CO-Magasinet Nr/År 02/2013 UdDANNELSE SKAL SIKRE INDUSTRIEN I DANMARK SIDE 4-5 LIGELØN?...AHH, DET SNAKKER VI IKKE SÅ MEGET OM SIDE 6-7 BLIV SKARP P LØNUDVIKLINGEN SIDE 8 FLERE FÅR BONUS SIDE 9 UdDANNELSE SKAL SIKRE INDUSTRIEN I DANMARK SIDE 4-5 EKSPLOSIV STIGN ING I SELVVALGT UDDANNELSE SIDE 10 NEMMERE AT KOMME PÅ SELVVALGT UDDANNELSE SIDE 11 DER ER JO ALTID NOGEN, DER KAN SELV 12-13 BETALINGSSATSER SIDE 14-16 LIGELØN?...aHH, DET SNAKKER VI IKKE SÅ MEGET OM SIDE 6-7 SPAR OP TIL SENIORLIVET PÅ FRITVALGSKONTOEN SIDE 17 INDUSTRIANSATTEs PENSIONSPENGE SKABER JOB på INDUSTRIområdet SIDE 18 INTERNATIONAL FAGBEV E 19 SÆT LØNNEN I SYSTEM SIDE 20-21 EKSPLOSIV STIGNING I SELVVALGT UDDANNELSE SIDE 10 FAGLIG ORIENTERING DFLYDELSE SIDE 24 UdDANNELSE SKAL SIKRE INDUSTRIEN I DANMARK SIDE 4-5 LIGELØN?...aHH, DE ET OM SIDE 6-7 BLIV SKARP PÅ LØNUDVIKLINGEN SIDE 8 FLERE FÅR BONUS S NELSE SIDE 10 NEMMERE AT KOMME PÅ SELVVA DER KAN SELV SIDE 12-1
Uddannelse og industri i Danmark hænger sam Giver man uddannelse til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens skygge. Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse forøges nemlig med 67 procent for de kontanthjælpsmodtagere, der får uddannelse. Samtidig mindskes risikoen for at ryge ud af arbejdsmarkedet med op til seks gange. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og det er blot en af mange analyser, der underbygger værdien af at have papir på sine kompetence, efter tid på skolebænken. Hos CO-industris formand Claus Jensen, der også er forbundsformand i Dansk Metal, er holdningen til efter- og videreuddannelse ligeledes positiv. Claus Jensen mener, at et kompetenceløft hos industriens ansatte er afgørende for en stærk dansk konkurrenceevne og dermed en fortsat industriproduktion i Danmark. - Vi skal investere meget mere i uddannelse, end vi har gjort de ti år under den borgerlige regering. Vi skal helst frem til, at den næste generation er dobbelt så dygtig som den forrige, siger han i artiklen på siderne 4-5. Massiv efter- og videreuddannelse Kompetenceløftet skal ifølge CO-industriformanden ske ved massiv efter- og videreuddannelse, der løfter ufaglærte til faglærte og faglærte til kortere videregående uddannelser som for eksempel tekniker eller konstruktør. - Vi har en stor gruppe på det danske arbejdsmarked, som har de forkerte kompetencer i forhold til det, som arbejdsmarkedet efterspørger, og derfor er der ikke job til mange af dem. Vi skal være skarpere til at matche efterspørgselen, mener han. Vigtigheden af uddannelse for at kunne fastholde en plads på arbejdsmarkedet understreges af andre tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For ud af de i dag næsten 54.000 unge under 30 år på kontanthjælp i Danmark, så har knap 81 procent af dem kun grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse, viser tallene. For industriens ansatte viser udviklingen, at der bliver ansat færre ufaglærte og flere med videregående uddannel- 02.13. marts side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: UDANNELSE SKAL SIKRE INDUSTRIEN I DANMARK Kompetenceløft er afgørende for stærk dansk konkurrenceevne, mener Claus Jensen, formand for CO-industri. SIDE 4-5 LIGELØN?...aHH, DET SNAKKER VI IKKE SÅ MEGET OM Industriens tillidsrepræsentanter drøfter oftere klimaforandringer end ligeløn, viser undersøgelse. SIDE 6-7 BLIV SKARP PÅ LØNUDVIKLINGEN Nyt lønkursus deler ud af værktøjer til effektive lønsystemer. SIDE 8 FLERE FÅR BONUS Bonusordninger har bredt sig hos funktionærer og timelønnede. SIDE 9 EKSPLOSIV STIGNING I SELVVALGT UDDANNELSE Industriens ansatte vil på uddannelse i 2013. SIDE 10 NEMMERE AT KOMME PÅ SELV- VALGT UDDANNELSE IKUF har fået ny og mere overskuelig hjemmeside. SIDE 11
leder produktion men ser. Ifølge en rapport fra tænketanken Kraka er tre ud af ti ansatte i industrien i dag ufaglærte. I 1993 var det godt fire ud af ti. Rapporten understreger samtidig, at kravene til medarbejdernes kompetencer også vil stige fremover, og at industriens efterspørgsel efter ufaglærte fortsat vil falde. Flere uddanner sig Heldigvis har industriens ansatte mod på at komme på skolebænken, og industriens overenskomster giver også bedre og bedre muligheder for efterog videreuddannelse. For de ansatte i industrien strømmer på selvvalgt uddannelse, viser dugfriske tal fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Hele 1.611 personer fik i januar 2013 godkendt deres ansøgning om tilskud til selvvalgt uddannelse fra IKUF, mens kun 1.073 personer i gennemsnit per måned fik et ja til uddannelsestilskud fra IKUF de sidste tre måneder af 2012. Stigningen skyldes sandsynligvis tre konkrete tiltag fra overenskomstforhandlingerne i 2012, som nu er ved at slå igennem. Siden 1. oktober har kursisterne ikke længere selv skullet forudbetale kursusafgiften, og desuden har det siden 1. januar 2013 været muligt at samle sine ubrugte uddannelsesuger, således at der er mulighed for hele seks ugers selvvalgt uddannelse i 2013, hvis man ikke har brugt sine uger i 2011 og 2012. Og endelig er der med overenskomsterne på industriens område skabt mulighed for at bruge IKUF i forbindelse med arbejdsfordeling. Det betyder, at ansatte efter lokal aftale kan komme på uddannelse med støtte fra IKUF halvdelen af arbejdsfordelingstiden. Samtidig bevarer de deres ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året. Forside: Tillidsrepræsentant Jacob Saugmann fra energiselskabet Verdo i Randers. Foto: Bo Amstrup. der er jo ALTID NOGEN, som KAN SELV Lønsystem til funktionærer sikrer alle retfærdig løn, mener tillidsrepræsentant Jacob Saugmann. SIDE 12-13 BETALINGSSATSER Nye satser i industriens overenskomster pr. 1. marts 2013. SIDE 14-16 SPAR OP TIL SENIORLIVET PÅ FRIT- VALGSKONTOEN Fritvalgslønkontoen kan nu finansiere nedsat tid som senior SIDE 17 INDUSTRIANSATTEs PENSIONSPENGE SKABER JOB på INDUSTRIområdet Det giver 1.350 job i Danmark, at IP investerer i havvindmøllepark. INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 18 SIDE 19 SÆT LØNNEN I SYSTEM Alt for få funktionærer er omfattet af et lønsystem. FAGLIG ORIENTERING SIDE 20-21 SIDE 22-23 FÅ MAKSIMAL INDFLYDELSE Posten som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem er den direkte vej til mere indflydelse på arbejdspladsen. SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 90. www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer seks gange årligt i månederne januar, marts, maj, juli, september og november. Oplag 22.000 side 3 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed). OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. ISSN 1395 9344 (papirudgave) ISSN 1902 3936 (elektronisk)
Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Uddannelse skal sikre Kompetenceløft er afgørende for stærk dansk konkurrenceevne, mener Claus Jensen, form 02.13. marts side 4 CO Magasinet [ ] Vi skal investere meget mere i uddannelse, end vi har gjort Det er helt afgørende, at de industriansatte bliver bedre uddannet, hvis Danmark skal styrke sin konkurrenceevne og fastholde produktionen. Det fastslår Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand i Dansk Metal. - Vi skal investere meget mere i uddannelse, end vi har gjort de ti år under den borgerlige regering. Vi skal helst frem til, at den næste generation er dobbelt så dygtig som den forrige, siger han. Det skal ifølge CO-industriformanden ske ved massiv efter- og videreuddannelse, der løfter ufaglærte til faglærte og faglærte til kortere videregående uddannelser som for eksempel tekniker eller konstruktør. - Vi har en stor gruppe på det danske arbejdsmarked, som har de forkerte kompetencer i forhold til det, som arbejdsmarkedet efterspørger, og derfor er der ikke job til mange af dem. Vi skal være skarpere til at matche efterspørgselen, mener han. Og Claus Jensen er ikke ene om at se bedre uddannelse som en vej til at bevare industriproduktionen i Danmark og skærpe konkurrenceevnen. I rapporten Hvordan fastholder vi og skaber nye industriarbejdspladser?, som tænketanken Kraka har udarbejdet for Coloplast, Danish Crown, Rockwool, Martin Professional og Novozymes i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, fastslår alle fem virksomheder, at et højt kompetenceniveau blandt produktionsmedarbejderne er en central forudsætning for at drive industrivirksomhed i Danmark. Mere digitalisering og automatisering Den internationale konkurrence og det danske lønniveau betyder, at meget af produktionen bliver digitaliseret og automatiseret, og de stigende krav til produktionsmedarbejdernes tekniske og faglige kvalifikationer presser de danske ufaglærte. Statistikker viser, at der bliver færre ufaglærte og flere med videregående uddannelser ansat i industrien. Ifølge rapporten er tre ud af ti ansatte i dag ufaglærte. I 1993 var det godt fire ud af ti. Formand for CO-industri Claus Jensen. Rapporten forventer derfor, at kravene til medarbejdernes kompetencer også vil stige fremover, og at industriens efterspørgsel efter ufaglærte fortsat vil falde. Udfordringen er derfor, hvordan industrien løfter kompetenceniveauet, så dansk produktion har en effektivitet og kvalitet, der kan konkurrere med udlandet. Rapporten peger selv på flere praktikpladser, mere målrettet uddannelse gennem VEU (Voksen- og efteruddannelse) samt systematisk opkvalificering af medarbejderne i virksomheden. Samtidig efterlyser nogle af virksomhederne en større forståelse blandt medarbejderne for behovet for kompetenceløft, som blandt andet skal gøre medarbejderne mere omstillingsparate.
industrien i Danmark and for CO-industri get fra cirka tre procent i slutningen af 1990 erne til syv procent i 2010. Det er en problematik, som Claus Jensen mener at danske politikere er nødt til at gøre noget ved. - De danske energiafgifter er en konkurrenceparameter, som vi skal se på. Det er rigtigt, at der også er energiafgifter i de lande, som vi konkurrerer med. Men det duer ikke, at vi har verdens højeste afgifter. Det skader konkurrenceevnen, siger han. Desuden mener Claus Jensen, at virksomhederne skal have skattefordele ved at flytte produktionen tilbage til Danmark, på samme måde som de kan opnå fradrag ved at flytte produktionen ud. Og endelig skal virksomhederne motiveres til at investere i produktionsmidler. - Regeringen har allerede gjort det ved at give virksomhederne mulighed for straksafskrivning ved investeringer i nye produktionsmidler, men vi skal se på, om ikke vi kan skrue mere på fradragsknappen, så vi ad den vej kan fremme Og selv om Claus Jensen afviser, at de peger rapporten på, at produktionsom- konkurrenceevnen. Vi kan jo se, at der i industriansatte mangler lyst og mod til kostningerne i Danmark er høje. Og her Tyskland og i særdeleshed Sverige bliver at uddanne sig, så har han forståelse for er der ikke kun tale om lønomkostnin- investeret massivt i produktionsudstyr problematikken. gerne. For selv om flere af de fem store som robotter, mens investeringerne - Vi har haft en lang periode, hvor øgede virksomheder synes, at lønniveauet er stort set er gået i stå i Danmark, påpeger kompetencer ikke har været på agen- højt i Danmark, så presser det dem også han. daen og derfor er blevet nedprioriteret. til at effektivisere for at bevare konkur- Og det er klart, at det har en afsmittende renceevnen og fastholde produktionen Interviewet med Claus Jensen er lavet, virkning på danskerne. Men det er vig- i Danmark. før regeringen fremlagde sin konkurren- tigt, at vi får talt kompetenceudvikling højere op i folks bevidsthed, fastslår han. Ifølge rapporten er lønomkostningernes andel af industriens produktionsværdi ceevnepakke. Rapporten Hvordan fastholder vi og side 5 reduceret gennem de seneste år fra skaber nye danske industriarbejdsplad- Høje omkostninger cirka 25 procent i 1990 til cirka 21 pro- ser? kan downloades på Krakas hjem- Ud over et nødvendigt kompetenceløft cent i 2011. Samtidig er energiudgifter- meside www.kraka.dk blandt industriens medarbejdere, så nes andel af produktionsværdien ste-
Af Dorthe Kragh Illustration Mette Ehlers Ligeløn?. ahh, det snakker vi ik Industriens tillidsrepræsentanter drøfter oftere klimaforandringer end ligeløn, viser unde Flekstid, deltid og orlov står ofte på dagsordenen, når tillidsrepræsentanter på de danske industriarbejdspladser diskuterer med ledelsen eller kollegerne, mens ligeløn sjældent bliver drøftet. Det viser en særkørsel, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet har foretaget for CO-Magasinet. Undersøgelsen viser, at kun en ud af fem tillidsrepræsentanter i industrien har ligeløn op at vende på deres arbejdsplads. Og ligeløn indtager pladsen som nummer sjok ud af 28 udvalgte emner, som tillidsrepræsentanterne drøfter med kolleger og ledelse. Faktisk bliver der oftere talt om klimaforandringer end ligeløn. Der er dog stor forskel på, hvor meget ligeløn fylder i debatten på arbejdspladserne i industrien. Kun 18 procent af tillidsrepræsentanter på arbejdspladser, hvor der er flest mandlige ansatte, har drøftet ligeløn, mens hver tredje tillidsrepræsentant på arbejdspladser, hvor der er lige mange mænd og kvinder, har haft lige løn på dagsordenen. 