Undervisningsbeskrivelse

Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Folketingsvalg Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1uni16sa 0815 sa

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Beskrivelse af forløb:

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag B Michael Clausen htxkt13-16 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Dansk politik Sociologi Økonomi Internationale forhold Det politiske system Ulighed Nordkorea Verdensøkonomien anno 2015: Olieboom, gældskrise og økonomisk vækst Europas energisikkerhed Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Side 1 af 14

Titel 1 Dansk politik I-bogen Samfundsfag C af Henrik Kureer et al. - Forlaget Systime. Kernestoffet om politik. Kap. 1-8. 20 procent Eleverne har opnået et godt kendskab til hele det danske politiske system og kan redegøre for samspillet mellem de mange aktører: politikere, partier, medier, vælgere, organisationer mv. Eleverne har fået en bred forståelse af vores demokrati og dets virkemåde samt de grundlæggende ideologier. Eleverne har via klassediskussioner opøvet deres evner dels til at lytte dels til at formulere argumenter, der udtrykker deres holdninger herunder om aktuelle forhold. Artikler fra aviser, indslag fra TV samt aktuelle meningsmålinger er inddraget i undervisningen. Eleverne har drøftet medier, herunder mediers troværdighed. Dokumentarerne Dagbog fra midten samt Lykketoft finale er set og debatteret ud fra et mediemæssigt perspektiv, ligesom begrebet spin er blevet behandlet. Derudover har eleverne beskæftiget sig med magt og forskellige ranglister over, hvilke aktører der har den største hhv. politiske, økonomiske og dagsordensfastsættende magt såvel i Danmark som internationalt. Eleverne har arbejdet med partierne og opnået et bredt kendskab til regering og opposition. Gruppearbejde Side 2 af 14

Titel 2 Sociologi IBogen Samfundsfag C af Henrik Kurer m.fl. Forlaget Systime Kernestoffet om sociologi. Kap. 9 12 i uddrag Diverse aktuelle artikler 12,5 procent Eleverne har fået introduceret baggrunden for den udvikling samfundet har gennemgået de sidste 200 år, herunder den teknologiske udviklings betydning for samfundsudviklingen fra industrialiseringen til i dag. Eleverne har desuden arbejdet med og kan redegøre for forskellige sociale grupper i det danske samfund. Eleverne har oparbejdet evnen til at identificere og analysere Lars Denciks forskellige familietyper såvel gennem teorigennemgang som gennem rollespil. Eleverne har tilegnet sig en grundlæggende forståelse for kulturel identitet i det postmoderne samfund, nærmere betegnet i forhold til indvandrere i Danmark og begreberne integration, assimilation og segregation. Ulrich Becks teori om risikosamfundet - inklusiv dennes afsæt i den moderne teknologiske udvikling - samt Pierre Bourdieus kapitalformer har ligeledes været genstand for analyse og diskussion. Eleverne har desuden beskæftiget sig med social arv og mønsterbrydere i Danmark, såvel i uddannelsessystemet som generelt. I den forbindelse er dokumentaren Min barmdom i helvede blevet diskuteret. Slutteligt har også begrebet lighed været genstand for diskussion Skriftlig opgave Side 3 af 14

Titel 3 Økonomi IBogen Samfundsfag C af Henrik Kureer et al. Forlaget Systime - kap. 13-16 + 18. 12,5 procent Eleverne har opnået forståelse for pengekredsløbet og de samfundsøkonomiske mål. Eleverne kan redegøre for de konflikter, der kan opstå mellem målene, og eleverne har fået indsigt i de politiske muligheder, der er for at præge fremtidens økonomiske udvikling. Eleverne har fået en erkendelse af, at økonomiske strategier er afgørende for en lang række forhold til f.eks. velfærd, arbejdsløshed mv. Eleverne har desuden arbejdet nærmere med BNP, forskellene mellem markedsøkonomi og planøkonomi, det danske arbejdsmarked samt måling af arbejdsløshed. Eleverne har analyseret og sammenlignet de forskellige velfærdsmodeller. Samfundsfag har indgået i SOC-temaet Sundhed, og i den forbindelse har eleverne lavet en komparativ analyse af hhv. det danske og amerikanske sundhedssystem såvel ud fra et et samfundsøkonomisk perspektiv. Dokumentarfilmen Sicko er i den forbindelse blevet set og analyseret med kildekritik in mente. Eleverne har via klassediskussioner fået opøvet deres evner dels til at lytte dels til at formulere argumenter, der udtrykker deres holdninger om aktuelle forhold. Projektarbejde Skriftlig opgave Side 4 af 14

