Kulturpolitik for Thisted Kommune 2012

Kulturpolitik for Thisted Kommune 2012

Indhold Forord... 3 Det aktuelle kulturlandskab... 4 Kulturpolitisk vision for Thisted Kommune kulturen tæller!... 6 Indsatsområder... 6 De stedbundne potentialer... 7 Samarbejde og helhed... 8 Børn og unges adgang til kultur og talentudvikling... 9 Vidensmiljøer og faglighed... 10 Styrkelse og nytænkning af de fysiske rammer... 11 Mangfoldighed og tilgængelighed i hverdagen... 12 Handleplan... 13 Ide 1 Institutionssamarbejde og kulturgruppe... 13 Ide 2 Faglige netværk... 14 Ide 3 Kulturskole, skoletjeneste og kulturrygsæk... 15 Ide 4 Talentudvikling... 16 Ide 5 Hanstholm Fyr... 17 Ide 6 Kortlægning af de fysiske ressourcer... 18 Ide 7 Tilgængelighed i form af åbne institutioner, transport, digitalisering og formidling... 19 Andre gode ideer til fri afbenyttelse og senere brug... 20 Kulturlandskabet i kommunen... 20 2

Forord Vi ønsker, at kulturen tæller. Formand for Arbejdsmarkeds- og kulturudvalget Arnold Larsen Thisted Byråd præsenterer hermed en ny kulturpolitik, der er blevet til i et tæt og inspirerende samarbejde mellem kommunens mange kulturaktører, politikere og administration. Vi har lært hinanden bedre at kende i løbet af processen og mange gode konkrete ideer er blevet fostret i dialogerne. Der er allerede nu etableret et godt fundament for et fremtidigt samarbejde på tværs af institutioner, foreninger, private og kommune hvilket er det absolutte omdrejningspunkt i den nye politik. Det kan diskuteres, hvorfor en kommune bør arbejde aktivt på at skabe et godt kulturliv, og med store økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, er spørgsmålet måske særligt relevant. Det er Thisted Kommunes klare opfattelse, at kulturen kan bidrage til udviklingen af kommunen f.eks. inden for sundhed, erhverv, turisme, bosætning, uddannelse og landdistriktsudvikling. Den nye kulturpolitik lægger derfor vægt på at skabe gode rammer for udviklingen af tværfaglige samarbejder og partnerskaber, der udnytter de mange stedbundne ressourcer. Vi ønsker et stærkt kulturliv, der kan og tør gøre en forskel. Vi ønsker, at kulturen tæller i sig selv, for den enkelte og i fællesskabet. Vi glæder os til at fortsætte det gode og inspirerende samarbejde! Arnold Larsen Formand for Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget 3

Det aktuelle kulturlandskab I Thisted Kommune er der tradition for at gøre en indsats i fællesskab, og kulturbrugerne er en vigtig del af kulturen. Ole Skovgaard, formand for Kulturelt Samråd Thisted Kommune har et rigt og mangfoldigt kulturliv inden for især teater, billedkunst og musik. Der er mange kunstnere, foreninger og kulturinstitutioner, der bevarer, producerer, organiserer og formidler kunst og kultur. Der er et blomstrende foreningsliv, en god talentmasse og mange aktive ildsjæle. Året rundt er der et varieret kulturtilbud med noget for de fleste. Kulturlivet er præget af en række decentrale initiativer og aktører, der løfter kulturopgaverne, hver for sig eller i mindre fællesskaber. Det giver et mangfoldigt kulturliv med mange deltagere men også et ret fragmenteret kulturliv, der kan være svært at overskue og navigere i som almindelig borger, kunstner, institution, talent og kreativ virksomhed. Samlet set har vi et kulturliv, der har stor betydning for mange mennesker i dagligdagen i kommunen, men som også har tendens til at lukke sig lidt om sig selv, således at kulturlivet samlet set ikke indtager en særlig tydelig rolle og plads i kommunens selvforståelse og udvikling. 1. udfordring de indre linjer: Kulturlivet bæres af en lang række frivillige, private og offentlige aktører, der alle laver et stort og uvurderligt stykke arbejde. Der er rigtig mange aktiviteter i kommunen, men en begrænset samlet strategi og koordinering. Det vurderes, at der er oplagte muligheder for at nytænke og skabe mere synlighed om kulturlivet samt i forhold til koordinering og samarbejde på tværs af kulturlivet, således at kommunens kulturaktører i fællesskab kan skabe et kulturliv, der placerer sig centralt i kommunens hjerte og arbejder både kulturbevarende- og kulturskabende. Der bør derfor ikke i første omgang satses på at opfinde nye prestigeprojekter, men på at gøre kulturlivet mere tydeligt og overskueligt gennem en række konkrete handlinger, der tager udgangspunkt i det bestående. Målet er at skærpe, styrke og synliggøre kommunens samlede kulturprofil. 2. udfordring de ydre samarbejdsparter: Thisted Kommune ønsker et kulturtilbud, der er så mangfoldigt som muligt, men vi har ikke mulighed for at garantere, at vi har et kulturtilbud, der på fagligt tilfredsstillende niveau dækker alle genrer og målgrupper. Det er derfor væsentligt, at kulturbrugerne og -aktørerne herunder kommunen orienterer sig regionalt og nationalt. Thisted Kommunes kulturliv bør ses i sammenhæng med det nationale og det regionale kulturliv, som vi er en del af, nyder godt af og støtter op om bl.a. gennem vores medlemskab af Kulturaftale Nordjylland. 3. udfordring geografi: Thisted er geografisk stor kommune, og det giver en række udfordringer i forhold til at skabe et kulturtilbud for alle. Alle borgere skal f.eks. have adgang til et godt bibliotekstilbud og en bred musikskole. Thisted er på mange måder et naturligt knudepunkt i kommunens kulturtilbud, men de borgere der bor i kommunens yderkanter, skal også have adgang til et varieret kulturtilbud uden at skulle køre mange kilometer. Thisted Kommune bør derfor sikre en geografisk spredning af de centrale kulturtilbud. 4. udfordring økonomien: De økonomiske midler i Thisted Kommune er begrænsede, og det er en stor udfordring at dække alle behov. De økonomiske midler i Thisted Kommune inden for kulturområdet går til at sikre en lang række institutioner faste tilskud. Derudover tilgodeses en række aktører gennem kommunalfuldmagtstilskuddene. Endelig tildeles der midler fra tilskudskontoen, der er søgbar af foreninger og aktører inden for det lokale kulturliv. Det er kommunens ønske at skabe klarere retningslinjer på området og sikre en fornuftig økonomisk rammesætning, der kan rumme det etablerede såvel som nye initiativer. 4