02.13. marts Industri privat arbejdsmarked CO Magasinet side 6 Kilde: FAOS Har du drøftet ligeløn med dine kolleger eller ledelsen? i procent 35 25 Få lokalaftaler om ligeløn Set i forhold til, hvor meget ligeløn fylder på den politiske dagsorden og ved overenskomstforhandlingerne, hvor COindustri og Dansk Industri i 2010 blandt andet blev enige om at nedsætte et ligelønsnævn, som skal behandle ligelønssager og sætte fokus på lønforskellen mellem kønnene, så fylder ligeløn ikke meget på arbejdspladserne. Og de drøftelser, som tages, slår sjældent igennem i form af lokalaftaler, påpeger Trine P. Larsen. Kun fire procent af tillidsrepræsentanterne på industriens arbejdspladser har indgået en eller flere lokalaftaler om ligeløn. Og på det samlede private arbejdsmarked er tallet to procent. Helt anderledes ser det ud for drøftelser og aftaler om balance mellem familie- og arbejdsliv. Her har knap hver anden tillidsrepræsentant i industrien diskuteret flekstid, arbejdsrelateret stress, orlovsordninger eller deltid med kolleger eller ledelsen. Har du indgået en eller flere aftaler om ligeløn? i procent 6 4 15 2 5 ser lad ænd p s ejd est m Arb ed fl m - Vi ved fra andre undersøgelser, at ligeløn ikke optager sindene så meget lokalt. Der er andre ting, som fylder mere i dialogen på arbejdspladsen, siger Trine P. Larsen, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved FAOS. Hun og Steen Naverbjerg står bag undersøgelsen, der er foretaget med udgangspunkt i en stor tillidsrepræsentantundersøgelse, som FAOS foretog for LO i 2010. ser r lad vinde p s ejd st k Arb ed fle m ser k lad m& p s e ejd ng Arb e ma g d li me ser lad ænd p s ejd est m Arb ed fl m ser r lad vinde p s ejd st k Arb ed fle m ser k lad m& p s e ejd ng Arb e ma g d li me
ke så meget om rsøgelse Og det samme gør sig gældende på det samlede private arbejdsmarked. Og industriens tillidsrepræsentanter er ofte gode til at få drøftelserne til at munde ud i en lokalaftale. Hele 42 procent af tillidsrepræsentanterne i industrien har skrevet under på en eller flere aftaler om familie-arbejdsliv, mens det samme kun gør sig gældende for 35 procent på det samlede private arbejdsmarked. - At industriens tillidsrepræsentanter indgår flere lokalaftaler om familie-arbejdsliv og ligeløn end deres kolleger på det øvrige private arbejdsmarked, kan skyldes, at man på industriens arbejdspladser har lange traditioner for at forhandle kollektivt og indgå lokalaftaler på arbejdspladsen. At det så ofte er aftaler om familie-arbejdslivsbalancen frem for ligeløn, skyldes sandsynligvis, at paletten for, hvad man kan drøfte og indgå aftaler om ofte er langt bredere på det område end for ligeløn, siger Trine P. Larsen. som er rigtig gode til at indgå aftaler, der giver deres kolleger en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Hele 66 procent af de mandlige tillidsrepræsentanter på arbejdspladser med lige mange mænd og kvinder har indgået en aftale mod 38 procent af de kvindelige tillidsrepræsentanter. - Det kunne godt se ud til, at mændene i større stil udnytter rammerne for lokalforhandling og får omsat diskussionerne til konkrete initiativer, siger Trine P. Larsen. I CO-industri overrasker det ikke konsulent Nadja Christy, at der er mere fokus på familie-arbejdsliv end ligeløn ude på Mænd laver aftaler arbejdspladserne. Bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv regnes ofte for - Ligeløn er en lidt svær størrelse. Jeg tror bestemt ikke, at tilsærligt interessant for kvinder. Men undersøgelsen viser, at lidsrepræsentanterne er ligeglade med ligeløn, men de skal jo det især er på arbejdspladser, hvor kønnene er ligeligt fordelt, vide, at der er et problem, før de kan gøre noget ved det. Og at der indgås lokalaftaler om flekstid, orlovsordninger med det kræver et større detektivarbejde, eller at nogen kommer mere. Og her er det ofte de mandlige tillidsrepræsentanter, og siger, at de bliver diskrimineret på lønnen, siger hun. Hun anbefaler, at både tillidsrepræsentanter og ledelse systehar du indgået en eller flere lokalaftaler matisk har fokus på lønnen og løbende overvejer, om virksomom familieliv/arbejdsliv? hedens lønsystem er gennemskueligt, så alle ved, hvad der skal til for at få mere i løn. i procent 60 - Og så kræver det, at der er et pres ikke bare fra tillidsrepræsentanten men også fra medarbejderne om, at man åbent kan 40 snakke om løn og lønforskelle. Men i sidste ende så er det jo et 20 ledelsesansvar at sørge for, at der ikke er problemer med ligeløn i virksomheden, fastslår hun. ser lad ænd p s ejd est m Arb ed fl m ser r lad vinde p s ejd st k Arb ed fle m ser k lad m& p s e ejd ng Arb e ma g d li me side 7
Af Dorthe Kragh Bliv skarp på lønudviklingen Nyt lønkursus deler ud af værktøjer til effektive lønsystemer Produktivitet, kvalitet og leveringssikkerhed er tre af de hotteste ord i debatten om styrkelse af den danske konkurrenceevne. Derfor tilbyder CO-industri et lønkursus, hvor der bliver sat fokus på, hvordan du kan bruge lønsystemer til at styrke virksomhedens konkurrenceevne og samtidig sikre kollegerne en fornuftig lønudvikling. Kurset henvender sig til både funktionærer og timelønnede og tager udgangspunkt i PlusLøn-systemet, som CO-industri og Dansk Industri har skabt i fællesskab. På kurset, der er det eneste, som udbydes i 2013, vil du få tips til, hvordan du aktivt kan medvirke til at opbygge et lønsystem på din arbejdsplads efter PlusLøn-principperne, og hvordan du kan være med til at vedligeholde det. Emner som udformning af lønpolitik, løntermometer, ligeløn og kønsopdelt lønstatistik vil også være på skemaet. Ligesom der vil være en grundig gennemgang af de lønelementer, som indgår i PlusLøn. Selve undervisningen er en kombination af oplæg, gruppearbejde og eksterne oplægsholdere. Tilmelding Kurset afholdes den 10. til 14. juni på Metalskolen i Jørlunde. Du kan melde dig til gennem dit forbund på FIU-nr. 9006 13 00 01. Tilmeldingsfrist 27. maj. 02.13. marts side 8 CO Magasinet PlusLøn CO-industri og DI har i fællesskab lavet en række pjecer om lønsystemet PlusLøn, vedligeholdelsen af dette samt eksempler fra en virksomhed, som har indført PlusLøn. Pjecerne er lavet til både timelønnede og funktionærer, og de giver læseren organisationernes bud på, hvordan virksomhederne kan udarbejde lønsystemer på en enkel og overskuelig måde, og de kommer med bud på, hvilke elementer der kan indgå i et PlusLøn-system. Du kan finde pjecerne på CO-industris hjemmeside www.co-industri.dk under CO-industri i den sorte bjælke øverst. Herfra skal du gå til Pjecer og tryksager og dernæst Løn, hvor alle pjecerne ligger enten til bestilling eller download.