Titel 4 Internationale forhold PowerPoint-præsentationer om nedenstående aktuelle temaer Diverse kortere artikler IBogen Samfundsfag C af Henrik Kurer m.fl. Forlaget Systime. Kap. 23 i uddrag. 5 procent Konflikten i Syrien: De centrale problematikker, relevante aktører samt mulige løsningsscenarier er løbende blevet skitseret og analyseret. Blandt andet fokus på internationale aktører som FN, USA, Rusland samt de europæiske landes håndtering af krisen. Konflikten i Ukraine: De centrale problematikker, relevante aktører samt mulige løsningsscenarier er også her blevet løbende skitseret og analyseret. Også fokus på EU s rolle i løsningen af konflikten. Eleverne er blevet introduceret for EU s historie, centrale institutioner samt rolle som global aktør i korte træk. Side 5 af 14

Titel 5 Det politiske system Grundbog: o Bogen Politik ABC af Gregers Friisberg. Forlaget Columbus. Kap. 1-3 + 5-7. Artikler: o Politiken (debatindlæg): Verdens mægtigste mand er valgt - og det er ikke Obama o Berlingske: Obama stolt over valget af Sotomayor o Berlingske: Konservative: Tvungne lektiecafeer fuldstændig uacceptable o Weekendavisen: Samspilsramt o Regeringen: Regeringsgrundlag 2011: Et Danmark, der står sammen o Information: Russisk Facebook har tabt kampen mod politisk censur o Berlingske: Ingen i Sverige vil lege med Jimmie Dokumentarfilm: o Christoffer Guldbrandsen: Lykketoft Finale o Christoffer Guldbrandsen: Dagbog fra midten 15 procent Eleverne har opnået et godt kendskab til hele det danske politiske system og kan redegøre for samspillet mellem de mange aktører: politikere, partier, medier, vælgere, interesseorganisationer mv., herunder disses indflydelse på lovgivningen. De politiske ideologier er også blevet behandlet indgående. Eleverne har beskæftiget sig indgående med de politiske partier, herunder forskellige partityper, deres rolle i det politiske system samt deres adfærd. Eleverne har bl.a. anvendt medianvælgermodellen, Kaare Strøms typologi og Molins model i forklaringen af partiers adfærd. Partiernes fordeling i forhold til forskellige politiske skillelinjer er ligeledes blevet analyseret. Eleverne har opnået forståelse for forskellige typer af interesseorganisationer, deres mål og midler samt indflydelsesmuligheder i den politiske lovgivningsproces. Eleverne har desuden arbejdet med forskellige politiske systemer. Her har den komparative analyse af Danmark og USA stået centralt, inklusiv forskellen mellem parlamentarisme og præsidentialisme, magtens tredeling i de to lande, forholdstals- Side 6 af 14

valg og flertalsvalg i enkeltmandskredse osv. I forhold til det politiske system i USA er checks and balances og det deraf følgende magtforhold mellem præsidenten, kongressen og højesteret blevet analyseret og diskuteret. Desuden er den aktuelle parlamentariske og politiske udvikling løbende blevet diskuteret. Gruppearbejde Skriftlig opgave Side 7 af 14

