risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015



Relaterede dokumenter
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Kære underviser, pædagog, præst eller sognemedhjælper

De pædagogiske pejlemærker

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA


ICS og DUBU superbrugerseminar Den 17. november på Aalborg Kongres & Kultur Center

APV 2012 Psykisk arbejdsmiljø

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Sådan bruger du Spor. Schultz

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Netværk for fællesskabsagenter

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

MED-møder? MED-møder

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Velkommen til bostedet Welschsvej

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62%

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Informant 1. Meningskondenseret og kategoriseret transskription. Obligatoriske aktiviteter/pligter I1.1

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

Gode lønforhandlinger

Inklusion. hvad er det????

Det svære liv i en sportstaske

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

BONUSMATERIALE TIL INSTITUTIONER Hvem er du? Spil VÆR LYDHØR, OPMÆRKSOM OG EMPATISK

Evaluering Opland Netværkssted

forord I dagplejen får alle børn en god start

Arbejdshæfte. Liselotte Vejborg. Sådan holder du hovedet koldt. en guide til dig, der venter på barn. Arbejdshæfte

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)

Socialfaglig undersøgelse

Forældretilfredshed 2013

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

Et tegnet fortælleforløb over 3 gange

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

Søskendeproblematikken

Hold 1, LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

Børns vækst, højde og vægt (København)

Digital Læring Indsatsområde

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Når cykelhjelm ikke er nok

Om fælles identitet og større synlighed

Udsatte børn og unge et fælles ansvar

INSPIRATION TIL LÆRERE

Undervisningsmiljøvurdering

_ MOBIL OG MAIL. MARKER HVOR MEGET PRESSET FYLDER Helt uenig Helt enig

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Sådan håndterer du vanskelige forældre (København)

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

KIDSCREEN-27 Health Questionnaire for Children and Young People

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Velkommen til modul 3. Madguides

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle

BLIV VEN MED DIG SELV

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

SÆRIMNER. Historien om Hen

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

Notation Termer Definition Kommentar til definition Konkrete ændringsforslag Begrundelse for ændringsforslag

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start!

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

Samlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Diktat 1 Lørdag morgen

Forældretilfredshed 2015

Transkript:

Børneperspektivet fra risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015

Børneperspektivet fra risiko til resiliens Hvordan socialrådgivere kan inddrage barnet, styrke den faglige vurdering og få barnets perspektiv uden et entydigt problemfokus. På workshoppen vil du få: Inspiration til, hvordan du ved at flytte fokus fra risiko til resiliens, kan få de børn i tale, som andre oplever ikke vil fortælle noget. Hvordan du kan bruge dit indtryk af barnet i din vurdering - også selv om barnet fortæller noget andet end det, du havde håbet på. Refleksioner over, hvad det betyder at møde barnet hvor det er samt fastholde en åbenhed og nysgerrighed i samtalen.

Hvorfor fokus på Resiliens Videnskaberne har i en lang periode været mest optaget af at identificere mulige risikofaktorer, men at beskrive risikofaktorer fører ikke nødvendigvis til større trivsel for børn og unge i udsatte positioner. Hvad der skaber sygdom og udsathed, er andre processer end dem der skaber sundhed og trivsel. Derfor er resiliens et perspektiv, som er nødvendigt for velfærdsprofessionerne, fordi det arbejde, som udføres, ikke kun handler om at identificere og skabe risiko, men også om at bygge op og skabe nye muligheder. Ida Skytte Jakobsen 2014 www.sikkerhedskonsulenterne.dk

Hvad er resiliens Begrebet resiliens defineres af Rutter som processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat til trods for, at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativ høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelser. Resiliens er positiv mestring, udviklet i det virkelige liv i samspil med en vis grad af reel risiko og barnets særlige personlighed.

Hvad er resiliens Et barn kan godt være både sårbart og resilient på samme tid. Faktisk vil de fleste, som udviser resiliens være sårbare, fordi de har været udsat for risiko. Resiliens handler bl.a. om at styrke de områder, hvor barnets situation er sårbar. Sårbarhed og resiliens bør ikke opfattes som statiske fænomener, men som processer, hvor en række individuelle faktorer, herunder barnets alder og udvikling, spiller sammen med en række kontekstuelle forhold i familien, i skolen, blandt venner og netværk samt øvrige omgivelsesforhold.

En resiliensproces Styrker barnets muligheder for at håndtere en risiko, hvis den dukker op i fremtiden. styrke de områder, hvor barnets situation er sårbar. Styrker de kontekstuelle forhold i familien, i skolen, blandt venner og netværk samt øvrige omgivelsesforhold, hvori en risiko kan (gen)opstå. Det vil sige også styrker omgivelsernes mulighed for at hjælpe barnet med at mestre en risiko.

Forberedelse til samtalen Videoklip

Portrætøvelse

Playmobil Family dialouge set Kombination af netværkskort og Playmobil Steven Balmbra www.balmbra.no 28.9.2011

Playmobil og netværkscirkel Vælg en figur der kan spille dig Hvem ved allermest hvordan du har det? Hvad gør at du vælger den person? Hvad er han/hun rigtig god til? Hvad laver i sammen som gør dig glad? Hvad mere? Hvad mere? Er der nogle af de personer du har valgt som nogen gange gør dig bange? Hvad gør de som gør dig bange? Er der tidspunkter hvor du ikke er bange for dem? På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er at du bliver så bange at du bare har lyst til at komme væk og 10 er at du slet ikke er bange, hvor på skalaen vil du sætte den person?

Multiskala I samtaler med børn Min Venner Ting jeg er familie god til 10 10 10 Forholdet til min lærer 10 Tal med barnet om en række temaer og skalerer dem. Hvor er barnet på hver af skalaerne. Identificer 10 og hvorfor den unge placerer sig der og ikke 0 Få den unge til at finde 10 ting på hver skala som fortæller at hun har placeret sig netop der og ikke på 0 Forestil dig at du var kommet et skridt op af skalaen Hvad ville du lægge mærke til? Hvad mere? 0 0 0 0 Sikkerhedskonsulenterne.dk Hvis du var flyttet dig det skridt op, hvilken forskel ville det så gøre?