En stor del af landsbylivets kulturliv er baseret på et aktivt foreningsliv med engagerede og dynamiske borgere, der mødes i interessefællesskab. Citat fra Musikgruppen 5. udfordring hvorfor overhovedet kultur?: Til alle tider kan det diskuteres, hvorfor en kommune bør arbejde aktivt på at skabe et godt kulturliv. Kulturområdet i Thisted Kommune ses i dag som en central faktor i sikringen af det gode liv for vores borgere, men det er lidt uklart, hvordan kulturlivet bidrager og ikke mindst, hvordan kommunen kan støtte op kulturens betydning. Det er nødvendigt at såvel kulturlivet i bredeste forstand og kommunen får flere dialoger og bedre strategisk samarbejde, således at alle får en bedre fornemmelse af egen rolle. Det er kommunens ønske, at der i den kommende kulturperiode skal satses på at styrke den kulturelle kvalitet, faglighed og rammebetingelser for kulturaktørerne, således at vi får et kulturliv, der kan indgå aktivt i kommunens udvikling af sundhed, erhverv, uddannelse, bosætning, turisme og landdistriktsudvikling. Alle områder, der understøtter det gode liv for kommunens borgere. 6. udfordring faglighed og professionalisering: Kulturlivet er præget af mange mindre projekter og aktører. En tendens, der gør det svært at realisere de potentialer, der f.eks. findes inden for det oplevelsesøkonomiske område. Tendensen giver også udfordringer i forhold til kvalitetssikring og faglighed. Kulturlivets nuværende driftsform er ikke i sig selv et problem den giver mange arrangementer og kulturbrugere, og der er generelt set stor tilfredshed med de brugerdrevne kulturarrangementer. Men ønsker kommunen at satse mere strategisk på kulturen, så er det nødvendigt at i hvert fald dele af kulturlivet bliver bedre til at sikre en faglig og professionel tilgang til kulturarbejdet. Kommunen ser gerne, at vi bliver bedre til at få etableret værdikæder og sammenhængende indsatser i kulturarbejdet og i en vis grad også i investeringerne, således at vi på nogle områder får et mere fokuseret arbejde, efterspurgte kulturprodukter, mere effektiv markedsføring og derved også et lavere samlet omkostningsniveau. Der kan ske en større samordning på det administrative område og en større specialisering på de enkelte områder inden for kulturarbejdet blandt kulturlivets relevante aktører (både fagligt, markedsføringsmæssigt, formidlingsmæssigt og i forhold til økonomistyring og finansiering) en specialisering, der kan være med til at sikre en højere kvalitet. 5

Kulturpolitisk vision Thisted Kommunes kulturpolitiske vision er at udvikle et originalt, dynamisk og sprudlende kulturliv, der skaber livskvalitet for alle borgere, klæder børn og unge på til fremtiden og indgår i at løfte og tegne kommunens overordnede udvikling. Kunst og kultur kan bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Thisted Kommune. Vi ønsker et kulturliv, der er med til at øge loftshøjden og vingefanget i kommunen. Vi ønsker, at kulturen tæller. Samlet intention med kulturpolitikken Vi vil have et dynamisk, originalt og mangfoldigt kulturliv i målgruppe, indhold og deltagerform, der både varetager kulturen i bredden og på eliteplan. Vi vil have et samlet og samarbejdende kulturliv, der kan fungere som en stærk og relevant medspiller i kommunens liv og udvikling på tværs af kulturinstitutioner, forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere. Vi ønsker et kulturliv, der er med til at nedbryde ideen om center og periferi i kommunen. Når der uddeles kulturstøtte, er kulturpolitikken et af de redskaber, vi gør brug af. Visionen søges realiseret gennem følgende 6 indsatsområder og 7 konkrete ideer, der uddybes på de følgende sider: Indsatsområder De stedbundne potentialer Samarbejde og helhed Børn og unges adgang til kultur og talentudvikling Vidensmiljøer og faglighed Styrkelse og nytænkning af de fysiske rammer Mangfoldighed og tilgængelighed i hverdagen Ideer Institutionssamarbejde og kulturgruppe Faglige netværk Kulturskole, skoletjeneste og kulturrygsæk Talentudvikling Hanstholm Fyr Kortlægning af de fysiske ressourcer Tilgængelighed i form af åbne institutioner, transport, digitalisering og formidling. 6

