Haslev Fjernvarme I.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 1-16 Revision 3 Dato 2016-02-22 Udarbejdet af AD Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse LEHL Projektforslag for fjernvarmeforsyning af ny bebyggelse og boligblokke på Jens Martin Knudsensvej Ref. 1100020290
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 2-16 INDHOLD 1. Indledning og resume 4 1.1 Formål 4 1.2 Plangrundlag 4 1.3 Organisation 4 1.4 Forundersøgelser 4 1.4.1 Kort 4 1.4.2 Bebyggelse 5 1.4.3 Arealafståelse og servitut 5 1.5 Myndigheder 5 1.5.1 Forhold til anden lovgivning 5 1.5.2 Normer og standarder 5 2. Anlægsbeskrivelse 6 2.1 Anlæggets hoveddisposition 6 2.1.1 Udstrækning 6 2.1.2 Kapacitet og belastningsforhold 6 2.1.3 Forsyningssikkerhed 6 2.2 Tekniske specifikationer 6 2.2.1 Dimensionering 6 2.2.2 Materialevalg og konstruktionsprincipper 6 2.3 Projektets gennemførelse 6 2.3.1 Tidsplan 6 2.3.2 Anlægsudgifter for projektforslaget 7 2.3.3 Finansiering 7 3. Vurdering af projektet 8 3.1 Driftsforhold 8 3.2 Samfundsøkonomi og miljøvurdering 8 3.2.1 Projektforslaget 8 3.2.2 Øvrige miljøforhold 9 3.3 Selskabsøkonomi for I.M.B.A. Haslev Fjernvarme 9 3.4 Følsomhedsvurdering 10 3.4.1 Varmesalgets udvikling 10 3.4.2 Stigende anlægsinvesteringer 10 3.4.3 Udvikling i samfundsøkonomisk naturgaspris 11 3.4.4 Udviklingen i samfundsøkonomisk CO 2 pris 11 3.4.5 Udviklingen i halmprisen 11 3.5 Selskabsøkonomi for DongEnergy og kompensation 11 4. Brugerforhold 12
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 3-16 FIGUR- OG TABELFORTEGNELSE Figur 3-1 Samfundsøkonomi... 9 Figur 3-2 Investeringer og akkumuleret overskud... 10 Figur 4-1 Oversigtskort over forsyningsområdet... 13 Tabel 1-1 Bebyggelse i projektforslag... 5 Tabel 2-1 Kapaciteter... 6 BILAG Bilag 1 Forsyningsområdet Bilag 2 Beregninger Bilag 3 Tilkendegivelse fra bygherren Bilag 4 Matrikler, der er omfattet Ansvarlig for projektforslaget: Allan Pedersen Driftsleder Haslev Fjernvarme Energivej 35 4690 Haslev 5631 1141 / 29 175 120 Allan@haslev-fjernvarme.dk
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 4-16 1. INDLEDNING OG RESUME 1.1 Formål Haslev Fjernvarme I.m.b.a. anmoder hermed Faxe Kommune (FK) om at behandle og godkende dette projektforslag i henhold til bekendtgørelse nr. 1124 af 23. september om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget er udarbejdet fordi bygherren til ny bebyggelse ved Jens Martin Knudsens vej og Humlebo Gruppen A/S har anmodet om at få fjernvarme, jf. bilag 3. Projektforslaget viser, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at skifte fra naturgas til fjernvarme for det samlede område for ny og eksisterende bebyggelse. Dog vil de eksisterende boligblokke først blive tilsluttet omkring år 2020, da kedlerne kan holde nogle år endnu. 1.2 Plangrundlag Området med den eksisterende bebyggelse er forsynet med naturgas iht. et godkendt projektforslag. 1.3 Organisation Bygherre er Haslev Fjernvarme I.m.b.a., der er ansvarlig for ledningsprojektet og for driften af fjernvarmeforsyningen for alle tilslutninger. Der etableres et stik med måler til hver matrikel, herunder til hvert af de nye rækkehuse. Haslev Fjernvarme har drøftet projektforslaget med bygherren Humlebo Gruppen A/S og med Anders Jensen, der skal etablere den nye bebyggelse. Haslev Fjernvarme har dermed fået oplysninger om varmebehov, som indgår i projektforslagets analyser og for beregning af kompensation til DongEnergy. Haslev Fjernvarme har desuden sendt projektforslaget til DongEnergy med henblik på at få beregnet den præcise kompensation iht. det aktuelle gassalg de seneste 3 år samt pristalsregulering. 1.4 Forundersøgelser 1.4.1 Kort Bilag 1 giver en oversigt forsyningsområdet og lokalisering af fjernvarmeledninger og bebyggelserne
