Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Vejledning v. vejleder og vejledningssøgende, Rønde Efterskole november 2014. Billede fra filmen. Navn: Jonas Langborg Hejsel Studienummer: 219423 Modul: Vejledning og vejleder, VIA UC Vejleder: Rita Buhl Antal anslag 11.916 Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 18. december 2014
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Bill Laws teori om karrierelæring... 3 Mark Savickas teori om karrierekonstruktionsprocesser... 4 Self- efficacy begrebet... 5 Opsamling... 5 Perspektivering ifht. filmklippet og samtalen... 6 Litteraturliste... 6 Indledning Mange efterskoleelever er nået langt i deres karrierekonstruktionsprocesser 1 (herefter KKP), mens andre stadig arbejder med at bearbejde deres erfaringer i forhold til et fremtidigt karri- erevalg. Det at være efterskolelærer- og vejleder er et spændende og alsidigt job, og giver god mening midt i de senmoderne unges 2 KKP, hvor behover for karriereinformation er forskelligt. Vejle- deren er her i samspil med de unge om mange konstruktionsprocesser, hvor karriere er en af dem, der fylder for de unge på nogle tidspunkter af efterskoleåret, også selvom der hele sko- leåret er mulighed for vejledning. Vejlederen på en efterskole, må være optaget af, hvad der er på spil, når de unge træffer valg og af, hvordan man lærer de unge at træffe reflekterede valg og om det ikke snarere er kar- rierelæring, end valg, der er vigtigt. Vejlederen på Rønde Efterskole har mange overvejelser bag den didaktiske del af vejledningsopgaven, mens der måske mangler overvejelser om hvil- ken læring der sker i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledning. Eleverne på Rønde efterskole har vidt forskellige behov for karrierevejledning, - og det vil jeg gerne undersøge. For hvordan træffer de unge velkvalificerede valg, hvis ikke de ved, hvilken vej, de vil gå? Og hvordan hjælper vi de unge derhen, hvor de har et grundlag for at træffe valg, uden at påtvinge dem et valg? På baggrund af ovenstående er vejlederen optaget af, hvordan man lærer at træffe reflektere- de valg, og hvad der er på spil for den unge, i denne karrierevalgsproces. 1 Begrebet karrierekonstruktionsproces er fra en forståelse af Mark Savickas teorier om karrierekonstruktio- ner. (Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg, 2012, kap. 9) 2 Er taget fra senmoderniteten, der er en periode, som er præget af opløsning af traditionelle værdier og institu- tioner: Altså et begreb for nutidens unge anno 2014. Side 2 af 6
Problemformulering Hvad er på spil, når efterskoleeleverne træffer valg? Og hvordan lærer man at træffe reflekte- rede valg, og hvordan kan jeg med Bill Laws karriereteori understøtte vejledningen bedst mu- ligt i denne proces? Bill Laws teori om karrierelæring I et komplekst samfund, hvor der er krav om hurtig tilpasning på arbejdsmarkedet, og hvor de unge er i en livslang karriereudvikling, er Bill Laws 8 bud på karriereudviklende færdigheder (Law, 2006 kap.10) måske et godt bud på en teori at støtte sig til, når vejlederen skal forstå og understøtte efterskoleelevernes valgproces bedst muligt. Karriereudvikling bliver mere og mere problematisk. Det er i stigende grad vanskeligt at forud- se konsekvenserne af ens egne handlinger; det er i mange tilfælde nødvendigt at ændre og evt. senere opgive de planer, som man lægger i dag (Law 2006, s.168). Det kræves, at man tager stilling til sine karrierevalg jævnligt, altså at karrierelæring er en livslang proces. Det at være i en karrierekonstruktionsproces er både noget grundlæggende (at forstå), og noget man kan udvikle med koncentration og heraf følgende forståelse (Law 2006, s.173 pkt.4-5). Laws teori antager, at den måde unge gennemfører valg og lærer på, generelt ligner den måde de træffer beslutninger om deres karrierer på. I de første fire af otte karriereudviklende færdigheder er der først en (a) grundlæggende fær- dighed og en (b) ordning af denne forståelse. Og i de længst udviklede i progressionen ses en koncentration, som udmøntes til en forståelse af f.eks. årsag og sammenhænge (Law 2006, s. 173-174) De fire områder De grundlæggende og udviklende 3 Læringspotentiale færdigheder 1) Opfatte a Indsamle (karriere)information Indtryk og efterligne b Sammenkæde i rækkefølge Ordne informationerne 2) Filtrere a Foretage sammenligninger Konstruere erfaringer b Anvende begreber Forstå begreber 3) Fokusere Tage stilling til synspunkter Måske få holdningsændring Behandle synspunkter Forstå eget behov for synsp. 4) Forstå Udvikle forklaringer Overveje egen karrierehist. Forudse konsekvenserne Løbende eftertanke af karriere Når vejledningen ses som progressiv, er følgevirkningen at karriereplanlægning kan læres, og det er noget man kan uddanne sig til (Law 2006, s. 188). Altså må vejlederen være i stand til 3 Law, Bill: En teori om læring i.f.m. uddannelses- og erhvervsvejledning; s. 174: Og det sidste begreb læringspo- tentiale har jeg tilladt at sætte på, for at undersøge hvilket læringspotentiale der er på hvert progressionstrin. Side 3 af 6