Indsatsområder Her følger en beskrivelse af de 6 indsatsområder, der tilsammen skal rykke kommunen i retning af vores kulturpolitiske vision. 1 De stedbundne potentialer Det stedbundne potentiale kan og bør udnyttes langt bedre i Thisted Kommune ved at opruste lokalt, vil der blive en lokal forankring, som igen kan benyttes i national og international sammenhæng. Citat fra Museumsgruppen Det første indsatsområde i kulturudviklingen fokuserer på de kvaliteter og potentialer, vi har i kommunen. De skal sættes i sving på nye kreative måder, således at det bliver tydeligere for os selv og for omverdenen, hvad der er særligt ved Thisted Kommune. Vi har uspolerede naturområder, smukke landskaber og kyst og fjordstrækninger. Vi har farverige ildsjæle og et dynamisk foreningsliv. Vi har kulturarvsmiljøer af høj klasse. Vi har vores egne særegne historie, kunst og kultur. Kulturlivet kan gennem kunst- og kulturfagligt arbejde bidrage til at identificere, formulere og udvikle de særlige kendetegn i kommunen, der indgår i vores fælles identitet og således skabe en ny udviklingsplatform i kommunen. Intentioner med fokus på de stedbundne potentialer Fælles identitet og stærkere kommunefællesskab gennem gode historier. Vi vil finde de gode historier om alt fra vores øl, festivaler til myter og fortælle dem til os selv, vores børn og unge og til omverdenen! På den måde kan vi udvikle en bedre fornemmelse af vores fælles kulturelle identitet og måske skabe et stærkere kommunefællesskab. F.eks. kan historien om Liden Kirsten omsættes til musik, teater, dans, fortællinger og litteratur. Kulturdreven udvikling. Fokus på at inddrage kulturelle og kunstneriske kompetencer og produkter i by- og landdistriktsudviklingen i kommunen. En fokuseret satsning på kultur og oplevelsesområdet med nye produkter (fortællinger, udstillinger, teater, musik) kan danne en ny platform for erhvervsudvikling og give nyt indhold i branding-, bosætnings og turismeudviklingen. De lokale vidensinstitutioner (museerne, arkivet, biblioteket, egnsteatret m.fl.) har både viden og formidlingskompetencer, der kan inddrages i sådanne udviklingsprojekter. Kultur og natur: Kultur- og naturområdet bør knyttes tættere sammen. F.eks. inden for formidlingsinitiativer, men også når det gælder by- og landskabsplanlægningen. Nye kulturarenaer. Øget fokus på at undersøge og udvikle alternative arenaer, der rummer stedbundent potentiale, til kunstproduktioner, kulturevents og kulturformidling f.eks. i tomme eller funktionstømte bygninger (kirker, fabriksbygninger etc.). Lokale traditioner og kultureksport. Anerkendelse og opbakning til de eksisterende og nye kulturelle ambassadører, der repræsenterer kommunens kulturliv nationalt og internationalt. 7

2 Samarbejde og helhed Arbejdsgruppen foreslår at samle Thisted Bibliotek, Plantagehuset og Teatersalen og måske andre til en institution med fælles administrations- og servicepersonale til et virtuelt kulturhus. Citat fra Biblioteks- og litteraturgruppen Det andet indsatsområde i kulturudviklingen er at tænke i helheder og samarbejde på tværs. De enkelte kulturgrene kan opnå støre synlighed og gennemslagskraft ved at samarbejde på tværs. Kulturområdet bør arbejde på at indgå som en naturlig ressource og medspiller i den kommunale udvikling og strategi. Kunst og kultur kan være med til at løse problemer og udfordringer og skabe ny vækst på tværs i kommunen f.eks. inden for social- og sundhedspolitik, miljø- og natur, bosætningsstrategier, turisme, erhvervsudvikling etc. Kulturlivet bør markere sig som en stærkt spiller, der evner at tænke nyt, vil bidrage med ressourcer og se tingene i helheder. Intentioner med samarbejde og helhedstænkning Forenet kulturliv. Et stærkt og forenet kulturliv, der samarbejder både indadtil, kulturaktørerne imellem og udadtil med eksterne kulturaktører i kommunen, nationalt og internationalt. Fundraising. Et stærkere og samarbejdende kulturliv vil kunne løfte større projekter og fondsansøgninger både til private fonde og staten, desuden vil det være oplagt at forsøge at få en stærkere tilknytning til EU s kulturprogrammer. Formidling og koordinering. Et samarbejdende kulturliv vil kunne skabe en mere samlet og koordineret formidlingsindsats. Kreative alliancer. Flere kreative alliancer med f.eks. erhvervslivet, turistsektoren og de videregående uddannelser fokus på udveksling af kompetencer og udnyttelse af de respektive ressourcer på tværs af faglige sektorer. Eksternt samarbejde. Vedligeholdelse og udvikling af eksterne samarbejder i form af kulturaftaler, samarbejdsaftaler og fagligt netværk nationalt såvel som internationalt. Politik. Kulturlivet bør indgå i højere grad end i dag, når der formuleres sundheds, social-, skole-, erhvervs-, turismepolitik. Sundhed. Fokus på potentialet i fællesskabsdannende kulturelle oplevelser i forhold til menneskelig trivsel og sundhed. 8