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 5-16 1.4.2 Bebyggelse Projektforslaget omfatter alle bebyggelser som er markeret på bilag 1. Det samlede opvarmede areal og potentielle varmebehov uden besparelser og ved 100 % tilslutning er angivet i tabellen nedenfor. Med afslutningen af den nye bebyggelse vil området fremstå som et samlet færdigudbygget område. Det samlede potentiale med begge områder er anslået til 459 MWh. Haslev Kommune Antal Areal Behov Behov Energiområde kunder m2 MWh kwh/m2 Ny bebyggelse 15 2.580 129 50 Eksisterende boligblokke 4 3.300 330 100 I alt 19 5.880 459 78 Tabel 1-1 Bebyggelse i projektforslag 1.4.3 Arealafståelse og servitut Det påregnes, at fjernvarmeledningerne etableres i vejarealer og på de matrikler, der skal bebygges. Det bliver dog nødvendigt at krydse to matrikler, dels tilhørende en eksisterende fjernvarmekunde, dels en ubebygget grund. Derfor bliver der behov for at sende projektforslaget i høring til de to grundejere, der bliver berørt af distributionsledningen. Der vil skulle tinglyses en deklaration for fjernvarmedistributionsledningen, der er beliggende på disse matrikler. 1.5 Myndigheder 1.5.1 Forhold til anden lovgivning Der udarbejdes ikke en VVM screening af projektet, da der er tale om en naturlig afrunding af Haslev Fjernvarmes eksisterende forsyningsområde og, da der ikke er forurenede grunde eller andre særlige miljømæssige forhold, der skal tages højde for i området. 1.5.2 Normer og standarder Projektet udføres efter relevante normer og standarder.
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 6-16 2. ANLÆGSBESKRIVELSE 2.1 Anlæggets hoveddisposition 2.1.1 Udstrækning På bilag 1 er vist det fjernvarmeforsynede område med de distributionsledninger, stikledninger og bebyggelser, der er omfattet af projektforslaget. Samtidig er vist de eksisterende fjernvarmeledninger, som tilhører Haslev Fjernvarme. 2.1.2 Kapacitet og belastningsforhold Det samlede potentielle varmebehov, som er omfattet af projektforslaget, er som vist ovenfor anslået til 459 MWh på grundlag af faktiske energiforbrug. I nedenstående tabel er redegjort for det forventede varmebehov og kapacitetsbehov inkl. et beregnet nettab på 9 % for projektforslaget, som det vil være i slutåret ved 100 % tilslutning og 0 % besparelse. Nettabet er beregnet på grundlag af de planlagte ledningslængder, dimensioner og varmetabskoefficienter fra en leverandør af prærør. Der er forudsat twinrør. Forudsat tilslutning og salg i slutår Tilslutning 100% Besparelse 0% Vestforbrænding Årssalg Årsprod. An kunder An net Grundlast Benyttelsestid i timer for kap. 2.000 3.000 5.000 Områder MWh MWh MW MW MW Ny bebyggelse 129 168 0,1 0,1 0,0 Eksisterende boligblokke 330 337 0,2 0,1 0,1 I alt 459 505 0,23 0,17 0,10 Tabel 2-1 Kapaciteter Haslev Fjernvarme har kapacitet til at forsyne den nye bebyggelse med det ekstra behov på ca. 0,2 MW til nettet. 