Af Dorthe Kragh Flere får bonus Bonusordninger har bredt sig hos funktionærer og timelønnede Stadig flere funktionærer og timelønnede får bonusløn. Det viser en undersøgelse blandt 2.000 danske virksomheder, som Niels Westergård- Nielsen, professor ved Center for Corporate Performance ved Aarhus Universitet, har foretaget. Bonusordninger har ellers tidligere været noget, som hovedsagelig blev tildelt topledelsen, men gennem de seneste år er væksten i antallet af bonusordninger til toplederne stagneret. I stedet belønnes funktionærer og timelønnede i stigende grad for højere produktivitet og bedre bundlinje. Og det skyldes sandsynligvis krisen, mener Niels Westergård-Nielsen. - Lønstigningerne har været meget moderate gennem de seneste år. I stedet er flere virksomheder begyndt at se sig om efter andre metoder, som kan gøre flere interesseret i at arbejde mere. Og her er bonusser mindre farlige end generelle lønstigninger, fordi de ofte er knyttet op på bundlinjen, og derfor tilpasser sig virksomhedens økonomiske op- og nedgang. Samtidig er de en god måde at belønne dygtige medarbejdere på, forklarer han. Ifølge undersøgelsen har 35 procent af funktionærerne i dag en bonusordning. Det er en stigning på seks procent fra 2009 til 2011. Funktionærerne belønnes oftest med individuelle bonusser eller teambonus, mens overskudsdeling, aktier og aktieoptioner i mindre grad benyttes. Blandt de timelønnede er der især sket en stigning i uddelingen af teambonusser, mens bonus i form af overskudsdeling er steget svagt. - Det er en udvikling, som er positiv for alle parter. Både arbejdsgivere og lønmodtagere efterlyser incitamenter, der belønner dem, som gør en ekstra indsats, siger Niels Westergård-Nielsen. Inden for rækkevidde Han understreger, at det er afgørende for en succesfuld bonusordning, at bonus bliver tildelt efter et system, som fremmer det fælles mål. Medarbejderne skal have en reel mulighed for at påvirke deres løn, hvis bonusser skal have en præstationsfremmende virkning. - Derfor stiller en bonusordning store krav til ledelsen om at sætte opfyldelsen af målene så tæt på medarbejderne som muligt, så de reelt har mulighed for at opfylde dem, siger han. Claus Krogh Hansen, lønkonsulent i CO-industri, er enig med Niels Westergård-Nielsen, men peger samtidig på, at bonusordningen ikke må udgøre en væsentlig del af lønnen. - Bonusordninger kan være gode, men tillidsrepræsentanten skal altid være opmærksom på, at det er den faste løn, som kollegerne skal leve af. Derfor må bonusordninger ikke tage overhånd. Det skal være noget ekstra, som får folk til at give den en ekstra skalle, fastslår han. side 9
Af Dorthe Kragh Illustration fra IKUF s nye hjemmeside Eksplosiv stigning i selvvalgt uddannelse Industriens ansatte vil på uddannelse i 2013 De ansatte i industrien strømmer på selvvalgt uddannelse, viser nye tal fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Hele 1.611 personer fik i januar 2013 godkendt deres ansøgning om tilskud til selvvalgt uddannelse fra IKUF, mens kun 1.073 personer i gennemsnit per måned fik et ja til uddannelsestilskud fra IKUF de sidste tre måneder af 2012. Udviklingen glæder Peter Rimfort, souschef i COindustri. - Det er rigtig godt for kompetenceudviklingen på industriens område, siger han. Han peger på tre tiltag, som blev besluttet ved overenskomstforhandlingerne i 2012 og nu ser ud til at slå igennem på ansøgerantallet. - Siden 1. oktober har kursisterne ikke længere selv skullet forudbetale kursusafgiften. Nogle kurser er meget dyre, og det har været svært for mange at lægge så store beløb ud, selv om de fik pengene tilbage, når kurset var afsluttet, siger han. Seks ugers uddannelse Samtidig har det siden 1. januar 2013 været muligt at samle sine ubrugte uddannelsesuger, således at man for eksempel har mulighed for hele seks ugers selvvalgt i 2013, hvis man ikke har brugt sine uger i 2011 og 2012. - Det ser ud til, at folk er meget glade for de nye muligheder. Antallet af ansøgninger stiger og størrelsen af de bevilgede beløb stiger, siger Peter Rimfort. Og endelig er der med overenskomsterne på industriens område skabt mulighed for at bruge IKUF i forbindelse med arbejdsfordeling. Det betyder, at ansatte efter lokal aftale kan komme på uddannelse med støtte fra IKUF halvdelen af arbejdsfordelingstiden. Samtidig bevarer de deres ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året. - De tre ting har tilsammen været med til at øge uddannelsesaktiviteten, så antallet af godkendte ansøgninger til IKUF faktisk er steget til 1.611 godkendelser i januar 2013, siger Peter Rimfort. side 10 CO Magasinet 02.13. marts Top tre over godkendt selvvalgt uddannelse 2012 Uddannelse Antal ansøgere IT Åbent værksted 766 Gaffeltruck certifikatkursus B, 7 dage 392 Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører 320 Kilde: IKUF Andre populære kurser er off-shore, anvendelse af regneark til talbehandling, forberedende voksenundervisning (FVU), brug af pc på arbejdspladsen, produktionsoptimering for operatører via lean, almen voksenuddannelse (AVU), svejsning åbent værksted og online kommunikation til jobbrug.