3 Børn og unges adgang til kultur og talentudvikling Forskning og erfaring viser, at kultur og kunst rummer særlige potentialer, når det handler om at udfordre barnet/den unge på nysgerrighed, kreativitet, egne potentialer og kompetencer. Citat fra Børne- og ungegruppen Det tredje indsatsområde i kulturudviklingen skal sikre vores børn og unges adgang til kultur og talentudvikling. Børn og unge er en af kommunens vigtigste ressourcer i sikringen af fremtidens velfærd og sammenhængskraft. Et godt og velfungerende kulturliv for børn og unge er en vigtig brik i at skabe gode opvækstbetingelser og velfungerende borgere i demokratiet. At børn og unge møder mangfoldige, kvalificerede og kulturelle udfordringer er med til at styrke deres selvværd, kvalitetsbevidsthed og aktive demokratiske deltagelse, det stimulerer deres indlæring og koncentration, og det giver samtidig mulighed for at indgå i nye fællesskaber og sociale sammenhænge. Kommunen vil derfor i fællesskab med kulturlivet bidrage til at sikre betingelserne for, at vores børn og unge har ligeværdig adgang til og mulighed for at deltage i et varieret, velkoordineret kunst- og kulturtilbud, der tager udgangspunkt barnet og den unges behov i forhold til udbud, fagligt niveau og aldersspredning. Intentioner med børn og ungeindsatsen Lige adgang til kultur. Thisted Kommune skal udvikle en stærk børnekulturel profil, der sikrer, at alle kommunens børn uanset bopæl og familie- og opdragelsesmæssig baggrund får adgang til alderssvarende kulturoplevelser inden for de forskellige kunstneriske genrer. Kommunens børn og unge bør have kulturel ballast, og de bør forankres i den lokale identitet. Kunst og kultur i hverdagen. Kunsten og kulturen skal være en integreret del af børn og unges hverdag i samspil med familie, sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, kulturinstitutioner og foreninger. Gode rammer. Kommunen vil skabe gode rammer for børn og unges aktive kulturliv, således at der gives plads til børn og unges egne miljøer, hvor de får mulighed for at skabe kultur på deres præmisser og får medindflydelse på egen kulturel virksomhed. Udvikling af uformelle læringsmiljøer. Kommunens uformelle læringsmiljøer f.eks. institutionerne og kulturarvsmiljøerne bør udnyttes og benyttes i langt højere grad, end de gør i dag. Undervisning uden for det traditionelle klasserum rummer store læringsmuligheder for alle børn ikke mindst de bogligt svage. Aktiv deltagelse. Alle børn og unge skal have mulighed for at udfolde sig kunstnerisk. De børn, som har særlige evner, skal have mulighed for at udvikle deres evner med kvalificeret støtte. 9

4 Vidensmiljøer og faglighed Rammesætningen af den lokale udvikling af børne- og ungdomskultur skal leve op til internationale og nationale standarder, regionale ambitioner og bygge på gyldig relevant viden Citat fra Børne- og ungegruppens Det fjerde indsatsområde i kulturudviklingen handler om at kommunen vil arbejde på at skabe, opretholde og udvikle attraktive faglige miljøer gennem gode ramme- og udviklingsbetingelser. Tilstedeværelsen af faglige miljøer i Thisted Kommune er en afgørende faktor for, at vi som landkommune kan gøre os gældende i konkurrencen med det øvrige Danmark om medarbejdere, borgere, turister og i tilførslen af ressourcer. Viden skaber ny viden, der siden kan skabe vækst. Vidensmiljøer er med til at sikre, at den lokale udvikling forankres i ny international viden og forskning. Inden for kulturområdet er der en række mere eller mindre veludviklede fagmiljøer omkring institutionerne og i vækstlagene. Vi vil arbejde på at anerkende, udnytte og rammesætte disse miljøer bedst muligt. Institutionerne skal sikres et acceptabelt driftsniveau, således at de kan løse de lovbundne arbejdsopgaver på kulturområdet. Vækstlag og kreative erhverv skal så vidt muligt identificeres, anerkendes og understøttes. Intentioner med faglighed og talentudvikling Faglighed. En kommune med faglig tyngde, kvalitet og mulighed for fordybelse. Samarbejdende faglige miljøer. En kommune med stærke og synlige faglige miljøer, der bidrager til fællesskabet. National og international standard. En udvikling, der er informeret af national og international standard. Kreative erhverv og vækstlag. Gode rammer for de kreative erhverv og vækstlag. Talentudvikling. Talentudvikling inden for de største kunstneriske genrer. Kompetenceudvikling. Et øget fokus på kompetenceudvikling til fremme af professionalisme og tværfagligt virke i kulturlivet ikke mindst i forhold til de fagpersoner, der varetager arbejdet med børn- og ungekulturen. 10

5 Styrkelse og nytænkning af de fysiske rammer Det skal sikres at der i Thisted Kommune er tilstrækkelige og tidssvarende rammer til rytmisk musik, klassisk musik, folkemusik og øvelokaler. Citat fra Musikgruppen Det femte indsatsområde i kulturudviklingen sætter fokus på at nytænke, styrke og afdække de fysiske rammer omkring kulturlivet. Et løbende vedligeholds- og udviklingsbehov skal anerkendes og prioriteres, men alle investeringer i kulturbyggeri og istandsættelse skal gennemtænkes grundigt i forhold til langsigtede faglige behov og eksisterende fysiske ressourcer. Kommunen dækker et stort geografisk område med vækst og iderigdom i alle områder byerne, landsbyerne og landdistrikterne samt en mængde forskelligartede kulturinstitutioner, lokaler og områder. Det er netop denne rigdom, som vi gerne ser udnyttet, så mangfoldigheden bliver et kendetegn for kommunens kulturliv. Såvel kommune som kulturliv bør tænkes i helheder ikke enkeltsager og enkeltinteresser. Hvis kulturområdet skal styrkes og blive en medspiller i den kommunale udvikling, så skal der tænkes i helheder og samarbejder, både hvad angår anlæg og drift. Kommunen bør undersøge mulighederne for at nytænke brugen af de eksisterende fysiske rammer med den ambition at kulturlivets faglige behov og de bestående ressourcer matches bedst muligt. Intentioner med styrkelse og nytænkning af de fysiske rammer Fagligt tilfredsstillende lokaler. Et kulturliv, hvor de forskellige genrer og faglige miljøer, har fagligt tilfredsstillende lokaler til deres rådighed. Samarbejde. Et kulturliv, der samarbejder om brugen af fysiske rammer. Kulturens mødesteder og kulturoplevelser. Fokus på kulturens mødesteder og sammenhængen mellem forskellige kulturoplevelser i det fysiske rum i samarbejde med byplanlægningen. 11

