Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV)

Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) De internationale anbefalinger til nye likviditets- og kapitaldækningsregler for banker og realkreditinstitutter vil føre til markante svækkelser af det danske realkreditsystem, hvis de bliver til virkelighed. Det afhænger af det kommende udspil fra EU-Kommissionen og udfaldet af den efterfølgende politiske beslutningsproces. Realkreditrådet arbejder hårdt for at gøre det tydeligt, at der er kvalitetsforskelle på realkreditsystemer og realkreditobligationer i de forskellige EU lande. missionen om indførelsen af nye likviditets- og kapitaldækningsregler for banker og realkreditinstitutter (kreditvirksomheder) i Europa. nem med et kvalificeret flertal i såvel Europa-Parlamentet som Ministerrådet for at blive endeligt vedtaget. Der er meget på spil for det danske realkreditsystem - og det har optaget vores arbejde i hele 2010 og vil også gøre det i de kommende år. Hvis likviditetsreglerne indføres, som de lige nu er formuleret, vil det føre til en svækket efterspørgsel på danske realkreditobligationer. Bolig- og ejendomsfinansiering bliver dyrere. deres nuværende form. Der er meget på spil og samlet set vil det destabilisere det finansielle system i Danmark. Der er også andre dele i udspillet end forslagene om likviditet, som vil blive mærkbare for det danske realkreditmarked. Her tænker vi på kapitalkravene. De stiller krav om størrelsen og sammensætningen af kapitalen i blandt andet solvensopgørelser. Der er blandt andet krav om forholdet mellem mindre er det likviditetsreglerne, der skaber de største og mest alvorlige konsekvenser. BASEL-UDSPIL ER AFSÆTTET Basel-komitéen fik efter finanskrisen en opgave fra de så- i at formulere et udspil til en revision af Basel-reglerne (Basel Reglerne skal indføres internationalt på en nogenlunde ensartet måde i Europa, USA og Asien, så det ikke forvrider de internationale konkurrenceforhold. KORT OM BASEL-KOMITÉEN Basel-komitéen sætter standarderne for regulering af nye regelsæt, som er lavet som reaktion på finanskrisen. Basel-komitéen tegnes af centralbankerne i de største nal Settlements. Danmark er ikke repræsenteret i Baselkomitéen. 14

15 sendt i høring fra Basel-komitéen. EU-Kommissionen fulgte efter i februar 2010 med et næsten enslydende høringsforslag om at indføre anbefalingerne i EU. Realkreditrådet har svaret på begge høringer. Basel-komitéen gjorde status i et revideret udspil i slutningen af juli 2010 efter høringsrunden. Det endelige udspil blev fremlagt i december 2010. Nu venter vi som sagt på EU- Kommissionen, der vil tage afsæt i de endelige anbefalinger, men muligvis med et øje for de særlige udfordringer i Europa. NYT SÆT AF LIKVIDITETSREGLER Europæiske banker og realkreditinstitutter skal fremover efterleve et nyt sæt af likviditetsregler. De stiller krav om, at banker og realkreditinstitutter skal have et yderligere og skærpet likviditetsberedskab. Dybest set fastlægger likviditetsreglerne, hvordan og med hvilken vægt forskellige typer af værdipapirer kan tælle i likviditetsopgørelsen. Danske realkreditobligationer er i den sammenhæng blevet fejlplaceret i kategorien illikvide og risikobetonede værdipapirer i det endelig udspil fra Basel-komitéen. Der er tale om to nye likviditetsregler. Kreditvirksomheder skal holde ekstra kontant likviditet parat på en måneds sigt (30-dages reglen) og på et års sigt (1-års reglen). Formålet er at sikre, at kreditvirksomheder til enhver tid har tilstrækkelige likvider til at drive udlånsvirksomhed. Konsekvenserne er vidtrækkende og ødelæggende for det danske realkreditsystem. er tre grundlæggende problemer i anbefalingerne til nye internationale regler: Realkreditobligationer - herunder også de danske - skal fremover behandles som en illikvid og risikobetonet aktivklasse i de nye likviditetsregler. Kun statsobligationer kan tælle som likvide og sikre værdipapirer. Realkreditinstitutterne