Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1
Indhold: Indledning side 3 Indhold skriftlig del side 3 Indhold mundtlig del side 3 Lévinas i hovedpunkter side 3-6 2
Indledning: Debatten raser i Danmark, om hvorvidt prostitution skal ulovliggøres eller ej, og i forlængelse heraf om pædagoger må henvise til prostituerede eller ej. Spørgsmålet er, om den tidstypiske forforståelse af at alle prostituerede er ofre, hindrer en retfærdig etik? Der ligger allerede en magtrelation i ovennævnte dilemma, hvor det bliver politikere og pædagoger, der afgør sagen. Jeg vil undersøge, om en tænkning langs Lévinas`etik kan danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede. Basis for en sådan tænkning er en samfundsetisk tænkning, der forstår, at vi ikke kan forstå den Anden; i modsætning til en psykologisk tænkning forstået som indføling, empati og forståelse. Kunne en sådan tænkning give pædagogen mulighed for fornyet refleksion over mødet med den konkrete prostituerede? Give en bevidsthed om at det er Andetheden, det fremmede, det heteronome pædagogen møder? Andetheden her hørt som nøden og krænkelsen ved ikke at blive taget alvorligt, når den prostituerede hævder selv at have valgt sit erhverv. Nøden ved at blive defineret ind i en totalitet af sårbare kvinder, der ikke kan tage vare på sig selv. Kan Lévinas teori om og opgør med, at vi reducerer det Andet til det Samme, indsætte heteronomien som mulighed i det pædagogiske møde? Vil det asymmetriske møde tvinge pædagogen til at opgive sin viden/empati/forståelse, frihed og beherskelse? Kan pædagogen i mødet i stedet høre en udsigen om nød i form af uretfærdighed og krænkelse og heraf med Lévinas undlade at slå ihjel. Indhold skriftlig del: Tekstnær redegørelse for hovedpunkterne i Lévinas etiske teori. Indhold mundtlige del: Kort oplæg til diskussion ud fra ovennævnte spørgsmål. Oplægget vil indeholde en kritisk, analyserende, diskuterende og perspektiverende tilgang til Lévinas etiske teori i forhold til det pædagogiske dilemma. Lévinas` etiske teori vil herigennem blive sat overfor andre etiske positioner, og vi kan efterfølgende diskutere, om en personel etik kan stå alene, eller der skal flere forskellige etikker i spil på samme tid, når et etisk dilemma som prostitution er i spil? Hovedpunkter hos Lévinas: At ville sætte Lévinas i system og udlede nogle hovedpunkter, er i sig selv en modsigelse, da Lévinas` hele filosofi er et brud med totaliteten og enhedstænkningen i vestlig filosofi siden Aristoteles. Herunder et brud med beherskelsestænkningen og fornuftens primat siden oplysningstiden. Lévinas laver et skift i filosofien, hvor det ikke handler om en optagethed af sandheden, men snarere retfærdigheden, heraf bliver etikken første filosofi. Den Anden, som den vi kan have en etisk relation til, er i fokus snarere end epistemologiske spørgsmål om, hvorvidt prostitution er skadeligt eller ej og kan være selvvalgt eller ej - før afsløringen af væren som sådan, der er 3
erkendelsens grund og værens mening, findes forholdet til et værende, som udtrykker sig; det etiske plan er før det ontologiske. 1 Udover mit problem med at ville udlede nogle hovedpunkter, er der også det problem, at Lévinas ikke vil give nogle specifikke handleanvisninger eller løse konkrete dilemmaer. Hans tænkning og hans etik går dybere end dette 2. Lévinas gør op med ontologien hos Heidegger, som han kritiserer for at gøre det Andet til det Samme gennem besiddelsen: Væren før det værende, ontologien før metafysikken dvs. friheden før retfærdigheden (om det så blot er en teoretisk frihed). Det er en bevægelse i det Samme før pligten overfor det Andet. 