6 Mangfoldighed og tilgængelighed i hverdagen Et væsentligt element til et fremadrettet løft af den del af kulturlivet, som er båret af de frivillige foreninger er en tæt kommunikation mellem politikere, forvaltning og foreningerne Citat fra notatet fra Det selvorganiserende kulturliv Det sjette indsatsområde i kulturudviklingen fokuserer på mangfoldighed og tilgængelighed. Thisted Kommune vil gerne have et kulturliv, der er præget af mangfoldighed i forhold til genrer, deltagelse og typer af udøvende kunstnere. Et kulturliv, der kan rumme de etablerede institutioner og lokale traditioner samtidigt med, at det er åbent over for nytænkning og nye initiativer. Thisted Kommune vil gerne have et kulturliv, som man kan deltage aktivt i. Vi vil gerne have kultur af, med og for borgere i alle aldre! Kommunen skal derfor støtte op om kulturlivet og de kreative miljøer i hele kommunen. Store dele af kulturlivet i Thisted Kommune er forankret i en frivillighedskultur. Der er talrige gode initiativer og ildsjæle, der har bidraget til en stor mangfoldighed i kulturlivet. Kulturinstitutionerne skal give de enkelte borgere mulighed for at udfolde sig i kulturlivet, og kommunen skal prioritere at skabe tidssvarende rammer for kulturlivet, således at der er gode arbejdsbetingelser, der styrker, synliggør og understøtter såvel det institutionaliserede som det frivillige kulturliv. Intentioner med kulturel mangfoldighed i borgernes hverdag Et rummeligt kulturliv: Kommunen bør sikre en god rammesætning, der understøtter mangfoldighed og giver plads til et bredt kulturliv, der både omfatter professionelle og amatører forankret i lokale traditioner og kreative miljøer i hele kommunen. Samarbejde: Kommunen skal aktivt samarbejde med foreninger og de frivilliges organisationer særligt Kulturelt Samråd om at skabe de bedste betingelser samt om at udnytte ressourcerne på området. Kulturlivet skal i fællesskab søge at styrke og synliggøre spontane kulturaktiviteter ved at give dem råderum og professionel sparring. Adgang og tilgængelighed: Kommunen og kommunens institutioner skal fokusere på at sikre adgangen til relevante tilbud og samarbejder for kommunens borgere. Kunst og kultur skal være tilgængelig for borgernes både den lokalt producerede og så vidt muligt også den nationale og internationale kunst. Vores kulturinstitutioner og kulturaktører bør arbejde med tilgængeligheden af kulturtilbuddet både gennem formidling og åbningstider, og kommunen bør sikre gode rammer for dette arbejde. Digitalisering: Fokus på at skabe tilgængelighed gennem brugen af ny teknologi i formidlingen og udnyttelse af relevante digitaliseringsmuligheder. Koordinering og formidling: Koordinering af kulturtilbud og udvikling af fælles formidlingsplatforme. 12

Handleplan Her beskrives 7 konkrete ideer, der skal være med til at realisere indsatsområdernes intentioner. Ide 1 Institutionssamarbejde og kulturgruppe Ł Bidrager til alle indsatsområderne Ł Tovholder: Forvaltningen I for lang tid har området manglet koordination og gode dialoger mellem de forskellige kulturgrene. Ved et formaliseret samarbejde i et netværk vil der kunne dannes grobund for frugtbare visioner netop realiseret på tværs af institutioner. Citat fra Museumsgruppens notat Thisted Kommune er præget af små kulturinstitutioner, der arbejder professionelt med kulturen. Institutionerne er en af grundpillerne i kulturlivet, og de bidrager med en højere faglighed til kulturtilbuddet i kommunen. Derfor skal deres arbejdsbetingelser og udviklingsmuligheder sikres bedst muligt. Institutioner har hver sin særegne profil og organisationsform, men de fleste af institutionerne deler udfordringen ved på en gang at være små institutioner med relativt få ansatte, der skal sikre den daglige drift og samtidig skulle udvikle kulturtilbuddet i kommunen. Der er muligheder for at løse nogle af disse opgaver i fællesskab, og en ny kulturpolitik bør satse på, at institutionerne samarbejder på tværs i gensidig faglig respekt om at udvikle det samlede kulturtilbud bedst muligt. Der kan straks etableres et samarbejdsorgan i Thisted Kommune bestående af ledere/repræsentanter for institutionerne på kulturområdet med forvaltningen som tovholder f.eks. fra biblioteket, musikskolen, museet og egnsteatret. Forummet skal give området et løft i forhold til koordinering og gode dialoger mellem de forskellige kulturgrene. Ved et formaliseret samarbejde vil der kunne dannes grobund for frugtbare visioner netop realiseret på tværs af institutioner, samt bedre muligheder for fundraising. Hvis der sideløbende med denne proces etableres selvkørende faglige netværk (se ide 2), kan der på sigt nedsættes en bredere kulturgruppe med repræsentanter fra KULTURELT netværksgrupperne, det administrative og SAMRÅD politiske lag, der skal arbejde strategisk og koordinerende med udviklingen af det kulturelle tilbud. Med en samlet kulturgruppe, vil kulturlivet få bedre mulighed for at koordinere indsatsen og bruge ressourcerne mere hensigtsmæssigt. Kulturgruppen kan samles et par gange årligt på seminardage til vidensdeling og diskussion af mulige udviklingstiltag inden for kulturområdet. 13 Egnsteatr et Relevante eksterne kulturaktører, f.eks. THI Institutionern e Musikskol e Kulturgruppen Institutionssamarbejde Museum Politisk niveau Bibliotek En række faglige råd og netværk, f.eks. scenekunst, billedkunstrå d. Administratio nen

