I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld en svær kunst at mestre. Det kræver en stor viden både om dyret og om det materiale, man arbejder med. Tegneren og billedhuggeren Mogens Bøggild mestrede denne svære kunst, og var én af de dygtigste og mest fremtrædende danske kunstnere inden for dyrefremstillinger. Han levede fra 1901-1987. Skovgaard Museet har flere af Bøggilds dyreskulpturer. Det specielle ved Mogens Bøggild var, at han hele sit liv var meget optaget af dyr og deres måde at leve på. Denne interesse smittede af på den kunst, som han lavede. Han fortæller selv, hvordan han som barn var rigtig god til at finde pinde i skoven, der lignede dyr, og hvor han med enkelte snit fra sin lommekniv kunne få dem til at ligne endnu bedre. Mogens Bøggild, Ko med liggende kalv, rødbrændt ler, 28 x 45 cm. Mogens Bøggild, Ko med liggende kalv, rødbrændt ler, 28 x 45 cm. Da Mogens Bøggild startede på kunstakademiet, kun 17 år gammel, så hans lærer, professor Einar Utzon-Frank, hurtigt hans talent for at forme dyr. Han sendte Mogens ud i Zoologisk Have for at tegne og modellere dyrene dér. Her brugte han meget tid på at studere de eksotiske dyr. Han tog også ud til gårde og stutterier for at studere de mere almindelige danske dyr som køer, heste og grise. Senere blev Bøggild selv professor på Kunstakademiet, hvor han var fra 1955 til 1971. Mogens Bøggild, Kælvende ko, skulptur i stentøj, 23 x 26 x 12 cm. Virkelighedens billeder Mogens Bøggilds dyr er ikke kun søde og nuttede. Han så verden som en rigdom af livsformer og har lavet dyr, der dræber eller æder hinanden. Det er en del af dyrenes naturlige verden. Han lavede skitser både i ler og på papir og fra mange forskellige vinkler for at kunne leve sig ind i dyrenes adfærd og levevis. Han iagttog detaljer som eksempelvis pelsen, hvordan dyret opfører og bevæger sig. Mogens Bøggild levede sig ind i det enkelte dyrs måde at leve på; han studerede dets bevægelser og fandt det enkelte dyrs særlige karakteristika. Mogens Bøggild, En kat der har fanget en mus, gipsafstøbning af studie. 13 x 17 cm
I Zoo Mogens Bøggild var meget realistisk i sine fremstillinger af dyr. Derfor havde han brug for levende modeller for at få alle detaljerne med. Han tegnede ikke ud fra sin fantasi, men ud fra sine iagttagelser, og han havde meget stor respekt for naturen. Han gengav ofte dyr i bevægelse. For at kunne gengive en bevægelse helt præcist skulle han iagttage denne bevægelse mange gange. Det krævede stor tålmodighed, da man jo ikke kan få dyrene til at gentage bevægelser på kommando. Til gengæld kunne Mogens Bøggild lokke dyr på andre måder, for eksempel når han studerede ørnene i Zoologisk Have. Her fik han lov til at sidde inde i ørneburet og forme skitser i ler af ørnene. Når han sad der, havde han lommerne fulde af døde rotter. Hvis én af ørnene kom tæt på, så kastede han en rotte efter den. Ørnen jagtede så rotten, og der opstod slåskamp med de andre ørne i buret, der også ville have rotten. Denne kamp mellem ørnene var netop det, Mogens Bøggild gerne ville fange i sine skitser i ler. Lerskitsen af Ørneklo med rotte er et af de studier der er lavet på den måde. Her er det ørnens klo, måden den holder rotten på som han har været optaget af at skildre. Formsproget Mogens Bøggilds tegninger og skulpturer er meget dynamiske. Hans skulpturer bliver levende ved, at man bevæger sig rundt om dem. De har ikke en for- og bagside, de fungerer fra alle sider. Det var meget svært, når han lavede kompositioner med flere dyr, for alle dyr skulle laves med lige stor sikkerhed og mange detaljer. Men Mogens Bøggild var god til det, og det er denne evne til at sammensætte grupper af dyr, der gør hans arbejder til noget helt særligt. Mogens Bøggild, Ørn, Brændt rødler Mogens Bøggild, Ørneklo med rotte, gråbrændt ler, 25 x15 x 10 cm.
Mogens Bøggild bruger lys og skyggevirkninger i sine skulpturer og relieffer, og er meget opmærksom på overfladen. Det er tydeligt at se i en skulptur som den med ørnen. Her har han gjort meget ud af fjerene. Man kan tydeligt fornemme, hvordan brystfjerene rejser sig idet ørnene drejer hovedet - måske er den lige ved at pudse fjerene på brystet? Fjerenes placering på maven og benene samt de lange flyvefjer på vingerne er også tydeligt modelleret. Lys og skygge spiller i overfladen på ørnen, så dens fjerdragt virker levende. Mogens Bøggild har samtidig brugt lys og skygge til at fremhæve figurens form og rummelighed. Ørnen holder den ene vinge lidt ud fra kroppen, så man tydeligt kan se kroppens form under vingen. Vingen danner skygger på fødder og ved halen. Føddernes forskellige form er også meget detaljeret beskrevet. Ved at bevæge sig rundt om ørnen kan du få et tydeligt indtryk af dens krop. Du kan fornemme, at den er midt i en bevægelse. Ved hjælp af de mange detaljer i formen og brugen af lys og skygge i både overfladen og figurens form giver Mogens Bøggild skulpturen et farvespil af lyse og mørke dele, der gør overfladen mere varieret. Hvordan var han placeret i forhold til samtiden? Med sine naturalistiske skulpturer skilte Mogens Bøggild sig ud i forhold til sin samtid. Det var den abstrakte kunst, der var moderne efter Anden Verdenskrig. Men Mogens Bøggild havde et meget stort talent for formgivning og det betød, at selv om han var optaget af det traditionelle og klassiske, så forstod han at forny den naturalistiske skulptur ved at arbejde med bevægelser og samspillet mellem de enkelte dele. Han gik imod alle de vedtagne regler om hvad kunst er, hos ham er der ikke klar forskel mellem studier og færdigt værk hos Mogens Bøggild. Mogens Bøggild, Ørn, brændt ler 27 x 25 x 17 cm Mogens Bøggild, Ørn, brændt ler 27 x 25 x 17 cm Her ses den samme skulptur som ovenfor uden den særlige lyssætning.