at vurdere stærke og svage sider, af det unge lærer fra karrierelæringen, og dette sker allere- de på de tidlige stadier i grundskolen i generelle læringsprocesser. Vejlederen og skolen må sammenkoble den erhvervsmæssige læring med aktiviteter, filtre- ring, forståelse og handling i klasserummet. Derudover skal man sikre sig at omdrejnings- punktslæringen bliver synlig og italesat i både klasse og evt. i den individuelle vejlednings- samtale. (Law 2006, s. 189-190). Mark Savickas teori om karrierekonstruktionsprocesser Ifølge Savickas er karrierekonstruktion en proces, der finder sted gennem de personlige kon- struktioner eller repæsentationer af virkeligheden ( Højdal og Poulsen 2012, s. 218). Dvs. at vejledning bør rette opmærksomheden på indvidets fortolkning af omverdenen, og at det er vejledningssøgendes (VS) subjektive fortolkning af sig selv, omverdenen og de sociale hand- linger, der har betydning for mestringsopfattelsen af VS. At mestre sin karriere handler om, løbende at kunne omstille sig til forandringer, og mestre de udfordringer som de giver (Højdal og Poulsen 2012, kap. 9). For Savickas er en vigtig dim- mision for karrierers udvikling individets leverum 4, der består af VS sæt af sociale roller. For at vejleder forstår den unge VS karrierekonstruktion, må vejleder derfor også være optaget af og anerkende det net af livsroller som, ifølge Savickas, forbinder individet til samfundet. Altså kan VS problemer med at træffe valg opstå af påvirkninger fra det net af roller som VS indgår i (Højdal og Poulsen 2012, kap 9). Savickas sammenfatter at både individets livsstruktur og individets karrieremønster (Højdal og Poulsen 2012, s. 218 tese 1-3) påvirker VS og deres karriereudvikling. Det fordi menne- sket er, vævet ind i miljøer, som påvirker dem, og deres karriereudvikling vil derfor følge de spor, som lægges ud i en specifik social kontekst (Højdal og Poulsen 2012, s. 222). I den anden delteori Udvikling af erhvervsmæssige selvopfattelser, mener Savickas at de un- ge har flere forskellige selvopfattelser, der knytter sig til de forskellige roller de unge indgår i (Højdal og Poulsen 2012, s. 226). Og endelig ser Savickas karriereudvikling som en fortsat proces, hvor det går ud på, at forbedre matchet mellem selvet (altså sin interageren i egne forskellige roller) og selve situationen, hver gang man træffer en beslutning ifht. job og ud- dannelse. (Højdal og Poulsen 2012, kap.9) Karrierekonstruktionen er den sidste af de tre delteorier. Her beskriver Savickas, at karriere- konstruktonsprocessen igangsættes af omgivelsernes forventninger til individet om, hvordan livet bør leves, ligesom der er 5 karrierestadier afhængig af alder, hvor vi herunder ser på karrierestadie 2 - udforskning (14-20 år). (Højdal og Poulsen 2012, s. 231-235). 4 Begrebet leverum defineres af Savickas som: Den samling af sociale roller, som et individ tager del i, såvel som Side 4 af 6
Det er i denne periode, at de unge forventes at blive (mere) bevidste om hvem de er, og hvil- ket valg de vil træffe. Altså skal de unge have udforsket sig selv og mulige alternativer, for at kunne matche deres selvopfattelse (selvværd og tro på egne evner (Højdal og Poulsen 2012, s.226) med en karriere. Self- efficacy begrebet Albert Banduras begreb self- efficacy defineres, som personers vurdering af deres egen evne til at præstere på foreskrevne niveauer under aktiviteter, der har indflydelse på begivenheder, som påvirker deres liv (Bandura 2012, Kognition og pædagogik nr. 83). Unge der har en høj grad af selv- efficacy, opfatter vanskelige opgaver som udfordringer, hvor- imod unge der tvivler på egne evner, oftest undgår vanskelige udfordringer, fordi de ser dem som trusler. Teenagere udvider og forstærker deres selv- efficacy ved at forstå og håndtere besværlige opgaver, de ikke før har prøvet. Hvis teenageren skærmes, vil han/hun have svæ- rere ved at klare kommende vanskeligheder (Bandura 2012, Kognition og pædagogik nr. 83, s. 31). Generelt påvirker self- efficacy, ifølge Bandura, bl.a. livsvalg og