endda om ham/hende selv. Filmen minder lidt om en spillefilm med særlige effekter. Filmen handler om en meget personlig historie. Vi kommer meget tæt på det private.

GUIDELINES TIL ELEVARKET Guidelines til at tale om filmen som personlig dokumentar: Mig og Min Far - hvem fanden gider klappe? er en filmtitel, der afslører, at der her er tale om en dybt personlig film, og at filmens instruktør filmer sin egen far. Kathrine er både instruktør og fotograf og spiller samtidig en bærende rolle i filmen, hvis emne kredser om noget meget personligt: forholdet mellem far og datter. Kathrine bruger kameraet som mellemmand for at nærme sig en far, hun i mange år har forsøgt at undgå, fordi det har været for svært at leve med hans alkoholmisbrug. Med kameraet som 'undskyldning' for at ses, finder både far og datter et tiltrængt frirum, hvor de kan sameksistere. Kameraet og Kathrines tilstedevær i Palles liv, får fortællingen til at tage en uventet drejning: Palle går på antabus! På den måde er filmskaberen selv en aktiv medspiller i handlingens udvikling og påvirker virkeligheden, mens den udspiller sig. Uden Kathrine og kameraet er det ikke sandsynligt, at Palle var stoppet med at drikke. Der kan derfor med fordel lægges op til en debat om, hvor meget eller hvor lidt man må / skal / kan blande sig i virkeligheden, når man laver film, hvor meget man kan styre den - og hvad det betyder for den færdige film, såvel som for det emne, filmen berører, når man selv er en aktiv medspiller i sin egen historie.

GUIDELINES TIL ELEVARKET 2. Filmanalyse: Mig og Min Far - hvem fanden gider klappe? Elevarkets anden del beskæftiger sig med filmanalyse og består af en række spørgsmål og opgaver, som både kan løses individuelt, i grupper og i klassesammenhæng. Guidelines til besvarelse af hvert enkelt spørgsmål i filmanalysen: 2.1 Se synopsis. 2.2 Filmens dramaturgiske forløb kan analyseres efter berettermodellen. Hovedpunkterne er: 1. Vendepunkt: Palle går på antabus. Point of no return: Palle skal være morfar. 2. Vendepunkt: Palle græder / får endelig en indsigt og tager ejerskab over eget liv. 2.3 Billederne, der er taget før Kathrines mor forlod Palle, fortæller om en tryg barndom: En kernefamilie bestående af far, mor og barn, glade ferieminder og et tæt far og datter forhold.

GUIDELINES TIL ELEVARKET 2.4 Palle er på sit laveste, første gang man møder ham i filmen. Men man fornemmer også, at han har en interessant historie med sig. Han har blandt andet været lærer og træner og har spillet en hel del fodbold på topniveau. Han er en intelligent mand og har masser af humor. Palle er i bund og grund en stærk karakter, en mand fuld af ære og stolthed, en mand som væltede undervejs i livet, men aldrig slap grebet helt, aldrig mistede håbet om at ting kan være anderledes, aldrig slap troen på egne talenter. Palle begyndte at drikke, da Kathrines mor gik fra ham i 1988, og selvom det ikke er særlig velovervejet, vælger han alligevel at holde op med at drikke, fordi han kan mærke, at hans datter interesserer sig for ham og er bekymret for ham. Han føler sig set. 2.5 Set udefra har Kathrine godt styr på sit liv. Hun bor i en lækker lejlighed på Frederiksberg sammen med sin kæreste, der er en god og solid støtte. Men bag det pæne og succesfulde ydre gemmer der sig en lille pige, der har svært ved at blive voksen. En pige, der griner i stedet for at græde, og som tager alt for meget ansvar for sin alkoholiserede far - når altså hun ikke vender ham ryggen. Dette er årsagen til, at hun har opholdt sig i udlandet i så mange år, for det har simpelthen været for svært for hende at leve sit eget liv, når far var lige i nærheden. Det er en klassisk problematik, som mange børn af alkoholikere kan nikke genkendende til. 2.6 Til trods for at det er Kathrine, man følger hele vejen igennem filmen, og det er hende, der fortæller historien gennem kameraet, er det alligevel Palle, som er hovedkarakteren. Han gennemgår den største udvikling, og det er primært hans kamp, vi følger. Men det er vigtigt at pointere, at også Kathrine udvikler sig undervejs. Man kan måske også snakke om selve relationen som en art bærende karakter.