Titel 6 Ulighed Grundbog: o Bogen Ind i samfundet af Jens Folke Harrits og Morten Hansen Thorndal. Forlaget Columbus. Kap. 1. Artikler: o Information: Ulighed fører altid til kriminalitet o Weekendavisen (kronik): Kriminaliteten falder i Vesten o Weekendavisen: Et spørgsmål om klasse o Berlingske: Danskerne er ikke længere verdens lykkeligste o Politiken: Britisk skribent afliver myten om danskerne som»verdens lykkeligste folk«o Weekendavisen: Dumpet o Politiken (kronik): Gør Udkantsdanmark til noget, vi ikke bare vil flygte fra o Jyllands-Posten: På sundhedstur i hovedstadsområdet o Cevea: Afgifter øger ligheden o Berlingske: LA og Venstre: Sundhed er folks eget ansvar o Politiken: Stadig flere amerikanere får aldrig en chance i livet o Time Magazine: America s Middle Class Falls Behind o Politiken: USA: Hellere ulighed end statens klamme hånd Dokumentarfilm: o Alex Gibney: Penge, magt og den amerikanske drøm o Klaus Kjeldsen: Lasse Lasse Hirtshals 15 procent Eleverne er blevet bekendt med forskellige målemetoder i forhold til graden af ulighed i et samfund, herunder gini-koefficienten. I den forbindelse er der også blevet skelnet mellem ulighed og fattigdom, ligesom eleverne er blevet introduceret til forskellige fattigdomsgrænser. Eleverne har med udgangspunkt i de politiske tænkere Robert Nozick og John Rawls samt de forskellige politiske ideologier diskuteret, hvorvidt et lige eller et ulige samfund er det mest retfærdige. Eleverne har arbejdet med Pierre Bourdieus begrebsapparat i forklaringen af den vedblivende ulighed og negative sociale arv i det postmoderne samfund, herunder i uddannelsessystemet. Derudover er den geografiske ulighed i Danmark blevet analyseret og diskuteret, herunder en kortlægning af problemets omfang i det såkaldte Udkantsdanmark samt mulige løsninger på udfordringerne. Forskellige kulturelle mønstre og former for differentiering er blevet belyst på tværs af sociale klasser/geografiske områder i Danmark. Sammenhængen mellem lighed/ulighed og lykke i et samfund har også været genstand for diskussion. Side 8 af 14

Slutteligt er også uligheden i Storbritannien og særligt USA blevet analyseret og diskuteret, herunder den amerikanske middelklasses trængsler i lyset af bl.a. globalisering og finanskrise. Gruppearbejde Side 9 af 14

Titel 7 Nordkorea Grundbog: o Bogen Korea i konflikt og forandring af Peter Frederiksen. Systime. Kap. 6, 8 og 9. Artikler: o Berlingske: Kim på væggen o Information: Portræt: Her er Nordkoreas unge diktator o Information: Den nye leders rådne rige o Information: Nordkorea er racistisk - ikke kommunistisk o Stanford Journal of East Asian Affairs: The Political Philosophy of Juche (sammenfattet i PowerPoint på dansk) o Politiken: Iagttagere: Kim Jong-un udøver nordkoreansk diktatur 2.0 o Jyllands-Posten: Geir Helgesen: Selv en diktator i Nordkorea er truet o FN: Verdenserklæringen om menneskerettighederne o Politiken: FN er dybt chokeret over krænkelser i Nordkorea o Kristeligt Dagblad: På flugt fra Nordkoreas gulag o Weekendavisen: Fremad fremad! o DR: Overblik: Sådan udviklede Nordkorea atomvåben o Ræson: Hvad Nordkorea har lært af Libyen-krigen: Hold fast på bomberne o Politiken: Hackere tvinger Sony til at aflyse film o Politiken: Amerikanere står som tabere i filmkonflikt Dokumentarfilm: o NHK World TV (Japan): Hidden Economy: Money and Power in North Korea Spillefilm (uddrag): o The Interview 10 procent Eleverne er med udgangspunkt i udviklingen på den koreanske halvø siden afslutningen på 2. verdenskrig blevet introduceret til baggrunden for Nordkoreas og Sydkoreas vidt forskellige politiske, økonomiske og sociale udvikling frem til i dag. Det nordkoreanske regimes ideologi, lederskab, økonomi, militær (herunder atomvåben), krænkelse af menneskerettigheder samt betydning for sikkerheden og stabiliteten i hele Østasien er forsøgt afdækket og analyseret. Fokus har bl.a. været på regimets overlevelsesdygtighed og årsagerne hertil. Der har desuden været et gennemgående komparativt fokus i forløbet, hvor hhv. Nordkoreas og Sydkoreas forskellige økonomiske og politiske modeller er blevet sammenlignet. Med fokus på Nordkorea som et autoritært styre er det blevet tydeligt for eleverne, hvilke elementer et vestligt demokrati omvendt består af. Side 10 af 14

Nordkoreas trussel mod det internationale samfund er blevet diskuteret, herunder konventionelle og atomare trusler samt cyberterrorisme med Sony/The Interview som case. Gruppearbejde Side 11 af 14