Nemmere at komme på selvvalgt uddannelse IKUF har fået ny og mere overskuelig hjemmeside Små glade figurer vil fremover tage imod dig, når du logger ind på www.ikuf.dk for at søge om tilskud til selvvalgt uddannelse. Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) har nemlig givet sin hjemmeside en renovering, så den nu fremstår mere lys, overskuelig og brugervenlig. I modsætning til den gamle hjemmeside vil du som lønmodtager, der logger ind på den nye hjemmeside, nu havne direkte på den del af hjemmesiden, som du skal bruge til at søge om tilskud til de to ugers selvvalgt uddannelse, som du har ret til hvert år. Her kan du blandt andet finde ud af, hvordan du søger om uddannelsestilskud, du kan få overblik over, hvilke uddannelser som du kan få tilskud til, og du kan bruge IKUF s tilskudsberegner. Små film Som noget nyt er der også en række små film på hjemmesiden. En af dem er en præsentation af hjemmesiden, mens tre andre film fortæller om henholdsvis de uddannelser, der er mulighed for at få tilskud til, hvordan du trin for trin ansøger om tilskud til selvvalgt uddannelse fra IKUF, og hvad du skal gøre, når du har fuldført dit kursus. - Vi har konstateret, at nogle havde svært ved at håndtere den gamle hjemmeside. Det ville vi selvfølgelig gerne rette op på, og jeg synes, at vi har fået skabt en hjemmeside, som er mere brugervenlig og overskuelig, siger Peter Rimfort, souschef i COindustri. På den nye hjemmeside kan du også finde et direkte link til efteruddannelse.dk, hvor du kan tilmelde dig erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser samt AMU-kurser. Relanceringen af IKUF s hjemmeside er en del af overenskomst - forliget 2012, hvor CO-industri og DI blev enige om at gøre det nemmere og mindre bureaukratisk at søge om tilskud til selvvalgt uddannelse. side 11
Af Dorthe Kragh Foto Bo Amstrup Der er jo altid nogen, som kan selv Lønsystem til funktionærer sikrer alle retfærdig løn, mener tillidsrepræsentant Jacob Saugmann 02.13. marts side 12 CO Magasinet Jacob Saugmann kender dem godt de der stærke, selvsikre personer, der uden problemer banker døren ind hos chefen og redder sig en solid lønforhøjelse. Men han kender også dem, der har ondt i maven og frygter den årlige lønsamtale. Derfor er han glad for, at funktionærerne hos energiselskabet Verdo har fået et lønsystem, der sikrer alle en gennemskuelig og rimelig løn. - Jeg synes, at det er rigtig fint at have sådan et lønsystem. Som tillidsrepræsentant er det min opgave at tænke på hele gruppen, og med et lønsystem som vores er summen af mennesker, der får mere i løn, højere, end hvis vi skulle have klaret det hver for sig, siger Jacob Saugmann. Men som tillidsrepræsentant for 10 medlemmer af Teknisk Landsforbund ved han godt, at kollektive lønsystemer ikke er lige populært hos alle. - Der er jo altid nogen, som kan selv. De er rigtig gode til at forhandle med ledelsen og typisk ikke så tilfredse med et fast lønsystem. Men der er altså også en rigtig stor del, som ikke er så glade for at skulle forhandle deres egen løn, siger han. Lang forklaring Funktionærerne på Verdo havde også et lønsystem i perioden 2004-2011, så princippet er ikke nyt for dem, men aftalen blev opsagt, fordi systemet ikke fungerede optimalt. - Vi havde blandt andet nogle supermænd, som var rigtig gode til at hive alle lønkronerne over i deres afdeling, og det var der selvfølgelig folk, som følte sig snydt af, fortæller han. Det uklare lønsystem betød også, at han hvert år op til lønforhandlingerne brugte den forudgående måned på at forklare kollegerne lønsystemet, som for mange forekom helt ugennemskueligt og urimeligt. Kollegerne undrede sig for eksempel over, at det udløste to point - og dermed en smule mere i løn - at kopiere. Derfor har ledelse og tillidsrepræsentanter i Verdo brugt noget af tiden de sidste par år på at overveje, om virksomheden overhovedet skulle have et lønsystem, og grundigt undersøge, om det var muligt at skabe et lønsystem, som var bedre end det gamle. Undervejs blev lønnen fordelt ligeligt til alle, og det viste sig, at både ledelse og medarbejdere hellere vil have en differentieret løn, hvor en ekstra indsats bliver belønnet. Resultatet af arbejdet er et lønsystem, der tager udgangspunkt i det gamle lønsystem, men med justeringer og langt større fokus på kommunikation og bevidsthed om, at lederne skal skoles i at bruge systemet ens, så alle får en fair vurdering.