GUIDELINES TIL ELEVARKET 2.7 Når man sammenligner Palle og Kathrines lejligheder, bliver det tydeligt, i hvor stor kontrast de står til hinanden. Palle lever i et helt ubeskriveligt rod, nærmest et helt livs rod har ophobet sig i lejligheden. Der er mørkt og klaustrofobisk i modsætning til Kathrines lejlighed, som er lys og ryddelig. På samme måde som Palle og Kathrine udvikler sig i løbet af filmen, ses også en udvikling i deres hjem. Palle får langsomt ryddet op på sin egen facon, man aner pludselig konturerne af et levet liv, og til sidst får han tilmed også en ny madras. Kathrine vælger at skifte lejligheden ud med et hus, hvor hun kan bygge rede med sin kæreste og deres lille baby, skabe en ny familie og frigøre sig fra sin far i helt bogstavelig forstand. 2.8 Selvom Palles alkoholmisbrug er omdrejningspunktet i filmen, er værtshusmiljøet bevidst ikke blevet skildret. Filmen tager i høj grad fat i alt det, man normalt ikke ser eller taler om, og det er ikke vigtigt at skildre værtshusmiljøet for at forstå, at Palle drikker. Samtidig lægger filmen op til en universel fortælling om to mennesker, som kæmper en brav kamp for at hele en ødelagt og usund relation. En historie, som lige så godt kunne handle om en anden forælder fra en dysfunktionel familie end lige netop en alkoholiker. Derfor er filmens omdrejningspunkt og fokus ikke alkoholen og de rum, der normalt knyttes til alkohol - baren, bodegaen, bænken - men derimod de rum, som Palle og Kathrine deler. 2.9 Palles madras er et symbol på hans massive alkoholmisbrug og fortæller om det hårde liv, han har levet de sidste mange år. Samtidig symboliserer madrassens rejse Palles egen udvikling i filmen.

GUIDELINES TIL ELEVARKET 2.10 Igennem filmen opleves et helt særligt samspil mellem Palle og Kathrine. Deres forhold er fuld af varme og kærlighed, og de hygger sig i hinandens selskab. Samtidig mærkes det store svigt, som Kathrine har oplevet og fortsat oplever, og alle de usagte ting imellem dem. Selvom de hygger sig, er det tydeligvis også svært for dem at være sammen. I størstedelen af filmen er deres roller byttet om. Kathrine agerer voksen, og Palle minder mest af alt om et utilregneligt barn. Det er tydeligt at se, hvordan et barn i et misbrugshjem fra en tidlig alder har lært at tage sig af den voksne og tilsidesætte egne behov. Men hen mod slutningen begynder rollerne at vende, da Palle træder i karakter som far, og Kathrine begynder at tage ansvar for sit eget liv og selv skaber sig en familie. 2.11 Når man sammenligner skænderiet i starten af filmen med telefonsamtalen i slutningen, bliver det tydeligt, i hvor høj grad deres forhold har udviklet sig i løbet af de tre år, optagelserne har fundet sted. De er ikke blot kommet på talefod igen, de har også fået en mere stabil og sund relation, hvor de hver især tager ansvar for eget liv. Fra at være fulde af vrede og skuffelse og bebrejdelse, er der nu en gensidig tillid, humor og varme at spore i stemmerne.

GUIDELINES TIL ELEVARKET 2.12 Filmen adskiller sig fra andre film om samme emne på en lang række områder heriblandt: Humor og værdighed imellem karaktererne. A happy ending. Handlingen udspiller sig lige nu og her i virkelighedens nutid, mens den folder sig ud. Ingen flashbacks, ingen interviews der skal fortælle, hvad der skete i fortiden. Datter filmer sin egen far. 2.13 Der er flere årsager til, hvorfor det lykkes for Palle og Kathrine at få et godt forhold til hinanden (igen). Kathrine vælger at se på sin far uden bebrejdelse, med et inkluderende, kærligt og ikke fordømmende blik, som får ham til at føle sig tryg og set. Måske spiller det også ind på Palles beslutning om at gå på antabus, at han bliver opmærksom på sin egen rolle som far og som menneske, når kameraet peges mod ham. Han får simpelthen lyst til at være en bedre far og tager en beslutning, som han ikke tidligere har været i stand til. 2.14 Filmens rå og umiddelbare stil bliver brugt som aktivt fortællegreb og er tro mod det sted, både Kathrine og Palle befinder sig lidt famlende, til tider rystet, til tider roligt, og altid ærligt og inkluderende. Et kameraarbejde, der finder ro i takt med, at deres egen ro indfinder sig. Vi ser mikroports (mikrofoner) i billedet, vi ser datter rette på far, vi ser Palle tage kameraet, når Kathrine skal ringe til sin faster, og vi ser Kathrine stille kameraet fra sig og træde ind foran linsen, når situationen kræver det. Filmen handler på mange måder om inklusion, og dens form og metode ligger fint i tråd med og understøtter denne tematik.