Titel 8 Verdensøkonomien anno 2015: Olieboom, gældskrise og økonomisk vækst Grundbøger: o Bogen Verdens syv udfordringer af Lars Søndergård. Forlaget Columbus. Kap. 8. o Bogen Samfundsfag C af Henrik Kureer et al. - Forlaget Systime, kap. 19-20 (uddrag). Artikler: o Berlingske: Syv et halvt års ørkenvandring er snart forbi o Information: USA s skifergas- og oliejagt: Det rene eventyr? o Ingeniøren: Fracking efter skifergas tidobler antallet af jordskælv o Politiken: Med olien under huden II (kap. 5) o Berlingske: Vorherre, giv mig endnu et olieboom o Berlingske: Dansk konkurrenceevne under kraftigt pres o Danmarks Statistik: Danmarks ØMU-underskud blandt de mindste i EU o Sydbank: Gadekampe i Madrid er næppe startskuddet til, at gældskrisen blusser op o Dansk Industri: Markedsfokus på Grækenland April 2015 o Berlingske: Grækernes fornemmelse for skyld o TV2: Spansk protestparti vil følge græsk eksempel o TV2: Seks ting du skal vide om Grexit Dokumentarfilm: o Williston: The North Dakota Oil Boom 5 procent Eleverne er blevet introduceret til den nye fracking-teknologi, herunder muligheder og såvel økonomiske som miljømæssige risici forbundet med metoden. Eleverne har arbejdet med, hvordan forekomsten af skiferolie (og skifergas) har ændret USA s energiforsyning markant, samt hvordan dette smitter af på økonomien lokalt, nationalt og globalt. Eleverne har analyseret årsagerne, omfanget og konsekvenserne af den europæiske gældskrise med særligt fokus på situationen i Grækenland. I den forbindelse er fordele og ulemper ved en eventuel øget fælles europæisk koordinering af penge- og finanspolitikken blevet diskuteret. Det samme er perspektiverne ved et græsk exit fra eurozonen. Også de politiske konsekvenser af gældskrisen har været genstand for analyse, herunder venstre- og højrepopulistiske partiers succes i lande som Grækenland, Spanien, Frankrig, Storbritannien, Sverige og Danmark. Slutteligt er der gjort status på Danmarks og resten af verdens økonomiske nøgletal, samt mulighederne for at skabe økonomisk vækst i fremtiden. Her har Dan- Side 12 af 14

marks konkurrenceevne været i fokus, bl.a. med fokus på innovation og forskning som fremtidige konkurrenceparametre. Gruppearbejde Side 13 af 14

Titel 9 Europas energisikkerhed Altinget: Energiunion: Her er EU-Kommissionens 15 konkrete tiltag Magasinet Notat: Leder: Kan EU levere en grøn energiunion? Magasinet Notat: Et fælles europæisk energinet Eurostat: Energiproduktion og -import Greenpeaces hjemmeside: Stop Fracking www.skifergasnejtak.dk Berlingske: EU søsætter kæmpeprojekt med fælles energiunion www.skifergas.dk Tænketanken Europa: Energiunion bør blive EU s næste store projekt - mindre afhængig af Rusland 5 procent Eleverne har fået et overblik over, hvordan det står til med EU s energisikkerhed i dag. Dette er bl.a. sket gennem arbejde med statistisk materiale om de respektive landes afhængighed af importeret olie og gas, ikke mindst fra Rusland. Eleverne har arbejdet med EU-Kommissionens planer om skabelsen af en fælles europæisk energiunion, herunder hvilke forskellige nationale interesser, muligheder og udfordringer, der er på spil. Det er ligeledes blevet vurderet, hvorvidt en energiunion er mulig og ønskelig set med europæiske briller. Det er desuden blevet diskuteret, hvorvidt fracking i Danmark er en god idé eller ej. Her har eleverne afvejet og diskuteret fordele og ulemper ved teknologien. Information om kritikken mod fracking er bl.a. hentet hos ngo erne Greenpeace og SKIFERGAS NEJ TAK. Eleverne har desuden beskæftiget sig med den politiske opbakning til eller modstand mod Fracking på Christiansborg. Forløbet udgør SO9-projektet sammen med Teknologi og Kommunikation/IT. I disse andre fag har eleverne bl.a. arbejdet med hhv. de miljømæssige konsekvenser af fracking samt udarbejdelse af meningsmåling i undersøgelsen af folks holdning til bl.a. fracking i Danmark. Gruppearbejde Projektarbejde Side 14 af 14