Navn: Jacob Saugmann Alder: 33 år Arbejdsplads: Verdo, Randers Bopæl: Randers Uddannelse: Teknisk designer, har gennem kurser uddannet sig til udvikler Fagforbund: Teknisk Landsforbund Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 10 kolleger på Verdo gennem seks år. Desuden suppleant for særlig delegeret ved forbundets kongresser Familie: Gift og har en dreng på syv år og en pige på 13 år samt hunden Taiga Fritidsinteresser: Har hest, er spejderleder og bruger meget tid i naturen sammen med familien E-mail: jas@verdo.dk Gennemskuelighed Lønsystemet består nu af en basisløn, kvalifikationsløn og funktionsløn, som gives efter et aftalt pointsystem, samt en bonus. Når de forskellige point er endelig fordelt, vil hver enkelt medarbejder få en lønsamtale, hvor lederen forklarer, hvorfor lønnen er fordelt som den er, og medarbejderen har mulighed for at se, hvad han eller hun kan gøre for at hæve lønnen yder ligere. - Jeg har stor tiltro til lønsamtalerne, fordi de giver medarbejderen en forståelse af, hvorfor han har fået de point, han har fået. Men det er naturligvis vigtigt, at lederen er åben for at høre, hvad medarbejderen siger. Det skal gå begge veje, fastslår Jacob Saugmann. Verdos nye lønsystem skal stå sin prøve omkring april, når lønforhandlingerne går i gang, så han ved endnu ikke, hvad kollegerne siger til det. - Der er altid folk, som klager. Nogle gange handler det bare om at få frustrationerne ud af systemet. For ofte vil de ikke have, at jeg går videre med deres klage, siger han. Han håber dog, at Verdos lønsystem nu er så godt, at kollegernes blandede følelser bliver vendt til tilfredshed. - Jeg mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke gør systemet så kompliceret, at folk ikke kan gennemskue det og derfor ikke forstår, hvordan pointene uddeles. Man skal være meget opmærksom på, at det bliver brugt retfærdigt og ensartet, og det er alles opgave både ledelse og medarbejdere, siger Jacob Saugmann. - Folk forventer meget af lønsystemet, og det er de også i deres gode ret til, når de er blevet frataget muligheden for selv at forhandle deres løn. Energiselskabet Verdo i Randers leverer fjernvarme, el og vand til borgere i Randers og el til borgere i Hobro og Hillerød. Samtidig leverer selskabet blandt andet telefoni og internet, VVS- og el-installationer, energirådgivning samt biobrændsel. Derudover har selskabet fabrikker i England og Skotland. Verdo har godt 500 ansatte. side 13
OK 2013 Betalingssatser Industriens Overenskomst Tekst - og stk. nr. Sats pr. 1/3-2013 Sats pr. 1/3-2013 Industriens Overenskomst 13 Overarbejde Stk. 2 Varsling af overarbejde Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normal arbejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales 94,05 Stk. 5 Betalingssatser 1. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte daglige arbejdstid (jf. overenskomstens 9, stk. 1), betales følgende tillæg pr. time: 4. Tilsiges en medarbejder til arbejde i spisepausen, og denne derved udskydes ud over 1/2 time, betales der pr. gang herfor kr: 26,10 14 Forskudt arbejdstid Stk. 2 2. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18, men dog påbegyndes inden kl. 24, betales følgende tillæg pr. time: Fra kl. 18 til kl. 22: 24,40 Fra kl. 22 til kl. 6: 39,75 Overarbejde på hverdage: Første og anden klokketime efter normal arbejdstid: 36,85 Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid: 58,90 Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse: 110,15 Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved forskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet kl. 6 til kl. 18: 36,85 Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 18 til kl. 6: 110,15 Ved arbejde på forskudt arbejdstid, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 følgende tillæg: 46,95 15 Skifteholdsarbejde Stk. 6 Ved overflytning som følge af akutte hændelser ydes et engangsbeløb på kr. 202,25 Stk. 8 Tillæg for skifteholdsarbejde Hverdage med undtagelse af lørdage Fra kl. 18-06 37,70 Fra lørdag kl. 14 til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage 80,75 02.13. marts side 14 CO Magasinet 2. Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på en ham i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag, betales følgende tillæg: Timer mellem kl. 6 og kl. 18: 58,90 Timer mellem kl. 18 og kl. 6: 110,15 3. For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg: Fra den normale daglige arbejdstids begyndelse og indtil kl. 12: 73,35 Fra kl. 12 og til den normale arbejdstids begyndelse: 110,15 Søndag morgen forud for den normale arbejdstids begyndelse: 110,15 Stk. 10 Arbejde på eller forskydning af fridage a) Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage (stk. 5, a) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra tillæg pr. time: 81,05 Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag. b) Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales et tillæg pr. time på 25,40
Tekst - og stk. nr. Sats pr. 1/3-2013 Sats pr. 1/3-2013 Industriens Overenskomst 19 Udearbejde Stk. 2 Betaling for udearbejde 2. For udearbejde betales derudover pr. præsteret arbejdstime et tillæg på 4,80 22 Almindelige timelønsbestemmelser Stk. 1 Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time udgør: for voksne medarbejdere 108,70 for medarbejdere under 18 år 62,60 39 Ophævelse af arbejdsforhold under akkord Stk. 4 Medarbejderen forlader akkorden 1. Når en medarbejder, der står i enkeltakkord, forlader værkstedet uden aftale med arbejdsgiveren, og uden at tvingende omstændigheder foranlediger det, fortabes eventuelt resterende løn og ret til overskud på samtlige påbegyndte akkorder. Dog udbetales den pågældende pr. præsteret arbejdstime i akkord. 35,05 Bilag 7: Værnefodtøj Listepriser pr. 1. marts 2013: I kr.: 405,00 II kr.: 641,00 III kr.: 751,00 Speciel del Sats pr. 1/3-2013 Sats pr. 1/3-2013 4 Støberier Stk. 2 Særlige timelønsbestemmelser for ikke faglærte medarbejdere pr. støbedag udover den for vedkommende smelteovnsfyrbøder gældende timeløn, medmindre tillægget dækkes gennem en akkord, hvorunder pasningen af ovnen er indeholdt. 12,60 2. Hvor virksomheden forlanger, at skibstømrere og bådebyggere holder sig selv med værktøj, betales værktøjspenge pr. time 1,75 Bilag 1 Protokollat, Retningslinjer for arbejde på mobile og stationære platforme 3. Lønforhold 5 Snedkere, tømrere, møllebyggere og træindustriarbejdere Særlige timelønsbestemmelser 1. Hvor virksomheden forlanger, at snedkere, tømrere og møllebyggere holder sig selv med almindeligt værktøj, betales værktøjspenge pr. time. 1,75 6 Skibstømrere Særlige timelønsbestemmelser 1. For bolværks- og vandbygningsarbejde betales et tillæg pr. time på 4,80 Herfra undtages dog arbejde på værfternes egne bolværker og ved tildannelse af materialer, der foregår på værfternes egen grund, medmindre det foregår i eller ud over vandet. b. Som tillæg hertil ydes et særligt offshoretillæg pr. time på 35,60 som skal dække alle overenskomstmæssige tillæg samt alle specielle forhold, der følger af offshorearbejdet. f. For arbejde på den 24. december udbetales et tillæg. Tillægget udgør kr. 1.013,65 g. For arbejde på øvrige søgnehelligdage udbetales et tillæg på: 459,65 side 15