GUIDELINES TIL ELEVARKET 3. Tematik: Alkoholmisbrug og tabu Elevarkets tredje del behandler filmens overordnede tematik: at bryde med det tabu, at det er svært at tale om de ting, der gør ondt - i dette tilfælde alkoholisme i familien. Her lægges der derfor op til en fælles snak i klassen, sammen med underviseren, om emnet alkoholmisbrug som tabu. Snakken kan med fordel tage udgangspunkt i de fremsatte spørgsmål. Enkelte af punkterne egner sig ligeledes til individuelle opgaver, som fx nedfældning af 10 tillægsord om den gode forælder eller en skriftlig fremstilling af en situation, man selv forbinder med tabu, evt. som supplement til debat i plenum. Guidelines til at tale om tabuer: En klassesnak om tabuer - med udgangspunkt i filmen - kan med fordel diskutere, hvordan man kan forsøge at komme et tabu til livs. Kathrine prøver med filmen Mig og Min Far - hvem fanden gider klappe? at pege på noget, hun i mange år ikke turde tale om, fordi det netop var et tabu: alkoholmisbrug i familien. Det gør hun ved at vise, hvordan virkeligheden er bag facaden. Hun kigger på ham med et kærligt, ærligt og ikke fordømmende blik og i kraft af dette sårbare og inkluderende blik, og en stædig insisteren på, at der er en far derinde bag rod, alkohol og forfald, træder Palle pludselig i karakter.

GUIDELINES TIL ELEVARKET Man kan med fordel diskutere, hvad det helt konkret er, filmen forsøger i forhold til tabuet 'alkohol i familien'? Lykkes det? Hvad kan vi selv gøre hver især for at gøre det lettere at sameksistere uden at være bange for at berøre tabubelagte emner? Filmen giver et råt for usødet indblik i, hvad det vil sige at være alkoholiker såvel som pårørende, fortalt af dem selv på deres egen måde i deres eget univers. Sammen udgør Palle og Kathrine en konstellation, der med humor og varme formår at blotlægge og udfordre en række dogmer i forholdet mellem misbruger og medafhængig - men i høj grad også bare i forholdet mellem to mennesker, der holder af hinanden og forsøger at rumme hinanden på trods af alt det, der truer med at skille dem ad. På samme måde som kameraet i filmen fungerer som Kathrines allierede, og kan agere mellemmand mellem far og datter, kan den færdige film måske fungere som en tryg katalysator for klassen til at skabe et frirum og åbne op for en mere personlig snak om eventuelle familieproblemer blandt eleverne selv. En overbygning til debatten om tabu kunne også være en diskussion om social arv, om hvordan kulturelle og sociale faktorer påvirker livstil, om hvordan man kan sikre sig en større lighed i sundhed, og en diskussion af idéer til et sundere liv og samfund. Der kan med fordel også trækkes overordnede linjer til en mere generel snak om etik, om hvordan vi bliver bedre til at rumme hinanden på trods af fejl og mangler, om hvordan større tolerance kan medføre nye måder at se hinanden på - både i filmens univers og i eksempelvis en skoleklasse. 4. Andre øvelser i forlængelse af filmen Elevarkets fjerde og sidste del indeholder forslag til andre velegnede øvelser i arbejdet med filmen, inddelt i to kategorier; henholdsvis det skrevne sprog og filmproduktion.

Mig og Min Far - hvem fanden gider klappe? ELEVARK

ELEVARK Mig og Min Far hvem fanden gider klappe? 1. Genrebeskrivelse: Den personlige dokumentarfilm Begrebet dokumentarfilm spænder over mange forskellige typer film. Man kan sige, at de har til fælles at repræsentere virkeligheden, men det der adskiller dem, er måden at tale om virkeligheden på. Dokumentarfilmen Mig og Min Far hvem fanden gider klappe? er en personlig dokumentarfilm en genre som er blevet mere og mere udbredt de seneste 15 år. I arbejdet med nedenstående spørgsmål kan du hente inspiration i hæftet Fat om dokumentarfilm på dfi.dk. Forklar hvad dokumentar er. Hvordan adskiller dokumentarfilm sig fra fiktionsfilm? Hvilke grundformer findes der indenfor dokumentar? Beskriv hvad der kendetegner den personlige dokumentarfilm? Hvorfor placerer filmen Mig og Min Far sig indenfor den personlige fortælleform? Hvad fortæller titlen om filmen? Hvad bruger Kathrine kameraet til?