kan ikke bruge realkreditobligationer i likviditetsberedskabet, hvis de selv har udstedt dem. Realkreditobligationer med løbetider på 1 år og derunder må ikke tælle som stabil finansiering i likviditetsreglerne. på listen. Basel-komitéen har i de endelige anbefalinger stillet forslag om, at likviditetskravene også skal kædes sammen med terminsindbetalingerne. KLASSIFICERING AF REALKREDITOBLIGATIONER Realkreditobligationer tæller som illikvide og risikobetonede værdipapirer i de nye likviditetsopgørelser - ligesom eksempelvis erhvervsobligationer. Statsobligationer regnes som likvide kvalitetspapirer. Der tages ikke hensyn til, at der er væsentlige kvalitetsforskelle mellem realkredit- og statsobligationer fra forskellige lande. En realkreditobligation kan være mindst lige så sikker og likvid som en statsobligation. Forslaget betyder i praksis, at danske realkreditobligationer højest må udgøre 40 pct. af aktiverne i likviditetsberedskabet, og de må kun tælle med 85 pct. af deres markedsværdi (et såkaldt hair-cut). Realkreditrådet mener, at realkreditobligationer skal tælle på lige fod som statsobligationer i likviditetsreglerne, når de vel og mærke opfylder nogle strenge kriterier. Det skal være sådan, at realkreditobligationer - som beviseligt er at betragte som likvide kvalitetspapirer af den bedste slags - får en fair behandling. Danske realkreditobligationer opfylder kravene til at være likvide kvalitetspapirer på linje med statsobligationer. Sådan har det været gennem lang tid. Derfor er kravet urimeligt for danske realkreditobligationer.

Hvis reglen indføres, vil banker og realkreditinstitutter fremover kun være i stand til at investere i danske realkreditobligationer i begrænset omfang. Det vil sandsynligvis føre til lavere kurser. Der skal nemlig et større renteafkast til for at betale en merrente for bolig- og ejendomsfinansiering. Der optræder også et andet alvorligt problem. Der er ikke et tilstrækkeligt omfang af likvide aktiver til stede for finansielle virksomheder i Danmark, hvis realkreditobligationer ikke kan tælle med som statsobligationer. Konsekvenserne er en væsentlig svækkelse og destabilisering af det finansielle system i Danmark. Nationalbanken og Finanstilsynet skønner, at den finansielle sektor som helhed har behov for statsobligationer for 500-600 mia. kr. for at opfylde likviditetskravene. Der er udstedt statsobligationer for ca. 680 mia. kr., hvoraf mange er låst. Det vil sige, at de er ejet af investorer, som har i sinde at beholde obligationerne og som er uden umiddelbare planer om at sælge. Der er udstedt realkreditobligationer for ca. 2.400 mia. kr. endelige anbefalinger er der etableret tre undtagelsesmodeller for lande, der ikke har nok statsgæld til at opfylde de nye likviditetsstandarder. En af modellerne tillader, at realkreditobligationer kan indgå med en større andel i likviditetsopgørelsen. Til gengæld skal der trækkes mere fra i forhold til realkreditobligationernes markedsværdi (større haircut). Det er en meget ringe trøst, som ikke på nogen måde er en løsning på et i forvejen umuligt krav. BRUGEN AF EGNE OBLIGATIONER Alle realkreditobligationer udstedes efter balanceprincippet med pant i fast ejendom. Nogle af disse realkreditobligationer købes af realkreditinstitutterne. Enten som investering eller til brug for indfrielse af kundernes lån. Realkreditinstitutterne må ikke tælle egne realkreditobligationer med i likviditetsberedskabet, ifølge forslaget fra Basel-komitéen og EU-Kommissionen. Realkreditinstitutterne bruger egne obligationer til at bistå låntagerne med at indfri realkreditlån før tid på en effektiv og billig måde. Desuden bruges egne obligationer til at håndtere konverteringsbølger og bidrage til likviditet i markedet. Endelig er der den fordel, at egne obligationer kan anvendes uden begrænsninger til opfyldelse af krav til supplerende sikkerhed ved overskridelse af lånegrænserne (LTV) ved prisfald på de belånte