Lærlingebestemmelser Sats pr. 1/3-2013 Industriens Sats pr. 1/3-2013 Funktionæroverenskomst 8 Mindstebetaling Stk. 1 - Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør: 1. 0-1 år 63,00 2. 1-2 år 71,45 3. 2-3 år 76,75 4. 3-4 år 88,80 5. over 4 år 108,70 Alle beløb er i kroner. Bilag I - Særlige bestemmelser for Skibstømrerlærlinge Hvor virksomheden ikke forsyner lærlingen med værktøj, ydes der lærlingen værktøjspenge på kr. 0,65 pr. time i hele læretiden. Disse penge henstår hos lære mesteren, der foretager de nødvendige indkøb. Bilag VI - Protokollat om Befordringsgodtgørelse for lærlinge Stk. 6 Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover, på kr. 0,98 3 Lønbestemmelse Stk. 7 A. Elever under erhvervsuddannelse Til elever under erhvervsuddannelsesloven udgør minimallønnen: pr. måned i kr. 1. år 10.180,00 2. år 11.280,00 3. år 12.405,00 4. år 13.410,00 Der ydes tillæg pr. måned til ovennævnte satser til elever på følgende uddannelser: Handels- og kontoruddannelserne med forudgående hhx-eksammen kr. pr. måned. 895,00 Teknisk designeruddannelsen kr. pr. måned. 3.155,00 For elever på teknisk designeruddannelsen, som har indgået uddannelsesaftale før 1. marts 2012, udgør minimallønnen gennem hele uddannelsesperioden kr. pr. måned 13.884,00 "B. Korte videregående uddannelser (Erhvervsakademiuddannelser - praktikanter) Det tekniske område kr. pr. måned 14.211,00 Det merkantile område kr. pr. måned 17.152,00 C. Erhvervsgrunduddannelse Elever ansat efter lov om erhvervsgrunduddannelse (EGU) aflønnes med kr. pr. måned 10.404,00 Bilag 4 - Protokollat om befordringsgodtgørelse for elever Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover, på kr. 0,98 side 16 CO Magasinet 02.13. marts
Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Spar op til seniorlivet på fritvalgskontoen Fritvalgslønkontoen kan nu finansiere nedsat tid som senior Inden 1. april skal du igen tage stilling til, hvordan du vil bruge pengene på din fritvalgslønkonto i det kommende år. Og for første gang nogensinde har du mulighed for at sætte penge til side, som kan bruges til at forkorte arbejdstiden de sidste fem år, inden du går på pension. Hvis kortere arbejdstid lyder fristende, er der dog en række forhold, som skal være opfyldt. For det første skal der på arbejdspladsen være lavet en lokalaftale om seniorordning, og der skal være lavet en individuel aftale for den enkelte medarbejder, som ønsker seniorordningen. Og endelig kan opsparingen af pengene til seniorordningen tidligst starte, 10 år før du forventer at gå på pension. Med den nye seniorordning har du dermed tre muligheder for at placere dine penge fra fritvalgslønkontoen, som det passer bedst ind i netop dit liv. Pengene kan bruges på at få ekstra løn ved fridage, de kan sættes ind som en ekstra pensionsopsparing, eller de opspares og bruges til at supplere lønnen, hvis du går på nedsat arbejdstid som senior. Hvad er der brug for? Hører du til blandt de yngre på arbejdsmarkedet, er valget lidt lettere. Pension eller pengene udbetalt. - Med fritvalgsordningen kan du år for år vælge, hvordan du vil bruge pengene. Nogle år er der måske brug for ekstra penge ved fridage, mens andre år er pension og tryghed vigtigst, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension (IP). Og det kan faktisk godt løbe op i en pæn sum, hvis man vælger at bruge fritvalgspengene til ekstra pensionsindbetalinger, viser beregninger fra IP. Hvis du for eksempel er 35 år og indbetaler 250 kroner hver måned til ekstra pension, kan du se frem til at få 130.000 kroner ekstra før skat, hvis du går på pension som 67-årig. Det beløb kan endda vise sig at blive endnu højere, da det er politisk vedtaget at forhøje pensionsalderen i takt med, at danskerne bliver ældre og ældre. Hvor meget der står på din fritvalgslønkonto afhænger af, om du er timelønnet eller funktionær. De timelønnede får nemlig fire procent af den ferieberettigede løn indbetalt på kontoen som erstatning for søgnehelligdagsbetalingen, mens begge grupper får en procent af lønnen i løbende indbetalinger. Alle har også mulighed for at konvertere en eller flere feriefridage til penge, som enten kan udbetales ekstra ved ferie, bruges til at give pensionsordningen et skub eller muligvis til at finansiere lidt mere frihed i de sidste fem år på arbejdsmarkedet. side 17
Af Linda Hansen Foto Siemens Industriansattes pensionspenge skaber job på industriområdet Det giver 1.350 job i Danmark, at Industriens Pension investerer i havvindmøllepark Industriens Pension (IP) har investeret 750 millioner kroner i havvindmølleparken Butendiek Offshore Wind Park, der vil blive opført 32 kilometer ud fra kysten ved øen Sild ved den dansk-tyske grænse. Opførelsen af den nye vindmøllepark ventes at give beskæftigelse til mere end 1.000 personer i anlægsfasen og til omkring 350, når møllerne er i drift. Møllerne og fundamenterne produceres nemlig i Danmark, og samtidig bliver afskibningshavnen for både møller og fundamenter Esbjerg, mens servicehavnen er Rømø. Butendiek Offshore Wind Park er planlagt af den førende tyske udvikler af vindmølleparker, Wpd, og investeringen gennemføres i samarbejde med den danske pensionskasse PKA samt Siemens Project Ventures og den europæiske infrastrukturfond Marguerite. De to sidste aktører har begge erfaring med investeringer i offshore vind i England og Belgien. - Vi er særdeles glade for at være en del af dette erfarne investeringskonsortium. Med investeringen kan vi sikre medlemmerne i pensionsordningen et stabilt afkast mange år ud i fremtiden. Samtidig er det også tilfredsstillende, at vi er med til at skabe danske arbejdspladser og bidrage til omstillingen til vedvarende energi, siger administrerende direktør Laila Mortensen, Industriens Pension. Investeringen betyder, at IP får en ejerandel på 22,5 procent af parken, mens den samlede anlægssum er budgetteret til 10 milliarder kroner. Opførelsen begynder i 2014, og parken ventes at levere den første CO2-frie strøm fra 2015. Fra det tidspunkt vil parken levere grøn strøm til 370.000 husstande. IP administrerer pensionsordninger for omkring 400.000 lønmodtagere og 8.000 virksomheder i Danmark. IP har i dag investeret 3,3 milliarder kroner i infrastruktur og vil øge den type investeringer til otte milliarder kroner i de kommende år. Omkring 20 procent af selskabets investeringer er foretaget inden for vedvarende energi som eksempelvis vandkraftværker, jordvarme- og biomasseanlæg samt vind- og solparker i både Europa, USA og fremtidens vækstmarkeder. side 18 CO Magasinet 02.13. marts Opførelsen af havvindmøllevindparken Butendiek Offshore Wind Park begynder i 2014, og den ventes at kunne levere strøm fra 2015. Billedet her er fra opsætningen af møller på Horns Rev.