motivationsniveau. Det Kom- mer fra fire hovedkilder; mestringsoplevelser, ligeværdiges mestringsoplevelser, social over- talelse 5 og fysiske og følelsesmæssige stemninger, der giver et fingerpeg om stærke og svage sider (Bandura 2012, Kognition og pædagogik nr. 83, s. 35). Opsamling En af Savickas pointer er, at unge konstruerer deres karrierer i en specifik social økologi 6, og her tænkes at Rønde Efterskole skal ses som en af disse specifikke sammenhænge. Efterskoler har generelt en force ved integreret vejledning 7, selvom den måske kun er delvist integreret 8. Dvs. at vejlederen ser efterskolen som en specifik social økologi med en særegen historisk og kulturel identitet, jf. Savickas, hvor de unges karrierekonstruktioner har plads til at udforske (bl.a. sig selv). Vejleder forstår måske også sættet af sociale roller bedre; da der er mange lige- stillede unge på efterskolen, både VS og V kender. Efterskoleelevernes self- efficacy er i spil, fordi det har betydning, hvordan vi (vejledere og lærere) hjælper eleverne til at forstå sig selv bedst muligt i samspil med hinanden. Efterskoleeleverne ses ofte på de to midterste progressionsniveauer jf. afsnittet om Bill Laws teori om karrierelæring (Law 2006, s. 173-174): Eleverne filtrerer og konstruerer erfarin- 5 Dvs. at man overbeviser sig selv om, at man er i stand til at løse bestemte opgaver med held jf. Bandura 2012, Kognition og pædagogik nr. 83, s. 35. 6Den sociale økologi er i denne sammenhæng taget fra Murray Bookchin hvis idé er: At mennesket skal ses som både frit og ansvarligt handlende. Savickas siger dog endvidere at msk. er afhængigt af andre; og forstår sig selv i kontekst med andre. Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg, 2012, s. 217. 7 Integreret beskrives i ordbogen.com som: At optage eller indsluse som en mere eller mindre tilpasset eller selv- stændig del af helheden. 8 Jensen, Ulla Højmark og Thomsen, Rie; Vejledning i samspil, s. 12. Side 5 af 6
ger, ofte i starten af et efterskoleår på 9.klassetrin. Senere når de unge måske at fokusere mod eget synspunkt. Derfor skal eleverne også hjælpes på progressionstigen til at få flere karriere- læringsfærdigheder, bl.a. ved tydeliggørelse af karrierelæring og hvor de befinder sig på pro- gressionsstigen. Denne tydeliggørelse skal både finde sted i vejledningssamtaler, men også i job og uddannelse samt i efterskolens særlige fritids mødested ml. V og VS. Perspektivering ifht. filmklippet og samtalen VS er en elev, V også har til samfundsfag. VS går i 9.klasse og har selv ønsket vejledning, fordi han er i tvivl om, hvad han vil på lang sigt. VS overvejer hvad han vil, på kort og lang sigt. Der kommer bl.a. to spørgsmål til overvejelse i forhold til V og VS samtale: Hvor langt er VS i sine karriereudviklende færdigheder 9? Og hvor er VS i sin KKP? Vejlederen vil også inddrage vejledningens etiske forudsætninger 10 ifht. V bidrag til samta- len: Dit biddrag til vejledningssamtalen er det, du udtrykker bevidst og ubevidst, primært ved tale, men også via kropssproget 11. Hvis der bliver tid, kommer vi også omkring understøtten- de færdigheder som f.eks. gambittere 12. Litteraturliste Primærlitteratur: Bandura, Albert: Self- Efficacy: Kognition & pædagogik, 2012; 22.årgang nr. 83 (20 sider); Dansk psyko- logisk forlag A/S. Eide, Solveig B, Aasland, Dag G m.fl.: Til den andens bedste en bog om vejledningens etik, 2009 (1.oplag, 1.udgave). Narayana Press. Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg - Teorier om valg og valgprocesser, 2012, (2.uændrede udgave, 2.oplag 2013); Rosendahls- Schultz Grafisk a/s. Law, Bill: En teori om læring i.f.m. uddannelses- og erhvervsvejledning; Kap. 10. i Watts m.fl. 2006 (2.udgave, 1. Oplag): Uddannelses- og erhversvejledning. Teori og prakis. Studie og Erhverv a/s. Løve, Tove; Vejledning ansigt til ansigt teorier og metoder i den individuelle vejleding, 2005 (2. udga- ve, 1. oplag). Hillerød grafisk; Studie og Erhverv a/s. Sekundær litteratur: Jensen, Ulla Højmark og Thomsen, Rie; Vejledning i samspil evaluering og dokumentation af eftersko- lernes vejledning, 2011 (1. udgave, 1.oplag); Rosendahls- Schultz Grafisk a/s Heide, Birgit; Edderkoppen uddannelses- og erhvervsvejledning som vidensfelt, 2010 (2. Udgave, 1.oplag); Studie og Erhverv a/s. 9 Law, Bill: En teori om læring i.f.m. uddannelses- og erhvervsvejledning; s. 174; 10 Eide, Solveig mfl.; Til den andens bedste, 2009, kap. 1: Aasland, Dag G: Vejledningen som et møde. 11 Ibid., s. 21. 12 Løve, Tove; kap. 9 understøttende færdigheder, s. 255. Side 6 af 6