Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke, at hun gjorde, men sagde det ikke. Da hun kom hjem, rumsterede kritikken stadig i hendes hoved, men hun ville ikke forstyrre sine forældre. De var travlt optaget og havde også deres problemer. Pigen satte sig på sit værelse og læste lektier, men kunne ikke koncentrere sig. Sætningen Du synger forkert blev ved med at kværne i hendes hoved, og samtidig kunne hun mærke en spænding, der hobede sig op i kroppen. Til sidst fandt hun et barberblad og skar sig på maven, fortæller Lene Iversen, der er privatpraktiserende psykolog med kontor i centrum af Odense. Ud over at have klienter underviser hun ofte på kurser, hvor studievejledere, lærere og andre, der arbejder med unge, får redskaber til at omgås temaer som eksamensangst, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Det skal også nævnes, at hun har været med til at starte den fynske gymnasiepsykologordning, som er et tilbud om psykologhjælp til unge gymnasieelever. Pigen i indledningen er et typisk eksempel på en klient med selvskadende adfærd, fortæller Lene Iversen. Hun har svært ved at løse problemer og konflikter, og en enkelt hændelse kan udløse en kæde af reaktioner, hvor den selvskadende handling udgør 111
det sidste led. Det er i øvrigt ikke tilfældigt, at det er en pige, der optræder i eksemplet. Cirka 90 procent af de selvskadende unge, der går til samtaler hos Lene Iversen, er af hunkøn. Kigger man nærmere på de klienter, der har selvskadende adfærd som fællestræk, gemmer der sig under overskriften en meget uensartet gruppe. Det ene yderpunkt er unge med en per sonlig heds for styr rel se. De har en stor udeblivelsesprocent og lever i det hele taget et meget ustabilt liv, hvor den ene krise afløser den anden. Derfor må de ofte henvises til mere intensiv psykiatrisk behandling, hvori der indgår både terapi og medicin. Det andet yderpunkt er unge, der kun har overfladiske problemer, og som har hørt eller læst, at det hjælper på humøret, hvis man skærer i sig selv. Når man skader sig selv, flyttes fokus væk fra følelserne og til kroppen og smerten. Nogle oplever en form for rus, fordi der frigives et smertelindrende stof, der hedder endorfiner. Det kan motivere til gentagelse, men blandt nogle af de meget lette tilfælde, er det nok at sige: Det er dumt, og det skal du lade være med. Det behøver ikke at være en psykolog, der gør det. Det kan også være en lærer eller en studievejleder. Det kan eventuelt kombineres med et råd om, hvad man i stedet kan gøre, når man er ked af det, fx at tale med ens forældre, siger Lene Iversen, der på et tidspunkt havde en aftale med en pige om, at hun sms ede til hende, når hun fik skæretrang. Så ringede jeg og snakkede med hende. Det skete nogle gange, og efterhånden fadede hendes trang til selvskade ud. 112
Et følelsesmæssigt pres kan udløse selvskade Midt i mellem de tunge og de lette tilfælde findes den gruppe, som Lene Iversen møder flest af i sin behandling. Det er unge, som er præget af meget negative opfattelser af sig selv. Det kan fx være en pige, der er overbevist om, at hun ikke er lige så god som andre mennesker. Derfor lever hun sit liv efter devisen: Jeg må ikke ligge andre mennesker til last. Her er det på sin plads at indskyde et par linjer om den kognitive metode, som Lene Iversens behandling er baseret på. Der er fokus på samspillet mellem adfærd, tanker, følelser og kropslige fornemmelser. En tanke kan fx udløse angst og uro i kroppen. Disse ting sker ikke tilfældigt, men er i høj grad bestemt af den enkelte persons opfattelse af sig selv og sit liv. Lene Iversen rejser sig og begynder at skrive og tegne på den tavle, som er et vigtigt hjælpemiddel under de terapeutiske samtaler. På den bliver væsentlige elementer af klientens indre liv gjort konkrete og dermed lettere både at forstå og at forholde sig til. Lad os nu sige, at pigen, der ikke vil ligge andre til last, oplever et dødsfald i familien. Det bliver hun selvfølgelig ked af, men hun taler ikke om sin sorg. Hun lukker sig inde, bliver deprimeret og oplever, at følelserne hober sig op indeni. De vokser sig større og større, og til sidst er både hoved og krop ved at eksplodere. For at komme af med spændingen skærer hun i sig selv. Pigen oplever, at det letter det indre tryk. Med andre ord det virker! Derfor gentager hun handlingen næste gang, hun er i samme situation, og efterhånden udvikler det sig til at blive et fast mønster, at hun skader sig selv hver gang, hun er ked af det. Det bliver en form for lukket kredsløb, der kan blive ved med 113