Ide 2 Faglige netværk Ł Bidrager til alle indsatsområderne Ł Tovholder: Kulturelt Samråd / Forvaltningen / de enkelte initiativtagere til råd og netværk Thisted Kommune skal nedsætte et billedkunstråd, der har til opgave at rådgive kommunen i billedkunstspørgsmål, endvidere skal billedkunstrådet tage initiativer, der fremmer billedkunsten lokalt. Citat fra Billedkunstgruppen I den kommende kulturperiode kan man afsøge mulighederne for, at kommunens kulturliv organiseres i faglige netværk med repræsenter fra institutioner, organisationer, foreninger og relevante aktører inden for de forskellige kunstneriske genrer og faglige områder. De faglige netværk kan arbejde på at udvikle og samarbejde inden for deres område f.eks. vil det være hensigtsmæssigt, hvis der samarbejdes mellem musikskolen, folkeskolen, de musiske foreninger, musikteatret etc. om udviklingen af det samlede kulturtilbud inden for musikken, ligesom de vil kunne identificere de områder, der skal tages op politisk. De faglige netværk vil også kunne benyttes som faglige råd af kommunens øvrige kulturaktører herunder kommunen selv. De faglige råd og netværk bør så vidt muligt bygge videre på eksisterende netværk og råd, således at vi samler kræfterne. For at komme i gang, kan man indledningsvist undersøge muligheden og interessen for at nedsætte følgende råd / netværk: Børne- ungeråd. Rådet kan varetage konkrete opgaver, f.eks. i forhold til at organisere børnekulturtilbuddet i kommunen og rådgive i forhold til udviklingsideer/projekter. Billedkunstråd. Rådet kan rådgive kommunen og andre interessenter i billedkunstspørgsmål samt tage initiativer, der fremmer billedkunsten lokalt. ABM-samarbejde. I mange kommuner landet over er der et velfungerende samarbejde mellem arkivet, biblioteket og museet (ABM), der varetager en lang række opgaver inden for f.eks. udvikling, forskning og formidling. I regi af et sådant samarbejde vil man også kunne se på mulighederne for etableringen af et egentlig Historiens Hus, der vil kunne blive et lokomotiv for kulturarvsarbejdet i kommunen. Bygningsbevaringsråd. En del af landets kommuner har et såkaldt bygningsbevaringsråd, hvor teknisk og kulturel ekspertise mødes om at udvikle og støtte kommunens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Turisme, erhverv og kultursamarbejde. Et uformelt netværk, der afsøger mulighederne for at samarbejde og skabe synergi på tværs af sektorerne. 14

Ide 3 Kulturskole, skoletjeneste og kulturrygsæk Ł Bidrager til alle indsatsområderne, dog særligt 1,2,3,4 og 6 Ł Tovholder: Arbejdet med udviklingen af kulturskolen og skoletjenesten kan forankres i det foreslåede institutionssamarbejde. Arbejdet med at udvikle og koordinere kulturrygsækken kan forankres i Børne- og ungerådet. Det er gruppens klare opfattelse, at de uformelle læringsmiljøer så som museerne i kommune kan udnyttes og benyttes i en langt større grad end de bliver i øjeblikket. Citat fra Museumsgruppen. Der bør tages initiativ til at skabe en kulturskole i kommunen, således at alle børn og unge har et fagligt og alderssvarende tilbud om frivillig kulturundervisning i minimum musik, drama, billedkunst og litteratur. Der bør tages højde for den geografiske spredning af kommunens børn og unge i organiseringen af dette tilbud ved, at kulturundervisningen foregår decentralt i de respektive institutioner og i foreningsregi f.eks. i amatørteaterforeningerne. Der bør også tages initiativ til at udvikle skoletjenesten i kommunen, således at kulturinstitutionernes særlige læringsrum, der rummer fine muligheder for at forbinde faglighed, læring og oplevelse, sættes i spil i forbindelse med daginstitutionernes, grundskolens og ungdomsuddannelsernes undervisning. Skoletjenesten vil bl.a. kunne arbejde med at tilbyde undervisning, der tager udgangspunkt i det stedbundne i kommunen. Når de relevante samarbejdsorganer og netværk (ide 1 og 2) er etableret, bør der tages initiativ til at lave en kulturrygsæk for børn og unge i kommunen. En kulturrygsæk sikrer alle kommunens skolebørn et møde med både teater, musik, billedkunst og dans gennem et samlet, koordineret og tværkulturelt tilbud. Tilbuddet løftes i samarbejde mellem institutioner, organiserende foreninger og forvaltningen. En del af kulturrygsækken kan også være den årlige tradition med en kulturnat for børn og unge, den allerede etablerede teaterordning for børn og unge (Børneteaterudvalget), ordningen Levende Musik i Skolen (LMS), som Thisted Kommune bliver en del af i sæsonen 2012-13 og de kulturelle foreningers tilbud (f.eks. Thisted Teaterkreds). Derudover kan man overveje, om der skal indgå en fælles kommunal festival for børn og unge som en ny tradition. 15