ELEVARK 2. Filmanalyse: Mig og Min Far hvem fanden gider klappe? At analysere en dokumentarfilm minder på mange måder om at analysere en roman eller novelle. Men fordi filmmediet består af levende billeder, er det vigtigt også at forholde sig til de filmiske virkemidler og ikke blot indholdet. Film spiller nemlig i høj grad på æstetiske virkemidler og musik for at skabe bestemte følelser og stemninger hos publikum. I arbejdet med nedenstående spørgsmål er det derfor vigtigt, at holde sig for øje, hvordan samspillet er mellem form, virkemidler og indhold. Giv et kort handlingsreferat af filmen. Lav en dramaturgisk analyse af filmen ud fra berettermodellen. Fokuser hovedsageligt på filmens hovedpunkter (1. vendepunkt, point of no return og 2. vendepunkt) Se nærmere på billederne fra fortiden. Hvad fortæller de om Kathrines tidlige barndom? Lav en personkarakteristik af Palle. Hvem er han? Hvorfor drikker han? Hvorfor går han på antabus? Lav en personkarakteristik af Kathrine. Hvem er hun? Hvorfor har hun boet i udlandet i mange år? Hvorfor begynder hun at filme sin far? Hvem af dem er hovedpersonen? Hvorfor? Lav en miljøkarakteristik af henholdsvis Palle og Kathrines lejlighed og de steder, de færdes. Værtshusmiljøet er bevidst ikke skildret i filmen. Diskutér hvorfor. Hvad er Palles madras et symbol på? Beskriv forholdet mellem Palle og Kathrine. Hvem er den voksne af de to? Sammenhold skænderiet i starten af filmen med telefonsamtalen i slutningen af filmen. Hvad fortæller det, om den måde deres forhold har udviklet sig på i løbet af filmen?

ELEVARK Hvordan adskiller filmen sig fra andre film om samme emne? Hvorfor tror du det lykkes for Palle og Kathrine at få et godt forhold til hinanden igen? Undersøg filmens æstetiske virkemidler. Hvordan bruges framing, kameravinkler, musik og klip til at underbygge fortællingen? Tematik: Alkoholmisbrug og tabu Filmens hovedtema er alkoholmisbrug, som er et yderst tabuiseret emne. Det er enormt svært at tale om for alle involverede parter men især for de børn, der vokser op (eller er vokset op) i alkoholiserede hjem. Det mærker man allerede fra filmens første frame, hvor et skilt oplyser: Denne film er optaget over tre og fortæller om det, jeg ikke turde tale om som barn. I det nedenstående lægges der hovedsageligt op til en fælles snak i klassen, sammen med underviseren, om emnet alkoholmisbrug som tabu. Forklar hvad tabu betyder. Fortæl om en situation, du forbinder med tabu. Er der andre familieproblemer, du forestiller dig, man kan holde for sig selv? Hvorfor tror du alkoholmisbrug er tabu?

ELEVARK Hvordan ser en alkoholiker ud? Kan en alkoholiker se anderledes ud end Palle? Hvorfor/hvorfor ikke? Kender du selv nogen, der drikker? Hvad er en god forælder? Nævn minimum 10 tillægsord. Hvorfor tror du, at Kathrine aldrig tidligere har fortalt om problemerne derhjemme? Hvorfor er det vigtigt at tale om de problemer, man kan opleve derhjemme? Gå på nettet og undersøg hvor man kan få hjælp, hvis man selv er barn af en alkoholiker eller kender én som er. Hvad ville du gøre, hvis Kathrine var din klassekammerat? Kunne denne film lige så godt handle om en stofmisbruger eller en psykisk syg. Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke øvrige temaer oplever du, at filmen behandler? 4. Andre øvelser i forlængelse af filmen Det skrevne sprog Vælg en af fire genrer: Skriv et essay om en oplevelse med en misbruger eller en pårørende til en misbruger. Skriv et digt, der bedst beskriver den følelse, man kan få, når man føler sig utryg derhjemme. Skriv en artikel om social arv? Hvad er det, og hvordan kan man bekæmpe negativ social arv? Skriv en anmeldelse af dokumentarfilmen Mig og Min Far hvem fanden gider klappe?

ELEVARK Filmproduktion Vælg én af tre øvelser. Brug din mobiltelefon til at filme med, eller lån et kamera af skolen. Gå sammen i grupper af 2-4. Lav et 3 minutters interview med din sidekammerat om et tabuiseret emne. Hvordan får man hinanden til at åbne op? Lav en vox pop med folk på gaden. Hvad synes de er tabu? Og hvorfor? Film en fiktiv familiesituation, der tager udgangspunkt i et tabuiseret emne, fra tre forskellige synsvinkler. Hvad betyder det for fortællingen, når der fx er henholdsvis morens, farens og barnets perspektiv?