ejendomme. Det nye krav er urimeligt, eftersom realkreditobligationerne er likvide og omsættes dagligt - uanset om de er udstedt af instituttet selv eller af andre realkreditinstitutter. Ejerforholdet har ingen betydning for realkreditobligationernes sikkerhed, likviditet eller værdi. Forslaget er formentlig stillet, fordi der er en vis bekymring for, at kreditinstitutter kan bruge egne obligationer som en form for pengemaskine. Lidt svarende til at trykke egne penge. Men et sådant misbrug er umulig at lave for danske realkreditobligationer, da der altid skal være tinglyst pantsikkerhed bag. Såfremt der foretages blokemissioner af realkreditobligationer på baggrund af skønnet udlånsvækst, er der i lovgivningen også snævre rammer for omfanget af overskydende midler fra en sådan emission. Vi har i høringssvarene lagt vægt på, at realkreditinstitutterne også skal have mulighed for at inkludere obligationer, som de selv har udstedt, i likviditetsopgørelsen efter samme vilkår som statsobligationer. Det skal være muligt under to betingelser. For det første skal realkreditinstituttets egne obligationer være likvide som statsobligationer. For det andet skal obligationsejerne være lige så stærkt beskyttet, som de er i dag. Det vil sige, at obligationsejernes værdier skal være fuldstændig indkapslet i et kapitalcenter og beskyttet på den måde, at reserverne ikke kan anvendes til at dække tab i realkreditinstituttet eller kompensere andre kreditorer i det tilfælde, at realkreditinstituttet går i betalingsstandsning eller konkurs. Realkreditinstitutterne vil ikke i samme grad som i dag kunne sikre, at et lån kan indfries billigt og effektivt, hvis reglen indføres. Det vil svække likviditeten på realkredit- 16

17 markedet, eftersom realkreditinstitutterne ikke længere vil optræde på samme måde som aktive købere og sælgere. Desuden vil reglen forringe indfrielsessystemet og vanskeliggøre større konverteringsbølger. Den foreslåede regel medfører tillige, at realkreditinstitutterne af hensyn til likviditetsberedskabet naturligt vil efter- til LTV-opfyldning vil brugen af andre realkreditinstitutters obligationer imidlertid være omfattet af den begrænsning på 15 pct., der gælder på fordringer på kreditinstitutter. Konsekvensen heraf vil være en stigende efterspørgsel fra realkreditinstitutterne efter statsobligationer, som der ikke er et tilstrækkeligt udbud af. Det understreger vigtigheden af fortsat at kunne benytte egne realkreditobligationer i opgørelsen af likviditetsberedskabet. Der er ikke med de endelige anbefalinger fra Basel-komitéen kommet nogle ændringer på punktet om egne obligationer. REALKREDITOBLIGATIONER MED KORTE LØBETIDER Finanskrisen var blandt andet drevet af de massive likviditetsvanskeligheder, som opstod for flere banker. Det har ført til et forslag om indførelsen af to nye likviditetsregler: LCR): Finansielle virksomheder skal holde ekstra kontant likviditet parat på en måneds sigt NSFR): Finansielle virksomheder skal overholde krav om en passende sammensætning af balancen. Det er realkreditlån, hvor der bliver fastsat en ny rente typisk hvert år ved udstedelse af nye obligationer. Hvis reglen indføres, skal realkreditinstitutterne udstede nye obligationer et år tidligere end i dag og derefter ligge inde med et beløb svarende til 65 pct. af lånet. Beløbet skal holdes, indtil kundens lån bliver refinansieret. Det vil gøre rentetilpasningslånene dyre. Så dyre, at det er usandsynligt, at de fortsat vil blive efterspurgt. Det betyder kort sagt et farvel til rentetilpasningslånene. Problemerne gælder ikke alene for de 1-årige rentetilpasningslån, men også for rentetilpasningslån med længere rentebindingsperioder. Det er i denne sammenhæng væsentligt at forstå, at de danske rentetilpasningslån rent faktisk adskiller sig fra variabelt forrentede boliglån som de kendes fra andre lande. Det skyldes, at balanceprincippet - som er unikt for det danske realkreditsystem - gælder for