2.1.3 Forsyningssikkerhed Haslev Fjernvarme har et pålideligt fjernvarmet og reservekapacitet, som kan erstatte kraftvarmeværket, hvis det skulle være ude af drift ved maksimalt varmebehov. Desuden vil eventuelle rørbrud normalt kunne udbedres, så kunder ikke afbrydes i mere end 24 timer. 2.2 Tekniske specifikationer 2.2.1 Dimensionering Haslev Fjernvarme har dimensioneret udvidelsen af nettet, så der er kapacitet til det nye område. 2.2.2 Materialevalg og konstruktionsprincipper Ledningsnettet udføres i et præisoleret rørsystem, der lever op til kravene i EN 253. Der vælges twinrør for alle dimensioner. 2.3 Projektets gennemførelse 2.3.1 Tidsplan Tidsplanen anslås til følgende: Februar 2016 Februar 2016 April 2016 Maj 2016 Projektforslag sendes til FK Projektforslag behandles og sendes i høring Projektforslag behandles Projektstart
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 7-16 Forsyningen til de nye bebyggelser forventes færdig ved ibrugtagning, og senest oktober 2016. Hvis der er behov for det, kan Haslev Fjernvarme opstille en midlertidig forsyning indtil fjernvarmen er fremme. Forsyningen til den eksisterende bebyggelse forventes at blive etableret omkring 2020. 2.3.2 Anlægsudgifter for projektforslaget Anlægsudgifterne er i prisniveau 2015 og ekskl. moms anslået til følgende for forslaget inkl. opdimensionering: Fjernvarmedistributionsledninger og stik Fjernvarmekundeanlæg I alt Afpropning af gasstik I alt inkl. afpropning 1,1 mio.kr 0,6 mio.kr. 1,7 mio.kr. 0,04 mio.kr. 1,7 mio.kr. 2.3.3 Finansiering Haslev Fjernvarme distributionsledninger og stik Haslev Fjernvarme, afpropning af gasstik Kunder, fjernvarmekundeanlæg Kunder, tilslutningsafgift I alt Kompensation til DongEnergy, som betales af Haslev Fjernvarme 0,9 mio.kr 0,04 mio.kr 0,6 mio.kr 0,2 mio.kr 1,7 mio.kr 0,14 mio.kr
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 8-16 3. VURDERING AF PROJEKTET Siden varmeplanen for FK blev udarbejdet for 25 år siden er mange forhold ændret, som betyder, at det bør overvejes at revurdere planerne og justere områdeafgrænsningen mellem fjernvarme og naturgas. Der kan bl.a. peges på følgende forhold: Haslev Fjernvarme havde, da varmeplan blev udarbejdet, ikke biomassekraftvarme. Haslev Fjernvarmes kunder har sparet på varmen, og returtemperaturen kan sænkes, så der i de kommende år vil være overskydende kapacitet i Haslev Fjernvarmes forsyningsledninger. I områder med ny tæt lav bebyggelse, der kan forsynes fra eksisterende fjernvarmeområder, viser det sig, at fjernvarmen fra Haslev Fjernvarme er mere samfundsøkonomisk fordelagtig end naturgasforsyning med en intern forrentning over 4 %, ligesom fjernvarmen er mere samfundsøkonomisk fordelagtig end varmepumper til typisk nyt lavenergibyggeri, der etableres som tæt lav bebyggelse. Danmark har en udfordring med at reducere CO 2 emissionen udenfor kvotemarkedet. En af de mest effektive måder at reducere CO 2 udslippet på er at konvertere fra naturgaskedler til fjernvarme med effektiv kraftvarme, når det kan ske med relativt små investeringer i tilslutning af nye kunder. Det er tilfældet i det aktuelle projektforslag. I energiforliget af 22. marts 2012 er opnået bred enighed om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler inden 2050. Energistyrelsens analyser bekræfter, at der bliver behov for at udbygge fjernvarmeforsyningen primært i områder i tilknytning til eksisterende fjernvarme. Derved er projektforslaget meget aktuelt, da det bidrager til at nå målsætningen på lang sigt på den mest samfundsøkonomiske måde. Indtil videre er det imidlertid ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne de større naturgasforsynede villaområder med fjernvarme. Derfor er projektforslaget afgrænset, så det kun omfatter den nye tætte bebyggelse og de eksisterende boligblokke, som udgør en naturlig udvidelse af fjernvarmens forsyningsområde. 