Kendte skulpturer af Mogens Bøggild Grisebrønden foran Århus Rådhus er nok hans mest kendte skulptur. Gennem ni år, fra 1941-1950, arbejdede Mogens Bøggild på denne skulptur. Han opholdte sig i flere måneder i en grisestald for at studere grisene og se, hvordan de levede og bevægede sig. Han havde egentlig tænkt sig at placere en mand mellem grisene. Udgangspunktet for skulpturen er nemlig historien om den fortabte søn, der har brugt alle sine penge og bare ønsker at spise sig mæt ved grisenes trug. Da Mogens Bøggild var færdig med at modellere grisene, syntes han, at skulpturen fungerede så godt, at han valgte ikke at lave mennesket. I gården på Sønderborg Slot er opstillet Christian II s Brønd. Skulpturen forestiller ørne i et bur. De er et symbol på Christian II s 17 år lange fangenskab på slottet mellem 1532 og 1549. Udgangspunktet til skulpturen er folkevisen om kongens fangenskab, hvor der står Bort fløj da den gamle ørn. Monumentet blev udført i forbindelse med restaureringen af slottet mellem 1964 og 1973. Ørnen blev modelleret efter en havørn i ørneburet i Zoologisk Have. Mogens Bøggild havde selv skaffet havørnen i Indien, da Zoologisk Have ikke ejede en sådan ørn på dette tidspunkt. Den stejlende Frederiksborghingst Tito, 1982. Opstillet foran Hillerød Rådhus. Mogens Bøggild Grisebrønden, 1950 Står foran Århus Rådhus Mogens Bøggild Christian II s Brønd, 1976 Sønderborg Slots gård Bjørnebrønden, 1936-1939. Opstillet i Nykøbing Falster. Farsø-stenen, 1960. Mindesten for Johannes V. Jensen. Opstillet i Farsø. Radiofonifigur. 1950. Opstillet foran radiohuset i København. Slange der sluger en kanin. Mosaikskulptur fra 1933. Kunstindustrimuseet.
På Skovgaard Museet Dyrene belyses fra forskellige sider, så de kaster skygger op på et hvidt stof, der er hængt op omkring dem som et rundt forhæng. Skyggerne kan ligne skulpturerne, men de kan også se helt anderledes ud, så man bliver overrasket, når man sammenligner skulpturen og dens skygge. Lyset og skyggerne bringer dyrene til live. Kontrasten mellem den flade skygge og den tredimensionelle skulptur åbner også op for overvejelser omkring forskellen mellem form og flade, mellem det stillestående og det bevægelige. For mens skulpturerne står fast, danser deres skygger hen over stoffet i rytmen fra det skiftende lys. Eleverne kan vælge én af skulpturerne og tegne både den og dens skygge, og dermed undersøge forskellen mellem at gengive noget fladt og noget tredimensionelt. De kan også tegne skulpturen fra flere vinkler for at se, hvor meget den forandrer sig, alt efter hvorfra man ser på den. Det er også muligt at stå foran forhænget uden at kunne se skulpturerne, hvor man kun kan se skyggerne. Så kan eleverne prøve på at gætte hvilke dyr, skyggerne forestiller, og derefter gå om på den anden side af forhænget for at se, om de har gættet rigtigt. Udstillingen på Skovgaard Museet Udstillingen på Skovgaard Museet Litteratur: Billedkunst nr. 3 år 2000 hele nummeret omhandler Mogens Bøggild. Lars Abrahamsen (Red.): Dyrebar. Zoologisk Have og Kunstnerne. Johannes Larsen Museet og Sophienholm 2002. Mogens Bøggild, Skovgaard Museet, Viborg, 2001. Udstillingen på Skovgaard Museet
Elevopgaver Vælg en skulptur, og se på den fra flere vinkler. Hvad forestiller skulpturen? Kan man se dyrets pels eller fjer eller muskler? Hvordan ser de ud? Er der nogen steder, hvor overfladen er mere detaljeret end andre steder? Hvor? Er dyret i bevægelse eller i ro? Hvordan kan man se det? Hvad tror du, at dyret føler eller tænker? Hvordan kan du se det? Hvad synes du, at lyset gør ved skulpturen? Synes du, at skulpturen eller skyggen af skulpturen er mest spændende? Hvorfor? Hvorfor valgte du lige den skulptur?