rentetilpasningslånene. Det vil sige, at der er og skal være en direkte kobling mellem lån på den ene side og obligationer på den anden side. Balanceprincippet betyder, at en eventuel rentestigning efter en refinansiering transporteres direkte videre til låntager. Sådan er det ikke for de bankfinansieringer, som typisk er gældende for resten af den vestlige verden. Det er ensbetydende med en likviditetsrisiko for långiveren, som det blandt andet er sigtet at tøjle med de nye likviditetsregler. Likviditetsrisikoen er stort set ikke-eksisterende for de danske rentetilpasningslån. På den måde er likviditetsreglerne hverken relevante eller rimelige at indføre for de danske rentetilpasningslån. Realkreditrådet mener, at realkreditobligationer med udløb på mindre end et år - og som er udstedt efter balanceprincippet - skal tælle som stabil finansiering i likviditetsregnskabet. Det er ikke en del af oplægget fra Baselkomitéen. Forudsætningen er, at de historisk har vist sig som stabil finansiering og overholder en række strenge krav. Likviditetsreglerne gør det umuligt at tilbyde rentetilpasningslån, som vi kender i dag. Der vil stadig være efterspørgsel på variabelt forrentede realkreditlån. Derfor vil der i kølvandet komme andre lånetyper med variabel rente, men de bliver dyrere og mere uigennemsigtige. taget rentetilpasningslån for cirka 1.130 mia.kr. Det vurderes, at de nye låntyper vil blive mindst 0,5 pct. dyrere i årlig rente. Det vil udløse en ekstraregning på mindst

5,6 mia.kr. for boligejere og virksomheder, svarende til en stigning i renteudgifterne på mere end 35 pct. Det er mange penge ud af vinduet for ingenting. EU-Kommissionen forestiller sig nogle alternativer, der kan træde i stedet for rentetilpasningslånene. Det kan fx være lån finansieret ved lange variabelt forrentede obligationer (floaters og capped floaters) eller obligationer med optionsmuligheder for løbetiden indbygget (soft bullets). Men det er præcis de obligationstyper, som under finanskrisen var umulige at sælge. Der er ingen oplagte investorer til disse alternative obligationer og de passer ikke til investorernes behov, især ikke når det er krisetider. Det skal ses i sammenhæng med, at der i december 2008 - det værste tidspunkt under finanskrisen - blev solgt rentetilpasningsobligationer til refinansiering af rentetilpasningslånene for 350 mia. kr. På det tidspunkt var det europæiske obligationsmarked udtørret. Efter det endelige udspil fra Basel-komitéen skal 1-årsreglen (NSFR-reglen) indføres som bindende fra 2018, mens 30-dages reglen skal træde i kraft i 2015. Det ventes dog, at konsekvenserne viser sig på et tidligere tidspunkt, fordi det i markedet bliver indregnet i kursdannelsen på obligationerne. tidligere udkast lægger Basel-komitéen nu op til i observationsfasen at se nærmere på systemer som det danske realkreditsystem, hvor der er en tæt sammenhæng mellem långivning og finansiering af lånet, det såkaldte balanceprincip. Nærmere bestemt skal der også ses på realkreditobligationer med løbetid under et år, der netop i Danmark har vist sig som meget stabil finansiering for realkreditinstitutterne, men som i oplægget fra Basel ikke kan betragtes som stabil finansiering. Med andre ord skal obligationerne bag rentetilpasningslånene til eksamen. Hvis ikke reglen ændres, vil det betyde enden for rentetilpasningslånene, som vi kender dem i dag. KRAV OM LOFT FOR INDBETALINGER Som noget nyt har Basel-komitéen i det endelige oplæg tilføjet et forslag om, at der skal være et loft på vægtningen af indbetalingerne på 75 pct. i forhold til udbetalingerne i likviditetsopgørelsen. Det vil sige, at for hver gang realkreditinstituttet modtager 100 kr. fra en låntager til betaling til en obligationsejer, skal instituttet stille for 25 kr. ekstra likviditet for at opfylde de nye likviditetsstandarder. Det kan blive til meget store beløb, fx ved konverteringsbølger eller refinansieringer af rentetilpasningslån. Med balanceprincippet