3 Lévinas argumenterer for, at vi ikke er eksemplarer af noget alment. At leve som mennesker er noget radikalt andet, forholdet til et værende (etikken) er før ontologien og forudsætter denne: Den Anden bevares og bekræftes i sin heterogenitet 4. Det er således det uendelige eller det fremmede som heteronomi, og ikke en indre autonomi forankret i fornuften, der grunder etikken. Lévinas indstifter/genindstifter altså metafysikken i filosofien. Han peger på ideen om det Uendelige (introduceret af Platon), som noget essentielt ved menneskets måde at være i verden på. Mennesket er sammen med andre mennesker, og mødet med den Anden indeholder allerede en idé om det Uendelige. Det Andet eller Uendeligheden møder os i det andet menneskes ansigt. I ansigtets blottethed og sårbarhed rykkes den Anden ud af værens og dermed det ensartedes domæne. Andersen formulerer det på denne måde: Og ansigtet rykker også mig, der møder den anden, ud af ensartetheden. Den andens ansigt afslører for mig, at jeg er bundet i ansvarlighed, hvad enten jeg vil det eller ej. 5 Det vil sige, at jeg er ansvarlig for den prostituerede, jeg har talt med. Lévinas skriver: Det sande liv er fraværende. Men vi er i verden. Med dette alibi opstår og fastholdes metafysikken. Den er vendt mod et andetsteds, et anderledes og et Andet. I sin mest almene form træder metafysikken frem i tænkningens historie som en bevægelse, der udgår fra en velkendt verden uanset hvilket land den end grænser op til eller skjuler fra et hjem, vi bebor, mod et fremmed udenfor, mod et derude 6. Her indtræder metafysikken altså i form af det fremmede. Det kan forstås derhen, at da jeg er mig, eller eftersom jeg er i min væren, får jeg eller opstår der en længsel efter det fremmede. Der optræder en distance eller afstand, mellem mig her hjemme hos mig selv og det derude, det fremmede, den Anden. Den Anden skal heraf forstås som absolut anden, anderledes, fremmed for mig, fokus er på forskelle ikke på eventuelle ligheder, den Anden er en, jeg ikke kan have viden om. 1 E. Lévinas: Totalitet og uendelighed. Et essay om exterioriteten. Hans Reitzel, Kbh. 1996, s. 197 2 H.V. Frandsen: Emmanuel Lévinas. Nydelse og generøsitet in: R. Birkelund: Eksistens og livsfilosofi. Munksgaard (Gyldendal), København 2002, s. 303-304 3 Levinas; Totalitet og Uendelighed, s. 38 4 Levinas; Totalitet og Uendelighed, s. 62 5 Svend Andersen: Som dig selv. En indføring i etik. Aarhus Universitetsforlag 2003, s. 301 6 Levinas; Totalitet og Uendelighed, s. 23 4
Transcendensen lever af denne adskillelse eller separation mellem det kendte og det fremmede, det andet må forblive det andet og jeg forblive den samme. Jeg er altså, som etisk værende, nødvendig for at retfærdigheden kan ske fyldest: - retfærdigheden opfordre mig til at gå videre end til retfærdighedens lige linje, og derefter kan intet længere begrænse denne vandring; bag lovens rette linjer ligger godhedens land, der breder sig uendeligt og uopdaget og kræver alle ressourcer af en singulær tilstedeværelse. 7 Lévinas fortsætter med at sige, at jeg derfor er nødvendig for retfærdigheden, at jeg er udvalgt af ansvaret. Dette står i kontrast til opfattelsen af, at vi selv vælger vores ansvar, at vi har selvbestemmelse eller autonomi. Jeg kan ikke overlade ansvaret til andre, og netop her hvor det gode har udvalgt mig, fremstår jeg som et etisk menneske. Lévinas udfordrer synets prioritet, som i vestlig filosofi er synonym med at forstå. Han sætter dét, at høre, over dét, at se; hvilket igen er en prioritering af etik over ontologi. Dette sker, når jeg hører en etisk fordring i den Andens tale, den Andens udsigelse, og altså ikke kun det konkrete den Anden siger, men den sigen, der så at sige ligger bag det sagte. Levinas vender på denne måde erfaringsbegrebet om; fra at begrebet har domineret erfaringen, er det nu det fremmede der dominerer erfaringen: Men hvis erfaring netop betyder et forhold til det Absolut Andet dvs. til det, som altid overskrider tanken da fuldender forholdet til uendeligheden erfaringen par excellence. 