3.1 Driftsforhold De nye forbrugere vil modtage fjernvarme fra Haslev Fjernvarme på lige fod med de eksisterende forbrugere i forsyningsområdet. Haslev Fjernvarme vurderer, at den nye bebyggelse vil kunne forsynes med mindst 90 % fra det halmfyrede kraftvarmeværk, når der tages hensyn til driftsoptimeringen med akkumuleringstank. 3.2 Samfundsøkonomi og miljøvurdering 3.2.1 Projektforslaget De samfundsøkonomiske beregninger er baseret på Energistyrelsens forudsætninger af september 2012 og med opdateringer pr 2014. Fjernvarme til den eksisterende bebyggelse er sammenlignet med naturgas, idet det er antaget, at ejendomme, der ikke allerede har installeret en kondenserende kedel, gradvist vil få udskiftet gamle kedler med kondenserende naturgasfyrede kedler. Fjernvarme til den nye bebyggelse er sammenlignet med varmepumper, da der er forbud mod naturgas til ny bebyggelse, hvor der ikke allerede er godkendt en distributionsledning. Skulle der
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 9-16 opstå tvivl om dette, vil fjernvarme skulle sammenlignes med naturgas suppleret med ekstra foranstaltninger til at nedbringe energirammeforbruget med 20 %, eksempelvis ekstra isolering og/eller eksempelvis solvarme på taget. Derved opnås stort set samme resultat i sammenligningen. Den samfundsøkonomiske gevinst ved projektet er beregnet til 1,6 mio. kr. som nutidsværdi i år 2016 i prisniveau 1. januar 2016. Den interne forrentning er høj, og udtrykker, at de alternative investeringer i den nye bebyggelse er af samme størrelsesorden som investeringen i fjernvarme. Samfundsøkonomiske beregningspriser excl afgifter Projekt Reference Investering 1000 kr 1.415 1.997 D&V 1000 kr 874 760 Brændsel og produktion 1000 kr 498 1.733 Afgiftsforvridningstab 1000 kr -47-266 Beregningspris for CO2 emission 1000 kr -20 152 Skadesomk ved SO2, Nox og PM2,5 1000 kr 58 18 Samfundsøkonomi i alt 1000 kr 2.778 4.394 Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt ift. reference 1000 kr 1.616 Samfundsøkonomisk forrentning % 79% Figur 3-1 Samfundsøkonomi I den samfundsøkonomiske nutidsværdi er i henhold til Energistyrelsens forudsætninger indregnet: miljøgevinsten ved reduktion af CO 2 den ækvivalente drivhuseffekt af de øvrige drivhusgasser CH4 og N2O. miljømæssige skadesomkostninger fra emission af SO 2, NO x og partikler PM2,5 afledte virkninger af afgiftsprovenuet med skatteforvridnings faktor 1,20 afpropningsgebyret, som dækker aktuelle omkostninger ved afpropning Nutidsværdien er i beregningspriser, hvor der er anvendt nettoafgiftsfaktor 1,17 og en diskonteringsrente på 4 % iht. de gældende beregningsforudsætninger. Der henvises i øvrigt til vedlagte resume af beregningerne i bilag 2, samt et eksternt bilag 2 med alle beregninger. 