er der et tæt forhold mellem långivning og finansiering. Det betyder, at terminsindbetalingerne fra låntagerne svarer fuldstændigt til realkreditinstituttets terminsbetalinger til obligationsejerne bag de obligationer, der har finansieret lånene. Der er altså ingen risiko for realkreditinstituttet. Alligevel straffes systemer som dette nu hårdt i de nye Basel-standarder. SINGLE RULE BOOK Det er en besnærende tanke at indføre fælles regler for banker og realkreditinstitutter på tværs af EU-landene. Det er oplægget i forslaget om Single Rule Book. Desværre betyder det også en risiko for, at det danske realkreditsystem kan blive trukket ned i standard. Der er i EU-forslaget lagt op til indførelsen af maksimumsregler. Det vil sige, at alle lande er forpligtet til at lægge sig på en given standard, som er fastlagt fra EU s side. Det er ikke tilladt at overgå standarderne i en national lovgivning. Ved minimumsreglerne er det tilladt at indføre strengere national lovgivning end den, som er givet fra EU s side. Realkreditrådet mener, at det skal sikres, at bestemmelserne for EU s Single Rule Book bliver indrettet på en sådan måde, at harmoniseringen ikke fører til en forringelse for velfungerende og sikre realkreditsystemer - som eksempelvis det danske. Det er derfor vigtigt, at den danske lovgivning om realkredit ikke forringes ved at EU sætter nogle standarder efter maksimumsreglerne, som trækker ned i forhold til det, vi har. Hvis der i stedet er tale om minimumsregler, har vi mulighed for at bevare standarder, som ligger højere end det, som måske er gældende for andre EU-lande. 18

Positiv melding for dansk realkredit De europæiske parlamentarikere er bekymrede for, at forslagene i deres nuværende form vil svække konkurrenceevnen og den økonomiske genoprejsning i Europa. Det førte til, at Europa-Parlamentets økonomiske udvalg afgav en betænkning i september 2010. Betænkningen sendte på det tidspunkt nogle klare opfordringer til Basel-komitéen og EU-Kommissionen. Med afstemningen bakkede et stort politisk flertal i Europa-Parlamentet op om konklusionerne i betænkningen, som er blevet til på initiativ fra den østrigske konservative EU-parlamentariker, Othmar Karas. Det politiske flertal i Europa-Parlamentet fremhæver, at forslagene skal justeres efter i hvert fald tre væsentlige hensyn: alkreditobligationer og andre typer af værdipapirer, som reelt set er lige så likvide og sikre som statsobligationer. Det er derfor på sin plads, at sådanne aktiver i kommende likviditetsregler betragtes som værende sikre og likvide som statsobligationer. opretning, hvis der indføres international regulering ud fra et urokkeligt princip om, at en model virker i alle lande. For det er ikke tilfældet. Mens nogle tiltag kan styrke den finansielle stabilitet i visse lande, så kan det virke destabiliserende for andre lande. Det skyldes, at bank- og realkreditsektoren i de enkelte lande er opbygget med forskellige forretningsmodeller og dermed sikkerheder. vækst i Europa, hvis internationale regler indføres på en strengere eller mere omfattende måde i EU end i resten af den vestlige verden, herunder USA. Europa-Parlamentet skal politisk behandle et kommende direktivforslag fra EU-Kommissionen. Der kræves et flertal af stemmerne i Europa-Parlamentet for en vedtagelse af direktivet. Derudover skal det behandles i EU s Ministerråd, hvor alene et kvalificeret flertal kan forkaste et forslag. Realkreditrådet udtrykte efter afstemningen, at det var positivt, at Europa-Parlamentet med betænkningen havde sendt et relevant signal til både Basel-Komitéen og EU-Kommissionen om, at det er nødvendigt at ændre på det nuværende udspil. Europa-Parlamentet peger endda på flere af de punkter, som er problematiske for især det danske realkreditsystem. Men det er stadig kun et første skridt på en lang og usikker vej. For det er ganske usikkert, hvad det i sidste ende kommer til at betyde for det endelige udspil til nye EU-regler. 19