Ide 4 Talentudvikling Ł Bidrager til indsatsområderne 2,3,4 og 6 Ł Tovholder udpeges fra projekt til projekt, i første omgang Thy Sangskole Fokusgruppen vurderer, at det aktuelle udbud i Thisted Kommune er for smalt, og flere kunstneriske sprog decideret er fraværende. Det betyder også, at sporet lukker for de børn og unge, der kunne have et potentiale for fx at udvikle et talent i regionalt, nationalt og internationalt regi. Thisted Kommune har en god talentmasse og den bør støttes og styrkes gennem mere fokus på talentudvikling i skolen og i de faglige miljøer i kommunen. For en sammenhængende talentudvikling er det centralt at give undervisningstilbud fra børnehave til gymnasium. Drivkraften i talentudvikling er et barns lyst til at lære og glæden ved at fordybe sig i et bestemt kulturfag. Talentudvikling går ud på at give børn og unge mulighed for at udviklet sig og opnå et tilstrækkeligt højt niveau, således de har mulighed for at kunne optages på en af de videregående kunstneriske uddannelser. Det primære mål med talentudvikling er således at styrke talenter blandt børn og unge. Sekundært styrker talentudviklingen børnenes kulturelle kapital. Forskning har vist, at de skolesystemer, der har et bredt kulturfagligt skema for eleverne, klarer sig bedst i matematik, læsning og naturfaglig tænkning. Thisted Kommune bør derfor støtte initiativer inden for talentudvikling for at dyrke og udvikle lokale talenter og samtidigt styrke de generelle skolekundskaber. Udviklingen af talentudviklingsprogrammer inden for de kunstneriske genrer er en stor opgave, der ikke kan løses på en gang, og det er tanken, at der i første omgang skal høstes erfaringer fra et pilotprojekt på området, der varetages af den nystartede Thy Sangskole. Citat fra Børne- og ungegruppen. 16

Ide 5 Hanstholm Fyr Ł Bidrager til indsatsområderne 1,2 og 5 Ł Tovholder Teknisk Forvaltning Thisted Kommune skal medvirke aktivt til at transformere Hanstholm Fyr til et kunstnerisk fyrtårn, som kunstnerisk innovationscenter for lokalområdet og hele regionen med nationalt og internationalt samarbejde Det fredede bygningskompleks ved Hanstholm Fyr udgør et helstøbt kulturmiljø uden sidestykke i Danmark og det har et stort potentiale i forhold til arbejdet med det stedbundne i kommunen. Vi bør værne om og vedligeholde vores kulturarv samtidig med, at vi bruger fyret på en måde, der kommer området til gode. Hanstholm Fyr har potentiale til at blive et kulturelt fyrtårn af nationale og internationale dimensioner, der vil kunne skabe unikke rammer om formidling. Kommunen bør nedsætte en arbejdsgruppe, der kan stå for arbejdet vedrørende en udredning af bygningens tilstand. Efterfølgende bør der nedsættes en bredere sammensat faglig arbejdsgruppe, der på baggrund af de tekniske anbefalinger kan udvikle et bud på, hvordan man kan bruge fyret. På den måde vil en restaurering af bygningskomplekset kunne tænkes parallelt med en fremtidig anvendelse af bygningerne og området. Citat fra Billedkunstgruppen 17

Ide 6 Kortlægning af de fysiske ressourcer Ł Bidrager særligt til indsatsområderne 1, 2 og 5 Ł Tovholder teknisk forvaltning. Opgaven varetages af institutionerne i samarbejde med forvaltningen, der samtidig fungerer som tovholder på projektet I forbindelse med afvikling af turnerende forestillinger, er det vigtigt, at teaterkredsen har adgang til passende fysiske rammer for forestillingerne. Citat fra Scenekunstgruppen Kortlægning af de fysiske kulturressourcer i kulturinstitutioner, kulturhuse, forsamlingshusene og relevante tomme bygninger. Denne kortlægningsproces fokuserer primært på de materielle ressourcer, der skal synliggøres på systematisk og struktureret måde, således at såvel kulturaktører og kulturbrugere kan orientere sig i, hvad der findes af lokaler og faciliteter i kommunen. Arbejdet sættes i gang i Teknisk Forvaltning, der dels undersøger, hvilke parametre det giver mening at indsamle og måle på, dels udarbejder en køreplan for registreringen. Det er tanken, at der tilknyttes en tovholder fra forvaltningen evt. i samarbejde med kulturpraktikant, men at så meget af arbejdet som muligt varetages af aktørerne selv ud fra de beskrevne retningslinjer. Kortlægningen af det enkelte sted, kan f.eks. rumme følgende informationer: Geografisk beliggenhed Funktioner er der på den givne adresse (f.eks. museum, kirke ) Faciliteter er der (f.eks. udstillingslokaler, scene, lydudstyr ) Betingelser for brug (f.eks. lejes/lånes ud, lejes ikke ud, gratis, betaling ved kommercielle aktiviteter ) Det undersøges om kulturressourcerne kan kortlægges på basis af GIS-analyser (Geografisk Informations System). Arbejdet kan ydermere give et konkret grundlag for en indsats i forhold til kulturdreven udvikling, hvor kulturelle og kunstneriske kompetencer inddrages by- og landdistriktsudviklingen. F.eks. vil registreringen skabe et godt afsæt for arbejde med etablering af klynger kulturelle centre, der fokuserer på at skabe sammenhængende kulturelle oplevelser, som vi f.eks. har set det i Vestervig. Arbejdet vil også kunne indgå i udviklingen af et Virtuelle Kulturhus (se ide 7), hvor det vil være oplagt at undersøge, om man kan skabe en fælles lokaleoversigt/kalender. 18