3.2.2 Øvrige miljøforhold De væsentligste miljømæssige forhold, herunder de samfundsøkonomiske omkostninger ved CO 2 emissionen er indeholdt i de samfundsøkonomiske omkostninger. Da den samfundsøkonomiske værdi af CO 2 emissionen er indregnet i samfundsøkonomien, må den ikke tillægges særskilt vægt i kommunalbestyrelsens behandling af projektforslaget. Derimod er det relevant at notere sig, at projektforslaget er en langsigtet investering, der er med til at realisere den langsigtede målsætning om at blive uafhængig af fossile brændsler på den mest samfundsøkonomiske måde. Det er desuden relevant at belyse konsekvensen for nationalregnskabet for CO 2 emission iht. Kyoto-aftalen. Dette regnskab indeholder den CO 2 emission, som ikke er underlagt kvoteregulering. I dette projektforslag konverteres naturgasforbrug på ikke kvoteregulerede virksomheder til den kvoteregulerede fjernvarme. Det betyder, at CO 2 regnskabet udenfor det kvoteregulerede marked forbedres med ca. 90 tons/år. 3.3 Selskabsøkonomi for I.M.B.A. Haslev Fjernvarme Projektets selskabsøkonomiske gevinst for Haslev Fjernvarme er jf. vedlagte beregninger anslået til 2,7 mio. kr som nutidsværdi med en diskonteringsrente på 2 %, og den interne rente er beregnet til 19 %.
mio.kr. lb. priser Varmepris kr./mwh PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 10-16 Selskabsøkonomien i projektforslaget er således et udtryk for, at de eksisterende kunder ikke bidrager til projektets økonomi og, at varmeprisen, alt andet lige, vil kunne sænkes som følge af projektforslaget. Den samlede gevinst for Haslev Fjernvarme og de nye forbrugere er i forhold til individuel naturgas anslået til 2,3 mio.kr. (ekskl. moms) I den følgende figur er vist investeringer, varmepris og det akkumulerede resultat, idet det er antaget, at alle investeringer afskrives over 30 år, at lånerenten er 2,5 % og, at inflationen er 2 %. 6 5 4 3 2 1 0-1 Investeringer og akkumuleret overskud i løbende priser Investeringer lb priser Akkumuleret resultat lb priser ultimo Varmepris i faste priser 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Figur 3-2 Investeringer og akkumuleret overskud Det ses, at projektet er neutralt i starten men vil bidrager betdelgt til Haslev Fjernvarmes økonomi fra år 2020, hvor de eksisterende boligblokke tilsluttes. 3.4 Følsomhedsvurdering I de følgende afsnit vurderes økonomiens følsomhed over for ændrede forudsætninger. 3.4.1 Varmesalgets udvikling Man kan forvente to modsat rettede udviklingstendenser i varmemarkedet. På den ene side vil forbrugerne på længere sigt spare på varmen, og varmebehovet i ny bebyggelse vil være væsentlig mindre pr. m 2 opvarmet areal. På den anden side vil forbrugerne spare på elforbruget, hvorved varmebehovet vokser, og bebyggelserne vil desuden fortættes, så bebyggelsesgraden og dermed varmebehovet øges. Disse forhold trækker i hver sin retning. For at vurdere følsomheden overfor faldende varmebehov antages, at det samlede behov falder med 10 % for alle kunder. Hvis varmebehovet falder yderligere med 0,5 % om året i en periode på 20 år til i alt 10 % i 2035 falder den samfundsøkonomiske gevinst med 0,08 mio.kr., og den samlede gevinst for Haslev Fjernvarme og kunderne falder med 0,13 mio.kr. 3.4.2 Stigende anlægsinvesteringer En anden følsom parameter er anlægsinvesteringerne. Hvis investeringerne i fjernvarmenet stiger med 10 % falder den samfundsøkonomiske og den selskabsøkonomiske gevinst med hhv. 0,11mio.kr. og 0,09 mio.kr.