8 Det asymmetriske hos Lévinas er hermed vendt om i forhold til en pædagogik, der sigter på en form for ligeværd eller gensidighed i kraft af en indre frihed; og hvor det pædagogiske paradoks betegner dilemmaet eller asymmetrien, ved at pædagogen vil tvinge borgeren til frihed. Hos Lévinas bliver pædagogen stillet under udsigelsen fra det Uendelige i mødet med den Anden. Udvælgelsen, i form af dommen eller ansvaret, der vælger mig, kommer ikke fra mig, men fra det fremmede. Da Lévinas har det Samme forudsat for det Andet, vil det sige at hjemme hos mig selv, er jeg i det Sammes terminologi, totaliteten, enhedens sprog. Dette skal ikke forstås negativt, men er ligefrem en forudsætning for, at det Andet kan bestå som Absolut Andet. Lévinas beskriver dette som nydelsens jeg. Nydelsen er en før-etisk tilstand, en egoisme der ikke er noget ondt i, det er en frihed, jeg har til at leve et lykkeligt liv i nydelse. Lévinas ser lykken og ikke smerten som oprindelig, hvis vi ikke kendte lykken, ville vi ikke vide, hvad smerten var. Det nydende selv er altså en oprindelig position, lykken er ikke målet men udgangspunktet for etikken. 9 Midt i behovene, som gør os afhængige, opstår der en uafhængighed - nydelsen opstår som noget mere; et overskud i forhold til selve behovet. Frandsen beskriver det nydende jeg således: individet forstået som en størrelse, der vokser frem inde fra og ikke i kraft af noget andet og ydre. På trods af afhængigheden i behovet, er det nydende jeg ikke selv en afledt størrelse. 10 7 Levinas; Totalitet og Uendelighed, s. 243 8 Levinas; Totalitet og Uendelighed, s. 15 9 Frandsen; Emmanuel Lévinas. Nydelse og generøsitet, s. 312 10 Samme s. 310 5
Flere ting driver mig dog væk fra nydelsen i hjemmet og tvinger mig ud i verden, i det Lévinas kalder økonomisk eksistens 11. En ting er ideen om Uendeligheden, noget andet er trangen til at beherske min væren, men herudover træder en bekymring ind, for om nu min nydelse og lykke derhjemme kan fortsætte. Når jeg som nydende selv, søger ud og møder den Absolut Anden, så møder jeg det totalt fremmede, dét der er totalt anderledes end jeg selv. Dette sker, når jeg som pædagog møder en prostitueret i mit forsøg på at udføre mit arbejde; såfremt dette menneske viser sig som Absolut fremmed fra mig og nægter at passe ind i min på forhånd satte kategori af prostituerede. Den Anden yder etisk modstand ved at udfordre min magt. 12 Nydelsens jeg er ikke statisk, det møder den Anden og vender hjem til sig selv. Jeget er dynamisk, ved at det er identificerende. Den økonomisk eksistens transformerer det Andet til det Samme, den ægte Andethed findes kun i etikken! Lévinas skriver: Kritikken af spontaniteten, der følger af det nederlag, som sætter spørgsmålstegn ved jeg ets centrale plads i verden, forudsætter altså en evne til at reflektere over sit eget nederlag og over totaliteten, at jeget gøres rodløst, ved at det rives ud af selvet for at leve i det universelle. 13 Spontaniteten skal her forstås som det, at jeg spontant sætter min frihed igennem ved at ville gøre det Andet til det Samme, jeg må altså være selvkritisk og reflekterende ift. min ret til denne frihed. (s 76) Denne første bevidsthed om at jeg var umoralsk, gør ikke, at jeg indordnes under kendsgerningerne, men under den Anden, hvilket vil sige under Uendeligheden. Jeg skal ikke betragte den Anden som genstand, men begære ham, dvs. måle mig med Uendeligheden. Idéen om Uendeligheden er faktisk ikke en idé, men et begær forstået som metafysisk længsel. Den Anden er metafysik 14 skriver Lévinas, den Anden er altså ikke blot og bar den anden, men den Andens Andethed, det fremmede. Den Anden rører os ikke ved at være noget, der skal overvindes, omsluttes, beherskes men ved at være Anden, uafhængig af os: bag ethvert forhold, vi måtte have til ham, viser det absolutte sig. Ved således at tage imod et absolut værende opdager vi retfærdigheden og uretfærdigheden, som finder sted i samtalen, der essentielt er undervisning. 15 Gennem denne undervisning tematiserer den Anden verden - og ikke sig selv direkte. Der er altid en afstand mellem udsigen som tegn, og det som tegnet betyder. Det uendelige viser sig - ved ikke at vise sig 11 Samme s. 311 12 Samme s. 317-318 13 Levinas; Totalitet og Uendelighed, s. 76 14 Samme s. 80 15 Samme s. 83 6