International fagbevægelse Fordømmer overgreb i Algeriet Den internationale faglige sammenslutning ITUC fordømmer på det skarpeste anholdelsen af en række faglige ledere under et besøg i Algeriet i slutningen af februar. De skulle deltage i en konference om arbejdsløshed og farligt arbejde. Politiet stormede hotellet, hvor fagforeningslederne overnattede, og anholdt fem marokkanere, tre tunesere og tre fra Mauretanien, oplyser den uafhængige fagforening for offentligt ansatte i Algeriet SNAPAP. De anholdte blev ført direkte til lufthavnen og sendt ud af landet uden mulighed for at kontakte nogen via telefon. Også fagforeningsbygningen, hvor konferencen skulle holdes, blev omringet af politi. Her anholdt politiet fire medlemmer af ledelsen for SNAPAP, der stod for konferencen. ITUC fordømmer politiets overgreb mod medlemmer af SNAPAP og deres gæster og kræver en øjeblikkelig løsladelse af de anholdte fagforeningsledere. Verdens farligste job Mere end 1,8 millioner tv-seere i Australien har fulgt et australsk dokumentarprogram om livet for skibsophugningsarbejdere i Bangladesh et job, der betegnes som verdens farligste. Programmet Giganternes kirkegård er blevet til i samarbejde med den amerikanske græsrodsorganisation Institute for Global Labour & Human Rights. Det beskriver, hvordan hundreder af udrangerede fragt- og tankskibe ligger på strandene i Den bengalske Bugt, hvor skibsophuggerne, hvoraf mange bare er børn, arbejder 12 timer dagligt alle ugens syv dage med farligt giftaffald og asbest uden nogen form for beskyttelse til en løn på omkring 2,50 kroner i timen. Mange arbejdere bliver dræbt, lemlæstet eller kommer alvorligt til skade under arbejdet. Du kan se mere på http://www.globallabourrights.org/campaigns?id=0004 Foto: Forside til rapport om skibsophugningsarbejdere i Bangladesh. Tyrkiet anholder 150 faglige ledere Myndighederne i Tyrkiet har i en landsomfattende politiaktion anholdt mere end 150 faglige ledere fra de offentligt ansattes fagforbund KESK. Aktionen fordømmes på det skarpeste af den internationale faglige sammenslutning ITUC. Myndighederne anklager fagforeningsmedlemmerne for at have tilknytning til en terrororganisation. Det er ikke første gang, ITUC protesterer mod misbrug af anti-terror-lovgivningen i Tyrkiet. - Vi kan ikke længere acceptere, at fagforeningsmedlemmer bliver tilbageholdt og fængslet under falske anklager om terrorisme. De tyrkiske myndigheder må øjeblikkeligt og betingelsesløst løslade de fængslede. I et rigtigt demokrati har fagforeningsmedlemmer ret til at kæmpe for deres lovlige rettigheder uden frygt for at blive fængslet, siger Sharan Burrow, generalsekretær for ITUC. Tvangsarbejde for afrikanere i Sverige Fattige afrikanske arbejdere fra Cameroun lokkes ifølge svensk tv til Sverige af store svenske skovindustrifirmaer med falske løfter om løn og arbejdsvilkår. Ifølge tv-programmet står firmaerne SCA og Holmen bag agenter, der hyrer migrant-arbejderne i Cameroun. Før ankomsten til Sverige er de blevet lovet en månedsløn på 18.500 svenske kroner plus 6.000 kroner i diæter. Men ved ankomsten er lønnen ikke længere et fast månedligt beløb men styk-betaling på 22 sv. øre pr. plantet træ. For at komme i nærheden af den lovede betaling skal de arbejde dag og nat og plante omkring 3.500 nye træer dagligt, hvilket er mere end dobbelt så mange træer som en erfaren arbejder er i stand til at plante pr. dag. Svensk LO mener, at kontrakterne er rene tvangsarbejdskontrakter: - Det var forkert at lade arbejdsgiverne overtage systemet med indvandring af arbejdskraft. Dereguleringen for fire år siden blev et elendigt sammensurium. Det har ført til stadig flere sager om grov udnyttelse, fuskeri og dårlige arbejdsbetingelser, siger Torbjörn Johansson, aftalesekretær i svensk LO. side 19
Sæt lønnen i sys Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Alt for få funktionærer er omfattet af et lønsystem Retfærdighed, åbenhed og gennemskuelighed. Det har gennem mange år været en ekstra bonus, som timelønnede har nydt godt af, når deres arbejdsplads har indført et nyt system for, hvordan lønnen er skruet sammen i virksomheden. Men for mange funktionærer i industrien er det stadig op til deres egne talegaver og fantasi at forhandle en lønstigning hjem hos chefen. - Vi ved, at de timelønnede bliver mere glade, tilfredse og produktive, når deres lønsystem er baseret på retfærdighed, åbenhed og gennemskuelighed. Og de tre ting har funktionærerne lige så meget brug for som de timelønnede, siger Claus Krogh Hansen, lønkonsulent hos CO-industri. God til at sælge Han og konsulent Nadja Christy, CO-industri, peger på, at funktionærerne gennem lønsystemet Plus- Løn, som er udarbejdet af CO-industri og Dansk Industri (DI), har de samme muligheder som de timelønnede for at skabe retfærdighed og gennemskuelighed i løndannelsen. - Mange funktionærer forhandler i dag selv deres løn direkte med ledelsen. Og det kan godt være, at arbejdspladser ikke er noget, som man taler om, de synes, at de er gode til at sælge sig selv, men i siger Nadja Christy. virkeligheden ved de det ikke, fordi løn på mange Målet med lønsystemet PlusLøn er at løfte de an- 02.13. marts side 20 CO Magasinet Lønsystemet PlusLøn kan: Bidrage til at forbedre virksomhedens resultater og konkurrenceevne Skabe bedre arbejdspladser, tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere Øge medarbejdernes motivation og kreativitet Brug af systematiske lønsystemer kan desuden være med til at: Synliggøre organiseringen af arbejdet Forebygge og undgå, at der opstår problemer med ulige løn Plusløn består af en række elementer, som kan tilpasses arbejdspladsen: Basisløn: løn for grundlæggende job- og kvalifikationskrav Resultatløn: er variabel og afhængig af opnåede resultater Kvalifikationsløn: tillæg for job-, fag- eller personrelevante kvalifikationer Funktionsløn: tillæg for at varetage en særlig funktion eller arbejdsopgave. Kilde: Pjecen PlusLøn Funktionærer Metodevejledning til lønsystemer, som kan bestilles på http://www.co-industri.dk/ da/co-industri/pjecer/pages/default.aspx?itemid=279