Ide 7 Tilgængelighed i form af åbne institutioner, transport, digitalisering og formidling Ł Bidrager til alle indsatsområderne Ł Tovholder: Institutionsledernetværket / forvaltningen En samlet kalender for koncerter og lignende aktiviteter vil kunne styrke musikmiljøerne og skabe mere fokus på aktiviteter, samt sikre at der ikke er sammenfald af koncerter m.v. Citat fra Musikgruppen Kunst og kultur skal være tilgængelig for borgerne fysisk og virtuelt. Borgerne skal have tidssvarende adgang til lokal produceret og så vidt muligt også den nationale og internationale kunst og kultur. Vores kulturinstitutioner og kulturaktører skal arbejde med tilgængeligheden af kulturtilbuddet, og kommunen skal sikre gode rammer for dette arbejde. Der vil med fordel kunne fokuseres på følgende: Institutionernes tilgængelighed: Øget fokus på åbningstider, der passer ind i moderne familiemønstre. F.eks. gennem etablering af Åbne Biblioteker, hvor der er adgang til biblioteket 9-22. Det åbne bibliotek giver borgerne udvidet adgang til bibliotekets tilbud gennem selvbetjening i en del af åbningstiden. Selvbetjening skaber større tilgængelighed og fleksibilitet i brugen af biblioteket. Det vil give gode muligheder for at mødes på biblioteket om en fælles interesse, i læseklubben eller i studiegruppen. Transport: Hvis vi ønsker at sikre lige adgang til kulturtilbuddene for alle borgere, bør vi undersøge, om vi kan indrette vores transporttilbud i kommunen bedre. F.eks. gennem institutionssamarbejde om bustransport af skolebørn. Ligeledes vil en større sammenhæng inden for transportområdet (tog, busser, færger, fly og anden trafik) kunne gavne såvel egne borgere som turister. Digitalisering: Kulturområdet bør udvikle en fælles formidlingsstrategi, hvor der gøres brug af alle nye digitale og elektroniske platforme og sociale medier. Kommunens kulturliv bør medtænkes og prioriteres i kommunens digitaliseringsstrategi. F.eks. bør arbejdet med Danskernes Digitale Bibliotek tilgodeses. Virtuelt kulturhus : Der bør nedsættes en arbejdsgruppe, der ser på mulighederne for at skabe et virtuelt kulturhus. Tanken er, at skabe oplevelsen af et fælles kulturhus i kommunen, der samarbejder om at skabe et bredt og mangfoldigt repertoire. Kulturhuset arbejder på mange scener der dækker hele kommunen geografisk. I det virtuelle kulturhus vil man således kunne få overblik over de mange forskellige institutioner og få præsenteret det aktuelle kulturtilbud. Det virtuelle kulturhus vil på denne måde understøtte initiativerne i ide 1 og 2 som en formidlingsmæssig overbygning på et fagligt og/eller administrativt fællesskab. Et virtuelt kulturhus kan opbygges gennem thy360.dk eller som ny selvstændig platform. 19

Andre gode ideer til fri afbenyttelse og senere brug I forbindelse med udarbejdelsen af kulturpolitikken er der fostret mange gode ideer, der kan findes på www.thisted.dk/kulturpolitik. Kulturinteressenter i kommunen Her følger en beskrivelse af de interessenter der udover kulturaktørerne arbejder med kulturområdet i Thisted Kommune. Man kan få overblik over de mange kulturaktører, de ellers bidrager til kulturlivet på http://www.thisted.dk/borger/kulturfritidoplevelser.aspx. Kulturelt Samråd er skabt af foreninger i Thisted Kommune for at være paraplyorganisation for kulturelle foreninger i kommunen, der kan skabe samarbejde mellem foreningerne, styrke den enkelte forening og arrangere fællesarrangementer. http://www.thy-kultur.dk/. Pt. er der ansat en foreningskonsulent i Kulturelt Samråd, der bl.a. tilbyder hjælp og vejledning til de kulturelle aktører inden for bl.a. fundraising, markedsføring og organisering. Region Nordjylland Inden for kultur, turisme og oplevelse har Regionen fastlagt en række indsatser og opgaveområder, som understøtter det strategiske arbejde med regional udvikling i Nordjylland. Læs mere om strategien og puljer på www.rn.dk. Kulturaftale Nordjylland er en udviklingsaftale med Kulturministeriet og Kulturregion Nordjylland, som skal være med til at øge kvaliteten og synligheden af det samlede kulturområde i landsdelen. Det gælder udvikling i forhold til billedkunst, teater, musik, museer med videre. Thisted Kommune indgår i kulturaftalen sammen med de 10 øvrige nordjyske kommuner. Læs mere om vores kulturaftale her: http://www.kulturaftalenordjylland.dk/ Thy360. Arbejdsgruppen bag portalen www.thy360.dk. Thy360 er den fælles kalender og formidler af kulturtilbuddene for hele kommunen. Landdistrikts LAG Thy-Mors satser i sin aktuelle strategi om at gøre Thy-Mors til et landdistrikt i verdensklasse på kunst og kultur. Læs mere på http://www.lag-thymors.dk Thy Turistforening løfter en stor del af formidlingsarbejdet omkring kulturtilbuddene i kommunen og indgår som samarbejdspartner på i mange projekter. Læs mere på http://www.visitthy.dk/ Thisted Handels- og Industriforening. Læs mere på http://www.thistedby.dk/. Thisted Kommunes arbejde med kulturområdet er forankret i Teknisk Forvaltning. Læs mere om kommunens kulturarbejde på www.thisted.dk samt om den aktuelle kulturpolitiske udvikling i kommunen på www.thisted.dk/kulturpolitik. Kommunen varetager bl.a. opgaven med at vejlede og udvikle projektet. 20

21