at køre, indtil der er nogen, der bryder ind. Det kan fx være en veninde, et familiemedlem eller en lærer, der bliver opmærksom på pigens problemer. Det er vigtigt at understrege, at dødsfald i familien, mobning og lignende hændelser ikke altid udløser selvskadende adfærd, men de kan gøre det. Det kommer an på, hvad det er for nogle leveregler, der præger personen og familien. Er konflikter og problemer noget, man taler om, eller er det noget, som hver enkelt tager på sig og holder for sig selv? Hvad siger dine tanker? Hermed er vi nået frem til selve behandlingen. Den er inddelt i forskellige faser, forklarer Lene Iversen. I den første del handler det om anerkendelse, at få forståelse for de mekanismer, som styrer ens tanker og adfærd og sidst men ikke mindst at få stoppet de selvskadende handlinger. Det er sjældent, at nogen kommer og siger, at de er selvskadere. De synes, det er utjekket og flovt, fordi vi lever i et samfund, hvor man helst skal have kontrol over sine handlinger. Men hver især har jo sine grunde til at gøre det, og dem går jeg som det første ind og anerkender. Det er nødvendigt for at få opbygget den tillid, som behandlingen bygger på. Næste led er, at vi begynder at tale om, hvordan tanker, følelser, handlinger og kropslige fornemmelser indvirker på hinanden. Det er for at give klienten en baggrundsforståelse for, hvorfor hun handler, som hun gør. Selvskadende handlinger er ikke ufarlige. De kan påføre kroppen alvorlige skader og kan i værste tilfælde ende med dødelig ud gang. Derfor er det vigtigt at finde nogle alternativer til at 114
kom me af med de følelsesmæssige og kropslige spændinger. Det kan være at løbe en tur, snakke med ens forældre eller noget helt tredje. Men det er ikke nok bare at arbejde med at ændre adfærd. Eller som Lene Iversen udtrykker det: Det er jo ikke hundetræning! Der skal også arbejdes med hele tænkningen bag adfærden, og derfor bliver klienten bedt om at være fluefanger i forhold til sine egne tanker. Hun skal fange de indre formuleringer og ideer, der gør hendes krop bristefærdig af spænding. Det er typisk for de selvskadende unge, at deres tanker fortæller dem, at de ikke er gode nok. Den antagelse farver deres syn på hverdagen. Ja, de vil hæfte sig så meget ved oplevelser, der bekræfter deres uduelighed, at de slet ikke har blik for det positive. Det fokus skal vi have ændret, og derfor bliver de bedt om at lægge mærke til de ting, der lykkes for dem. Det åbner deres øjne og giver et andet perspektiv. 115
Fortid, nutid og fremtid smelter sammen Man kan ikke ændre et menneskers grundlæggende antagelser om sig selv ved et snuptag, ligesom det også kræver lang tids indsats og træning at indlære nye vaner og mønstre. Gennemsnitligt strækker et forløb sig over 20 samtaler. Jeg snakker med klienterne om, hvilke fordele og ulemper der er ved deres leveregler, og hvordan de påvirker deres opfattelse af bestemte situationer. Vi begynder at give levereglerne modspil og træner det gennem rollespil og ved, at klienterne går ud og prøver ting af i praksis. Efterhånden får klienterne mere distance til deres egne leveregler og kan handle mere bevidst, når de dukker op. En klient kan fx sige: Nu kommer min leveregel om perfektionisme til mig. Men det er ikke godt for mig, at jeg skal gøre alting 110 procent perfekt. Jeg har også ret til at lave fejl. I løbet af behandlingen skulle der gerne gå et lys op for klienten, så følgende sætninger dukker op på den indre lystavle. Jeg er ikke mine tanker. Jeg er ikke mine leveregler. Tanker er bare tanker og ikke en sand afspejling af virkeligheden. Mange gange tænker man jo, at noget vil ske, uden at det sker. Det er med andre ord vigtigt at få skabt afstand til sine tanker, så de ikke overtager styringen af ens adfærd. Til det formål arbejder Lene Iversen med en meditationsteknik, der hedder Mind ful ness. De selvskadende unge har det problem, at de ikke kan skelne mellem at være i fortiden, nutiden og fremtiden. Det hele bliver blandet sammen. Fx kan en ung pige tænke Nu går mine to veninder uden at spørge, om jeg vil med. Det gjorde de også i går. Og mine forældre har enormt travlt, så jeg kan ikke snakke med dem om min 116
usik ker hed. Jeg ender som et ensomt og forladt menneske. Den unge pige bliver revet ud af nuet, og så kører den negative skrue, der kan resultere i selvskade. Målet med meditationen er, man bliver bedre til at fastholde sin opmærksomhed og være til stede i nuet. Det betyder ikke, at man skal fornægte de negative tanker, der opstår, men i stedet for at lade sig rive med skal man lære at se på dem som skyer, der kommer og går. Et terapiforløb er meget intenst i starten, hvor psykolog og klient mødes hver eller hver anden uge. Efterhånden som den nye indsigt og de nye redskaber bliver indarbejdet i klientens liv, går der længere tid mellem møderne, og til sidst afsluttes terapien helt. Nu skal klienten stå på egne ben. Det er sjældent, at klienter med selvskadende adfærd vender tilbage med det samme problem. Hvis jeg møder dem senere i deres liv, er det som regel på grund af noget andet. Det kan være vanskeligheder i deres parforhold, eller at de er bange for at gentage nogle ting, de selv har oplevet, over for deres egne børn. Ondt i livet? I hver kommune er der forskellige rådgivningstilbud til unge. De er ofte delt ind i temaer som fx misbrug, kriminalitet og problemer i familien. Hvis du har brug for hjælp, kan du kigge på din kommunes hjemmeside og se, hvilke muligheder der er. Du kan også spørge på din skole eller uddannelsesinstitution. De vil formentlig kunne hjælpe dig på rette vej. Fakta 117