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 11-16 3.4.3 Udvikling i samfundsøkonomisk naturgaspris Hvis den samfundsøkonomiske naturgaspris ændres +/- 10 %, så ændres projektforslagets samfundsøkonomiske nuværdigevinst med +/- 0,11 mio.kr. 3.4.4 Udviklingen i samfundsøkonomisk CO 2 pris Hvis den samfundsøkonomiske CO 2 pris ændres +/- 100 %, så ændres projektforslagets samfundsøkonomiske nuværdigevinst med +/- 0,18 mio.kr. 3.4.5 Udviklingen i halmprisen Hvis halmprisen stiger + 10 %, falder den samfundsøkonomiske gevinst med 0,14 mio.kr, og den selskabsøkonomiske falder med 0,16 mio.kr. 3.5 Selskabsøkonomi for DongEnergy og kompensation I projektbekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 er det i 8, stk. 2-5 og bilag 2 er det fastlagt, at fjernvarmeselskabet skal betale en kompensation til naturgasdistributionsselskabet for ændring af forsyningsform, hvis gasselskabet ønsker det. DongEnergy har oplyst, at man gerne modtager kompensationen. Kompensationen, som Haslev Fjernvarme skal betale til DongEnergy i takt med, at kunderne skifter forsyning, er på grundlag af foreløbige oplysninger om de sidste 3 års naturgasforbrug beregnet til 0,14 mio.kr. Haslev Fjernvarme foreslår, at Faxe Kommune i forbindelse med høringen anmoder DongEnergy om at opgøre det præcise grundlag for dispensationen til brug ved Kommunalbestyrelsens behandling af projektforslaget. Hvis der ikke er behov for fortsat levering af naturgas til en kunde, eksempelvis til kogebrug eller procesformål, vil der være krav om, at naturgasstikket skal afproppes. DongEnergy opgør omkostninger til evt. afpropning af naturgasstik. Beløbet udgør ca. 5.000 kr. excl. moms for et enfamiliehus, men kan reduceres, hvis arbejdet koordineres for et område. Det er anslået, at det samlede beløb udgør ca. 0,04 mio.kr, da der er gode muligheder for samlet afkobling. Beløbet er medtaget som en særskilt samfundsøkonomisk omkostning. Haslev Fjernvarme betaler afkoblingsgebyr direkte til DongEnergy og indregner det i varmeprisen.
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 12-16 4. BRUGERFORHOLD Der er regnet med Haslev Fjernvarmes fjernvarmetarif 2015/2016 og DongEnergy's faste 12 måneders priser fra januar 2015, som et rimeligt skøn over den forventede pris i 2020, når de eksisterende ejendomme ventes konverteret. Haslev Fjernvarme har indgået en betinget aftale med kunderne om, at bebyggelserne tilsluttes fjernvarmen som planlagt med forbehold for Kommunalbestyrelsens godkendelse. Kunderne ser således fjernvarme som en fordelagtig forsyningsform på langsigt til trods for, at brugerøkonomien umiddelbart er lidt negativ med de nuværende forudsætninger.
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 13-16 BILAG 1 FORSYNINGSOMRÅDET Figur 4-1 Oversigtskort over forsyningsområdet P1 og P2 er områder for tidligere godkendte projektforslag for fjernvarme, som endnu ikke er indberettet til PlansystemDK.
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 14-16 BILAG 2 BEREGNINGER Beregningerne er vedlagt i et eksternt bilag.
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 15-16 BILAG 3 TILKENDEGIVELSE FRA BYGHERREN Haslev Fjernvarme har modtaget følgende interessetilkendegivelse fra bygherren.
PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 16-16 BILAG 4 MATRIKLER, DER ER OMFATTET Distributionsledningen vil krydse følgende matrikler: Ejerlav Haslev By Haslev Haslev By Haslev Matrikel nr. 21 fy 21 cg Projektforslaget med det viste traceforslag skal sendes i høring til de berørte matrikelejere. Haslev Fjernvarme vil drøfte ledningens beliggenhed med matriklernes ejere, så den ikke kommer i konflikt med planlagte bebyggelser. Ledningens placering skal efterfølgende deklareres på de pågældende matrikler.